Et par vendte søndag nat klokken 02.41 hjem til deres bolig i Grydhøj i Bramdrupdam, og opdagede her, at en rude var smadret, og at der havde været indbrud.
Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi er der endnu ikke konstateret noget stjålet fra ejendommen. Vagtchefen kunne også fortælle, at politiet er i gang med en gerningsstedundersøgelse nu.
Turene med bussen bliver dyr, dyr, dyr, kunne man synge for sig selv i januar. Priserne for den offentlige trafik stiger over hele landet, og i Sydjylland er stigningen på over 10 procent. Det er efterhånden billigere at betale for både benzin og parkering, end det er at tage bussen. Det er ikke holdbart i længden.
Busselskaberne siger, at det er blevet dyrere at drive den offentlige trafik. Det er jeg som sådan ikke uenig i. Men tror nogen på, at højere priser får flere ind i bussen? Jeg tror ikke man behøver en kandidat i økonomi for at regne ud, at det her skubber folk ud af bussen og ind i bilen.
Den kollektive trafik er enormt vigtig. Ikke bare for den grønne omstilling, men også for alle de familier, hvis børn skal med bus i skole. Det er den offentlige trafik, der sørger for, at vi alle sammen kan komme til lægen, til biblioteket, eller bare til den nærmeste netto. Vores busser er kernevelfærd. Skulle vi ikke hellere prioritere vores busser over skattelettelser til de rigeste?
Jeg er med på, der er koldt på økonomigangen hos busselskaberne, men prisstigningerne er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det kan godt være, at dyrere billetter lukker et hul i kassen nu, men det hul bliver kun større. Og det er et hul, regeringen kunne lukke, hvis de ville.
Jonas Jensen fra Nye Borgerlige sidder i Middelfarts Byråd. Han har fulgt sagen omkring Torben Østergaard-Nielsen og Nordic Waste, og han er træt af, at folk langer ud efter milliardæren fra Middelfart.
Nordic Waste er i fokus, da der ved deres anlæg i Ølst var sket et jordskred, som kunne udvikle sig til en miljøkatastrofe, da virksomhedens formål var at rense forurenet jord. Efter sagen ved Ølst i Randers Kommune har Nordic Waste erklæret sig konkurs, og der langes ud efter Torben Østergaard-Nielsen, som ejede hovedparten af firmaet.
– Jeg synes, at man udstiller Torben uden at vide, hvad der er hoved og hale i det. Man er skyldig, indtil det modsatte er bevist, men det er som om, at folkedomstolen har talt. Det klæder hverken befolkningen eller medierne at dømme Torben på forhånd, siger Jonas Jensen.
I stedet for at rette skyts mod Østergaard-Nielsen mener Jonas Jensen, at man skal kigge på en anden part i sagen.
– Min erfaring fra lokalpolitik siger mig, at man kunne undersøge Randers Kommune nærmere i denne sag. I stedet bliver der skudt løs mod en mand, der ikke er dømt. Man skal behandle mennesker pænt og vente på resultatet af en retssag, før man dømmer folk, forklarer Jonas Jensen.
Jonas Jensen mener derfor, at Randers Kommune skal kigges efter i sømmene i sagen.
– Jeg har før set i lignende sager, at der kan komme skeletter ud af skabet. Om det er tilfældet her, ved jeg ikke endnu, men jeg synes, det går over stregen at gå hårdt til Torben og hans familie, slutter Jonas Jensen.
AVISEN har rettet forespørgsel til samtlige partier i Middelfart Byråd omkring sagen med Nordic Waste og Torben Østergaard-Nielsen. Socialdemokratiet udtalte sig ved politiske ordfører Kaj Johansen, mens Venstres Kent Mosgård oplyser følgende:
– Som byrådsmedlem forholder jeg mig til politik i Middelfart og har derfor ikke behov for at udtale mig, hverken i den ene eller anden retning, om sagen i Randers, lyder det fra Mosgård.
Dermed er det ikke muligt at få Venstres besyv med sagen.
Reklamer for en fiktiv plastikkirurgisk dyreklinik skal gøre danskerne opmærksomme på, hvad bestemte typer af udseende gør ved hundenes velfærd. Målet er at reducere efterspørgslen på fremavlede karaktertræk som korte snuder, store øjne og masser af hudfolder, da disse ofte kommer med en pris for hundenes helbred. Dyrenes Beskyttelse står bag kampagnen.
Bambi-øjne til 13.499 kroner. Snudereduktion til 17.499 kroner. Der er gode tilbud på indgreb på hunde i reklamerne fra den plastikkirurgiske dyreklinik “Snude & Pels”. Annoncerne på alt fra busser til sociale medier kan forarge ved første øjekast, men der er lutter gode intentioner bag kampagnen.
Den kosmetiske dyreklinik er det pure opspind fra Dyrenes Beskyttelses side. Men efterspørgslen på de flade snuder, store øjne og buttede udtryk er reel og har i årtier resulteret i ekstrem og usund avl af bestemte hunderacer. Det skal de absurde tilbud gerne få danskerne til at tænke over.
– Folk skal gerne stoppe op og forholde sig til, hvad udseende egentlig kan gøre ved vores hunde. De flade snuder, store øjne og mange hudfolder, som har gjort nogle hunde ekstremt populære, er skabt gennem mange års avl og har påført hundene ringere sundhed. Vi skal passe godt på alle hunde, men vi er nødt til at reducere usund avl, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Ingen hundeejere ønsker, at deres dyr skal lide. Hverken for skønheden eller noget andet. Men Dyrenes Beskyttelse oplever, at mange hundekøbere ikke er bevidste om de mange sundhedsudfordringer, som fladsnudede hunderacer ofte har.
– Det er typisk vejrtrækningsbesvær, svært ved at regulere kropstemperatur, øjenproblemer, kæbe- og tandproblemer, hudfolder som giver hudinfektion og øget risiko for ikke at kunne bevæge sig frit. Listen over lidelser er virkelig lang, siger Jens Jokumsen.
Fupannoncer skal forundre
Dyreklinikken ”Snude & Pels” har eget site og Facebookside, men nysgerrige danskere ledes hurtigt hen på en kampagneside ved Dyrenes Beskyttelse med oplysninger om sund avl og gode råd til hundekøbere. Brugen af den falske, plastikkirurgiske dyreklinik skal forundre modtagerne og forhåbentlig give dem både noget at tænke over og tale om.
– Vores mål er at fremme udviklingen mod sundere hunde uden at stigmatisere specifikke hunderacer eller deres ejere. Samtidig er mange reklamer allerede fyldt med fladsnudede hunde, der sælger alt fra telefonabonnementer til forsikringer. Vores mål er at skabe bevidsthed om, at bag de populære træk skjuler der sig ofte alvorlige velfærdsproblemer, siger Jens Jokumsen.
I Danmark er det, ifølge dyrevelfærdsloven, ulovligt at udføre operationer på dyr, hvis hensigten udelukkende er at ændringer på dyrets udseende. Der findes altså ingen dyreklinikker i Danmark, der udfører kosmetisk skønhedskirurgi på dyr. Til gengæld er dog ingen lovgivning, der beskytter dyr mod den avl, der bevidst fremavler et ekstremt udseende, der er skadeligt for dyrenes velfærd. Dyrenes Beskyttelse ønsker derfor også en lovgivning, der kan være med til at skubbe avlen i den rigtige retning, men hundekøbere vil altid skulle se sig godt for.
– Fødevareministeren har i sit udspil til en dyrevelfærdspakke taget de første skridt mod en bekendtgørelse, der sætter rammer for avlen af familiedyr. Men det tager tid at få lavet og vil ikke altid blive overholdt. Derfor vil hundekøbere altid skulle tage sine forholdsregler for at sikre, at hundehvalpen kommer fra sunde forældredyr, siger Jens Jokumsen.
FAKTABOKS: 5 GODE RÅD TIL AT KØBE EN SUND HVALP
Der er ikke nogen formel på, hvordan du sikrer dig en sund og rask hund. Hos Dyrenes Beskyttelse har vi samlet de fem vigtigste råd til dig, som skal ud at købe en ny hvalp til familien.
– Sæt dig ind i forskellige racers risici for sygdomme.
– Spørg efter forældredyrenes sygdomshistorik. Har de problemer med vejrtrækning? Hud? Øjne? Hjertefejl? Tænder? Eller arvelige sygdomme?
– Hvalpen skal være sundhedsundersøgt og vaccineret af en dyrlæge.
– Du skal se hvalpens mor og hvalpen sammen, og vide hvor hvalpen er vokset op.
– Hvalpen skal virke tryg og have tillid til mennesker.
I uge 6 lancerer MENY sit initiativ ’Danske Madskatte’, hvor kæden indledningsvis introducerer fire leverandører og partnere. En af de fire producenter er den danske vinproducent fra Trekantområdet, Lindely Vin, som nu får mere synlighed i alle MENYs butikker.
Snart kan alle kunder i MENY vælge mere dansk, når initiativet ’Danske Madskatte’ bliver rullet ud i alle landets butikker. MENY udvælger og markerer 200 varer som en dansk madskat, hvilket indikerer, at den markerede vare er produceret i Danmark med fokus på kvalitet, godt håndværk og innovation.
I starten vil MENY introducere fire partnerskaber med udvalgte leverandører i ’Danske Madskatte’-lanceringen. Det drejer sig om Øllingegaard, Højer Pølser, Reduced og Lindely Vin. Sidstnævnte har været at finde i MENY siden slutningen af 2023, og de glæder sig til at blive en del af det nye initiativ med deres fem produkter – blandet andet deres hvide isvin og rosé brandy.
– Lindely Vin har kun været i MENYs butikker i ganske få måneder, så vi er virkelig stolte af, at de peger på os til at være en del af ’Danske Madskatte’. Vi er en af de mindste producenter i ’Danske Madskatte’, og vi kan kun producere en begrænset mængde. Vi er en vingård, så vi kan ikke masseproducere, da vi er begrænset til det, der gror på marken. Det er ekstremt svært for små danske leverandører at komme ind i de danske supermarkeder, men MENY er utrolig gode til at tage os og andre ind og give en chance. Ikke nok med, at de får danske varer ind, de går faktisk også den ekstra mil for at promovere varerne. Det var dét, der fik os til at takke ja til MENYs initiativ, udtaler Claus Møller Pedersen, adm. direktør i Lindely Vin.
Ambitionen hos MENY er at manifestere sig som hele Danmarks madmarked, hvor sortimentet inden for ’Danske Madskatte’ på sigt kommer til at stige fra de 200 varer til 700. Alt dette kan kun ske igennem de nye partnerskaber med danske leverandører som Lindely Vin, der har samme ambitioner.
– Vi glæder os til at starte ’Danske Madskatte’ op med Lindely Vin og de andre leverandører. Lindely Vin er en af de nye, innovative spillere i branchen, som vi er glade for at have dem med i dette initiativ. De går ligesom os op i kvalitet og godt håndværk, og de har formået at skabe en række rigtig gode vine. Sammen skaber vi et rum for dialog og erfaringsudveksling mellem os alle. For det er igennem vidensdeling og samarbejde, at vi kan innovere for at udvikle dansk madkultur. Vi glæder os til første skridt og til at byde mange flere partnere velkommen i fremtiden, siger Jesper Bjerring, kommerciel direktør i MENY.
Se også:
MENY udfylder hul i markedet
I MENY sigter de mod, at ’Danske Madskatte’ kommer til at skabe en national fødekæde for de danske leverandører, som bidrager til at styrke deres forretning. Ved at styrke den enkelte leverandørs forretning, vil MENY arbejde for, at der samtidig bliver endnu større mulighed for innovation og udvikling af fødevareudbuddet af danske varer.
– Vi tænkte i starten, at vi ikke skulle være en del af en supermarkedskæde, da vi ikke følte, at nogen går op i kvalitet, håndværk og smag ligesom os. Men da MENY kom forbi vores vingård og præsenterede deres ambition, blev vi overbeviste om, at MENY vil være den helt rigtige partner for os. For vi er ikke interesserede i at stå på en hylde og samle støv. MENY udfylder hullet i det nuværende marked, og de sætter fokus på danske producenter, så danskerne får mulighed for at vælge danske varer af den bedste kvalitet, fortæller Claus Møller Pedersen.
Om ’Danske Madskatte’:
Fra uge 6 vil alle MENY-butikker introducere ’Danske Madskatte’, hvor 200 varer indledningsvis vil blive mærket og inkluderet i konceptet. MENY vil lancere ’Danske Madskatte’ med en større marketingindsats i butikkerne, i gadebilledet samt digitalt og på TV, hvor ’Danske Madskatte’ introduceres og hvor de fire partnere introduceres gennem relevante fortællinger med formålet om at udvikle dansk madkultur.
Om Lindely Vin:
Lindely Vin er en af Danmarks største vingårde, der ligger i Kolding. Deres mål er at skabe dansk vin af høj kvalitet.
De fem Lindely Vin-produkter i ’Danske Madskatte’:
Lindely Aftensol 11%, Lindely Hvid Sollys 11%, Lindely Nordlys 9%, Lindely Nordic Ice 19%, Lindely Rosé Brandy 35%
Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd og regionsrådet i Region Syddanmark, har pr. 23. januar 2024 meldt sig ud af Nye Borgerlig. Det meddeler han i en pressemeddelelse.
Byrgesen forklarer, at hans beslutning er påvirket af den seneste tids uro i partiet, herunder formandens afgang og varslingen om partiets ophør, hvilket har fjernet fokus fra politik.
Byrgesen understreger, at hans udmeldelse ikke vil påvirke hans politiske arbejde. Han fortsætter med at være drevet af borgerlige holdninger og fokuserer på kampen for grundlæggende samfundsværdier og mod den voksende ulighed i samfundet. Han fremhæver behovet for at forbedre ældreområdet, herunder hjemmeplejen, plejehjem og geriatrisk pleje på klinikker og sygehuse. Byrgesen taler også for oprettelse af alderdomshjem til at bekæmpe ensomhed blandt ældre.
Desuden påpeger Byrgesen problemerne i sundhedsvæsenet, herunder voksende ventelister og manglende lydhørhed over for sundhedspersonalet. Han kritiserer regeringen for at have skabt en kløft til sundhedsmedarbejderne og for ikke at håndtere psykiatriens problemer effektivt.
Byrgesen taler for at prioritere samfundets svageste borgere og understreger behovet for en mere menneskelig tilgang frem for strikte regler. Han nævner flere udfordringer, som landet står overfor, herunder problemer i liberale erhverv, skoler og kaserner med skimmelsvamp, snobberi i forhold til uddannelse, og udfordringerne vedrørende landbrug og klimapolitik.
Afslutningsvis bekræfter Byrgesen sit engagement i at føre en borgerlig politik og fortsætte sin politiske karriere i en ny ramme med uformindsket energi.
Dyrenes Beskyttelses beredskab rykkede ud i flere end 34.000 sager i 2023. Der var travlest i og omkring de største byer, mens hjorte og katte havde mest brug for hjælp. Beredskabet knoklede samtidig hårdt, mens resten af danskerne holdt sommerferie
Fugle fylder godt i beredskabets sager. Men det er stadig hjorte, der har mest brug for hjælp. Dyrenes Beskyttelse Fri redaktionel benyttelse
Beredskabet hos Dyrenes Beskyttelse rykkede ud til nødlidende eller potentielt forsømte dyr 34.586 gange i 2023. Dette sker på baggrund af flere end 144.000 opkald til Dyrenes Vagtcentral 1812. Beredskabet består af frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere – suppleret af Falck, når der ikke er nok hænder.
– Det har været et travlt år for vores beredskab – særligt for de frivillige. Derfor er vi også stolte af den indsats, der er blevet gjort for dyr i hele landet, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Beredskabet har haft mest travlt i de folkerigeste kommuner. København, Aarhus og Aalborg har flest udrykninger. Til gengæld er der længst mellem udrykningerne på Læsø, Ærø og Samsø. Det viser den samlede opgørelse over beredskabets arbejde i kommunerne.
– Der kommer naturligvis flere henvendelser til Vagtcentralen 1812 i folkerige kommuner. Samtidig er det også lettere at finde frivillige til at påtage sig opgaven med at rykke ud til dyr i nød i fritiden. Vi arbejder dog på højtryk for at sikre en konstant og landsdækkende dyreredning, siger Yvonne Johansen.
Beredskabet rykker ud til alle dyr i nød, men to dyrearter udløste halvdelen af beredskabets udrykninger i 2023. Katte og hjorte har haft brug for hjælp i 52 procent af sagerne. Det drejer sig om påkørsler af hjorte i tre ud af fire tilfælde. Kattene var i de fleste tilfælde enten syge eller skadede voksne eller efterladte killinger. Mange af dem fik hjælp på et af Dyrenes Beskyttelses ni dyreinternater. I alt 6.603 katte fandt således nye hjem via internaterne i 2023.
– Katte og hjorte fylder meget, men beredskabet har virkelig en enorm bredde. Det strækker sig fra vores kredsformænd, der også hjælper dyr og mennesker i sociale sager, til vildtplejeren, der plejer og genudsætter skadede musvåger. Alt sammen muliggjort af primært private donationer suppleret med en mindre og varierende støtte på finansloven, siger Yvonne Johansen.
Trækket på beredskabet varierer voldsomt i løbet af året, viser tallene fra vagtcentralen. Der blev rykket ud til 4.663 sager i juni mod 1.985 sager i februar. Og ugerne i industriferien, hvor hovedparten af danskerne slapper af, er blandt de travleste for beredskabet.
Dyrenes Beskyttelse har de seneste år styrket beredskabet og skaffet flere dyrevenner til at rykke ud og hjælpe nødlidende dyr. I 2020 oprettede organisationen et skyttekorps, der i dag består af 120 skytter på landsplan. De rykker ud til aflivning af nødlidende påkørte dyr, der ikke kan reddes. Det har øget responstiden betydeligt og sikrer dermed dyrene en hurtig afslutning på deres smerte og lidelser. Frem til december måned havde skytterne håndteret over 2.651 sager med påkørte dyr. Tre ud af fire af skytternes sager drejede sig om påkørte hjortevildt, men de blev også kaldt ud til påkørte ræve, grævlinger og harer.
Nina Østergaard Borris, der er datter af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, som er i vælten pga. Nordic Waste-sagen, har forladt bestyrelsen i Entreprenør Marius Pedersen Fond som følge af den verserende sag.
Siden december har Randers Kommune, i samarbejde med entreprenører og Beredskab og Sikkerhed, arbejdet for at forhindre en miljøskade. Miljøstyrelsen vurderede, at der var en overhængende fare for skade, og Nordic Waste modtog påbud om at træffe foranstaltninger for at forhindre yderligere skader. Siden er virksomheden blevet erklæret konkurs, men får stadig stor negativ omtale.
Som konsekvens af det har Nina Østergaard Borris udtrådt af bestyrelsen.
– Jeg er selvfølgelig ked af at forlade bestyrelsen og arbejdet i Entreprenør Marius Pedersens Fond. Jeg ser beslutningen som en nødvendig konsekvens af den uro, der er opstået i kølvandet på de seneste ugers medieomtale vedrørende USTC. Jeg vil gerne takke bestyrelsen i Entreprenør Marius Pedersens Fond for den tillid, den har vist mig under min tid som bestyrelsesmedlem, siger hun i en pressemeddelelse.
Nina Østergaard Borris’ udtræden fra bestyrelsen for Entreprenør Marius Pedersens Fond, en førende virksomhed inden for renovationsbranchen i Fyn, markerer et signifikant øjeblik i denne sag. Hendes afgang er set som en direkte konsekvens af den negative presseomtale og den offentlige uro relateret til Nordic Wastes handlinger.
LB Foreningen i Region Syddanmark har valgt at uddele 1 mio. kr. til lokale indsatser for udsatte i regionen. ”Vores region har også sine problemer at slås med når det gælder udsathed, og vi ved, at mange frivillige foreninger gør et kæmpe stykke arbejde. Det vil vi gerne støtte,” lyder det fra de regionale repræsentanter for LB Foreningen.
or første gang uddeler LB Foreningen midler målrettet lokale og regionale indsatser i Region Syddanmark. Konkret er der afsat 1 million kr., der skal gå til indsatser for mennesker i udsatte positioner i regionen. I LB Foreningen ser man også gerne, at både store og mindre organisationer byder ind med projekter i alle størrelser.
– Vi ved, at der er udfordringer med bl.a. hjemløshed, mistrivsel blandt børn og unge samt voksne med psykiske problemer. Der er heldigvis mange lokale frivillige organisationer, der med hjerte, engagement og ordentlighed, gør en stor indsats for, at disse mennesker får en mere tålelig tilværelse. Det vil vi gerne støtte i LB, forklarer Inge Gillesberg fra Gråsten, der er en af 15 delegerede for LB Foreningen i Region Syddanmark.
Ifølge statistikker fra Social- og Boligstyrelsen er der således i Region Syddanmark over 7000 unge, der er diagnosticeret med psykisk lidelse, mere end 1000 voksne, der bor på herberger og over 2500 børn og unge er anbragte udenfor hjemmet. Dertil kommer udfordringer med ensomhed blandt ældre, stofmisbrug og psykiske problemer blandt voksne.
– Vi har et ønske om at støtte organisationer, der hjælper mennesker i udsatte positioner ind i samfundets fællesskaber. Vi har et særligt blik på indsatser, som hjælper børn og unge. Det er vi sikker på, at mange organisationer vil kunne hjælpe med og se denne million kroner som en mulighed for at gøre en ekstra indsats for nogle af de mest sårbare mennesker i vores region, siger Torben Mørup, en anden af LB Foreningens delegerede fra Esbjerg.
Man kan søge om op til 200.000 kr., og man kan søge helt frem til 31. marts 2024. Pengene uddeles i maj 2024, når alle ansøgninger er blevet gennemgået. Interesserede kan læse mere og indsende en ansøgning på www.lbforeningen.dk/syddanmark.
De seneste år har dansk turisme leveret rekord efter rekord. Men det er vigtigt, at der fortsat investeres i erhvervet, så det gode udgangspunkt udnyttes.
Dansk turisme står på et solidt fundament, hvor de seneste år har budt på rekordhøje overnatningstal og stigning i udenlandske turister, der vælger Danmark som feriedestination. Turismeerhvervet i Danmark er i fremgang, f.eks. når det kommer til tyske og nederlandske gæster samt overnatninger på de danske hoteller. Derudover melder feriehusbureauerne om rekordmange bookede feriehuse i 2024.
Hvis erhvervet fortsat skal vokse og bidrage med lokale arbejdspladser og være en dansk styrkeposition skal der investeres i turismen i Danmark. Særligt uden for de store byer, hvor investeringerne i bl.a. ny overnatningskapacitet ifølge data fra VisitDenmark ikke er fulgt med den stigende efterspørgsel de seneste år.
– Vi har taget temperaturen på dansk turisme, og her er det tydeligt, at Danmark allerede er et attraktivt rejsemål med en åben og imødekommende befolkning og spændende fritidsaktiviteter. Grundlaget er i hus – nu skal vi bygge ovenpå og investere målrettet. For endnu flere skal vælge Danmark til uden for højsæsonen, de nordiske gæster og erhvervsturisterne skal tilbage, og så skal vi helt generelt sikre kvalitetsstærke og tidssvarende oplevelser til vores mange gæster. Vi må ikke sove i timen, når det kommer til at udnytte det potentiale og momentum, der er for dansk turisme, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Regeringen har bl.a. derfor afsat 100 mio. kr. i alt over fire år til en styrket turismeindsats på finansloven for 2024, der skal styrke den bæredygtige turisme i hele landet. Yderligere har regeringen lige inden årsskiftet afsat ca. 40 millioner til bl.a. at udnytte potentialet i hele kalenderåret.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har derudover i november 2023 udmøntet 110 mio. kr. til fire store turismeinfrastrukturprojekter på tværs af landet, der skal bidrage til at sikre flere private investeringer i turismen uden for de store byer. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer, at åbne for ansøgninger til næste runde i løbet af foråret.