Manglende koordinering og lange ventetider kan betyde, at personer kan have svært ved at forstå deres arbejdsskadesag. Det manglende overblik over sagen kan bidrage til, at de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.
En faldulykke eller en arbejdsrelateret stresssygemelding. Der bliver hvert år i gennemsnit anmeldt og behandlet over 50.000 arbejdsskader i Danmark. Langt de fleste personer med en arbejdsskade vender hurtigt tilbage på job igen, men der er også nogle, der ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet. Netop den udfordring belyser en ny rapport fra VIVE.
VIVE har undersøgt, hvad den lavere arbejdsmarkedstilknytning kan skyldes, og hvordan en manglende koordination mellem forskellige aktører, som håndterer en arbejdsskade, kan bidrage til, at en person ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at beskæftigelsen blandt personer, som rammes af en arbejdsulykke, falder efter ulykken, og kun halvdelen er i ordinær beskæftigelse 5 år efter.
– De forskellige aktører har betydning for, om personer vender tilbage til arbejdsmarkedet. Med andre ord kan manglende koordinering og uforståelig kommunikation tage pusten fra nogle borgere, og det kan betyde, at de ikke vender tilbage til arbejdet igen, siger Helle Holt, der er seniorforsker i VIVE.
Desuden peger resultaterne på, at opbakning fra arbejdsgiveren kan være medvirke til, at flere vender tilbage efter en arbejdsskade.
Aktører i arbejdsskadesager:
- Den tilskadekomnes arbejdsgiver
- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
- Jobcentres sygedagpengekontor
- Fagforeninger
- Arbejdsgivernes forsikringsselskaber
- Familie og øvrige netværk
- Sundhedssystemet og egen læge
- Arbejdsmedicinske klinikker
Ikke samme syn på samme sag
Rapportens analyser peger på, at de mange aktørers forskellige syn på en arbejdsskadesag kan betyde, at den tilskadekomne mister overblikket.
– Det gælder for eksempel, når en fagforeningsrepræsentant siger noget andet end en sagsbehandler i jobcenteret, når arbejdsgiverens forsikringsselskab klager over en afgørelse, eller når ens egen læge siger ét og sagsbehandleren i jobcenteret noget andet, forklarer Helle Holt.
På baggrund af analysen har forskerne identificeret fire opmærksomhedspunkter, som skal understøtte det videre arbejde med udfordringen:
- Skab bedre overblik ved letforståelig kommunikation og forventningsafstemning i forhold til både arbejdsskade- og sygedagpengesagen
- Inddrag arbejdsgiveren tidligt, så det sikres, at medarbejderen beholder sit job, for eksempel ved at tilpasse arbejdsopgaverne
- Sikre en bedre koordinering mellem de involverede aktører ved eksempelvis rundbordssamtaler og faste kontaktpersoner
- Fokusér på at nedbringe ventetider i sundhedssystemet og i arbejdsskadesagen.
