14.5 C
Copenhagen
søndag 24. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Rock under broen ramte godt musikalsk

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Årets program fredag og lørdag var spækket med navne, der kunne tiltrække alle aldersgrupper. Den mest folkelige var unægtelig Rasmus Seebach, der ikke skuffede. Han leverede en festlig omgang fællessang, sceneshow og syng med til hele publikum. Men også Medina ramte om lørdagen samme tone, hvor genkendelige klassikere fik folk revet med.

Musikindkøbet hos Rock under broen leverer. Det er en af de mest sikre erfaringer fra de senere år, at man er i stand til at skaffe gode kunstnere, der formår at sprede glæde og liv på pladsen under broen. Også årets topnavn, Lukas Graham kunne krone en fantastisk omgang musik, hvor lyd og festlighed spillede sammen på et højere plan. For det var musikken, der trodsede de hårde odds med mudder og regn, og som gang på gang fik folk til at danse og synge allevegne. Alkohol kan også have bidraget.

Foto: AVISEN

Seebach kom ud på scenen med røg og damp, satte sig ved klaveret, og straks var der lagt op til folkefest. Det var utroligt at se, hvor mange der sang med. Men også Sanne Salomonsen, der havde den ensomme opgave at åbne som den første om lørdagen, gav en fremragende vokal og en perlerække af hits, hvis nostalgiske holdbarhed overgår fantasien. Hun er fantastisk dygtig, og selvom det nærmest traditionelt er en hård gyser at starte klokken 12 om lørdagen, så hyggede folk sig gevaldigt. Flot, imponerende og godt spillet af Salomonsen og hendes band.

Foto: AVISEN

På samme vis havde Infernal ramt starten om fredagen, men der var mere fart over feltet, med taktfaste rytmer, end vokal og pragende sange. Tina Dickow rev også en kæmpe portion selvtillid hjem, da horder af syngende mennesker lod sig rive med af showet og personen. Mere råt blev det, da klassikeren Magtens Korridorer kom grinende ud på scenen, for atter at få folk op og stå. De er stålsatte og tror på deres musik, tekster og følelser, hvilket virker fra start til slut.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Da Michael Falch kom ud på scenen, kom en af de hyggeligste trøstebeskeder, nemlig at den rigtige sol kommer indefra. Han kiggede op mod himlen, mens han sammen med Poul Krebs spillede formiddabel og stemningsfyldte numre, hvor man kunne komme helt tilbage til firserne. De er så charmerende, at det gør helt ondt. Alene den måde de griner og pjatter på, mens de render rundt på scenen, er en genial feedback til livets lydkulisse. Så hjælper det også, at de siger nogle begavede ting med deres forskellige sange, fra hver af de to kunstnere.

Foto: AVISEN

Af samme generation, men en helt anden støbning, kom guitarkongerne fra D-A-D rendende ind på scenen uden at spare så meget som et sekund. Højttalerne blæste omgående igennem, og masser af firserdrenge måtte op at stå foran scenen, hvor teenagepigerne og dem i tyverne lige havde fejret Gilli, der med kedeldragt og solbriller havde lavet ah og nå. Det var nogle sjove skifte mellem genrer, men det virkede enormt godt for festivallen, der fik omløb af generationer og bandt dem sammen. Gilli var et kæmpehit, og der blev sunget med ord for ord. Også Benjamin Hav fik ordene til at vælte sammen med publikum. Så blev det rigtig sjovt, da Andreas Odbjerg kom ud og kaldte sig for fynbo, hvilket helt sikkert hentede en masse point hos middelfarterne, mens dem fra Fredericia tænkte, ja, det er godt med jer, kan I så komme i gang med at spille. Men det gjorde Odbjerg så, og det var harmonisk og hans stemme fungerer så fremragende til melodier. Desuden har han et ualmindeligt velspillende orkester med sig. De var fremragende, og hele scenen livede op til store højder. En skarp kontrast til fredagens afslutning med Suspekt, der fik råt og godt med sig. Publikum elskede det. Endnu et bevis på hvor alsidigt programmet var sat sammen til Rock under broen 2024.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Afslutningen på de to dages festival skulle være Lukas Graham. Forventningerne hos publikum var enorme. Og ingen blev skuffede. Han leverede så træfsikkert, og vokalen og bandet gik tone efter tone op til det ypperste. Det var ganske enkelt fremragende. Hvor man tidligere kunne være skuffet over det sidste band, så blev der denne gang sat trumf på Rock under broens valg af kunstnere, hvor alene koncerten med Lukas Graham havde været værd at komme efter.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Kort sagt så var de to dage alle pengene værd for koncertgæsterne. Man kan kigge på de logistiske mangler, hvor ikke mindst mudderet var dårligt håndteret, men det det virkelig handlede om, var musikken. Her fik arrangørerne i den grad gjort det godt, så man kan tilgive dem for resten. Kunstnerne var fra start til slut topprofessionelle, og ingen af dem så ud til at kede sig eller leverede en svag præstation. Lad os håbe at Rock under broen 24 vil blive husket for de fremragende koncerter, der overgik det elendige vejr.

Man samlede sig om byen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia, historisk kendt som Danmarks jernbaneknudepunkt, har i mange år haft et ry som byen, hvor tog skifter retning. Men fra begyndelsen af 1980’erne begyndte denne dynamiske by at redefinere sig selv. Et tæt samarbejde mellem virksomheder, borgere, foreninger og byrådet førte til en opblomstring af Fredericia, som kulminerede med byens anerkendelse som Årets By i 1988. Dette var et symbol på byens fremskridt og potentiale og førte senere til stiftelsen af Frederik den III’s Laug.

Inspireret af denne nationale anerkendelse blev Frederik den III’s Laug stiftet den 11. juni 1989. En af de centrale stiftere, Torben Møller, mindes begyndelsen på et laugseventyr, mens han drikker sin kaffe og finder avisudklip frem.

– Vi prøvede at få noget op at stå. Vi fandt på Frederik den III’s Laug med respekt for byens udvikling og historie. Anledningen var også titlen som Årets By i Danmark, som Fredericia vandt i 1988. Den stiftende generalforsamling markerede en betydningsfuld milepæl, hvor vi i øvrigt samme dag valgte Vagn Hansen, daværende formand for Erhvervsrådet, og J.B. Nielsen som de første modtagere af prisen; Årets Frederik.

Traditionen med laugtanken blev genoplivet i en tid, hvor de fleste af de gamle laugshandlinger var samlet i udvalg, der tog udgangspunkt i de enkelte faggruppers problemer. Derfor var der behov for noget andet, noget der samlede på tværs af faggrupper, hvorfor Frederik den III’s Laug så dagens lys søndag den 11. juni 1989.

Laugets formål blev nøje defineret i dets vedtægter. Formålet var ikke kun at hædre dem, der havde gjort en særlig indsats for Fredericia, men også at støtte dem, der havde potentialet til at gøre en forskel, men manglede de økonomiske midler.

– I paragrafferne har vi også et formål om at støtte dem, der gør noget godt for Fredericia, forklarer Torben Møller. Et tidligt eksempel på denne filosofi var en ung svømmer, Linette, som ikke kunne blive i Fredericia på grund af manglende økonomisk støtte.

– Vi havde paragraffen med, fordi vi i 1988 havde en ung svømmer ved navn Linette. Hun var meget dygtig, men hun kunne ikke blive i Fredericia, fordi der ikke var økonomi til det i svømmeklubben. Hun endte med at flytte til Holstebro, hvor hun fortsatte sin svømmekarriere. Det talte vi meget om i stiftergruppen; vi ville støtte der, hvor vi kunne se, at der var behov for støtte til fredericianere, der ikke kunne komme videre, selvom de var dygtige. Det kunne være sportsudøvere, kulturens folk og foreninger. Derfor har vi også gennem årene givet støtte til flere.

Der var en god vilje til at løfte Fredericia, et ønske om fremgang for byen, hvor det vigtigste i opskriften var den positive ånd, man mødte i byen og det unikke samarbejde mellem erhvervsliv, politikere og borgere. Det bar den første kåring også præg af.

– Den 11. juni 1989 holdt vi stiftende generalforsamling for Frederik den III’s Laug. En stor dag. Til den første stiftende generalforsamling udnævnte vi, som jeg fortalte, Vagn Hansen og J.B. Nielsen som de første Årets Frederik. De havde gjort en forskel på hver sin vis. J.B. Nielsen som borgmester, der ville samarbejdet, og Vagn ved at bidrage med sin indsats på erhvervsområdet. Kåringen fandt sted på Landsoldatpladsen, husker jeg. Det var stort og vigtigt,” siger Torben Møller.

En laugsstyrelse uden suppleanter

I.C. Søndergaard blev laugets første formand, assisteret af stifterne Klaus Berg, daværende erhvervschef i Fredericia Kommune, Jens Lautrup og Jens Kurt Sørensen.

– Vi var fem i den første styrelse. Vi valgte ingen suppleanter, vi supplerede hinanden,” husker og siger Hr. Møller med et stort grin.

Et voldcenter kunne have været realiseret

Frederik den III’s Laug har gennem årene støttet projekter og personer, der har bidraget til byens udvikling. I nutiden tales om et Fæstningscenter til fæstningsbyen. Den idé er ikke ny. Frederik den III’s Laug har altid haft en stærk forbindelse til Fredericias rige historie, og laugets initiativer har ofte reflekteret byens kulturelle og historiske arv. En af de mest mindeværdige historier fra laugets mangeårige virke involverer en betydelig donation til bevarelsen af Fredericia Vold, et ikonisk symbol på byens fortid. Torben Møller deler en anekdote, der vidner om laugets kreative tilgang og dybe engagement i byens historie, men også flere af laugbrødrenes ønske om at bruge historien i Fredericia som løftestang for byen var central. Alt andet ville være tåbeligt, slår Hr. Møller fast:

– Jeg husker også, at vi gav 10.000 kroner til formanden for Landsforeningen til bevarelsen af Fredericia Vold, Fru Riis Hansen. Hun var en skæg dame. Vi valgte at give dem 10.000 kroner i 5-kroner i en pose. Så hun fik en tung pose med. Det var stort. Vi gav dem, fordi vi ville have et voldcenter op at stå. Det er måske på vej, men vi havde leveret et prospekt allerede dengang. Det er sindssygt med den historie, vi har i Fredericia, at vi ikke har gjort det før. Hvis en lille by kan finde ud af at rejse et hus, som folk valfarter til, så kan vi også her, sagde vi, og det mener jeg stadig, siger han og fortsætter:

– Det var et godt projekt. Vi fik faktisk startet et udvalg med politikere, historikere og militærfolk, og Realdania ville støtte det. De sagde, det var en fremragende idé. Men det blev ikke til noget, pengene var brugt på granit i gågaderne. Det ville dengang koste 240 millioner kroner. Vi gik til Realdania, de gav os tommel op, kommunen skulle stå for drift og finde minimum 20 millioner kroner, men kommunen kunne ikke på daværende tidspunkt, for der var lige lagt fliser i gågaden. Så stoppede den idé. Det blev for langhåret, men jeg håber, at et voldcenter snart ser dagens lys, for det fortjener byen.

Lauget var ved at lukke

Selvom lauget har haft mange succeser, har der også været udfordringer, især med at tiltrække nye medlemmer. Der var positive interne kampe for at holde liv i traditionen og tiltrække nye medlemmer, især unge, som skulle videreføre de stolte traditioner. Torben beskriver en særlig turbulent tid, hvor laugets eksistens var truet:

– Det var en rejse, der var i gang, og kortvarigt var lauget også ved at gå i sig selv. Flere flyttede, og til sidst var jeg tilbage som stifter. I.C. Søndergaard holdt meget længe som formand. Benny Thomhav overtog ledelsen, og vi gav gas, men i det sidste af Bennys tid manglede vi nye medlemmer. Vi forsøgte at få flere unge med for at løfte opgaven. Det var ikke fordi, de var dårlige, men vi var dårlige. Vi kunne ikke give det videre på en god nok måde. De unge skulle selv tage ejerskab, og det skete ikke i starten. Men det endte efter lange protester med, at Michael Kristensen overtog ledelsen. Han ville ikke have, at lauget lukkede. Det måtte ikke ske, og jeg har stor respekt for, at lauget fortsatte.

Til sidst tog Michael Kristensen ledelsen med en fast beslutsomhed om, at lauget ikke måtte lukke, fortæller Møller.

– Jeg har stor respekt for, at lauget lever endnu, og det arbejde, som Michael og nye kræfter igangsatte, tilføjer han.

Kongelig buste blev flyttet

Frederik den III grundlagde Fredericia. Historien betyder noget, derfor ønskede Frederik den III’s Laug også, at busten af byens grundlægger, Kong Frederik den III, skulle flyttes til pladsen, der bærer kongens navn. Den blev flyttet.

– Vi lavede generelt mange ting undervejs. Vi prøvede altid at lave en masse sjove og nye ting, fordi det skulle være sjovt. Busten af Frederik den III hang på væggen på rådhuset. Vi gik til kommunen og fik den flyttet. Det kom der også meget sjov ud af, og det endte faktisk med, at den blev flyttet. Der stod Mads Ged før i tiden, men Frederik den III fik sin plads. Det var vigtigt. Ville den ikke blive flyttet, havde vi overvejet selvtægt, siger Møller og griner og tilføjer:

– Flytningen af Frederik den III’s buste fra rådhuset til en mere prominent plads i byen er et eksempel på vores aktiviteter og indsatser. Frederik den III’s Laug har gennem 35 år været en central del af Fredericias kulturelle og sociale liv. Fra at hædre byens fremtrædende borgere til at støtte dem, der har brug for det, har lauget spillet en uvurderlig rolle. Med stærke rødder i byens historie og et øje mod fremtiden, fortsætter lauget sin mission med engagement og stolthed.

– Vi har gennem årene altid haft byens dna i vores sind, når vi har lavet noget. I dag holder vi fast i traditionerne, og jeg er stolt af, hvor lauget er i dag, og de begivenheder, vi har stået bag, slutter Torben Møller.

Læs også

På tirsdag kåres årets fredericianer

Rock under mudderet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Årets lokale musikfestival bød på store prøvelser for publikum, der både skulle overkomme lørdagens enorme regnskyl, men også kæmpe sig gennem gennempløjede passager med mudder dybt nok til at synke i. Arrangørerne havde i år tilsyneladende ikke haft en løsning klar på, hvordan de store gange kunne klare de 22000 gæster efter massivt regnvejr.

Foto: AVISEN

Publikum havde for det meste forberedt sig på dagen, så der var trøjer, regntøj og fornuftigt fodtøj medbragt hos de fleste. Men det skulle hurtigt vise sig, at kun dem med solide gummistøvler havde en reel chance. Mudderet blev det gennemgående tema, hvor man måtte kæmpe sig udenom de værste og mest ufremkommelige mudderbjerge ved at lede efter græs i siderne, der endnu kunne betrædes. Men på trods af arrangørernes håbløse planlægning af situationen, var den største oplevelse, at publikum ville have Rock under broen til at blive god, hvorfor humøret var fuld af kampgejst. Man ved dog altid at der er udsigt til en prøvelse, når man fra scenen af åbner dagen med at sige:

“Vi skal nok klare den”.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Det var første del af lørdagen, der bød på kaskader af vand. Det stoppede først ud på eftermiddagen. Men navnene på plakaten var store, så den musikalske årsag til at blive på festival var stor. I forhold til forrige års strålende sommerfest lagde vejret og mudderet dog en markant dæmper på “den store havefest”. Alligevel blev Rock under broen en succes, men det skyldtes valget af musik og publikums vilje, der havde tiltrukket de mange mennesker til pladsen under Den Nye Lillebæltsbro. Som arrangører beviste det nye hold, der har overtaget efter Bent Frandsen og kompani, at de har overtaget en succes, der er blevet banket op af den gamle garde, men som fortsat kræver erfaring i at håndtere situationer som lørdagens massive regnskyl.

Bortset fra det var både publikum og musikere fantastiske, så det lykkedes endnu en gang at få skabt en god oplevelse til de tusinder af middelfartere og fredericianere, der har bakket op om Rock under broen siden 1989.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Unikt samarbejde over bæltet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hindsgavl Slots direktør Uffe Høeg Johansen og Event Cs direktør Ulrich Nicolaisen løfter sløret for et nyt, ambitiøst samarbejde med festivalen “LIVE Hindsgavl Slot.” Med fokus på at øge attraktiviteten i både Fredericia og Middelfart, skaber de unikke oplevelser, der bygger bro mellem byer og erhvervsliv.

På en smuk solskinsdag i maj mødtes vi med Hindsgavl Slots direktør, Uffe Høeg Johansen, og Event Cs direktør, Ulrich Nicolaisen, i baren på Hindsgavl Slot. Byerne Fredericia og Middelfart viste sig fra deres bedste sider på turen over Den Gamle Lillebæltsbro, og dyrene i Hindsgavl Dyrehave bød os velkommen på vej til slottet.

– Hindsgavl er bare et mega lækkert sted. Det sender det signal, som vi også gerne vil fra EventCs side af. Vi vil gerne have overliggeren op. Samarbejdet med hele huset her og med Uffe er i højsædet. Vi har samarbejdet i snart 10 år, men det er første gang, at vi laver en to-dags-festival under navnet: ‘LIVE Hindsgavl Slot’. Vi går all-in på at lave noget udendørs sammen på to dage, fortæller Ulrich Nicolaisen.

uffe Høeg Johansen. Foto: Joan Barløse

Uffe Høeg Johansen beskriver det stærke bånd, der er blevet skabt mellem byerne Fredericia og Middelfart gennem deres samarbejde:

– Vi er blevet så gode venner, og har set hvordan samarbejdet mellem byerne og erhvervslivet, så vi kan lave massevis af arrangementer. I LIVE Hindsgavl deler vi også alt. Vi har den samme overordnede dagsorden; at øge attraktiviteten både i Fredericia og i Middelfart. Vi er indstillet sådan, at vandet mellem Fredericia og Middelfart har aldrig delt os. I stedet har vi brugt det på at få tingene til at ske på rigtig mange områder. Vi arbejder sammen på vandet, med Bridgewalking og mange andre ting. I sidste ende er det for at løfte områder via muligheder, der er attraktive for erhvervslivet, supplerer Uffe Høeg Johansen og fortsætter:

– Vi kan godt lide at arbejde med businesssegmentet. Det er vores DNA på Hindsgavl. 75 procent af vores kunder er erhvervslivet, og den samme interesse har Event C. Derfor er det klart, at når vi får noget stort ind i tragten på Hindsgavl, hvor vi kan hjælpe hinanden på forskellige områder, os med mad og EventC med topprofessionelt setup. Hindsgavl Slot har også det helt rigtige setup med 160 ansatte, hvoraf 80 er fuldtid. Vi er en mandstung virksomhed, så når vi går ind i events, så har Ulrich og EventC lidt flere folk at arbejde med. Tre fastansatte teknikere er blandt andet med til at skabe nogle ting, der når vi slår os sammen, kan løfte ret store opgaver. Derfor er det spændende.

Foto: AVISEN

Setuppet på dagene

Der venter gæsterne en stor oplevelse den 16-17. august 24, når Hindsgavl Slot omdannes til en koncertplads.

– Vi har fået lov at være inde i gården, hvor hele koncertforløbet kommer til at være i slotsgården. Der kommer et foodområde, en scene på det grønne område, barmiljøer og alt andet, hvad der skal være. Derudover laver Hindsgavl Slot et flot VIP-setup i laden. Vi har igen plads til erhvervsgæster, der har et stort fokus fra vores side af, og det passer godt ind i EventC. Vi har før været på bagsiden af Hindsgavl Slot mod vandet ved verdensballetten. Det er rigtig fint samarbejde, som Uffe og jeg er indstillet på at fortsætte. Vi er fair og ærlige overfor hinanden, og det bunder i et godt samarbejde, siger Ulrich.

Samarbejdspartnere og ikke konkurrence

– Vi kan se, at når vi laver noget på Hindsgavl Slot, så bakker erhvervslivet op. Vi havde et mindre arrangement i påsken for vores Lounge Partners, hvor 60 gæster samles og gik en tur i dyrehaven, hvorefter de spiste brunch på slottet. Det var fantastisk. Det siger meget godt, hvor vi er på vej hen. Tidligere var festivalmarkedet drevet af frivillige foreninger, den tid er ovre. Det er professionelle folk, der er på. Alle er meget bevidste om, hvad de er gode til, siger Ulrich.

Uffe tilføjer:

– Vi tænker hele tiden, at vores konkurrenter ikke er dem, der er tæt på os. Vi har f.eks. lige haft en større konference, hvor vi kollektivt var rundt ved hinanden. Rigtig mange bemærkede der, at alle var enige om at hjælpe hinanden hele vejen rundt. Det betyder noget. Vi kan skaffe værelserne, når vi har udsolgt. Det kan vi nu, og har kunnet et stykke tid. Det drejer sig om at få noget til at ske. Vi bliver respekteret for at lave noget, gøre os umage og give en forskel for området. Vi oplever også, at kommunerne er kvikke, og hvis de møder mennesker, der vil fremad, så bakker de os op,

– Vi arbejder stadig på at lave flere ting sammen, slutter Uffe og Ulrich.

Mindeord for Jens Aage Ravn

Af
Jørgen Runge Madsen
-
0

Jens Aage Ravn er ikke længere blandt os. I torsdags endte hans meget aktive liv.

Jens Aage var født fredericianer og havde sin opvækst på Egeskovvej. Faderen var bankmand, og familien var hovedsageligt landmænd, og det var også landbruget, som Jens Aage havde lysten til, meget inspireret af besøg hos sin fætter Martin Kragh på Nederballegård i Snoghøj. Der fik han sin første læreplads efter skolegangen, og uddannelsen fortsatte på andre gårde i Danmark og toppede med et USA-ophold i perioden 1957-59. Han nåede lige inden afrejsen at blive ringforlovet med sin senere hustru Tove, som han blev gift med i 1959. Herefter drev parret Fougårdsminde i Brovad gennem mange år, og her blev også deres tre børn, Ivar, Anne-Mette og Christian, født. Som pensionister flyttede de til Bredstrup, men de huskede den store sten med navnet Fougårdsminde på. Den står ved indkørslen til huset. Jens Aage mistede desværre sin hustru for ti år siden, men holdt sig alligevel aktiv til det sidste.

Johannes Nielsen (tv) og Jens Aage Ravn (th) til dyrskue i Kolding med Oldenborgerhopper, 

Vi kom til Erritsø i 1963 og har derfor kendt Jens Aage i mere end 60 år. Man skulle ikke bo ret længe i et område, hvor Jens Aage også boede, før man kendte ham. Da han i 1998 blev valgt ind i Fredericia Byråd, hvor han efterfulgte sin fætter Martin Kragh, skete det nok uden stort besvær. Han har givet trukket stemmer på tværs af partierne.

Et byrådsmedlem har fortalt mig følgende: Der skulle være kursus for nyvalgte byrådsmedlemmer på et hotel på Sjælland, så af den årsag deltog Jens Aage Ravn, Fredericia. Da Jens Aage ankom, kendte ingen af de øvrige kursister eller hotelpersonalet ham. Da kurset var slut dagen efter, kendte alle Jens Aage Ravn, Fredericia.

Mit kendskab til Jens Aage udviklede sig specielt, da den første Erritsøhal skulle bygges. Befolkningstallet i Erritsø steg voldsomt i 1960’erne, hvilket påvirkede elevtallet på Erritsø Centralskole, hvor den nye skole fra 1958 var for lille næsten fra starten og med en gymnastiksal med minimål, for så stor en sal blev der aldrig brug for! Men nu måtte sognerådet nok i gang med at planlægge en ekstra gymnastiksal.

Jens Aage Ravn på MedoLand Farm, Eugene, Oregon, ca. 1957-1959. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Herefter gik skolens lærere og de to lokale idrætsforeninger, EGIF og Erritsø-Bredstrup KFUM, hvor Jens Aage repræsenterede sidstnævnte, i gang med at påvirke sognerådet til at bygge en hal i stedet for en gymnastiksal. Dette lykkedes som bekendt efter en lang og besværlig proces, hvor initiativtagerne ikke skulle tabe modet, og her spillede Jens Aage en stor rolle. Der blev etableret en støtteforening, som kom til at betyde meget for projektets gennemførelse.

Jens Aage var som ung håndboldspiller, og når han senere hen søgte karle til sin gård, var det ofte med tilføjelsen i opslaget, at man gerne så, at ansøgeren var interesseret i håndbold. Han havde også flere aktive år som håndboldtræner efter sin spillerperiode.

Jens Aage Ravn på MedoLand Farm, Eugene, Oregon, ca. 1957-1959. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
 

Interessen for børn og unge var udtalt. Han har været formand for Erritsø Børnehave gennem en del år. Han har været medlem af og formand for skolenævnet for Bakkeskolen. Da han blev byrådsmedlem, blev han medlem af Børne- og Ungdomsudvalget bl.a., og når udvalget var på den årlige besøgstur hos børnehaverne, skulle ledelsen altid gøre rede for, hvad den gjorde for drengene, som ofte blev glemt efter hans opfattelse.

Han har været medlem af Erritsø Menighedsråd gennem mange år, og den interesse tog han med sig, da Tove og han flyttede til Bredstrup, hvor han også kom i menighedsrådet der. Det blev også til et medlemskab af Fredericia Provstiudvalg i mange år.

Der kunne nævnes mange andre ting, men jeg vil gerne slutte her med et: “Ære være Jens Aage Ravns minde”.

Jørgen Runge Madsen

FHK opfylder de fleste krav til Champions League-wildcard

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Deadline for at ansøge om wildcard til Champions League til næste sæson er i dag. FHK forfølger muligheden, og når man kigger på kravene, opfylder fredericianerne de fleste.

Hvis FHK havde vundet DM-finalen mod Aalborg, var holdet garanteret en plads i næste sæsons Champions League, da vinderen af den danske liga automatisk er med grundet Danmarks rangering blandt de europæiske nationer.

I de seneste par år, hvor GOG har vundet mesterskabet, er Aalborg blevet tildelt et wildcard, men det er ikke givet, at FHK pr. automatik får tildelt et, da et af kravene af åbenlyse årsager ikke opfyldes.

Der er krav som inkluderer arena, tv, fans og de seneste resultater i europæisk håndbold. De første tre krav opfylder FHK, idet fredericianerne vil spille Champions League i Odense, hvis holdet kommer med. Den arena opfylder kapacitetskravene, og med en kørselsafstand på blot en halv time vil FHK formentlig nemt kunne fylde den op, selvom ønskescenariet er at spille i egen hal i Fredericia.

FHK har et es i ærmet, som man heller ikke skal underkende. Alle ved, hvem Gudmundur Gudmundsson er. Hvad har den iltre islænding gang i med Fredericia? Det spørgsmål kan mange stille sig. Det vil man få at se, hvis man tildeler FHK et wildcard, og samtidig har Gudmundsson vist, at FHK i de seneste par sæsoner, hvor islændingen har trænet holdet, kan matche Champions League-deltagere. FHK har besejret både Aalborg og GOG, og senest var fredericianerne meget tæt på at snuppe DM-guldet fra Aalborg, vel at mærke på udebane. Det må aftvinge respekt blandt dem, der bestemmer, hvordan wildcards skal fordeles.

Der, hvor det til gengæld kniber, er med resultater på den europæiske scene. Dem har FHK af naturlige årsager ingen af i de seneste par år, og hvis det er et kriterium, som vægtes højest, bliver FHK frasorteret. I den henseende skal FHK håbe på, at dansk håndbolds niveau ude i Europa vægtes højere, og det faktum, at FHK pressede Aalborg maksimalt i finaleserien, spiller ind i stedet for den manglende europæiske erfaring.

I alt er der 16 Champions League-pladser, og blandt dem er der ni direkte kvalificerede og syv wildcards, da Hviderusland er udelukket fra at deltage i europæiske klubturneringer, hvilket giver et ekstra wildcard. Dermed vil FHK skulle kæmpe med hold som:

  • Pick Szeged (Ungarn)
  • Kielce (Polen)
  • Nantes (Frankrig)
  • Porto (Portugal)
  • Elverum (Norge)
  • Dinamo Bucuresti (Rumænien)
  • Gorenje Velenje (Slovenien)
  • Zagreb (Kroatien)
  • Eurofarm Pelister (Nordmakedonien)

De allerede kvalificerede hold er:

  • Barcelona (Spanien)
  • Magdeburg (Tyskland)
  • Füchse Berlin (Tyskland)
  • Wisla Plock (Polen)
  • PSG (Frankrig)
  • Veszprém (Ungarn)
  • Sporting (Portugal)
  • Kolstad (Norge)

Blandt wildcard-ansøgerne vil Pick Szeged, Kielce, Nantes og Zagreb være blandt de fire selvskrevne hold, mens formentlig også Dinamo Bucuresti kan være en kraftig bejler, der på papiret vil rangere over FHK. Dermed er FHK ude i en duel mod klubber som Porto, Elverum og Pelister, hvor FHK i alle tilfælde vil dumpe på manglende europæisk erfaring, men på andre kriterier vægtes over.

Alle sang med Seebach

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Ikke overraskende blev den helt store succes på fredagens første festivaldag Rasmus Seebach, der forvandlede hele pladsen til en stor sangfest med kunstneren i centrum.

Rasmus! Sådan skreg folk rundt omkring på pladsen i minutterne før Seebach skulle på scenen, og de blev ikke skuffede da han dukkede op. Velvidende at hans sange er blevet folkeeje, så var hele hans optræden med til at sikre glæden og festen, hvilket han også flere gange mindede folk om undervejs i koncerten.

Med sig på scenen havde Rasmus Seebach et stort og velspillede hold og sangere, men han kunne have klaret sig med publikum, der sang med på samtlige sange og rejste fællesskabet til nye højder, hvilket tydeligvis gav Seebach glæde og stolthed. Publikum glemte alt om regnvejr og var helt opslugt af oplevelsen, godt suppleret med en dygtig showman på scenen.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Rock under broen 24: Fredagsgalleriet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Regn og rock. Men mange folk ville feste. Se hele galleriet fra fredagens program til Rock under broen.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Ny aftale ruster erhvervsuddannelserne til den grønne omstilling

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Erhvervsuddannelserne skal styrkes til at uddanne faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling. Det mener regeringen og Folketingets partier, der har indgået en aftale, der blandt andet afsætter midler til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne.

Hvis vi skal i mål med et grønnere Danmark, kræver det dygtige faglærte med de kompetencer og færdigheder, som efterspørges på arbejdspladserne. Men antallet af faglærte har været faldende over en årrække. Finansministeriets fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil være cirka 70.000 færre faglærte end i 2022.

Derfor vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Folketingets partier (Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkepart, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) med en ny aftale sikre, at der er faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling – både ved at styrke den grønne omstilling af uddannelserne og ved at gøre uddannelserne mere attraktive for de unge.

Behov for nyt udstyr til den grønne omstilling

Med aftalen afsættes der cirka 210 millioner kroner over en 4-årig periode til erhvervsskolerne, så de kan investere i tidssvarende og grønt udstyr. Midlerne afsættes til investering i udstyr på erhvervsskoler, som udbyder uddannelser inden for hovedområderne ”fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”teknologi, byggeri og transport”, som er kendetegnet ved at være udstyrstunge, og som i høj grad leverer arbejdskraft til den grønne omstilling.

Der afsættes samtidig cirka 90 millioner kroner over en 4-årig periode til efteruddannelse af lærere på alle erhvervsuddannelser. Det skal sikre, at eleverne i højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden inden for den grønne omstilling på erhvervsskolerne.

Herudover er der fra udmøntning af Grøn skattereform 100 mio. kr. i 2025 og 2026 til efteruddannelse og opkvalificering på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, hvorfor der med aftalen afsættes samlet en halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr.

Flere elever skal på studieture og udveksling

Aftalepartierne ønsker, at flere elever kommer afsted på studieture, ligesom man kender det fra gymnasiet, samt at styrke elevernes mulighed for at komme på udveksling i andre europæiske lande under deres erhvervsuddannelse.

Der afsættes derfor med aftalen 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 og frem, der skal understøtte erhvervsskolernes muligheder for at gennemføre studieture. Derudover noterer aftalepartierne sig, at regeringen arbejder på at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034, så flere elever får mulighed for at komme på udlandsophold. Regeringen har netop indgået en samarbejdsaftale, som skal gøre det lettere for elever på erhvervsuddannelser at komme på udveksling i Tyskland. Regeringen vil løbende undersøge muligheden for lignende samarbejde med andre lande.

Aftalepartierne bakker derudover op om, at Børne- og Undervisningsministeriet i sin løbende dialog med erhvervsskolerne understøtter skolernes indsats i forhold til elevernes mulighed for at komme afsted på udlandsophold.

Indsatsen ”vejen til en erhvervsuddannelse” giver de ældste elever i grundskolen mulighed for at møde unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag, via besøg på landets skoler. Denne ordning gøres med aftalen permanent og tilføres yderligere midler, så rollemodellerne fremover også vil besøge FGU-elever.

– Jeg er utroligt glad for den her aftale. Den grønne omstilling er et kæmpestort byggeprojekt og en omvæltning for vores landbrug. Hvis vi skal nå i mål med vores ambitiøse klimamål, har vi brug for elektrikere, der kan sætte strøm til vores elbiler, mekanikere, der kan reparere dem, kontor- og handelsuddannede til at håndtere CO2- regnskaber, landmænd, der kan producere grønne og bæredygtige fødevarer og smede og VVS’ere til fjernvarmeudrulning. I dag har vi sikret, at vi tager et skridt mod at sikre faglærte til den grønne omstilling, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

– Manglen på faglærte er en flaskehals i den grønne omstilling. Vi tager med denne aftale vigtige skridt imod, at flere i fremtiden vil starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er vi stolte af i Socialdemokratiet, siger Thomas Skriver, Socialdemokratiet.

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt mod at sikre flere faglærte til den grønne omstilling og gør det mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse helt generelt. Venstre har for eksempel tidligere kæmpet for et løft af udstyret ude på erhvervsskolerne. Det sikrer vi nu, og det er tiltrængt, da det er forældet alt for mange steder. Jeg ser desuden frem til, at det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug kommer i gang, så det kan bidrage til den grønne omstilling af landbruget, siger Anni Matthiesen, Venstre.

– Danmark er en grøn ledestjerne for resten af verden, når det kommer til den grønne omstilling. Men denne position kommer man ikke sovende til. Det kræver høje ambitioner, initiativ, handling og ikke mindst flere hænder. Derfor glæder det mig, at vi nu har indgået en aftale om erhvervsuddannelserne, som vil gøre dem mere fremtidssikrede og dermed sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Vi sikrer, at vores dygtige faglærte får de nødvendige kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Desuden giver vi et tiltrængt løft ved at investere mere i tidssvarende grønt udstyr og undervisningsforløb samt opkvalificering af lærerne. Det skal ikke være manglende ambitioner inden for erhvervsuddannelserne, der spænder ben for vores position som grøn frontløber, og derfor er Moderaterne virkelig glade for aftalen, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

– Danmarksdemokraterne ønsker, at landets erhvervsskoler har et stærkt studiemiljø og tidssvarende undervisning af høj kvalitet. Derfor er Danmarksdemokraterne glade for, at aftalen øremærker midler til materialer, udstyr og undervisning på landets erhvervsskoler, som klæder eleverne på med evner til at tackle den grønne omstilling og sikre et stærkt og sundt Produktionsdanmark. Med aftalen vil flere elever opleve, at de med deres flid og faglighed kan løfte opgaverne, fordi virkeligheden på skolerne stemmer overens med den, de møder i virksomhederne, siger Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

– Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi har nok dygtige faglærte i fremtiden. Det kræver tidssvarende uddannelser med fokus på den grønne omstilling og attraktive studieforløb, som de unge har lyst til at være en del af. Med denne aftale tage vi et skridt i den rigtige retning på begge de områder, siger Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

– Liberal Alliance er stolte af at være med i den nye aftale om flere faglærte til den grønne omstilling. Flere faglærte er afgørende for at kunne realisere den grønne omstilling og sikre en bæredygtig fremtid. Særligt er vi glade for, at der kommer flere midler til nyt grønt udstyr, flere midler til efteruddannelse af lærere, at midlerne til rollemodeller i udskolingen permanentgøres, og at brugen af gæstelærere fra for eksempel virksomheder afdækkes, siger Helena Artmann, Liberal Alliance.

– I Det Konservative Folkeparti er vi glade for denne mindre aftale, som skal sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Aftalen er et vigtigt skridt mod en bæredygtig fremtid. Den grønne omstilling sætter nye præmisser for, hvad faglærte skal kunne for at bidrage effektivt til en bæredygtig verden. Med denne aftale styrker vi vores uddannelsessystem og forbereder det til fremtidens krav. Det er et vigtigt skridt i vores arbejde for et grønnere Danmark, hvor vi sammen tager ansvar for både nutidens og fremtidens udfordringer. Vi ser frem til at forhandle yderligere om styrkelsen af erhvervsuddannelserne, da dette kun er en del af de midler, der er afsat i forbindelse med diverse aftaler. Der er nemlig ingen tvivl om, at vi skal gøre endnu mere for erhvervsuddannelserne, end hvad vi gør med denne aftale, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

– Det er rigtig godt, at erhvervsuddannelserne nu får et grønt løft. Det er der hårdt brug for. Alle erhvervsskoler i hele landet skal nemlig være gode og grønne – og der skal turbo på den grønne omstilling! Det er et fint første skridt, at der kommer penge til grønt udstyr og efteruddannelse til lærerne, rollemodeller på FGU og forsøg med grønne svendeprøver. Men der er stadig lang vej i mål. Vi vil sende flere penge og give erhvervsskolerne og de faglige udvalg mere frihed til at trykke på den grønne speeder, siger Anne Hegelund, Enhedslisten.

– I Radikale Venstre brænder vi for at lave gode erhvervsuddannelser, som unge og ældre har lyst til at vælge, og som klæder dem på til den grønne omstilling. Jeg er glad for at være med til at gøre uddannelserne mere bæredygtige med nyt udstyr og efteruddannelse til lærerne. Og så har jeg kæmpet for at få endnu flere unge ambassadører, som kan inspirere andre unge, siger Lotte Rod, Radikale Venstre.

– Dansk Folkeparti er glade for aftalen. Erhvervsskolerne svømmer jo ikke rundt i penge som universiteterne, men vi er immervæk stadig glade for, at man endelig finder nogle penge til at løfte erhvervsskolerne. Med aftalen får vi nogle lidt bedre vilkår for lærere og elever, og det er derfor, vi er med, siger Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

– Verdens klima- og biodiversitetskrise skyldes, at vores uddannelser ikke ruster os til at passe på vores jordklode. Det gælder også erhvervsskolerne, hvor vi skal gøre meget mere for, at faglærte klædes på med bæredygtige kompetencer. Derfor er Alternativet særligt glade for, at vi med aftalen investerer i bæredygtig efteruddannelse og grønne udstyrsinvesteringer på erhvervsskolerne. Specielt efteruddannelse af undervisere er vigtigt. Derfor er det centralt for Alternativet, at efteruddannelsen af undervisere udbredes til alle erhvervsskoler, så vi sikrer, at alle lærlinge møder en grøn undervisning. Samtidig er det godt, at vi fra centralt hold nu tager første skridt mod at støtte op om udviklingen af grønne eksamensformer såsom grønne svendeprøver. Uddannelse skal tænkes helt ind i maskinrummet af den bæredygtige omstilling, og vi har i dag taget et vigtigt skridt i den retning. Kampen fortsætter, siger Christina Olumeko, Alternativet.

Ud over aftalen arbejder regeringen på at udpege tre klimaerhvervsskoler. De skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser ved at bidrage til udvikling, afprøvning og opdatering af relevante uddannelser i forhold til ny teknologi, undervisningsforløb og lærerkompetencer.

Hver skole udpeges med baggrund i en konkret udfordring som for eksempel omlægning af energisektoren, bæredygtigt byggeri, klimavenligt landbrug eller grøn transport. Midlerne til klimaerhvervsskolerne er afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2023-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Midlerne i 2023 er udmøntet som et særtilskud til de tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelsen, mens midlerne fra 2024 og frem udmøntes til etablering af tre klimaerhvervsskoler.

”Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling” er regeringens anden aftale om erhvervsuddannelserne. Det første skridt mod stærkere erhvervsuddannelser tog regeringen medAftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje.

Regeringen vil præsentere yderligere udspil om erhvervsuddannelserne, der vil have fokus på de to helt grundlæggende udfordringer i forhold til at uddanne flere faglærte: Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, så flere søger dem, og det skal understøttes, at færre elever falder fra.

Alle udspil om erhvervsuddannelserne skal ses i sammenhæng med øvrige initiativer, som regeringen har præsenteret og vil præsentere på resten af undervisnings- og uddannelsesområdet.

Initiativer i aftalen

– Grønt udstyrsløft på erhvervsskolerne. Aftalen afsætter cirka 210 mio. kr. over en 4-årig periode til et grønt udstyrsløft på erhvervsuddannelserne for at styrke erhvervsskolernes mulighed for at investere i nyt tidssvarende udstyr. Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering, der skal gå til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
– Grøn efteruddannelse af erhvervsskolelærerne. Der afsættes cirka 90 millioner kroner over en 4-årig periode til efteruddannelse af lærere på alle erhvervsuddannelser. Midlerne skal understøtte, at eleverne i endnu højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden om fx de nyeste bæredygtige materialer, klimaafrapportering eller udstyr.
– Videnscentrene på erhvervsuddannelserne permanentgøres. Videnscentrene for erhvervsuddannelserne har til formål at understøtte både erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne i blandt andet den grønne omstilling. Med aftalen gøres centrene permanente fra 2025, hvor bevillingen ellers ville bortfalde. Centrenes bevilling videreføres med 27 millioner kroner årligt fra 2025. For at styrke videnscentrenes faglige fokus og skabe mindre overlap mellem centrene vil udvalgte centre blive sammenlagt, så der videreføres i alt syv videnscentre fra 2025 og frem, herunder det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug
– Forsøg med afsluttende prøver – herunder grønne svendeprøver. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i 2024 vil række ud til erhvervsskolerne og de faglige udvalg med opfordring om, at der afvikles yderligere forsøg med udvikling og afprøvning af tidssvarende afsluttende prøver, herunder grønne svendeprøver.
– Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer. Med aftalen afsættes der 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture, der skal være med til at gøre de sociale miljøer på erhvervsskolerne endnu mere attraktive.
– Attraktive muligheder for udlandsophold. Aftalepartierne ønsker at styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen arbejder på at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034, samt at regeringen har indgået en samarbejdsaftale med Tyskland, som blandt andet. skal gøre det lettere for elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne at komme på udveksling i Tyskland.
– Erhvervsuddannelsernes år. I forlængelse af afholdelsen af Euroskills 2025 i Danmark udnævnes 2025 som ”Erhvervsuddannelsernes år”. Der afsætte 2,5 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til at etablere et landsdækkende formidlingsarbejde rettet mod den brede gruppe af elever og deres lærere i grundskolen. Formålet er at styrke børn og unges interesse og motivation i forhold til det erhvervsfaglige område. Der afsættes endvidere 0,3 mio. kr. årligt i 2024 og 2025 til Special Skills. Midlerne kan blandt andet gå til, at Special Skills udvikler nye undervisningsforløb knyttet til Euroskills 2025 og til besøg på Euroskills 2025. Special Skills er udviklet specifikt til elever i udskolingen, der modtager specialundervisning.
– Rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse. For at give elever i 7.-10. klasse mulighed for at møde unge fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag permanentgøres indsatsen ”Vejen til en erhvervsuddannelse”. Aftalepartierne ønsker desuden, at elever på FGU får mulighed for at få besøg af rollemodellerne. Derfor øges den nuværende bevilling på 5,2 mio. kr. med 1,5 mio. kr. i årene 2025, 2026 og 2027 og varigt med 0,5 mio. kr. fra 2028 og frem. Indsatsen består af et landsdækkende korps af unge rollemodeller, der er i gang med en erhvervsuddannelse og som kan hjælpe eleverne i fx grundskolen med at blive mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse.

Rock under broen i gang

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

På trods af vejret havde mange valgt at trodse hagl, regn og kølig vind. Vejret var fredag ustabilt, da pladsen blev fyldt med festivalgæster til fredagens program.

Klokken 16 lagde Infernal ud med en hård introduktion, og så var Rock under broen 2024 ellers skudt i gang. Også i år er konceptet bygget op omkring to scener, så publikum flytter sig fra den ene siden til den anden undervejs. Det giver arrangørerne mulighed for at bygge scenerne op til hver kunstner, hvilket giver en bedre underholdningsværdi med sceneeffekter og lyd.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Regnen havde gjort jorden pløret og våd, så det handlede om at få ordentlig fodtøj på. Det afholdte dog ikke publikum fra at skabe en god stemning, selvom man i år godt kan mærke, at den store sommerfest er skiftet til regntøjet. Shorts og t-shirts er udskiftet med regnslag og varme trøjer. I de perioder hvor himlen åbnede sig var der kamp om de få overdækkede arealer. Men i stort og småt var publikum klar på at få en god fredag med et spækket program.

Infernal, Tina Dickow, Magtens Korridorer, Rasmus Seebach og Suspekt havde tiltrukket mange og de leverede alle i løbet af fredagen koncerter, der rev publikum med. Heldigvis var der også periodevis tøjvejr og solskin, hvilket hjalp på humøret. Da publikum var nået til Rasmus Seebach ud på aftenen, var stemningen helt i top. Godt varmet op af Magtens Korridorer. Skal man afsted til lørdagens program kan det klart anbefales at tage godt fodtøj på, da DMI lover regn indtil eftermiddagen, og pladsen bliver pløret.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
1...112113114...157Side 113 af 157
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER