Den danske inflation fortsætter sin nedadgående tendens i juli 2024, hvor forbrugerprisindekset steg med 1,1 procent sammenlignet med samme måned året før. Dette er et fald fra juni, hvor den tilsvarende stigning var 1,8 procent.
Det primære bidrag til den lavere inflation kom fra elektricitet, der steg betydeligt mindre i pris i år sammenlignet med sidste år. Ifølge Danmarks Statistik har priserne på varer i gennemsnit endda oplevet et lille fald på 0,2 procent det seneste år, drevet af prisfald på nye biler samt møbler og boligudstyr.
Tjenester fortsatte med at stige i pris, hvilket i høj grad skyldes stigninger i husleje. Denne udvikling har også bidraget til kerneinflationen, der ekskluderer energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som i juli havde en årsstigning på 1,0 procent. Husleje og fjernvarme stod for en stor del af den samlede prisudvikling, med boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning som de største bidragydere til det samlede forbrugerprisindeks.
Ser man på månedens udvikling, steg forbrugerprisindekset også med 1,1 procent fra juni til juli. Her var det primært stigninger i priserne på leje af sommerhus, pakkerejser og fødevarer, der trak indekset op, mens prisfald på tøj, hotelovernatninger og sko modvirkede stigningerne.
Danmarks EU-harmoniserede inflation for juli ligger på 1,0 procent, en del lavere end gennemsnittet for de 27 EU-lande, som i juni var på 2,6 procent. Det placerer Danmark blandt de EU-lande med den laveste inflation, kun overgået af Finland, Italien og Litauen, der i juni havde endnu lavere inflationstal.
Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) bruges til at sikre sammenlignelige inflationstal på tværs af EU-landene. I Danmark ekskluderer HICP udgifter til ejerboliger, hvilket adskiller det fra det danske forbrugerprisindeks.
Tallene viser en klar tendens mod lavere inflation, drevet af specifikke produktgrupper som elektricitet og boligbenyttelse, mens varer generelt ser ud til at blive billigere, hvilket er positivt for forbrugerne
