-1 C
Copenhagen
onsdag 28. januar 2026

Revisorhus vil gribe brancheskiftet: »Vi vil bygge til det, der kommer«

0

BUSINESS. Der er brancher, hvor forandringen kommer i små ryk, og så er der brancher, hvor den pludselig bliver tydelig for alle på én gang. Michael Wagner mener, at revisorbranchen er på vej ind i den sidste kategori. Det er også derfor, han sammen med Tine Valentin har etableret Wagner//Valentin i Fredericia, et revisor- og konsulenthus, der bygger sin forretning på to ting, som de mener bliver afgørende de kommende år, nemlig digitalisering og arbejdskultur.

»Det, der sker i revisorbranchen lige nu, det er det, der skete i bankbranchen for 10 år siden,« indleder Michael Wagner og trækker en linje fra den tid, hvor man gik ned i filialen med kontanter og bilag, til en hverdag, hvor det meste foregår digitalt. »Der var en bankfilial alle steder, og du havde kontanter og en pengeautomat og en kassedame, og du gik bare ned i banken, til at man er på en app. Og det er jo det, der sker i revisorbranchen lige nu,« bemærker han så.

For ham er pointen ikke, at alt bliver nemmere fra den ene dag til den anden, men at skiftet er i gang, og at det presser en branche, hvor mange har været vant til vaner, systemer og fysiske bilag. »Der er rigtig mange revisorer, der godt kan lide systemer og vaner. De er opdraget med at stemme tingene af, og det skal være korrekt og i orden. Og så gå fra, at man har et fysisk bilag, til at alt er over i en app og oppe i skyen, det er svært,« påpeger han.

Det er dog det skifte, Wagner//Valentin vil gribe, ikke bare med nye systemer, men med en anden måde at indrette en arbejdsplads på. Michael Wagner og Tine Valentin kender hinanden fra deres tid som kolleger i et større rådgivningshus, hvor Michael Wagner havde lederansvar, og Tine Valentin arbejdede som økonomikonsulent. »Det var mig og Tine, der var kollegaer ved et stort rådgivningshus. Der var jeg leder for en masse økonomikonsulenter, og Tine var økonomikonsulent,« fortæller han først. De erfaringer, de tager med sig, handler ikke kun om faglighed, men i høj grad om kultur og ledelse. »Kulturen var meget traditionel og ret firkantet, og ledelsesstrukturen fungerede ikke optimalt. Jeg havde selv ansvaret for det hele,« siger han.

I Wagner//Valentin har de derfor valgt at gøre det anderledes fra starten. Det gælder både deres digitale setup og måden, de organiserer ledelsen på. Michael Wagner beskriver en klassisk logik i branchen, hvor den dygtigste fagperson ofte bliver chef, og hvor salgsrollen ofte går til den, der sælger mest. Den model mener han har en pris, især hvis man bygger en virksomhed, der samtidig skal være en attraktiv arbejdsplads. »I et traditionelt revisorhus er det den dygtigste revisor, der bliver chefen, og den dygtigste sælger, der bliver salgschef. En dygtig revisor er jo specialist. De er dygtige til skat og moms og regnskaber og paragraffer, og de synes måske ikke, at mennesker er det fedeste,« siger han og tilføjer, at resultatet kan blive en organisation, der først og fremmest fungerer som en produktionsenhed. »Det er en produktionsenhed, der bare skal levere.«

Derfor har Wagner//Valentin valgt at splitte ledelsen op, så faglig ledelse og personaleledelse ikke ligger i samme hænder. »Det har vi valgt at splitte op. Tine, hun er den faglige leder og ansvarlig, og jeg er deres HR-chef. Det er mig, der ansætter og opsiger, hvis der skal det,« forklarer Michael Wagner og nævner også, at hans rolle er at være tæt på medarbejderne i hverdagen. »Når jeg så kommer, så får vi snakket. Jeg går ture med dem, og jeg holder samtaler. Jeg håber, de oplever et meget stort fokus på dem, på deres faglighed og på deres personlige udvikling.«

Tanken er, at en arbejdsplads med tryghed og udvikling ikke bare gavner medarbejderne, men også kunderne, fordi rådgivning er et menneskefag, selv når det bliver mere digitalt. »Når man anerkender dem og udvikler dem fagligt, som Tine gør, og når man støtter dem og sørger for, at de har et trygt og godt arbejdsmiljø, så bliver de stærke og får selvtillid. De får overskud, og det gør, at når de ringer ud til kunderne og snakker med dem, så er de til stede, konstruktive og løsningsorienterede,« forklarer han. Ambitionen er med andre ord at bygge et revisor- og konsulenthus, der i praksis hænger sammen fra kultur til kundeoplevelse. »Kunderne får en god værdi og oplevelse, og de oplever, at vi er tæt på.«

Samtidig forsøger de at gøre en pointe ud af, at det ikke er nok at tale om udvikling og medarbejderfokus, hvis det ikke kan ses i hverdagen. Michael Wagner fortæller, at de blandt andet har gjort uddannelse til et konkret mål. »Det er jo noget, der er skrevet ind i vores strategi. En af tingene er, at medarbejderne skal have 40 timers uddannelse i år,« fortæller han og tilføjer, at han godt ved, at det er let at sige højt. »Det er jo let nok at sige, men det er jo rent faktisk også noget, vi gør.«

Den digitale del er tilsvarende gjort konkret. Wagner//Valentin beskriver sig selv som et hus uden papir og mapper, hvor arbejdsgangen er bygget op omkring digitale systemer. »Vi er 100 procent digitale. Vi har ingen mapper, vi har ingen papirer, vi har ingenting. Vi har en computer og en stor skærm, og så har vi kun de nyeste digitale systemer,« bemærker Michael Wagner.

Ifølge ham har det allerede haft en effekt på markedet, fordi flere kunder søger væk fra steder, der ikke kan eller vil følge med digitaliseringen. »Det gør bare, at vi oplever en stor kundetilgang væk fra de revisorer, der ikke kan tage det skifte.«

Et af de mest markante tegn på, at virksomheden har fået fat, er, at Wagner//Valentin allerede har fået en ekstern partner ind på ejersiden. Michael Wagner fortæller, at en eksisterende rådgivningsvirksomhed har købt en ejerandel i Wagner//Valentin. »En eksisterende rådgivningsvirksomhed har købt 33 procent af os,« fortæller han og forklarer videre, at de ikke kun har købt sig ind med kapital, men også med mulighed for at bidrage med kundestrømme. »De har stillet likviditet og kunder, deres kundeportefølje. De kan jo se, at det vi gør, det virker, og det vil de gerne være en del af,« siger han.

Men når en virksomhed får kundetilgang, partnerkapital og en tydelig model, følger næste udfordring ofte hurtigt med kapacitet. Michael Wagner lægger ikke skjul på, hvad der fylder nu. »Jeg mangler medarbejdere,« siger han åbent.

Det er også her, Fredericia bliver mere end en adresse. Michael Wagner fortæller, at de bevidst har valgt at slå sig ned i Fredericia, og at det næste handler om at finde de rigtige mennesker til at løfte opgaverne. »Vi har valgt at slå os ned i Fredericia,« siger han og peger på, at økonomien og grundlaget er på plads, men at vækst kræver hænder. »Vi har de nye delejers kunder, og økonomien er på plads, for den garanterer de. Nu handler det om at få nogen til at tage fat.«

For Wagner//Valentin er historien dermed ikke kun, at de vil noget andet end klassiske revisorhuse. Den er også, at de forsøger at bygge en virksomhed, der passer til det skifte, de selv mener er uundgåeligt. En revisorbranche, der bliver mere digital, og en arbejdsplads, der skal kunne tiltrække og udvikle medarbejdere, hvis den vil vokse. »Vi ønsker at gribe det skifte og lave en moderne arbejdsplads for unge mennesker, som omfavner digitalisering, og hvor det handler om kunden og medarbejderne, ikke ejerne,« slutter Michael Wagner.

Og midt i de store brancheskift lander den lokale erhvervshistorie i noget helt konkret. De har fået kunderne. De har fået partneren ind. De har valgt Fredericia. Nu mangler de folkene.

Indbruddene falder kraftigt i Kolding – men niveauet er fortsat højt

0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg på landsplan i 2025. I Kolding Kommune gik udviklingen imidlertid i en mere positiv retning sammenlignet med året før – om end niveauet fortsat er højt.

I Kolding Kommune blev der i 2025 anmeldt 235 indbrud i private hjem. Det er et markant fald sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 474 indbrud. Det svarer til et fald på 50 procent på ét år.

Ser man over en længere periode, tegner der sig dog et mere nuanceret billede. Sammenlignet med 2021 er antallet af indbrud i Kolding samlet set steget med 16 procent, hvilket viser, at kommunen fortsat er blandt de hårdere ramte i regionen.

Med 244 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Kolding fortsat over gennemsnittet for Syd- og Sønderjylland, hvor tallet i 2025 var 215 indbrud pr. 100.000 indbyggere, men under landsniveauet.

På landsplan blev der i 2025 anmeldt 15.747 indbrud, hvilket er godt 1.200 flere end året før – en samlet stigning på otte procent. I 4. kvartal alene blev der anmeldt 5.641 indbrud i private hjem i Danmark.

For Syd- og Sønderjylland som helhed er billedet dog mere positivt. Her faldt antallet af indbrud samlet set med 26 procent i 2025, selv om enkelte kommuner fortsat oplevede stigninger.

Hos Bo trygt, der arbejder med indbrudsforebyggelse, peger man på, at lokale forebyggende indsatser kan spille en afgørende rolle. Organisationen fremhæver blandt andet betydningen af aktivt naboskab, opmærksomme boligområder og en fælles indsats mod indbrud.

Ifølge Bo trygt er nabohjælp et af de mest effektive og veldokumenterede værn mod indbrud. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber kan desuden gratis få besøg af en indbrudsekspert, som giver konkrete råd med udgangspunkt i det enkelte område.

De endelige indbrudstal for 2025 offentliggøres senere af Danmarks Statistik, men det forventes ikke, at de vil ændre det overordnede billede.

Kilde: Danmarks Statistik.

Indbruddene falder markant i Fredericia – går imod landstrenden

0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg på landsplan i 2025. I Fredericia Kommune gik udviklingen imidlertid den stik modsatte vej.

I Fredericia blev der i 2025 anmeldt 86 indbrud i private hjem. Det er et markant fald sammenlignet med 2024, hvor der blev anmeldt 159 indbrud. Det svarer til et fald på 46 procent på ét år.

Ser man over en længere periode, er udviklingen endnu tydeligere. Siden 2021 er antallet af indbrud i Fredericia faldet med 36 procent. Med 163 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Fredericia desuden væsentligt under både lands- og regionsgennemsnittet.

Til sammenligning blev der på landsplan anmeldt 15.747 indbrud i 2025, hvilket er godt 1.200 flere end året før – en stigning på otte procent. I 4. kvartal alene blev der anmeldt 5.641 indbrud i Danmark.

Også regionalt tegner der sig et mere positivt billede for Syd- og Sønderjylland som helhed. Her faldt antallet af indbrud samlet set med 26 procent i 2025, selv om enkelte kommuner oplevede stigninger.

Hos Bo trygt, der arbejder med indbrudsforebyggelse, peger man på, at udviklingen kan hænge sammen med øget opmærksomhed og forebyggende indsatser lokalt. Organisationen understreger blandt andet betydningen af godt naboskab og aktive boligområder, hvor beboere hjælper med at holde øje med hinandens hjem.

Ifølge Bo trygt er nabohjælp et af de mest effektive og veldokumenterede værn mod indbrud. Organisationen tilbyder desuden gratis besøg af indbrudseksperter til grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber, hvor der gives konkrete råd med udgangspunkt i det enkelte område.

De endelige indbrudstal for 2025 offentliggøres af Danmarks Statistik senere på året, men det forventes ikke, at tallene vil ændre det overordnede billede.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der er én kommune på Fyn, hvor indbruddene falder

0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg markant i 2025. På landsplan blev der anmeldt 15.747 indbrud – godt 1.200 flere end året før – svarende til en stigning på otte procent.

Midt i den landsdækkende stigning skiller Middelfart Kommune sig dog ud i positiv retning.

I Middelfart Kommune blev der i 2025 anmeldt 119 indbrud i private hjem. Det er et fald på 22 procent sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 152 indbrud. Ser man over en længere periode, er faldet endnu tydeligere: siden 2021 er antallet af indbrud i kommunen reduceret med 30 procent.

Med 293 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Middelfart samtidig under gennemsnittet for Fyn og øerne, hvor tallet i 2025 var 323 indbrud pr. 100.000 indbyggere.

Udviklingen står i kontrast til flere andre fynske kommuner. I både Kerteminde, Nyborg og Svendborg er antallet af indbrud steget markant i 2025, og samlet set oplevede Fyn og øerne en stigning på 29 procent fra 2024 til 2025. På Ærø blev der til gengæld ikke anmeldt et eneste indbrud i 2025.

Hos Bo trygt ærgrer man sig over, at den ellers mangeårige nedadgående indbrudskurve nu er brudt. Samtidig peger organisationen på, at udviklingen kan vendes igen.

Ifølge Bo trygt er godt naboskab et af de mest effektive – og gratis – værn mod indbrud. Nabohjælp, opmærksomme naboer og simple forebyggende tiltag i hverdagen kan gøre en reel forskel. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber har desuden mulighed for gratis at få besøg af en indbrudsekspert, der giver konkrete råd med udgangspunkt i det lokale område.

Tallene for 2025 er foreløbige, men Danmarks Statistik forventer ikke, at de endelige opgørelser vil ændre billedet væsentligt.

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt.

Det blæser – men elprisen stiger: Her er forklaringen

0

Det sner, det blæser, og vindmøllerne kører på højtryk. Alligevel oplever mange danskere i øjeblikket, at elprisen er højere, end de havde forventet.

For mange hænger vind og lav elpris ellers sammen. Og når elafgiften samtidig er blevet sat markant ned fra årsskiftet, virker det umiddelbart ulogisk, at strømmen ikke er billigere.

Men forklaringen skal ikke findes i vejret alene – den skal findes i gasmarkedet og i den måde, elprisen bliver fastsat på.

»Det kan godt virke ulogisk. Når vindmøllerne drejer rundt, forventer man lave priser på strøm. Men elbørsen fastsætter markedsprisen på el ud fra den dyreste energikilde, vi skal tage i brug for at dække forbruget,« siger Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.

Gasprisen sætter niveauet

Selvom Danmark producerer store mængder strøm fra vind, er elmarkedet koblet sammen med resten af Europa. Det betyder, at prisen fastsættes ud fra den energikilde, der er nødvendig for at dække det samlede forbrug i markedet – også når vinden blæser.

Og i øjeblikket er det gas, der sætter prisen.

»Gas bruges til at balancere elproduktionen, og lige nu er gasprisen høj. Derfor bliver elprisen også høj – selv på dage med masser af vind,« forklarer Christian Drejer. Efter en kold vinterperiode er gaslagrene i Europa blevet tømt hurtigere end normalt. Samtidig henter EU i dag store mængder gas fra USA, efter at importen af russisk gas er stoppet. Det gør markedet mere sårbart over for globale og politiske begivenheder – og det presser priserne op.

Danmark er en del af et fælles europæisk elmarked, og derfor påvirkes elprisen også af forhold uden for landets grænser.

»Selv små udsving i gasmarkedet kan få en hurtig effekt på elprisen. Samtidig spiller vejret i resten af Europa også ind. Hvis der for eksempel mangler sol og vind – det, man kalder dunkelflaute – eller hvis der er hedebølger med stort behov for køling, så stiger efterspørgslen på strøm,« siger Christian Drejer.

Når efterspørgslen stiger, og gas bliver nødvendig for at dække behovet, følger prisen med op.

Afgiften er lavere – men markedet slår igennem

Fra 1. januar blev elafgiften i Danmark sat ned til EU’s minimumsniveau. Det giver en vis lettelse på regningen, men det ændrer ikke på selve markedsprisen for strøm. Derfor kan forbrugerne stadig opleve udsving – især i perioder med kulde, høj efterspørgsel og dyre energikilder i spil.

»Elmarkedet er komplekst, men vi oplever heldigvis færre timer, hvor gasprisen er så afgørende, som den var under energikrisen. Alligevel er det en god idé at følge med i elpriserne i øjeblikket,« siger Christian Drejer.

Hos Energi Fyn opfordrer man forbrugerne til at holde øje med elprisen, så man kan tilpasse sit forbrug og undgå ubehagelige overraskelser på elregningen.

»Kulde, produktion og geopolitik spiller lige nu en større rolle end vinden alene. Derfor er det ekstra vigtigt at følge med i, hvordan markedsprisen udvikler sig,« siger Christian Drejer.

Kort sagt: Vindmøllerne kan godt dreje rundt – uden at elprisen falder. For i sidste ende er det ikke vejret, men den dyreste nødvendige energikilde, der bestemmer prisen.

Stort dansk OL-hold klar til vinterlege i Italien

0

SPORT. Danmark stiller med et markant og bredt sammensat hold, når vinter-OL i 2026 løber af stablen i Milano Cortina. I alt 39 danske atleter er udtaget til legene, hvor de skal konkurrere i syv forskellige idrætsgrene. Det gør truppen til den næststørste, Danmark nogensinde har sendt af sted til et vinter-OL.

Danmarks Olympiske Komité har nu sat det endelige punktum for udtagelserne, og resultatet er et hold, der spænder fra verdensstjerner til unge talenter. Danmark er repræsenteret i alpint skiløb, bobslæde, curling, ishockey, skeleton, skiskydning og speedskating. Det er første gang, at Danmark deltager i så mange som syv ud af de 16 idrætsgrene på OL-programmet.

DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, peger på, at det danske hold rummer både erfaring og fornyelse.

»Vi sender et spændende og alsidigt hold til OL. Det er et hold med superstjerner fra blandt andet verdens bedste ishockeyliga NHL, et hold med rutinerede atleter med solid olympisk erfaring i eksempelvis curling og speedskating, et hold med unge dedikerede talenter og et hold med repræsentanter for nogle vintersportsgrene, som vi aldrig tidligere har set dansk deltagelse i ved vinter-OL,« siger han.

Selv om Danmark ikke har de samme naturgivne rammer for vintersport som mange andre nationer, er der ifølge chef de missionen god grund til optimisme forud for legene i Italien.

»Ud fra de forudsætninger vi har i Danmark for at dyrke vintersport på et internationalt eliteniveau, kan vi godt være stolte af at sende et så alsidigt OL-hold til Italien. Vi tror på, at det her danske OL-hold kan levere en masse gode præstationer og oplevelser i sneen og på isen, og vi går efter at præge mange af konkurrencerne positivt og være med, hvor det er sjovt,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

På deltagerlisten er der både velkendte navne og nye ansigter. I alpint skiløb stiller Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs til start, mens Maja Voigt er dansk deltager i bobslæde. Curlingholdet for kvinder består af Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Denise Dupont, My Holllinger Larsen og Jasmin Holtermann.

I ishockey er Danmark repræsenteret af en stor trup med blandt andre Frederik Andersen, Lars Eller, Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand. Skeleton byder på deltagelse fra Nanna Vestergård Johansen og Rasmus Vestergård Johansen, mens skiskydning har Sondre Slettemark, Anne De Besche og Ukaleq Slettemark med. I speedskating er Viktor Hald Thorup eneste danske navn.

Med den brede og historisk store trup håber Danmark på både sportslige resultater og stærke øjeblikke, når de olympiske vinterlege begynder i Milano Cortina i 2026.

Bettina Eriksen skal stå i spidsen for nyt udvalg om børn og unge i sundhedsvæsenet

0

POLITIK. Regionsrådet har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der i løbet af 2026 skal udarbejde en politik og en handleplan for børn og unge som patienter og pårørende. Samtidig er Bettina Eriksen fra Liberal Alliance udpeget som formand for udvalget.

Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar, hvor der var enighed om både udvalgets nedsættelse og formandskabet. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og er midlertidigt nedsat for 2026 som en del af den konstitueringsaftale, der blev indgået efter regionsrådsvalget i november.

Baggrunden for udvalget er et ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der enten selv er patienter eller pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer. Når sygdom rammer tidligt i livet, eller når børn og unge står tæt på alvorlig sygdom i familien, stiller det særlige krav til sundhedsvæsenets rammer og tilgang.

Bettina Eriksen peger på, at børn og unge har andre behov end voksne patienter.

»Børn og unge er ikke patienter som alle andre. De har særlige ønsker og behov i forhold til både behandling og ophold på sygehuset – det kan være ønsket om tøj, der passer, eller behovet for balancen mellem ungdomsliv og kliniske kontroller, hjælp til at navigere med forældres ændrede roller i mødet med lægerne, også når barnet bliver ældre. Børn og unge stiller krav og forventer at blive taget alvorligt. Derfor er det meget positivt, at vi nu får en politik og handleplan, der tager udgangspunkt i deres behov. Jeg ser meget frem til arbejdet,« siger hun.

Udvalget skal arbejde frem mod at skabe en fælles regional tilgang til børn og unge som patienter og pårørende på tværs af sygehusene. I regionens budgetaftale for 2026 er der allerede afsat politisk opmærksomhed til området med fokus på både fysisk og mental sundhed samt bedre sammenhæng i patientforløb.

Der er samtidig et særligt politisk ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der er pårørende, når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg eller går bort.

»Sygdom og død er stadig tabubelagt for mange, og det rammer især børn og unge, der er pårørende. Det er svært nok for voksne at stå med sorgen og afmagten, men børn og unge har i lige så høj grad brug for en hånd i ryggen og nogen at tale med om deres tanker og følelser i forbindelse med skelsættende livsbegivenheder. Derfor vil vi som udvalg i det kommende år arbejde for at sikre bedre hjælp til børn og unge, der har alvorligt syge søskende eller forældre, eller som mister et familiemedlem,« siger Bettina Eriksen.

Ud over formanden består udvalget af næstformand Anne Fabricius fra Socialdemokratiet samt yderligere syv regionsrådsmedlemmer på tværs af partierne. I arbejdet skal udvalget blandt andet inddrage sygehusenes ungepaneler, som består af unge med kroniske eller langvarige sygdomme.

Udvalget skal afholde fire møder i løbet af 2026 og forventes at aflevere et udkast til både politik og handleplan til regionsrådets behandling ved årets udgang.

Flere sportsgrene end nogensinde når DM-ugen fejrer jubilæum i Herning

0

SPORT. Når DIF DM-ugen til sommer vender tilbage til Herning, bliver det med både fødselsdag og rekord i bagagen. Eventet fejrer femårsjubilæum og kan samtidig præsentere det mest omfattende program til dato med danmarksmesterskaber i 47 forskellige sportsgrene.

Det betyder, at publikum i løbet af ugen kan opleve konkurrencer i mere end 80 discipliner, og samlet set bliver der kåret omkring 135 danmarksmestre. Dermed bliver jubilæumsudgaven den hidtil mest alsidige udgave af hele Danmarks medaljefest.

Siden den første DM-uge i 2022 har ambitionen været at samle mesterskaber på tværs af idrætsgrene og skabe nye rammer for, hvordan sport opleves. Ifølge Danmarks Idrætsforbund har netop nærheden mellem publikum og atleter været en bærende idé. DIF’s formand Hans Natorp siger »Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen.«

Han peger samtidig på, at den store opbakning fra publikum også forpligter. »Men den varme modtagelse vi har fået af danskerne, forpligter og derfor kommer vi også til fortsat at udvikle DM-ugen i de kommende år.«

Herning er igen værtsby for eventet, og kommunen ser frem til at byde både atleter og tilskuere velkommen. Borgmester Dorte West forventer, at stemningen fra sidst gentager sig. Hun siger »Da vi havde besøg af DM-ugen for halvandet år siden, var det en stor folkefest, og jeg har store forventninger til, at det vil gentage sig i år.«

Programmet byder både på velkendte sportsgrene som cykling, beachvolley og dans samt en række debutanter. Blandt de nye navne på DM-ugens scene er baseball5, floorball i både 3 mod 3 og paraudgave, fægtning, aquabike, esport og kunstsvømning. Samtidig bliver der også gensyn med blandt andet judo, triatlon og scoot.

Hvordan byens rum helt konkret bliver taget i brug under DM-ugen, bliver først offentliggjort tættere på afviklingen. Bag arrangementet står Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med specialforbundene, frivillige, værtsbyen Herning og Danmarks Radio.

Mette Bossen Linnet skal lede nyt udvalg om dansk-tysk samarbejde

0

POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der skal styrke og udvikle det dansk-tyske samarbejde. Samtidig er Mette Bossen Linnet fra Venstre udpeget som regionens særlige repræsentant på området og bliver dermed formand for det nye udvalg.

Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og blev aftalt som en del af konstitueringsaftalen efter regionsrådsvalget i november. Med nedsættelsen ønsker regionsrådet at samle og styrke det overordnede politiske arbejde med det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland.

Som grænseregion har Region Syddanmark ifølge regionsrådet en særlig mulighed for at videreudvikle samarbejdet på tværs af grænsen og udnytte de potentialer, der ligger i fælles initiativer inden for blandt andet erhverv, uddannelse, kultur og mobilitet.

Mette Bossen Linnet ser frem til opgaven, som hun beskriver som både personlig og vigtig for landsdelen.

»Som tøndring har grænselandet og det grænseoverskridende samarbejde altid været en naturlig del af mit liv, og det er et vigtigt emne for det sønderjyske område. Jeg glæder mig til at tage hul på arbejdet, men er også ydmyg over for opgaven. Meget i det grænseoverskridende samarbejde fungerer heldigvis godt, og meget er blevet bedre bare i min levetid. Samtidig ved jeg godt, at når man arbejder på tværs af landegrænser, kultur, sprog, velfærdssystemer osv., så kræver det stor tålmodighed og vedholdenhed at skabe resultater. For mig er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvor vi kommer fra, men samtidig arbejder for, at det dansk-tyske samarbejde også er relevant i nutiden for de nye generationer,« siger hun.

Udvalget får også fokus på den kulturelle dimension af samarbejdet. Ifølge Mette Bossen Linnet spiller kultur og mellemfolkelige relationer en afgørende rolle for det gode forhold mellem Danmark og Tyskland.

»Den fredelige sameksistens mellem Danmark og Tyskland er bl.a. et resultat af gensidig forståelse og respekt for hinandens kulturer og baggrund. I en usikker verden er det endnu vigtigere, at vi taler sammen og forstår hinanden. Her skaber det mellemfolkelige og kulturelle samvær stor værdi og kan være gode trædesten i mange andre sammenhænge,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at regionen i budgettet for 2026 har afsat 500.000 kroner til at undersøge muligheden for at etablere en dansk-tysk kulturfestival.

»Derfor synes jeg også, at ideen om at fremme en dansk-tysk kulturfestival er en god ide. Vi har i budget 2026 allerede afsat 500.000 kr. til at undersøge, om der er grundlag for at skabe sådan en festival, og jeg har noteret mig, at der er mange aktører, der har støttet idéen. Jeg glæder mig til sammen med gode samarbejdspartnere at undersøge nærmere, hvordan vi kan komme videre med ideen,« siger hun.

Det nye udvalg skal blandt andet arbejde med regionens strategiske samarbejdsaftale med delstaten Slesvig-Holsten, mulighederne i EU-programmet Interreg Deutschland-Danmark, samarbejdet i Region Sønderjylland-Schleswig samt dialogen med mindretallenes organisationer i grænselandet.

Ud over Mette Bossen Linnet består udvalget af regionsrådsformand Bo Libergren samt Poul Erik Jensen og Kim Lund. Udvalget skal mødes to til fire gange årligt og afrapportere én gang om året til regionsrådet.

Danmark og Kina indgår ny aftale om grønnere skibsfart

0

POLITIK. Danmark og Kina har taget endnu et skridt mod en mere klimavenlig global skibsfart. Tirsdag har erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi underskrevet en ny samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne maritime teknologier.

Aftalen blev underskrevet i Beijing og markerer en styrkelse af det i forvejen tætte maritime samarbejde mellem de to lande. Målet er at fremme udviklingen af grønne løsninger i skibsfarten og bidrage til at reducere udledningen fra verdens flåder.

Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov bygger aftalen videre på Danmarks lange tradition inden for international skibsfart og grøn teknologi. Han siger »Danmark har i generationer banet vejen for international skibsfart. Den danske maritime industri er helt fremme på grønne teknologier, og vi har store ambitioner om at styrke den grønne omstilling af skibsfarten.«

Han peger samtidig på, at aftalen både styrker samarbejdet med Kina og sender et signal internationalt. »Med denne aftale sætter vi yderligere handling bag ordene og understreger vores tætte, maritime partnerskab med Kina. Samtidig sender vi et klart signal til resten af verden om, at vi tager den grønne omstilling alvorligt.«

Samarbejdet skal blandt andet styrke dialogen og udviklingen af grønne maritime teknologier inden for rammerne af Den Internationale Maritime Organisation. Initiativerne skal samtidig bidrage til at nedbringe skibes udledninger og fremme brugen af mere klimavenlig skibsteknologi.

Aftalen vurderes at have et betydeligt potentiale for den danske maritime sektor. Kina står for mere end halvdelen af verdens ordrer på nye skibe, og i 2024 lød den danske eksport af maritime varer og serviceydelser til Kina på 3,1 milliarder kroner.

Den nye samarbejdsaftale viderefører en tidligere aftale, som blev indgået under erhvervsministerens besøg i Kina i 2023. Det maritime samarbejde mellem Danmark og Kina går endnu længere tilbage og blev første gang formaliseret i 1974, da de to lande indgik en bilateral aftale om maritim transport.