Regions Avisen

Nyheder og indsigt fra regionen.

regionsavisen.dk › Krimi

20-årig mand sigtes for drab

20-årig mand sigtes for drab

Den 20-årige mand, som Sydøstjyllands Politi anholdt på en adresse på Tingvejen ved Grindsted i går, bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Mandag blev en 43-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder på en adresse på Tingvejen nær Grindsted. På samme adresse anholdt politiet en 20-årig mand fra Kolding.

Sydøstjyllands Politi var i går talstærkt til stede ved adressen for at foretage tekniske undersøgelser, ligesom der er foretaget flere yderligere efterforskningsskridt med henblik på at klarlægge omstændighederne bag dødsfaldet.

Det foreløbige politiarbejde og en vurdering fra anklagemyndigheden har ført til, at den 20-årige mand senere i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Manden er sigtet for at have dræbt den 43-årige mand omkring klokken 15.30 mandag eftermiddag.

Grundlovsforhøret begynder klokken 13.00, og anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Del artiklen

Læs også

Spirituspåvirket mand på afmeldt knallert kørte ind i bilFærre unge får en autismediagnose i Trekantområdet end i resten af landetGymnasieeleverne får lavere karakterer i skriftlig danskTransportministeren fra Kolding