6.9 C
Copenhagen
søndag 14. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Palle følte sig glemt på sygehuset i fem timer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: Charlotte Dahl)

Palle Dahl, der sidder i Fredericia Byråd, blev mandag indlagt på Sygehus Lillebælt i Kolding. Inden det skete havde han siddet i uvished i flere timer før en overlæge kom. Overlægen havde først kort tid forinden fået at vide, at Palle sad der. Det er Palle Dahl harm over.

Palle Dahl har fået konstateret en slem omgang lungebetændelse og et meget højt infektionstal. Det startede i weekenden, da han havde et infektionstal på 280, mandag var det faldet til 271, og det fik en praktiserende læge til at bede Palle Dahl om straks at køre til sygehuset i Kolding for at blive indlagt med det samme, og der startede den uheldige oplevelse for Palle Dahl.

– De tog blodprøver og indsamlede oplysninger omkring middagstid. Jeg fik at vide, at der ville gå to timer og så ville jeg få svar. Der skete intet. Omkring klokken 15:30 sad jeg stadig i stuen uden, at nogen havde tilset mig, selvom de sagde, at jeg skulle komme med det samme, siger Dahl med tydelig frustration i stemmen.

Nok er nok. Derfor gik Palle Dahl ud og henvendte sig for at høre, om der snart skete noget. Det hjalp ikke i første omgang. Han havde besluttet sig for at klippe armbåndet af klokken 17:00 og forlade sygehuset, hvis der ikke var sket noget.

– Omkring klokken 16:45 kom en overlæge og undskyldte. Vedkommende havde først lige fået at vide, at jeg sad der. Der gik omkring fem timer fra jeg ankom, til en læge tilså mig. Det er virkelig pinligt, især at lægen ikke havde fået at vide jeg sad der. Det er jeg harm over, siger Palle Dahl.

Palle Dahl. Foto: AVISEN

Efter denne lange ventetid blev Dahl endelig røntgenfotograferet og gennemgik en række tests for at diagnosticere hans tilstand. Der blev taget prøver for en bred vifte af sygdomme, herunder lungebetændelse, COVID-19 og andre potentielle infektioner, for at sikre, at der ikke var nogen oversete faktorer, der kunne forværre hans helbredstilstand. Dette omfattende undersøgelsesforløb skulle sikre en præcis diagnose, så den rette behandling kunne iværksættes så hurtigt som muligt.

– Hvis borgere sendes til sygehuset med henblik på indlæggelse og skal vente så længe, før en læge tilser dem hver gang, så er det skræmmende, fortæller Palle Dahl.

Han håber nu, at hans oplevelse kan sætte fokus på de alvorlige mangler i sundhedssystemet og være med til at initiere nødvendige forbedringer. Hans ønske er, at andre patienter ikke skal gennemgå den samme lange ventetid, frustration og usikkerhed, som han selv oplevede. Han mener, at dette kan opnås ved at øge effektiviteten i patienthåndtering, forbedre kommunikationen mellem sygehusets afdelinger og sikre, at patienter hurtigt får adgang til nødvendig medicinsk behandling.

– Jeg er nu i behandling, men det er vigtigt, at vi tager denne slags hændelser alvorligt og arbejder på at forbedre systemet, slutter Palle Dahl.

Sygehus beklager dårlig oplevelse

I forbindelse med Palle Dahls oplevelse har AVISEN rettet henvendelse til Region Syddanmark, der drifter Sygehus Lillebælt. I et skrifligt svar fra afdelingsledelsen fra Akutafdelingen på Sygehus Lillebælts Kolding-afdeling, lyder det:

– Vi vil gerne starte med at beklage, at patienten har haft en dårlig oplevelse i Akutafdelingen.

– Patienten er henvist fra egen læge på mistanke om lungebetændelse og er 4 dage forinden henvisningen opstartet antibiotika. Patienten er som beskrevet i henvendelsen vurderet ved ankomsten omkring klokken 12 den 22/7 og triageres efter vanlige retningslinjer. Han vurderes her stabil. Patienten ses beklageligvis først cirka 5 timer af en læge.  

– For at skabe et overblik over patienterne, og hvilke opgaver de enkelte faggrupper har ved modtagelse af en patient, tildeles alle patienter i Akutafdelingen ved ankomst blodprøve-rekvirering, sygeplejerskemodtagelse, og lægevurdering ved modtagelse og lægeopfølgning efter modtagelse på en elektronisk logistiktavle. Ved en beklagelig fejl er patienten blevet slettet fra logistiktavlens lægeliste for patienter, der skal modtages. Patienten har under hele opholdet fremgået af Akutafdelingens belægningsliste og været synlig for plejepersonalet og har altså ikke været uden opsyn eller overladt til sig selv. Men der har manglet en lægelig vurdering ved ankomst.

– Da en af overlægerne opdager dette, bliver de sidste påkrævede undersøgelser sat i værk. Patientens røntgenbillede af lungerne rekvireres klokken 16.36 og beskrives normalt. Den journalskrivende overlæge har beskrevet hændelsesforløbet for patienten og beklaget forløbet. Patienten har ikke ønsket at forblive til indlæggelse i Akutafdelingen efter forløbet og hjemsendes efter aftale til opfølgning ambulant. Det er noteret i journalen, at patienten ønsker at klage. 

Revner på altanen: Højhusene skal renoveres

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der venter en markant renovering af højhusene på Rygårdsvej og Lumbyesvej i Fredericia. Altanerne skal renoveres, men der er ikke nedstyrtningsfare, slår beboerformand fast. Dertil kommer, at der muligvis bliver mulighed for renovering af køkken og badeværelse for dem, der ønsker det.

I Fredericia blev højhusene, herunder det særlige højhus på Lumbyesvej, opført i forskellige etaper fra 1960’erne til begyndelsen af 1990’erne. LAB, oprindeligt Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, omdannede deres lokalafdeling i Fredericia til et boligselskab i 1956 for at imødekomme den stigende efterspørgsel på boliger som følge af industrialiseringen. I løbet af 30 år opførte LAB omkring 2.000 lejligheder i Fredericia, herunder otte højhuse i området ved Lumbyesvej og Rygårdsvej.

Nu, efter at have tjent som hjem for mange fredericianere i over 30 år, står højhusene over for en nødvendig renovering af altanerne. Selvom der ikke er nogen fare for nedstyrtning, er renoveringen nødvendig for at sikre, at altanerne fortsat lever op til moderne standarder for sikkerhed og komfort.

Foto: AVISEN

Denne specifikke renovering af altanerne indebærer, at beboerne midlertidigt skal genhuses, mens arbejdet udføres. Genhusningen vil være en logistisk udfordring, da der skal findes alternative boliger til de mange beboere, samtidig med at deres oprindelige boliger gennemgår renovering. Beboerne vil få mulighed for at vende tilbage til deres lejligheder med de nyrenoverede altaner, når arbejdet er færdigt.

Renoveringen af altanerne ligger dog nogle år ude i fremtiden og forventes at finde sted om cirka 4-5 år. Boligkontoret Fredericia har allerede taget de første skridt ved at indsende en ansøgning til Landsbyggefonden, som skal bevillige de nødvendige midler til projektet. Denne finansiering er afgørende for, at renoveringen kan gennemføres og sikre, at højhusenes altaner opfylder moderne krav til sikkerhed og komfort. Det betyder, at beboerne i de kommende år kan forvente yderligere information og planlægning vedrørende genhusning og selve renoveringsprocessen.

Altanerne skal isoleres om


Højhusene på Rygårdsvej og Lumbyesvej er opdelt i to afdelinger hos Boligkontoret Fredericia. Afdelingsformand for afdeling 305, som omfatter Rygårdsvej 2-4 og Lumbyesvej 2-6, er Jørgen Jørgensen. Han har ansvaret for at sikre, at beboernes interesser bliver varetaget, og at bygningerne opretholder en høj standard af sikkerhed og komfort. Jørgensen understreger, at altanerne, selvom de står overfor renovering, ikke er farlige at benytte. Denne forsikring er baseret på en grundig vurdering fra eksperter, der har gennemgået altanerne for eventuelle sikkerhedsrisici.

– Betonen skal gås efter og renoveres. Rambøll har været på opgaven sammen med et murerfirma, og det er dem, som er kommet frem til det. Altanerne skal isoleres om, og der skal nye vinduer i, siger Jørgen Jørgensen til AVISEN.

Der kan blive tale om yderligere renovering af højhusene, men det er noget, lejerne selv skal vedtage gennem en demokratisk beslutningsproces. Dette indebærer, at der skal afholdes beboermøder, hvor alle lejere får mulighed for at deltage og stemme om de foreslåede tiltag.

– Det er pålagt, at renoveringen af altanerne skal foretages. Det er ikke noget, vi skal stemme om. Men vi skal have op på et beboermøde, om der skal laves noget om i lejlighederne. Det kan være, at der er nogle, som gerne vil have et nyt køkken og et nyt toilet, når vi er i gang, men det er ikke noget krav, forklarer Jørgen Jørgensen og uddyber, hvorfor det kan komme med i samme ombæring:

– Det er ikke bare sådan lige at få penge af Landsbyggefonden. Hvis vi får penge til renoveringen af altanerne, så kan vi ikke bare komme fire-fem år efter og bede om flere penge til nye køkkener og toiletter. I stedet er det bedre at lave en samlet ansøgning på det hele.

I forbindelse med renoveringen af altanerne kommer der en huslejestigning. Hvor stor denne stigning bliver, er endnu uvist, men det er forventet, at den vil afspejle de omfattende forbedringer og moderniseringer, som projektet vil medføre. Beboerne kan forvente yderligere detaljer om huslejestigningen, når renoveringsplanerne er mere konkrete og de nødvendige økonomiske beregninger er foretaget. For dem, der eventuelt vælger at få et nyt køkken og et nyt toilet installeret som en del af den samlede renoveringspakke, vil der også komme en yderligere huslejestigning. Størrelsen af denne ekstra stigning er endnu ikke fastlagt, men det er sandsynligt, at den vil variere afhængigt af omfanget af de ønskede forbedringer.

Meldingen fra Boligkontoret Fredericia er, at der vil gå fire-fem år, inden renoveringen af altanerne går i gang. Denne tidsramme giver både boligselskabet og beboerne tid til at forberede sig på den midlertidige genhusning, der vil være nødvendig, mens arbejdet står på. Processen med at finde alternative boliger til beboerne i denne periode er en stor logistisk udfordring, som Boligkontoret Fredericia arbejder på at løse. Hvordan og hvorledes genhusningen præcis vil foregå, er endnu ikke på plads, men det forventes, at Boligkontoret Fredericias personale vil administrere denne proces med fokus på at minimere generne for beboerne. Jørgen Jørgensen oplyser, at yderligere information vil blive kommunikeret til beboerne i takt med, at planerne konkretiseres og tidsplanen bliver mere fastlagt.

Et verdensberømt højhus i Fredericia

Smuk og blæsende onsdag venter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Onsdagens vejr byder på en blanding af sol og vind, men oplevelsen vil variere betydeligt afhængigt af, hvor i landet man befinder sig.

Ved Vestkysten vil onsdagen starte med en hård vind eller kuling fra nordvest, som kommer direkte fra Nordsøen. Denne kraftige vind vil kun aftage langsomt i løbet af dagen. Til gengæld bliver det tørt med en del sol, og temperaturerne vil nå op på 17-18 grader. De barske vinde skaber imponerende bølger, som nogle steder kan nå op omkring 3 meter. Dette giver perfekte forhold for dem, der elsker at se på havets kraft og skønhed.

For resten af landet venter en dag med vekslende skydække. Der vil være perioder med nogen eller en del sol, men også områder med ret skyet vejr. Især i den nordlige og østlige del af landet kan der opstå enkelte lokale byger. Temperaturerne forventes at ligge mellem 18 og 22 grader, hvilket gør det til en behagelig dag for udendørs aktiviteter.

Vinden vil generelt være svag til frisk fra vest og nordvest, hvilket betyder, at den bliver noget mildere end ved Vestkysten. Alligevel kan man nogle steder opleve, at det blæser friskt, især ved kyster med pålandsvind. Omvendt vil vindene være svagere ved kyster med fralandsvind, da landjorden bremser luftens bevægelse. Dette skaber forskellige oplevelser af vindens styrke alt efter geografisk placering.

Samlet set byder onsdagen på en smuk dag med masser af sol, især langs Vestkysten, hvor vinden og bølgerne vil dominere scenen. Resten af landet kan forvente en blanding af sol og skyer med milde temperaturer, som gør det muligt at nyde sommerens sidste dage.

Det er ikke en katastrofe for dansk erhvervsliv

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: PR

Aarhus Havns udvidelse er lagt i graven for nu. Det fik Dansk Industri og andre erhvervsorganisationer til at kalde det en trist beslutning for dansk erhvervsliv, derfor ville erhvervsorganisationen have Christiansborg til at gribe ind, men den holdning deler CEO for Port of Aalborg, Kristian Thulesen Dahl, og CEO i ADP A/S i Fredericia, Rune D. Rasmussen, ikke. Det er direkte forkert, siger de.

Den ene mands død, den anden mands brød. Så simpelt kan sætte det op, hvis man taler med havnedirektør i Aalborg, Kristian Thulesen Dahl. En udvidelse af Aarhus Havn vil kun blive en succes, hvis det indebærer, at betydelige mængder gods bliver omdirigeret fra andre eksisterende danske havne, slår han fast. Og den udvidelse vil tage noget af grundlaget for containerterminalerne i både Aalborg og Fredericia, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for de virksomheders forretningsmodeller og fremtidige overlevelse.

Kristian Thulesen Dahl. Pressefoto.

– Hvis Aarhus gennemførte den store havneudvidelse, så vil den kun kunne fungere forretningsmæssigt ved at trække meget gods fra de omkringliggende havne, blandt andet i Jylland, til Aarhus. Så simpelt er det. Det vil blive på bekostning af containerterminalerne i Fredericia og Aalborg. Man vil skulle have mere gods igennem for at begrunde udvidelsen, siger Kristian Thulesen Dahl til AVISEN.

Han påpeger også, at dansk erhvervsliv er mangfoldigt og består af virksomheder med mange forskellige behov og interesser, som ikke nødvendigvis bliver opfyldt ved at koncentrere indsatsen og ressourcerne på Aarhus Havn alene. Det danske erhvervsliv agerer nationalt og internationalt med lokationer i hele Danmark. Et Danmark, hvor de forskellige regioner hver især har unikke krav og ønsker, der ikke kan tilgodeses ved at fokusere ensidigt på en enkelt havn i Danmark. Derfor er analysen fra Dansk Industri forfejlet.

– Dansk erhvervsliv er et meget vidt begreb. I dag erhvervslivet placeret i hele Danmark med forskellige behov og interesser. Det, der går galt, når man vil tackle spørgsmålet om Aarhus Havns udvidelse er, at man sætter udvidelsen til at være lig med hele dansk erhvervslivs interesser. Det er forkert. Ser man på den store, dygtige havn i Fredericia eller på det nordjyske erhvervsliv i Aalborg Havn, så har erhvervslivet i de byer og områder andre behov, der ikke involverer Aarhus Havn. Jeg mener derfor, at man går galt i byen med de udtalelser. Min kritik er derfor todelt, siger Kristian Thulesen Dahl.

Den tidligere toppolitiker, nuværende administrerende direktør for Aalborg Havn, forstår slet intet af, at Dansk Industri ville have Christiansborg på banen efter havnen i Aarhus fik nej til at udvide. I hans øjne kan man på ingen måde drive havne i kommunerne, hvor man styrer direkte forbi det lokale selvstyre og ejerne. Det vil give uro i årtier, og ikke være til gavn for nogle af parterne.

– Dansk erhvervsliv er et bredt begreb i forhold til Aarhus Havn, og når vi driver havne, uanset om det er Fredericia, Aalborg eller Aarhus, så gør vi det sammen med ejerne og kommunerne, vi er placeret i. Dansk Industris ønske efter, at man satte udvidelsen på pause, var at bede Christiansborg byde ind, men vi kan ikke drive havne, hvor vi træffer beslutninger, der strider imod vores ejere. Vi skal være i samklang med lokale interesser, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

Ikke plads til strigheder

Thulesen Dahl understreger derfor vigtigheden af et tæt og harmonisk samarbejde mellem befolkningen og erhvervslivet. Han fremhæver, at det kun er gennem denne samklang, at man kan opnå succes og fremdrift. Det er afgørende, at der ikke opstår en evig strid mellem parterne i en by, siger havnedirektøren fra Aalborg:

– Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvordan befolkning og erhvervsliv kan arbejde tæt sammen. Vi lykkes kun med samklang, vi har ikke plads til at være i evig strid med hinanden. Jeg har ikke blandet mig i Aarhus’ udvidelse. Jeg er blevet spurgt om den udvidelse mange gange, men jeg har ikke svaret på emnet, da det er og var en Aarhus-beslutning. Her vil kommunen sætte udvidelsen på pause. Så kan det ikke nytte noget at tvinge dem til en udvidelse, de ikke selv har vedtaget. Det vil give en evig strid mellem lokalsamfundet og virksomhederne på havnen, siger Thulesen Dahl.

Han lægger dog heller ikke skjul på, at der også skal være en på gensidig respekt blandt konkurrenterne i havnesektoren. Ifølge Thulesen Dahl er det naturligt, at havnene konkurrerer med hinanden om gods og kunder, men konkurrencen bør altid være præget af respekt, og den respekt skal være der, mener Thulesen Dahl, der også i samtalen fremhæver, at selvom havne som Aarhus, Fredericia og Aalborg alle arbejder for at fremme deres egne interesser og tiltrække erhvervslivet, skal denne konkurrence ikke føre til konflikter.

– Jeg tror grundlæggende, vi respekterer hinanden. Man konkurrerer selvfølgelig. Jacob Bundsgaard, borgmesteren i Aarhus, sagde efter stoppet af udvidelsen, at det ville gå ud over Aarhus Havn. Så selvfølgelig illustrerer det, at vi konkurrerer, men vi gør det med en respekt for hinanden, da vi først og fremmest tjener erhvervslivets interesser tættest på, hvor vi selv er. I Aalborg tjener det nordjyske erhvervsliv ikke meget på det gods, der kommer fra Fredericia til Aalborg for at blive sejlet ud herfra. Det med at få mere på søen, også klimamæssigt, er der betyder mere. Jeg tror ikke, vi har problemer med at få vores bid af kagen, så derfor kan vi godt, samtidig med vi konkurrerer, have respekt for hinanden. Det Aarhus vil, er store planer, og det er så stor en udvidelse, der baseres på, at de hiver vores forretning ud af Aalborg og Fredericia og ind i Aarhus. Aalborg Havn, som containerterminal kan være svær at drive, hvis Aarhus får så meget gods. som de vil, og der går man fra en konkurrencesituation til at fjerne forretningsgrundlaget for den anden part, siger Kristian Thulesen Dahl.

Rune D. Rasmussen, CEO, ADP A/S.

Fredericia: Mere kapacitet er ikke nødvendig

Rune D. Rasmussen deler Kristian Thulesen Dahls opfattelse af, at Dansk Industris udtalelser om udvidelsen af Aarhus Havn er både forkerte og uholdbare. Han mener, at udtalelserne overser de reelle behov og den nuværende kapacitet i andre danske havne. Rasmussen fremhæver væksten i Fredericia Havn som et konkret eksempel på, hvordan eksisterende havne allerede imødekommer markedets efterspørgsel og behov.

– ADP med Fredericia Havn i spidsen har igennem flere år vækstet på vores containerterminal. Mere end 25 procent på fire år. Kunderne og rederierne ser vores vej og det samme gør de store danske kunder. Vi har et produkt markedet efterspørger nu og i fremtiden. Derfor behøves der heller ikke mere kapacitet i markedet – vi kan bruge den, vi har, forklarer Rune D. Rasmussen, der tidligere har sagt:

– Fredericia Havn og ADP A/S er klar til fremtiden. Vi har fremtidssikret os så godt, som vi kan. Vi har kapacitet og et konkurrencedygtigt produkt indenfor det, vi tilbyder markedet, og det er det rigtige.

Læs også:

Mens Aarhus stopper op, sætter Fredericia fart på havneudvidelsen

Cheftrænerens valg blev udslagsgivende for FC Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Bagud 1-0 ved pausen i søndagens kamp mod AC Horsens havde FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, to muligheder. Han kunne skifte ud efter en halvleg med svingende kvalitet eller han kunne komme med en peptalk. Det sidste blev tilfældet, og det var den rigtige beslutning viste det sig efterfølgende.

I sæsonens første kamp i NordicBet Ligaen mødte FC Fredericia AC Horsens på Nordstern Arena i Horsens. Trods en lovende start fra hjemmeholdet AC Horsens, som førte 1-0 ved pausen, vendte FC Fredericia kampen i anden halvleg og sikrede sig en imponerende 3-1 sejr.

AC Horsens havde store forventninger til kampen med deres nye cheftræner Martin Retov og flere markante spillerforstærkninger, herunder Marvin Egho og Sebastian Pingel. Deres offensiv startede stærkt, og efter kun seks minutter måtte FC Fredericias målmand Mattias Lamhauge trække en redning frem for at afværge et skud fra Marinus Larsen. I det 18. minut viste FC Fredericia dog deres farlighed, da Agon Mucolli fik en stor chance, som AC Horsens’ målmand Matej Delac ligeledes parerede.

https://www.fksslamson.dk/

Med ti minutter tilbage af første halvleg bragte Marinus Larsen AC Horsens foran 1-0 efter et godt forarbejde af Egho og Pingel. Dette gav hjemmeholdet fornyet energi og selvtillid, og de fortsatte med at presse FC Fredericia, som dog formåede at holde dem fra at udbygge føringen yderligere inden pausen.

I anden halvleg ændrede kampen sig drastisk. Allerede efter 49 minutter udlignede Asbjørn Bøndergaard for FC Fredericia med en flot solopræstation, hvor han oversprintede AC Horsens’ forsvar og sendte bolden sikkert i mål. Seks minutter senere tog FC Fredericia føringen, da Jonathan Lindekilde scorede til 2-1 efter en præcis aflevering fra Anders Dahl.

FC Fredericia fortsatte med at dominere spillet, og selvom AC Horsens forsøgte at komme tilbage med flere udskiftninger, kunne de ikke bryde igennem Fredericias forsvar. Med cirka 20 minutter igen foretog FC Fredericia deres egne taktiske udskiftninger, som yderligere styrkede deres kontrol over kampen. Gustav Marcussen cementerede sejren med et mål til 3-1 otte minutter før tid, hvor han udnyttede en hurtig omstilling til at score til kampens slutresultat.

Foto: Mphoto

Udligning løftede FC Fredericia

FC Fredericia åbnede sæsonen i NordicBet Ligaen med en imponerende 3-1 sejr over AC Horsens, på trods af en usikker start og syv nye spillere i startopstillingen. Cheftræner Michael Hansen udtrykkere sin tilfredshed med holdets præstation og fremhævede vigtigheden af nøgleøjeblikke i kampen. Sejren kom med en oprykningskandidat, der har spenderet mange penge på nye spillere.

– Det er det, man kan ønske sig, når man ikke ved, hvor ens niveau er, og man heller ikke ved, hvor modstanderen er. Vi bragte syv nye spillere ind fra start. Spillerne lærte meget, især de første 20 minutter, da vi var for dårlige og blev bedre og bedre uden at være helt fantastiske, siger Michael Hansen.

Hansen understreger vigtigheden af Asbjørn Bøndergaards udligningsmål, som kom kort efter pausen, og som markerede et afgørende vendepunkt i kampen. Målet blev scoret blot få minutter inde i anden halvleg og ændrede hele dynamikken på banen. Bøndergaard viste en imponerende evne til at udnytte en mulighed, hvor han oversprintede AC Horsens’ forsvar og stod alene med målmanden. Med koldblodighed sendte han bolden sikkert i nettet, hvilket ikke kun bragte balance i stillingen, men også gav FC Fredericia et mentalt boost.

– Målet til 1-1 løftede os, og der var vi dygtige efterfølgende og kunne have lavet mange mål. Vi talte om i pausen, at vi havde haft 2-3 store chancer. Derfor var 1-1 målet vigtigt, da det løsnede alle nerverne, forklarer Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Selvom AC Horsens havde startet kampen stærkt og førte ved pausen, var Hansen klar over, at holdet skulle finde en måde at vende kampen på, hvis de skulle have en chance for at få et positivt resultat. AC Horsens kom hurtigt ud af starthullerne og viste deres intentioner med en aggressiv og offensiv tilgang, der resulterede i flere farlige chancer og til sidst en scoring, som sendte dem i front. FC Fredericia havde haft svært ved at matche hjemmeholdets intensitet i begyndelsen af kampen, og de gik til pause med en 1-0 føring til AC Horsens.

Hansen var dog opmærksom på, at pausen gav en mulighed for at omgruppere og justere taktikken. Han vidste, at det var essentielt at bevare roen og fokusere på at udnytte de chancer, de havde haft i første halvleg, samt at rette op på de fejl, der blev begået.

– Jeg havde forudset, at det hold, der kom foran, ville få det nemmere, da man ikke vidste, hvordan man ville bygge en anden halvleg op, hvis man kom bagud. Det gjorde vi dog. Vi var frustrerede og tænkte, hvad vi kunne gøre. Jeg overvejede indskiftninger eller en peptalk. Jeg tog peptalken og gav de startende 11 chancen igen, fortæller Michael Hansen.

Hansen var også overrasket over holdets evne til at skabe mange chancer gennem kampen. På trods af de mange nye spillere og den usikre start viste FC Fredericia en bemærkelsesværdig offensiv styrke.

– Jeg er overrasket over, vi kan lave så mange chancer, som vi gjorde. Jeg er ikke overrasket over, vi er med boldmæssigt, men det er to nye hold og nye trænerbænke. Jeg er den eneste, der er her stadigvæk af de to holds trænere. Det er en stor sejr for os, slutter Michael Hansen.

Næste gang Michael Hansens mandskab skal i aktion er på lørdag på hjemmebane mod Vendsyssel.

Vejle-bomber kan være på vej videre

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Sidste sæsons Superliga-topscorer, German Onugkha, kan være på vej videre i karrieren. Vejles direktør Henrik Tønder bekræfter, at han er til salg til den rette pris.

Da Vejle søndag tabte 3-2 til Randers, var Onugkha igen på pletten med en flot præstation. Den russisk-nigerianske angriber viste igen sin skarphed foran mål med to scoringer Onugkhas mål ikke nok til at sikre point til klubben fra Nørreskoven.

På trods af Onugkhas imponerende præstationer på banen, er det usikkert, om hans fremtid ligger i Vejle. Med hans stigende form og målscoringsfrekvens kunne større klubber snart vise interesse i hans talent. Spekulationerne om hans mulige transfer stiger, og både fans og klubledelsen venter spændt på at se, om de kan holde på deres stjerneangriber eller om han vil fortsætte sin karriere andetsteds.

Der er formentlig stor interesse for den målfarlige angriber fra andre klubber, og det er noget, som Vejles administrerende direktør, Henrik Tønder, har noteret sig. Tønder har fulgt Onugkhas udvikling nøje og er klar over, at hans præstationer på banen ikke er gået ubemærket hen.

Med Onugkhas imponerende evne til at finde nettet er det kun naturligt, at større klubber, både nationalt og internationalt, vil rette blikket mod ham. Tønder er derfor i en situation, hvor han skal balancere mellem at sikre klubbens fremtidige sportslige succes og at tage hensyn til de økonomiske muligheder, som et salg af en så god spiller kan medføre.

– German Onugkha er til salg. Det er klart, at når du er topscorer i Superligaen, har du en markedsværdi. Vi er en fodboldklub, der lever af at sælge spillere, så hvis tingene passer sammen, skal German videre, siger Tønder til TV2 Sport.

Efter kampen var hovedpersonen dog ikke særlig snaksagelig omkring fremtiden. Onugkha virkede tilbageholdende og undveg spørgsmål om potentielle klubskifter og sin fremtidige karriere. I stedet valgte han at fokusere på kampen og holdets præstationer.

Denne tilbageholdenhed fra Onugkha kan tolkes på flere måder. Det kan være et tegn på, at forhandlinger med andre klubber er i gang, eller at han simpelthen ønsker at koncentrere sig om sin nuværende sæson uden at lade sig distrahere af spekulationer. For både fans og medier skaber hans tavshed dog kun yderligere spænding og spekulationer om, hvad fremtiden vil bringe.

– Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Lige nu er jeg Vejle-spiller, så jeg fokuserer bare på næste kamp. Vi må se, hvad der sker i fremtiden, forklarer Onugkha til Bold.

28-årig German Onugkha er noteret for 68 kampe i Vejle Boldklub med 28 mål til følge.

Klimafolkemødet 2024 handler om konkrete handlinger og gøre det sammen

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

AVISEN havde den 2. juli 2024 besøg på STATIONEN af Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd. Det blev til en længere samtale mellem borgmesteren og Uffe Steiner Jensen samt Erik Schwensen om dette års Klimafolkemøde i Middelfart, som løber af stablen den 29. – 31. august 2024. Du kan se og lytte til hele interviewet nedenfor.

For borgmester Johannes Lundsfryd bliver de to vigtigste temaer på dette års Klimafolkemøde at lave konkrete handlinger og gøre det sammen. Noget af det, der virkelig gør en forskel, er fælles adfærd, og det er nødvendigt, for der er noget, der er helt skævt med vores klima.

Det er vigtigt at tale sammen om klimaet og skabe konkrete klimahandlinger. Samtaler, der forpligter os til at gøre noget. Borgmesteren regner med, at det lykkes at samle 40.000 mennesker til Klimafolkemødet i Middelfart, så det bliver Danmarks største samtale om klimaet og forhåbentlig også noget, der kan skubbe til konkrete klimahandlinger, siger Johannes Lundsfryd.

Det blev en samtale om, hvilke resultater borgmesteren forventer af Klimafolkemødet, om at holde fokus på klimatiltag i forhold til virksomhedernes kerneforretning, og der hvor vi selv kan gøre en forskel. Herunder klimamæssige tillægsprodukter, som med fordel kan supplere kerneforretningen. Det drejer sig om at inspirere hinanden ned gennem værdikæderne. Vi skal genopfinde os selv, siger borgmesteren, og han bruger billedet af, at den grønne omstilling er som at renovere et hus, hvor huset er samfundet, og fundamentet er olie og gas, som skal udskiftes, mens huset (samfundet) kan fortsætte med at fungere på en ordentlig og økonomisk forsvarlig måde. Samtalen kom også ind på Klimafolkemødernes udvikling over tid, de fremadrettede ambitioner, mediernes fremtidige rolle og tilgang til klimadebatten, det enkelte menneskes ansvar, behovet for kollektive handlinger, borgerinddragelse, politikernes ansvar for at gå forrest, betydningen af samtaler mellem mennesker, og det nye internationale spor på dette års Klimafolkemøde i Middelfart.

Du kan se og lytte til hele interviewet med borgmester Johannes Lundsfryd nedenfor.

Som dug for solen forsvandt hængekøje-problem

Af
Andreas Andreassen
-
0

Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden.

Efter en markant nedjustering af danskernes forventede antal børn i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne. Danskerne vil ifølge Danmarks Statistik få færre børn i de kommende år end tidligere forventet, og den lavere fertilitet påvirker de offentlige finanser positivt.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, der blev udgivet i juni, og data fra Finansministeriet. I 2040 vil der ifølge Danmarks Statistik være over 100.000 færre børn sammenlignet med forrige fremskrivning fra 2023.

Analysen fra AE viser, at det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets langsigtede fremskrivninger. Dermed vil den strukturelle saldo ikke længere overskride budgetlovens underskudsgrænse omkring år 2040. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt for politikerne at lave politiske indgreb for at forhindre, at underskudsgrænsen bliver overskredet.

”Den nye prognose for befolkningens udvikling er ret markant. Danskere vil få langt færre børn i de kommende år end forventet, og det vil betyde, at de offentlige udgifter til for eksempel børnepasning og sundhed bliver mindre. Så der er råd til velfærden i de kommende årtier, uden at politikerne behøver at lede efter flere penge,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det handler om budgetloven og EU’s finanspagt

Underskudsgrænsen i budgetloven er den danske implementering af reglerne i Finanspagten, som er en aftale mellem EU-landene, der trådte i kraft i 2013. Ifølge budgetloven må den strukturelle saldo ikke være i underskud med mere end én procent af BNP. Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der udtrykker statens over- eller underskud på de offentlige finanser renset for konjunkturer.

I de kommende år forlader store årgange arbejdsmarkedet og får brug for pleje. Samtidig har det indtil nu set ud til, at der ville blive markant flere børn hen over de næste årtier. Den befolkningsudvikling skabte et dyk på den strukturelle saldo ned under budgetlovens underskudsgrænse.

Når man visualiserer den strukturelle saldo i de kommende år i en graf, ligner grafen en hængekøje. Derfor kaldes dykket ned under budgetgrænsen ”hængekøjeproblemet”.

Med den opdaterede fremskrivning fra Danmarks Statistik er der stadig en hængekøje – men ikke i en grad, så den dykker ned under budgetlovens underskudsgrænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb for at leve op til budgetloven.

Analysens hovedkonklusioner

Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 indeholder en markant nedjustering af fertiliteten i forhold til prognosen for 2023. Den langsigtede fertilitet nedjusteres således fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde. Lavere børnetal reducerer udgiftsbehovet til for eksempel børnepasning, hvilket forbedrer de offentlige finanser i de kommende årtier.

AE skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.

Ny befolkningsprognose fjerner hængekøjeproblemet

Danmarks Statistik har offentliggjort en ny befolkningsprognose, der markant nedjusterer den forventede fertilitet. Den langsigtede fertilitet nedjusteres fra ca. 1,9 til ca. 1,7 børn pr. kvinde. Samtidig konvergerer den kortsigtede fertilitet, som i øjeblikket er omkring 1,5 børn pr. kvinde, langsommere mod det langsigtede niveau end hidtil forudsat.

I den opdaterede fremskrivning betyder det, at der i 2040 vil være mere end 100.000 færre børn sammenlignet med fremskrivningen for 2023. Det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets fremskrivninger.

Effekten på den strukturelle saldo efter 2030 er baseret på interpolation af marginalvirkningerne på den offentlige saldo, som er opgjort i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 14. marts 2024.

I Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 nedjusteres den langsigtede fertilitet for kvinder med dansk oprindelse til 1,75 børn pr. kvinde, mens gennemsnittet for alle kvinder falder til ca. 1,7 børn pr. kvinde.

Derudover er den kortsigtede fertilitet lavere end den langsigtede. I den nye befolkningsfremskrivning indfases den langsigtede fertilitet over en periode på ca. 15 år, mens indfasningen i den gamle fremskrivning, som FIU-svaret på spm. nr. 179 er baseret på, var væsentligt kortere.

Med den opdaterede fremskrivning af den strukturelle saldo er denne ”hængekøje” ikke længere i strid med budgetlovens grænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, f.eks. højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.

Stigende antal ældre i Fredericia kræver handling

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune står over for en betydelig stigning i antallet af ældre borgere over 80 år frem mod 2035. For at imødegå denne udfordring har formanden for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen (A), præsenteret flere initiativer og planer for at sikre tilstrækkelig pleje og støtte til kommunens ældre.

Danmarks befolkning over 80 år forventes at stige med 45 procent inden for de næste 10 år, svarende til 144.000 flere ældre personer. Mange af disse vil have brug for hjælp og støtte fra den kommunale ældrepleje. Dette skaber betydelige udfordringer for flere kommuner, herunder Fredericia. For Fredericia specifikt forventes en stigning på 42 procent i antallet af ældre over 80 år, hvilket betyder, at kommunen i 2035 vil have 4.395 ældre borgere, en stigning fra de nuværende 3.101.

– Vi følger området meget tæt, især hvad angår borgere over 80 år. Vi garanterer en plejehjemsplads inden for to måneder, og vi har ingen problemer med at opfylde dette løfte. Vi er bevidste om behovet for at bygge et nyt plejehjem og har en prognose for antallet af borgere. De tal skal vi følge op på, siger Søren Larsen.

I takt med den stigende ældrebefolkning står Fredericia Kommune over for udfordringen med at sikre tilstrækkelig pleje og støtte. For at håndtere denne udvikling fremhæver formanden for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen, et afgørende fokusområde: nedbringelse af sygefraværet blandt kommunens ansatte.

– Det vigtigste skridt, vi skal tage, er at nedbringe sygefraværet. Vi skal ned under landsgennemsnittet, hvilket vil frigive hænder og spare vikarudgifter, forklarer Larsen.

Hvordan skal nyt plejehjem drives?

Når det kommer til driftformen for det nye plejehjem, er der endnu ingen beslutning truffet af Fredericia Kommune. Der er flere muligheder, der skal overvejes nøje, før en endelig beslutning kan tages.

– Vi har ikke besluttet, om kommunen skal drive det nye plejehjem, eller om vi skal involvere fonde. Det er noget, vi skal undersøge nærmere. Men som det er nu, så er det svært for kommunen at finansiere, så det er noget vi skal se nærmere på, siger Søren Larsen

Udvalgsformanden peger også på vigtigheden af at undersøge nye muligheder og teknologiske løsninger for at forbedre plejen af de ældre borgere i Fredericia. Han understreger, at der er mange innovative tilgange, der kan overvejes for at optimere plejeindsatsen og frigøre ressourcer til mere personlig omsorg. Dette er nødvendigt for at kunne håndtere den stigende ældrebefolkning og sikre, at alle borgere får den bedst mulige pleje:

– Vi har ikke taget hul på det endnu. Vi skal se, hvad der er af muligheder på området. Hjemmeplejen fører tilsyn med dem, der ligger derhjemme. Man kunne med fordel bruge teknologi til at give alarmer, når man bevæger sig ud af sengen, eksempelvis ligesom vi bruger robotstøvsugere. Vi skal nemlig frigive hænder til personlig pleje, da vi ikke har nok ressourcer, fortæller Larsen.

Efteruddannelse er vigtig

Søren Larsen understreger også vigtigheden af efteruddannelse og medarbejderinddragelse som centrale elementer i at forbedre ældreplejen i Fredericia. Han har taget initiativ til at undersøge forskellige uddannelsesmuligheder for at sikre, at personalet er bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer:

– Jeg har bedt vores medarbejdere undersøge mulighederne for efteruddannelse. Vi kigger blandt andet på EDEN-alternative, som vi i øjeblikket er ved at implementere, på plejehjemmene, og ser om vi kan bruge noget af det i forbindelse med efteruddannelse af hjemmeplejen. Det er vigtigt at følge op på sygefraværet og tilbyde relevant efteruddannelse samt give medarbejderne indflydelse på vagtplanerne, siger Søren Larsen.

Søren Larsen fremhæver også behovet for at fokusere på medarbejdernes trivsel og inddragelse i beslutningsprocesser for at styrke ældreplejen i Fredericia. Han understreger, at en afbalanceret tilgang er nødvendig for at opnå de bedste resultater:

– Det er blandt andet med at følge op på sygefraværet og hvad man tilbyder af efteruddannelse og give medarbejderne indflydelse på vagtplanerne. Det er noget jeg selv tror meget på, da vi har dygtige medarbejdere derude, som godt kan håndtere det, slutter Søren Larsen.

FOA mener målrettet indsats er nødvendig

Ifølge FOA kræver de store kommunale forskelle i stigningen af antallet af ældre en målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Det er nødvendigt at reducere unødigt bureaukrati og frigøre personalets faglighed for at kunne levere den nødvendige hjælp og pleje til det stigende antal ældre borgere. Hvis politikerne ikke handler nu, risikerer det danske velfærdssamfund at stå i en situation, hvor man ikke kan leve op til de velfærdsforpligtelser over for de ældre, som skolebørnene flaskes op med.

Fredericia Kommune står derfor over for en stor udfordring, men med de rette strategier og initiativer kan kommunen sikre, at fremtidens ældrepleje bliver bæredygtig og effektiv. Ved at fokusere på sygefravær, efteruddannelse, teknologiske løsninger og inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocesserne kan Fredericia skabe en robust ældrepleje, der imødekommer de kommende års stigende behov.

Store kommunale forskelle i antallet af ældre kræver handling

Hassing: Forebyggelse og personlig pleje i ældreplejen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune står over for en markant stigning i antallet af ældre borgere over 80 år, med en forventet stigning på 42 procent frem mod 2035. Denne udvikling kræver en omfattende og målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), deler sine tanker og strategier for at håndtere denne demografiske udfordring gennem en række initiativer og planer.

Kirsten Hassing understreger vigtigheden af forebyggende tiltag for at sikre, at de ældre borgere kan forblive sunde og selvhjulpne så længe som muligt. Hun mener, at en proaktiv tilgang til ældreplejen ikke kun forbedrer livskvaliteten for de ældre, men også reducerer behovet for mere intensiv og kostbar pleje på længere sigt. Hassing fremhæver, at forebyggende tiltag kan omfatte regelmæssige sundhedstjek, tidlige interventioner ved tegn på sundhedsproblemer, og generel rådgivning om en sund livsstil.

– Vi gør klogt i at møde de ældre og sørge for at have forebyggende tiltag. Samtaler på forhånd er godt. Det er billigere, hvis man forebygger, at ældre bliver alvorligt syge og har brug for hjælp. Hvis vi skal rumme det hele, så skal vi fokusere mere på de forebyggende tiltag, så vi kan håndtere de flere ældre. Vi skal møde dem så hurtigt som muligt, så de afhjælpes. Vi skal ikke gøre det samme som for år tilbage, men vi skal se, hvordan vi kan sikre, at folk har det bedst muligt, længst muligt. Det vil betyde, at vi skal øge vores tidlige indsats og lave tiltag, så folk kan være friske og raske og klare sig selv længst muligt med så lidt hjælp fra kommunen som muligt,” forklarer hun.

Nye plejehjem og driftformer

Etableringen af nye plejehjem er en vigtig del af planlægningen i Fredericia, især i lyset af den forventede stigning i antallet af ældre borgere. Kirsten Hassing påpeger nødvendigheden af at finde nye måder at drive plejehjem på for at kunne imødekomme fremtidens krav og sikre, at de ældre får den bedst mulige pleje. Hun fremhæver, at det er essentielt at tænke innovativt og overveje forskellige driftsmodeller, der kan forbedre effektiviteten og kvaliteten af plejen.

– Vi ser gerne, at når man kigger ind i et nyt plejehjem, at det er privat eller nogen bygger det og drifter bygningen, og kommunen kan leje sig ind. Der er lange udsigter til, at vi kan bygge et kommunalt plejehjem, så vi skal i gang med at tale med nogle fonde og se, hvad der er muligt, for at nogen bygger for os. Det koster selvfølgelig i drift, men nogle af de plejehjem, der ikke er tidssvarende, kan man måske nedlægge for at få et andet og bedre. Store plejehjem kan dog også blive for store, så man skal kigge på mange pladser, men det skal bygges, så det for den enkelte borger virker, siger hun.

Selvom teknologi kan spille en væsentlig rolle i fremtidens ældrepleje, advarer Kirsten Hassing mod at tro, at teknologi kan løse alle problemer. Hun understreger, at selvom teknologiske løsninger som robotstøvsugere, alarmer og overvågningssystemer kan lette arbejdsbyrden og øge effektiviteten i visse opgaver, kan de aldrig helt erstatte den menneskelige kontakt og omsorg, som er afgørende for de ældres trivsel og velbefindende.

– Teknologien kommer og buldrer derudaf. Det vil være naivt at tro, at teknologien kan løse alt. Der er også menneskelig kontakt, der gør, at man kan sige til andre i byrådet, at dette budget skal indføre støvsugere, og så kommer man færre gange ud til de ældre. Ved at komme færre gange, så smuldrer det forebyggende, hvor man ser, om den ældre bliver dårlig eller dehydreret, når det bliver varmt. Så kan den ældre blive meget syg. Det er til gene for den ældre, men det koster også kommunen i den sidste ende. Det bliver sværere at forebygge og sværere at se, hvad man kan gøre. Det er en skrue uden ende. Et serviceniveau handler også om det sociale, og det er dem, der kommer hos de ældre, med til også. Det med at tro, at teknologi kan afløse, at man også er der fysisk, tror jeg ikke på, men vi skal gøre noget andet med tiden, og med tiden kommer der generationer, som også har vænnet sig til teknologien, forklarer Hassing.

Arbejdsforhold og medarbejderansvar

For at sikre en effektiv pleje fremhæver Hassing behovet for gode arbejdsforhold og ansvar til medarbejderne. Hun understreger, at det er afgørende at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og støttede, da dette i høj grad påvirker deres evne til at levere pleje af høj kvalitet.

– Der kører en proces i øjeblikket. Der er nogen, der har henvendt sig om, at de mangler hænder og bliver stresset af det. Man skal ikke spare for meget på medarbejderne, så det bliver stressende for dem, der er der, så vi skal sørge for at have gode teams, så folk når det, de skal. Folk skal have mere ansvar, for eksempel selvkørende teams. Vi har dygtige medarbejdere derude, som godt kan finde ud af selv at gøre noget, de vil, så de optimerer selv, siger Hassing.

Hassing understreger også vigtigheden af løbende opfølgning og tilpasning af budgetterne for at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt. Hun mener, at en dynamisk tilgang til budgettering er nødvendig for at kunne reagere hurtigt og effektivt på de ændrede behov og udfordringer, som ældreplejen står over for.

– Vi får løbende præsenteret prognoserne i Senior- og Socialudvalget. Så vi ser behovet, og vi taler om et nyt plejehjem. Det er på dagsordenen. Vi har et kraftigt ønske om et friplejehjem, og det har vi altid haft i Det Konservative Folkeparti. Det skal besluttes politisk, men vores tilgang er, at vi skal have et friplejehjem. Vi skal se på finansieringen, men jeg har siddet som formand for Fremtidens Skole og har lukket ned for det kommissorium, og det kan også være noget af det fysiske, vi kigger på med plejehjem efter sommerferien. Jeg har et ønske, ud fra de tal der er kommet nu, om en opfølgning på det efter sommerferien, siger Kirsten Hassing.

Næstformanden påpeger også vigtigheden af at finde en balance mellem teknologi og menneskelig kontakt i plejen. Hassing mener, at mens teknologiske hjælpemidler kan øge effektiviteten og lette arbejdsbyrden, er det afgørende, at de ikke erstatter den personlige interaktion, som er så vigtig for de ældres trivsel.

– Én ting er at følge udviklingen, men vi skal se behovet. Vi skal se, hvad de har brug for hjælp til. Jeg har set det overordnede, men jeg vil være klogere udover bare antallet. Jeg vil se, hvad de ældre har brug for. Vi taler rehabilitering tit, og det er fint at have på dagsordenen, at vi vil have de ældre skal klare sig længst muligt. Det er relevant at forholde sig til, hvilket behov de ældre får og efterspørger i øvrigt. Det er mindst lige så vigtigt, når man taler antallet af boliger, forklarer hun.

Opfølgning på vikarforbrug og serviceniveau

Kirsten Hassing Nielsen adresserer også udfordringerne med vikarforbruget og betydningen af stabile teams i ældreplejen. Hun fremhæver, hvordan faste teams kan skabe en mere stabil og effektiv arbejdsstruktur, hvilket i sidste ende gavner både medarbejderne og de ældre borgere:

– Sandheden om vikarforbruget er, at vi ikke er faldet synderligt. Der er stadigvæk noget at hente, har jeg en forventning om. Der er nogle steder i kommunen, som er meget gode til det, men der er andre, som stadig har udfordringer. Jeg har været ude at rose det med, at vi har faste teams, da vi på den lange bane kan få gevinst. Det gavner både den ældre og arbejdsmiljøet. Det giver faste kollegaer, og desto bedre bliver arbejdsmiljøet, og dermed minimerer man formentlig sygefraværet og højner arbejdsmiljøet. Det skal vi virkelig satse på, men det er en ledelsesopgave, afslutter Hassing.

Med disse indsatser og en kombination af forebyggelse, innovative plejehjemsløsninger, teknologisk integration og forbedrede arbejdsforhold håber Kirsten Hassing at kunne imødekomme de kommende års udfordringer og sikre, at de ældre borgere får den pleje og omsorg, de skal have ifølge hende.

Store kommunale forskelle i antallet af ældre kræver handling
1...109110111...181Side 110 af 181
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER