Kulturmiljøer er de byrum, kvarterer og landskaber, der giver et område identitet. En ny bog præsenterer gennem 35 udvalgte kulturmiljøer nye redskaber til, hvordan vi kan arbejde med kulturmiljøerne på en måde, så vi gør dem til en mere bæredygtig ramme om vores hverdag.
Rundt om i Danmark findes mange skjulte skatte, som vi slet ikke får det fulde potentiale ud af. Det er hovedpointen i den nye bog ‘Kulturmiljø’.
Bogen bygger på et af de største forskningsprojekter, som Arkitektskolen Aarhus nogensinde har gennemført. I projektet, der er støttet af Realdania, har man kortlagt mere end 2.000 kulturmiljøer i 52 af landets kommuner. Hvert kulturmiljø er blevet vurderet på syv forskellige parametre, og 35 af kulturmiljøerne er blevet udvalgt til bogen, fordi de rummer særlige kvaliteter og viser mangfoldigheden i, hvad et kulturmiljø kan være.
En anden pointe i bogen er nemlig, at vi skal udvide vores opfattelse af, hvad et kulturmiljø kan være. Kulturmiljøer er historiske bymidter og herregårde. Men det er langt mere end det. Det er også industribygninger, boligkvarterer og områder med en særlig natur. Bogen indeholder også et afsnit, hvor der bliver peget på forskellige muligheder for at udvikle arbejdet med kulturmiljøerne, så flere kommuner kan blive inspireret til at tage fat på arbejdet.
– Med klimakrisen er der kommet et større fokus på at bevare og omdanne bygninger og kulturmiljøer i stedet for at rive dem ned. Vi håber, at bogen kan bidrage til en lokal debat om, hvordan man bedst bevarer og udvikler de kulturmiljøer, man har i lokalområdet, siger Simon Ostenfeld Pedersen, som er lektor ved Arkitektskolen Aarhus og én af forfatterne bag bogen.
Realdania har i sit virke som filantropisk forening et tæt samarbejde med kommunerne om byudvikling. Her oplever man en øget interesse for at bevare og udvikle kulturmiljøerne, men også, at der er behov for en bredere forståelse af, hvordan kulturmiljøer kan blive en værdifuld del af hverdagen.
– Kulturmiljøer kan lære os noget om fortiden, men de er også en ramme om hverdagslivet i dag. De 35 udvalgte kulturmiljøer i bogen illustrerer fint, hvordan det er steder, hvor mange holder af at bo, arbejde og besøge. I Realdania arbejder vi for, at kommunerne bliver bedre til at se potentialerne i at bringe kulturmiljøerne i spil i byudviklingen, da det kan skabe øget livskvalitet lokalt, siger Thomas Waras Brogren, som er projektchef i Realdania, som har støttet både den nye bog og forskningsprojektet.
Det er forskere fra Arkitektskolen Aarhus, som står bag bogen ‘Kulturmiljø’. Forfatterne er: Simon Ostenfeld Pedersen, Mogens A. Morgen, Mathilde Kirkegaard, Sidse Martens Gudmand-Høyer og Nina Ventzel Riis. Foruden støtten fra den filantropiske forening Realdania, er bogen støttet af Dreyers Fond, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.
Bogen, der indeholder fotos fra arkitekturfotograf Rasmus Hjortshøj, er udgivet af Strandberg Publishing og kan købes på forlagets hjemmeside og hos udvalgte boghandlere.
Arkitektskolen Aarhus’ kortlægning af de over 2.000 kulturmilljøer.
Fakta om SAK-metoden
Metoden til screening af kulturmiljøer (SAK) værdisætter kulturmiljøets fortælling i en samlet vurdering baseret tre parametre:
Kulturhistorisk værdi
Arkitektonisk værdi
Integritetsværdi (sammenhængen i miljøet)
For at vise, at kulturmiljøer er andet og mere end bare kulturarv, som vi skal passe på, angiver screeningen også, hvilke egenskaber kulturmiljøerne rummer sat i forhold til:
Bosætning
Turisme
Kultur
Erhverv
Screeningen skal give kommunerne et overblik over kulturmiljøernes værdier og særlige egenskaber, så man har de bedst mulige forudsætninger for at bevare værdierne og udnytte potentialerne i de lokale kulturmiljøer.
