Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag besluttet at sænke renterne med 25 basispoint på sit junimøde, hvilket var bredt forventet af analytikere.

ECB har reduceret sin primære refinansieringsrente til 4,25%, marginale udlånsrente til 4,50%, og indlånsrente til 3,75%, med virkning fra 12. juni 2024. Dette er den første sænkning siden marts 2016 for både den primære refinansieringsrente og marginale udlånsrente, mens indlånsrenten sidst blev sænket i september 2019.

– Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre nøgle-ECB-renter med 25 basispoint. Baseret på en opdateret vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitiktransmissionen er det nu passende at moderere graden af pengepolitisk restriktion efter ni måneder med stabile renter, udtaler ECB i en pressemeddelelse.

Hvorfor sænkede ECB renterne?

Den samlede stigning på 450 basispoint, som Frankfurt implementerede mellem juli 2022 og september 2023, har bidraget til at reducere inflationsraten i eurozonen fra en top på 10,6% i oktober 2022 til 2,6% i maj 2024.

ECB’s præsident Christine Lagarde antydede i marts, at der ville være mere klarhed og tilstrækkelige data tilgængelige i juni. Det ser ud til, at dette øjeblik er nået. Selvom inflationen endnu ikke helt har mødt målet på 2%, signalerer dets betydelige fald en fortsat nedadgående tendens, der forventes at fortsætte i de kommende måneder.

Ifølge de seneste ECB-prognoser fra marts 2024 forventes den gennemsnitlige inflationsrate at falde til 2% i 2025 og 1,9% i 2026. Hvad angår kerneinflation, der ekskluderer energi- og fødevarepriser, forventes den at ligge på 2,1% i 2025 og 2,0% i 2026. Sænkningen på 25 basispoint vil også fortsat opretholde positive realrenter, da nominelle renter forbliver over den aktuelle inflationsrate. Det indikerer således en reduktion i graden af pengepolitisk restriktion snarere end en bredere normalisering.

De stigende og høje låneomkostninger har skabt en afmatning i blokkenes økonomiske vækst og dæmpet efterspørgslen for at bremse prispresset.Selvom eurozonens økonomi voksede med 0,3% i første kvartal af 2024, var de foregående to kvartaler begge præget af 0,1% kontraktioner. Andet kvartal af 2023 oplevede en lille vækst på 0,1%, og første kvartal af 2023 og sidste kvartal af 2022 så stagnation.

De seneste udtalelser fra ECB-embedsmænd tyder på, at der ikke vil være nogen forpligtelse til yderligere rentenedsættelser efter juni. Dette betyder, at en yderligere rentenedsættelse i juli forbliver usikker, da ECB sigter mod at bevare fleksibilitet i sine beslutninger og fortsætte med at overvåge økonomiske data.

Inflationen i eurozonen steg en smule i maj og nåede 2,6%, over den forventede 2,5%, mens kerneinflationen steg til 2,9% fra 2,7% i april.

De nye økonomiske prognoser for juni kan antyde en lille opjustering af den økonomiske vækst og inflationen for 2024, mens inflationsprognosen for 2025 forbliver uændret på 2%.

ECB står over for udfordringen med at balancere risikoen ved at sænke renterne for meget mod risikoen ved at sænke dem for lidt. Hvis Frankfurt lemper pengepolitikken for hurtigt og markant, vil det sandsynligvis øge forbrugerforbruget og investeringer. Dette kunne dog også risikere at genoplive inflationspres, før målet på 2% er fuldt ud nået. ECB ville udsætte sig for usikkerheder relateret til energipriser og geopolitiske spændinger med reducerede buffere, hvilket potentielt kunne føre til uønskede effekter på prisdynamikken.