Den stigende ulighed i indkomster er især drevet af formueindkomst, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Formuerne er nemlig i høj grad koncentreret i toppen, hvor for eksempel den rigeste procent ejer en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue. Analysen er en del den årlige temapublikation ”Fordeling & Levevilkår”.

Skæv fordeling af formuer er en ulighedsmotor, viser ny temapublikation om ulighed fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Uligheden er steget de seneste ti år, og det skyldes især en ulige stigning i danskernes formueindkomster.

Det viser resultaterne fra en analyse, der ikke har været offentliggjort før i dag. Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Analysen er en del af en ny temapublikation, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i dag. Temapublikationen er en samling af ulighedsanalyser fra tænketanken under navnet ”Fordeling & Levevilkår”, som AE har udgivet årligt i flere årtier.

Fra 2012 til 2022 steg Gini-koefficienten med 2,6 procentpoint. Ud af den stigning har formueindkomster bidraget med 1,85 procentpoint.

Til sammenligning har overskud fra selvstændige virksomheder bidraget med 0,66 procentpoint, mens lønindkomster har bidraget med 0,25 procentpoint.

Udbetalinger af private pensioner og skattebetalinger peger i den modsatte retning og har bidraget til at holde Gini-koefficientens udvikling nede på de 2,6 procentpoint.

– Tallene viser, at formueindkomsternes udvikling er den største drivkraft bag den stigende indkomstulighed over de seneste ti år. Formueindkomsterne er blevet mere ulige fordelt end tidligere, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Den rigeste ene procent af danskerne ejer 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark. Formueindkomster tæller aktieudbytter, realiserede aktieavancer og øvrig kapitalindkomst.

– Formuerne har fået en enorm betydning, når vi undersøger fordeling af indkomsterne blandt danskerne. Det skyldes, at formuerne i høj grad er koncentreret blandt de allerrigeste danskerne. Det er en ulighedsmotor uden lige, siger Sune Caspersen.

Indkomstuligheden er steget det seneste årti

Generelt er de rigestes indkomster vokset i markant højere tempo de seneste ti år, end det har været tilfældet for den øvrige befolkning.

Blandt den rigeste procent er den gennemsnitlige indkomst øget med omkring 50 procent de seneste ti år.

Blandt danskerne bredt set er indkomsterne steget med 14 procent, mens de er steget med 8 procent blandt de 40 procent fattigste danskere.

– De rige er stukket helt af de seneste ti år. Alle indkomstgrupper har oplevet fremgange i deres reale indkomster, men selv når man regner i procenter, har de rigeste danskere oplevet langt større indkomstfremgange end resten af befolkningen, siger Sune Caspersen.

Den stabile velstandsfremgang blev dog i 2022 afløst af et fald i de disponible indkomster for alle de opgjorte indkomstgrupper. Faldet i den reale disponible indkomst for den gennemsnitlige dansker skyldes den høje inflation, der steg med hele 7,7 procent i 2022.

10 hovedpointer fra temapublikationen

– Den rigeste ene procent ejer mere end en fjerdedel af formuen
– Formueuligheden er stor uanset alder
– Indkomstuligheden er steget det seneste årti
– Voksende ulighed i indkomster skyldes primært skæv formuefordeling
– Almindelige lønmodtagere presses ud af de største byer
– Lønnen er steget mest i toppen af lønfordelingen
– Demografi forklarer kun en brøkdel af højere ulighed
– Stort fald i antallet af relativt fattige børn – især blandt dem med ikke-vestlig oprindelse
– Flere familier er økonomisk sårbare
– Enlige forsørgere er oftest i en økonomisk sårbar position