4.9 C
Copenhagen
mandag 23. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

54.279 har søgt optagelse på en uddannelse i kvote 2

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Antallet af ansøgere til en videregående uddannelse i kvote 2 er steget med 4 procent i forhold til sidste år. Søgningen til de store professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver er igen i år faldende eller stagnerende, og det vækker bekymring hos minister.

I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2. I år har 54.279 søgt ind. Dermed stiger antallet af ansøgere i forhold til sidste år med 4 procent. Stigningen er især båret af, at flere har søgt mod bacheloruddannelserne på universiteterne.

Blandt de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet er der en mindre stigning på uddannelsen til sygeplejerske, mens antallet af ansøgere til pædagog, socialrådgiver og lærer udviser mindre fald i forhold til sidste års kvote 2-søgning.

Søgningen til STEM-uddannelser, som for eksempel dækker over ingeniør-, it- og matematiske uddannelser, er gået frem. I forhold til sidste års kvote 2-søgning har 12 procent flere valgt at søge en uddannelse inden for STEM. 

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

– Det glæder mig at se, at så mange søger ind på en videregående uddannelse, men jeg er naturligvis bekymret over, at søgningen til især pædagog og socialrådgiver fortsætter faldet, og at søgningen til sygeplejerske og lærer ikke for alvor rykker sig fra tidligere års lave niveau. Det kalder på handling, og det er en udvikling, vi skal have vendt. Til gengæld synes jeg, at der er grund til at glæde sig over, at flere har valgt at søge en uddannelse inden for STEM-området, og at flere internationale ansøgere har valgt at søge mod Danmark, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Fakta

  • Antal ansøgere dækker over antal 1. prioritetsansøgere. Det betyder, at de kun medregnes på det udbud, de har søgt som 1. prioritet.
  • Kvote 2-ansøgere vurderes på andet end karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse alene. Uddannelsesinstitutionerne tildeler pladserne efter konkret vurdering af ansøgeren og ud fra forskellige udvælgelseskriterier, der varierer fra uddannelse til uddannelse.
  • Ansøgere uden et dansk gymnasialt karaktergennemsnit skal også søge inden kvote 2-fristen.
  • Det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser bliver offentliggjort 5. juli 2024, hvor der er frist for at søge om optagelse i kvote 1, hvor ansøgere kun vurderes på karaktergennemsnit.
  • Alle ansøgere i både kvote 1 og kvote 2 får svar på deres ansøgning den 26. juli.

De Konservative har valgt ny leder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mona Juul er blevet valgt som ny leder for De Konservative. Det sker i kølvandet på Søren Pape Poulsen gik bort.

Det er også planen, at hun skal vælges som ny formand. 

– Vi giver ikke slip på Søren, men vi er nødt til at få en ny politisk leder af vores parti. For sådan fungerer partier. Også selv om det ikke føles helt rimeligt, siger Mona Juul på et pressemøde.

Plast fra blodprøverør kan genanvendes, viser innovativt studie

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Plast fra blodprøverør kan genanvendes, selvom de har indeholdt blod. Det viser et studie, som Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut og internationale leverandører står bag. Alene i Region Syddanmark vil 11 mio. brugte blodprøverør fra syddanske sygehuse dermed årligt kunne undgå forbrændingsanlægget, og det vil redde 33 tons højkvalitets plast fra flammerne.

Kan man genanvende brugte blodprøverør frem for at sende dem til forbrænding? Det har en forundersøgelse på OUH – et såkaldt feasibility-studie undersøgt med stor succes. Partnerskabet bag studiet, der består af Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut, Global Material & Asset Fond, EcoFITT ApS og den internationale leverandør af blodprøverør BD (Becton, Dickinson and Company), konkluderer, at det er muligt at genanvende plasten fra brugte blodprøverør uden at gå på kompromis med hygiejne, sikkerhed og materialets kvalitet.

Brugte blodprøverør indeholder rester af blod, og man har ikke tidligere fundet dem egnet til at blive rengjort og genbrugt ligesom andre produkter i sundhedssektoren, som er lavet af glas eller metal. Derfor er blodprøverør designet til at være engangsprodukter, selv om de faktisk er fremstillet af højkvalitets PET-plast, der er yderst velegnet til genanvendelse – særligt i lukkede kredsløb. PET, der står for polyethylenterephthalat, er nemlig en plasttype, der ofte bruges til emballage af fødevarer, fordi den kan tåle tryk, slag og varmepåvirkning.

Stort potentiale  

Resultatet af studiet åbner nye muligheder for genanvendelse. Konkret betyder det, at man – hvis der etableres en cirkulær genanvendelsesmodel – vil kunne rense, findele og omstøbe blodprøverør til nye produkter. Det betyder samtidig også, at de 11 mio. blodprøverør af højkvalitets PET-plast, der årligt bruges i Region Syddanmark, ikke længere skal bortskaffes som risikoaffald og brændes på forbrændingsanlæg. Det er det, der sker i dag, og som fører til, at ca. 33 tons PET-plast årligt går op i røg – noget der ud over at koste penge også belaster miljøet unødigt.

De gode resultater fra studiet åbner et kæmpe potentiale, for PET-plast kan som udgangspunkt genanvendes mange gange, og der vil være flere engangsprodukter i PET-plast fra laboratorier i sundhedssektoren, som med succes kan støbes til nye produkter.  

Med studiet går Odense Universitetshospital forrest og viser en vej til at mindske ressourcespildet på de syddanske sygehuse. Det vil bringe regionens samlede klimapåvirkning ned, samtidig med at genanvendelse af plasten kan blive en god forretning, og det glæder Mads Nybo, der er cheflæge på Blodprøver og Biokemi på Odense Universitetshospital og initiativtager til studiet:

– Som et stort hospital og væsentlig slutbruger af engangs-plastprodukter har vi på Odense Universitetshospital en vigtig rolle i at muliggøre den grønne omstilling mod mere bæredygtig hospitalsdrift, siger Mads Nybo.

Han fortæller, at projektet inden for få år har potentiale til at blive foldet ud, så det vil være muligt at genanvende brugte blodprøverør fra Region Syddanmark, fra resten af landet og på sigt fra hele verden.

Finder innovative løsninger gennem stærke partnerskaber

Studiet, som er finansieret af Region Syddanmarks regionsråd, er blevet til i et offentligt-privat partnerskab. Det er en fordel, fastslår Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:

– Projektet viser styrken i partnerskaber, hvor vi i tæt samarbejde med vores leverandører kan finde nye og innovative måder at genanvende materialer, så vi mindsker både engangsforbruget og affaldsmængderne på de syddanske sygehuse. Vores mål er at bringe klimapåvirkningen i vores sundhedsdrift ned, og det vil genanvendelse af PET-plast fra blodprøverør og fra laboratorier i sundhedssektoren bidrage til, siger Karsten Uno Petersen.

I studiet har fagfolk, eksperter og repræsentanter fra de aktører, der til daglig producerer og håndterer blodprøverør, afprøvet metoder til rengøring, shredding, dvs. mekanisk findeling, vask, tørring og støbning af PET-blodprøverørene. Der er behov for yderligere forskning for at finde de bedste metoder til rengøring og genanvendelse, som både optimerer kvaliteten af materialet og den klimamæssige påvirkning. Der er også overvejelser om skalering og implementering af projektet, men i forhold til etablering af en cirkulær model for genanvendelse af blodprøverør er regionen med resultaterne fra studiet kommet et vigtigt skridt nærmere.

Kunsten at lede efter sandheden

Af
Erik Schwensen
-
0

At lede efter sandheden er en af lederens vigtigste dyder. Alligevel taler vi for lidt om den, glemmer den i den travle og kaotiske hverdag, forledes til at fordreje den og miste den af syne, for en stund eller for altid. Det må vi gøre noget ved. Uanset hvilken branche vi er i, om vi er konkurrenter, venner eller fjender, så bør lederens etiske krav til sig selv og andre være at lede efter sandheden. At sætte retningen er let. At finde den er sværere, men mulig. Det handler denne artikel om.

Sandheden er på mange måder ligesom sandet. Sandet er afhængig af vand og vind, mens sandheden er afhængig af det menneskelige sind. Nogen gange fastholdes, for en tid, sandet og sandheden på ét sted og hober sig op. Andre gange føres sandet med vinden og sandheden med sindet flygtigt videre til nye positioner og danner nye sandbakker/nye sandheder.

Det bliver for os mennesker og vores ledere en evig rejse og søgen efter sandheden, hvis vi tager dét ansvar på os og er bevidst om det. For har vi ikke i nutidens verden glemt og gemt sandheden væk? Lukket øjnene for den, fordi det på den korte bane synes lettere, smartere og mere udbytterig. Uden tanke på de kommende generationer og verden omkring os. Hvad vil det egentlig sige at værne om sandheden, forstå den og udøve den i sit daglige virke som leder og som menneske i den verden, vi lever i.

Med ”Den danske ordbogs” definition kommer vi et skridt videre: Sandhed betyder: ” at indholdet i et udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold”. Så langt, så godt. Men nu, som i mange andre definitionstilfælde, står vi med en ny udfordrende definitionsopgave, her om ordene ”virkelighed” og ”tingenes virkelige væsen”, som jeg har skrevet om i tidligere artikler, herunder om hvordan vi hver især har vores egen model af verden og et eget syn på, hvordan verden omkring os er.

I håbet om at finde ind til kerne i svarene på, hvad ”virkeligheden og tingenes virkelige væsen” er? er der gennem tiden lagt mange forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver ned over dette fænomen.

Så, hvis vi antager, at dette er præmissen, hvad kan vi som ledere så konkret gøre, når vi leder andre mennesker og forsøger at lede os selv, når vi nu påtager os præmissen om at lede efter sandheden.

Det første jeg umiddelbart tænker på i dagens verden, er betydningen af lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed, som ledelsesværktøjer til at komme så tæt på sandheden som muligt, hvis vi overhovedet kan tale om én sandhed. Det vender jeg tilbage til lidt senere.

For lederen handler det vel mere om at skabe en fælles forståelse af verden, som vi i fællesskab arbejder ud fra. En forståelse som hele tiden bliver udfordret og må justeres for at give mening i de nye kontekster, som opstår. Her er lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed afgørende. Med et blik på nutidens troværdighedsanalyser, samfundsdebatternes form og indhold og mediernes dækning heraf, kan vi vel nok – med et gran af sandhed – sige, at der bestemt er noget at komme efter og et forbedringspotentiale, som vi med god grund og udbytte kan drage nytte af.

Lederens troværdighed afhænger af, om vi kan stole på lederen. Om lederen er redelig, pålidelig, ubestikkelig, ufordærvelig, retfærdig, fair, konsekvent, plausibel, lovlydig, ordentlig. Ja, flere andre prædikater kan anføres. Troværdigheden afhænger fundamentalt af, om lederen er i stand til at omsætte sine ord til handling. At lederen ”Walk the Talk”, gøre det, hun siger. Og omvendt ”Talk the Walk”, siger det, hun gør.

Lederens åbenhed er afgørende for, om lederen er i stand til at lede efter og finde sandheden. Eller i hvert fald nærme sig sandheden bedst muligt, når sandheden viser sig at være en social konstruktion med mange variationer og heraf følgende dilemmaer. Åbenheden er afgørende for at finde nye veje, for at finder nye, mere meningsfulde sandheder i takt med, at vores verden forandrer sig. Åbenheden styrker lederens troværdighed.

Lederens gennemsigtighed betyder, at vi skal kunne gennemskue lederens tanker om og hensigter med sin ledelse. Vi skal gennem lederens gennemsigtighed kunne forstå, hvorfor ledelsesbeslutninger træffes og implementeres, som de gør. Lederens gennemsigtighed styrker meningsskabelsen hos den enkelte medarbejder, kunde, leverandør, interessent, bestyrelse, ejer og ambassadører for virksomheden.

Lederens ærlighed er fundamentet for at kunne lede efter sandheden. Ærlighed kan ikke gradbøjes. Ærligheden er det stærkeste våben, som vi mennesker har, især vores ledere. At kunne tage fejl, erkende det, og tage ved lære af ens erfaringer er afgørende for lederens ærlighed, og andres opfattelse af den. Sagt på en anden måde. Det at være i stand til at lytte til og modtage feedback og samtidigt kunne agere rettidigt på den, er forudsætningen for at nærme sig en bedre sandhed.

Lederens egne bias´ og forudindtagethed vil altid, i en eller anden grad, være til stede i lederens tanker og handlinger. Derfor er lederens bevidstgørelse og synliggørelse af sine egne bias´ overfor sig selv og sin omverden en vigtig ingrediens i at kunne indoptage kunsten i at lede efter sandheden. Dertil hører også lederens socialkonstruktivistiske evne til at forstå verden og udleve den i sit lederskab ud fra en samlet vurdering fra forskellige perspektiver.

Kunsten i at lede efter sandheden hører tæt sammen med min artikel om ”På sporet af tvivlsomme beslutninger”. For hvis lederen ikke samtidig og til stadighed er i stand til sætte spørgsmål ved sine beslutninger, så ophører lederens evne til at lede efter sandheden og skabe de bedst mulige løsninger for helheden.

På sporet af tvivlsomme beslutninger

Af
Erik Schwensen
-
0

De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige. For vi kunne altid have gjort noget andet, også selv om vi, dengang valget og beslutningen skulle træffes, ikke så andre udveje. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.

Hvad er en tvivlsom beslutning?

Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. I september sidste år skrev jeg en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop er fysiologisk særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke det også.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor, vores og lederens evnen til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.

Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels på hvor længe beslutningen fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.

En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.

En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om tvivlens nådegave.

Strategien for tvivlsomme beslutninger

Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er af natur bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.

Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.

Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er begge også dele af strategien.

Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset.

Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?

Hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? Forleden faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/artikler.html. Artiklen uddyber fint ovenstående artikel.

Børn drives til selvmord med lykkepiller

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Den amerikanske sundhedsstyrelse anerkendte for omkring 20 år siden, at antidepressiva øger risikoen for selvmord hos børn og unge voksne. Det gjorde de ud fra den bedste forskning, der findes, lodtrækningsforsøgene, hvor den ene halvdel får en depressionspille, og den anden halvdel får placebo.

Alligevel fortsatte førende psykiatere med at hævde, at depressionspiller i virkeligheden beskytter børn mod selvmord. Den 15. april 2013 var jeg i Aftenshowet med Lars Kessing, professor i psykiatri på Rigshospitalet, hvor emnet var selvmord. Kessing fornægtede videnskaben og myndighedernes advarsler, også de danske, fuldstændig, og han sagde, at vi ved med stor sikkerhed, at depressionspiller beskytter mod selvmord. Han tilføjede, at risikoen for selvmord er stor, når folk stopper med at bruge pillerne, men nævnte ikke, at det skyldes pillernes skadelige virkninger. Halvdelen af patienterne får nemlig abstinenssymptomer, som øger selvmordsrisikoen markant, når de stopper med pillerne.

Den 3. februar 2018 beskrev jeg endnu et tragisk selvmord på depressionspiller i en kronik i Jyllands-Posten. Det var uforståeligt for forældrene, hvordan det kunne ske, fordi deres 19-årige søn Rasmus Burchardt aldrig havde haft selvmordstanker eller havde lidt af depression. Men deres praktiserende læge havde ordineret mirtazapin til Rasmus 18 dage tidligere, fordi han havde søvnproblemer.

Rasmus hængte sig på badeværelset i forældrenes hus. Hans kæreste havde kontaktet forældrene, fordi hun blev bekymret over, at Rasmus samme dag havde sendt denne besked til hende: ”De her fucking piller gør, at tankerne ikke kan stoppe, og lige nu vil jeg gerne have, at alting stopper og bliver lyst eller mørkt.” Hun gik selv hen til huset med en veninde og fandt ham død.

I modstrid med ministeriets vejledning havde den praktiserende læge startet behandlingen uden at rådføre sig med en psykiater, hvilket han efter selvmordet var ligeglad med, og hverken Rasmus eller forældrene havde fået nogen information om, at præparatet kunne være farligt.

Det er typisk for selvmord, der skyldes depressionspiller, at de ofte kommer uden varsel og at metoden er meget voldelig, f.eks. hængning, skydning eller at hoppe ud foran et tog, hvilket garanterer, at selvmordsforsøget lykkes, i modsætning til den mere almindelige fremgangsmåde, som er at tage en overdosis af piller, hvilket ofte er et råb om hjælp.

Rasmus’ forældre bad mig skrive om hans selvmord for at advare andre imod pillerne. Alligevel forsøgte to toneangivende professorer i psykiatri, også i Jyllands-Posten, at opretholde løgnen om, at pillerne i virkeligheden forebygger selvmord.

Poul Videbech skrev i en kronik i Jyllands-Posten (11/2 2018), at ”der for børn og unge var en mulig (min fremhævning) let øget risiko for selvmordstanker og -handlinger, men ikke for fuldbyrdede selvmord”. Den analyse, Videbech omtalte, fandt en fordobling af selvmordsrisikoen for børn og unge, og ikke en ”mulig let øget risiko”.

I Jyllands-Postens reportage (4/2 2018) fortalte Videbech, at ” man kan tro … at man havde undgået så mange selvmord [alle 42 selvmord blandt børn i en femårsperiode], hvis behandlingen med antidepressiv medicin havde været mere udbredt”. Børne- og ungepsykiater, professor Per Hove Thomsen, ledte også læserne på vildspor i sit forsvar for pillerne. Han syntes, det er tankevækkende, at i en periode, hvor forbruget af lykkepiller steg i Danmark, faldt antallet af selvmord fra omkring 1500 til 700. Sådanne data kan ikke bruges til noget som helst. Fald eller stigninger i selvmord har mange årsager, og i USA (og i flere andre lande) steg selvmordene markant i samme periode, hvor forbruget af lykkepiller også steg markant, men det fortæller psykiaterne aldrig noget om. Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, mente, at den lange ventetid på psykiatere kan være katastrofalt, fordi det er farligt at have en depression, som jo i sig selv kan føre til selvmord.

En lang ventetid på en psykiater, der ordinerer piller, der fordobler ikke bare selvmordsrisikoen, men også selvmord, kan da kun være en fordel!

Det er dybt uansvarligt, at førende læger påstår, at piller, der øger risikoen for selvmord, forebygger selvmord.

Det er naturligvis medicinalfirmaerne, der fører an i løgnen. De har skjult rigtig mange selvmord og selvmordsforsøg i deres kliniske afprøvninger, hvilket bl.a. min forskningsgruppe har påvist. Vi skaffede os adgang til de studierapporter, firmaerne har indleveret til den europæiske lægemiddelstyrelse for at få deres præparater godkendt, hvoraf det fremgår, hvor meget de har snydt i deres publikationer.

Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, hævdede i 2011 i en radioudsendelse, at depressionspiller beskytter børn mod selvmord. Interviewet fandt sted, mens Lundbecks amerikanske partner, Forest Laboratories, forhandlede om kompensation med 54 familier, hvis børn havde begået eller forsøgt selvmord under påvirkning af Lundbecks depressionspiller. Jeg beskrev Lundbecks uansvarlige opførsel på videnskab.dk (7/7 2011).

Siden dengang har jeg advaret kraftigt mod selvmordsrisikoen, utallige gange i radio, TV, artikler, bøger og foredrag. Det bevirkede, at antallet af børn i behandling med depressionspiller faldt med 41% i Danmark, mens det steg i Norge og Sverige med hhv. 40% og 82% i samme periode.

Hvornår holder toneangivende psykiatere og andre læger op med at beskytte pillerne og Lundbecks indtjening, i stedet for at beskytte patienterne? Det er virkelig skræmmende.

Det er for nylig påvist, også baseret på lodtrækningsforsøgene, at depressionspiller ikke kun fordobler risikoen for selvmord hos børn, men også hos voksne. Min forskningsgruppe og andre har påvist, at pillerne ikke har nogen relevant effekt, ikke engang på meget svær depression. Min ældste datter og jeg har påvist, at psykoterapi halverer risikoen for et nyt selvmordsforsøg hos patienter, der blev indlagt efter et selvmordsforsøg, også baseret på lodtrækningsforsøg.

Man skal derfor slet ikke bruge depressionspiller, men tilbyde psykoterapi. Da lægerne er ude af stand til at håndtere pillerne på en sådan måde, at de gør større gavn end skade, burde de fjernes fra markedet.

I mellemtiden vil jeg råde alle, der lider af noget, der kunne minde om en depression eller som lider af angst eller andre ting, der behandles med depressionspiller, til ikke at opsøge en læge. De skal søge hjælp hos en psykoterapeut eller andre, der er villige til at tage deres problemer alvorligt, i stedet for bare at stikke dem en pille.

Jeg har skrevet om disse ting i bøger og mange artikler. I 2022 udgave jeg ”Critical psychiatry textbook”, som kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk. Min bog beskriver, hvad der er galt med de psykiatriske lærebøger, der bruges af studerende på medicin, psykologi og psykiatri i Danmark. Jeg afdækkede en lang række vildledende og fejlagtige udsagn om årsagerne til psykiske lidelser, om de er arvelige, om de kan påvises ved en hjernescanning, om de er forårsaget af en kemisk ubalance, om psykiatriske diagnoser er pålidelige, og om de gavnlige og skadelige virkninger ved psykofarmaka og elektrochok. Jeg beskriver også svindel og alvorlige manipulationer med data i ofte citeret forskning.

Min konklusion er, at biologisk psykiatri ikke har ført til noget som helst brugbart, og at psykiatrien som medicinsk speciale gør mere skade end gavn på grund af den blinde tro på psykofarmaka og det massive forbrug af dem.

Jeg har medvirket i adskillige dokumentarfilm om psykiatrien og er begyndt at udgive podcasts om det på ”Broken Medical Science”.

FHK sikret andenpladsen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med uafgjort mellem mellem KIF Kolding og Bjerringbro-Silkeborg er FHK nu sikret andenpladsen i grundspillet.

Før sæsonen havde FHK som mål, at holdet ville kvalificere sig til europæisk håndbold til næste sæson.  Det er nu sket.

Andenpladsen giver afgang til Europa, og ikke nok med det, så er FHK også sikret to point med over i slutspillet. Det blev slået endegyldigt fast, da KIF og BSH spillede 25-25.

Hvem FHK møder i slutspillet er endnu ikke afgjort. Sikkert er det, at holdet møder placeringerne tre, seks og syv.

DMI: Gråvejr søndag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Fredericia Kommune

I hele Danmark ligger en tung, grå skydække og sætter sit præg på denne søndag middag. Dansk Meteorologisk Institut rapporterer, at gråvejret vil vedblive det meste af dagen over størstedelen af landet, med mulighed for spredt regn eller finregn hist og her. Dog er der et lille håb for solhungrende danskere, da solen kan finde vej gennem skyerne i lokalområder i løbet af dagen.

Søndagens grå og fugtige vejr ser ud til at fortsætte ind i mandagen. Men der er lys forude; vejrudsigten lover, at det vil klare op fra nordøst i løbet af mandagen. Dette betyder, at mange vil få glæden af solen, inden den sætter sig, selvom de i den sydvestlige del af landet måske må vente på opklaringen indtil efter solnedgang.

Vejret bringer dog også gode nyheder med sig, hvad angår dagslysets længde. 

Dagslængden har snart tiltaget med hele fire timer, og vi nærmer os dage med næsten 11 timers dagslys. Dette er et sikkert tegn på, at vi langsomt men sikkert bevæger os væk fra vinterens mørke og ind i en lysere tid.

Nu kan syddanskere få hjælp af lægevagten på 19 konsultationssteder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Region Syddanmark er i mål med udvidelsen af konsultationssteder i lægevagten. Siden sommeren 2023 har regionen udvidet lægevagten med yderligere otte steder, så borgere nu kan få lægehjælp om aftenen og i weekenderne 19 forskellige steder i Region Syddanmark.

Når borgere i Region Syddanmark fremover har brug for at blive tilset af lægevagten, skal de ikke køre langt. I stedet sikrer i alt 19 konsultationssteder fordelt over hele regionen borgerne et lokalt lægevagtstilbud.

Til stor glæde for formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V):

– Det betyder meget, at man ikke skal bruge lang tid på transport for at blive tilset af lægevagten, når man har det dårligt og har brug for lægehjælp. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er i mål med udvidelsen og kan tilbyde borgerne et trygt og lokalt lægevagttilbud, uanset hvor i regionen de bor.

Lægevagten kommer tættere på borgerne

Udvidelsen af konsultationsstederne er en del af lægevagtsaftalen, som Region Syddanmark indgik med PLO-Syddanmark i januar 2023, fortæller Pernelle Jensen:

– Med 19 konsultationssteder bringer vi lægevagten tættere på syddanskerne, som der har været et stort ønske om fra både politikere og borgere. Derfor håber jeg, at borgerne vil tage godt imod tilbuddet.

Lægevagten har løbende åbnet flere konsultationssteder, og i februar åbnede de sidste konsultationssteder i Fredericia og Haderslev.

Dermed er der nu mulighed for at blive tilset af lægevagten i Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup, Rudkøbing, Grindsted, Tønder og Ærø.

Konsultationsstederne vil have åbent i en periode i løbet af vagten, hvor man kan blive tilset af lægevagten. Derudover er det også muligt at få en tid lidt længere væk. I nattetimerne mellem kl. 23.00 og 08.00 vil det fortsat være muligt at blive tilset af lægevagten på konsultationsstederne på akutmodtagelserne i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg.

Ny moderne lægevagt

Åbningen af yderligere konsultationssteder er en del af moderniseringen af lægevagten, som blev vedtaget med den nye lægevagtsaftale i januar 2023. Aftalen skal sikre en moderne lægevagt, hvor lægevagtens ressourcer bliver brugt bedst muligt. Som led i aftalen får vagtlægen hjælp af andet sundhedsfagligt personale på konsultationsstederne, som kan bidrage til at hjælpe patienterne og understøtte en effektiv afvikling af konsultationerne. 

Som en del af aftalen overtog Region Syddanmark 31. januar 2024 driften af lægevagten i nattetimerne kl. 23-08. PLO-Syddanmark dækker fortsat lægevagten kl. 16-23.

Derudover lancerede Region Syddanmark i 2023 en ny akutknap-funktion, som gør det muligt for borgere at trykke sig frem i lægevagtens telefonkø, når de vurderer, at deres henvendelse ikke kan vente. Sammen med akutknappen har Region Syddanmark også indført en callback-funktion, som giver borgere i telefonkøen mulighed for at blive ringet op, når deres tur i køen til lægevagten nærmer sig.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som ikke kan vente, indtil egen læge åbner.

Region skåner atmosfæren for 140.000 tons CO2

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det skal i 2030 udelukkende være vedvarende energi, der dækker el- og varmeforbruget på regionens sygehuse og sociale institutioner, og der skal skæres i regionens samlede energiforbrug. Samtidig skal udledningen af drivhusgasser fra regionens byggerier falde med hele 75 pct. sammenlignet med 2020. Hvordan målene skal nås, er beskrevet i to nye delstrategier, som regionsrådet netop har godkendt.

Renovering frem for nybyg, grønne krav i regionens byggeriudbud, fortsat produktion af solenergi og slut med fossile brændsler. Det er bare nogle af de greb, regionen vil bruge for at mindske udledningen af klimaskadelige drivhusgasser.

Bæredygtigt byggeri og klimaoptimeret energiforbrug er nemlig to af i alt seks områder, hvor regionen sætter massivt ind for nå sit overordnede 2030-klimamål om at skære mindst 35 pct. af regionens klimaaftryk sammenlignet med 2020. Hvad regionen konkret vil gøre, er beskrevet i to delstrategier, som blev godkendt af regionsrådet på deres møde 26. februar 2024.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, siger:

– Nu går vi fra snak til reelle handlinger. Det er det, der rykker. Vi kommer ikke uden om, at der skal bruges el og varme på de syddanske sygehuse, og at vi skal renovere vores sygehuse eller bygge nyt til fremtidens patienter, men vi vil sørge for, at det klimaaftryk, det efterlader, er så lille som muligt. Nu har vi en konkret køreplan. Vi ved, hvad der skal til, og effekten af de planlagte indsatser vil ikke blot kunne ses på regionens grønne bundlinje, men også bidrage til de nationale klimamål.   

På vej mod fossilfri byggepladser

Den nye delstrategi for bæredygtigt byggeri fastsætter, at CO2e-udledningen fra regionens byggerier i 2030 skal være 75 pct. mindre, end den var i 2020. Det bidrager færdiggørelsen af det nye OUH til, og i kommende konkrete byggerier som fx byggeprojektet ved Svendborg Sygehus vil regionen stille krav om fossilfri byggeplads.

Fremover vil regionen også, hvor det er muligt, renovere frem for at bygge nyt. Når der er behov for at bygge nyt, skal relevante og målbare bæredygtighedskrav indarbejdes i regionens udbudsmateriale. Samtidig kommer udbuddene også til at få flere og meget ambitiøse krav om cirkulære råstoffer og genanvendelighed i byggerier, som vil være med til at øge efterspørgslen og sætte skub i omstillingen til mere cirkulært byggeri.

På sygehusene og de sociale institutioner skal der desuden være flere lokaler med fleksible anvendelsesmuligheder. De skal kunne indrettes og anvendes til mange forskellige formål, så man ikke behøver at bygge nyt og dermed undgår den udledning af drivhusgasser, der vil være forbundet med det.

Sygehuse og institutioner på grøn energi

Regionens energiforbrug skal flugte med den nationale energistrategi og være baseret på grøn energi, dvs. energi, der kommer fra vindkraft, vandkraft og solenergi, som i modsætning til fossile brændsler ikke udleder CO2. Regionens egenproduktionen af solenergi forventes i 2026 at kunne dække 14 pct. af regionens elforbrug.

Frem mod 2030 skal regionen reducere sit samlede energiforbrug med 10 pct. i forhold til 2020. Samtidig med at den teknologiske udvikling i de kommende år gør det muligt at høste energibesparelser, vil regionen for at nå målene bl.a. stoppe med at bruge fossile brændsler til opvarmning og satse på energisamarbejder med andre sektorer – det, der kaldes sektorkobling. Her vil regionen gennem partnerskaber mellem forsyningssektoren (el, varme, gas og vand) og virksomheder fx kunne tilføre vedvarende energi til energisystemet. Der sker fx ved etablering af varmepumpeanlæg, der får overskudsvarme fra regionens bygninger til at gavne andre steder i stedet for at gå til spilde.

Hakker hæl og tå af regionens klimaaftryk

Indsatserne inden for klimaoptimeret energiforbrug og bæredygtigt byggeri vil tilsammen spare atmosfæren for ca. 141.000 tons CO2e. Det svarer til, at regionens samlede udledninger reduceres med knap 19 pct., og dermed vil mere end halvdelen af regionens reduktionsmål på 35 pct. være nået.

1...100101102...112Side 101 af 112
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER