En mobiltelefon stjålet fra en taske på Østergade blev onsdag det mest markante af flere anmeldelser i Middelfart, hvor politiet også rykkede ud til to indbrudssager og et forsøg på indbrud i løbet af dagen.
Fyns Politis døgnrapport for onsdag den 3. december viser en dag præget af flere indbrud i privatboliger, forsøg på indbrud samt en række sigtelser for besiddelse af euforiserende stoffer og bilkørsel uden førerret.
I Middelfart blev der anmeldt tre sager i løbet af onsdagen. På Havevej blev der klokken 11.30 konstateret et forsøg på indbrud, hvor en rude var knust, men hvor gerningspersonen ikke ser ud til at have fået adgang, og intet umiddelbart er stjålet.
Senere på dagen, klokken 16.40, blev en mobiltelefon stjålet fra en taske på Østergade. På Drejøvænget blev der klokken 23.05 anmeldt et indbrud, hvor et vindue var brækket op. Her er der endnu intet overblik over, hvad der måtte være stjålet.
I Nyborg blev der anmeldt to indbrud og ét forsøg på indbrud. På Løbegangen skete et indbrud tirsdag aften, hvor en dør blev brudt op, og gerningspersonerne slap af sted med kontanter, smykker og parfumer.
På Rådyrvænget blev der klokken 19.03 anmeldt et forsøg på indbrud. Anmelderen lå og sov, men vågnede ved lyde fra et vindue. Da anmelderen undersøgte sagen, flygtede gerningsmanden fra stedet.
Politiet i Odense registrerede i alt fire indbrudssager, alle i Odense NV og SØ:
På Præstegårdsvænget blev der klokken 15.10 anmeldt et indbrud, hvor gerningsmanden var kommet ind gennem et vindue og stjålet lamper.
På Gunløgsvænget blev der konstateret indbrud via et opbrudt vindue, og der er stjålet smykker.
På Fuglebakken skete der et indbrud gennem et knust vindue, men her ser der ikke umiddelbart ud til at være blevet stjålet noget.
Derudover blev en 37-årig kvinde fra Odense sigtet på Rugårdsvej for at have stjålet to nummerplader, som efterfølgende blev monteret på en anden bil. Hun sigtes også for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og for at føre bilen, selv om hun er frataget førerretten.
I Odense C blev en 19-årig mand fra Frederiksberg sigtet klokken 02.40 for besiddelse af euforiserende stoffer, og på Ejbygade klokken 19.50 sigtes en 27-årig fra Odense Kommune for samme forhold.
I Svendborg blev der anmeldt to sager onsdag aften. På Kogtvedvej blev et forsøg på indbrud registreret, hvor et vindue var forsøgt brudt op. Intet er stjålet. På Trappebæksvej skete et indbrud gennem et opbrudt vindue, hvor der er stjålet smykker. Fyns Politi oplyser, at alle sagerne efterforskes videre.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport torsdag den 4. december 2025.
Fredericia har markant flere børn i fattigdom end resten af landet. Nu lover Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen, at kommunen skal tættere på familiernes hverdag, hvis udviklingen skal vendes. »Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene« siger han.
Det er en tør statistisk opgørelse, men konsekvenserne er alt andet end abstrakte. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser at 48.600 børn i Danmark vokser op i familier under fattigdomsgrænsen. Det svarer til 4,3 procent af alle børn under 18 år.
I Fredericia er tallet højere. Her lever 6,5 procent af børnene i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen. Det er definitionen på relativ fattigdom, og det betyder i praksis, at børnene oftere må undvære fritidsaktiviteter, ferier, ordentligt tøj og alt det, der får barndommen til at ligne kammeraternes.
Andelen er steget en anelse fra 6,4 til 6,5 procent fra 2023 til 2024. På papiret blot 0,1 procentpoint, men ifølge analysen er det nok til at placere Fredericia solidt over landsgennemsnittet og blandt de kommuner, hvor børnefattigdom fylder mest i Sydjylland.
For Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen er der ikke meget trøst at hente i, at stigningen er lille.
»Når man bare ser 0,1 procent, kan det lyde beskedent, men 6,5 procent er jo rigtig mange børn. Det svarer til mere end ét barn i hver eneste folkeskoleklasse, og det synes jeg er dybt bekymrende« siger han.
Han har selv forhandlet sig ind i det udvalg, der skal arbejde med socialområdet og familierne. Her vil han bruge sin erfaring fra det sociale felt til at gå bag tallene i analysen.
»Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet, og det kommer desværre ikke bag på mig. Jeg har gennem de senere år mødt rigtig mange familier, der kæmper. Når børn mistrives, så gør de det, fordi de voksne mistrives. Det er dér, vi skal starte« siger han.
Penge er ikke nok
Analysen fra AE peger ikke på én enkelt forklaring på børnefattigdom. Den viser blot, hvor mange børn der lever i familier med meget få økonomiske ressourcer. Derfor bliver det op til kommunerne at omsætte tallene til politik.
Hos Dansk Folkeparti er man kendt for at tale om skattelettelser og øget børnefradrag til børnefamilierne. Det står Sune Nørgaard Jakobsen ved, men han insisterer på, at økonomi kun er en del af billedet.
»Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene. Selvfølgelig kan skattelettelser og børnefradrag hjælpe nogle familier, og det er også noget, vi arbejder for. Men hvis hjemmet er kaotisk, hvis der er misbrug, psykiske problemer eller brudte livsforløb, så er det ikke nok at hæve rådighedsbeløbet. Børn har først og fremmest brug for trygge, nærværende voksne« siger han.
I stedet efterlyser han mere målrettet støtte til de familier, der er længst fra at kunne skabe stabilitet selv.
»Vi skal ikke nødvendigvis lave brede og dyre ordninger til alle. Vi skal sætte specialiseret støtte ind dér, hvor problemerne er størst. Det kan være forældre med misbrug, med psykiske udfordringer eller familier, hvor alting er gået skævt. Der tror jeg, at der er rigtig meget at hente, hvis vi tør gå tæt nok på« siger han.
Sune Nørgaard Jakobsen ser en tydelig sammenhæng mellem børns mistrivsel og den fattigdom, som analysen måler. Ofte går det den forkerte vej i flere faser.
»Det kan sagtens starte med, at et barn får det svært i skolen. Måske bliver det til skolevægring, måske bliver barnet udredt, måske går det bare langsomt ned ad bakke. På et tidspunkt er en af forældrene nødt til at blive hjemme for at passe barnet. Så mister familien indkomst, og så bliver økonomien stram. Pludselig er man både ramt på trivsel og økonomi« siger han.
Her mener han, at kommunen har svigtet for ofte.
»Jeg oplever, at vi ikke altid får sat ind tidligt nok. Der går for lang tid, inden familierne får hjælp. I mellemtiden er forældrene måske røget ud af arbejdsmarkedet, og så hænger de fast i systemet i årevis. Den regning betaler både børnene og kommunen« siger han.
Han henviser til borgerrådgiverens årsrapport, hvor flere familier har klaget over manglende kompensation og manglende hjælp, når de har måttet hjemmepasse deres børn.
»Det billede kan jeg genkende fra de familier, jeg har mødt før valget. Mange føler sig overladt til sig selv, og det kan man jo også læse ud af de klager, der kommer. Det er ikke holdbart« siger han.
Familieafdelingen under lup
I begyndelsen af det nye år skal familieafdelingen i Fredericia kulegraves. Det er en politisk bestilt gennemgang, som skal sætte tal og analyser på de sager, der gennem længere tid har skabt uro og kritik.
Sune Nørgaard Jakobsen ser undersøgelsen som en nøgle til at forstå, hvorfor Fredericia ender med flere fattige børn end flere af nabokommunerne.
»Jeg er meget spændt på den gennemgang. Jeg tror, at vi kommer til at få syn for sagen på en anden måde, end vi har haft hidtil. Vi får mulighed for at se på, hvor kæden hopper af. Er det i sagsbehandlingen, i samarbejdet med skolerne, eller er det i vores tilbud til forældrene« siger han.
Han vil endnu ikke konkretisere, hvilke forslag han vil stille på bagkant af gennemgangen.
»Jeg vil gerne se fakta først. Men helt overordnet ved jeg, at en del af nøglen til at forbedre statistikken er at sætte mere målrettet ind i familierne. Det handler om at hjælpe de forældre, der har det sværest, så de kan være der for deres børn« siger han.
Når man sammenligner AE’s kort over landet, springer forskellen mellem kommunerne i øjnene. Dragør i toppen med færrest fattige børn og Brøndby i den modsatte ende. Fredericia ligger i den tunge del af skalaen, også sammenlignet med nabokommuner som Middelfart og Kolding.
For Sune Nørgaard Jakobsen er historien om Fredericia en del af forklaringen.
»Fredericia har en stor social slagside. Vi er en gammel arbejderby med mange familier, hvor uddannelsesniveauet er lavere end i mange andre kommuner. Det er jo en del af vores historie og vores identitet, men det betyder også, at flere familier er sårbare, når der sker noget i deres liv« siger han.
Han understreger, at det ikke skal være en sovepude.
»At vi har en tung historie, må aldrig blive en undskyldning for ikke at handle. Tværtimod. Når vi ved, at vi har den sociale arv, så har vi også en særlig forpligtelse til at bryde den« siger han.
Et sejt træk men et klart mål
Analysen fra AE viser, at antallet af fattige børn på landsplan stort set står stille. Ifølge Sune Nørgaard Jakobsen er det et tegn på, at de nuværende indsatser ikke er skarpe nok – hverken nationalt eller lokalt.
Som nyvalgt byrådsmedlem går han dog til opgaven med både realisme og optimisme.
»Vi vender ikke en skude med huller i hen over natten. Det bliver et langt og sejt træk. Men jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg ser ind i et udvalg, hvor der sidder nogle meget kompetente mennesker. Jeg har en klar fornemmelse af, at vi taler nogenlunde samme sprog, og at vi er enige om, at der skal ske noget andet end det, der er gjort de foregående år« siger han.
På spørgsmålet om, hvor han håber, tallene ligger om et år, tøver han et øjeblik.
»Jeg håber simpelthen, at vi kan se, at pilen er begyndt at pege den rigtige vej. Bare en lille smule. For hver decimal i den statistik repræsenterer rigtige børn og rigtige familier. Det er dem, vi skal løfte. Hvis vi lykkes med det, så er tallene ikke bare en analyse i en rapport, men et tegn på, at vi faktisk har gjort en forskel« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til den 20. december. Det sker i kølvandet på Sundhedsstyrelsens advarsel om en vinter med en markant hårdere influenzasæson end normalt.
Siden 1. oktober er der allerede givet over en halv million vaccinationer i regionen, og tilslutningen betegnes som fornuftig. Alligevel opfordrer regionen nu særligt borgere over 65 år samt personer i øget risiko til at sikre sig beskyttelse, mens der fortsat er god adgang til vaccinerne.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger »Det ser ud til, at smitten med influenza kan blive mere udbredt i år. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og kronisk syge tager imod tilbuddet om vaccination, så de kan komme godt igennem vinteren uden at blive ramt af en alvorlig influenza. Den anbefaling bakker vi op om. I Region Syddanmark kan man blive vaccineret både på regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service. På vores 11 regionale vaccinationscentre kan man nemt og hurtigt møde op uden tidsbestilling.«
Regionen minder samtidig om, at man bør tjekke Danmarkskortet på www.rsyd.dk/danmarkskortet, før man møder op til en drop-in-vaccination. Her fremgår både adresser og aktuelle åbningstider for de 11 centre. Drop-in lukker som udgangspunkt 30 minutter før centeret lukker, så der er tid til observation efter vaccinationen.
Hvis man vælger at møde op til drop-in, selvom man allerede har booket tid, slettes bookingen automatisk i systemet.
Borgere, der i stedet ønsker at blive vaccineret hos Danske Lægers Vaccinationsservice, skal fortsat bestille tid via www.vacciner.dk.
POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og ligger oven på en periode, hvor antisemitismen ifølge myndighederne er steget markant – både i Danmark og internationalt.
Baggrunden er blandt andet Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza. Ifølge den seneste kortlægning fra Det Jødiske Samfund har perioden været præget af mobning, chikane, vold og dødstrusler mod danske jøder. Samtidig har politiet i Danmark og udlandet registreret flere sager, hvor personer er sigtet for at planlægge angreb mod jødiske og israelske mål.
Regeringen vil fortsætte og udvide indsatsen, når den nuværende handlingsplan udløber ved årsskiftet. Den nye plan dækker perioden 2026-2029 og rummer tiltag for i alt 120 millioner kroner. Blandt de nye initiativer er udpegningen af en antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelserne samt støtte til en ny forening, der skal arbejde mod antisemitiske hadforbrydelser. Derudover afsættes der ekstra midler til sikkerheden ved jødiske institutioner og til forskning i antisemitisme.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem.«
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver de demokratiske værdier der er på spil »Antisemitisme er ikke blot et angreb på jøder, men også et angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati.«
Kirkeminister Morten Dahlin understreger vigtigheden af at handle »Den stigende antisemitisme kræver, at vi som samfund sætter hårdt ind, så danske jøder kan leve frie og trygge liv i Danmark.«
Også Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på behovet for mere viden blandt unge »Racisme hører ikke hjemme i Danmark, det gælder også racisme mod jøder. Derfor etablerer vi en antisemitismekoordinator i Børne- og Undervisningsministeriet.«
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger »Det er uacceptabelt, at danske jøder udsættes for diskrimination og antisemitisme. Det gælder både i samfundet generelt, og hvis det sker på arbejdspladsen.«
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lægger vægt på forskningens rolle »Et af vores stærkeste våben mod fordomme og had er viden og oplysning. Derfor styrker vi forskningen i antisemitisme.«
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger »Vi skal ikke acceptere, at jøder lægges for had. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat afsætter midler til at bekæmpe antisemitisme i Danmark.«
Ifølge Det Jødiske Samfunds årlige rapporter udvikler problemet sig hurtigt. Hvor der i 2022 blev registreret ni antisemitiske hændelser, blev der registreret 121 i 2023 og hele 207 i 2024. Rigspolitiet har derudover registreret 526 anmeldelser om hadforbrydelser med relation til jødedom i perioden fra oktober 2023 til november 2025.
Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund og flere ministerier og skal ifølge regeringen sikre en bred, samlet og målrettet indsats i de kommende år.
KRIMI. Tilliden til politiet ligger fortsat på et solidt niveau blandt danskerne. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 86 procent af borgerne på landsplan svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis behovet opstår. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2024 og omfatter for første gang også Grønland og Færøerne.
I de særligt udsatte boligområder er tilliden en smule lavere. Her svarer 83 procent, at de har tillid til politiet, hvilket ligger på samme niveau som året før. Undersøgelsen viser også, at borgernes tillid varierer afhængigt af kriminalitetstype. 82 procent har tillid til politiet i forbindelse med fysisk vold eller trusler, mens tallet falder til 56 procent, når det gælder kriminalitet på internettet.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Vi har i Danmark et enormt dygtigt og professionelt politi, der hver dag leverer et kæmpe stykke arbejde – både på gaden og i efterforskningen af alvorlig og kompleks kriminalitet. Jeg er derfor glad for, at næsten ni ud af ti danskere på landsplan udtrykker, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.«
Ministeren understreger samtidig behovet for, at politiet udvikler sig i takt med kriminaliteten »Vi skal fortsætte med at udvikle kompetencerne i vores politistyrke, så den følger med den teknologiske og digitale udvikling, der skaber ændringer i kriminalitetsbilledet.«
Trygheden blandt danskerne ligger generelt højt. 88 procent føler sig trygge i deres nabolag, men også her er tallene lavere i de særligt udsatte boligområder, hvor 70 procent angiver, at de føler sig trygge. Undersøgelsen viser desuden, at trygheden afhænger af omgivelserne. 19 procent føler sig utrygge på stier, stationer og stoppesteder, mens 41 procent oplever utryghed i baggårde, gyder og tunneller.
Peter Hummelgaard siger »Alle borgere skal trygt kunne færdes på gaden, tage cyklen gennem stisystemet eller vente på perronen en sen aften. Derfor er det også bekymrende, at der er boligområder, hvor trygheden er markant lavere end i resten af landet.«
Han peger på, at regeringens tryghedspakke allerede er sat i gang med flere tryghedsvagter på togstrækninger og stationer samt en pulje til kommuner, der ønsker at opsætte kameraovervågning.
For første gang indgår Grønland og Færøerne i undersøgelsen, og resultaterne viser høj tillid og tryghed også dér. I Grønland føler 83 procent sig trygge i deres nabolag, og 88 procent har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. På Færøerne er tallene endnu højere. Her svarer 93 procent, at de føler sig trygge – og lige så mange har tillid til politiet.
Da det er første år, undersøgelsen omfatter de to områder, findes der endnu ingen sammenlignelige tal fra tidligere år.
Regionsrådet i Region Syddanmark har nu fordelt magten for de næste fire år, og for Venstres Pernelle Jensen blev konstitueringen på flere måder et politisk gennembrud. Med pladser i både forretningsudvalget, Sundhedsråd Lillebælt og §17, stk. 4-udvalg for udvalg for børn og unge får hun direkte indflydelse på nogle af regionens mest komplekse og politisk følsomme områder.
»Jeg har fået forretningsudvalget og er blevet gruppeformand for Venstre,« siger Pernelle Jensen. »Og så har jeg fået en plads i Sundhedsrådet Lillebælt og i §17, stk. 4-udvalg for børn og unge som pårørende patienter.«
Hun fandt ud af det hele »i går« – regionsrådets konstitueringsmøde mandag den 1. december – og der er ingen tvivl om, at hun er tilfreds. »Det er nogle meget betydningsfulde poster, som også gør, at jeg har indflydelse over sundhedsområdet de næste fire år. Jeg er meget glad for den tillid, som gruppen har vist mig ved også at konstituere mig som gruppeformand.«
Forretningsudvalget: Den politiske maskinrumspost
Forretningsudvalget er regionsrådets mest centrale udvalg. Her behandles sager, før de når det samlede råd, og her formes linjer og prioriteringer inden for regionens kerneområder: sundhedssektoren, psykiatrien, økonomi og store driftsopgaver.
For Venstre – og for Fredericia – betyder det, at Pernelle Jensen får en indflydelsesposition med daglig kontakt til de beslutninger, der kommer til at definere regionens retning i en tid med både rekrutteringsudfordringer, pres på sygehusene og øget kompleksitet i psykiatrien.
»Det er vigtigt arbejde i forhold til sundhed,« siger hun. »Så det er jeg helt bestemt meget, meget glad for.«
Udvalget er ikke bare et forum. Det er det administrative og politiske knudepunkt, hvor regionens milliardbudget styres, hvor prioriteringer for akutområdet, kapacitetsudvidelser og sundhedsaftaler formes, og hvor erfaring vægter tungt. At Venstre har peget på en gruppeformand, der samtidig sidder her, understreger den tillid, partiet lægger i hendes evne til at få resultater igennem.
Sundhedsråd Lillebælt: Fredericias stemme ved bordet
Mens forretningsudvalget er den regionale top, er Sundhedsråd Lillebælt en mere lokal forankret struktur, hvor kommuner, sygehuse, praktiserende læger og andre aktører koordinerer sundhedsindsatsen i området.
»I forhold til Sundhedsrådet Lillebælt er det vigtigt at have en plads der, fordi det er det sundhedsråd, som Fredericia er en del af,« siger hun. »Og jeg er også valgt her. Derfor synes jeg, det er vigtigt at kunne arbejde for Fredericia i den sammenhæng.«
Fredericia står – som mange kommuner – midt i en omstilling, hvor flere borgere skal behandles tættere på hjemmet, og hvor kommunale og regionale aktører skal koordinere langt tættere. Netop derfor er pladser i sundhedsråd blevet mere politisk centrale de senere år.
§17, stk. 4-udvalg: Et sjældent indblik i de unges virkelighed
En af de mere opsigtsvækkende poster er pladsen i §17, stk. 4-udvalget for børn og unge som pårørende. Med fokus på relationer, forebyggelse og støtte til familier i sårbare situationer ligger udvalgets arbejde i et felt, hvor behovene vokser, og hvor regionerne står med betydelige udfordringer.
At sætte psykiatri på dagsordenen gennem et udvalg, der går tæt på hverdagen for børn og unge, er både politisk modigt og administrativt tungt. Samtidig peger det på en prioritering af helhedsorienterede løsninger og et ønske om at bringe pårørende mere aktivt ind i psykiatriens fremtid.
En stærkere Venstre-stemme i regionsrådet
Med rollen som gruppeformand får Pernelle Jensen nu også ansvar for at samle Venstres linje i regionsrådet, koordinere politiske udspil og navigere i et rum, hvor der skal dannes brede flertal.
»Jeg er meget glad for den tillid, som gruppen har vist mig,« gentager hun. Det er ikke en lille opgave: regionsrådets flertal skifter fra sag til sag, og evnen til at bygge alliancer er afgørende for at få konkret politisk effekt.
For Venstre betyder det, at partiet har placeret en markant lokal stemme med lang erfaring i front.
Region Syddanmark styrker sin sundhedspolitiske styring
Fordelingen af poster i Region Syddanmark viser en tydelig tendens: sundhedsområdet og psykiatrien løftes op som centrale politiske fokusområder. Med store ventelister, rekrutteringsproblemer og pres på både sygehuse og praksissektor er der behov for stærke udvalg og handlekraftige politikere.
Her bliver Pernelle Jensens poster en del af en større regional strategi, der søger at:
– centralisere beslutninger i et stærkere forretningsudvalg – styrke lokal koordinering gennem sundhedsråd – løfte psykiatrien med nye, mere borgercentrerede udvalgsformer
For borgere og kommuner i Lillebælt-området – herunder Fredericia – betyder det, at deres repræsentation nu sidder midt ved bordet, hvor de tunge beslutninger tages.
Fredericia Musicalteaters 2025-udgave leveres af et dreamteam på den lille smukke intime julescene i Lille Sal på Fredericia Musicalteater. Via et gennemtænkt og genialt sammenhængende program bliver alle kroge i publikums følelsesregister aktiveret.
Der appelleres til intellektet og alle sanser. Ja, med skønsang af ypperste kvalitet, musikalitet og indlevelse vil man på mirakuløs vis også smage og lugte julen. Man får noget i nuet og med hjem til eftertanke. Fredericia Musicalteater burde modtage en klækkelig donation fra Novo Nordisk Fonden, for her finder man den ultimative kur mod hardcore mavesur julefornægtelse.
Juleminder
Julekalenderen åbnes og ud springer 24 stykker varieret musikalsk julekonfekt. ”Life is like a box of chocolates. You never know what you´re gonna get.” Det overordnede tema er juleminder, som i løbet af året er indsamlet blandt publikum. Med disse input kædes forestillingen magisk sammen til en helstøbt oplevelse. Hvad føler og tænker mennesker i denne højtid.
Ja, hvad kommer man igennem i løbet af livet. Dage med svigt, savn, sorg, vrede, ufred og ensomhed. Men også fællesskab, fred, forventning, glæde, morskab, tro, håb og kærlighed.
The dreamteam
Der var lagt op til noget stort, da holdet til ”Jul på Teatret 2025” blev præsenteret. Men som i sportens verden kan selv stjernehold skuffe. Men her vises individuel og holdmæssig kvalitet. Med afstemt rollefordeling og en god forberedt taktik spiller det bare!
Hvad vil man sige, hvis man som cheftræner trykker på knappen til en timeout? Ja, bliv ved! I synger spiller og leverer uden sammenligning.
Vokalpolitiet kan muligvis finde få feinschmecker fejl-pitch, når to fremragende sangere i Maria Carrie højderne duellere/chaser, men sådan er liveperformance. Nærværende, sårbar og upoleret levende musik! Kom selv og oplev det!
Man kan sagtens komme og blive underholdt – men også tage med sig, at her ligger der holdning under! Alle fire personligheder synger så underfuldt rent både i top og bund. Enkeltvis lækkert, men man frydes især, når alle erobrer scenen med flerstemmig sang. Artikulationen er så perfekt, at enhver fatsvag og halvdøv får alle ord med.
De fire stjerner skinner i mørket. Ja – ”englene synger højt i kor”!
Medvirkende
Maria Skuladottir:
Maria udfylder rollen som den sikre trygge stemme, der med en tindrende klar røst, som en stjerne i en frostklar vinternat, lyrisk fortolker enhver sang, så man virkelig også lytter og opfatter teksten. Flere sange får tilført nye dimensioner og efterlader en stjerneregn af tanker hos den enkelte.
Mads Æbeløe Nielsen:
Den enestående musikalske og tekstmæssige unike musicalkreatør beviser sin alsidighed. Krænger sjælen ud af sin musikalske slanke statur (det må man vel godt sige om en mand?) i de mere vilde og soulede og rytmiske sange, så man rystes og imponeres!
Cecilie Thiim:
Gud, hvor jeg dog elsker denne dejlige gakkede kvinde på en scene! Selv om hun hovedsagelig har rollen som den morsomme, falder hun ikke i ”Dirch Passer-fælden”. Hun bliver taget alvorlig, når det ér seriøst og alvorligt! Alle klapper jo nok heftigst efter sjove vilde numre, så derfor fik Cecilie i My simple Christmas wish fortjent det største bifald efter optrinet, hvor hun aggressivt stolpede rundt i et storladent Disney-skrud.
Med ordene ”Jeg vil være rig, berømt og magtfuld” kunne jeg ikke undgå at skæve lidt til de talrige byrødder, der på premiereaften sad i salen.
Lars Mølsted:
Indtager i nogle numre rollen som den sårbare bløde mand. Hvor er han dog nær med sin vokal og indlevende emotionelle mimik og tolker det følsomme og umiddelbart stillestående tomrum med pause og ro til eftertænksomhed.
Brillerer især i Joni Mitchells ”River”. En sang med en smertefuld rørende bagvedliggende virkelighed.
Tårer hos den grådlabile
Kunst har kun en vision, hvis den berører beskueren eller lytteren. Jeg blev berørt flere gange. Måtte også knibe en tåre, fordi udførelsen var så fyldt med kvalitet og professionalisme. Tanker i hovedet poppede op. F.eks. med minder om dem, der ikke er her mere eller påmindelse om krigen i Ukraine.
Humor – rent grineren
Modsat er her også meget skæg og ballede. Som nævnt i My simple Christmas wish, i Gnags’ julesang og ikke mindst i et forrygende medley med sange fra De Nattergales The Julekalender.
Salmer og fællessang
Man kan frygte, når en salme er på programmet. Bliver det en plat afliring? I Jul på Teatret får alle sange og salmer mening og betydning. Selv Et barn er født i Betlehem, som længe har hængt mig ud af halsen, har jeg efter denne aften taget til mig igen. Det skyldes fremførelsen, hvor indlevende sang og det musikalske velarrangerede akkompagnement løfter det hele. Så det blev en nærværende og intim oplevelse, da performerne kom tæt på publikum, og vi alle blev medvirkende i en fælles sang!
Kapelmester: Thomas Møller, som vel skal akkrediteres for skønne rytmiske arrangementer krydret med spændende modulationer. (På premieredagen jonglerede Teaterdirektør Thomas Bay grundet sygdom på tangenterne, og han kan i fremtiden også besmykke sig med kælenavnet ”Vikaren fra himmelen”!)
Bas: Søren Østergaard Pedersen . Det er nu dejligt med en velspillende gulvbas frem for en elbas. Den giver sangere mere fylde og intimt nærvær.
Trommer: Frederik Larsen. Velafstemt slagtøj – her bliver der ofte anvendt de mere afdæmpede whiskers? Så afdæmpet at jeg først fik øje på Frederik til slut.
Lysdesigner Martin Jensen, lyddesigner Peter Løvenhardt, Susanne Morthorst Staal (kostumer), scenograf Jonas Vestergaard og ikke mindst instruktør Liv Stevns kan jeg kun applaudere for sammen med alle medvirkende at levere en visuel og lydmæssig oplevelse.
Nu må der da snart være en tv-kanal, der i juledagene viser Jul på Teatret, for det findes ikke bedre!
GUD, hvor en himmelsk aften. NU glæder jeg mig da virkelig til jul! Spilleperiode: 27.11.2025 – 14.12.2025
En 22-årig mand er tirsdag blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid ved Retten i Kolding, efter at dommerne fandt ham skyldig i manddrab på en 43-årig mand i Grindsted den 5. august 2024. Dommen omfatter også besiddelse af 100 gram kokain med henblik på salg.
Drabet fandt sted på en adresse på Tingvejen, hvor Sydøstjyllands Politi rykkede ud efter en anmeldelse om eftermiddagen den 5. august. Her fandt betjentene en 43-årig mand, der allerede var afgået ved døden. På stedet befandt den nu dømte 22-årige sig, og han blev anholdt og sigtet med det samme.
Under retssagen kom det frem, at han stak offeret flere gange med en kniv. En indsatsleder, der deltog i politiaktionen den dag, fortalte i retten, at den 22-årige på stedet udtalte, at han var påvirket af lattergas.
En mentalundersøgelse blev også fremlagt. Her stod det klart, at den 22-årige på gerningstidspunktet var sindssyg, og at hans tilstand blandt andet skyldtes et massivt forbrug af lattergas i dagene op til drabet.
Retten fandt ham derfor skyldig efter straffelovens § 237 om manddrab samt § 191 om euforiserende stoffer. Han modtog dommen og blev fængslet efter retsmødet.
»Det er en tragisk sag, men jeg er tilfreds med, at der nu er faldet dom, og at byretten har fulgt anklagemyndighedens påstand om at idømme ham anbringelse uden længstetid,« siger specialanklager Susan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup til EM på hjemmebane i januar 2026 – og blandt navnene finder man også Fredericia HKs egen Martin Bisgaard, der igen markerer sig som en del af det danske landsholdsmiljø.
Tirsdag middag udløb den officielle deadline for registrering af bruttotrupperne til EM, og Danmark har nu sat navn på alle de spillere, der kan komme i spil, når mesterskabet fløjtes i gang i Jyske Bank Boxen den 16. januar.
I alt er 35 spillere skrevet ind – det maksimale antal – og det er udelukkende dem, landstræneren må vælge imellem, både når den endelige 20-mandstrup udtages, og hvis der skal skiftes undervejs i turneringen.
»Jeg har prøvet at sammensætte så bred en trup som muligt, så vi er dækket godt ind, hvis uheldet er ude, og der opstår en skade. Jeg har heldigvis mange dygtige spillere at tage af,« siger Nikolaj Jacobsen.
FHKs Martin Bisgaard blandt de udvalgte
Fredericia HKs Martin Bisgaard er igen udtaget som en del af bruttotruppen. Den hårdarbejdende fløjspiller har tidligere været ude til landsholdet og belønnes nu med en plads i det eksklusive selskab af spillere, som potentielt kan få EM-minutter på hjemmebane.
Arnoldsen stadig på listen – Landin som sikkerhedsnet
Selv om Thomas Arnoldsen er ude med et brud på skinnebenet, holder Jacobsen stadig en dør på klem: »Hvis genoptræningen går godt, er der et lille håb om, at Thomas kan trækkes ind under mesterskabet. Han er ikke tiltænkt nogen rolle, men jeg vil gerne holde muligheden åben.« Og et andet markant navn er Niklas Landin, der – som Jacobsen understreger – udelukkende er med som beredskab, hvis noget opstår sent i turneringen.
EM i Danmark – tæt på udsolgt
Danmark åbner EM den 16. januar, og flere kampe i Herning er tæt på udsolgt. Fanzonen udvides til hele 15.000 kvadratmeter, og rammerne er til endnu en stor slutrunde på dansk grund.
KULTUR. Fremtidens regionale public service kan blive markant anderledes, hvis et nyt udvalg får politisk opbakning til sine anbefalinger. Udvalg for undersøgelse af TV 2-regionerne har netop afleveret en omfattende rapport til kulturminister Jakob Engel-Schmidt, og konklusionen er klar: TV 2-regionerne skal brydes op og gentænkes for at sikre stærk lokal og regional mediedækning i en tid med digitalt pres og misinformation.
Udvalget peger især på, at regionerne bør samles i én fælles driftsorganisation, men med fortsat redaktionel uafhængighed for de enkelte medier. Samtidig anbefales det at lukke de nuværende 24-timerskanaler, give regionerne færre sendetidspunkter på TV 2 og udvide kravet om køb af eksternt indhold, så det også omfatter nyheder og aktualitetsprogrammer.
Medieudviklingen, som blandt andet har betydet lukning af lokalredaktioner, mere digitalt medieforbrug og stigende misinformation, gør det nødvendigt at styrke de regionale medier, vurderer udvalget. Derfor har udvalget udarbejdet tre scenarier for, hvordan den fremtidige struktur kan se ud. Ét scenarie indebærer 30 selvstændige, digitalt orienterede medier. Et andet samler alt regionalt public service-indhold hos én leverandør, der både leverer til TV 2’s regionale tv-vinduer og P4’s regionale radiovinduer. Det tredje scenarie åbner for helt nye regioner, hvor især Sjælland og øerne øst for Storebælt får væsentligt mere finmasket dækning.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger »Tech-giganterne får mere og mere magt, og der er en regulær risiko for, at vi kvæles i misinformation. Vi har set lokalredaktioner lukke på stribe, hvilket bringer os i reel fare for at få nyhedsørkener i Danmark. I den situation spiller TV 2-regionerne en central rolle i forhold til at sikre, at alle kan få troværdig information og har mulighed for at engagere sig i det lokale demokrati.«
Han peger samtidig på, at især Sjælland i dag er udfordret »I dag bliver Sjælland spist af med en dækning, der spænder fra spidsen af Odden til Nakskov på Lolland. Og TV 2 Kosmopol skal nå ud til ca. fire gange så mange mennesker som TV 2 Fyn, TV 2 Øst og TV 2 Nord for de samme penge.«
Udvalgets formand, Lene Heiselberg, fremhæver behovet for at fremtidssikre de regionale medier »I mere end 35 år har TV 2-regionerne på fornem vis formået at opbygge en stærk lokal forankring og fastholde en høj seertilslutning. Udvalget vurderer imidlertid, at der er behov for at fremtidssikre regionerne i lyset af den aktuelle medieudvikling, så borgerne fortsat har adgang til regionalt public service-indhold af høj kvalitet.«
Hun understreger, at målet er at styrke demokratiet ved at sikre adgang til troværdige lokale medier »Vi håber, at rapporten kan læses som et konstruktivt bidrag til, hvordan den demokratiske samtale kan styrkes gennem troværdig regional og lokal public service.«
Nu skal anbefalingerne læses og vurderes i regeringen, før der eventuelt kan lægges op til konkrete ændringer i fremtidens regionale medielandskab.
