Regeringen præsenterer i dag en køreplan for energieffektivitet, der er en afgørende brik i det store energipuslespil. Dansk Erhverv roser ministeren for en moderne tilgang til energieffektivisering, men påpeger, at der mangler højere ambitioner og konkrete initiativer for et mere energieffektivt Danmark.
Regeringen har i dag præsenteret sin køreplan for energieffektivitet, som sætter rammerne for den danske energieffektiviseringsindsats.
Dansk Erhverv havde gerne set en mere ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet end der lægges op til, men bifalder lovningen på, at regeringen efter sommerferien vil indkalde branchen til dialog om bygningsdirektivet.
– Energieffektivisering er en afgørende brik i det energipuslespil, der skal lægges for at omstille os væk fra Putins gas. Derfor er det godt, at ministeren med den nye rammesætning nu tillægger sig en moderne tilgang til energieffektivisering, hvor der også er fokus på digitalisering og ikke mindst elektrificering, så vi udnytter den rivende udvikling i energieffektiv teknologi, siger Ulrich Bang, der er underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, og fortsætter:
– Vi er også rigtig glade for, at regeringen åbner op for at se på prisloftet på overskudsvarme, som er noget, vi har kæmpet for længe. Desværre er selve køreplanen en tynd omgang suppe, som skuffer ved fraværet af konkrete tiltag.
Dansk Erhverv kalder på konkrete initiativer
Dansk Erhverv har for nylig lanceret et fælles udspil sammen med TEKNIQ Arbejdsgiverne, der kalder på en fremsynet og moderne energieffektiviseringsindsats. Udspillet indeholder 31 konkrete anbefalinger til, hvordan vi får et mere grønt, fleksibelt og effektivt energiforbrug. Det gælder f.eks. anbefalinger til, hvordan vi får et mere fleksibelt energiforbrug og sat mere grøn strøm til danske virksomheder og boliger.
– Det ærgrer os, at regeringen ikke udnytter det store potentiale i et mere intelligent, digitalt og fleksibelt energiforbrug med konkrete initiativer. Danskerne behøver ikke selv stå op midt om natten for at tænde vaskemaskinen for at spare penge. Vi kan spare 10 pct. af bygningers energiforbrug blot ved at bruge data og digitalisering til f.eks. at justere varmepumpen, når strømmen er billigst og grønnest. Vi håber snart at se større ambitioner og konkret handling for et klogere energiforbrug i Danmark, der har et stort potentiale, men som alt for længe har været politisk underprioriteret, siger Ulrich Bang, underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.
14 unge trafikanter mellem 18 og 24 år mistede livet i trafikken i 2023, viser Vejdirektoratets nye rapport ”Trafikulykker for året 2023”. Det er det laveste antal i den tid, der er ført statistik over dræbte i trafikken.
Sidste år var der usædvanligt få unge mellem 18 og 24 år blandt de trafikdræbte. Faktisk er det aldrig sket før, at så få i denne aldersgruppe er blevet dræbt i trafikken. Det fremgår af Vejdirektoratets rapport ”Trafikulykker for året 2023”, som netop er udkommet.
14 ud af de i alt 162 personer, der mistede livet i trafikken i 2023, var mellem 18 og 24 år. Dette er det laveste antal, der er registreret i den tid, der er ført statistik over dræbte i trafikken.
– Det er meget glædeligt, at ulykkestallene fortsat er så lave, og det er ikke mindst glædeligt at se, at antallet af dræbte blandt de 18-24-årige nu er faldet til et historisk lavt niveau. Derfor er det også vigtigt, at vi fastholder arbejdet med trafiksikkerhed på alle niveauer, siger transportminister Thomas Danielsen.
Aldersgruppen udgjorde tidligere en langt større andel af de trafikdræbte. Til sammenligning var der 31 unge mellem 18 og 24 år, der mistede livet i trafikken i 2016. At de unge voksne historisk set har været involveret i en stor del af de årlige trafikulykker, kan der især være to forklaringer på.
– Unge mellem 18 og 24 år mangler stadig rutine i trafikken, og de udviser generelt mere risikovillig adfærd. De to ting har traditionelt været en giftig cocktail. Derfor er det også positivt, at der er sket et fald i antallet af trafikdræbte. Det skyldes især, at der er færre, der bliver dræbt i eneulykker og i personbiler, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen.
Unge er stadig overrepræsenterede i ulykkestallene
De 18-24-årige kom generelt mindre til skade i trafikken, end det har været tilfældet i de tidligere år. 14 dræbte og 365 tilskadekomne i 2023 er samlet set 25 procent færre end gennemsnittet for de foregående fem år, hvor der i gennemsnit var 20 dræbte og 484 tilskadekomne. Antallet af indbyggere i aldersgruppen 18-24 år i Danmark har i samme periode været stabilt.
Det rykker dog ikke ved, at de 18-24-årige stadig er overrepræsenterede i de seneste ulykkestal, hvor de udgør 14 procent af de tilskadekomne i 2023, men blot 9 procent af befolkningen.
– Unge mellem 18 og 24 år bliver stadig involveret i for mange ulykker, selvom vi nu ser en tendens til, at færre af dem kommer til skade. Forhåbentlig ser vi næste år tendensen brede sig, så endnu færre unge mellem 18 og 24 år generelt kommer til skade, når de færdes i trafikken, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Trods mere trafik kommer færre til skade
Vejdirektoratets rapport ”Trafikulykker for året 2023” beskriver også, hvordan 2023 blev året med flest kørte kilometer på de danske veje nogensinde. Men som rapporten viser, ser denne stigning i trafikken ikke ud til at afspejle sig i det årlige antal af trafikdræbte og tilskadekomne for året.
De 162 personer, der mistede livet i trafikken sidste år, er nemlig på niveau med gennemsnittet for de fem foregående år, hvor der gennemsnitligt var 163 trafikdræbte om året. Samtidig kom 2.616 personer til skade i trafikken, hvilket er 10 procent færre end i perioden 2018-2022.
De tilskadekomne i 2023 fordeler sig på 1.680 alvorligt tilskadekomne og 936 lettere tilskadekomne. Det samlede fald i antal tilskadekomne skyldes primært et markant lavere antal af lettere tilskadekomne.
Fortsat lavere hastighed
I de senere år har en række specielle begivenheder sat deres præg på ulykkesbilledet i Danmark. I 2020 og 2021 faldt trafikken nemlig markant på grund af restriktionerne under Covid-19-pandemien, og i 2022, som var et år præget af høj inflation og høje brændstofpriser, faldt hastighederne på vejene.
Og selvom inflationen og brændstofpriserne siden er faldet igen, så hænger de lavere hastigheder ved.
– Vi ved, at der er en sammenhæng mellem gennemsnitshastigheder og antallet af personskader i trafikken. Når hastigheden falder, er der færre, der kommer til skade. Derfor kan den lavere hastighed også være en del af forklaringen på, at antallet af tilskadekomne i 2023 var på et rekordlavt niveau, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Vejdirektoratet vil i den kommende tid undersøge nærmere, hvad der motiverer bilisterne til at sænke hastigheden.
Sikkerhed i top på motorveje
Særligt bag rattet og på passagersæderne af en bil mærker trafikanterne den positive udvikling i trafiksikkerheden.
I 2023 var der 64 dræbte og 972 tilskadekomne, som enten var førere eller passagerer i en personbil. Det er samlet set det laveste antal i den tid, der er ført statistik over dræbte og tilskadekomne.
Udover de lavere hastigheder på vejene kan denne udvikling bl.a. også hænge sammen med, at bilerne er blevet mere sikre at køre i, og at vejene er blevet mere sikre at køre på.
Sikkerheden er generelt højest, når bilerne færdes på motorvejene, hvor 9 personer mistede livet, og 161 kom til skade i 2023. Det er det laveste antal dræbte og tilskadekomne på motorveje, der er registreret i nyere tid.
Så selvom 35 procent af al trafik sidste år foregik på motorvejene, var det blot 5 procent af ulykkerne med personskade, der fandt sted dér. Derfor er motorveje statistisk set stadigvæk den mest sikre vejtype at færdes på.
Status quo for cyklister og fodgængere
Tallene i den nye rapport fra Vejdirektoratet viser, at det siden 2013 er blevet markant mere sikkert at være bilist. I den samme 10-årige periode har det dog vist sig sværere at knække kurven over antal dræbte og tilskadekomne cyklister og fodgængere, for udviklingen for cyklister og fodgængere er stort set status quo i 2023 sammenlignet med 10 år tidligere.
30 cyklister og 32 fodgængere mistede livet i 2023, mens 817 cyklister og 373 fodgængere kom til skade i trafikken. I 2023 udgjorde de tilsammen 45 procent af alle dræbte og tilskadekomne.
Fakta om rapporten ”Trafikulykker for året 2023”
Vejdirektoratets rapport, der udkommer årligt, indeholder en statistisk beskrivelse af trafikulykker i Danmark i 2023. Statistikken er baseret på de ulykker, som politiet registrerer. Rapporten er bygget op over fire overordnede temaer: Hvad skete i trafikken, hvem blev dræbt eller kom til skade, hvordan skete ulykkerne, og hvor skete de.
Bostedet Kobbelgården 3 har været udskældt grundet flere forhold, der er blevet beskrevet af Fredericia AVISEN tidligere på året, og aktuelt er bostedet under skærpet tilsyn af Socialtilsyn Syd. Nu er der blevet offentliggjort en rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der peger på mindre problemer med patientsikkerheden på stedet.
Ved tilsynet, som Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemgået, har de vurderet 17 punkter. På to af punkterne er der anmærkninger, mens de øvrige punkter er opfyldt eller ikke er aktuelle.
– I to journaler manglede beskrivelser af vurderinger af risici. I den ene journal var vurderingen af risici ved tryksår hos en borger, der var immobil, ikke beskrevet. I en anden journal var risici forbundet med DM type 2 ikke beskrevet. Plejeenheden kunne i begge tilfælde redegøre for risici, står der i rapporten.
I et andet punkt, hvor der har været gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende aktuel pleje og behandling, opfølgning og evaluering, er der et kryds ud for ikke opfyldt.
– I en journal var der observation af en rød tå hos en borger med DM type 2. Der var fulgt op nogle dage efter, at tåen var i bedring. Efterfølgende var der flere dage uden opfølgning, ligesom der manglede dokumentation af akut kontakt til læge med henblik på vurdering og plan for behandling af tåen. Plejeenheden kunne ikke redegøre for dette, står der i rapporten.
Kommunechef: Det er noget, vi kan rette op på
Koncernchef for Social- og Beskæftigelsesområdet i Fredericia Kommune, Henriette K. Graversen, bekræfter Styrelsen for Patientsikkerheds besøg.
– Vi er ret tilfredse med tilsynet, da det kun var få ting, de påpegede. Der er noget, vi skal rette op på, og som det fremgår af rapporten, er det noget, vi kan rette op på, siger Graversen.
Ved tidligere tilsyn har der skulle handles planer til fra Henriette Graversen og hendes team. Dette tilsyn var et mere roligt et af slagsene.
– Det giver ikke anledning til bekymring for os, men selvfølgelig skal vi rette de forhold op, som er nævnt, og vi er også stadig under skærpet tilsyn frem til medio juli. Derfor er der stadig et stykke arbejde, der skal gøres dér, slår Graversen fast.
Som følge af den store kritik af Kobbelgården 3 tidligere på året, både af tidligere ansatte og pårørende samt i tilsynsrapporter, blev bostedets tidligere leder, Holger Torp, afskediget. I stedet ansatte Fredericia Kommune Maibritt Kuszon fra firmaet Komponent som midlertidig leder. Aftalen med Komponent og Kuszon udløber ved udgangen af denne måned, og pr. 1. august tiltræder en ny leder på Kobbelgården 3.
I 2024 kan Fredericia fejre 175-års jubilæum for 6. juli-festlighederne. For fredericianerne er dette en stor ting. Men situationen kan bedst opsummeres med H.M. Kong Frederiks besøg i Fredericia i forbindelse med Royal Run. Da han ankom til byen, blev han af journalister fra TV2 spurgt om, hvad han så frem til med sit besøg. Han var tilsyneladende meget ærlig, for han svarede, at han ikke rigtig kendte byen. Og hvorfor skulle han også det? På lige fod med de fleste andre danskere er Fredericia for ham på ingen måde et oplagt sted at tage hen.
De fleste ved godt, hvor Fredericia ligger. Og Middelfart. Begge provinsbyer har været forbindelsesbyer mellem Jylland og Fyn, siden mennesker ankom til landet og anlagde byerne ved Lillebælt, hvor det er smallest. Den strategiske betydning af området overgik til militære overvejelser, og Fredericia blev grundlagt som en fæstning. For snart 175 år siden var sejren ved Fredericia en national begivenhed, men med tiden forsvandt den følelse, da andre begivenheder overtog interessen. Men i Fredericia fastholdt man fejringen og markeringen. I vore dage er det en form for byfest.
Udviklingen står ikke stille. I det 20. århundrede voksede det industrielle samfund sig stort, og Fredericia blev på grund af placeringen i midten af Danmark en ærketypisk arbejderby. Fabrikker voksede frem. Det samme gjorde arbejderboligerne, der også i dag præger byens udtryk. “Indenfor og udenfor voldene” blev et begreb, der definerede fredericianerne i den moderne industrialder. De lokale arbejdspladser blev symboler på Danmarks fremdrift og initiativ. Men på nationalt plan var det jernbanen og DSB, der blev varemærket for Fredericia. For togene standsede i byen, så de rejsende kunne skifte tog. Sådan lærte flere generationer navnet Fredericia at kende.
I 2023 traf byrådet i Fredericia en skelsættende beslutning. I lyset af det moderne menneskes behov for adspredelse og oplevelse ville man sætte udviklingen af historien om Fredericia fri. Det kommunale museum blev forvandlet til en selvejende institution, der fremover skal arbejde på at udbrede fortællingen om garnisonsbyen, så H.M. Kong Frederik også vil kunne historien. Sammen med hundredtusinder af andre danskere. Med planerne om at bygge et nyt og moderne museum, der skal konkurrere med andre tilskuersucceser som Tirpitz, rykker Fredericia for første gang i en anden retning end den industrielle.
Tøjforhandleren Axel Kaufmann ApS har erkendt at have overtrådt konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Virksomheden betaler 6 millioner kroner i bøde, og to ledende medarbejdere betaler hver 120.000 kroner i bøde.
– Kaufmann og to ledende medarbejdere betaler bøder for at have deltaget i ulovlig informationsudveksling med deres leverandør, Hugo Boss. Det forhold, at leverandøren også var aktiv på samme marked, gjorde, at informationsudvekslingen var i strid med konkurrencereglerne, siger Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Tine Rønde.
Sagen understreger, at virksomheder bør udvise særlig forsigtighed, når de udveksler oplysninger med deres leverandører, især når leverandøren selv er aktiv på samme marked.
Kaufmann har betalt 6 millioner kroner for at have overtrådt konkurrenceloven ved at udveksle oplysninger om blandt andet priser med en konkurrent. Endvidere har to ledende medarbejdere fra Kaufmann hver betalt 120.000 kroner i bøde for at have medvirket til overtrædelsen.
Sagen indgår i et sagskompleks, hvor Hugo Boss ulovligt har udvekslet information med de to forhandlere Kaufmann og Ginsborg om priser, rabatter og/eller mængder ved fremtidige udsalg. Hugo Boss er leverandør til de to tøjforhandlere, men er også konkurrent, da Hugo Boss sælger Boss-produkter i egne butikker.
Hugo Boss og Kaufmann har udvekslet informationer fra januar 2014 til november 2017.
Andre dele af sagskomplekset verserer fortsat i retssystemet.
I 2020 afgjorde Konkurrencerådet, at flere tøjforhandlere, herunder Kaufmann, havde overtrådt konkurrenceloven. Siden har Konkurrenceankenævnet samt Sø- og Handelsretten stadfæstet, at informationsudvekslingen var ulovlig.
Det er National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som står for den strafferetlige forfølgelse af sagerne.
Til en ceremoni blev barndomsvennerne Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, bedre kendt som “Cykeldrengene,” kåret til årets fredericianere af Frederik den IIIs Laug. Denne hæder markerer et vigtigt øjeblik i deres liv, da de for år tilbage havde sat det som mål.
På Rådhuspladsen i Fredericia fandt årets kåring sted, hvor Frederik den IIIs Laug traditionen tro marcherede ind den 11. juni klokken 11:11 og løftede sløret for, at Cykeldrengene, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, blev kåret som årets fæstningsdrenge.
Nicklas Flenø Mikaelsen stråler af glæde, mens han reflekterer over den ære, han og hans barndomsven Emil Fammé Hansen de har modtaget. Som de nykårede årets fæstningsdrenge er de dybt berørte over anerkendelsen fra deres hjemby. “Det er sød musik i vores øre, og det er et kæmpe privilegie at kunne vinde så flot en pris i hjembyen, hvor alle minder er. Det rører os,” siger Nicklas med stolthed i stemmen.
Emil Fammé Hansen kan knap skjule sin begejstring, da han beskriver betydningen af den nyligt modtagne pris. For ham og Nicklas har det længe været en drøm at få titlen som årets fæstningsdrenge.
– Det er stort, fordi det er noget vi har talt om, fordi vi har fulgt med i prisen, og for år tilbage så Nicklas og jeg det i avisen og tænkt, at en dag skal vi have den. Så vi skulle gøre noget, og hjertet har altid banket for Fredericia. Det har altid været vigtigt for os at understrege, at vi er Fredericia-drenge, forklarer Emil.
Når Nicklas og Emil vender tilbage til Fredericia for at holde foredrag, er der en følelse af hjemkomst, der fylder dem med glæde og stolthed. Nicklas beskriver det således:
– Når vi er i Fredericia og holder foredrag, så har det været: SÅ er vi hjemme igen, venner. Det er hjemstavnen, og det betyder noget for mig. Så det gav et sug i maven, da mailen fra Frederik den IIIs Laug tikkede ind, siger han.
Nicklas svarer med et smil, da han bliver spurgt, om de vidste, hvad Frederik den IIIs Laug er:
– Vi har fundet ud af det. Det er fine traditioner og et fantastisk fællesskab, og jeg kan godt lide traditioner, og det skal bevares. I en fæstningsby som Fredericia, og at der stadig lever noget som Frederik den IIIs Laug, kan jeg kun bakke op om, siger Nicklas.
Cykeldrengene ankom, pudsigt nok, på cykler til kåringen. Foto: AVISEN
To “snotunger” fra Skjoldborgvejens Skole i fint selskab
Emil husker tydeligt, hvordan deres ambition blev tændt, da Cykeldrengene læste om tidligere vindere:
– Det var, da vi læste, at Melvin vandt den, at vi rettede kursen mod det. Vi tænkte, at det ville være fantastisk at vinde den en dag. Store navne har vundet den, og så står to snotunger fra Skjoldborgvejens Skole og har vundet den nu. Det skaber et smil på læben. Det er kæmpe stort at komme i sådan et selskab, siger Emil.’
Nicklas fortæller om, hvordan drømmen om at blive eventyrere blev født, og hvordan de på trods af tidlige udfordringer formåede at realisere denne drøm og blive kåret som årets fæstningsdrenge. For mange unge drenge er drømme om eventyr og opdagelse en del af deres barndom, men for Nicklas og Emil blev denne drøm til virkelighed gennem vedholdenhed og mod. Deres rejse startede i folkeskolen, hvor en simpel samtale med en uddannelsesvejleder satte dem på en sti, der ville føre dem rundt om jorden og ind i hjerterne på folk i deres hjemby, Fredericia.
– Det startede i folkeskolen i syvende klasse, da vi blev trukket til side af vores uddannelsesvejleder og fik det obligatoriske spørgsmål: ‘Nå drenge, hvad vil I være, når I bliver voksne?’ Emil og jeg ville være eventyrere. Der blev rystet på hovedet, og det var ikke en mulighed, da man ikke kunne uddanne sig til det. Da vi kom hjem, hang vi begge med næbbet, og min far spurgte, hvad der var galt, og så sagde vi, at vi ikke kunne blive eventyrere. Han sagde, at han kender en, der er det; nemlig Troels Kløvedal. Sådan startede det. Vi cyklede jorden rundt, talte forretningsstrategi og synliggjorde os som Cykeldrengene, og så kom Emil med idéen Alene i Vildmarken. Så tog vi afsted og vandt det, og så skulle vi tage næste skridt, siger Nicklas.
Emil viser en god portion humor, når han ser tilbage på deres rejse og de valg, de har truffet undervejs. Mens mange unge drømmer om berømmelse gennem reality-tv, valgte Emil og Nicklas en anderledes og mere udfordrende vej, som nu har ført dem til at blive kåret som årets fæstningsdrenge.
– Det havde nok ikke gået med Paradise Hotel, siger Emil med et grin, og understreger dermed, at deres succes skyldes hårdt arbejde, eventyrlyst og et ønske om at inspirere andre, fremfor at tage den mere gængse og glamourøse vej til berømmelse.
Cykeldrengene efter kåringen. foto: AVISEN
Vil gøre en forskel
Emil og Nicklas har ikke kun vundet anerkendelse gennem deres egne eventyr, men har også dedikeret sig til at inspirere og hjælpe andre. Deres arbejde handler om mere end bare personlige præstationer; det handler om at dele glæden ved eventyr og drømmenes kraft med andre, især dem, der har brug for det mest. Med deres medmenneskelige tilgang har de organiseret ture og aktiviteter, der gør en reel forskel i folks liv.
– Vi har altid brændt for at inspirere andre mennesker. Vi har taget ensomme med på sheltertur, hvor det ene foregik i Trelde-Næs, og motivationen var at træde ud og jagte drømme. Og så selvfølgelig har vi ting i støbeskeen, men vi må ikke røbe alt for meget endnu, men vi har nogen rejse. Vi kan ikke sige mere, siger Emil, med en glimt i øjet, der antyder store planer for fremtiden.
For Emil og Nicklas handler deres rejse og succes ikke kun om personlige bedrifter, men også om at gøre en positiv forskel i samfundet. De er drevet af et dybt ønske om at inspirere og hjælpe andre, og de tror på, at selv små handlinger kan føre til store forandringer.
– Vi vil hjælpe andre, blandt andet vil vi gøre Danmark til et bedre sted, og det lyder af store ord, men i Danmark har vi skabt en kultur med at pege fingre i stedet for at hjælpe hinanden og gøre noget for hinanden, siger Emil.
Emil og Nicklas’ historie går langt tilbage, og deres dybe venskab har været fundamentet for deres mange eventyr. Fra en ung alder har de delt en særlig forbindelse, der har styrket dem gennem årene og hjulpet dem med at opnå deres drømme.
– Nicklas og jeg har været bedste kammerater siden vi var fem år. Vi mødte hinanden i F’erne på en fodboldbane, og så fattede vi på samme villavej, samme folkeskole, samme ungdomsklub på Damvej. Vi var vidt forskellige mennesker, men vi har haft hinanden og udviklet os og sprunget ud i de mål, siger Emil.
Med titlen som Årets Fæstningsdrenge skriver Cykeldrengene sig ind i rækken efter blandt andet erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer, Melvin Kakooza, Anders Østergaard, Bent Jensen, Uffe Steiner Jensen og Mogens “Muggi” Jeppesen.
Lamperne sørger nærmest for at indramme områderne i Chinatown. Foto: Karsten M. Sørensen
H.C. Andersen skrev i ”Mit Livs Eventyr” det berømte citat At rejse er at leve. Det er blevet brugt i mange forskellige sammenhænge, og vel også misbrugt i andre. Der er dog noget sandhed i ordene. Jeg får i hvert fald en masse inspiration og energi samt gode refleksioner af at rejse ud og se andre kulturmiljøer. Her i påskedagene i 2024 tog jeg på en kulturrejse til London sammen med min datter på 11 år. Det var hendes første tur til London, og vi havde mange ting, som vi gerne ville opleve. Det vil jeg skrive om i tre artikler, hvor vi kommer omkring forskellige ting i den store engelske hovedstad.
Når jeg besøger andre byer, sammenligner jeg ofte de miljøer med Fredericia. Jeg overvejer ofte, om man kunne medtage noget og omforme det, så det vil give mening i en Fredericia-kontekst. Det vil jeg skrive om i denne artikel. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne de to byer direkte. London er en af verdens største byer, hovedstad for England og tidligere centrum for et verdensomspændende imperium. Derfor er byen også en sand smeltedigel af mennesker og kulturer. Alligevel er der elementer, som man kan blive inspireret af.
Underground: Metrosystemet Underground i London er nemt at overskue og bruge. Foto: Karsten M. Sørensen
Min datter og jeg tog med fly fra Billund til Stansted Airport. Herfra gik turen mod London med det direkte tog til Liverpool Street Station, og herfra til vores hotel i Whitechapel-området. Her skulle vi holde til i tre dage, hvor London skulle opleves. Whitechapel er et område, som dels består af en meget stor moske, dels nye moderne store byggerier, dels en stor mængde ældre flotte bygninger samt en hel del nedslidte. Herudover er det meget tæt på Tower of London og Tower Bridge. Whitechapel er dog mest kendt for den store overbefolkning og massive fattigdom i 1800-tallet samt i særdeleshed for fem uopklarede mord begået i 1888 af Jack the Ripper. Denne sag har stor mytisk tiltrækningskraft, og der er både skrevet bøger og produceret flere film om mordene.
Jack_the_Ripper: Gyde i Whitechapel-området, hvor guidede aftenture med fokus på Jack the Ripper starter. Foto: Karsten M. Sørensen
Lokalt i området kan man høre mere om det på et lille museum, der ærlig talt kunne trænge til en moderne opdatering i forhold til formidling, eller ved at tage en af de guidede ture om aftenen med fokus på Jack the Ripper. Jeg var tiltrukket af det, men vi lod være, da det ikke ligefrem var noget min 11-årige datter syntes var en særlig god idé. Det må blive en anden god gang for mit vedkommende, men jeg kunne godt finde på at lade vores eget museum udvikle nogle guidede ture i Fredericia med fokus på de uhyggelige begivenheder, som også har fundet sted i Fredericia.
I stedet gik min datter og jeg Londons gader tynde. Den meget velfungerende Underground sendte os hurtigt helt downtown. Londons centrum er fyldt med bymæssige oplevelser. Oxford Street er en af byens store butiksgader, hvor den ene store bygning efter den anden byder især turister velkomne til at bruge deres penge. Her fik den 11-årige lov til at styre os ind i både Disney Store og tøjbutikker. Jeg var mere interesseret i områderne, der lå lidt længere fra de store gader. Når man går rundt, opdager man nemlig, at Londons gader emmer af kultur. Overalt møder man større eller mindre statuer, som er med til at skabe noget miljø, og sender tankerne afsted. F.eks. fandt vi på Leicester Square en statue af William Shakespeare, der var omringet af mindre statuer af forskellige engelske filmpersonligheder som Mary Poppins, Harry Potter, Mr. Bean og Charlie Chaplin. Omkring pladsen var der både butikker og restauranter, mens selve pladsen havde både grønne områder og plads til hvil på bænke. Her tænkte jeg straks, hvor godt det fungerede, og det burde kunne overføres til visse af Fredericias pladser. Kombinationen af kultur og grønne områder bidrager stort til lysten til at bruge pladsen.
Shakespeare: Statue af William Shakespeare. Foto: Karsten M. Sørensen
Det er ikke altid, at der skal gøres meget før et område får et særligt miljø over sig. I de mindre gader i Londons centrum oplevede vi f.eks. en meget simpel detalje. I de mindre gader, hvor der ikke var plads til biler, stod der lygtepæle midt i gaderne. På disse lygtepæle var der hængt to blomsterkummer på, som man så gik under, når man spadserede ned gennem gaderne. Det gav en god, nærmest tryg, fornemmelse. Nogle gange skal der ikke meget til. Vi fik på en måde næsten samme fornemmelse, da vi besøgte Chinatown. Her var gaderne selvfølgelig fyldt med mennesker, butikker og restauranter, men ophængningen af kinesiske papirlamper overalt over gaderne mellem bygningerne skabte det rum, som Chinatown var. Her var et særligt kulturmilø midt i London. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det måske kunne overføres til Fredericia på en eller anden måde?
Lygtepæl: Lille gade i London med blomsterkrukker i lygtepælene. Foto: Karsten M. Sørensen
På den måde kan man blive inspireret på et hav af måder ved at tage på kulturrejser. Det er selvfølgelig ikke alt, der skal kopieres en til en, men det er jo tilladt at reflektere over sine oplevelser og lade sig inspirere af det. I de næste artikler vil jeg skrive lidt mere omkring nogle af de andre kulturoplevelser, som London også bød på i påskedagene 2024.
I en tid hvor bæredygtighed og social ansvarlighed bliver stadig vigtigere, tager Andresen’s VVS i Fredericia føringen ved at udarbejde en omfattende ESG-rapport, der bruges aktivt i firmaets hverdag.
Hvad er ESG?
Det spørgsmål møder man stadig, når virksomhedernes konsulenter har travlt med kaste om sig med internationale begreber, så inden vi når til interviewet med Stig Andresen og Jan Søe Dybdal, så er her en kort præsenteret.
ESG står for Environmental, Social, and Governance – tre centrale områder, der måler en virksomheds bæredygtighed og samfundsansvar. Environmental dækker over miljøpåvirkninger som CO2-udledning, energiforbrug og affaldshåndtering. Social handler om forholdet til medarbejdere og samfund, herunder arbejdsforhold, diversitet og ligestilling. Governance refererer til ledelsespraksis, herunder bestyrelsens struktur, etiske retningslinjer og gennemsigtighed.
Andresen’s VVS har taget ESG-rapportering til sig som et værktøj til at forbedre og dokumentere deres bæredygtige og sociale initiativer, og det har været en lærerig proces, hvor man allerede gjorde mange ting i forvejen, det fortæller bestyrelsesmedlem Jan Søe Dybdal.
– Først og fremmest er det ikke et lovkrav for små- og mellemstore virksomheder at lave en ESG-rapport, men mange større virksomheder gør det, og her er det også lovpligtigt. Vi talte om det i bestyrelsen, fordi vi allerede er leverandører til mange større virksomheder, hvilket naturligvis smitter af. Jeg synes også, det er vigtigt at se ind i den tid, vi går i møde. Det betyder noget. Da vi begyndte at undersøge, analysere og dykke ned i ESG, fandt vi også ud af, at Stig og co. allerede gjorde mange ting i forvejen. Nu er det lagt ind i rapporten, siger Jan Søe Dybdal.
Investering i bæredygtighed
I en tid, hvor bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar bliver stadig vigtigere, tager flere organisationer innovative skridt for at forbedre deres rapporteringsprocesser. En virksomhed, der har gjort netop dette, er XYZ Firma, som har udviklet en avanceret rapporteringsmodel, der går langt ud over de traditionelle skabeloner. Ved hjælp af økonomisk støtte fra Erhvervshus Syd og egen investering har de skabt en omfattende rapport, der dækker alt fra CO2-tal til målsætninger og FN’s verdensmål.
– Vi er gået skridtet længere end de skabeloner, hvor man kan skrive tal ind og få en standardrapport. Vi søgte Erhvervshus Syd om tilskud til at lave den første rapport, og fik 60.000 i tilskud, og så har vi naturligvis også selv brugt økonomi på rapporten, der indeholder alt fra CO2-tal, målsætninger og verdensmål, som man skal følge. Nu er 2023-rapporten klar, og i 2025 er vi klar med den næste, forklarer Stig Andresen.
Grønne løsninger og teknologi
– Vi gør det grundlæggende, fordi vi bliver nødt til at tænke i den grønne bane, hvor vi leverer mange løsninger. Det er alt fra fjernvarmeservice, energiservice, hvor vi optimerer varmen og energien, det kan være med nye løsninger og ny teknologi. Der sker meget i disse år. Vi var hurtige til at beslutte at sætte ord på vores arbejde med ESG. Omvendt kunne vi vælge at hoppe med fra starten eller få det trukket ned over hovedet, vi valgte det første, fortsætter Stig Andresen.
Fremtidssikring af VVS-branchen
Når det kommer til fremtidens behov, er nogle ting uundgåelige. Elementer som elektricitet, VVS, vand, varme og strøm vil fortsat være nødvendige selv om hundrede år. For at sikre, at deres virksomhed forbliver relevant og bæredygtig, har XYZ Firma truffet strategiske beslutninger for at optimere deres installationer og miljøpåvirkning.
– El og VVS vil der også være brug for om 100 år. Vand, varme og strøm er der også brug for der, og når vi blandt andet optimerer installationer, skal vi også være med. Det er klart, derfor kontaktede vi rådgiver Michael Poulsen, som har hjulpet os med at lave rapporten. Arbejdsmæssigt har vi haft kontakt til vores leverandører, og det er mange forskellige mennesker, fra benzinselskaber til grossister. Det gav os en oversigt over CO2 osv., siger Stig Andresen.
Forberedelse til udbudsprocesser
– Ser man ind i udbudsprocesser i dag, både hos private og offentlige virksomheder, stilles der krav. Har man gjort sit forarbejde og styr på nøgletallene, er processen også nemmere, når man byder på et udbud. Derudover ligger der også de strategiske tanker omkring forretningsudviklingen og hvordan man driver virksomhed. Hvad gør vi selv for at optimere energi, affald og lignende i en tid, hvor affald bliver en ressource. Det er i sidste ende også løsninger for Hr. og Fru. Jensen. De kræver også energieffektive og bæredygtige løsninger, og her spiller Andresen’s VVS en central rolle, forklarer Jan Søe Dybdal.
Med fokus på uddannelse og social ansvarlighed, tager virksomheden konkrete skridt for at sikre fremtidens arbejdskraft og støtte lokalsamfundet.
– Ser man på S’et i vores ESG-rapport, har vi også et socialt ansvar som fokus, derfor tager vi lærlinge. Vi skal sikre fremtidens arbejdskraft. Når vi arbejder med verdensmålene, er der 17 verdensmål, vi har valgt at sætte særlig fokus på tre: Bæredygtig energi, Kvalitetsuddannelse, Anstændige jobs og økonomisk vækst, siger Jan Søe Dybdal.
– Vi glæder os til at præsentere rapporten for vores kunder, og vi kommer naturligvis også til at fortælle meget mere. Det er vigtigt, at vi tænker os om, fordi det vi laver og gør, har indvirkning på klima, mennesker og vores forretningsudvikling. Vi spiller en rolle i samfundet, og derfor betyder efteruddannelse og uddannelse af medarbejdere i forhold til at være en del af de bæredygtige løsninger. Vi støtter også lokalsamfundet i dagligdagen, både via sponsorater og når vi hjælper unge mennesker, der har brug for et skulderklap og et skub, supplerer Stig Andresen.
Fremtidens arbejdskraft
– Vi gør også en social indsats for at få flere unge til at vælge de erhvervsfaglige uddannelser. Det gør vi på flere niveauer, både ved det brede samarbejde med Fredericia Håndværkerforening, men også ved at tale med de unge generelt, det giver os en stor værdi og det at se, når det så lykkes, det er alt værd, slutter Stig Andresen
Konceptet med musikfestivaler hænger uløseligt sammen med en enorm mængde frivilligt arbejde. Uden de frivillige ville økonomien på ingen måde hænge sammen, da der ikke er lagt løn ind i omkostningerne. Rock Under Broen har siden sin begyndelse i 1989 været helt afhængig af at have Fredericia som naboby, fordi fredericianerne har været flittige og faste gæster til musikken under den bro, vi deler med Middelfart. Mange byer har forsøgt sig med festivaler, også Fredericia med Madsby Rock, der lukkede ned i 2017 efter seks år, fordi foreningerne bag festivalen vurderede, at deres indsats ikke stod mål med resultaterne.
Da coronaen lukkede ned for Rock Under Broen i 2021, blev situationen hurtigt alvorlig. Der skulle betales regninger. En udskudt festival var en katastrofe for arrangørerne. Men det lykkedes Bent Frandsen sammen med holdet at få reddet det hele. Forrige år kunne man så genåbne festivalen, og det blev en bragende succes med et enormt overskud på kontoen bagefter. Vejret og varmen var med Rock Under Broen, og folk havde efter to års nedlukning i den grad set frem til at komme ud af isolationen igen. De danske festivaler fejrede en kanonsæson, og også de mange sultne kunstnere fik smil på læberne af de festglade danskere rundt omkring i landet.
Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (tv), landstræner Nikolaj Jacobsen (mf) og Lene Beier (th) Foto: AVISEN
Det var en pavestolt borgmester for Middelfart, der fredag kunne holde en mindre tale til Rock Under Broen i et talk-arrangement hos EventC, hvor han talte om alt, det Middelfart har og giver, hvorfor det var oplagt at flytte til byen. Han er stolt af sin by, det kan man høre.
Det har Johannes Lundsfryd Jensen også grund til at være. Kommunen klarer sig enormt godt, ikke mindst takket være den årlige festival, der forvandler Middelfart til en metropol og centrum for den kulturelle slagmark ved Lillebælt. Fredericia er en saga blot i den forbindelse. I 2024 kunne man præsentere en hitparade af koncertnavne, der toppede med Lukas Graham. Der var mere end få gode grunde til at tage turen over broen for at høre musik. Og ser man bort fra mudderpølen, fungerede rammerne godt. Rock Under Broen er utvivlsomt en af årsagerne til, at det var svært for Madsby Rock at bide sig fast, hvorfor Fredericia ikke længere har sin egen musikfestival. Omvendt så er tilhørsforholdet til broerne noget, man deler med Middelfart, så selvom det er på den forkerte side af vandet, føles det næsten som hjemme, og gennem årene har flere nye partnerskaber st dagens lys. Mange fredericianere er også frivillige til Rock Under Broen. Men selve gevinsten ender nu alligevel hos de stærke folk fra Middelfart, der styrer Rock Under Broen med deres fynske dialekt.
I praksis betyder det næppe så meget. Ved at slå de to byer sammen, forøger man det potentielle publikum dramatisk. Det giver flere muligheder og større navne, og det ønsker koncertgæster i både Middelfart og Fredericia. Det er primært Middelfart Kommune, der støtter Rock Under Broen, men det gør man til gengæld helhjertet og uden at se sig tilbage. Middelfart vil frem, og det kan mærkes. At man i realiteten holder en festival for Fredericia, er både smart og smidigt på samme tid. Efter at Fredericia Kommune har sat sig på ikke mindre end to kommunale spillesteder i Fredericia, er det ikke attraktivt for private arrangører at satse på byen, der bruger millioner af kommunale skattekroner på at drive stederne selv fremfor at lade markedet arbejde frit. Det skal blive spændende at se, hvordan økonomien udvikler sig, samt om publikum følger med eller om der skal spilles for halvtomme, om end ambitiøse, lokaler i Tøjhuset og Eksercerhuset. Hvem ved, måske vil de kommunale spillefolk også til at lave en festival. De har jo Madsbyparken, og de rammer er helt fantastiske. De har også store fantasier. Så hvorfor ikke?
Kunne Fredericia have sin egen festival? Man vil næppe kunne komme op på de 22.000 gæster, som Rock Under Broen har ramt. Omvendt så er folkene fra Middelfart afhængige af det fredericianske publikum. Så hvis koncertnavnene var store nok, ville man muligvis kunne få succes. I hvert fald er det noget nemmere for fredericianere at komme hjem fra Madsbyparken end fra Middelfart. Og når nu kommunen så beredvilligt ønsker, at kommunen skal stå for alle de kulturelle tilbud, kan man med fordel aktivere alle de frivillige, der i dag tager til Middelfart Kommune og løser opgaverne for arrangørerne.
I går åbnede Region Syddanmark og Middelfart Kommune dørene på sygehuset i Middelfart for at fortælle nærmere om landets først nærhospital. Omkring 500 borgere mødte frem på den lune eftermiddag for at høre om nærhospitalet, få en fremvisning og se de kommende faciliteter, hvor håndværkerne snart går i gang med at renovere.
På pladsen omme bag det snart forhenværende Middelfart Sygehus var der opsat en scene, hvor regionsrådsformand for Region Syddanmark, Bo Libergren, startede med at tage ordet.
– Lige om lidt rykker håndværkerne ind, fordi huset bliver transformeret fra at være regionens til at være kommunens og regionens fælleshus. Nærhospitalet Middelfart samler regionale og kommunale tilbud tæt på borgernes hverdag lige her i hjertet af Middelfart. Jeg ved, at Middelfart Kommune længe har haft ambitionen om et integreret sundhedshus, det er en ambition, der deles i Region Syddanmark. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har været en ambition i flere år, og det er blandt andet derfor, at vi siden 2011 har etableret sundhedshuse sammen med en række kommuner i regionen, sagde Libergren blandt andet.
Johannes Lundsfryd Jensen (A), borgmester i Middelfart, mindede de fremmødte om den oprindelige idé og baggrundshistorien bag nærhospitalet. Han delte personlige anekdoter og refleksioner over, hvordan konceptet tog form og udviklede sig over tid, hvilket førte til det, vi ser i dag.
– På en sommerdag for to år siden sad jeg i min bil, da jeg blev ringet op af daværende regionsrådsformand Stephanie Lose, og vi talte om, at vi i fællesskab skulle blive bedre til at samarbejde omkring den nære sundhed. Ideen om nærhospital opstod lige der i telefonen på en jysk landevej, og nu står vi her to år senere og kan markere, at Region Syddanmark og Middelfart Kommune om lidt tager hul på at skabe Danmarks første nærhospital, sagde Lundsfryd.
Pernelle Jensen (V), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, udtrykte sin store glæde og entusiasme over det nye samarbejde mellem regionen og kommunen. Hun fremhævede vigtigheden af dette samarbejde og de positive effekter, det vil have for borgerne i Middelfart.
– Jeg har glædet mig til at være her i dag, hvor vi markerer starten på et nyt samarbejde mellem Region Syddanmark og Middelfart Kommune. I sidste ende handler det ikke om os. Det handler først og fremmest om borgerne i Middelfart, fordi snart får I et nærhospital, der er skræddersyet til jer, og I får en tryg oplevelse gennem fremtidige sundhedsforløb, forklarede Pernelle Jensen.
Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart, Kaj Johansen (A), gav et indblik i den lange og udfordrende rejse, der har ført til etableringen af nærhospitalet. Han delte detaljer om processen og de mange overvejelser og beslutninger, der har været nødvendige for at nå til dette punkt.
– Vi har længe arbejdet med det her i udvalget. Det startede, da vi sad på Kongshøjcentret i Nørre Aaby, da vi kiggede på nogle rehabiliteringspladser, som ikke var tidssvarende længere, og så talte vi om, hvad vi skulle gøre for at få noget fornuftigt. Det greb om sig. Tanken om at lave et sundhedshus, hvor vi samler flere forskellige ting, kom på bordet allerede dengang. Talte vi også om et samarbejde med regionen, og det endte med, at vi købte noget jord og så skulle bygge noget og få et samarbejde op at stå. Der er sket mange ting. Det blev dyrt at bygge, og regionen traf andre beslutninger, og det, der engang så ud som noget andet, blev nu muligt at flytte ind på sygehuset, hvor vi flytter ind med de funktioner, vi vil have, sagde Kaj Johansen.
Nærhospitalet kommer blandt andet til at rumme følgende sundhedstilbud:
Regionalt daghospital
Lokal- og socialpsykiatri
Afdeling for Traume- og Torturofre
Røntgen og scanning
Blodprøver og EKG
Høreklinik
Jordemoderkonsultation
Smerteklinik
Lægevagt
Kommunale rehabiliteringspladser
Kommunal sundhedsklinik
Akutsygepleje
Kommunale akutpladser
Sundhedspleje
Nærhospitalet vil servicere cirka 75.000 borgere årligt og drives i fællesskab af Middelfart Kommune, Sygehus Lillebælt og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Middelfart Kommune har afsat 72 millioner kroner til projektet, mens Region Syddanmark bidrager med knap 25 millioner kroner til ombygningen. Ombygningen forventes at strække sig fra juni 2024 til maj 2025, og i august 2025 forventes alle nye funktioner at være flyttet ind.
