-0.6 C
Copenhagen
mandag 9. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet kan følge med. Derfor byder Energinets administrerende direktør Thomas Egebo en kommende ekstern analyse af selskabets rammer velkommen og understreger, at det afgørende nu er at fastholde fremdriften.

Analysen er igangsat på beslutning af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og skal vurdere, om lovgivning, opgaveportefølje og styring giver Energinet de rette forudsætninger for at levere den nødvendige udbygning af elnettet i en ny virkelighed præget af massiv elektrificering.

»Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum. Energinet er klar til at tage alle de værktøjer i brug, vi får leveret politisk, hvis det kan gøre det nemmere og hurtigere at eksekvere på udbygningen af elnettet,« siger Thomas Egebo.

Efterspørgslen efter nye tilslutninger til eltransmissionsnettet er ifølge Energinet eksploderet. Den samlede efterspørgsel ligger aktuelt på omkring 33,5 gigawatt, hvor næsten to tredjedele alene er kommet til i 2025. Datacentre, Power-to-X-anlæg og batterier står for omkring 80 procent af væksten, og samlet set svarer efterspørgslen til en otte-dobling af Danmarks maksimale elforbrug i dag.

Samtidig er Energinet allerede i gang med den største udbygning af elnettet i Danmarks historie. Værdien af elanlægsprojekter under etablering er på få år vokset fra omkring 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder kroner. Alene i 2025 har Energinet idriftsat og afsluttet 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Alligevel er udfordringen langt fra løst. Energinet færdiggør i år den 170 kilometer lange Vestkystforbindelse, et projekt der har været ti år undervejs, hvor kun omkring to et halvt år er brugt på selve arbejdet i marken. Resten af tiden er gået med planlægning, myndighedsbehandlinger og juridiske processer. Med den nuværende efterspørgsel vil der flere steder i landet kunne blive behov for tre til fire nye luftledningsforbindelser parallelt med de eksisterende.

»De tektoniske plader har rykket sig. Lige meget hvor hurtigt og effektivt vi udbygger elnettet, vil vi ikke kunne imødekomme al den efterspørgsel, markedet i dag melder ind. Vi bygger som aldrig før, men efterspørgslen vokser langt hurtigere, end et elnet ansvarligt og sikkert kan udvides,« siger Thomas Egebo.

Energinet peger på, at elnettet i mange år frem vil være en knap ressource, og at man ikke blot kan bygge sig ud af udfordringerne. En fuld imødekommelse af den nuværende efterspørgsel vil i praksis kræve en ottedobling af det eltransmissionssystem, der er opbygget over de seneste 40 år.

»Det er ikke en teknisk detalje – det er et valg om, hvad og hvem vi bygger elnettet til, og vi hilser en politisk diskussion af dette velkommen,« siger Thomas Egebo og understreger samtidig, at størstedelen af den tid, der går med nye projekter, bruges bag skrivebordet og ikke i marken.

Energinet forventer at indgå konstruktivt i arbejdet med den eksterne analyse og fortsætter samtidig udbygningen af elnettet i samarbejde med netselskaber, myndigheder og politiske beslutningstagere.

»Vi er i arbejdstøjet – og har været det længe. Udbygningen er i gang, aktivitetsniveauet er historisk højt – og vi er klar til at tage de næste beslutninger sammen med vores ejer, hvis Danmark skal lykkes med elektrificeringen,« siger Thomas Egebo.

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

Af
Mille Dyhrberg
-
0

VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant større end normalt. Ifølge selskabets egne tal har omkring 600 kunder i Danmark haft brug for hjælp til at komme fri, efter at bilen er kørt fast i sneen.

En ny opgørelse viser, at seks ud af ti assistancer siden midnat har handlet om fastkørsler og fritrækninger. Det er et niveau, som If ikke har set i mange år.

»Mængden af fritrækninger er helt ekstrem. Seks ud af ti assistancer siden midnat handler om biler, der sidder fast i sneen, og vores vejhjælpsselskab kan ikke mindes noget tilsvarende de seneste otte år. Det skyldes, at hovedstadsområdet også er blevet ramt,« siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.

Ud over de mange fastkørsler oplever forsikringsselskabet også en tydelig stigning i egentlige færdselsuheld. Det seneste døgn har kollisioner og påkørsler udgjort 12 procent af alle assistancer, hvilket ifølge If er tre til fire gange højere end normalt.

»Vi har det seneste døgn set flere påkørsler end normalt, fordi mange bilister er blevet overraskede over de vanskelige forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

If opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på bilens udstyr, inden turen går ud på de sneglatte veje. Særligt dækkene spiller en afgørende rolle i vinterføre.

»Vinterdæk er helt afgørende for vejgreb og bremselængde i sne og frost og kan være forskellen på, om man undgår at køre fast eller i værste fald kommer galt af sted,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Presset på vejhjælpen ventes at fortsætte, da mange danskere i disse dage skal afsted på vinterferie. Derfor lyder anbefalingen fra If, at man udskyder kørslen, hvis det er muligt.

»Hvis man skal køre på ferie, vil vi klart anbefale, at man først kører i morgen, hvis det er muligt, så man undgår de mest risikable forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Januar satte strømrekord i Trekantområdet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ENERGI. Elforbruget i Trekantområdet nåede nye højder i januar 2026, hvor både det samlede forbrug og forbruget hos private husstande og mindre erhverv slog alle tidligere rekorder. Det viser en ny opgørelse fra elnetselskabet TREFOR El-net.

Ifølge tallene blev der i januar brugt 206,5 millioner kilowatt-timer i hele forsyningsområdet, hvilket er det højeste månedlige elforbrug, TREFOR El-net nogensinde har registreret. Dermed er den hidtidige rekord fra december 2025 blevet overgået, mens januar 2025 nu ligger som den tredjehøjeste måned.

Også blandt private forbrugere og mindre erhverv blev der sat markante rekorder. Her nåede elforbruget op på 81,5 millioner kilowatt-timer, hvilket er en klar stigning i forhold til den tidligere rekord fra december 2025 og svarer til en vækst på 19 procent sammenlignet med januar året før.

Det høje forbrug gjorde sig også gældende på dagsniveau. I løbet af måneden slog dagsforbruget hos private og mindre erhverv den tidligere rekord hele 21 gange. Den nye dagsrekord blev sat den 29. januar, hvor forbruget nåede 2,83 millioner kilowatt-timer.

Hos TREFOR El-net peger man på flere forklaringer på den markante stigning i elforbruget.

»Det er en markant stigning i forbruget på én måned. Kombinationen af blandt andet koldt vintervejr, et stigende antal elopvarmede boliger og flere elbiler betyder, at vores net er i brug som aldrig før. Rekorderne viser også en udvikling i elektrificeringen af samfundet, vi som elnetselskab skal være klar til at håndtere,« siger forretningsspecialist i TREFOR El-net, Christopher Damgaard-Carstensen.

Ifølge elnetselskabet understreger tallene, at belastningen på elnettet vokser i takt med elektrificeringen, og at udviklingen stiller øgede krav til kapacitet og drift i forsyningsområdet.

Vinterferie på hjul kræver ekstra forberedelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Mange danskere sætter i de kommende uger kursen mod sne og fjelde i bil. Lange køreture i vintervejr med fuldt pakket bil øger risikoen for både uheld og nedbrud, og derfor opfordrer SOS International bilister til at forberede sig grundigt inden afgang.

Ifølge SOS International er det særligt i Norge, Sverige og Tyskland, at danske bilister får brug for vejhjælp i vinterferien. Sidste år modtog 1.400 danskere hjælp i de tre lande i perioden uge 5 til 8.

Driftschef for SOS Internationals alarmcentral for vejhjælp, Bjørn Mortensen, understreger, at risikoen aldrig kan fjernes helt, men at forberedelse gør en mærkbar forskel.

»Man kan aldrig helt eliminere risikoen for udfordringer på vintervejene. Men med de rette forberedelser kan man undgå mange uheldige situationer,« siger han.

Et grundigt eftersyn af bilen er ifølge SOS International et godt sted at starte. En bil, der fungerer fint i hverdagen, kan blive hårdt presset af frostgrader, lange stræk og tung bagage. Kulden påvirker desuden batterierne, hvilket især har betydning for elbiler.

En nyligt offentliggjort test fra den norske organisation NAF viser, at elbiler i gennemsnit mister 38 procent af rækkevidden, når temperaturen ligger mellem minus syv og minus 32 grader.

»Derfor anbefaler vi, at man planlægger ruten i forhold til lademuligheder og tager højde for, at bilen skal lades oftere, end man er vant til,« siger Bjørn Mortensen.

Tallene fra sidste vinterferie viser, at starthjælp udgjorde hver femte assistance til danske bilister i udlandet. Derudover var punkteringer og motorproblemer blandt de hyppigste årsager til, at bilister måtte have hjælp.

SOS International råder blandt andet til at få bilen gennemgået på værksted inden afrejse, undersøge lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr og sikre sig, at dækmønsteret er i orden. Snekæder bør desuden afprøves hjemmefra, så man ved, hvordan de monteres.

På destinationen anbefales det blandt andet at tanke diesel lokalt, da brændstoffet i udlandet ofte er tilsat additiver, som forhindrer det i at fryse. En opvarmet garage kan mindske risikoen for startproblemer, og hvis bilen holder ude, kan længere køreture være nødvendige for at undgå, at 12-volts batteriet aflades.

Endelig peger SOS International på vigtigheden af at medbringe praktisk udstyr som lommelygte, varmt tøj, tæpper, mad og drikke, skovl og snekæder, så man er bedst muligt rustet, hvis uheldet er ude på vinterferien.

KL hilser ekspertanbefalinger om beredskabet velkommen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Ekspertpanelet på beredskabsområdet efterlyser en klarere retning for, hvilke opgaver de kommunale redningsberedskaber skal kunne løfte i fremtiden. Anbefalingerne blev onsdag præsenteret og peger blandt andet på behovet for at styrke beredskaberne og tydeliggøre, hvilke kriser og scenarier de skal være rustet til at håndtere.

Hos Kommunernes Landsforening bliver anbefalingerne taget godt imod. KL’s formand Martin Damm ser dem som et nødvendigt skridt i lyset af de udfordringer, som kommunerne står overfor.

»Vi har i dag nogle stærke og dygtige beredskaber. Men de er gearet til gårsdagens kriser. Den nye sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringerne og den grønne omstilling kalder på, at vi skifter gear og får tunet beredskaberne ind til den nye virkelighed, vi står i. Ekspertpanelets anbefalinger peger på netop dét behov og er derfor et kærkomment skridt i den rigtige retning, som vi ser frem til at drøfte nærmere med regeringen,« siger Martin Damm.

Ifølge KL-formanden har kommunerne længe efterspurgt mere tydelige rammer for beredskabsopgaven.

»Vi har længe efterspurgt en mere klar retning fra regeringen på, hvilken beredskabsopgave kommunerne og de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte, og hvilke scenarier og kriser, vi skal forberede os på at kunne håndtere. Nu er der brug for, at anbefalingerne omsættes til virkeligheden, så vi kan få skabt nogle robuste beredskaber, der kan skabe tryghed i en ellers usikker tid.«

Ekspertpanelet lægger også op til et tættere samarbejde mellem de kommunale beredskaber og det statslige niveau, herunder Beredskabsstyrelsen, samt et tydeligere samspil med politi, civilsamfund og erhvervsliv. Samtidig foreslås det at oprette fire beredskabsregioner, som skal håndtere opgaver på tværs af kommunegrænserne, uden at der etableres et nyt myndighedsniveau.

Det forslag møder forståelse hos KL.

»Klimaforandringer og hybridangreb kender ikke til de danske kommunegrænser. Og derfor kan det også give rigtig god mening at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. Det vigtigste er, at vi får løftet beredskabsområdet og får et beredskab, der taler mere sammen. Der er en lang række detaljer ved forslaget, som fortsat udestår, men vi ser frem til at drøfte det nærmere,« siger Martin Damm.

Ekspertpanelet peger desuden på, at en fuld gennemførelse af anbefalingerne kan kræve ændringer i beredskabsloven samt et økonomisk løft af området.

»Som ekspertpanelet helt rigtigt peger på, er det vigtigt, at der er de nødvendige forudsætninger til stede – både ressourcemæssigt og økonomisk – hvis vi skal kunne løfte beredskabsområdet, så det er klar til den nye virkelighed,« siger KL-formanden.

KL vil nu gå videre med anbefalingerne og tage dem op i drøftelser med regeringen, herunder også de eventuelle behov for lovændringer.

Mensah stopper på det danske herrelandshold

Af
Andreas Andreassen
-
0

EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt har den rutinerede bagspiller besluttet at sige farvel til det danske herrelandshold.

Efter 14 år med landsholdstrøjen over hovedet har Mads Mensah Larsen truffet beslutningen om at stoppe på det danske herrelandshold. Afskeden kommer kort efter EM-triumfen på hjemmebane, som dermed blev det sidste kapitel i en karriere, der har placeret ham blandt de mest markante profiler i dansk håndboldhistorie.

Den 34-årige bagspiller debuterede på A-landsholdet i 2011 og kan se tilbage på i alt 225 landskampe. Med 341 mål og deltagelse i 16 slutrunder – fordelt på syv VM, syv EM og to OL – har Mensah været en gennemgående figur i en periode, hvor Danmark har domineret international herrehåndbold.

Skjern-profilen er den spiller, der har spillet 11. flest landskampe for Danmark nogensinde, og han har været med til at vinde samtlige af landsholdets største titler i perioden, herunder OL-guld, EM-guld og fire VM-titler.

»Det har været et enormt privilegium at repræsentere Danmark. At trække landsholdstrøjen over hovedet 225 gange er noget, jeg er ufatteligt stolt af. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, hver gang jeg har været af sted med landsholdet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre og prioritere nye kapitler – både i klubregi og privat,« siger Mads Mensah Larsen.

For Mensah står minderne og resultaterne som noget, han tager med sig videre.

»De oplevelser, minder og store resultater, vi har skabt sammen, vil jeg tage med mig resten af livet. EM-guldet i Boxen var det perfekte punktum for min rejse med det danske landshold,« siger han.

En karriere i rødt og hvidt

Mads Mensah Larsens landsholdskarriere tæller blandt andet:

  • 225 landskampe og 341 mål
  • Debut mod Brasilien den 17. juni 2011

VM

  • Guld: 2019, 2021, 2023, 2025
  • Sølv: 2013

OL

  • Guld: 2016
  • Sølv: 2021

EM

  • Guld: 2026
  • Sølv: 2014, 2024
  • Bronze: 2022

Med beslutningen slutter et langt og markant kapitel på landsholdet, mens Mads Mensah Larsen fortsætter karrieren i klubregi.

Vejdirektoratet advarer om trængsel ved vinterferiens begyndelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet er der især risiko for tæt trafik fredag den 6. februar, hvor udrejsetrafikken falder sammen med den almindelige eftermiddagsmyldretid.

Skolernes vinterferie ligger i uge 7 og 8, og ferierejserne fordeler sig på både skiture, ophold i sommerhuse og rejser mod varmere destinationer. Den spredning betyder, at Vejdirektoratet generelt ikke forventer større trafikproblemer i selve ferieugerne. Alligevel peger prognosen på, at der kan opstå trængsel én bestemt dag.

Fredag den 6. februar mellem klokken 14 og 18 ventes den første større udrejsetrafik fra de større byer, særligt på motorvejene. Her kan trafikken blive tæt, og der kan opstå mindre køer. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at bilister så vidt muligt planlægger afrejse uden for dette tidsrum.

Samtidig gør myndigheden opmærksom på, at trafikprognosen ikke tager højde for pludselige hændelser som uheld eller dårligt vejr, som hurtigt kan ændre situationen på vejene. Vintervejret kan desuden medføre glatte vejbaner, også selv om vejene er saltede og ser umiddelbart farbare ud.

Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at tjekke både vejrudsigten og den aktuelle trafiksituation inden afrejse. På Trafikinfo.dk er det muligt løbende at følge med i hændelser på vejene, som kan få betydning for rejsen. Bilister anbefales desuden at tage afsted i god tid, køre efter forholdene og være særligt opmærksomme på strækninger, hvor der er øget risiko for glat føre, som ved skove, lavtliggende områder og på broer.

Urban Sketchers tegnede byrådsmødet i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Der var stille i byrådssalen i Middelfart mandag aften. Ikke bare den velkendte ro, når dagsordenen er lang, men også en koncentration omkring bordene bagerst i salen. Her sad en lille gruppe med skitsebøger på skødet, mens byrådsmødet gik i gang. Blyanter, tusch og akvarel blev taget frem, og undervejs i mødet blev borgmester, byrådsmedlemmer og embedsværk fastholdt i hurtige streger, mens taler blev holdt, hænder rakt i vejret, og beslutninger blev truffet.

Det var Urban Sketchers Middelfart, der denne aften var til stede ved byrådsmødet. Gruppen, som er en del af det internationale Urban Sketchers-fællesskab, havde taget plads i byrådssalen for at tegne mødet, mens det udfoldede sig. Det hele direkte fra observation og uden brug af fotos.

Et fællesskab, der tegner virkeligheden, mens den sker

Bag initiativet i Middelfart står blandt andre Christine Beelaerts. Hun fortæller, at gruppen er en del af Urban Sketchers, et internationalt tegnefællesskab med afdelinger i flere hundrede byer verden over. »Vi er Urban Sketchers Middelfart, og vi er en del af det internationale Urban Sketchers-tegnefællesskab,« forklarer hun.

Bevægelsen opstod i New York i midten af 00’erne og har siden bredt sig til store dele af verden. I Danmark har der i flere år været aktive grupper i København og Aarhus, og nu er Middelfart også med.

Måden, det foregår på, er forholdsvis enkel. Gruppen mødes typisk én gang om måneden et aftalt sted og tegner det, der udspiller sig netop dér. »Vi sidder og observerer og iagttager livet lige der på stedet. Lige nu,« fortæller Christine.

En skitse fra byrådsmødet, hvor borgmester og byrådsmedlemmer er tegnet direkte fra observation. Foto: Middelfart AVISEN

Selve byrådsmødet stiller krav til overblik, men der er ingen faste rammer for, hvor længe der tegnes. Når mødet er slut, og skitsebøgerne lukkes, bliver der tid til at se hinandens tegninger igennem. Ofte ender det med, at gruppen bruger to til tre timer i alt, ikke kun på at tegne, men også på at tale om det, de har set og fanget på papiret. »Så snakker vi om tegningerne og hygger os. Vi lærer af hinanden, og vi føler os som et hold. Ligesom et fodboldhold.«

Derfor blev byrådssalen valgt

At gruppen denne gang slog sig ned i byrådssalen i Middelfart, var et bevidst valg. Urban Sketchers tegner altid steder, som er åbne for alle, og det kan især om vinteren være en udfordring at finde egnede steder. »Det skal være gratis og tilgængeligt. Om vinteren er det ikke altid så let. Byrådsmødet er åbent for alle, og så er der varmt,« smiler Christine.

Gruppen havde tidligere haft gode erfaringer med at tegne under et byrådsmøde i Fredericia og tog derfor kontakt til Middelfart Kommune for at høre, om det også kunne lade sig gøre her. »Vi spurgte, om vi måtte sidde og tegne under mødet. Og det måtte vi gerne.«

Når først mødet er i gang, er der ikke meget tid at spilde. Tempoet i byrådssalen er højt, og politikere og embedsmænd er konstant i bevægelse. »Jeg har tegnet med blæk. Det er borgmesteren, kommunaldirektøren og oppositionen på den anden side. Men det gik virkelig hurtigt,« fortæller Christine med et lille grin. Tempoet er en del af præmissen. Man kan ikke nå at tegne det hele, og derfor må man vælge, hvad man vil fokusere på. »Vi ser alle sammen forskelligt og har hver vores streg. Men vi har det til fælles, at vi iagttager det, der sker, og prøver at udtrykke det på vores egen måde.«

Byrådsmødet set fra flere vinkler

Undervejs i mødet bliver der ikke sagt meget ved bordene bagerst i salen. De fleste er optaget af at følge med og få stregerne på plads. Nogle arbejder hurtigt med enkle linjer, andre med akvarel, hvor farverne får lov til at løbe og sætte formen. »Akvarel er en helt anden måde at arbejde på. Man kan ikke styre det hele, og det er egentlig også en del af processen,« fortæller en af deltagerne. Da byrådsmødet er slut, samler gruppen sig. Tegningerne bliver lagt frem og holdt op side om side. Borgmesteren set fra flere vinkler. Politikere fanget midt i en bevægelse eller en gestus. Små detaljer fra salen, som andre måske ikke lagde mærke til.

Urban Sketchers Middelfart har allerede været flere steder i byen, og interessen for fællesskabet er voksende. Tegningerne bliver delt på Facebook, og nye er velkomne, uanset om man har tegnet i mange år eller først er begyndt. Det handler ikke om at ramme perfekt. Det handler om at være til stede og se efter.

Mandag aften blev byrådsmødet derfor ikke kun dokumenteret i referater og beslutninger, men også i skitser og streger. Et anderledes blik på et helt almindeligt byrådsmøde, set fra tegneblokkens perspektiv.

Thule – den virkelig kolde krig, atomkraft og Grønlands strategiske rolle

Af
Poul Rand
-
0

Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.

Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.

Strategic Air Command og den arktiske logik

Thule, mainstreet. Foto: Poul Rand

Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.

Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.

Hvad – og hvor – er Thule?

Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.

Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.

Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.

Fra vejrstation til superbase

I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.

Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.

Thule fra lufthavnen. Foto: Poul Rand

I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.

Atomkraft under isen

Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.

Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.

Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.

Thule by night light. Foto: Poul Rand

Fra bombefly til rumovervågning

Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.

Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.

I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.

Grønland, NATO og nutidens spændinger

Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.

Sneharer. Foto: Poul Rand.

En personlig note – og et større perspektiv

Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.

Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.

Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.

Formueforskellene ligger på rekordniveau trods pensionsbremse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.

Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.

Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.

Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.

Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.

Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.

AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.

Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.

123...201Side 1 af 201
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER