BUSINESS. Når nok er nok. Sådan indleder Nina Østergaard, CEO og medejer af USTC, et opslag på LinkedIn, hvor hun fortæller, at virksomheden helt ekstraordinært har indgivet en klage over Ekstra Bladet til Pressenævnet.
»I modsætning til hvad jeg ofte får skudt i skoene, så har jeg ikke problemer med kritisk – og til tider endda – hård journalistik. Det hører med til jobbet som ejer og CEO, og det respekterer jeg. Og selvom jeg og min familie på mange måder er blevet hærdede over for den kritik, vi har modtaget, siden sagen om Nordic Waste ramte overskrifterne i de danske medier, er der en grænse for, hvad vi vil stå på mål for. Den grænse har Ekstra Bladets dækning for længst krydset« skriver hun.
Ifølge Nina Østergaard har Ekstra Bladet gennem sommeren bragt 11 artikler, heraf fire forsider, om USTC’s grundlægger og medejer Torben Østergaard-Nielsen. Hun beskriver dækningen som krænkende og misvisende. »Han hænges ud med krænkende øgenavne, fakta fordrejes for at passe ind i en sensationel fortælling og billeder bringes af vores private hjem trods adressebeskyttelse. Sådan en dækning kan ikke længere kaldes journalistik. Det er langt under lavmålet og, i min optik, et klart brud på presseetiske regler« skriver hun.
Hun understreger, at sagen ikke handler om at undgå kritik, men om at sikre en fair og faktabaseret dækning. »Ekstra Bladet har et ansvar. Og det er et ansvar, som de som medie må leve op til. Derfor stiller vi nu Ekstra Bladet til ansvar. Det er første gang, vi fører en sag for Pressenævnet, og vi gør det ikke for at slippe for kritik, men fordi kritikken skal være fair, faktabaseret og ordentlig« siger hun.
Opslaget har fået stor opmærksomhed på LinkedIn med flere hundrede reaktioner, kommentarer og delinger. Nina Østergaard afslutter med at dele et link til det notat, virksomheden har indsendt med deres argumenter for klagen.
SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.
Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.
»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.
Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.
Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.
»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.
Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.
»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.
Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.
»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.
Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.
Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.
»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.
Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.
»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.
Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.
POLITIK. Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2026. Forslaget har som mål at give velfærden et løft, gøre det billigere at være dansker og samtidig fastholde den grønne omstilling.
Dansk økonomi beskrives som stærk med høj beskæftigelse, stigende vækst og rekordmange i arbejde. Flere seniorer udskyder pensionen og bliver på arbejdsmarkedet, og ifølge regeringen er Danmark en europæisk succeshistorie.
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke de offentlige tilbud. Over 1,6 mia. kr. afsættes årligt til bedre dagtilbud. Som en del af dette sænkes forældrebetalingen med i gennemsnit 3.200 kr. pr. barn om året. Finansminister Nicolai Wammen siger »Med finanslovforslaget vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen. Derudover prioriterer vi danskernes tryghed og sikkerhed højt med store investeringer i især forsvaret, samfundssikkerhed og i politiet.«
Der er også fokus på lavere afgifter. Regeringen foreslår at afskaffe elafgiften i 2026 og 2027, hvilket vil give en mærkbar årlig besparelse. En typisk familie med to børn i hus vil ifølge beregninger få omkring 4.000 kr. ekstra i 2026, mens et pensionistpar vil få cirka 2.700 kr. mere. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det betyder en samlet lettelse på 1,3 mia. kr. i 2026 og endnu mere de efterfølgende år. Økonomiminister Stephanie Lose siger »Det her finanslovsforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med. Det gør vi ved at afskaffe afgiften på kaffe og chokolade. Samtidig lægger vi op til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og sænke forældrebetalingen, så børnefamilierne får en økonomisk håndsrækning. Og så giver vi et milliardløft til både politiet og Forsvaret, som sørger for vores sikkerhed.«
Forsvar og sikkerhed får en markant del af midlerne. Regeringen afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvaret og den militære støtte til Ukraine. Derudover afsættes 0,5 mia. kr. årligt frem til 2029 til samfundssikkerhed og beredskab samt 4,7 mia. kr. til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi.
Regeringen fastholder desuden fokus på den grønne omstilling. Grøn trepart skal implementeres, og målet er at kombinere klimahensyn med fortsat vækst i erhvervslivet.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt peger på betydningen af de konkrete lempelser, der også omfatter bøger. »Moderaterne har kæmpet for at fjerne elafgiften, så danskerne får mere luft i økonomien og mere billig og grøn strøm. Jeg er kisteglad for, at vi har fjernet momsen på bøger til glæde for både studerende, den læseglade dansker og dem, der lever af at skrive. For ingen skærme kan udfolde vores fantasi og skabe de billeder, som bøger kan.«
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte med at levere på tre centrale områder. Det handler om velfærd, den grønne omstilling og en styrket tryghed og sikkerhed.
BUSINESS. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til anmeldelse af, at BISS Confidence LP erhverver fælleskontrol over Associated Danish Ports A/S. Efter fusionen vil BISS, der er kontrolleret af Brookfield Asset Management Ltd, få fælleskontrol over ADP sammen med Fredericia Kommune, der i dag er den kontrollerende ejer.
Parterne vurderer, at transaktionen er en fusion omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den enten er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet. Udkastet lægger op til en forenklet anmeldelse, men styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om betingelserne for at behandle fusionen efter den forenklede procedure er opfyldt.
Associated Danish Ports driver havnene i Fredericia, Nyborg og Taulov Dry Port. Havnene i Fredericia og Nyborg tilbyder forskellige havnetjenester som håndtering af containere, tør- og flydende bulk, RO/RO og projektlast. Derudover tilbyder ADP ejendomsudlejning gennem jord- og erhvervslejekontrakter. Taulov Dry Port er et multimodalt transport- og logistikcenter ejet i fællesskab af ADP og PFA Pension.
Siden 1. august 2025 har ADP desuden erhvervet 51 procent af Hanstholm Havn i Thisted Kommune, hvor aktiviteterne primært er inden for fiskeri og offshore.
BISS er indirekte kontrolleret af fonde, der forvaltes af Brookfield og dets tilknyttede selskaber. Brookfield er ultimativt kontrolleret af Brookfield Corporation, som har aktiviteter i Danmark gennem et udviklingsprojekt i Kolding Kommune. Projektet består på nuværende tidspunkt af et ubebygget stykke jord.
Brookfield Corporation er et globalt investeringsselskab, der på vegne af investorer foretager investeringer på tværs af forretningsområder. Fokus er blandt andet på vedvarende energi, infrastruktur, kapitalfonde og ejendomme.
Fredericia Kommune er beliggende i Trekantområdet og er fortsat en central aktør i ejerskabet af ADP.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende bemærkninger til fusionen senest den 9. september 2025 klokken 12.
POLITIK. Hvordan kan landbruget reducere sit klimaaftryk, hvordan kan vandmiljøet forbedres, og hvordan skaber man mere plads til naturen. Det er nogle af de spørgsmål, der kommer i spil, når Kolding Kommune inviterer til borgermøde om Grøn Trepart tirsdag den 2. september klokken 17.00 til 18.15 i Forum Kolding på Bramdrup Skovvej.
Grøn Trepart er en aftale indgået i juni 2024 mellem staten, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen betyder blandt andet, at en stor del af landets landbrugsarealer skal omlægges til vådområder og skov.
I Kolding arbejder kommunen tæt sammen med landbrugets organisationer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og en lang række øvrige samarbejdspartnere for at realisere aftalen. Arbejdet med omlægningsplaner er i fuld gang, og borgermødet er derfor en anledning til at høre mere om, hvad Grøn Trepart betyder lokalt – både for landbruget, for naturen og for borgerne.
Formand for kommunens udvalg for Natur, Miljø og Klima, Jørn Chemnitz, understreger vigtigheden af opgaven. »I Kolding har vi store udfordringer med vandmiljøet i fjorden og vi mangler større områder med natur i kommunen. Med Grøn Trepart har vi en fantastisk mulighed for at løse de udfordringer og jeg er glad for, at vi i partnerskabet står skulder ved skulder for at komme godt i mål. Grøn Trepart er samtidig også en vild opgave af gigantiske dimensioner, vi ikke tidligere har set. Det vil vi gerne fortælle om, og derfor håber jeg, at der er mange, der har lyst til at bruge en times tid på borgermødet og høre mere om Grøn Trepart i Kolding kommune« siger han.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig borgermødet. Efter mødet afholdes en workshop målrettet kommunens jordejere.
For dem, der ikke har mulighed for at deltage, kan der læses mere om Grøn Trepart og arbejdet i Kolding på kommunens hjemmeside.
SPORT. Middelfart Boldklub har skrevet kontrakt med den 30-årige offensivspiller Lucas Jensen, der kommer til klubben fra Vendsyssel FF.
Lucas Jensen har gennem sin karriere spillet i både Superligaen og NordicBet Ligaen, hvor han har repræsenteret klubber som Viborg FF, OB, Hobro IK og Vejle BK. Han har 16 ungdomslandskampe på CV’et og er kendt som en arbejdsom og målfarlig kantspiller med fart og teknik.
Sportschef Søren Godskesen er begejstret for tilgangen. »Lucas er en spiller med stor erfaring og kvalitet, og vi er meget glade for at kunne tilføje ham til vores trup. Han har spillet på højt niveau i mange år og kommer med en stærk mentalitet og en stor vilje til at bidrage. De seneste år har han været anfører i Vendsyssel, hvilket vidner om hans lederevner og ansvarsfølelse. Vi tror på, at Lucas kan blive en vigtig brik i vores offensiv og være med til at løfte holdet yderligere. Hans tilgang til spillet og hans professionelle attitude passer perfekt ind i vores gruppe af spillere« siger han.
Lucas Jensen selv ser frem til opholdet i Middelfart. »Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af Middelfart. Klubben har vist stor interesse og tillid til mig, og jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og energi. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og komme i gang med arbejdet på banen. Det bliver spændende at være en del af det projekt, der er i gang i Middelfart« siger han.
Lucas Jensen er allerede startet træningen med holdkammeraterne og er spilleberettiget til weekendens kamp mod Lyngby.
KRIMI. Torsdag den 28. august bød på både spirituskørsel, euforiserende stoffer og flere indbrud, da Fyns Politi gjorde status over døgnets hændelser.
I Middelfart blev to mænd sigtet for spirituskørsel på knallert. På Stationsvej i Brenderup væltede en fører på knallert torsdag aften klokken 20.44. Han var påvirket af spiritus over det tilladte, men slap umiddelbart uden personskade. Senere på Ludvig Storms Vej i Middelfart blev en 67-årig mand fra kommunen sigtet for at føre knallert under påvirkning af alkohol.
Natten bød også på en sigtelse til en 20-årig mand fra Middelfart, der blev standset på Odensevej klokken 00.20. Han kørte bil på trods af kørselsforbud og var samtidig påvirket af euforiserende stoffer.
I Assens Kommune blev en 44-årig mand fra Fredericia standset på Bogensevej i Aarup klokken 17.48. Han førte en varebil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Indbruddene stod også i kø. I Tommerup blev der tidligt torsdag morgen brudt ind på Hyldegårdsvej, hvor tyven slap af sted med et elløbehjul og en soundbox. I Faaborg fik en kunde stjålet sin pung i Føtex på Brønnersvej klokken 14.35, mens der i Ringe blev begået indbrud på Østergade gennem et åbent vindue. Her forsvandt smykker.
I Nyborg blev der gjort forsøg på indbrud i en autocamper på Hjejlevej klokken 03.00, hvor låsene blev ødelagt, men gerningsmanden slap uden udbytte.
I Odense blev en 28-årig mand fra kommunen sigtet for at køre en varebil ind i et buskads og læhegn på Hunderupgade klokken 04.41. Han var påvirket af euforiserende stoffer, men ingen personer kom umiddelbart til skade. Flere steder i byen blev der anmeldt indbrud: Nørrevoldgade, Hvedemarken, Nordmarksvej og Stavadgyden, hvor der blandt andet blev stjålet smykker, parfume og kontanter.
I Svendborg blev der anmeldt tre indbrud. På Wandallshaven blev der stjålet kontanter og smykker, på Wiggers Park er der endnu ikke overblik over kosterne, og på Ørbækvej forsvandt kontanter efter indstigning gennem et vindue.
På Langeland blev en pung og kontanter stjålet fra en taske på Østergade i Rudkøbing torsdag formiddag.
Døgnrapporten viser dermed et billede af et døgn med mange forskellige hændelser, hvor både spiritus, stoffer og en bølge af indbrud satte sit præg på Fyn.
SPORT. Fredag den 29. august går det løs i Middelfart Sparekasse Arena, når Fredericia Håndboldklub tager hul på en ny sæson i HTH Herreligaen med en premiere mod Bjerringbro-Silkeborg. For direktør Thomas Renneberg-Larsen er det en dag, han og holdet har ventet på gennem en lang sommerpause.
»Vi glæder os jo til at komme i gang med en ny sæson. Det har været en lang sommer, og det er lang tid siden, vi sidst spillede i slutspillet, så vi ser frem til at komme i gang. Det er ekstra dejligt, at vi åbner på hjemmebane. Det bliver fedt at mærke håndboldstemningen igen« siger han.
At møde en af ligaens stærkeste modstandere allerede i første spillerunde skræmmer ham ikke. Men han ved, at kampene tidligt i sæsonen er specielle. »Det er jo altid spændende med en premiere. Vi er selvfølgelig lidt usikre på, hvor vi står, og det samme gælder modstanderen. Begge hold har fået nye spillere ind, og det tager tid at finde balancen. De første par kampe kan være næsten som pokalkampe, hvor alt kan ske. Man skal ramme det rigtige spændingsniveau, og der er altid ekstra intensitet, når turneringen går i gang« siger Renneberg-Larsen.
Han håber, at publikum vil kunne se nye sider af FHK’s spil. »Jeg håber, at det bliver en seværdig kamp, og at vi får sat de nye spillere i scene. Vi spiller med lidt højere tempo i angrebet, og vi har arbejdet med en lidt anderledes type forsvar. Det er måske ikke alt, man lægger mærke til som tilskuer, men det er nogle af de ting, holdet har trænet og forberedt sig på« forklarer han.
Ambitionerne er klare. Fredericia vil igen være med i toppen af dansk håndbold. »Vores målsætning er intakt. Vi skal slutte i toppen af ligaen og spille med om medaljer, når vi når foråret. Vi hører til blandt de fire bedste i ligaen, og der vil vi gerne slutte. Der kan komme bump på vejen, men det ændrer ikke på, at det er vores ambition« siger Renneberg-Larsen.
Han peger også på Europa som et vigtigt fokusområde. »I Europa League er målet, at vi går videre fra gruppespillet, så vi også spiller europæisk håndbold i februar. I pokalturneringen vil vi gerne være med i Final Four. Så vi har mål på alle fronter« siger han.
Når han ser på den trup, der skal levere resultaterne, er optimismen tydelig. »Vi har en rigtig spændende trup. Der er kommet nye spillere ind med stort potentiale og kompetencer. Der er også unge spillere, der skal vænne sig til ansvar og pres, men det er en del af processen. På sigt er vi sikre på, at de vil udvikle sig til at kunne gøre en forskel i toppen af dansk håndbold. Men når man har unge og nye spillere, kan der komme kampe, hvor tingene ikke fungerer optimalt. Det giver nogle bump på vejen. Til gengæld kommer vi også til at spille rigtig gode kampe« siger han.
Selv om han ikke vil fremhæve enkelte profiler, er han fuld af tillid til hele truppen. »Vi har et stærkt kollektiv. Vi glæder os til at se alle i aktion, både nye og gamle. Vi har en rigtig god trup, og vi tror på, at alle kommer til at præstere« siger han.
For Thomas Renneberg-Larsen er sammenhængen mellem klubben og byen også en vigtig drivkraft. »Fredericia har en historie med håndbold. Der er et DNA i byen, som går helt tilbage til Glashallen og de store kampe dengang. Vi har en klub med mange medlemmer, og interessen for håndbold i Fredericia er stadig stor. Vi har været på store scener i Champions League, og nu skal vi spille Europa League. At vi de seneste tre år har ligget i toppen og spillet med om medaljer, har kun forstærket interessen« siger han.
Og han har et klart budskab til fansene inden premieren. »Vi glæder os til at se dem i hallen. Vi glæder os til at se Ultras, sæsonkortholdere og alle fans på plads fredag aften. Vi har brug for den opbakning, vi har fået de tidligere år. Så vi håber, de møder talstærkt op og giver den maks gas« siger han.
Når fløjten lyder mod Bjerringbro-Silkeborg, er det ikke kun en ny sæson, der begynder. Det er endnu et kapitel i en klub og en by, hvor håndbolden har en helt særlig plads.
UDDANNELSE. På toppen af en skole, der er placeret på en parkeringsplads midt i Vejle, spirer noget, der ikke bare er grønt, men også nyt i dansk uddannelsestradition. Her, på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, er Velfærdshaven ved at tage form, et undervisningsrum uden vægge, hvor vinden kan trække gennem håret, og hvor duften af krydderurter skal minde eleverne om, at læring også kan være noget, man mærker med kroppen. Foldedøre kan køres til side, markiser trækkes ud, og pludselig står man i et klasselokale, hvor luften ikke er stillestående, men bevæger sig i små bølger hen over ansigter og hænder.
Direktør Jacob Bro er ikke i tvivl om, hvorfor haven er blevet anlagt netop her.
»Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor vi giver os selv det sværeste benspænd og vælger at lave det på taget af en skole, der ligger på en parkeringsplads. Svaret er, at ellers havde vi ingen mulighed for at skabe en natursandkasse, hvor vi kan prøve tingene af. Der er et stykke vej til naturen herfra, og det komplicerer inddragelsen af naturen i undervisningen. Men netop derfor er det vigtigt. Hvis det kan lade sig gøre her, så kan det lade sig gøre hvor som helst. På et plejecenter på Nørrebro eller i Hobro. På en skole i København eller i Nordjylland.«
Velfærdshaven breder sig på skolens tag med en planteplan, der er skabt til biodiversitet. Sommerfugle, fugle og insekter skal finde vej hertil, selvom haven ligger midt på en parkeringsplads i Vejle.
Pointen er klar. Dette er ikke bare et lokalt projekt. Det er et forsøg på at sætte en ny standard for, hvordan naturen kan være en del af velfærdsuddannelserne. Og det er, som Bro selv kalder det, pionerarbejde. At bygge en have oven på et tag i Vejle handler ikke kun om at give eleverne frisk luft. Det handler om at vise, at hvis naturen kan flyttes ind i en uddannelse her, kan den også flyttes ind i alle de institutioner, hvor SOSU-elever senere skal arbejde.
Direktør Jacob Bro på taget af SOSU-skolen i Vejle, hvor Velfærdshaven er under opbygning. Herfra rækker udsigten til både fjorden, Sundhedsskoven og byens tage – en påmindelse om, at haven skal forbinde eleverne med både natur og byrum.
I hans optik skal haven ikke være et sted, man besøger en enkelt gang for variationens skyld. Den skal være et lige så naturligt undervisningsrum som klasselokalet.
»Jeg ser for mig, at ét hold møder op i haven om mandagen, et andet om tirsdagen og et tredje om onsdagen. Det bliver en naturlig del af vores rytme. Og det kræver, at vores undervisere mestrer det. At undervise udenfor skal ikke være en udfordring. Det skal bare være en del af vores normale undervisning.«
Det er dog lettere sagt end gjort. Direktøren ved, at vaner sidder dybt, og at det kan være uvant for undervisere at tage skridtet ud af det vante.
»Det er et stort brud med en traditionel læringsforståelse,« siger han og tilføjer, at mange gode idéer i kommuner og institutioner er strandet, fordi kompetencerne ikke fulgte med.
Underviserne har selv været igennem et kompetenceforløb, hvor de blandt andet rykkede undervisningen ud i skoven. Erfaringerne herfra skal ruste dem til at bruge Velfærdshaven som en naturlig del af skoledagen.
Derfor er det ikke kun eleverne, der skal lære noget nyt.
»Nogle synes, det er det fedeste i verden, andre rynker på næsen. Men det er fair nok. Det er sådan, det er med forandringer. Netop derfor skulle vi give underviserne kompetencerne til at tage undervisningen med ud. På samme måde som vi forventer, at vores elever tager de kompetencer med ud til borgerne, de senere skal arbejde med.«
Han kalder det et opgør med klasselokalets træghed. Når han sammenligner med, hvordan skolen ser ud i dag, bruger han billedet af sin bedstemor. Klasselokalet ligner stadig stort set det, hun sad i, siger han. Den største forandring er, at kateteret er skubbet lidt til side, og tavlen er blevet elektronisk.
»Haven tager højde for alle de forskellige måder at lære på. At være fælles, at fordybe sig, at være individuel. Og det er vores undervisere, der har været med til at forme det. De har givet input til, hvordan haven skulle blive til. På den måde er det en fælles proces.«
Eleverne skal øve sig i at bruge naturen som redskab i omsorgsarbejdet. Venepumpeøvelser eller sanseaktiviteter kan lige så godt foregå blandt planter som i et klasselokale.
Fra den træghed og ind i noget, der kan minde om bevægelse. Haven er skabt til at ændre sig med årstiderne og med undervisernes greb. For eleverne betyder det, at skoledagen får et nyt lag. Den udvider sig med endnu et læringsrum, hvor undervisningen foregår i det fri, og hvor sanserne hele tiden er i spil. Den er åben og til tider også udfordrende. Jacob Bro smiler, før han sætter ord på det.
»For nogle bliver det det fedeste, de har prøvet. For andre bliver det grænseoverskridende de første gange. Men sådan er læring jo. Den kan være frustrerende og ubehagelig i øjeblikket, men senere giver den mening. Vi har erfaringer fra, når elever har været med ude i Sundhedsskoven i Vejle. Når de kommer tilbage, siger de, at de slet ikke lagde mærke til, at det regnede. De var bare opslugt af oplevelsen.«
Dette billede bruger han til at forklare, hvorfor haven ikke kun er et eksperiment, men en investering i elevernes fremtidige virke.
»Når eleverne er færdige og møder borgerne, så vil de bringe naturen mere ind i hverdagen. Det handler ikke kun om at gå en tur. Det handler også om øvelser, som man kan lave i naturen, i stedet for at de foregår inde på værelset. Hvis borgerne oplever den forskel, så har projektet været en succes.«
Da vi kommer, er arbejdet med gangstien i fuld gang. Den skal gå hele vejen rundt på taget, og den bygges, så den ikke bare går lige frem, men snoer sig, skifter højde og giver eleverne fornemmelsen af at bevæge sig i et naturligt terræn.
At skabe et rum på et tag, hvor læring, trivsel og natur går hånd i hånd, kræver dog mere end visioner. Det kræver også faglig tyngde og erfaring udefra. Derfor har samarbejdet med Københavns Universitet været afgørende, understreger Bro. Universitetets forskere fra enheden Natur, Sundhed og Design har bidraget med viden om, hvordan grønne rum kan styrke både trivsel og læring, og hvordan man fra begyndelsen tænker evidens og drift ind i projektet.
»Vi ville ikke stå alene med det her. Det skulle ikke være en fix idé, vi havde fået. Vi skulle have nogen at læne os op ad, nogen med viden og erfaring. Det har været helt afgørende.«
De gamle tagbrædder er tørret, sorteret og genbrugt som en bevidst bæredygtig løsning, selvom det krævede ekstra arbejde. Samtidig er foldedøre og markiser gjort til en del af haven, så undervisningen kan foregå i al slags vejr, hvor selv regnens trommen mod lærredet bliver en del af oplevelsen.
Pernille Benzon, der er projektleder, supplerer og peger på betydningen af, at haven også er skabt til at holde.
»Vi har set mange taghaver, der er strandet på driften. Planterne vokser vildt, og til sidst står pedellerne med motorsaven. Det skulle vi undgå. Derfor har vi en plan for drift de første år sammen med vores samarbejdspartnere. Og vi har en planteplan, der kalder på biodiversitet, men som også kan passes.«
Hun kalder det et mini-økosystem. Et sted, hvor sommerfugle og insekter finder vej, og hvor et grønt tag samtidig hjælper byen med at håndtere regnvand og varme. Haven er tænkt, så den aldrig bliver statisk, men forandrer sig med årstiderne og med de mennesker, der tager den i brug. Foldedøre kan åbnes, markiser kan trækkes ud, og pludselig er lyden af regn mod lærredet en del af undervisningen. Et læringsrum, hvor sanserne vækkes, og hvor innovation vokser side om side med planterne.
I taghavens mini-økosystem lærer eleverne at arbejde med sanserne som redskab. Summen fra bierne, duften af roser eller smagen af purløg kan vække minder hos eksempelvis en dement borger og blive en del af det omsorgsarbejde, de skal tage med sig ud i praksis.
For Jacob Bro er det imens vigtigt, at ambitionen ikke stopper ved tagkanten i Vejle. Han ser haven som begyndelsen på noget, der kan brede sig.
»Vi har en skole i Fredericia og en i Horsens. Når vi har prøvet det her, kan vi tage erfaringerne med videre. Så kan vi selv vise, at hvis det kan lade sig gøre her, kan det lade sig gøre alle steder.«
Derfor taler han om skalerbarhed og om de kompetencekataloger, der er undervejs. Manualer, der kan tages ned fra hylden og bruges på andre skoler eller plejecentre, uanset om de ligger i en by eller på landet. Men bag de praktiske redskaber ligger også en drøm.
»Jeg håber, at det kan give flere lyst til at arbejde i velfærdssektoren. Jeg tror faktisk også på det. Og jeg håber, at andre uddannelsesinstitutioner bliver nysgerrige på, hvad vi laver her. For naturen kan noget særligt, og den kan også noget i undervisningen,« slutter direktøren.
KLIMAFOLKEMØDET. Fra en teknisk fejl i et laboratorium til en teknologi med potentiale til at ændre den grønne energis fremtid. Sådan kan man beskrive rejsen bag ShipTown og H-Battery, som den fredericianske iværksætter Marie Vedel Lauridsen er medstifter af.
Hun fortæller, at det hele begyndte med en opdagelse, der faktisk var utilsigtet. »Det er Carsten, der står bag opdagelsen. Han arbejdede med elektrolyseceller, og under et forsøg kom han til at kortslutte dem. Det viste sig, at processen begyndte at køre den modsatte vej. Når du har en elektrolyse i modsat retning, så er det faktisk en brændselscelle. Og det blev startskuddet til H-Batteriet« siger hun.
Teknologien har rødder helt tilbage til NASA’s brug af alkaliske brændselsceller i rumfarten, men på jorden har udfordringen været, at CO₂ i luften reagerer med væsken i cellen og forringer effektiviteten. »Det har vi fundet en løsning på. Derfor har vi nu en teknologi, der kan blive banebrydende« fortæller hun.
Marie kom selv ind i projektet gennem sit tidligere arbejde med innovationsprojekter. »Jeg mødte Carsten, da han kom til os med sin idé og spurgte, hvad gør jeg. Jeg hjalp ham med at få udviklingen sat i gang, og jeg så ret hurtigt, at potentialet var enormt. Det skilte sig markant ud fra alt det andet, jeg havde arbejdet med, fordi potentialet for klimaet er så stort« siger hun.
Det, der fangede hende, var ikke kun teknologien, men også realismen i at få den ud på markedet. »For mig handler det om, at teknologier skal kunne finde en plads på markedet. Er det realistisk, og vil folk betale for det. Her kunne jeg se, at H-Batteriet faktisk kunne blive konkurrencedygtigt fra starten« fortæller hun.
Hvor mange nye energiteknologier kræver støtteordninger i en længere årrække, vurderer ShipTown, at H-Batteriet kan stå på egne ben. »Vi kan regne på, at vi allerede er konkurrencedygtige, når vi går på markedet. Det gør os unikke« siger Marie.
Virksomheden har allerede bevist teknologien i lille skala og arbejder nu på at opskalere. »Vi har bevist enheden på mindre skala, og det næste år skalerer vi til 100 kW-moduler. Dem kan vi sætte sammen til megawatt-størrelse, som kan bruges i industrien. I 2027 forventer vi at demonstrere et megawatt-anlæg, og i 2028 er vi klar til markedet« fortæller hun.
Som i mange iværksætterhistorier har rejsen haft sine vendepunkter. Sommeren 2025 markerede et gennembrud. »Vi arbejdede meget hårdt i første halvår af året, hvor vi søgte fonde og talte med investorer. Det føltes som et langt, sejt træk. Men så begyndte svarene at komme i juni, og mange var positive. Pludselig gik det stærkt, og vi oplevede stor interesse fra investorer. Det var et stort vendepunkt for os« siger Marie.
Men usikkerheden har også været en konstant udfordring. »Det har været svært at stå i usikkerheden. Spørgsmålet har hele tiden været, om vi får de midler ind, der gør, at vi kan fortsætte. Nu kigger vi frem mod en ny milepæl i september, hvor vi forventer næste skalering« siger hun.
Hun fremhæver samtidig betydningen af sparring og støtte. »Erhvervshus Sydjylland har hjulpet os med at skabe samarbejder med vidensinstitutioner. Det har været afgørende for at få de rigtige partnerskaber på plads og for at give os lidt støtte undervejs« siger hun.
At stå på scenen til et klimamøde og præsentere H-Batteriet har også været en ny oplevelse. »Det var første gang i sådan en setting, og det var både sjovt og spændende. Det er fedt at nå dertil, hvor vi kan begynde at fortælle om vores løsning« fortæller hun.
ShipTown er allerede nomineret til Årets Iværksætter, og det giver ekstra energi. »Vi er nomineret gennem Middelfart Sparekasse, og det betyder meget. Der skal præsenteres i morgen, så det bliver spændende« siger hun.
For Marie er drivkraften klar. »Jeg synes, det er enormt spændende at arbejde med grøn energi. Det gør mig glad hver dag at være med til at skabe en løsning, der kan gøre en reel forskel« siger hun.
Fra en teknisk fejl til en teknologi med globalt potentiale er H-Batteriet nu godt på vej. Og for Marie Vedel Lauridsen er det ikke bare en iværksætterdrøm, men et bidrag til den grønne omstilling.
