Klokken 18:00 går det løs. Danmark og Tyskland tørner sammen i EM-finalen i Jyske Bank Boxen, og du kan følge kampen live i tekst her på AVISEN.
Dansk håndboldstjerne kåret som EM’s bedste
Mathias Gidsel er blevet kåret som turneringens mest værdifulde spiller ved Men’s EHF EURO 2026, mens Simon Pytlick også har spillet sig på EM’s All-star-hold. Kåringen falder kort før finalen og cementerer Danmarks stærke aftryk på mesterskabet.
Danmark sætter et tydeligt præg på Men’s EHF EURO 2026. Kort før søndagens EM-finale er turneringens All-star Team blevet offentliggjort – og her fylder de danske profiler markant.
Mathias Gidsel er blevet kåret som Most Valuable Player og skriver dermed historie som den første dansker nogensinde til at modtage MVP-prisen ved et europamesterskab i herrehåndbold.
Samtidig er Simon Pytlick udtaget på All-star-holdet som bedste venstre back efter et stærkt mesterskab i dansk trøje.
Kåringerne bygger på næsten 12.000 fanstemmer via Home of Handball-appen kombineret med vurderinger fra et ekspertpanel og endelig godkendelse fra det europæiske håndboldforbund.
Hele All-star-holdet ved Men’s EHF EURO 2026
Målmand: Andreas Wolff (Tyskland)
Venstre fløj: August Pedersen (Norge)
Venstre back: Simon Pytlick (Danmark)
Playmaker: Gísli Kristjánsson (Island)
Højre back: Francisco Costa (Portugal)
Højre fløj: Mario Šoštarić (Kroatien)
Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland)
Bedste forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal)
Bedste unge spiller: Francisco Costa (Portugal)
MVP: Mathias Gidsel (Danmark)
All-star-holdet består af spillere fra seks nationer, herunder finalisterne Danmark og Tyskland. Men i dansk optik er der ingen tvivl om hovedhistorien: Mathias Gidsel er EM’s største profil – og Danmark sætter igen sit tydelige aftryk på europæisk håndbold.
Søndagsfortællinger: Klaus G. Andersen
Efter næsten 30 år som direktør for Fredericia Shipping ser Klaus G. Andersen nu frem mod det generationsskifte i virksomheden, han selv engang overtog fra sin far. I et interview taler han åbent om ansvar, perfektionisme, byens udvikling og den svære kunst at give slip – både som leder, far og lokal aktør.
For mange fredericianere er Klaus G. Andersen blevet synonym med Fredericia Shipping. En familieejet virksomhed med dybe rødder i byen og blikket rettet mod havne, logistik og forretning langt ud over kommunegrænsen. Men bag titlen som direktør gemmer der sig også en fortælling om arv, ansvar og et forestående opbrud.
»Den største risiko for en virksomhed er direktørskifter eller generationsskifter,« siger Klaus G. Andersen i interviewet. Ordene falder uden dramatik, men med den vægt, som kun erfaring giver.
Han er 62 år, født og opvokset i Fredericia, fæstningsdreng fra Sct. Joseph og vokset op med byen som ramme. Efter uddannelse på universitetet i Odense fulgte 14 år i A.P. Møller, før han i 1996 vendte hjem for at tage over i familievirksomheden.
»Jeg var nok den i familien, der havde sværest ved at finde mig til rette, da vi kom hjem,« fortæller han. »Men ret hurtigt faldt også jeg på plads.«
Da Klaus G. Andersen i midten af 1990’erne trådte ind som direktør i Fredericia Shipping, var virksomheden overskuelig i både struktur og økonomi. Indtjeningen lå omkring én million kroner årligt, aktiviteterne var færre, og forretningen var i højere grad bundet til lokale kunder og klassisk havnedrift. Det var en virksomhed, man kunne have i hovedet – og i hænderne – på en anden måde end i dag.
Siden er næsten alt forandret. Forretningen er vokset markant, både geografisk og forretningsmæssigt. Nye havne, nye aktiviteter, nye risici. Tallene har fulgt med: tocifrede millionoverskud og en omsætning i størrelsesordenen flere hundrede millioner kroner. Men når Klaus G. Andersen ser tilbage på det afgørende skifte, er det ikke væksten, han først fremhæver.
»Det lykkedes på grund af min far – og på trods af mig,« siger han om generationsskiftet i 1990’erne.
Sætningen rummer både selverkendelse og respekt. For ifølge ham var det ikke givet, at overgangen skulle blive så glidende, som den faktisk blev. Tværtimod er netop generationsskifter det sted, hvor mange familievirksomheder snubler.
Forklaringen på, at det ikke skete her, er i hans øjne enkel: Hans far gav slip. »Næsten fra dag ét lod han mig drive virksomheden,« fortæller han. »Han blandede sig ikke i detaljerne, og han gav mig plads til at træffe beslutninger – også dem, der ikke altid var perfekte.«
Det betød ikke, at overgangen var uden gnidninger. Klaus G. Andersen beskriver sig selv som en leder, der gerne vil sidde i førersædet, tage initiativet og sætte retningen. Den egenskab kunne have udviklet sig til en belastning, hvis den tidligere generation havde insisteret på at holde fast i kontrollen.
»Der var kanter, der skulle slibes – både i forhold til medarbejdere og i forhold til min far,« siger han. »Men fordi han gav plads, kunne det lade sig gøre.«
Netop den erfaring gør generationsskiftet, der nu venter, mere komplekst. For rollerne er byttet om. I dag er det Klaus G. Andersen, der har overblikket, historien og den dybe fornemmelse for forretningen. Det er ham, der har været med til at bygge aktiviteterne op, skridt for skridt, over næsten tre årtier.
»Jeg tror faktisk, det bliver sværere for mig at sidde på anden række, end det var for min far,« erkender han åbent. »Ikke fordi jeg ikke vil give plads – men fordi jeg kender alle hjørner af virksomheden så godt.«
Han ved samtidig, at netop dét kan blive en faldgrube. For den virksomhed, næste generation skal overtage, er langt større og mere kompleks, end den han selv trådte ind i. Det kræver en anden ledelse, mindre detaljefokus og mere delegation.
»Det er nødvendigt, at de finder deres egen måde at drive det på,« siger han. »Præcis som jeg selv gjorde.«
At give slip er dermed ikke bare et personligt spørgsmål. Det er en strategisk nødvendighed. Og måske den sværeste ledelsesopgave, der venter.
Krisernes betydning
Finanskrisen i 2008 og coronapandemien i 2021 ramte shipping- og logistikbranchen hårdt. Efterspørgslen faldt brat, markeder frøs til, og usikkerheden blev en fast følgesvend i hverdagen. For Fredericia Shipping betød det perioder, hvor både aktivitetsniveau og indtjening måtte tilpasses en virkelighed, ingen for alvor havde forudset.
Alligevel tøver Klaus G. Andersen ikke med at kalde kriserne for nødvendige – set i bakspejlet.
»Det har været sundt at skulle skalere ned og ‘right-size’ butikken,« siger han. »Når man kommer ud på den anden side, står man stærkere.« For ham har kriserne fungeret som et korrektiv. De har tvunget virksomheden til at se nøgternt på sig selv: Hvad skaber reel værdi? Hvilke aktiviteter er robuste over tid? Og hvor har man måske holdt fast i noget, der i virkeligheden var på vej ud?
Virksomhedens historie er derfor også historien om forretninger, der gradvist er forsvundet – ikke som følge af fejl eller manglende evne, men fordi de grundlæggende strukturer ændrede sig. Gødningseksport ud af Fredericia, import og klargøring af biler, klassiske industrikunder fra byens tidligere fabrikker. Aktiviteter, der engang var bærende, men som med tiden mistede deres grundlag.
»De fleste ting er jo ikke forsvundet, fordi vi ikke har serviceret kunderne ordentligt,« forklarer han. »De er forsvundet, fordi verden har ændret sig.«
Hver gang en aktivitet faldt bort, opstod der et tomrum. Og hvert tomrum krævede, at noget nyt blev bygget op. Det har betydet en konstant bevægelse i forretningen – fra lokale kunder til nationale og internationale samarbejder, fra klassisk havnedrift til mere komplekse logistik- og containerløsninger.
Kriserne har dermed ikke kun været perioder med pres og usikkerhed, men også øjeblikke, hvor virksomhedens tilpasningsevne blev testet og styrket. Ikke gennem hurtige satsninger, men gennem løbende justeringer og en vilje til at acceptere, at ikke alt kan reddes. »Man kan ikke klamre sig til det, der var,« siger Klaus G. Andersen. »Hvis man gør det, risikerer man at miste det, man har.«
Set i det lys har både finanskrisen og pandemien været med til at forme den virksomhed, Fredericia Shipping er i dag: mindre sårbar, mere fokuseret – og bedre rustet til næste uforudsete bølge.
Byen, sporten og fællesskabet
Klaus G. Andersen har i årtier været en markant skikkelse i Fredericias erhvervsliv, men hans engagement stopper ikke ved virksomhedens matrikel. Parallelt med arbejdet i Fredericia Shipping har han spillet en aktiv rolle i byens foreningsliv – senest i bestyrelsen for FC Fredericia og tidligere i Fredericia Håndboldklub.
Det engagement udspringer ikke af et ønske om direkte afkast.
»Vi bruger ikke en eneste container mere, fordi vores navn står på en trøje,« siger han nøgternt. »Men det gør noget for byen – og det gør noget for vores medarbejdere.«
For ham handler sporten om langt mere end resultater. Den handler om samlingspunkter. Om de steder, hvor byen mødes, og hvor fælles oplevelser skaber identitet og sammenhængskraft på tværs af alder, baggrund og postnummer.
»Jeg plejer at sige, at Fredericia har tre fyrtårne: håndbold, fodbold og teater,« siger han. »Det er ikke de eneste ting, der betyder noget, men det er nogle af dem, vi allerede har, og som kan samle byen.«
Netop den fælles ramme ser han som afgørende for byens attraktivitet. Ikke bare for tilskuere og fans, men for familier, medarbejdere og virksomheder, der skal vælge, hvor de vil slå sig ned.
»Det gør byen mere attraktiv at bo i,« siger han. »Og det betyder noget – også for os som virksomhed.«
Kærlighed til Fredericia
Kærligheden til Fredericia er tydelig i Klaus G. Andersens fortælling. Men den er ikke ukritisk. Tværtimod. Når han ser på byens udvikling over de seneste årtier, peger han på en ubalance mellem potentiale og realisering.
»Vi har haft succes på mange fronter – især omkring havnen og logistikken,« siger han. »Men vi har ikke haft samme tempo i byudviklingen, som man ser i Kolding og Vejle.«
Særligt midtbyen bekymrer ham. Ikke fordi han tror, at den kan eller skal vende tilbage til en fortid med tætpakkede handelsgader og klassisk detailhandel, men fordi han savner en tydelig retning.
»Jeg er godt klar over, at handelslivet aldrig bliver, som det var,« siger han. »Det ved vi godt alle sammen. Men det betyder ikke, at vi ikke kan skabe en attraktiv midtby.«
For ham handler det om stabilitet og balance – om at finde en ny form for byliv, hvor kultur, oplevelser og fællesskaber spiller en større rolle end kvadratmeter og butikslejemål. Teater, sport og andre fælles arenaer er en del af den løsning, mener han, men ikke den eneste.
»Der er et stort potentiale, især i midtbyen, som vi ikke har fået forløst endnu,« siger han.
Det er ikke en kritik rettet mod én aktør eller én beslutning, men en konstatering. En by med Fredericias historie, beliggenhed og erhvervsmæssige styrker rummer mere, end den i dag formår at udnytte. Og netop derfor engagerer han sig fortsat – også uden for bestyrelseslokalerne.
Når Klaus G. Andersen ser frem mod de kommende ti år, er det ikke først og fremmest vækstkurver, regnskabstal eller sportslige resultater, der optager ham. Perspektivet er bredere – og mere alvorligt.
»Den allerstørste opgave i Fredericia er de sociale udfordringer,« siger han og peger på de omkring 500 unge mennesker i byen, som i dag står uden job eller uddannelse.
For ham er det ikke et abstrakt tal, men en konkret udfordring med langsigtede konsekvenser. »Det er en bunden opgave. Den skal bare løses,« siger han uden omsvøb.
Han lægger ikke ansvaret ét sted. Tværtimod efterlyser han et fælles greb, hvor erhvervsliv, kommune, administration og det politiske niveau tager ansvar i fællesskab. Ikke gennem enkeltstående projekter eller midlertidige ordninger, men gennem en vedvarende indsats, der bringer flere unge ind i arbejdsfællesskaber.
»Vi er nødt til at få de unge placeret i virksomhederne,« siger han. »Det kræver, at nogen tager lederskab – og at vi arbejder sammen på tværs.«
Han erkender samtidig, at løsningen ikke er enkel. Men for ham er det netop pointen: At sværhedsgraden ikke må blive en undskyldning for passivitet. Hvis Fredericia vil være en by i balance, er det her, indsatsen skal lykkes.
At give slip – på sin egen måde
Spørgsmålet om fremtiden leder uundgåeligt tilbage til virksomheden og det generationsskifte, der nærmer sig. Hvad håber Klaus G. Andersen, at den næste generation vil gøre anderledes end ham selv?
Svaret rummer ikke resignation, men erkendelse. For det vigtigste er ikke, at hans efterfølgere kopierer hans måde at drive virksomhed på, men at de finder deres egen.
»De skal finde deres egen stil,« siger han. »Deres baggrund er en anden end min.«
Han tvivler på, at de bliver lige så perfektionistiske som ham selv. Og det ser han ikke som et problem – snarere som en nødvendighed i en virksomhed, der i dag er langt større og mere kompleks, end den var, da han selv tog over.
For som han har erfaret gennem næsten tre årtier i spidsen for Fredericia Shipping, kan hverken virksomheder eller byer bæres af én person alene. De kræver tillid, fælles ansvar og viljen til at give plads.
Og netop dér ligger måske den sværeste lære – både som leder og som menneske: At give slip, uden at give op.
Se hele interviewet her
Norlys stopper som leverandør til flere antenneforeninger i Trekantområdet
BUSINESS. Norlys ophører som leverandør af tv og internet til en række antenneforeninger i Trekantområdet efter en afgørelse fra Konkurrencerådet. Beslutningen skal sikre, at konkurrencen på markedet for bredbånd og tv ikke bliver svækket efter energikoncernens overtagelse af Ewii Fibernet.
Konkurrencerådet har godkendt tre aftaler, som betyder, at Norlys afhænder sine engagementer i flere antenneforeningers coax-net. Dermed undgås det, at Norlys både ejer fibernettet og samtidig er leverandør via antenneforeningerne i samme område.
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var der risiko for, at omkring 135.000 slutkunder i Trekantområdet kunne blive ramt af prisstigninger, hvis fusionen var gennemført uden indgreb. Coax-nettet konkurrerer direkte med fibernet om at levere højhastighedsbredbånd, og uden alternative leverandører ville valgmulighederne være blevet færre.
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller udtaler »Konkurrencerådet greb ind i Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet for sikre konkurrencen overfor de 135.000 slutkunder som er dækket af nettet i Trekantområdet. Indgrebet gik ud på, at Norlys skulle stoppe deres engagement i antenneforeningernes coax-net i samme område. Coax-net konkurrerer med fibernet om at levere højhastighedsbredbånd. Norlys har derfor nu afhændet sine aftaler med en række coax-antenneforeninger, og vi har nu en langtidsholdbar løsning, hvor kunderne også fremadrettet bevarer et reelt alternativ til Norlys.«
De godkendte aftaler omfatter en samlet exitaftale med Kolding.net, Lunderskov Antenneforening, MiddelfartNET, StribNet og Vejle Antenneforening. Derudover er der indgået en exitaftale med Mølholm Antennelaug, mens Kolding.net overtager rollen som leverandør til Vamdrup Antenneforening i stedet for Norlys.
Med afhændelsen af aftalerne vurderer Konkurrencerådet, at der også fremover vil være reel konkurrence mellem fibernet og antennebaserede netværk til gavn for kunderne i Trekantområdet.
Live: Danmark i nordisk semifinalebrag
Klokken 20.30 går det løs. Danmark brager sammen med Island i en nordisk duel om at komme i EM-finalen. AVISEN er live fra Jyske Bank Boxen, hvor du kan følge kampen live i tekst.
Værdighedsreform markerer ny kurs for de mest udsatte borgere
POLITIK. En ny politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti skal give nogle af landets mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Med værdighedsreformen lægges der op til et markant nybrud i dansk socialpolitik, hvor faste krav og sanktioner erstattes af en mere helhedsorienteret tilgang og lettere adgang til hjælp – uanset hvor i landet borgeren opholder sig.
Reformen tager afsæt i en erkendelse af, at en gruppe borgere lever med massive sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer, som det nuværende velfærdssystem ikke formår at rumme. Det drejer sig blandt andet om mennesker, der lever på gaden, har et alvorligt stof- eller alkoholmisbrug og ofte samtidig kæmper med psykisk sygdom.
Ifølge aftalepartierne har mange af disse borgere svært ved at få hjælp, fordi de ikke passer ind i systemets eksisterende rammer, og fordi de ofte befinder sig langt fra den kommune, hvor de formelt hører til. Med værdighedsreformen skal hjælpen i højere grad følge borgeren – og ikke omvendt.
Reformen indeholder blandt andet etableringen af såkaldte Gadens Huse i de større byer. Her skal udsatte borgere kunne få adgang til sundhedsfaglig hjælp, rusmiddelbehandling og social støtte ét sted. I landdistrikter og mindre byer skal mobile udsatte-enheder opsøge målgruppen og tilbyde samme type helhedsorienteret hjælp.
Som en del af en treårig national forsøgsordning får sagsbehandlere i Gadens Huse og de mobile enheder mulighed for at iværksætte indsatser efter serviceloven, uanset hvilken kommune borgeren har adresse i. Dermed forsøger aftalen at gøre op med de problemer, der opstår, når borgere falder mellem bopæls- og opholdskommuner.
Et centralt element i reformen er, at socialt udsatte med stærk stofafhængighed fremover får ret til at beholde stoffer til eget forbrug. Ifølge aftalepartierne kan bøder, fængsling og konfiskation gøre en i forvejen svær situation endnu værre.
Der afsættes samtidig midler til flere stofindtagelsesrum og til at udvide kapaciteten i de eksisterende rum, blandt andet gennem længere åbningstider. Målet er at skabe tryggere og mere værdige rammer for stofbrugere, der ellers risikerer at indtage stoffer under farlige forhold.
Reformen rummer også en styrket indsats for bedre abstinensbehandling, herunder etablering af en national døgnåben rådgivning om rusmiddel- og lægemiddelabstinenser. Derudover afsættes der midler til at styrke den frivillige gældsrådgivning, så flere udsatte borgere får mulighed for at få eftergivet eller saneret gæld.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen peger på, at reformen både handler om konkrete indsatser og om et opgør med faste forestillinger i velfærdssystemet.
»Værdighedsreformen vil gøre en forskel for de mennesker, som lever på kanten af vores samfund. Og den viser samtidigt, at det er muligt at gøre op med meget faste tankegange om vores velfærdssamfund. Vi rækker nu en hånd ud til de mennesker, som lever meget kaotiske liv på gaden og siger, at vi vil give plads til de skæve liv. Men aldrig acceptere uværdige liv«, siger hun.
Også blandt de øvrige partier bag aftalen er der opbakning til den nye tilgang. Venstres socialordfører Erik Veje Rasmussen fremhæver, at systemet i højere grad skal indrettes efter borgerne.
»I Venstre har vi altid sagt, at systemet skal være til for borgerne. Det skal også gælde de allermest udsatte, som fortjener at blive mødt med værdighed. Med værdighedsreformen skal udsatte borgere mødes i øjenhøjde«, siger han.
Fra Moderaterne kalder udsatteordfører Nanna Gotfredsen aftalen et længe ventet opgør med tidligere tiders håndtering af de mest udsatte borgere.
»Endelig er vi nu her, hvor lovgivning og strukturer vendes rundt, så der faktisk kan blive skabt én dør ind til fagligt dygtige, værdige rum med faktisk adgang til den hjælp man har brug for og ret til«, siger hun og understreger, at indsatsen skal ske i samarbejde med både civilsamfund og brugerorganisationer.
SF’s socialordfører Astrid Carøe fremhæver, at reformen skal sikre, at hjælp bliver mere tilgængelig og mindre bureaukratisk.
»Paradoksalt nok er det ofte dem, der har brug for mest hjælp, der får mindst hjælp. Det laver vi heldigvis om på nu ved at sætte mennesket før alt andet«, siger hun.
Hos Det Konservative Folkeparti peger socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen på, at reformen flugter med partiets værdier.
»Systemets indretning må aldrig stå i vejen for god omsorg, kassetænkning bliver nu langt sværere«, siger han.
Socialdemokratiets misbrugsordfører Maria Durhuus fremhæver, at udsathed ikke er et storbyfænomen.
»Indsatser for udsatte borgere er ikke kun noget, der hører hjemme på Vesterbro, for udsathed findes i hele Danmark«, siger hun.
Med værdighedsreformen er der ifølge aftalepartierne taget et vigtigt skridt mod et mere fleksibelt og menneskeligt system for nogle af de borgere, der hidtil har haft sværest ved at få den hjælp, de har brug for.
SF: Nu kommer resten af Syd- og Sønderjyllands stofbrugere med
POLITIK. Udsatte stofbrugere med stærk afhængighed i hele Syd- og Sønderjylland får nu samme rettigheder som i Vejle, når de møder politiet. Med en ny politisk aftale i værdighedsreformen bliver det fremover muligt at beholde stoffer til eget forbrug uden konfiskation, uanset hvor i regionen man befinder sig.
Hidtil har reglerne betydet, at det kun var stofbrugere i Vejle, der kunne undgå konfiskation, fordi byen ligger tæt på et af landets få stofindtagelsesrum. Det har ifølge SF skabt en urimelig forskelsbehandling af udsatte borgere i resten af regionen.
»Jeg glæder mig over, at vi endelig kan rydde denne uretfærdighed af vejen, så det ikke længere her i regionen kun er i Vejle, at stofbrugerne ikke får konfiskeret deres stoffer. For stofbrugere findes overalt, og de skal jo alle ud og skaffe penge til nye stoffer, når de er stærkt afhængige. Det betyder mere kriminalitet eller flere sexkunder,« siger SF’s landdistrikts- og retsordfører Karina Lorentzen.
Hun peger på, at konfiskation af stoffer ikke løser problemerne for mennesker med tung afhængighed, men i stedet kan forværre deres situation.
»Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For mange af de her mennesker er afhængigheden altomsluttende, og bøder, fængsling og konfiskation gør kun et hårdt og kaotisk liv endnu sværere. Man kan ikke straffe sig ud af afhængighed. Det er et sundhedsproblem – ikke kriminalitet,« siger Karina Lorentzen.
SF har i længere tid kritiseret de tidligere regler, hvor man ganske vist slap for straf, men stadig kunne få konfiskeret sine stoffer, medmindre man opholdt sig tæt på et stofindtagelsesrum. Ifølge Karina Lorentzen gav det en skæv geografisk virkelighed, hvor postnummeret afgjorde, hvilke rettigheder man havde.
»Det var så tudetosset, at det kun var rundt omkring landets få stofindtagelsesrum, der blev givet en ret til at beholde stofferne. I Sydjylland findes de i vid udstrækning også uden for Vejle, fx har vi haft en del stofbrugere i bl.a. Kolding og Esbjerg, men også store problemer med opioider i Fredericia og Ribe, og de har da også krav på værdighed. Det får de nu,« forklarer hun.
Karina Lorentzen har selv været medforhandler på den del af værdighedsreformen, der handler om konfiskation. Tidligere har hun foreslået, at stærkt afhængige stofbrugere skulle have et særligt ID-kort for at undgå straf og konfiskation, men det forslag blev kun delvist imødekommet, indtil den nye aftale nu udvider rettighederne til hele regionen.
Værdighedsreformen indeholder også tiltag, der skal give bedre adgang til hjælp for udsatte borgere, herunder bedre abstinensbehandling. Samtidig er planen, at der på sigt skal etableres flere stofindtagelsesrum rundt om i landet.
»Kommunerne skal søge om pengene til stofindtagelsesrum, men jeg har da et håb om, at Esbjerg vil søge. Det forekommer mig, at man har en stor målgruppe her,« siger Karina Lorentzen.
Med ændringen er der ifølge SF taget et vigtigt skridt mod mere lige behandling af udsatte stofbrugere i Syd- og Sønderjylland, uanset om de bor i en stor by eller langt fra et stofindtagelsesrum.
Fredericia ved et politisk Tipping Point
SAMFUNDSANALYSE: I den første samfundsanalyse omkring kommunalvalget 2025, anvendte jeg Douglass C. Norths institutionelle teori om stiafhængighed som udgangspunkt. Det er blot et af flere mulige analyseperspektiver, der kan give os en forklaringskraft på omstændighederne og konsekvenserne i forbindelse med kommunalvalget 2025. Denne artikels samfundsanalyse tager et andet udgangspunkt. Udgangspunktet er Malcolm Gladwells tanker og forfatterskab ud fra tre af hans bøger: ”The Outliers”, ”Blink” og ”The Tipping Point”.
For når et politisk magtskifte indtræffer, forsøger vi ofte at forklare det gennem enkelthændelser: en upopulær sag, en stærk kandidat, stigafhængigheder eller en vellykket kampagne. Kommunalvalget i Fredericia 2025 viser, at de dybe politiske strømninger sjældent kan reduceres til én faktor. De opstår i samspillet mellem strukturer, intuition og sociale dynamikker.
Det er netop dette felt, Malcolm Gladwell udforsker i sine værker Outliers, Blink og The Tipping Point. Tilsammen danner de en form for trelagsmodel, der giver en overraskende præcis forståelsesramme. En forståelsesramme der supplerer og understøtter Douglas C. Norths institutionelle teori om stiafhængighed, der blev lagt til grund i den første samfundsanalyse af kommunalvalget i 2025.
Indledning
Kommunalvalget i Fredericia den 18. november 2025 var ikke blot et lokalt magtskifte. Det var et eksempel på, hvordan politiske forandringer i dag opstår i et samspil mellem dybe strukturer, individuelle øjebliksbeslutninger og kollektive bevægelser. Socialdemokratiet gik markant tilbage, og blokpolitikken blev afløst af ønsket om et bredere tværpolitisk fællesskab. Venstre overtog borgmesterposten via dette opståede tværpolitiske fællesskab, der for få år siden ville have virket usandsynlig. Et tværpolitisk fællesskab i Fredericia som var vokset frem og testet af gennem de alternative 2-årige budgetforlig i årene 2024 og 2025.
Malcolm Gladwells tre bøger kan give én samlet forklaringsramme
Men hvordan kan man forstå et sådant skifte uden at reducere det til enkeltpersoner, personsager eller taktiske fejl? Et frugtbart analytisk greb findes i Malcolm Gladwells tre hovedværker: Outliers (2008), Blink (2005) og The Tipping Point (2000). Tilsammen kan de læses som en samlet teori om forandring — og anvendt analytisk på politiske forhold udgør de, hvad jeg vil kalde Gladwells 3-lags Model for politiske valg.
Modellen gør det muligt at finde en mulig forklaring på, hvorfor et politisk system bliver modtageligt for forandring, hvordan vælgerne træffer deres beslutning, og hvornår en valgkamp tipper irreversibelt.
Gladwells tre værker beskæftiger sig med forskellige niveauer af menneskelig adfærd:
- The Outliers forklarer de strukturelle og kulturelle betingelser, som gør succes eller forandring mulig.
- Blink forklarer mikroøjeblikket, hvor mennesker intuitivt og individuelt træffer beslutninger.
- The Tipping Point forklarer den sociale dynamik, hvor små påvirkninger pludselig bliver store.
Anvendt på politik kan disse tre niveauer forstås som:
- Mulighedslaget (struktur og kontekst)
- Øjeblikslaget (vælgernes intuitive og individuelle beslutning)
- Spredningslaget (hvordan stemninger bliver kollektive)
Kommunalvalget i Fredericia 2025 er interessant, fordi her peger analysen af alle tre lag i samme retning.
Mulighedslaget: Outliers og den strukturelle parathed
I The Outliers udfordrer Gladwell forestillingen om, at succes alene skyldes talent og indsats. I stedet peger han på betydningen af timing, kultur, muligheder og institutionelle rammer. Her finder vi forbindelsen til Norths Stigafhængighed. Overført til den politiske verden betyder det, at vælgernes valg ikke kan forstås isoleret fra den kommune, de lever i.
Fredericia har i årene op til 2025 gennemgået markante forandringer. Byudvikling, tilflytning og rollen som logistisk knudepunkt i Trekantområdet har ændret byens sociale sammensætning. Samtidig har kommunens socialområde været genstand for vedvarende debat, kritik og bekymring — både økonomisk og administrativt.
I sådanne situationer opstår det, Gladwell ville kalde et mulighedsvindue. Ikke nødvendigvis et krav om revolution, men en stigende åbenhed over for, at “noget andet” kunne være bedre. Når et parti – som Socialdemokratiet – har siddet tungt på magten i flere årtier, opstår der med tiden en strukturel slitage: selv små problemer tillægges systemisk betydning. Her “kigger” Norths stigafhængighed igen frem i Gladwell vurderinger.
Denne lokale kontekst blev forstærket af det nationale bagtæppe. Socialdemokratiet gik tilbage i mange kommuner i 2025, hvilket reducerede den psykologiske barriere for at stemme imod partiet lokalt. Det føltes ikke længere som et brud med normen.
Outliers-laget forklarer på den måde, hvorfor Fredericia var klar til forandring, længe før valgkampens sidste uger.
Øjeblikslaget: Blink og beslutningen i stemmeboksen
Men strukturel parathed er ikke nok til at forklare et valgresultat. Valg afgøres i sidste ende af hundredvis – i Fredericia tusindvis – af individuelle beslutninger. Gladwells bog Blink beskæftiger sig netop med disse beslutninger: de hurtige, intuitive vurderinger, vi foretager os uden fuld rationel gennemgang.
Gladwell introducerer begrebet thin slicing — evnen til at danne en helhedsvurdering på baggrund af meget få informationer. I politik betyder det, at vælgere sjældent stemmer efter lange læsninger af partiprogrammer. De stemmer efter fornemmelser som: stabilitet, troværdighed, retning.
Her spillede valgkampens framing en afgørende rolle i Fredericia. Venstres slogan “Fredericia sikkert videre” er et skoleeksempel på Blink-kompatibel kommunikation. Det kræver ingen forklaring, rummer både forandring og tryghed og taler direkte til vælgerens mavefornemmelse.
Omvendt stod Socialdemokratiet i en situation, hvor fortællingen var mere defensiv. Først sent kom partiets mere overordnede valgprogram til kendskab for vælgerne. Interne spændinger og behovet for at forklare komplekse problemstillinger reducerede budskabets umiddelbare gennemslagskraft. I Blink-termer betyder det, at vælgerens førstehåndsindtryk ikke blev entydigt positivt.
Når vælgere er i tvivl, falder de ofte tilbage på simple heuristikker: “Hvem virker mest i kontrol?” eller “Hvem føles som det sikre valg?”. I 2025 syntes disse intuitive spørgsmål i stigende grad at blive besvaret til de alternative forligspartiers, herunder partiet Venstres, fordel.
Spredningslaget: The Tipping Point og valgkampens acceleration
Det sidste lag handler om, hvorfor et valgresultat ikke blot ændrer sig marginalt, men tipper. I The Tipping Point beskriver Gladwell tre mekanismer, som tilsammen skaber sociale epidemier.
Law of the Few – De fås lov
De fås lov erklærer, at det er kun de rigtige budbringere, der kan tippe og sprede et budskab, hvor virus- og epidemi-begreberne anvendes som metafor.
I Fredericia spillede enkelte nøglepersoner en afgørende rolle. Venstres borgmesterkandidat Peder Tind fungerede som det, Gladwell kalder en Salesman: en troværdig, rolig formidler af forandring. Samtidig fungerede lokale aktører i erhvervsliv, foreninger og partiorganisationer som Connectors, der bandt budskabet sammen i sociale netværk.
Stickiness Factor – Budskabets klæbrige karakter
Budbringerne kan dog kun få succes, når budskabet er et, der fænger – med andre ord skal det være “klæbrigt”. For at være klæbrigt skal et budskab være huskeværdigt nok til at inspirere til handling eller forandring. Dette er klæbrighedsfaktoren – The Stickiness Factor.
Klæbrighed er særligt vanskeligt i informationsalderen, fordi moderne medier udsætter forbrugerne for så meget information, at det er sværere for et individuelt budskab at hænge fast. I reklamebranchen kaldes dette dilemma for rodproblemet. Klæbrighedsfaktoren er ideen om, at man kan ændre præsentationen af et budskab for at gøre det mere smittende og mere klæbrigt (og dermed have en mere varig effekt). Denne idé blev netop populariseret i Malcolm Gladwells bog The Tipping Point.
I Fredericia var budskaber som “slingrekurs”, “borgerlig retning” og “sikkert videre” lette at gentage og nemme at huske. De forenklede komplekse problemer til fortællinger, der kunne deles i samtaler, på sociale medier og i lokalpressen. Andre eksempler kunne nævnes.
Power of Context – Kontekstens magt
Endelig var konteksten gunstig for et politisk Tipping Point. National modvind for Socialdemokratiet, lokal debat om styring og en generel oplevelse af, at “nu er tiden inde”, skabte et miljø, hvor selv små påvirkninger fik stor effekt. Når først vælgerne oplever, at “stemningen har ændret sig og vendt”, forstærkes bevægelsen af sig selv. Det er selve Tipping Pointets logik.
Fredericia som skoleeksempel på moderne valglogik
Set gennem Gladwells trelagsteori fremstår Fredericia 2025 ikke som et særtilfælde, men som et eksempel på moderne vælgeradfærd. Et valg tipper, når:
- Strukturerne muliggør forandring (Outliers)
- Vælgernes intuition peger i samme retning (Blink)
- Sociale mekanismer accelererer bevægelsen (The Tipping Point)
Når alle tre lag falder sammen, kan selv dybt rodfæstede politiske traditioner brydes.
Perspektiv og konsekvenser: Hvad kan partier lære?
Hvis der er én overordnet lektie fra Fredericia, er det denne: Politik handler ikke kun om politik. Det handler om kontekst, følelse og sociale relationer. Partier, der ignorerer ét af lagene, risikerer at misforstå både vælgerne og deres egen position.
I denne samfundsanalyse er jeg ikke dykket ned under partioverfladen og set på de enkelte partiers interne adfærd før, under og efter valget. Dels er det vanskeligt for udenforstående at får valid viden til rådighed, og dels ville det forlænge artiklen betydeligt.
Men her kunne Malcolm Gladwells hypoteser med fordel også anvendes både på valgets vindere og dets tabere. Lykkes det fx for det borgmesterbærende parti Venstre at foretage det, i 1. SAMFUNDSANALYSE påpegede, paradigmeskifte? Eller – som man fornemmer, når man lytter på vandrørene – udvikler og spreder den indre uro sig hos valgets kortsigtede tabere (Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti) enten til yderligere deroute eller til gevinster på den lange bane, fx i form af rettidige generationsskifter før næste valg?
Gladwells tre værker minder os om, at demokrati ikke kun udspiller sig i byrådssale og partiprogrammer, men i menneskers hverdagsoplevelser, intuitive vurderinger og i de sociale fællesskaber. Fredericia i 2025 var det øjeblik, hvor alle tre niveauer mødtes — og hvor politikken tippede.
I tråd med Gladwells ovenstående idéer og tanker kunne jeg også have valgt andre forfattere og teoretikere til at belyse, udbygge og forklare de tendenser og forhold, der sker i forbindelse med forandringer i vort samfund. Den norske forfatter Kjell Arne Røviks bøger “Trender og translasjoner: ideer som former det 21. århundrets organisasjon” og “Moderne organisasjoner”, Karl Erik Weicks forfatterskab om meningsdannelse, organisering og ledelse, samt Viktor E. Frankls bog ”Man search for Meaning” understøtter på flere måder Gladwells tilgang. Disse forfattere fortjener dog en særskilt plads i samfundsanalysernes verden.
Flere flytter til Kolding Kommune og væksten fordeler sig i hele kommunen
KOLDING. Kolding Kommune oplever fortsat befolkningsfremgang, og både byer og lokalsamfund bidrager til udviklingen. I løbet af 2025 voksede indbyggertallet med 780 personer, og samlet set er befolkningen steget med 2.833 borgere over de seneste fire år. Dermed har kommunen overgået den politiske målsætning for befolkningsudviklingen.
Ifølge de nyeste befolkningstal valgte 6.364 nye borgere sidste år at bosætte sig i Kolding Kommune. Udviklingen peger på, at flere får øjnene op for kommunen som et attraktivt sted at bo, arbejde og uddanne sig.
Befolkningsvæksten er ikke koncentreret ét sted, men fordeler sig bredt geografisk. Flere mindre byer og lokalsamfund har oplevet fremgang side om side med Kolding by.
Den største procentuelle vækst fandt sted i Eltang, hvor indbyggertallet steg med 8,9 procent, svarende til 82 nye borgere. Udviklingen hænger sammen med øget boligbyggeri i området, hvor der de senere år er opført både private lejeboliger og parcelhuse.
Kolding by voksede med 599 borgere, hvilket svarer til en stigning på 0,9 procent. Også centerbyerne Lunderskov og Vamdrup havde fremgang med henholdsvis 60 og 26 nye borgere.
Borgmester Jakob Ville glæder sig over, at væksten er bredt funderet.
»Det er en flot vækst, som jeg er rigtig glad for. Det er dejligt at se, at flere landsbyer og centerbyer oplever fremgang sammen med Kolding by. Det viser, at vi har noget at byde på, både for dem, der gerne vil bo i byen, og dem, der foretrækker mere rolige omgivelser i de mindre byer. Og jeg ser gerne, at endnu flere får lyst til at flytte til Kolding Kommune,« siger han.
Borgmesteren opfordrer samtidig borgerne til selv at være med til at fortælle om livet i kommunen og de kvaliteter, der kendetegner hverdagen.
»Jeg tror, at vi alle sammen kan gøre vores til at få flere indbyggere, hvis vi bliver bedre til at fortælle om de gode ting, der foregår i vores kommune. De ting og forhold, der gør hverdagslivet godt. Det kan være gode historier om, hvordan man benytter vores skønne natur, eller om de fællesskaber, der findes i vores mange foreninger, i kulturlivet, på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne,« siger Jakob Ville og opfordrer også til at dele historierne på sociale medier.
Pr. 1. januar 2026 havde Kolding Kommune 96.285 indbyggere. En del af væksten skyldes et mindre overskud i de mellemkommunale flytninger, hvor der var 39 flere, der flyttede til kommunen, end der flyttede fra. De fleste tilflyttere kom fra Vejle, Aarhus og Vejen, og i 2025 var der samtidig en stigning i antallet af tilflyttere fra både Vejle, Aarhus og Odense sammenlignet med de foregående år.
Den største del af befolkningsfremgangen kommer dog fra indrejse fra udlandet. I 2025 var der et overskud på 778 borgere på indrejsebalancen. Langt hovedparten, 84 procent, var i aldersgruppen 18 til 64 år, hvilket peger på, at mange internationale borgere kommer til kommunen for at arbejde eller studere.
De indrejste havde mange forskellige statsborgerskaber, men danske statsborgere udgjorde den største enkeltgruppe. I 2025 var 15,6 procent af de indrejste danskere, som vendte hjem til Danmark og Kolding efter et ophold i udlandet.
Samtidig viser tallene, at der fortsat er et mindre underskud på balancen mellem fødsler og dødsfald. I 2025 blev der født 864 børn i kommunen, mens 919 borgere døde.
Samlet set bekræfter tallene en stabil befolkningsudvikling, hvor Kolding Kommune fortsat formår at tiltrække nye borgere både fra resten af landet og fra udlandet.
Fra Fredericia til EM-kulissen: To FHK-officials sidder ved bronzekampen
SPORT. Når EM i herrehåndbold når sin afgørende fase, er det ikke kun spillerne på banen, der er udvalgt blandt de bedste. Ved dommerbordet sidder også folk, der er håndplukket til opgaven. Til bronzekampen sidder to af dem fra Fredericia.
Fredericia HK har to officials repræsenteret i turneringens afsluttende kampe. Jan Jochumsen og Henrik Matthiassen er udtaget som henholdsvis tidtager og sekretær – roller, der kræver rutine, overblik og fuld koncentration i et internationalt setup, hvor fejl ikke er en mulighed.
Udtaget blandt de få
Udtagelsen er ikke tilfældig. Ifølge Henrik Matthiassen sker den blandt en relativt lille gruppe officials, der i forvejen arbejder internationalt. »Når Dansk Håndbold er arrangør af sådan et stævne, skal de stille tidtager og sekretærer til rådighed. Der er omkring 17 par i Danmark, som sidder ved internationale kampe, og blandt dem bliver der så udtaget nogle få, der skal repræsentere dansk håndbold ved EM. Og der var vi heldige at være med,« fortæller han.
Jan Jochumsen har mange års erfaring bag sig. Han har siddet ved dommerbordet i Fredericia siden oktober 2022 og er i gang med sin 36. sæson i håndbolden, først som videomand og holdleder, siden som official. »Jeg er typen, der gerne vil gøre tingene 100 procent. Da jeg fik muligheden for at komme til at sidde ved dommerbordet, sagde jeg ja tak. Og efter et halvt års tid blev jeg prikket på skulderen og spurgt, om det internationale også kunne have interesse,« siger han.
Siden har han og Henrik siddet sammen ved både Champions League-, Europa League- og nu EM-kampe.
Et trin mere
Selv med mange års erfaring er EM noget særligt. Tempoet er højere, presset større og konsekvenserne mere tydelige, også ved dommerbordet. »Man skal ikke forklejne ligaen eller Champions League, for det går også stærkt. Men EM er lige et trin mere. Der er lidt mere på spil,« siger Jan.
Under EM-kampene bliver samarbejdet med dommerne endnu mere afgørende. Øjenkontakt, håndtegn og præcis timing skal fungere i et øjebliksbillede, hvor spillet hele tiden skifter retning, og hvor støjen fra tribunerne er konstant. »Alle sanser skal være tændt. Og så gør det en forskel, at der sidder 15.000 mennesker og synger med på et anlæg, der nærmest overdøver dommernes fløjter,« bemærker han.
Stemningen mærkes tydeligt, også fra pladserne ved bordet. »Den er helt vild. Når publikum bare synger videre af sig selv, kan man virkelig mærke, at det her er noget særligt.«
Midt i den kulisse har Henrik overblikket som sekretær. Det er ham, der sørger for, at kampens detaljer bliver registreret korrekt, i realtid. »Jeg registrerer målscorere, stilling, udvisninger og advarsler. Der sidder en DHF-observatør og en supervisor med det overordnede ansvar for kamprapporten, men der skal hele tiden kontrolleres. Tempoet i håndbolden er blevet så højt, at det kan være svært at nå det hele,« forklarer han. Jan supplerer fra tidtagerens plads: »Vi er afhængige af klar kommunikation med dommerne. Når tiden stoppes eller spillet sættes i gang igen, skal det ske præcist. Hvis håndtegnene ikke sidder, bliver det en udfordring.«
Bronzekampen venter
Som afslutning på EM er Jan og Henrik blevet tildelt bronzekampen, en kamp, der markerer det sidste punktum for turneringen for mange af dem, der arbejder i kulissen. »Det er altid rart at være med til sidst,« siger Henrik.
Også Jan ser frem til opgaven, selvom han har én klar forhåbning. »Jeg håber inderligt ikke, at det er Danmark, jeg skal sidde ved. Så vil jeg hellere sidde stille bagefter og se finalen,« siger han med et smil.
En del af et fællesskab
Til sidst vender både Jan Jochumsen og Henrik Matthiassen tilbage til det, der for dem begge giver EM-oplevelsen en ekstra dimension. For selvom opgaverne ved dommerbordet kræver fuldt fokus og professionalisme, rækker oplevelsen ud over selve kampene.
EM er også et sted, hvor relationer og rutiner gentager sig på tværs af haller, landsdele og turneringer. »Når man har været med til flere slutrunder, møder man mange af de samme frivillige igen og igen. Det bliver næsten som en lille familie. Selvom vi kommer fra hele landet, er der et fællesskab, som minder meget om det, man kender fra klubben derhjemme,« fortæller Henrik afslutningsvis.
Ved bronzekampen sidder to lokale ansigter fra Fredericia klar ved dommerbordet – midt i EM-kulissen, med fokus på tid, overblik og spillets detaljer.
