Partierne bag SVM-regeringen går massivt tilbage ved dette års Europaparlamentsvalg. Til gengæld bliver Socialistisk Folkeparti (SF) valgets helt store vinder.
Den store vinder ved det danske Europaparlamentsvalg er SF, som for første gang i partiets historie opnår tre mandater. Partiet har desuden fået flest stemmer af alle danske partier.
Imens folkesocialisterne kunne danse til “We Are The Champions” og lade partiets leder Pia Olsen Dyhr og spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen hylde, var stemningen helt slukket hos Socialdemokratiet. Statsminister og partileder Mette Frederiksen var ikke til stede grundet et overfald i fredags. Hun er dog ikke tilfreds med valgresultatet.
Socialdemokratiet får godt nok tre mandater ved dagens Europa-Parlamentsvalg, men det sker med et historisk dårligt valgresultat. Partiets spidskandidat Christel Schaldemose udtrykte skuffelse over den lave vælgeropbakning:
– Jeg havde håbet og kæmpet for, at flere havde stemt på Socialdemokratiet. Jeg synes faktisk ikke, at vores resultat i aften er godt nok, sagde Schaldemose.
Smilene var dog store, trods stor tilbagegang for Venstre. Partiets spidskandidat, Morten Løkkegaard, blev sammen med partiets formand Troels Lund Poulsen hyldet ved valgfesten. Venstre er stadig det største parti i blå blok, og nu med længder.
Liberal Alliance formåede ikke at leve op til de gode meningsmålinger, spidskandidat Henrik Dahl blev valgt, men ikke med det antal procenter, som alle havde forventet.
Moderaterne sikrede sig for første gang et mandat i Europa-Parlamentet med 6,0 procent af stemmerne. Partileder Lars Løkke Rasmussen ser resultatet som en klar advarsel fra vælgerne og efterlyser flere reformer internt i SVM-regeringen.
– Regeringen har samlet set ikke klaret det ret godt. Det er vi nødt til at tage alvorligt, udtalte han.
Også Danmarksdemokraterne med endnu en tidligere Venstre-minister i spidsen, Inger Støjberg, har fået et mandat i Europa-Parlamentet.
Resultat, Europa-Parlamentvalg 2024
Parti | Procent |
---|---|
(F) SF – Socialistisk Folkeparti | 17,43% |
(A) Socialdemokratiet | 15,60% |
(V) Venstre, Danmarks Liberale Parti | 14,70% |
(C) Det Konservative Folkeparti | 8,84% |
(Æ) Danmarksdemokraterne | 7,39% |
(B) Radikale Venstre | 7,08% |
(Ø) Enhedslisten – De Rød-Grønne | 7,03% |
(I) Liberal Alliance | 6,96% |
(O) Dansk Folkeparti | 6,37% |
(M) Moderaterne | 5,94% |
(Å) Alternativet | 2,67% |
Resultaterne fra i mandater:
Parti | Navn | Resultat | Pladser 2024 | Ændring fra 2019 |
---|---|---|---|---|
SF | Socialistisk Folkeparti | SF får 3 pladser og dermed 1 plads | 3 | +1 |
A | Socialdemokratiet | Socialdemokratiet får 3 pladser | 3 | 0 |
V | Venstre | Venstre får 2 pladser | 2 | -2 |
C | Konservative | Konservative får 1 plads | 1 | 0 |
Æ | Danmarksdemokraterne | Danmarksdemokraterne får 1 plads | 1 | ikke opstillet |
B | Radikale Venstre | Radikale får 1 plads | 1 | -1 |
I | Liberal Alliance | Liberal Alliance får 1 plads | 1 | +1 |
Ø | Enhedslisten | Enhedslisten får 1 plads | 1 | 0 |
O | Dansk Folkeparti | Dansk Folkeparti får 1 plads | 1 | 0 |
M | Moderaterne | Moderaterne får 1 plads | 1 | ikke opstillet |
Å | Alternativet | Alternativet får 0 pladser | 0 | 0 |
Her er en oversigt over valgresultaterne fra Fredericia ved Europaparlamentsvalget 2024:
Parti | Stemmetal | (+/-) Stemmetal | Procenter | (+/-) Procenter |
---|---|---|---|---|
A Socialdemokratiet | 3.972 | -2.300 | 19,8% | -7,1% |
B Radikale Venstre | 987 | -685 | 4,9% | -2,3% |
C Det Konservative Folkeparti | 1.756 | 497 | 8,8% | 3,4% |
F SF – Socialistisk Folkeparti | 3.005 | 698 | 15,0% | 5,1% |
I Liberal Alliance | 1.532 | 976 | 7,6% | 5,2% |
M Moderaterne | 1.182 | 1.182 | 5,9% | 5,9% |
O Dansk Folkeparti | 1.701 | -1.830 | 8,5% | -6,7% |
V Venstre, Danmarks Liberale Parti | 3.021 | -2.104 | 15,1% | -6,9% |
Æ Danmarksdemokraterne | 1.611 | 1.611 | 8,0% | 8,0% |
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne | 826 | -349 | 4,1% | -0,9% |
Å Alternativet | 434 | -70 | 2,2% | 0,0% |
Her er en oversigt over valgresultaterne fra Middelfart ved Europaparlamentsvalget 2024:
Parti | Stemmetal | (+/-) Stemmetal | Procenter | (+/-) Procenter |
---|---|---|---|---|
A Socialdemokratiet | 5.911 | -2.912 | 19,9% | -6,2% |
B Radikale Venstre | 1.509 | -949 | 5,1% | -2,2% |
C Det Konservative Folkeparti | 2.233 | -343 | 7,5% | -0,1% |
F SF – Socialistisk Folkeparti | 4.363 | 817 | 14,7% | 4,2% |
I Liberal Alliance | 1.879 | 1.207 | 6,3% | 4,3% |
M Moderaterne | 1.881 | 1.881 | 6,3% | 6,3% |
O Dansk Folkeparti | 2.143 | -1.965 | 7,2% | -4,9% |
V Venstre, Danmarks Liberale Parti | 5.224 | -3.251 | 17,6% | -7,4% |
Æ Danmarksdemokraterne | 3.088 | 3.088 | 10,4% | 10,4% |
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne | 970 | -208 | 3,3% | -0,2% |
Å Alternativet | 498 | -182 | 1,7% | -0,3% |