Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst – og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten 3 millioner kroner på markedsføring i 2025. Det svarer til knap 30 procent af omsætningen – og en stor del af budgettet landede hos Odense-virksomheder.
Klik her og læs meget mere om forbruget.
Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.
Ifølge en ny analyse fra Danske Rederier passerer der nu næsten fem millioner tønder olie dagligt gennem blandt andet Storebælt og Øresund. Det er en stigning på 58 procent fra 2021 til 2025.
Udviklingen hænger ifølge branchen tæt sammen med de geopolitiske ændringer i kølvandet på krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland.
»De internationale sanktioner, som Rusland er blevet pålagt som konsekvens af deres invasion af Ukraine, har medført, at en langt større del af den russiske olieeksport nu sejles ud til verdensmarkedet igennem Østersøen end tidligere. Med sanktionerne mod russisk olie har lande som Tyskland og Polen øget importen af norsk og amerikansk olie. Det forklarer også en del af den øgede olietrafik i Storebælt og Øresund«, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.
Samtidig peger organisationen på, at en del af olien transporteres af såkaldte skyggeflådeskibe, hvor både ejerforhold og forsikring kan være uklare.
»Det øger selvsagt bekymringen for en oliekatastrofe i danske farvande, når så store – og stigende – mængder olie sejles tæt på vores kyster hver dag på skibe af tvivlsom kvalitet. Desværre har vi i dag slet ikke det nødvendige havmiljøberedskab på plads til at håndtere, hvis en sådan katastrofe – gud forbyde det – skulle ske. Det bør være en vigtig prioritet for en ny regering at få etableret. Vores medlemmer står klar til at bidrage med vigtige kapaciteter, mandskab og knowhow, der kan aktiveres hurtigt«, siger Anne H. Steffensen.
Analysen viser også, at Storebælt og Øresund i første halvår af 2025 havde samme daglige olietrafik som Suezkanalen med 4,9 millioner tønder olie om dagen.
På globalt plan er det dog stadig Malaccastrædet og Hormuz-strædet, der topper listen over verdens vigtigste olieruter med mere end 20 millioner tønder olie dagligt.
Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen er stadig rød: Coop ender 2025 med et underskud på 215 millioner kr.
Det tal, Coop sætter i centrum, er EBITDA, driftsindtjeningen før afskrivninger, der steg fra minus 37 millioner kr. til plus 313 millioner kr. Men EBIT-resultatet, der er det tal der reelt viser, om virksomheden tjener penge, endte på minus 215 millioner kr. mod plus 162 millioner kr. året før. En tilbagegang på 377 millioner kr.
Forklaringen er, at Coop i 2024 indregnede 472 millioner kr. i engangsgevinster fra regnskabsmæssige justeringer, penge der ikke kom fra salg af dagligvarer. De gevinster er ikke der i 2025, og uden dem ser fremgangen betydeligt mere beskeden ud.
Omsætningen skuffede også. Coop forventede et fald på 1,5 til 2,5 procent. Det faktiske fald blev 3,1 procent, fra 33,6 til 32,6 milliarder kr. Butiksnettet er skrumpet fra 569 til 536 butikker.
Mindre fremhævet i pressematerialet er det, at brugsforeningerne, de lokale andelsforeninger bag 364 butikker i Coop-familien, i 2025 lånte moderselskabet 213 millioner kr. netto. Direktionens samlede vederlag faldt samtidig fra 54 til 29 millioner kr. En halvering, som regnskabet ikke forklarer fyldestgørende.
For 2026 lover Coop positivt EBIT. Det er muligt, den underliggende drift er bedret. Men selskabet ramte ikke sit eget omsætningsestimat for 2025. Og det er præcis den slags margin, der afgør, om løftet om overskud holder.
Borgernes Parti mister endnu et folketingsmedlem. Emilie Schytte Pedersen meddeler i dag på sin Facebookside, at hun forlader partiet og trækker sig helt ud. Hun er knivskarp i sin kritik af partiformand Lars Boje Mathiesen.
Det er blot dage siden, at Jacob Harris blev ekskluderet fra Borgernes Parti. Nu forlader endnu et af partiets nyvalgte folketingsmedlemmer skibet. Emilie Schytte Pedersen offentliggør onsdag på Facebook, at hun har meddelt Lars Boje Mathiesen, at hun trækker sig helt ud af partiet.
Hun er ikke mild i sin kritik. Det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, beskriver hun som et »pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed.«
Hun peger på en række konkrete forhold, der ifølge hende kendetegner organisationen: Der er ingen fungerende hovedbestyrelse, ingen medlemmer med reel indflydelse, vedtægterne er hemmeligholdt, og folketingsgruppen bliver ikke inddraget i afgørende beslutninger.
»Realiteten er, at der er opbygget en organisation, hvor den reelle magt ligger ét sted,« skriver hun.
Schytte Pedersen fortæller, at hun har forsøgt at nå ind til Lars Boje Mathiesen gentagne gange og givet ham »alle tænkelige undskyldninger.« Men som folketingsmedlem mener hun ikke længere, at hun kan dække over sandheden.
»For hver eneste god grund der er til at lyve, så er der endnu flere gode grunde til at være ærlig,« skriver hun og tilføjer, at hun fortsat vil arbejde for at få magt tilbage til borgerne, nu blot uden for Borgernes Parti.
Partiet er dermed på ganske få dage reduceret til en skygge af sig selv på Christiansborg, og sagen bidrager yderligere til den politiske turbulens i blå blok, som allerede har mistet Cecilie Liv Hansen fra Liberal Alliance den forgangne weekend.
Lørdag den 28. marts lettede det første fly i en ny Norwegian-rute fra Billund til Barcelona, og lufthavnen bød det velkommen med en klassisk vandportal. Dagen efter fulgte Wizz Air med genåbningen af den direkte rute til Budapest.
Wizz Air var faktisk kommet sommerprogrammet i forkøbet allerede i starten af marts, da ruten til Albaniens hovedstad Tirana åbnede.
»Med de nye ruter fra Norwegian og Wizz Air får vi lukket flere strategiske huller i vores rutekort. Ruterne styrker både tilgængeligheden til og fra Vestdanmark og skaber bedre forbindelser for både erhvervslivet og ferierejsende,« siger administrerende direktør Jan Hessellund.
Sommerprogrammet bringer ifølge lufthavnen direkte ruter til Rom, Milano, Napoli, Edinburgh, Malta, Porto, Nice og Kreta.
Marts var desuden en måned for jubilæer. Air France kunne fejre 15 år i Billund, mens KLM rundede 20 år som samarbejdspartner. De to selskaber stod i 2025 tilsammen for over 500.000 passagerer i lufthavnen og forbinder Vestdanmark med de store internationale hubs i Paris og Amsterdam.
Passagertallet i marts lød på 224.488, hvilket var 7,0 procent færre end samme måned sidste år.
På fragtområdet gik det til gengæld frem. I alt blev 7.581 tons gods håndteret i marts, en vækst på 6,1 procent sammenlignet med samme periode i 2025. Cargo Handling Billund Airport oplevede desuden øget chartertrafik med særbestilte fragtflyvninger tilpasset kundernes specifikke behov.
Lufthavnen er samtidig i gang med at etablere en ny kølehal til håndtering af temperaturfølsomt gods, herunder lægemidler, som en del af en satsning på et marked i vækst.
For hver eneste dag, der går, udvides vores historie. Vi lægger et nyt lag til det, som vi hidtil har gennemlevet. Dagene kommer og går, og det vigtigste er selvfølgelig at få flest mulige.
Livets spilleregler: I en lind strøm oplever vi højdepunkter og lavpunkter igennem et livsforløb. Mærkeligt nok vil en stor del af livsrejsen blive påvirket af tilfældigheder, som vi både påvirker og bliver påvirket af, ligesom vi ihærdigt prøver at håndtere alt det, som udspringer af egne drømme, håb og tanker. Her er det vigtigt med en sund portion selverkendelse og forståelsen for, at alt ikke bliver, som vi havde håbet. Dette vil enhver komme til at tage til sig. Forhåbentlig vil vi være mest i lyset, men vi kommer også ned i det sorte hul.
Herlighederne i livet husker vi, hvor vi omvendt forsøger at fortrænge det modsatte. Her må vi bare lige huske, at det slemme og måske mindre gode måske alligevel fik god betydning for, hvor vi er lige nu. Hvem mødte vi, og hvad skete der, da vi eksempelvis var i ubalance, på uønskede steder, måske i alkohol, måske i uønsket træthed, måske i uønsket stress? Tænk efter. Måske kom der her noget godt ud af det, for eksempel en udstrakt hånd, andres hjælp, en gnist, en opvågning, som måske senere førte til et livslangt venskab, måske den store kærlighed, måske input til at komme videre. Jeg tror, vi alle har været der.
I nuet skal vi alle kigge fremad. Jeg plejer at udtrykke det sådan: Vi har den tid, der er tilbage. Så uanset dit nuværende ståsted skal du sørge for at møde alting med et åbent sind. Det kontrollerbare og ukontrollerbare vil blive ved med at påvirke dig, men det kan såmænd vise sig at være værdifuldt lige til det sidste. Så bevar troen på, at der stadig er en masse godt i vente.
Jens Sørensen, The Wide View
En tilskuer har meldt Bjerringbro-Silkeborg til Danmarks Idrætsforbund for matchfixing efter grundspillets sidste runde, skriver Midtjyllands Avis. BSH tabte 26-27 til Grindsted, der ikke havde vundet en eneste kamp i hele sæsonen, og nederlaget betød, at BSH i slutspillet undgår at møde Aalborg og GOG.
TV 2 Sports håndboldekspert Bent Nyegaard var ikke i tvivl. På direkte tv efter Fredericias hjemmesejr over Mors-Thy, som TV2 havde sendt, så han billederne fra kampen mellem BSH og Grindsted. Han var ikke i tvivl, og slog han fast, at BSH efter hans vurdering tabte kampen med vilje. Det har BSH-lejren afvist.
Disciplinærinstansen meddelte mandag, at man endnu ikke har modtaget en officiel indberetning fra kampen, og der er således endnu ikke åbnet en formel sag.
Der var engang, hvor dansk journalistik hvilede på et sæt uskrevne regler. Man ringede. Man sendte en mail. Fik man ikke svar, respekterede man det.
Den tid er forbi for mange år siden, og de mest hellige af alle står i spidsen for en blodjagt: Gammelmedierne.
I weekenden bankede journalister fra gammelmedierne på døren hos en nyvalgt folketingspolitikers privatadresse. Ikke for at afdække magtmisbrug. Ikke for at belyse noget af afgørende samfundsmæssig betydning. Men for at få et citat, et billede, en reaktion inden konkurrenten gjorde det.
Det er ikke bare dårlig presseskik. Det er i strid med den.
DR Nyheder har selv nedskrevet i sit eget etiske regelsæt, at man normalt ikke opsøger og konfronterer personer uden aftale. Hverken på privat eller frit tilgængeligt område. Det kaldes gatecrashing, og det er præcis det, DR angiver, at man ikke gør. Alligevel gjorde man det. Da kritikken kom, kom undskyldningen. Men undskyldningen forandrer ikke det grundlæggende problem. DR forbeholder sig desuden i sine egne retningslinjer ret til at indgå aftaler med medvirkende, som man ikke agter at overholde, hvis man selv skønner, at man er ved at afsløre noget. Aftaler med gammelmedierne er med andre ord ikke nødvendigvis det, de giver sig ud for at være.
Og her er det, der er den egentlige pointe: Gammelmedierne kører karaktermordet, inden de kender alle fakta. Personsagerne er deres favoritdisciplin. Det handler om personen, familiemedlemmet, privatlivet. Selv børn jages. Selv de mest basale forseelser bruges som afsæt for historier, der antyder langt mere, end de beviser. Mange af de omtalte personer dømmes aldrig for noget som helst. Alligevel køres historierne, som om de var. Antydningen er metoden. Bevisførelsen er valgfri.
Der er i disse dage også en tendens i den offentlige debat, som fortjener at blive navngivet. Man forventer, at mennesker ikke bare står til ansvar for egne handlinger, men også for deres partners. Det er forståeligt i en etisk diskussion om dømmekraft i valg af nære relationer. Men det er ikke en retslig kategori. I et retssamfund er man ikke skyldig, fordi nogen man bor sammen med har gjort noget forkert. Den skelnen er ved at blive udvandet, og gammelmedierne er med til at udvande den, hver gang de behandler en partners forseelse som den omtaltes egen dom.
Men lad os tale om det, der egentlig er sagen i denne konkrete historie. Rygterne om Cecilie Liv Hansens samlevers forhold var ikke en hemmelighed. De florerede allerede inden kommunalvalget i november. Liberal Alliances organisation var orienteret. Alligevel skete der ingenting, hverken i lokalafdelingen eller i hovedbestyrelsen. Og da rygterne igen tog fart i ugerne inden folketingsvalget, blev partiet endnu en gang gjort opmærksomt på dem. Igen skete der ingenting. Det er præcis det, der er pointen: Det er rygter. Ingen kender alle fakta. Ingen har ført bevis for noget. Og alligevel kørte gammelmedierne historien som en dom.
Det er et organisatorisk og politisk svigt af første klasse fra Liberal Alliances side, og det er den egentlige politiske historie. En historie, der stort set er druknet i støjen om, hvem der bankede på hvilken dør.
Konsekvensen af denne journalistik er ikke abstrakt. Den er meget konkret: Borgere afskrækkes fra at deltage i demokratiet, fordi prisen er for høj. For dem, der alligevel vælger at stille op, gælder det om at leve, og lade sin familie leve, et liv uden den mindste form for fejltagelse. En standard, som de journalister der stiller kravet, aldrig selv ville kunne leve op til, men de elsker blodjagten i sekundet et nyt medlem får en fod indenfor, så ringes tidligere kolleger, skolekammerater, aktindsigter søges i uddannelsespapirer og meget andet, hvorfor?
Det er ikke journalistik. Det er karaktermord som forretningsmodel. Og klikket betaler regningen.
Unge med angst og depression i Syddanmark skal fremover have hurtigere adgang til hjælp. En ny model for gratis psykologbehandling skal både give kortere ventetid og mere fleksible behandlingsmuligheder.
Det nye tilbud træder i kraft 1. oktober 2026 og retter sig mod unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst eller depression. Ambitionen er, at de unge skal til første samtale senest 30 dage efter henvisning fra egen læge.
Behandlingen bliver forankret i Center for Digital Psykiatri på Odense Universitetshospital, hvor der allerede er erfaring med digitale forløb.
»Når unge mistrives og kæmper med angst eller depression, kan det påvirke store dele af deres liv. Så det er vigtigt, at vi har et behandlingstilbud af høj kvalitet, som er lettilgængeligt, når de unge har brug for det. Derfor giver det rigtig god mening, at behandlingen nu tilknyttes Center for Digital Psykiatri, som allerede har god erfaring med behandling af mildere tilfælde af angst og depression i onlineforløb i Internetpsykiatrien,« siger regionsrådsformand Bo Libergren.
Den nye model erstatter den nuværende ordning, hvor behandlingen varetages af praktiserende psykologer. Ændringen sker som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien, hvor regionerne overtager ansvaret.
Samtidig indføres en behandlingsret, der sikrer, at unge i målgruppen får tilbudt behandling inden for 30 dage.
Tilbuddet bliver bygget op som et trinvist forløb, hvor behandlingen tilpasses den enkelte. Første konsultation foregår via video, hvorefter det afgøres, om den unge skal have et digitalt forløb, fysisk behandling eller en kombination.
I de digitale forløb får den unge adgang til et 12 ugers program med kognitiv adfærdsterapi, hvor der arbejdes med øvelser hjemmefra og gives løbende feedback fra en psykolog. Der vil også være mulighed for samtaler enten individuelt eller i grupper, både fysisk og online.
»Der kan være stor forskel på, hvilken behandling der fungerer bedst for den enkelte patient. Nogle foretrækker at være hjemme, hvor de i trygge omgivelser kan gennemgå behandlingen i deres eget tempo. Andre foretrækker at være fysisk til stede og dele behandlingen med andre. Det tager vi højde for med det nye tilbud, hvor vi bygger videre på de gode erfaringer med onlineforløb samtidig med, at der også er mulighed for fysiske konsultationer,« siger Bo Libergren.
Som en del af modellen oprettes en fælles visitationsfunktion i Center for Digital Psykiatri, der skal håndtere henvisningerne fra de praktiserende læger. Derudover etableres fire regionsklinikker fordelt på regionens sundhedsrådsområder, hvor de unge kan møde op til behandling.
Regionen vil desuden indgå aftaler med en række psykologer for at sikre, at der er kapacitet nok til at tilbyde behandling i hele Syddanmark.
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om “yderst alvorlige forhold i sit private liv”. Det fremgår af en mail fra partiet til Ritzau, som TV 2 omtaler.
Sagen rammer et af partiets mest markante nye navne efter folketingsvalget tirsdag 24. marts 2026. Cecilie Liv Hansen blev valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds, hvor Liberal Alliance fik to mandater. Ved fintællingen stod hun som den kandidat, der hentede flest personlige stemmer blandt partiets opstillede i storkredsen.
Hun fik i alt 2.569 stemmer i Sydjyllands Storkreds og var dermed den store stemmesluger for Liberal Alliance i området.
Cecilie Liv Hansen har i forvejen haft flere tunge politiske poster. Hun er valgt til Kolding Byråd for Liberal Alliance og sidder også i regionsrådet i Region Syddanmark.
Eksklusionen kommer derfor blot få dage efter, at hun fik sit folketingsgennembrud og sikrede sig en plads på Christiansborg. Hvad de “yderst alvorlige forhold” konkret dækker over, fremgår ikke af de oplysninger, der indtil nu er kommet frem.
