På trods af tegn på modstandsdygtighed og opsving i økonomien og på arbejdsmarkederne siden pandemien står de nordiske lande over for udfordringer som følge af et demografisk skift og vedvarende regionale forskelle, ifølge rapporten State of the Nordic Region 2024, som blev offentliggjort den 19. juni. I Danmark blev den naturlige befolkningsændring negativ i 2022 for første gang i årtier.
En ny rapport, State of the Nordic Region 2024, analyserer den seneste statistik fra de nordiske lande og sammenligner fremskridt og status quo på tværs af grænser og regioner med indsigt i de tendenser, der former Nordens fremtid. Forskningsrapporten, som udgives af Nordregio, gør hvert andet år status over økonomien, arbejdsmarkedet og befolkningsudviklingen i alle de nordiske regioner, kommuner og byer. De seneste data viser, at den nordiske model har vist sig at være modstandsdygtig over for kriser, men der er også skygger i horisonten for fremtiden.
– Rapporten samler en lang række data i et konsolideret overblik, som illustreres med skræddersyede kort. “State of the Nordic Region” er en unik oversigt over kort og analyser af de seneste udviklingstendenser på tværs af de nordiske regioner, som giver indsigt i, hvordan man navigerer i de nordiske samfunds udfordrende farvande, siger Rolf Elmér, direktør for Nordregio.
Demografiske forskydninger ændrer befolkningsdynamikken
Norden gennemgår demografiske forandringer, som omformer den socioøkonomiske virkelighed på tværs af og inden for regionerne. Langsigtede udfordringer stammer fra rekordlave fødselstal og en aldrende befolkning. Fertilitetsraterne i Norden er faldet til under erstatningsniveauet. I 2022 oversteg antallet af dødsfald for første gang antallet af fødsler. Som følge heraf står de nordiske lande over for en befolkningsnedgang, som især mærkes i landdistrikterne.
I Danmark blev den naturlige befolkningsudvikling negativ i 2022 for første gang i de seneste årtier. Det seneste fald i fertiliteten er drevet af en øget tilbøjelighed til barnløshed, som har været stigende i Danmark siden 2010. På trods af den generelle negative tendens oplever byområder som København og Aarhus fortsat en positiv naturlig befolkningstilvækst.
På nordisk plan opvejes den nedadgående tendens af en positiv nettomigration, som nu er den vigtigste kilde til befolkningstilvækst. I 2022 oplevede Norden en kraftig stigning i den internationale nettomigration med 212.400 nye indbyggere, hvilket næsten er en tredobling i forhold til 2020. Tendensen er blevet opbygget gennem årene. I 1990 udgjorde de udenlandsk fødte indbyggere i Danmark 5 %. Det er siden steget til 14 % i Danmark. Den stigende indgående migration gør Norden mere mangfoldig end nogensinde før.
Modstandsdygtigt arbejdsmarked presset til det yderste med begrænset udbud af arbejdskraft og kompetencer
De nordiske arbejdsmarkeder har vist en bemærkelsesværdig modstandskraft og er kommet hurtigt tilbage efter det første chok fra pandemien. Beskæftigelsesgraden er steget til niveauet før pandemien i mange sektorer. Mangel på arbejdskraft inden for nøgleområder som sundhedspleje, teknologi og grønne industrier udgør dog fortsat en udfordring. State of the Nordic Region 2024 kaster lys over potentialet i målrettede uddannelses- og integrationspolitikker til at afhjælpe kompetencemangler og opbygge kapacitet til fremtiden.
Grøn omstilling og ujævne vækstforløb på tværs af regioner
De økonomiske indikatorer er forblevet stærke på trods af den udfordrende globale økonomi, der er præget af flere kriser i træk. Norden kan prale af et gennemsnitligt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på 80.408 USD, hvilket er langt over EU-gennemsnittet på 57.098 USD. Mellem 2021 og 2022 voksede de nordiske økonomier dobbelt så hurtigt som EU’s, hvilket viser modstandsdygtighed og tilpasningsevne.
I Danmark har især byregionerne vist højere vækst i BNP pr. indbygger, i modsætning til andre nordiske lande, hvor væksten varierer på tværs af regionerne. Med hensyn til den procentvise vækst i det regionale BNP (bruttoregionalprodukt, BRP) havde Region Hovedstaden (inklusive København) den højeste vækst. Region Midtjylland (inkl. Aarhus) var den næsthurtigst voksende. To regioner, Nordjylland og Sønderjylland, havde begge faldende BRP. Med hensyn til købekraft ligger Norge stadig i spidsen i hele Norden, men Danmark har også vist en stabil stigning i husstandsindkomsten siden 2015.
Samtidig er indkomstforskellene inden for og mellem regionerne stigende, hvilket truer den sociale sammenhængskraft både lokalt og i hele Norden. De største kommunale indkomstforskelle blev observeret i hovedstadsregionerne i Danmark, Finland og Sverige, som hver især havde Gini-koefficienter på omkring 0,6. Disse kommuner har også nogle af de højeste indkomstniveauer i deres respektive lande.
Grøn omstilling kan være en potentiel kilde til vækst og sætte gang i nye initiativer på tværs af kløften mellem by og land. Den grønne økonomi forventes at skabe en betydelig stigning i beskæftigelsen, især i ressourcerige landområder. Allerede i 2021 var 25,2 % af den samlede beskæftigelse i Norden klassificeret som grøn, hvilket er langt over OECD-gennemsnittet på 17,6 %. Den højeste andel af grønne job fandtes i Sverige (26,6 %), tæt fulgt af Norge (26,3 %), Finland og Danmark (begge 23,6 %) og Island (23 %).
De nordiske lande er godt på vej til at føre an i afkoblingen mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning, men en yderligere acceleration af den grønne omstilling kræver en jævn og stabil forsyning af fossilfri energi samt adgang til de nødvendige færdigheder og arbejdskraft for at holde trit med udviklingen. De nordiske lande har overgået EU’s overordnede klimamål og er på vej til at opnå CO2-neutralitet mellem 2035 og 2045. I Danmark, Finland og Sverige er udledningen af drivhusgasser (GHG) blevet reduceret konsekvent siden 2010. I Danmark har især tætbefolkede områder taget skridt til at udvide fjernvarmen og reducere kulstofintensiteten.
– Grøn omstilling er en af de megatrends, der påvirker arbejdsmarkedet. Vi ser allerede ændringerne i jobskabelse, kompetencebehov og mangel på arbejdskraft. Men vi bør også tage højde for det geografiske perspektiv og de regionale konsekvenser af omstillingen, slutter Gustaf Norlén, senioranalytiker og kartograf hos Nordregio og redaktør af rapporten.
