4.9 C
Copenhagen
mandag 23. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Avisen flytter i vinterferien

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Den historiske bygning i Norgesgade 48 i Fredericia er nu lejet ud. Foto: AVISEN

Når mange danskere tager på vinterferie i slutningen af denne uge, så begynder Danske Digitale Medier A/S at flytte til vores nye domicil på Norgesgade 48 i Fredericia. Læserne vil bemærke det, da flere af vores tjenester kan opleve midlertidige forstyrrelser.

Under flyttearbejdet vil vi arbejde intensivt på at minimere effekten af vores flytning. Mange læsere besøger os dagligt, flere på timebasis, og vi vil derfor arbejde på at undgå de værste problemer med nedetid. Da vores tjenester drives af vores eget datacenter, er det specielt flytningen af de såkaldte ip-adresser, der midlertidigt kan betyde, at man får en fejlkode, når man vil ind på AVISEN.

Vi glæder os til at kunne tilbyde endnu mere gratis indhold til læserne, der naturligvis kommer med indenfor i vores nye studie. Vi har besluttet os for at kalde vores nye domicil for STATIONEN, da bygningen vi flytter ind i, har en central tilknytning til baneanlægget i Fredericia, og ligger ved siden af den gamle banegård med udsigt til den gamle havn og Lillebælt.

Driftsforstyrrelserne kan forekomme i perioden fra fredag den 9. februar til søndag den 11. februar 2024.

Region Syddanmark vil anmelde tre borgere for stort forbrug af medicin

Af
Sabine Nielsen
-
0
(Foto: Avisen)

Regionen vil politianmelde tre borgere, der har indløst recepter med usædvanligt store doser Ozempic. Derudover bliver 44 sager om ordinering af Ozempic sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed til nærmere undersøgelse.

Tre borgere i Region Syddanmark har på et år indløst recepter på diabetesmedicinen Ozempic, der svarer til mere end tre års maksimalt forbrug. Det vækker opsigt, da Ozempic kun har en holdbarhed på tre år.

Efter en grundig gennemgang beder Region Syddanmark nu politiet undersøge de tre sager.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:

– Det er vigtigt at få undersøgt det til bunds og få afklaret, hvis der er foregået noget ulovligt. Vi har en bekymring i nogle specifikke sager med usædvanligt høje doser, og derfor beder vi nu andre myndigheder om hjælp til at undersøge det. Ozempic er medicin til diabetespatienter, der virkelig har behov for det, og vi kan selvfølgelig ikke tolerere, hvis nogen misbruger medicinen til svindel eller videresalg.

Styrelse skal undersøge over 40 sager  

Samtidig vil regionen bede Styrelsen for Patientsikkerhed vurdere 44 sager, hvor der er udskrevet Ozempic til mere end halvandet års forbrug til én patient på et år. I nogle af sagerne er der mere end en receptudsteder. Det drejer sig om i alt 50 receptudstedere, der blandt andet tæller praktiserende læger og sygehusafdelinger.

Region Syddanmark har gennemgået sagerne ud fra samme metode som de øvrige regioner. Alle har sat grænsen for politianmeldelserne ved patienter, der har hentet Ozempic til mere end tre års forbrug på et år. De fire øvrige regioner har oplyst, at de tilsammen vil politianmelde 30 borgere i sager med højt forbrug af Ozempic.

Syddanskerne ryger mindre men drikker lidt mere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Hvordan står det til med syddanskernes sundhed? En spørgeskemaundersøgelse sendt til 5.000 syddanskere viser, at syddanskerne ryger mindre, end de gjorde i 2021. Til gengæld drikker de lidt mere alkohol. Undersøgelsen viser også, at udviklingen i syddanskernes sundhed og trivsel stort set fortsætter i samme spor som før og under COVID-19-pandemien.

Hvordan har du det? Det spørgsmål bliver cirka 300.000 danskere fra 16 år og op stillet hvert fjerde år i Danmarks største landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom, som Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og de fem regioner står bag.

Sidste store undersøgelse fandt sted i 2021, og den næste finder sted i 2025. Undtagelsesvis har Statens Institut for Folkesundhed dog gennemført en mindre midtvejsundersøgelse i 2023, hvor 25.000 danskere – heraf 5.000 bosiddende i Region Syddanmark – fik tilsendt et spørgeskema.

Nu er resultaterne af midtvejsundersøgelsen offentliggjort.

Se rapporten med alle resultaterne på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside.

Se også resultater fra tidligere undersøgelser på hjemmesiden Danskernes Sundhed.

Midtvejsresultater bekræfter de seneste års udvikling

Midtvejsundersøgelsen er gennemført, fordi 2021-undersøgelsen fandt sted under COVID-19-pandemien, hvor landet var præget af en række restriktioner og en massiv nedlukning. Statens Institut for Folkesundhed har ønsket at få en pejling på, hvordan det går med befolkningens sundhed, trivsel og sygdom, nu hvor pandemien er ovre.

På langt de fleste områder bekræfter resultaterne af midtvejsundersøgelsen de udviklingstendenser, der viste sig både før og under COVID-19-pandemien. For eksempel er andelen af syddanskere, der ryger dagligt, fortsat faldende. I 2021 svarede 15 procent af syddanskerne, at de røg dagligt, hvorimod tallet er faldet til knap 13 procent i 2023.

Den negative udvikling fra tidligere undersøgelser fortsætter desværre også på en del områder. For eksempel er andelen af syddanskere, der har et dårligt mentalt helbred, stadig stigende. I 2021 lå 17 procent af syddanskerne lavt på den mentale helbredsskala, mens tallet er steget til 18 procent i 2023. Også i forhold til svær overvægt fortsætter udviklingen i den forkerte retning. Her er andelen af syddanskere med svær overvægt steget fra 20 procent i 2021 til 22 procent i 2023.

Færre ensomme og lidt mere alkohol

På få områder afviger resultaterne fra de seneste års udvikling. Blandt andet viser midtvejsundersøgelsen, at færre føler sig ensomme i 2023 (9 procent) sammenlignet med 2021 (11 procent). Det er en positiv udvikling sammenlignet med tidligere år, og forklaringen kan være, at mange følte sig ensomme under COVID-19-pandemien.

Når det drejer sig om syddanskernes alkoholforbrug, afviger resultaterne sig også fra de seneste års udvikling. Forbruget er nemlig steget en anelse fra 2021 til 2023 efter at være faldet hvert år siden 2010. I 2021 drak 14 procent af syddanskerne mere end 10 genstande om ugen, mens tallet er steget til 16 procent i 2023. COVID-19-pandemien er igen en mulig forklaring, da syddanskernes alkoholforbrug formodentlig fik et ekstra dyk nedad i 2021 på grund af restriktionerne i forbindelse med pandemien.  

Resultaterne bruges i det forebyggende arbejde

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:   

– Selvom nogle af resultaterne er bekymrende, er det rart at få bekræftet, at resultaterne fra 2021 overordnet set ikke var unaturligt høje eller lave på grund af den usædvanlige situation med corona og nedlukning i hele landet. Vi bruger løbende resultaterne fra sundhedsundersøgelserne til at vurdere, hvor vi i samarbejde med kommunerne skal sætte ind med forebyggende arbejde, når det gælder borgernes fysiske og mentale helbred. Resultaterne fra midtvejsundersøgelsen bekræfter, at det er de rigtige områder, vi har fokus på.

Et eksempel på en indsats, som regionen samarbejder med kommunerne om, er ”ABC for mental trivsel på ungdomsuddannelserne”, som går ud på at give ungdomsuddannelserne redskaber til at forebygge mental mistrivsel. Et andet eksempel er sygehusenes systematiske spørgsmål til patienterne om rygning og deres tilbud om henvisning til rygestoprådgivning i kommunerne.

Fakta om undersøgelsen

”Hvordan har du det?” er Danmarks største landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom, som gennemføres hvert fjerde år på samme tid i samtlige regioner og kommuner.

Den seneste store undersøgelse er gennemført i 2021 under COVID-19-pandemien, hvor store dele af samfundet var lukket ned.

Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en mindre midtvejsundersøgelse i 2023 for at få en pejling på udviklingstendenserne i befolkningens sundhed, trivsel og sygdom på den anden side af COVID-19-pandemien.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 10. februar til 12. maj 2023, og spørgeskemaet er på landsplan sendt til 25.000 borgere på 16 år eller derover, heraf cirka 5000 i Region Syddanmark.

Midtvejsundersøgelsen havde en samlet svarprocent på 40,8, og resultaterne opgøres på nationalt og regionalt niveau. Undersøgelsen er for lille til at kunne opgøres på kommune-niveau.

Næste gang, den ”store” spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhed bliver gennemført, er i februar 2025. 

Skinnefræseren er tilbage på sporet

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: Banedanmark )

Skinnefræseren, som fjerner en stor del af de revner, der opstår på kørekanten af skinnerne, vender i februar og marts tilbage til den danske jernbane. Første stop er i Trekantområdet og på Fyn.

Skinnefræseren vender tilbage til Danmark i februar og marts, hvor den sammen med holdet af specialister, der styrer fræseren, vil fjerne de små revner i skinnerne. Revner, der ellers ville kunne vokse sig så store, at de ville kunne forstyrre togdriften.

Fræsearbejdet er præcisionsarbejde, for revnerne, der skal fræses væk, er svære at se med det blotte øje. Når fræsehjulene er i gang, arbejder fræsetoget sig frem med under en kilometer i timen, og togets fræsehjul kan dermed fræse over en millimeter af skinnen for hver passage.

– Skinnefræsningen sikrer, at skinnerne holder længere, og risikoen for skinnebrud mindskes. Det bliver lettere for togene at overholde køreplanerne, når der er færre steder, hvor togene skal sætte tempoet ned, og vi får færre skader, der skal udbedres, når vi holder skinnenettet i god form, siger Pernille Skovrup, vedligeholdelsesleder i Banedanmark.

Normalt vil fræsetoget behøve 1-3 passager for at fjerne en revne, og på en nat kan skinnefræseren fræse op til tre ton jern af skinnerne. Jernet bliver herefter kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvendt.

Vedligehold betaler sig
For Banedanmark er det vigtigt, at alle komponenterne på jernbanen ikke blot fungerer – men at de også fungerer længst muligt. Skinner, sporskifter, ballast, bomme og al det andet hardware på banen bliver udskiftet, når det er mest hensigtsmæssigt, fordi de forskellige dele har nået deres udløbsdato.

Er jernbanen godt vedligeholdt, så holder de enkelte dele længere, hvilket sparer jernbanen for udgifter og passagererne for ærgrelser. I det lys er skinnefræsningen en vigtig opgave, fordi nattens arbejde med specialtoget forlænger skinnernes levetid.

Fræsningen er en del af en forebyggende indsats, der betyder, at skinnernes levetid forlænges. Forudgående dataanalyser sikrer grundlaget for en optimal vedligeholdstilgang, som samlet set og på lang sigt giver billigere vedligeholdsomkostninger og færre punktlighedspåvirkning.

Kører om natten – klargøres om dagen
Fræsetoget kører om natten for at genere togdriften mindst muligt. Om dagen bliver det renset og klargjort, så det er klar til næste nats etape.

– Det er vigtigt med en effektiv vedligeholdelsesindsats, som kan udføres samtidig med, at trafikken forstyrres mindst muligt. Derfor kører skinnefræseren om natten, så den ikke forstyrrer passagererne, siger Pernille Skovrup.

På baggrund af ultralydsmålinger fra de særlige målevognstog finder Banedanmark frem til de revner, der skal fræses væk. Ved at benytte måletoget opspores fejlene på et tidligere stadie end førhen, hvilket gør vedligeholdelsesarbejdet lettere.

Det støjer kun moderat, når fræsetoget arbejder, mens klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads. I dagtimerne holder fræseren i Fredericia

– Fræsetoget er knap 44 meter langt
– Vægten er 155 ton med fræsespånerne.
– Fræsetoget har to fræsehjul og et slibehjul i hver side.
– Afhængig af, hvor store revnerne er, og hvor på jernbanenettet de befinder sig, kan skinnefræseren fjerne mellem tre og ti revner per nat.
– I den aktuelle kampagne, der strækker sig frem til begyndelsen af marts, vil der blive fræset over 80 revner væk

Skinnefræseren kører efter følgende plan:

6.-7. februar Fredericia-Børkop
7.-8. februar Tommerup-Årup
8.-9. februar Årup
9.-10. februar Fredericia-Børkop
10.-11. februar Middelfart-Taulov
11.-12. februar Fredericia-Børkop
12.-13. februar Ejby-Kauslunde
13.-14. februar Ejby- Kauslunde

KL lancerer nyt kodeks for forvaltningens betjening af politikere

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: AVISEN)

En grundlæggende forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati er et godt samspil mellem kommunalbestyrelserne og forvaltningerne. For at støtte op om det samarbejde lancerer KL nu et nyt kommunalt kodeks med 7 dyder for forvaltningens betjening af politikere.

Hvad gør man, hvis ens chef insisterer på at justere i faktuelle oplysninger, som man synes maler et skønmaleri, men som ikke vil være direkte fejlagtige?

Eller hvad gør man, hvis man opdager fejl i sagsbehandlingen, men får at vide, at man skal gå stille med dørene?

Det er nogle af de dilemmaer, man kan møde i hverdagen i en kommune. Og som medarbejder og leder skal man kunne navigere i et ofte komplekst politisk landskab og handle inden for rammerne af bl.a. lovlighed, saglighed og faglig integritet. Det er derfor vigtigt, at både medarbejdere og ledere i kommunerne ved, hvilke rammer forvaltningen arbejder indenfor, og at politikerne kan have tiltro til forvaltningens arbejde.

Derfor udgiver KL nu et nyt ’Kodeks for forvaltningens betjening af politikere’, som beskriver syv pligter for arbejdet. Pligterne er lovlighed, saglighed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.

– Vi har generelt et rigtig godt samspil mellem forvaltninger og politikere i kommunerne. Det vil vi gerne gøre endnu bedre, og her håber vi, at det nye kodeks kan føre til en fornyet lokal dialog og diskussion om, hvordan man arbejder og samarbejder, siger KL’s administrerende direktør, Kristian Vendelbo, og fortsætter:

– Selvom det kan virke indlysende, at man som ansat i en kommune skal tale sandt, følge lovgivningen og arbejde på et fagligt og partipolitisk neutralt grundlag, er virkeligheden ikke altid sort/hvid. Hverdagen kan indeholde dilemmafyldte situationer med flere overvejelser og vurderinger af konsekvenserne, og balancer man skal holde sig for øje.

En undersøgelse foretaget af KL i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen i 2022 viste, at mange kommunale administrative medarbejdere ikke havde kendskab til de syv embedsmandspligter.

– Det er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at medarbejderne ikke kender indholdet af pligterne, eller at de ikke efterlever dem i deres hverdag. Men det understreger vigtigheden af regelmæssigt at genbesøge og drøfte de syv pligter. Og det er det, vi nu lægger op til, siger Kristian Vendelbo.

Ind i en kommunal kontekst og gode cases

Det nye kodeks bygger videre på anbefalingerne fra Bo Smith-udvalget fra 2015 og KL’s Kodeks for forvaltningsrådgivning fra 2016. Kodeks er senest blevet betonet i 2023 gennem Dybvad-udvalgets rapport og anbefalinger til samspillet mellem politikere og embedsværk.

– Vi relancerer nu kodeks og sætter det ind i en aktuel kommunal kontekst. Og der er også udarbejdet en række cases, som man kan bruge i de lokale drøftelser for at sætte gang i diskussioner om de dilemmaer, man kan komme til at stå i. Kodeks vil ikke fjerne dilemmaerne, men kan være med til at synliggøre, hvor der er nogle svære valg, og hvor det er vigtigt at være ekstra opmærksom på de valg, der endeligt træffes, siger Kristian Vendelbo.

Fællesskab og udvikling fastholder i idrætsforeningerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Børn og unge i både bredde- og eliteidrætten er motiverede af at udvikle sig og være en del af gode fællesskaber. Omvendt er for meget fokus på resultater demotiverende. For at skabe mere motiverende trænermiljøer er DIF på vej med en træneruddannelse og et trænerløfte, der skal tages af 80.000 trænere inden 2027.

Danske børn er blandt de mest idrætsaktive i verden. Faktisk er næsten 9 ud af 10 af de mindre børn aktive i en idrætsforening. Det tal ændrer sig dog op gennem ungdomsårene, hvor konkurrencen fra skole, fester og andre aktiviteter stiger.

For at motivere flere til at fortsætte har Københavns Universitet og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og fem forbund undersøgt, hvad der motiverer de unge til at gå til idræt. Svarene fra flere end 7.000 børn og unge mellem 12 og 20 år er meget klare:

– Vores børn og unge vil have legen, udviklingen og de gode fællesskaber i fokus i idrætsforeningerne. Og det er præcis de samme ønsker, uanset om man dyrker bredde- eller eliteidræt. Samtidig ser vi et klart ønske fra de unge om at blive involveret og få medbestemmelse på deres idræt. Den viden skal vi nu have ud til vores børne- og ungetrænere, så vi kan motivere endnu flere til at fortsætte i idrætten uanset niveau, siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.

Løft af 80.000 trænere
DIF arbejder med støtte fra A.P. Møller Fonden i ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ på at skabe bedre rammer for de 800.000 medlemmer i børne- og ungeidrætten med fokus på leg og bevægelsesglæde.

Som led i den indsats er man i gang med at udvikle et trænerløfte, som 80.000 børne- og ungetrænere skal igennem inden 2027. I GymDanmark har man allerede haft 650 trænere igennem med stor succes:

– Der er rigtig positive tilbagemeldinger fra både foreninger og trænere. Vi gør meget for, at trænerløftet skal blive en helt integreret del af hverdagen. Vi har derfor indarbejdet det i et såkaldt ’stjerneløb’ i foreningerne i forbindelse med foreningernes trænermøde ved opstart i august. Og så er trænerløftet implementeret i vores træneruddannelse og bruges også i onboarding af landstrænere og forbundsundervisere, siger Ditte Okholm-Naut, der er direktør i GymDanmark.

I DIF håber man, at de gode resultater giver andre forbund lyst til at følge efter:

– Som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi et ansvar for at bidrage til, at endnu flere børn og unge får en god oplevelse i idrætsforeningerne uanset niveau og baggrund. Derfor er det helt oplagt at give vores mange frivillige børnetrænere de bedste forudsætninger for at skabe gode rammer, siger Frans Hammer.

Målet i ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ er at få 100.000 flere børn under 18 i idrætsforeningerne inden 2033.

Ny forskning: Lev sundere midt i livet og forebyg kræft

Af
Sabine Nielsen
-
0

Får man noget ud af at ændre livsstil som midaldrende? Ja, lyder det fra forskere.

Vores livsstil har betydning for vores risiko for kræft. Det er de fleste nok klar over. Men kan det overhovedet betale sig at droppe smøger og alkohol og skrue op for sund mad og motion, når man er omkring de 50?

Ifølge et nyt forskningsprojekt er svaret ja. I en stor europæisk undersøgelse af mere end 500.000 personer viser forskere fra bl.a. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, at man kan mindske sin risiko for kræft ved at ændre livsstil – også selv om man er ved at blive grå i toppen og må have læsebrillerne frem, når man skal skrive en sms.

– Vores resultater viser, at man godt kan mindske sin kræftrisiko ved at ændre livsstil, også selv om man er kommet lidt op i årene, siger gruppeleder Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har bidraget til den nye undersøgelse.

Alle forbedringer tæller
Kort fortalt viser undersøgelsen, at de deltagere, der gik fra at være blandt de mest usunde til at være blandt de mest sunde, mindskede deres risiko for kræft. Og omvendt, så øgede deltagere, der gik fra at leve sundt til at leve usundt, deres risiko for kræft.

Den største gevinst sås ved at stoppe med at ryge, men man skal ikke give op, hvis det ikke er en mulighed – eller man måske slet ikke ryger:

– Alle ændringer i sund retning gav en effekt og mindskede risikoen for kræft, siger Anja Olsen.

Tidligere forskning viser, at op mod 40 pct. af alle kræfttilfælde på verdensplan, kunne undgås hvis vi alle levede efter rådene for rygning, alkoholforbrug, BMI, fysisk aktivitet og sund kost.

Word Cancer Day
Søndag den 4. februar er det World Cancer Day, hvor lande i hele verden sætter fokus på opsporing, behandling og forebyggelse af kræft, en af klodens største dræbere. Med afsæt i den nye undersøgelse markerer Kræftens Bekæmpelse dagen ved at slå et slag for forebyggelse af kræft.

Sådan mindsker du din risiko for Kræft

  • Rygning: Drop tobak
  • Alkohol: Drik ikke mere end 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag
  • Kost: Spis grønt og groft og hold igen med kød og sukker. Spis 600 gram frugt og grønt og 75 gram fuldkorn hver dag
  • Motion: Bevæg dig hver dag og få pulsen op i 30 min. dagligt

Læs mere om, hvordan du forebygger kræft på hos Kræftens Bekæmpelse:

Forebyg kræft: https://www.cancer.dk/forebyg/


Faktaboks: Sådan gjorde forskerne
I forsøget indgik 521.323 deltagere i alderen 35 til 70 år, fra 23 lande, herunder Danmark. Deltagerne svarede på et spørgeskema ved starten af undersøgelsen, og igen 5 – 10 år senere.

Forskerne beregnede et pointtal for deltagernes livsstil, beregnet ud fra rygevaner, alkoholforbrug, BMI og fysisk aktivitet. For rygning talte det f.eks. 4 point, hvis man aldrig havde røget, 3 point hvis man havde været ryger, men var holdt op og så videre for hver kategori. Pointene gav hver deltager et såkaldt HLI-tal mellem 0 og 16. Jo flere point, jo lavere kræftrisiko.

Dernæst beregnede forskerne sammenhængen mellem HLI-tallet og risikoen for livsstilsrelateret kræft så som kræft i bryst, lunge, tarm, mave, lever, livmoderhals, svælg, blære m.fl.

Resultaterne viste, at for hver stigning i HLI-tallet faldt risikoen for livsstilsrelateret kræft med 4 pct.

Årets Danmarks Indsamling endte på 102.130.401 kroner

Af
Lukas Madsen
-
0

Da Danmarks Indsamling og DR afviklede årets indsamlingsshow, kunne Musikteatret Holstebro lukke showet med 102.130.401 kroner til børn, der lider af sult og fejlernæring i nogle af verdens fattigste lande. Danmarks 12 største humanitære organisationer skal nu få pengene ud at gøre gavn.

Danskerne beviste endnu engang, at selvom vi er et lille land, har vi et stort hjerte. Igennem hele januar måned har alt fra børnehavebørn til erhvervsledere, engageret sig i den gode sag og været med til at sørge for, at der blev samlet ind til de alt for mange børn, der ikke får nok mad. Indsamlingen kulminerede lørdag aften på DR1 med et både rørende og oplysende 5-timers live show.

Steffen Brandt fra TV2 sang Hele verden fra forstanden

– Med alt hvad der sker rundt omkring i verden af forfærdelige krige og konflikter, er jeg imponeret over, at danskerne også har haft overskud til at bekymre sig om og give penge til alle de børn, der hver dag går sultne i seng. Dem hører vi ikke meget om i dagligdagen, selvom 45 millioner børn lider af alvorlig underernæring. Faktisk er der mere end 800 millioner mennesker, der ikke aner, hvor deres næste måltid mad skal komme fra. Så hver en krone, der blev samlet ind, kommer til at gøre en kæmpe forskel, siger Mulle Juul Korsholm, der er forkvinde for Danmarks Indsamling.

At showet blev sendt fra Musikteatret Holstebro er igen tilfældighed. Byen fejrer i år 750-års jubilæum, og Danmarks Indsamling har derfor været en begivenhed, der er med til at sætte Holstebro på landkortet.

DR-redaktør, Jan Lagermand Lundme, er glad for igen i år at komme til en ny by:

– Det er vigtigt for DR og vigtigt for Danmarks Indsamling, at vi lever op til vores ambition om at være hele Danmarks Indsamling. Det er 18. gang vi afholder Danmarks Indsamling, og det har også denne gang været fantastisk at opleve, hvordan hele Danmark har engageret sig. Jeg er stolt og glad over, at vi sammen med danskerne kan indsamle 102.130.401 kroner til at hjælpe der, hvor nøden er stor.

Peter Sommer opfører sangen Rund Planet til Danmarks Indsamling

De erfarne TV-værter Josefine Høgh og Johannes Langkilde havde i november selv mulighed for at besøge et Danmarks Indsamling-projekt i Uganda. Det skinnede igennem i de indsigtsfulde og rørende samtaler, der var i showet, hvor også et utal af kunstnere og kendte danskere støttede op omkring den vigtige sag.

Det indsamlede beløb går til målrettede udviklingsprojekter i nogle af verdens fattigste lande. Danmarks 12 største humanitære organisationer står bag projekterne. Læs mere om projekterne her.

Regionens nye natlægevagt er kommet godt fra start

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Lægevagten overgår til Region Syddanmark kl.23.00 Billedet er taget den 01/02/2024. År: 2024

Efter mange måneders forberedelser kunne Natlægevagt Syd i nat tage imod de første patienter i den nye lægevagt. Region Syddanmark overtog driften af lægevagten om natten klokken 23.00, og klokken 08.00 kunne natlægevagten konkludere, at den første vagt var veloverstået.

Der er blevet knoklet, siden regionsrådet i september 2023 besluttede at hjemtage driften af lægevagten om natten. Forberedelser, som natten til torsdag resulterede i en vellykket åbning af den nye natlægevagt, fortæller cheflæge på Fælles Akutmodtagelse Poul Henning Madsen:

– Selvom vi følte os klar og velforberedte til overtagelsen, var det selvfølgelig med en vis spænding, da vi åbnede natlægevagten klokken 23.00. Men ud over et par små justeringer på it-systemerne undervejs, som patienter ikke burde bemærke, gik den første vagt alt i alt rigtig godt. Overleveringen fra PLO’s vagtlæge om aftenen gik fint, og det var generelt en stille nat. Det er klart, at vi kun lige er begyndt, og at der løbende kan opstå udfordringer, hvor vi skal justere og rette til. Men jeg synes, at vi er kommet godt fra start.

I alt modtog Natlægevagt Syd fra kl. 23.00-08.00 210 opkald fra syddanskere, som havde brug for lægehjælp. Af dem blev 25 tilset ved en fysisk konsultation, og 15 fik besøg i eget hjem.

Ventetiden til at komme igennem til lægevagten var i gennemsnit 1 minut og 20 sekunder den første nat.

Lægevagten overgår til Region Syddanmark kl.23.00 Billedet er taget den 01/02/2024.

Kulmination på månedernes forberedelse

Regionen har siden beslutningen om hjemtagningen været forberedt på, at der ventede en stor opgave, fortæller regionsrådsformand Bo Libergren (V):

– Vi har fra starten vidst, at det er en kompleks opgave at overtage og drive lægevagten om natten. Derfor er vi rigtig glade for den store interesse, vi har oplevet fra lægerne, og de mange ressourcer og den store viden, vi har kunnet trække på i vores organisation. Det har gjort det muligt at etablere en solid vagtlægeordning, som sikrer, at der sidder læger klar til at hjælpe borgerne i nattetimerne.

Den nye natlægevagt ligner i høj grad den tidligere løsning. Det er altså fortsat læger, som besvarer telefonerne, ligesom borgere fortsat kan komme til fysisk konsultation på akutsygehusene eller blive tilset derhjemme. Og det glæder formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V):

– Jeg er rigtig glad for, at den første nat er gået godt, og at vi fået etableret en løsning, som giver borgerne god og nær lægehjælp. Med Natlægevagt Syd er vi med til at sikre borgerne tryg lægehjælp, uanset hvornår på døgnet de har brug for det – og uanset hvor de bor. Det er resultatet af mange måneders hårdt arbejde, og det er rigtig godt gået.

Anmelderroste ’Indenfor murene’ tager på turné

Af
Andreas Andreassen
-
0
Indenfor murene på Gamle Scene på Det Kongelige Teater. Foto: Camilla Winther

En af dansk teaters helt store klassikere, Indenfor murene, tager efter en næsten udsolgt spilleperiode på Gamle Scene på turné rundt i landet fra den 20. februar.

Indenfor murene er fortællingen om, hvad det vil sige at høre til og være tvunget til at gøre op med alt det, der binder ens verden sammen.

Da Indenfor murene havde premiere 19. januar i anledning af Det Kongelige Teaters 275-års jubilæum, var det til anmeldernes store begejstring. Berlingskes anmelder: ”Græd af begejstring: Skal du i teatret en gang i år, er det denne forestilling, du skal se” og kvitterede med seks stjerner.

Fra d. 20. februar tager skuespilchef og instruktør Morten Kirkskovs stjernebesatte nyopsætning af Henri Nathansens klassiker på danmarksturné. 

– Jeg er meget glad for at sende Indenfor murene ud i landet, for det er en forestilling, jeg er meget stolt af. Det skyldes ikke mindst, at Henri Nathansens stykke ganske enkelt er et mesterværk, som handler om de ting, vi som mennesker og folk altid er optaget af – identitet, de andre, tilhørsforhold – og de store temaer, der lige nu fylder nyhedsfladerne i medierne – krig, religion, dem og os-temaet. Og så er Indenfor murene i særlig grad et stykke, der kræver ekstraordinært store skuespillere, og dem har vi. Så glæd jer til en aften der giver mening, på alle mulige måder, siger Morten Kirkskov.

En evig aktuel klassiker

Trods pres udefra hersker der fred og sammenhold indenfor i det jødiske hjem hos familien Levin. Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil den unge datter, Esther, forelsker sig i sin kristne lærer, Jørgen Herming, hvis farfar for år tilbage afviste at hjælpe familien Levin med et lån, blot fordi de var jøder, og hvis far har nægtet Levin en stilling i sin bank, af samme grund. Fortidens had vækkes til live, og kampen for kærlighed og forandring begynder. Faren Adolf Levin sætter sig imod ægteskabet, men indvilliger i at møde Herming til en middag, og herfra tilspidses dramaet yderligere.

Kan familierne rumme de omvæltninger, der følger med et nyt slags liv, eller vil hadet sejre over håbet om en bedre verden?

Henri Nathansen skrev Indenfor murene i 1912, og hans fortælling har vist sig at være evig aktuel og et af de mest spillede på Det Kongelige Teater. I Morten Kirkskovs iscenesættelse kan du opleve en stjernebesætning med Bodil Jørgensen og Jens Albinus som ægteparret Levin, og Lars Brygmann og Stine Stengade som hr. og fru Herming. I rollen som familien Levins unge datter Esther ses det unge talent Emilie Kroyer Koppel.

Vejle Musikteater, 20. februar 2024 kl. 19:30

Musikhuset Esbjerg, 22. februar 2024 kl. 19:30

Musikhuset Aarhus, 24. februar 2024 kl. 17

Aalborg Kongres & Kultur Center, 27. februar 2024 kl. 19:30

Værket, Randers, 29. februar 2024 kl. 19:30

ODEON, Odense, 2. marts 2024 kl. 16

Det Kongelige Teater på turné:

Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2024. Vi gentager vores faste succes Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet, og besøger 24 byer, mens et udpluk af vores bedste teaterforestillinger også skal på turné, heriblandt jubilæumsforestillingen ’Indenfor murene’. Teaterlegepladsen Postyrium ruller forbi 16 byer, mens årets største udendørs teateroplevelse bliver den spektakulære familieforestilling ’Ragnarok’, igen i år i et samarbejde med Moesgaard Museum, ved Aarhus. I 2023 så 174.785 publikummer en turnéforestilling af Det Kongelige Teater. Der er små 150 planlagte turné-dage i 2024 og i gennemsnit en aktivitet hver tredje dag et nyt sted i Danmark!

Medvirkende:
Adolf Levin: Jens Albinus
Sara Levin: Bodil Jørgensen
Esther Levin: Emilie Kroyer Koppel
Jørgen Herming: Joachim Kubel
Etatsråd Herming: Lars Brygmann
Etatsrådinde Herming: Stine Stengade
Hugo Levin: Emil Prenter
Jakob Levin: Zaki Nobel
Dina Levin: Jela Natius Abildgaard                                                   
Meyer: Nicolai Dahl Hamilton
Lille Sara: Livia Teodora Lupu / Frederikke Kofoed Heiberg
Hushjælp hos Levins: Lene Strate
Tjener hos Hermings: Jakob Haahr Andersen

Holdet bag:
Dramatiker: Henri Nathansen
Iscenesættelse: Morten Kirkskov
Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing
Lysdesign: Ulrik Gad
Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup
Koreografi: Sofie Akerø

1...102103104...111Side 103 af 111
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER