17.1 C
Copenhagen
onsdag 21. maj 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Hvor er ligheden i sundhedsvæsenet blevet af overfor helt almindelige mennesker, der hverken er psykisk syge eller har kønsrelaterede udfordringer?

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Forståelsen af retfærdighed er vigtigt for forståelsen af demokrati og for villigheden til at bidrage til et fair og aktivt samfund, der i et socialt afsæt ”er der”, når en diagnose vender op og ned på hverdagen.

Der er et intenst fokus på lighed eller særligt ulighed i sundhedssystemet. Uligheden har særligt afsæt i lægedækningen i yderområderne og levevilkårene for mennesker med psykiske lidelser, men der er rigtig mange andre grupper, der er klemt. 

Systemet – altså de kommunale- og regionale forvaltninger og deres tolkning af over 30.000 siders sociallovgivning gør livet ekstra svært for mange syge mennesker. Rigtig mange syge og svage borgere bukker psykisk og fysisk under i kampen mod systemet.

Diabetes type–1 er en alvorlig lidelse som 35.500 danskere er ramt af. Har du type 1, skal dit kørekort fornys hvert 5. år. Det koster tid og penge. Diabetikeren skal betale kr. 500,- for en motor-attest og som en ekstra og helt urimelig afgift, skal diabetikeren betale yderligere 375,-. kroner alene på grund af sygdommen. Det giver ikke nogen mening og det er ikke sund fornuft. Det er uretfærdigt at beskatte sygdom og indkræve ekstra betaling af sårbare borgere.

Kroniske lidelser: Hver femte dansker har en kronisk lidelse. De mest udbredte er astma, type-2 diabetes, knogleskørhed KOL, og hud- og stofskifte sygdomme m.m. Flere af diagnoserne kræver livsvigtig medicin, som for den enkelte borger ofte betales med de sidste af månedens penge, eller simpelthen vælges fra, da borgeren ikke har pengene. Borgernes Parti ønsker, at udredning af sygdomme skal følges af et tilbud om, at pengene følger borgeren, der så kan vælge et privat tilbud, hvis ventetiden er for lang. Der skal også sættes et maksimalt selvbetalingsbeløb, som den syge skal betale for den livsvigtige medicin. 

Alvorligt syge børn og den helt forståelige bekymring for barnets sundhed påvirker hele familien. Lad os se på et eksempel fra den virkelige verden. Hvor er vi henne, når en kommune nægter at anerkende en familie, hvor far og mor indlægges sammen med et barn med en livsvarig og potentielt dødelig sygdom?

En alvorlig medfødt misdannelse i hjerte-/lunge-regionen betyder, at barnet ofte skal genopereres gennem hele vokseforløbet. Mellem operationerne er familien påvirket af den risiko, der tynger dem døgnet rundt. 

Operationsforløbet og den efterfølgende overvågning og indlæggelse medfører at det lille barn skal ligge på Rigshospitalet i en måned. 

I operationsforløbet er nærværet af far og mor er helt afgørende, hvorfor forældrenestilstedeværelse er helt nødvendigt. Men nej, siger kommunen. Der kan ikke gives nogen kompensation, fordi barnet ikke er sygt ”hver dag”. Det betyder at forældrene skal bruge deres ferie på Rigshospitalet, hvilket påvirker deres i forvejen pressede livskvalitet i en negativ retning. 

Det giver jo ingen mening og det er ikke sund fornuft. Når 30.000 sider sociallovgivning ikke rækker, er der virkeligt noget at kæmpe for og imod.

Flere sygeplejersker og læger giver stor regning: »Den slags koster«

Af
Redaktionen
-
0

REGIONEN. Når politikerne lover flere læger og sygeplejersker, lyder det godt for de fleste danskere. Men regningen skal betales, og ifølge Danske Regioner lander den i høj grad hos dem.

Nu kræver regionerne, at staten tager regningen med til bordet i de igangværende økonomiforhandlinger. Hvert år bruger regionerne millioner af kroner på at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle, og med øgede optag på læge- og sygeplejerskeuddannelserne vokser udgifterne markant i de kommende år.

Regionerne forventer nemlig, at udgifterne til uddannelse af speciallæger vil stige markant i årene fremover. Alene på uddannelse af speciallæger vil regningen være 150 millioner kroner ekstra hvert eneste år frem mod 2030. Det betyder, at regionernes samlede udgifter på området i 2030 vil være steget med trekvart milliard kroner sammenlignet med i dag.

»Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster,« siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Flere uddannelsespladser øger presset

Baggrunden for de stigende udgifter er politiske beslutninger om at optage flere medicinstuderende og samtidig oprette flere speciallægepladser. Faktisk er antallet af medicinstuderende øget med 12 procent over de seneste ti år. Regionernes udgifter på området forventes at vokse fra 8,7 milliarder kroner i 2022 til hele 12,1 milliarder kroner årligt i 2042, blandt andet til løn, supervision, kurser og feedback.

Men det er ikke kun læger, regionerne skal finde penge til. Også antallet af sygeplejestuderende er vokset kraftigt. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 13 procent de seneste ti år, hvilket også øger presset på regionernes økonomi.

»Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster,« lyder det fra Anders Kühnau.

Fremtiden kræver flere penge

Regionerne understreger, at øgede udgifter til uddannelse ikke bør gå ud over behandlingen af patienterne, og at staten derfor bør kompensere regionerne økonomisk.

I den nyligt aftalte sundhedsreform skal der desuden uddannes ekstra mange læger inden for psykiatri, almen medicin og geriatri, hvilket yderligere presser økonomien. Dette skal ifølge Danske Regioner afspejles i økonomiforhandlingerne, som netop nu finder sted.

Regionerne uddanner årligt omkring 25.000 sundhedsprofessionelle.

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

Af
Redaktionen
-
0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

EM 2026: Danmark trækker spændende gruppe – og får hjemmebanefordel i Boxen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.

»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.

Genkendelige og nye modstandere

Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.

»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.

Potentielt gyser i mellemrunden

Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.

»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.

Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.

»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.

Grupperne ved EM 2026:

🔹 Gruppe A:
Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien

🔹 Gruppe B (Danmarks pulje):
Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien

🔹 Gruppe C:
Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine

🔹 Gruppe D:
Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz

🔹 Gruppe E:
Sverige, Kroatien, Holland, Georgien

🔹 Gruppe F:
Ungarn, Island, Polen, Italien

EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.

Stoklund efter rekordår: ‘Det skal koste dyrt at snyde fællesskabet’

Af
Redaktionen
-
0

SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.

Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.

Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.

»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:

»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«

Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød

Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.

Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.

Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.

Hård kurs mod snyd

Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.

Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”

Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.

Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.

Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.

Det skal der gøres noget ved.

Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.

SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet. 

Rentefald sender danskerne på lånejagt – Trekantområdet følger med

Af
Thea Dyhrberg
-
0

ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.

På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.

Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.

Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.

Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.

»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.

Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.

»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.

Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.

Flere forbud mod bundtrawl, en nødvendighed for et sundt havmiljø

Af
Poul Rand
-
0

Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.

Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.

Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.

I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.

Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.

For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.

Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare. 

Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.

Emil Nielsen kåret som Årets Mandlige Landsholdsspiller

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.

Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.

Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.

»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.

»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:

»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«

Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.

Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.

DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!

Tidligere vindere af Årets Mandlige Landsholdsspiller (seneste 10 år)
2023/2024: Mathias Gidsel
2022/2023: Simon Pytlick
2021/2022: Mathias Gidsel
2020/2021: Niklas Landin
2019/2020: Niklas Landin
2018/2019: Mikkel Hansen
2017/2018: Rasmus Lauge
2016/2017: Mikkel Hansen
2015/2016: Mikkel Hansen
2014/2015: Mikkel Hansen

Gigantisk fup i Aftenshowet: Patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke bliver behandlet med medicin

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0

Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.

Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:

  • Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
  • Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
  • Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).

Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.

Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.

Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.

Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:

‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD

Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.

Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch

I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.

Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.

I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her

Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:

Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:

“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”

På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.

“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.” 

Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.

I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.

Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.” 

Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.

Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.

123...145Side 1 af 145
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER