16.4 C
Copenhagen
onsdag 2. juli 2025

DMI varsler kraftigt uvejr onsdag aften

0

VEJRET. Onsdag står Danmark over for et voldsomt vejrskifte. Efter flere dage med høj varme, hvor termometret mange steder i Syd- og Østjylland samt på Fyn vil nå over 30 grader, rammer et kraftigt uvejr med risiko for lokale skybrud, voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke.

Særligt udsat er Trekantområdet, herunder Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Efter en meget varm dag nærmer en koldfront sig landet nordvestfra, og det vil onsdag eftermiddag og aften udløse kraftige regn- og tordenbyger. Fronten vil først ramme områderne omkring Lillebælt og Trekantområdet, før den bevæger sig videre mod Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.

DMI oplyser, at kraftige byger kan begynde at opstå spontant allerede fra sidst på eftermiddagen og fortsætte til ud på aftenen.

Ifølge DMI vil bygerne flere steder udvikle sig til skybrud. Et skybrud defineres ved, at der falder mindst 15 mm regn på kun 30 minutter. Onsdag aften ventes der lokalt at kunne falde mellem 15 og 25 mm på kort tid, hvilket kan skabe udfordringer med oversvømmelser på lavtliggende veje og i kældre.

Det gælder især i områder som Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, hvor borgerne opfordres til at være særligt opmærksomme og tage deres forholdsregler, hvis man har erfaring med tidligere oversvømmelser.

Voldsom torden, hagl og vindstød af stormstyrke

Uvejret ventes også at bringe torden og stedvis kraftige haglbyger med sig. Vindstødene kan lokalt nå stormstyrke med op til 20-30 m/s. Det betyder, at løse genstande, som havemøbler, trampoliner og lignende bør sikres eller fjernes fra åbne områder, oplyser DMI.

Vinden kan desuden skabe vanskelige forhold på Lillebæltsbroerne, hvorfor trafikanter bør være ekstra opmærksomme onsdag aften.

DMI’s officielle varsel gælder i tidsrummet fra onsdag kl. 18:00 til onsdag kl. 23:00. Her er risikoen størst for de voldsomme vejrfænomener.

Flere grønne muligheder for danskere i almene boliger

0

ENERGI. Nu bliver det lettere for den million danskere, der bor i almene boliger, at udnytte vedvarende energi. Regeringen indfører nye regler, der blandt andet gør det muligt at leje tage og facader ud til private solcelleanlæg.

I dag har almene boligafdelinger mulighed for at eje et solcelleanlæg, som producerer el til eget forbrug. Men fra den 1. juli 2025 udvides mulighederne markant, så afdelingerne også kan vælge at leje solcelleanlæg og installere batterier til energilagring. Samtidig hæves kapacitetsgrænsen for anlæggene fra 6 kW til 8 kW.

Derudover bliver det fremover muligt for almene boligafdelinger at udleje tag- og facadearealer på deres ejendomme til private aktører, der ønsker at etablere og drive solcelleanlæg.

Ændringerne sker gennem en revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen, der definerer hvilke aktiviteter almene boligafdelinger må udføre ud over kerneaktiviteten, som er at bygge og leje almene boliger ud.

Fælles ejerskab af ladestandere til elbiler

Regeringen gør det også lettere for beboere i almene boliger at etablere ladestandere til elbiler. Fremover kan almene boligafdelinger dele ejerskabet af ladestandere med andre lokale aktører såsom ejerforeninger og andelsboligforeninger. Der åbnes også for, at private virksomheder kan etablere og administrere ladestandere direkte i almene boligområder.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:

»Der bor omkring en million mennesker i landets almene boliger. Jeg er rigtig glad for, at vi ved at modernisere reglerne gør det lettere for de mennesker i fællesskab at træffe grønne valg. At bo i en almen bolig bør ikke være en forhindring for, at du kan bruge vedvarende energikilder i din daglige husholdning – tværtimod.«

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard tilføjer:

»Vi skal fjerne unødvendige benspænd for solceller på tagene. Derfor er det godt, vi kommer af med nogle af de bøvlede regler, som kan være i vejen for dem, der gerne vil bidrage til et grønnere Danmark. Grøn omstilling er også et opgør med arbejdsgange, som gav mening engang, men som nu skal væk. Det er grøn handling, der virker.«

Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025.

OK erklærer krig mod kabeltyve – lokale ladestandere er også hårdt ramt

0

KRIMI. Problemet med tyverier af ladekabler eksploderer lige nu i hele landet, og energiselskabet OK har fået nok. Alene i år er 110 ladekabler blevet stjålet fra OK’s ladestandere, hvilket er mere end tre gange så mange som hele sidste år. Også Fredericia og Middelfart har været hårdt ramt af kabeltyvene, og bare i sidste uge var tyvene igen på spil i begge byer.

Et afklippet ladekabel kan virke som småpenge for tyvene, men for selskabet bag ladestanderne løber udgifterne hurtigt op. OK oplyser i en ny pressemeddelelse, at hvert enkelt tyveri i gennemsnit koster selskabet 25.000 kroner. Det betyder, at OK allerede har haft omkostninger på mere end tre millioner kroner alene i 2024 og 2025.

OK’s COO, Søren Kejser, kalder situationen uacceptabel og understreger, at det især går ud over kunderne, der bliver efterladt med ubrugelige ladestandere.

»Kabeltyve risikerer straffe og store erstatningskrav for småpenge. Og selvom det er lykkedes os at hjælpe politiet med at fange to kabelbander, fortsætter tyverierne. Det er en stor omkostning for os, men mest af alt går det ud over vores kunder. Det kan vi ikke leve med,« siger han.

Nu sætter OK ind med en række nye tiltag for at stoppe kabeltyvene. Selskabet vil øge overvågningen og forbedre belysningen omkring ladestanderne, intensivere samarbejdet med politiet og afprøve nye afskrækkende initiativer. Samtidig vil man føre flere civile søgsmål mod tyvene og styrke samarbejdet med resten af branchen.

»Vi vil ikke acceptere, at kriminelle gør hverdagen bøvlet for elbilsejere – eller gør det uattraktivt for os at sætte ladestandere op i visse områder af landet. Derfor er vi også glade for, at politiet har fokus på denne form for kriminalitet. Jeg håber, at det går op for flere, at det simpelthen ikke er risikoen værd at stjæle et kabel, man kun kan få småpenge for,« siger Søren Kejser.

Lokalt har kabeltyverierne også givet store problemer. Bare i sidste uge blev kabler igen stjålet fra ladestandere i både Fredericia og Middelfart. Politiet kunne dog hurtigt lokalisere kablerne via GPS-trackere, som ledte til en skrothandler i Almind. OK oplyser desuden, at de har hjulpet politiet med at fange to kabelbander.

Men selvom nogle tyve bliver fanget, fortsætter tyverierne med at skabe frustrationer, ikke blot for OK, men for hele branchen. Kabeltyverierne rammer især elbilisterne i områder med stor afstand mellem lademulighederne. Udover risikoen for at blive opdaget af politiet er kabeltyverierne heller ikke særligt lukrative for tyvene selv. Kobberindholdet i kablerne er nemlig begrænset, og materialet skal efterfølgende afsættes på et marked, hvor myndighederne har øget kontrollen betydeligt.

Læs også

Tillykke – godt gået!

0

LEDER. At være udsat for en hetz er ikke rart. Karaktermordet er endnu værre. Men det sker hver dag i Danmark. Og det sker især i gammelmedierne, der lever af at skabe forargelse, moralisere og belære andre om, hvordan man bør drive sin forretning. Det sker samtidig med, at samme medier har hænderne dybt nede i stats-, regions- og kommunekasserne, hvis midler senere bliver investeret i værdipapirer, samtidig med at medarbejderstaben beskæres.

I det seneste år har ét selskab været særligt hårdt ramt af en målrettet kampagne. Først var det konkurrenterne, der rettede sigtekornet mod selskabet. Dernæst tog gammelmedierne over med kritiske overskrifter og indignation. Herefter gik turen videre til myndighederne, hvor kampen mod systemet er både absurd og ulig. Retsfølelsen er mildest talt begrænset, for ressourcerne hos styrelser og myndigheder synes nærmest uudtømmelige. Derfor vælger mange virksomheder at betale en bøde – simpelthen fordi det er billigere og mindre besværligt end at tage kampen op.

Men bag facaden fortæller en række aktindsigter en helt anden historie: Det viste sig, at der reelt ikke var så meget at komme efter. De fleste klager og anklager viste sig at være sendt ind af konkurrenter – på vegne af konkurrenternes kunder. Du læser rigtigt: Store aktører i branchen benytter sig af anmeldere som en del af deres strategi. Dertil kommer, at dem der skal kloge sig og “tænke” på vores vegne, ikke altid rammer helt plet. En aktør får måske en dårlig karakter, mens en anden med samme indhold får en god. Det sker faktisk.

De unge drenge fra Grøn Elforsyning i Fredericia valgte at tage bøden, selvom de følte sig uretfærdigt behandlet. De erkendte, at der kunne være begået fejl, men de stod også klar til at rette op med det samme. En ærlig tilgang til en sag, der langt fra havde de proportioner, som gammelmedierne gav indtryk af.

I samme periode væltede dårlige sager ind over branchens store navne – men konsekvenserne var langt mindre, og omtalen i medierne mere afdæmpet. Tværtimod fik disse store aktører taletid og en slags heltestatus, uden nogen som helst kritisk gennemgang af motiver og baggrund; herunder også det store fokus på den grønne omstilling, klimahelte og veganermad, og er man ikke enig, bliver man hængt ud med en kreativ sang. Det er nu ganske underholdende, det indrømmer jeg gerne. Men det bliver lidt absurd; særligt når det offentlige selv gør noget alvorligt forkert, nøjes man typisk med at give en symbolsk »næse«, fordi man angiveligt ikke har ressourcer til at retsforfølge noget så alvorligt som karteldannelse i musikbranchen på offentlige spillesteder. Det virker både urimeligt og skævt. Og får forvaltningerne ikke deres vilje, så trækkes sagerne i langdrag i Ankestyrelsen.

Samtidig vinder nogle virksomheder CSR- og ESG-priser. Det lyder flot, og det er flot, når man fremhæver, at de hjælper eksempelvis mennesker på kanten af samfundet. Andre bliver derimod hængt ud som forfærdelige skurke og forretningsfolk uden moral, hvis noget går galt. De samme kunne have vundet de samme priser, hvis tingene blot var gået lidt anderledes.

Nogle skriver læserbreve om moral. Andre skriver læserbreve om iværksætteri. Andre kloger sig på byernes udvikling uden selv at komme med løsninger og visioner. Disse læserbreve får ofte topplaceringerne hos gammelmedierne, fordi de kan bruges som krog på holdninger, som mediet måske ikke selv tør stå ved. Ofte er disse holdninger fremført uden indsigt i de byer og lokale forhold, de udtaler sig om. Hvis man som medie tog sig tid til at undersøge tingene lidt nærmere, ville man måske opdage, at de helte og læserbrevsskribenter, man fremhæver, ikke altid er så fine i kanten alligevel. Nogle er tilmed dømt så klart, at de ikke burde moralisere og udskamme andre. Kort sagt; kast ikke med sten, hvis du selv bor i et glashus. Det er sket før, at personer, der blev løftet op som helte hos gammelmedierne, senere viste sig at være skurke.

På de sociale medier kloger folk sig også bag skærmen, og en kommentar får god vind i sejlene. Den “kriger” har læst “sandheden” i gammelmedierne, og derfor skal man nu hænge en virksomhed ud. Men hvis man kendte substansen, hvis man undersøgte anklagerne, så havde man et andet syn på de unge drenge, der knokler time efter time. De virksomheder, der skaber arbejdspladser og får byerne til at blomstre.

Måske skulle gammelmedierne vende tilbage til substansen og væk fra clickbait og sensationsjagten. Jeg er selv inspireret af mange af de gode gamle journalister og redaktører, der ønskede substans. Dem, der ikke klogede sig uden at kende byen, de kalder sig chefredaktør i. Dem, der rent faktisk elsker byen, de arbejder i.

Samtidig kunne de passende kaste et kritisk blik på deres egen forretningsmodel, hvor milliarder af skattekroner årligt foræres til medievirksomhederne i bytte for politisk taletid – alt sammen angiveligt i demokratiets hellige navn.

Afslutningsvis skal lyde et stort og fortjent tillykke til Grøn Elforsyning med det flotte regnskab. Godt gået – fortsæt kampen! Og derudover skal der lyde en stor tak til de mange virksomheder, der hver dag kæmper for at skabe noget til gavn for vores samfund.

Ny Voxmeter-måling: DF fortsætter fremgangen – Socialdemokratiet på vej op efter stort dyk

0

POLITIK. En ny meningsmåling fra Voxmeter, offentliggjort den 30. juni 2025, giver et aktuelt billede af dansk politik med klare vindere og tabere. Dansk Folkeparti fastholder sin positive udvikling, mens Socialdemokratiet efter et dramatisk dyk er begyndt at genvinde styrken. Målingen baserer sig på interviews med 1.002 repræsentativt udvalgte personer mellem 23. og 29. juni 2025.

Dansk Folkeparti stabilt i fremgang

Dansk Folkeparti fastholder fremgangen og opnår 5,8 procent i denne måling. Det er en stigning på 3,2 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget i november 2022, hvor partiet lå helt nede på 2,6 procent. Dermed står DF stærkt placeret i det borgerlige landskab efter en længere periode med turbulens.

Socialdemokratiet kravler op igen

Socialdemokratiet ligger fortsat under valgresultatet fra 2022 (27,5 procent), men kan trods alt glæde sig over en mindre fremgang til 22,4 procent efter tidligere målinger, hvor partiet har været endnu længere nede. Dermed ser det ud til, at partiet langsomt genopbygger noget af den tabte tillid, selvom der stadig er et stykke vej tilbage til tidligere niveauer.

SF og Liberal Alliance stærke som aldrig før

Socialistisk Folkeparti (SF) står stærkt med 13,0 procent, hvilket er en solid fremgang på 4,7 procentpoint fra valget. Liberal Alliance står endnu stærkere med 13,1 procent, svarende til en imponerende fremgang på 5,2 procentpoint siden valget i 2022. Begge partier vinder tydeligt på deres klare profiler på hver deres fløj.

Moderaterne kæmper med vælgerflugten

Moderaterne oplever en stor tilbagegang. Partiet står nu med blot 4,0 procent, hvilket er hele 5,3 procentpoint lavere end valgets resultat i 2022 (9,3 procent). Moderaterne har dermed tabt betydeligt terræn.

Venstre fastholder tilbagegang

Venstre er gået fra 13,3 procent ved valget til 11,0 procent. Tilbagegangen på 2,3 procentpoint peger på fortsatte udfordringer med at fastholde vælgerbasen.

Konservative viser mindre fremgang

Det Konservative Folkeparti opnår en mindre fremgang med 6,2 procent mod 5,5 procent ved valget, svarende til en stigning på 0,7 procentpoint.

Radikale Venstre med beskeden fremgang

Radikale Venstre ligger aktuelt på 4,3 procent, hvilket er en mindre stigning på 0,5 procentpoint siden valget (3,8 procent).

Enhedslisten stabiliserer sig over valget

Enhedslisten opnår 7,0 procent i målingen og går frem med 1,9 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget, hvor partiet fik 5,1 procent. Dermed stabiliserer partiet sig med en solid placering.

Danmarksdemokraterne med svag fremgang

Danmarksdemokraterne står med en fremgang til 8,7 procent i målingen, en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til valgresultatet på 8,1 procent. Partiet fastholder dermed en solid placering i dansk politik.

Alternativet på spærregrænsen

Alternativet står med blot 1,9 procent i målingen, hvilket betyder, at partiet ville ryge ud af Folketinget, hvis der var valg i dag. Det svarer til en tilbagegang på 1,4 procentpoint siden valget (3,3 procent).

Borgernes Parti på vej ind

Borgernes Parti ser ud til at kunne komme i Folketinget med 2,5 procent af stemmerne – en markant udvikling fra deres tidligere position uden mandater.

Øvrige partier

Gruppen af øvrige partier ligger samlet set på blot 0,1 procent.

Analyse: Politisk usikkerhed fortsætter

Den samlede analyse tegner et billede af et politisk landskab præget af usikkerhed og markante bevægelser. Dansk Folkeparti konsoliderer sig, Socialdemokratiet viser svage tegn på genvunden styrke, og både SF og Liberal Alliance har betydelig fremgang. Moderaterne og Venstre kæmper med interne problemer og vælgerflugt, mens Alternativet risikerer at ryge helt ud af Folketinget.

De kommende måneder bliver afgørende for, om Socialdemokratiet kan fortsætte deres forsigtige genopbygning, mens det stadig er åbent, hvorvidt Dansk Folkeparti kan holde fast i deres aktuelle fremgang.

Kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau

Ny lægelig direktør ansat på Sygehus Lillebælt

0

SUNDHED. Sygehus Lillebælt får fra den 1. august en ny lægelig direktør. Det bliver Jane Stab Nielsen, der tiltræder stillingen som en del af sygehusets direktion. Hun kommer fra en stilling som cheflæge på afdelingen for Bedøvelse og Intensiv på Kolding Sygehus, hvor hun har været ansat siden 2017.

Jane Stab Nielsen er speciallæge i anæstesiologi og har en europæisk uddannelse i intensiv behandling. Derudover er hun ved at færdiggøre en masteruddannelse i offentlig ledelse. Hun træder ind i direktionen sammen med den administrerende direktør Christian Sauvr og sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen.

En af Jane Stab Nielsens centrale opgaver bliver at bidrage til realiseringen af den kommende sundhedsreform, som skal sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Regionsdirektør Jane Kraglund udtrykker forventninger til samarbejdet med den nye lægelige direktør:

»Jeg er glad for, at Jane Stab Nielsen vil bidrage som lægelig direktør til den store opgave med at gøre Sygehus Lillebælt klar til at levere på sundhedsreformens centrale mål om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Jane kommer med solid erfaring med højt specialiseret behandling og med at arbejde tværsektorielt, og ikke mindst har hun demonstreret flotte lederevner. Alt sammen noget, der aktivt vil bidrage til de forandringer, som kommer til at præge både Region Syddanmark og Sygehus Lillebælt.«

Jane Stab Nielsen ser frem til at komme i gang med arbejdet:

»Jeg er beæret over den tillid, der er vist mig i udnævnelsen til lægelig direktør, og jeg er meget stolt af vores sygehus. Stolt over, at vi hver dag lykkes med at yde excellent pleje og behandling i tæt samarbejde med patienter og pårørende. Det er min ambition, at vi holder fast i alt det gode, vi allerede gør, og samtidig hele tiden udvikler og forbedrer til gavn for patienter og pårørende. Derfor ser jeg frem til i samarbejde med direktionen, medarbejderne på Sygehus Lillebælt, kommuner og almen praksis at skabe nye og innovative løsninger, der bidrager til både større lighed i sundhed og nærhed i behandling og pleje. Det psykiatriske område ligger mit hjerte meget nært, og jeg har en stærk ambition om, at vi lykkes med at integrere psykiatri og somatik med blik for de løsninger, der giver værdi for både patienter og medarbejdere,« siger Jane Stab Nielsen.

Sygehus Lillebælt er Region Syddanmarks næststørste sygehusenhed med et årligt budget på cirka 3,8 milliarder kroner. Sygehuset har omkring 5.000 medarbejdere og mere end 500.000 ambulante besøg hvert år.

24,4 millioner kroner skal styrke børns læseglæde

0

KULTUR. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sætter nu ind med en stor økonomisk håndsrækning, der skal styrke læselysten blandt børn og unge. Ministeren har netop afsat 24,4 millioner kroner fra udviklingsmidlerne til folke- og skolebiblioteker landet over.

Af beløbet skal 20,4 millioner kroner gå til at understøtte et bredt samarbejde om at styrke den danske læsekultur blandt især børn og unge, blandt andet gennem indkøb af nye bøger og målrettede formidlingsindsatser. Derudover er 4,0 millioner kroner afsat specifikt til at styrke den digitale biblioteksudvikling og den digitale læsekultur, som et vigtigt supplement til de fysiske biblioteker.

Et skridt mod at løse læsekrisen

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykker stor bekymring over udviklingen i børns læsevaner og ser initiativet som et vigtigt skridt mod at løse det, han betegner som en reel læsekrise:

»Vi befinder os i en læsekrise, som er dybt bekymrende. Vores børns lyst til at læse falder, og det er skidt, for det betyder, at de bruger for meget tid på skærmene og bliver dårligere til at læse. Den udfordring skal vi have løst,« siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:

»Det er vigtigt, at vores børn og unge har mulighed for at låne nogle spændende og nye bøger på biblioteket. Jeg bilder mig ikke ind, at de her penge løser hele udfordringen, men de er ét af mange håndtag, vi kan dreje på for at komme på ret kurs. Men det er desværre et meget omfattende problem, så jeg har også yderligere initiativer i støbeskeen, som man snart kommer til at høre om.«

Samarbejde mellem biblioteker og skoler

Udviklingsmidlerne kan søges hos Slots- og Kulturstyrelsen af relevante aktører som folkebiblioteker, centralbiblioteker, skolebiblioteker samt aktører fra undervisnings- og uddannelsessektoren.

Pengene skal gå til projekter, der blandt andet:

  • Styrker læsekulturen hos unge i alderen 15-25 år.
  • Fremmer læsning i familier.
  • Bygger videre på erfaringerne fra det gode samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker om at øge børns adgang til bøger og læseglæde.

Derudover skal de digitale midler bruges til at videreudvikle den landsdækkende, digitale biblioteksbetjening, så både digitale og fysiske bibliotekstilbud spiller sammen om at fremme læsningen.

Fokus på både fysiske og digitale medier

Med de nye midler ønsker Kulturministeriet at skabe bedre rammer og tilbud, så flere børn og unge får mulighed for at opleve glæden ved læsning både i fysisk form på bibliotekerne og digitalt hjemmefra.

Dermed håber ministeren, at indsatsen vil være med til at vende den negative udvikling og give læselysten et markant løft i de kommende år.

Stor fejring på HTX Lillebælt: »I er klar til at gå ud og erobre jeres plads i samfundet«

0

HTX. Fredag var en særlig dag på Gymnasiet HTX Lillebælt på Teknikervej i Fredericia. Her blev årets studenter fejret ved en stemningsfuld dimission med glade ansigter, stolte forældre og smilende elever, der stod klar med huer og store drømme for fremtiden.

Rektor Lars Hansen holdt årets tale til studenterne, og han understregede betydningen af det skridt, eleverne nu tager i livet:

»Det er en dag fyldt med glæde, stolthed og håb for fremtiden. I har kæmpet, overvundet udfordringer og er nu nået et vigtigt skridt videre i jeres unge liv,« sagde Lars Hansen, som med tydelig stolthed betragtede eleverne.

Han opfordrede eleverne til at nyde øjeblikket, tage et kig omkring sig og værdsætte fællesskabet, som HTX har skabt for dem. En særlig milepæl var nået, men han understregede samtidig, at denne milepæl blot er begyndelsen på noget nyt.

»Ved et tilbageblik er de seneste tre år gået utrolig hurtigt, og der skal nok være nogle af jer, som endnu ikke helt har forstået, at det faktisk er ved at være helt slut med gymnasietiden.«

Fra elever til selvstændige voksne

Lars Hansen takkede også skolens lærere og øvrige personale, der har støttet eleverne gennem både gode og svære perioder. Han pointerede, at eleverne har været genstand for utallige samtaler og møder, også uden for klasseværelset.

»Vi har gjort meget for, at alle skulle komme godt igennem de sværeste udfordringer, og når det for nogle af jer har gjort mest ondt. Heldigvis har der også været mange perioder, hvor vi har glædet os over jeres talenter,« sagde han.

Rektoren fremhævede, at skolen betragter opgaven med at være en del af elevernes opvækst og udvikling som en ærefuld og vigtig opgave.

Generation Z og nye krav til arbejdslivet

I sin tale kom Lars Hansen også ind på den kommende generations krav og forventninger til arbejdslivet. Han understregede, at generation Z ønsker et liv, hvor arbejde ikke fylder for meget, og hvor der er tid til fritid, familie og hobbyer.

»I er generation Z, og I ønsker fleksibilitet i arbejdslivet. Det handler ikke om dovenskab, men om et ønske om balance og optimering af tiden. I vil arbejde for at leve – ikke leve for at arbejde. Måske kunne det også være et ønske hos mange, der er ældre end jer,« sagde rektoren.

Fremtiden er jeres – men nyd nuet først

Lars Hansen nævnte også de mange udfordringer, som de unge står overfor på fremtidens arbejdsmarked, hvor fleksibilitet og omstillingsevne bliver afgørende egenskaber. Han slog fast, at eleverne fra HTX er godt rustet til den fremtid, der venter:

»I har fået en stærk faglig ballast og er klar til at gå ud og erobre jeres plads i samfundet. De kommende år byder på mange muligheder, men lige nu skal I nyde friheden, sommeren og festerne med hinanden. Vær gode ved hinanden og pas nu godt på jer selv.«

Afslutningsvis takkede Lars Hansen eleverne for, at skolen fik lov til at lære dem at kende, og ønskede dem al held og lykke på deres vej fremover.

Med flotte huer og store smil forlod eleverne dimissionen klar til at tage hul på nye kapitler i livet, men med minder og venskaber fra gymnasietiden, som de vil bære med sig for altid.

Undgå kø: Her er sommerens travleste rejsedage

0

TRAFIK. Skolernes sommerferie står for døren, og med den følger trængsel på vejene, når danskerne pakker bilen og sætter kurs mod feriedestinationerne. Sommerferiens største rejsedage medfører traditionelt tæt trafik, og Vejdirektoratet anbefaler derfor bilister at planlægge deres rejse uden for de mest trafikerede tidspunkter.

Sommerferien begynder officielt fredag den 27. juni og strækker sig frem til søndag den 10. august. Især i weekenderne kan der forventes ekstra mange biler på vejene. Den kraftigste trafik forventes på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland, hovedsageligt på E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt rute 21 til og fra Sjællands Odde. Trafikanter bør desuden være opmærksomme på øget trafik omkring færgehavnene i Rødby og Gedser samt på E45 Sønderjyske Motorvej nær den dansk-tyske grænse.

Det er hovedsageligt i sommerferiens weekender, at man kan opleve ekstra trafik flere steder i landet. Grafik: Vejdirektoratet

Ifølge Vejdirektoratets trafikprognose vil de første par sommerferieweekender primært være præget af trafik, der bevæger sig fra øst mod vest – altså fra København og Sjælland mod Jylland og sommerhusområderne. Mod slutningen af ferien, især i uge 32, forventes trafikken at bevæge sig modsat, når danskerne vender hjem fra ferie.

En særlig udfordring denne sommer er det omfattende vejarbejde på E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Randers. Her er hastigheden nedsat til 80 km/t, og køresporene er smallere. Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at udvise ekstra forsigtighed og tålmodighed på strækningen.

For bilister, der fortsætter ferien ned gennem Tyskland, anbefaler Vejdirektoratet at holde sig orienteret om aktuelle vejarbejder og trafiksituationen på ruten via for eksempel FDM eller ADAC, da der kan være planlagte arbejder på flere store veje i sommerperioden.

Generelt opfordrer Vejdirektoratet bilisterne til at holde sig løbende opdateret om trafikken både før og under rejsen på Trafikinfo.dk og ved at følge P4 Trafik i radioen.

For en mere behagelig rejse anbefaler Vejdirektoratet desuden, at man kører uden for spidsbelastningerne, sætter god tid af til turen og medbringer mad og drikkevarer. Husk desuden GPS og vær opmærksom på midlertidige hastighedsgrænser, især ved vejarbejder.

Som altid kan uforudsete hændelser som uheld eller dårligt vejr forværre trafiksituationen, især når mange bilister samtidig er på vejene. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt og opmærksom undervejs, melder Vejdirektoratet.

International kæmpe investerer 700 mio. kroner i ADP

0

BUSINESS. Associated Danish Ports (ADP), der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Taulov Dry Port, får nu en betydelig økonomisk og strategisk styrkelse fra en af verdens største infrastrukturinvestorer, Brookfield Asset Management.

Brookfield tilfører ADP 700 millioner kroner gennem en kombination af lånefinansiering og aktiekapital og bliver samtidig minoritetsaktionær med en ejerandel på 14,1 procent. Fredericia Kommune fortsætter som den største ejer med en andel på 76,5 procent.

Den nye kapital skal bruges til at accelerere væksten i ADP, der har ambitioner om at blive en af Nordens førende havnevirksomheder.

Bestyrelsesformand Christian Herskind udtaler:

»ADP er en stærk vækstmotor, der skaber værdi for ejerkommunerne og hele regionen. Med Brookfields investering får vi både økonomiske muskler og strategiske kompetencer til at løfte virksomheden endnu mere, og det vil styrke ejerkommunerne i form af flere arbejdspladser, øgede skatteindtægter og større udbytte.«

Brookfield har bred international erfaring med havne- og infrastrukturprojekter, og investeringen skal hjælpe ADP med at videreudvikle virksomhedens strategi og etablere nye partnerskaber.

ADP har allerede en række ambitiøse projekter i gang, blandt andet udvidelser af containerterminalen i Fredericia, udbygning af Nyborg Havn og Taulov Dry Port samt en investering i Hanstholm Havn, der bliver en del af ADP fra 1. august 2025. Derudover spiller virksomheden en nøglerolle i den grønne omstilling og har etableret samarbejde med både TotalEnergies og Evida omkring CO₂-lagring.

Rune D. Rasmussen, CEO i ADP, udtaler:

»Udviklingen i infrastruktur- og logistikbranchen går stærkt. Hvis Danmark skal følge med, skal havnene udvikles hurtigt. Med Brookfield ombord får vi kapital, erfaring og kompetencer til at udvikle ADP til en af Nordens absolut førende havneoperatører.«

Fredericias borgmester ser store lokale gevinster

Christian Bro, borgmester i Fredericia og næstformand i ADP, ser investeringen som en stor gevinst:

»Med Brookfield får vi en stærk international partner, som kan styrke ADP og sikre, at vi kan skabe endnu mere vækst lokalt og regionalt. Det betyder flere arbejdspladser, bedre økonomi og flere muligheder for vores borgere og virksomheder.«

Brookfields Managing Director, Keshav Bhojania, siger:

»Vi ser frem til at accelerere ADP’s udvikling til en ledende havnevirksomhed i Norden. Vi har stor erfaring med drift af kritisk infrastruktur og ser frem til at bruge denne ekspertise til at understøtte ADP’s vækstambitioner.«