10.1 C
Copenhagen
lørdag 23. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Annette nyder at se praktikanter modnes til job og uddannelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

PreMed driver hjælpemiddeldepotet for Kolding Kommune, og her er Annette netop blevet mentor for de unge praktikanter. Et tre dages mentorkursus har klædt hende på til opgaven. Hun nyder især at se, hvordan praktikanterne udvikler sig og kommer videre i job eller uddannelse.

Annette er lager- og driftsassistent på det hjælpemiddeldepot i Kolding, som PreMed driver for kommunen. Ud over at planlægge den daglige drift, bestille varer hjem og holde styr på teamet og de enkeltes kompetencer er Annette også blevet mentor for depotets praktikanter.

Hjælpemiddeldepotets team består af 12 medarbejdere, hvoraf to er praktikanter – fortrinsvis unge, som ikke rigtig er kommet i gang med en uddannelse eller et job, før de kommer til PreMed.

– I de tre og et halvt år, jeg har arbejdet her på depotet, har vi haft syv-otte praktikanter igennem et 13 ugers praktikforløb. Jeg er rigtig glad for at have fået mentoropgaven. Jeg nyder at tale med de unge og se, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem nogle rammer og den støtte, de behøver, siger Annette.

Mentoruddannelsen har givet nye indsigter

Annette er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent og har nu deltaget i det tre dage lange kursus for mentorer, som Kolding Kommune udbyder i samarbejde med psykoterapeut og udviklingskonsulent William Husted. Uddannelsen har klædt Annette bedre på til opgaven som mentor.

– Jeg har opdaget overraskende ting om mig selv, og hvordan jeg virker på andre mennesker. Og så har jeg fået nogle nye redskaber til mentorarbejdet, som betyder, at jeg er blevet meget bedre til at tale med vores praktikanter, siger Annette.

Mentoruddannelsen har bl.a. givet Annette indsigt i, hvordan hun opbygger gode relationer til praktikanterne, håndterer vanskelige samtaler, fokuserer på praktikanternes ressourcer og tager imod nye praktikanter hos PreMed på en god måde.

Fra lediggang til uddannelse eller job

De unge, som kommer i praktik hos PreMed, står uden job og er typisk heller ikke kommet i gang med en uddannelse. De har generelt brug for ekstra støtte og vejledning for at blive klar til arbejde eller uddannelse.

Praktikanterne bliver henvist fra Jobcenter Koldings Virksomhedsservice og er i praktik i mindst 13 uger. De arbejder i et antal timer, som de kan klare, og løser mindre og forefaldende opgaver på hjælpemiddeldepotet.

– De praktikanter, vi har, er unge, som har brug for en hjælpende hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Det er fantastiske unge mennesker. Jeg bliver glad, når jeg ser, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem en chance for det, siger Annette.

– Hos os lærer de at møde om morgenen, passe deres arbejdstid og i det hele taget indgå på en arbejdsplads – både ved at løse opgaver og være sammen socialt. Det er dejligt at vide, vi gør en forskel for de unge, tilføjer hun.

Praktikanterne bidrager med nye tanker

Lige nu har PreMed en ung mand og en ung kvinde i praktik. Den ene arbejder på lageret med at tage imod varer og rydde op, mens den anden arbejder med modtagelse og vask af hjælpemidler, som kommer retur fra borgerne.

Ifølge Annette er det ikke kun praktikanterne, der får noget ud af samarbejdet. Nye friske øjne og undrende spørgsmål rusker op i Annette og hendes kolleger og giver nye tanker og gode grin.

– De unge får os til at tænke nye tanker. De er gode til at stille spørgsmål til vores rutiner og rusker lidt op i os. Hen ad vejen er de også med på at lave en masse fis!, siger Annette.

Regionsrådsmedlem vil have effektivisering i sundhedsvæsnet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.

Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.

– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.

– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.

Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.

– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.

Hurtig behandling kan give beslag

Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.

– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.

Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.

– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.

Kommisionens tre anbefalinger

Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.

Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar

  • Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
  • Politisk ansvar forankret decentralt.
  • Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.

Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar

  • Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
  • Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
  • Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.

Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar

  • Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
  • Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
  • Ændringer i regionernes politiske styreform.
  • Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
  • Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.
Regionsrådsformand er åben for ændringer

Fælles forståelse om flere fritidsjob

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner har givet hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tidligere på måneden kom regeringen med et udspil, og nu skal der sættes yderligere skub i ambitionen om, at flere unge skal have et fritidsjob og indgå i et fællesskab på en arbejdsplads med kolleger, ansvar og opgaver.

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner er nået frem til en fælles forståelse om, at fritidsjob skal udbredes til flere steder – det gælder også til fx industrien og den offentlige sektor, hvor der i dag kun er få fritidsjob.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Det er generelt sundt for unge at få ansvar og pligter, som følger med, når man er på en arbejdsplads. Gennem et fritidsjob får man en god fornemmelse af, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, og man vokser som menneske. Derfor ønsker vi i regeringen, at flere unge har et fritidsjob, og jeg er glad for, at vi i dag sammen med FH, DA, KL og Danske Regioner er blevet enige om, hvordan vi kommer derhen på en god og forsvarlig måde.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen:

– Jeg er rigtig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu har en fælles forståelse for, at flere unge skal have mulighed for et fritidsjob. For det betyder, at flere unge nu får chancen for at opleve glæden og stoltheden ved et fritidsjob og samtidig får en ordentlig introduktion til arbejdsmarkedet. Jeg er særligt glad for, at Jobpatruljen i endnu højere grad end i dag skal udbrede viden om regler og rettigheder for fritidsjobbere og dermed sikre, de unge får en god og tryg start på arbejdsmarkedet.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad:

– Et fritidsjob kan give børn og unge mange værdifulde erfaringer, som de kan bruge både i skolen, på arbejdsmarkedet og i livet helt generelt. Derfor er det afgørende, at vi i fællesskab skaber langt bedre rammer for, at flere unge kan få et fritidsjob. Der skal gøres op med utidssvarende regler, så unge kan udføre flere opgaver.

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler:

– I KL er vi helt enige i intentionerne om, at flere unge skal have fritidsjob, også på de kommunale arbejdspladser. Det er vi allerede meget optaget af, fx har vi i kommunerne gode erfaringer med spireordningen, hvor unge får lov at prøve kræfter med opgaver på ældre- og sundhedsområdet. Men desværre er reglerne i dag svære at gennemskue, og i kommunerne oplever vi dem heller ikke som tidssvarende. Det er derfor godt, at regeringen har taget initiativ til at lave dem om.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:

– Det er vigtigt, at unge har mulighed for et fritidsjob. De oplever værdien af at være en del af et fællesskab og tjener deres egne penge. Både private og offentlige arbejdsgivere har et ansvar for at skabe rammerne om gode fritidsjobs. Vi vil gerne være med til, at flere unge gennem deres fritidsjob får kendskab til velfærdsfagene. Unge skal have en god start på arbejdslivet, hvor de bliver en del af regionale arbejdspladser under ordnede forhold.

Der er enighed om vigtigheden af, at fritidsjob foregår i trygge og sikre rammer. De involverede parter vil derfor følge og løbende drøfte unges arbejdsmiljø og medvirke til at styrke unges og virksomhedernes viden om vilkår på arbejdspladsen. For at understøtte det, vil regeringen afsætte 5 mio. kroner årligt til at styrke Jobpatruljen, som udbreder kendskab til reglerne om unges arbejdsmiljø.

Der er også opbakning til, at der nedsættes et partnerskab med virksomheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer m.fl., der skal drøfte mulighederne for at forbedre vilkårene for at tage og opslå et fritidsjob og bidrage til at skabe job til unge, der ønsker at få et fritidsjob.

Mangler der arbejdskraft i fremtiden

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den teknologiske udvikling tyder på, at vi i de kommende år står foran en markant ændring af arbejdsmarkedet i den vestlige verden. Årsagen er primært udviklingen af kunstig intelligens kombineret med ny robotteknologi. Der er tale om en forandring, der kan omdefinere, hvad arbejde overhovedet er.

Gennem første halvdel af det 20. århundrede var Danmark et udpræget landbrugsland. Store dele af befolkningen arbejdede på landet, men det fik en ende, da det mekaniserede landbrug med traktorer og tungt maskineri gjorde arbejdskraften overflødig. Folk søgte derfor ind mod byerne, hvor industrisamfundet overtog arbejdskraften i stor stil. På fabrikkerne kunne mange få et arbejde ved samlebåndet, ofte uden nogen særlig baggrund. Det handlede dybest set om at kunne tage fat og stemple ind. Velfærden blev skabt under dette industriboom. Ikke mindst i 1960’erne fik det stor betydning for levevilkår og den sociale udvikling. Få kunne forestille sig en verden, hvor computere ville komme til at overtage den økonomiske udvikling.

Men det skete allerede i løbet af 1990’erne, hvor både computerteknologien og internettet begyndte at erstatte tv som husalteret. Allerede i slutningen af 00’erne slog smartphones for alvor igennem og transformerede kommunikationsgrundlaget mellem mennesker på en markant og afgørende måde. Og allerede nu i midten af 2020’erne er vi klar til den næste store transformation, der med al sandsynlighed vil ændre på selve definitionen af arbejde. Det er en udvikling, der endnu er svær at beskrive, da den går så stærkt, at dagens beskrivelse kan være forældet i overmorgen. I centrum af udviklingen står supercomputere og superchips, der gør det muligt at skabe intelligente systemer, hvis løsningsmodeller ofte overgår fantasien. Disse intelligente systemer er snart klar til at indtage virksomheder og private hjem.

Det vil få afgørende betydning for menneskets selvforståelse. Allerede nu vænner vi os på kort tid til, at de intelligente systemer aflaster os i arbejdsrutiner, logiske opgaver og kreative funktioner. Og når først systemerne begynder at blive solgt som en del af robotter og forskellige maskinelle løsninger, vil mange dagligdagsopgaver forsvinde som dug for solen.

For så vidt er det en drøm, der går i opfyldelse. Der er fantaseret om den i science fiction-romaner og artikler. Men nu ser det ud til at blive science fact. Det vil forandre arbejdsmarkedet, og forandringen er allerede i fuld gang. Mange virksomheder begynder at se på, hvordan de kan bruge AI til at spare tid. For hver arbejdsgang, man erstatter, er der behov for færre mennesker på arbejdsmarkedet. Sært nok fortsætter mange politikere med at definere manglen på arbejdskraft som et stort problem i fremtiden. Det lader til at være svært for mange at indse, at vi er få år fra, at disse intelligente systemer er overalt. Det bliver således svært at opretholde illusionen om, at alle mennesker skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Produktionssamfundets gamle normer og idealer er et levn fra fortiden.

Kort sagt kommer systemerne til at spare en masse tid.

I første omgang vil det nok dreje sig om mange trivielle opgaver. Allerede nu køber folk robotstøvsugere eller robotgræsslåmaskiner. Om lidt vil det måske være robotter, der kan lægge fliser, rive vægge ned, mure op eller gå en tur med din hund. Men det er langt fra kun den maskinelle del af opgaverne, der arbejdes på at finde intelligente systemer til. De kreative systemer skyder frem med ultrahurtige skridt. AI løser komplekse opgaver, skriver tekster, læser og lærer, finder oplysninger og maler billeder eller laver film. Om lidt vil mennesker kunne kommunikere i realtid med disse systemer. Vi vil kunne tale med dem, de vil kunne forstå os, og de vil kunne agere sammen med os.

Derfor er det meningsløst at planlægge “fremtidens arbejdsmarked” uden at indtænke den nye orden, der snart vil være en realitet, uanset hvad politikerne måtte mene. Det er nødvendigt, at vi begynder at realisere den virkelighed på en sådan måde, at vi også ser på hele uddannelsessystemet. Men også samfundets elementære opfattelse af, hvad et menneskes liv skal være. Hvor samfundets top for 50 år siden forsøgte at flaske arbejderbier op til industrisamfundet eller sortere efter begavelse og færdigheder til akademiske funktioner, vil det måske blive særdeles vanskeligt at opretholde et samfund, hvor alle skal være i beskæftigelse, som om det er det eneste formål med livet. For hvor meget arbejde har vi egentlig brug for i dette moderne samfund, der kommer? Eller rettere sagt: Hvor stort vil omfanget være for det enkelte menneske?

Der er få, der har nogle fornuftige svar på disse spørgsmål. Dertil er den teknologiske udvikling alt for hurtig, og vi er alt for langsomme til at forstå, hvor stort et paradigmeskifte, der er tale om.

Måske skal vi til at arbejde mere med værdier, livsvilkår og menneskelighed. Mere end med skemaer, produktionsmål og antal timer. Vi kan sagtens tilføje de sociale elementer i det at have et arbejdsliv som et fornuftigt og nødvendigt gode ved arbejde. Men sandheden er, at alt for mange lider af stress og har svært ved at nå det, de skal. Det vil kun gavne folkesundheden og menneskers generelle trivsel, hvis der kommer mere tid til det enkelte menneske. Derfor kan den teknologiske udvikling af intelligente systemer og kunstig intelligens også være en chance for at komme tættere på et mere sammenhængende samfund, hvor der er plads til individuelle behov.

Vi så med udviklingen af de sociale medier og smartphones, faktisk allerede med udbredelsen af internettet i 1990’erne, at politikere og embedsfolk er håbløst dårlige til at tilpasse sig udviklingen. De var og er håbløst bagud. Lovgivningen har haltet efter, og ofte er den egnet til gamle papirgange og fastnettelefoner eller faxmaskiner. Mange medier trykker sågar endnu papiraviser, selvom det er et håbløst forældet koncept for daglige nyheder. Omstilling er tilsyneladende svært. Men om lidt vil robotterne være til salg i detailhandlen. Derfor bør vi begynde at tale om, hvordan vi kan bruge teknologien på en god og konstruktiv måde. AI vil måske anbefale politikerne at reducere de enorme bunker af lovtekster, så regelsættet i samfundet bliver mere målrettet og knap så polemisk. Eller måske vil AI anbefale, at man begynder at uddanne folk på andre måder og til andre funktioner. Kun fantasien sætter grænser lige nu. Og netop derfor bør vi starte en politisk proces med at definere fremtidens arbejdsmarked ud fra disse forudsætninger, fremfor at skrige efter manglen på arbejdskraft.

Danmark samler allierede i krav om strengere regler for skibscontainere

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Udsigten over Fredericia Havn, set fra kran. Foto: AVISEN

Hvert år taber den globale skibsfart containere, der ender på havets bund til skade for havmiljøet og til fare for søfarten. Nu vil erhvervsminister Morten Bødskov i fællesskab med sine nederlandske og tyske kollegaer have FN’s søfartsorganisation til at stramme reglerne for skibscontainere.

Under en kraftig storm i december 2023 tabte et containerskib 46 containere i Nordsøen. Der er siden da foregået et større oprydningsarbejde fra erhvervets side af, men episoden er ikke en enestående hændelse for global søfart.

Derfor opfordrer erhvervsminister Morten Bødskov nu FN’s søfartsorganisation, IMO, til at skærpe reglerne for containerskibe for at undgå flere tabte containere på bunden af søveje til fare for global skibsfart og til skade for havmiljøet med plastikforurening. Det gør han i et fælles ministerbrev med Tyskland og Nederlandene, der er sendt til IMO’s generalsekretær Arsenio Dominguez.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

– Vores havbunde skal ikke være containerkirkegårde. Det forurener havmiljøet med plastik og udgør en risiko for sejlende. Derfor har jeg i fællesskab med mine tyske og nederlandske kollegaer sendt et brev med anbefalinger til IMO’s generalsekretær, så vi kan komme problemet til livs. Der er ikke nogen lette løsninger. Det ved vi, og det samme gør erhvervet, der tager problemstillingen meget alvorligt. Men det er vigtigt, at vi sammen på tværs af farvande gør alt for at undgå flere tabte containere på havets bund.

I brevet anbefaler Danmark, Tyskland og Nederlandene blandt andet, at IMO ser på muligheden for at skærpe kravene til konstruktionen af containere, så de bedre kan holde til at lastes i flere lag. Dertil foreslår de tre ministre, at der sættes globale krav til, hvordan rederierne beregner fastgørelsen af containere, og at skibenes besætninger trænes i at kunne forudsige risikable bølgeforhold.

De tre medunderskrivere opfordrer IMO til at betragte tiltagene i en større helhed, der sikrer, at de enkelte tiltag understøtter hinanden. Ved ikke kun at justere enkeltvis vil man fremover bedre kunne bidrage til at forebygge tab af containere og mindske plastikforurening i havet.

Dansk pointdeling i åbningskampen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark fik ikke en sejr i den første kamp ved EM-slutrunden, da det blev til 1-1 mod Slovenien.

Søndag blev en spændende dag for danske fodboldfans, da Danmark trådte ind i EM-slutrunden med en kamp mod Slovenient i Stuttgart. Forventningerne var høje, og Danmark var bredt anerkendt som favoritter til at vinde opgøret. Spørgsmålet på alles læber var, hvordan landstræner Kasper Hjulmand ville vælge at sætte sit hold. Ville han satse på de rutinerede spillere, eller ville han give plads til de unge talenter, der havde gjort det godt i testkampene?

Kasper Hjulmand valgte en blanding af erfaring og ungdommelig energi, hvilket resulterede i startpladser til både Morten Hjulmand og Alexander Bah. Dette valg viste hans tillid til de spillere, der havde imponeret ham i forberedelseskampene, og det skabte en spændende dynamik på banen. Hjulmands beslutning om at inkludere nye ansigter i startopstillingen blev betragtet som en dristig, men nødvendig strategi for at sikre en sejr mod Slovenien.

17 minutter inde i kampen blev de danske fans sendt i ekstase. Christian Eriksen bragte Danmark på sejrskurs med en fremragende scoring. Det hele begyndte med en genial hælaflevering fra Jonas Wind, der på elegant vis fandt Eriksen i et perfekt løb. Eriksen viste sin klasse og erfaring ved at kontrollere bolden sikkert og bankede den derefter ubarmhjertigt ind bag den slovenske keeper, Jan Oblak. Stadion eksploderede i jubel, og det danske hold fik det momentum, de havde brug for, med Eriksen som det strålende midtpunkt i en velkoordineret offensiv indsats.

Selvom Danmark fortsatte med at dominere boldbesiddelsen resten af første halvleg, formåede de ikke at omsætte deres overtag til yderligere scoringer. Det danske hold spillede med stor selvtillid og kontrol, og de skabte flere gode muligheder, men den slovenske defensiv stod stærkt. Selvom det ikke kastede flere mål af sig inden pausen, viste Danmark opløftende takter og en god holdånd, hvilket gav håb om en fortsat stærk indsats i anden halvleg.

Slovenien kom tilbage

Men sådan skulle det ikke gå. Efter pausen ændrede kampen karakter markant, da Slovenien begyndte at tage kontrollen. Det slovenske hold kom ud med fornyet energi og pressede Danmark tilbage på banen. På trods af Sloveniens overtag var det dog Danmark, der fik den første store chance efter pausen. Efter en times spil førte en hurtig omstilling til en gylden mulighed for Danmark. Victor Kristiansen fandt med en præcis aflevering Rasmus Højlund, som var i fri position. Desværre for Danmark viste Jan Oblak sin klasse og reddede Højlunds afslutning, hvilket forhindrede en fordobling af den danske føring.

Derefter fulgte et slovensk bombardement mod det danske mål. Slovenien øgede deres pres betydeligt, og Benjamin Sesko var flere gange tæt på at score. Det krævede dog en dansk afretning for at sende Slovenien på omgangshøjde med Danmark. Med 13 minutter igen tog Erik Janza chancen med et skud uden for feltet. Bolden ramte Morten Hjulmand på vejen mod mål, hvilket ændrede dens retning fuldstændig og gjorde den umulig for Kasper Schmeichel at nå. Uheldigvis for Danmark gik bolden i nettet, og Slovenien udlignede til 1-1. Dette mål ændrede kampens dynamik og satte scenen for en intens afslutning.

Begge hold havde chancen for at score i den sidste del af kampen, men det skete ikke. Derfor endte kampen 1-1, hvilket var en skuffelse for det danske hold, som havde håbet på en sejr. Næste gang Danmark skal i aktion er på torsdag, hvor de møder det stærke engelske hold. Det bliver en spændende og udfordrende kamp, hvor Danmark skal forsøge at bygge videre på deres præstation og sikre sig en vigtig sejr.

Har du styr på turistreglerne forud for sommerferien?

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Sommeren er lige om hjørnet og for at sikre at turisterne opfører sig ordentligt, har flere lande indført regler for besøgende. Assistanceorganisationen SOS International guider her til, hvad du skal være opmærksom på som turist.

Skal du på strandferie, kan der være særlige regler, det er vigtigt at være opmærksom på som turist

Sandalerne er pakket, solbrillerne pudset, og shortsene fundet frem. Det kan godt være, at du har alle remedierne klar til sommerferien, men har du også sat dig ind i de specielle regler for turister?

– For at sikre ro og orden er en del lande begyndt at indføre specielle skatter eller regler for turister, der besøger visse områder. Og der kan vanke store bøder, hvis man ikke overholder dem, fortæller Karin Tranberg, der er vicedirektør hos SOS International, som hjælper danskere, der kommer til skade i udlandet.

Flere lande har i noget tid forsøgt sig med regler rettet mod resorts og andre steder, turister færdes. Det gælder for eksempel på de baleariske øer, der blandt andet tæller Mallorca og Ibiza, hvor det visse steder ikke er tilladt for all inclusive-hoteller at servere mere end seks genstande pr. gæst om dagen. Ligesom der vanker bøder til gæster, som forstyrrer den offentlige orden, fordi de er for fulde.

Flere lande begynder i stigende grad at indføre regler rettet direkte mod turister.

Støvlelandet strammer snøren

Venedig i Italien er et yndet udflugtsmål for turister, som ønsker at se den historiske by og dens kendte kanaler. Men i år har bystyret indført adgangsbidrag på en række udvalgte dage. Bliver en turist taget i at gå rundt uden at kunne fremvise gyldig kvittering for betaling, vanker der en bøde på 300 euro, svarende til over 2.000 kr.

Længere sydpå, på den italienske ø Sardinien forsøger man at bekæmpe, at turister tager sand fra de hvide strande med hjem som souvenir. Her kan straffen for at bortskaffe sand komme helt op at ramme 3.000 euro, svarende til over 22.000 kr.

I øvrigt skal du også huske, at badetøjet hører til på stranden. I hvert fald hvis du besøger Barcelona eller nogle steder i Italien, hvor det ikke er tilladt at færdes i badetøj andre offentlige steder i byerne.

– Selvom det nok er i særtilfælde, at turister vil blive ramt af den maksimale bødestraf, så er det vigtigt at være opmærksom på at følge regler og skikke i de lande, man rejser i. Én ting er at få en bøde, noget andet er, at man risikerer at blive sendt væk, hvilket selvsagt kan ødelægge den skønne ferie, man havde planlagt, fortsætter Karin Tranberg.

I Spanien har myndighederne indført bøder for turister, som bliver taget i at købe produkter fra gadesælgere uden licens, ligesom der på visse strande er indført skærpede regler. Eksempelvis er det ikke tilladt at ryge på stranden i Benidorm, ligesom det er forbudt at opholde sig på sandet mellem midnat og klokken syv om morgenen. Her kan bøderne komme op at ramme 2.000 euro, svarende til 15.000 kr.

For turister, der tager bilen, er det vigtigt at sætte sig ind i de regler, som gælder for vejafgifter samt eventuelle miljøkrav. Nogle steder skal man som bilist have betalt en afgift på forhånd, hvilket dokumenteres ved at sætte et klistermærke, også kaldet en vignette, i foruden. Du kan læse mere om reglerne for vignetter her.

Det kan være svært at finde rundt i alle reglerne

Reglerne, som er gennemgået her, er kun et fåtal af de ting, man skal være opmærksom på som turist. Men hvordan sikrer man sig ikke at komme galt afsted og ende med en stor regning?

– Vi råder altid til, at man nærlæser den information om destinationen, som ens rejsebureau sender ud. Derudover kan man holde sig opdateret gennem lokale nyhedsmedier, hvoraf der i en del lande findes engelsksprogede medier, som henvender sig til udlændinge. Sidst skal man orientere sig ved at være opmærksom på skiltning på det sted, man opholder sig, afslutter Karin Tranberg fra SOS International.

Derudover anbefaler SOS International, at man altid orienterer sig i Udenrigsministeriets rejsevejledninger og sørger for at være tilmeldt Danskerlisten, som er ministeriets oversigt over danskere i udlandet.

Fire færdselsuheld på Østjyske Motorvej

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Østjyske Motorvej har været scene for flere færdselsuheld lørdag som følge af aquaplaning, oplyser vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi.

I alt har der været fire uheld på strækningen, hvor regn og våde veje har skabt farlige køreforhold, særligt omkring Skanderborg.

I Trekantområdet har uheldene også haft indvirkning på trafikken. Omkring Fredericia, i sydgående retning, blev der klokken 16.05 anmeldt et solouheld, som også skyldtes aquaplaning. Der skete ingen personskade ved dette uheld, men der opstod materiel skade på køretøjet.

Beredskabsstyrelsen anbefaler tre døgns selvforsyning

Af
Andreas Andreassen
-
0

Risiko- og trusselsbilledet er skærpet. Ekstreme vejrhændelser står til at blive hyppigere og voldsommere, og truslen fra menneskeskabte hændelser som cyberangreb og sabotage er øget som følge af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Det kan i værste tilfælde påvirke adgangen til nogle af de basale fornødenheder i form af strøm, vand, varme mv., som vi tager for givet i hverdagen. Det er baggrunden for, at Beredskabsstyrelsen i samråd med øvrige relevante myndigheder nu lancerer anbefaling og råd til, hvordan man som privatperson bør forberede sig på kriser.

Tre døgn

Anbefalingen er, at man skal kunne klare sig selv og sin hustands behov i tre døgn, hvis der opstår en krisesituation.

– Heldigvis er Danmark et trygt og sikkert samfund. Men med udviklingen i risiko- og trusselsbilledet er det også klart, at der kan opstå situationer, hvor myndighederne ikke kan hjælpe alle med det samme, siger Beredskabsstyrelsens direktør, Laila Reenberg, og fortsætter:

– Vi vil gerne have den enkelte til at overveje sin egen og sin hustands situation: Hvordan kan jeg klare mig, hvis strømmen går, og jeg ikke kan bruge komfur og køleskab? Hvad hvis jeg ikke kan købe ind i en periode, eller hvis internettet er nede? Det kræver, at man er forberedt.

Anbefalingen støttes op af en række konkrete råd. Både anbefaling og råd er udarbejdet i tæt samarbejde med relevante myndigheder og bygger på faglige vurderinger fra styrelser på tværs af en række ministerområder.

Du kan gøre en forskel

Hvis du er forberedt, kommer det både dig selv, dine nærmeste og samfundet til gode.

For den enkelte person eller hustand betyder det, at man er bedre rustet i tilfælde af kriser. For samfundet betyder det, at myndighederne kan koncentrere sig om deres kerneopgave – fx genetablering af strømmen, politiarbejde, lægehjælp, brandslukning osv. – og om at hjælpe dem, som har det største behov.

For at du og din husstand skal kunne klare jer selv i tre døgn, bør du overveje forhold som mad, vand og kommunikationsmidler. Myndighederne præsenterer en række konkrete, vejledende råd, der kan hjælpe dig med forberedelserne.

Statsministeren: Alle husstande bør kunne klare sig i tre døgn i krisesituationer

Mette Frederiksen: Foto: AVISEN

– Vi står over for et mere komplekst trusselsbillede, og derfor synes jeg, at det er fornuftigt. For eksempel advarede efterretningstjenesterne for nylig om en skærpet hybrid trussel mod Danmark. Samtidig har vi i løbet af 2023 også været vidne til stormflod og oversvømmelser. Det bliver vi nødt til at forholde os til, udtaler Statsminister Mette Frederiksen og slutter:

– Det er vigtigt for mig at understrege, at Danmark stadig er et trygt og sikkert land. Vi lever i et af verdens bedste samfund. Men et moderne samfund som vores er også sårbart. Det gælder ikke mindst med den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Et nedbrud et sted kan få konsekvenser andre steder. For eksempel for adgangen til strøm og vand. Derfor håber jeg også, at vi danskere vil tage positivt imod myndighedernes anbefalinger. For det stiller os stærkere som samfund, hvis vi alle gør lidt, siger statsminister Mette Frederiksen.

Læs rådene her

forberedt-pa-kriser-hires-Download

Beæret guldsmed blev kåret til årets kvinde i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lørdag klokken 12:00 kårede Kvindelige Flisepudsere udi Fredericia traditionen tro årets kvinde i Fredericia. Valget faldt på Therese Krogh Andresen, der er indehaver af Me Mori – Den Lille Guldsmedje.

Traditionen tro foreskriver, at KFUF (Kvindelige Flisepudsere udi Fredericia) pudser “årets by 1996”-flisen ved Landsoldatpladsen i Fredericia, men som flere af KFUF’erne konstaterede, så var den godt i gang med at blive pudset af regnen. Derfor trak seancen, hvor kåringen af årets kvinde og støttemidler helt af KFUF ind i læ under Prinsens Port.

Traditioner kunne ikke holdes i hævd i regnvejret

En anden tradition, der heller ikke blev holdt i hævd i det silende regnvejr, var, at KFUF’s efterfølgende frokost afholdes på Fredericia Vold – det blev indendørs grundet vejrforholdene. Det til trods kom KFUF marcherende fra Det Bruunske Pakhus og hen til Landsoldatpladsen, hvor forkvinde Jane Findahl tog ordet. Inden da var hun lidt afventende, idet den på forhånd udvalgte til årets kvinde 2024 havde været til barnedåb og skulle nå hjem fra den først.

Har sat Fredericia på landkortet

Lidt over 12 kom den udvalgte kvinde gående i regnen, inden en gentleman skyndte sig at tage en paraply og give kvinden, der viste sig at være Therese Krogh Andresen, tiltrængt læ. Da Therese var kommet ind under Prinsens Port, satte Jane Findahl ord på, hvorfor Therese var udvalgt til at være den 26. årets kvinde i Fredericia.

– Du har med dine unika smykker og Me Mori sat byen på landkortet. Therese repræsenterer byen med højt fagligt engagement og skaber smykkekunst. Det er godt gået. Du var i 2022 inviteret til Sønderborg Slot til en udstilling, og senere i 2022 var du inviteret til udstillingen Silver Tales på Rungstedlund, og i 2023 fortolkede du Danglaters champagnebar-signatur, og det kom der noget smukt ud af også. Lige nu er du aktuel med en fortolkning til Nordisk Film. Alle kan høre, at Thereses mangfoldighed bidrager til at trække besøgende til Fredericia, fordi du er så interessant en kvinde, sagde Jane Findahl og fortsatte:

– Din vej hertil har været trang. Det er svært at få en læreplads i faget. Vi ved, at du ikke fik betaling for praktikken for at få uddannelsen. Nu uddanner du også selv guldsmede, og vi er stolte over, at vi har uddannelsen i Fredericia. Alle, der står her, ved, at du er en meget værdig årets kvinde – nummer 26 i rækken, sagde Jane Findahl.

Efterfølgende blev Therese Krogh Andresen overrakt et maleri og et symbol på, at hun er årets kvinde 2024 i Fredericia. Therese konstaterede derefter:

– Jeg var spændt på, hvad du ville sige, Jane. Jeg er meget stolt over prisen, forklarede hun, inden seancen skulle fortsætte med endnu en tradition.

Hvert år uddeler KFUF støttemidler til et velgørende formål, og i år faldt valget på Demensfællesskabet Lillebælt, som havde repræsentanter til stede for at modtage 3.000 kroner fra de kvindelige flisepudsere, der lovede, at de pudser deres flise, når vejret viser sig fra en bedre side.

Frivillig ildsjæl kåret som årets kvinde
1...105106107...157Side 106 af 157
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER