Torsdag valgte DLG’s repræsentantskab bestyrelsen for de kommende to år. Der blev valgt ét nyt bestyrelsesmedlem, Carsten Hänel. Hänel er et kendt ansigt i Fredericia, hvor han også tidligere har stået i spidsen for Carlsberg Danmark A/S, ligesom han også sidder i Business Fredericias bestyrelse.
Valget fandt sted på koncernens repræsentantskabsmøde i Vejle. Der var genvalg til 12 af de 13 siddende medlemmer af DLG’s bestyrelse, som består af otte ejervalgte medlemmer, to medarbejdervalgte medlemmer og tre eksterne medlemmer. Per Nørgård Sognstrup er nyt ejervalgt medlem af bestyrelsen, mens Lars-Ole Hjorth-Larsen udtræder.
Ved den efterfølgende konstituering blev Niels Dengsø Jensen genvalgt som bestyrelsesformand. Desuden besluttede bestyrelse ved konstitueringen at gå tilbage til at bestyrelsen har to næstformand, som det var tilfældet frem til 2021. Næstformandsposterne blev besat af den siddende næstformand Carl Christian Lei samt Carsten Hänel, der er CEO i Orkla Danmark og har været eksternt medlem af DLG’s bestyrelse siden 2022.
Bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen fremhæver kontinuiteten i bestyrelsen som en styrke i en tid med store strukturelle forandringer.
– Den verden, vi opererer i, er under konstant forandring, og det stiller store krav til os som bestyrelse. Derfor er det vigtigt, at vi har et stærkt hold med et indgående kendskab til forretningen og mangfoldighed i kompetencerne. Det giver os et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af forretningen, siger Niels Dengsø Jensen og fortsætter:
– Det har hele tiden været tanken, at vi igen skulle have to næstformænd, og jeg er glad for at kunne byde Carsten Hänel velkommen i formandskabet. Med sine mere end 30 års erfaring fra fødevarebranchen og store indsigt i den grønne omstilling har han gode forudsætninger for at være med til at sætte den strategiske retning for DLG.
DLG’s bestyrelse 2024/2026
- Niels Dengsø Jensen
- Carl Christian Lei
- Jens Myhren
- Jørn Munk
- Dorte Bak Himmelstrup
- Thomas Ahrendt
- Lars Hansen
- Per Nørgård Sognstrup
- John Kristensen (medarbejderrepræsentant)
- Kim Svendsen (medarbejderrepræsentant)
- Susanne Mørch Koch, CEO i Tivoli
- Carsten Hänel, CEO i Orkla Danmark
- Anita Eckardt, direktionsmedlem i Implenia