19 C
Copenhagen
onsdag 27. august 2025

thansen fortsætter vækstrejsen

0
CEO T. Hansen Gruppen, Bent Jensen. Foto: PR
CEO T. Hansen Gruppen, Bent Jensen. Foto: PR

thansen har igen leveret et stærkt årsregnskab med betydelig omsætningsfremgang og robust indtjening i 2023. CEO og grundlægger Bent Jensen fremhæver en imponerende stigning i koncernens samlede omsætning og introducerer samtidig en ny bestyrelse, hvor alle hans fire børn får plads. Med ekspansionsplaner i Danmark, Norge og Sverige står thansen stærkt i markedet og ser frem til endnu et år med vækst og udvikling.

Med 86 thansen-butikker i Danmark, 46 i Norge og 12 i Sverige driver T. Hansen Gruppen A/S nu i alt 144 butikker i de tre lande. Til næste år vil yderligere syv butikker åbne i Sverige og Norge, hvilket bringer det samlede antal op på 151 butikker ved årets udgang.

Bent Jensen fremhæver den betydelige vækst i omsætningen:

– Som det fremgår af vores femårsoversigt, har T. Hansen Gruppen A/S forøget omsætningen med lidt over 900 mio. kr. over de sidste fem år – og hele 317 mio. kr. fra 2022 til 2023, fortæller Bent Jensen.

Stor vækst i Norge

Investeringen og den senere ekspansion og vækst på det norske marked har også bidraget positivt til regnskabet i år. Siden købet af Torshov Bilrekvisita AS i januar 2017 har thansen AS gennemgået en betydelig transformation.

– Vi har også oplevet stor succes i Norge, hvor vi siden etableringen ved købet af Torshov Bilrekvisita AS i januar 2017, er thansen AS vokset markant. Efter ombygning og rebranding af de oprindelige 13 butikker er antallet af butikker nu oppe på 46, med planer om at nå 70 inden for de næste 3-4 år, og uddyber:

– Omsætningen er fra 2019 til 2023 steget med 569 mio. NOK – og næsten 200 mio. NOK fra 2022 til 2023. Vi ser også fortsat vækst i indeværende år, hvor vi pt. er ca. 35% foran samme periode i 2023, fortæller Bent Jensen. Den positive udvikling i Norge er et resultat af en stærk markedsposition og et konkurrencedygtigt sortiment.

Succes på B2B-marked

Et andet af Bent Jensens selskaber; AD Danmark A/S leverer reservedele til bilforhandlere og autoværksteder i Danmark. Selskabet blev etableret gennem opkøb af Mekonomen Danmark A/S’s grossistforretning i 2016 og Vestjysk Autodele A/S i 2017. I dag har AD Danmark A/S 38 afdelinger og ca. 200 varebiler, der leverer reservedele flere gange dagligt.

– Salget udvikler sig rigtig tilfredsstillende med en omsætningsvækst på næsten 250 mio. kr. i perioden 2019 til 2023, siger Bent Jensen. AD Danmark A/S fortsætter med at styrke sin position i det konkurrenceprægede marked for autodele.

Ny bestyrelse og stærkt fundament

Som øverste holdingselskab for koncernens selskaber har B.J. Holding Middelfart A/S indsat en ny bestyrelse i forbindelse med generalforsamlingen og aflæggelsen af årsrapporten for 2023. Advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert er blevet udnævnt som formand, og bestyrelsen inkluderer nu også Bent Jensen og hans fire børn.

Væksten fortsætter

Med den fortsatte ekspansion og stærke økonomiske resultater står thansen klar til yderligere vækst. – Vi ser frem til at åbne flere butikker og fortsætte med at levere kvalitetsprodukter og fremragende kundeservice. afslutter Bent Jensen.

Nøgletal for T. Hansen Gruppen A/S:

Omsætning forøget med 900 mio. kr. de sidste fem år
Omsætningen steg med 317 mio. kr. fra 2022 til 2023
Nøgletal for thansen AS (Norge):

Omsætningen steg med 569 mio. NOK fra 2019 til 2023
Omsætningen steg med næsten 200 mio. NOK fra 2022 til 2023
Væksten i omsætningen er ca. 35% foran samme periode i 2023
Nøgletal for AD Danmark A/S:

Omsætningsvækst på næsten 250 mio. kr. fra 2019 til 2023
Med en stærk strategisk position og fortsatte investeringer i vækst, står thansen godt rustet til fremtidige udfordringer og muligheder i markedet.

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

0
Fredericia Gymnasium dannede rammen om det største valgsted. Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. 

– De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang, siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. 

Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter.

I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 danske statsborgere i 2019.

Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979

Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. 

Flere og flere brevstemmer

Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden.

Mange vestjyder stemmer personligt

Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet – modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. 

Faktaboks: 

Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

Børn i udsatte familier tynges af social arv trods gode personlige forudsætninger

0

Samfundet har kun begrænset held med at hjælpe børn, der vokser op i socialt udsatte hjem, selvom børnene faktisk har gode personlige forudsætninger, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De udsatte familier er samtidig over en årrække blevet relativt fattigere, og det forstærker risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet.

Knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021, og størstedelen af familierne havde været socialt udsatte i mindst tre år i træk.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

En familie kategoriseres som socialt udsat, hvis mindst én ud af tre risikofaktorer er til stede. Faktorerne handler om forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og relativ fattigdom. Kriterierne tager afsæt i Eurostats definition af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion.

Stigning i fattigdom blandt socialt udsatte
Analysen viser, at de socialt udsatte familier er blevet relativt fattigere over den periode, hvor de tilgængelige data gør det muligt at følge dem. To ud af fem udsatte familier befinder sig økonomisk under fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på 18,6 procentpoint fra 2015.

– Det er bekymrende, at de socialt udsatte børnefamilier er blevet relativt fattigere og flere af dem nu befinder sig under fattigdomsgrænsen. Vi ved nemlig, at relativ fattigdom i opvæksten går ud over børnenes skolegang og risikerer at trække spor langt ind i voksenlivet. Det at få en uddannelse er meget afgørende for ens senere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen.

Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, er kendetegnet ved, at de scorer lavt på forskellige trivselsindikatorer i forhold til deres jævnaldrende. De har for eksempel højere fravær fra skolen, der indgives markant flere underretningssager på dem, og der bliver oftere sat forebyggende indsatser i gang overfor dem.

Potentialet for at løfte de udsatte børn hæmmes af øget fattigdom
Analysen viser, at langt de fleste af børnene fra de udsatte familier faktisk har gode personlige forudsætninger for at klare sig godt.

Tre ud af fire socialt udsatte børn har personlige forudsætninger, der på en række områder ligner dem, som børn fra ikke-udsatte familier har.

– Børns muligheder for at klare sig godt i voksenlivet præges i høj grad af deres familiemæssige baggrund. Men vi ved også, at der er et kæmpestort potentiale. Der er en stor uudnyttet mulighed for at hjælpe de her børn, hvis vi kan bryde den sociale arv. Når børnene i disse familier i stigende grad vokser op i relativ fattigdom, risikerer det tværtimod yderligere at forværre deres udsigter, fordi fattigdom i barndommen har store konsekvenser i voksenlivet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysens hovedkonklusioner

Antallet af børn i socialt udsatte familier var knap 71.000 i 2021.

De socialt udsatte børnefamilier befinder sig indkomstmæssigt omkring fattigdomsgrænsen med to ud af fem familier under grænsen. Fra 2015 til 2021 er andelen af familier, der ligger under fattigdomsgrænsen vokset med 18,6 procentpoint svarende til, at hver femte familie er gået fra at være over til under fattigdomsgrænsen.

Flertallet af børnene, der vokser op i de socialt udsatte familier, har objektivt gode individuelle forudsætninger målt på diagnoser og specialundervisningsbehov. Men de hæmmes af deres udsatte baggrund, hvilket kan aflæses på omfanget af skolefravær, underretninger og forebyggende foranstaltninger.

Tabel: Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har individuelt gode forudsætninger
Tabellen viser størrelsen af fire grupper med forskellige karakteristika identificeret blandt 10-14-årige børn i socialt udsatte familier.

KarakteristikaAntal børn i gruppenAndel af socialt udsatte børn
Børn af dansk oprindelse med gode forudsætninger8810 børn39,3 pct.
Ikke-vestlige børn med gode forudsætninger7670 børn34,2 pct.
Børn med diagnoser og svage forudsætninger4950 børn22,1 pct.
Børn med kriminelle forældre980 børn4,4 pct.

Tidligere byrådspolitiker fordømmer kommunens besparelser på ældreområdet

0

Tøjvaskordningen skaber frustration blandt både ældre og pårørende. Den tidligere byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti, Inger Nielsen, har på vegne af sin mor, der er berørt af ændringerne, rejst spørgsmål om kommunens håndtering af ældreplejen, kan man spare for meget på de ældre, spørger hun.

Brevet, der er sendt den 14. maj 2024, som de ældre medborgere modtog, lyder:

“Ændring af hjælp til tøjvask. Vedrørende ændring af hjælp til tøjvask. Byrådet har i budget 2024 besluttet, at der skal ske en reduktion i forhold til den bevilgede indsats tøjvask. Det betyder for dig, at du vil modtage hjælp til tøjvask hver 3. uge i stedet for hver 14. dag. Der vil blive mulighed for at søge tre ekstra gange tøjvask på et år. Ændringen træder i kraft pr. 1. juni 2024.”

Inger Nielsen, tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti, retter nu en skarp kritik mod Fredericia Kommunes håndtering af ændringerne i ældreplejen, der indebærer en reduktion i hyppigheden af tøjvask for ældre borgere. Hun mener, at kommunen har fejlet i beslutning og kommunikation og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de ældres behov og evner.

– Jeg kontaktede kommunen, fordi jeg synes, at det var kort varsel. Jeg fik at vide, at det havde stået på kommunens hjemmeside, men der er mange ældre, der ikke kan finde det. Jeg testede det selv og kunne ikke finde det på hjemmesiden, hverken når jeg søgte på ‘ældre’ eller ‘tøjvask’. Hvordan skal de ældre så kunne finde det? Det kan godt være, at det har stået på hjemmesiden, men hvad gør I med de ældre, der ikke kan komme ind på siden, fordi de ikke kan finde ud af det? Det kan også være, at det har været en del af budgetforliget, men den efterfølgende kommunikation har ikke været god, siger Inger Nielsen.

Hun er samtidig dybt bekymret over de nye ændringer i Fredericia Kommunes ældrepleje, især med hensyn til tøjvask og de udfordringer det skaber. Hun mener, at ændringerne har uheldige konsekvenser for både de ældre borgere og de ansatte.

– Hvad skal det hjælpe? Det stresser både de ældre og medarbejderne. Min mor er i øvrigt god til at klare sig selv, men der er ting, hun skal have hjælp til, hvor både jeg og min bror hjælper. Hun mister så 10 minutter nu i sin hjælp. Det er kun sengelinned og håndklæder, hun ikke kan løfte, og nu bliver det så hver tredje uge, at hun kan få hjælp til det, fortæller Inger Nielsen og stiller spørgsmålstegn ved de økonomiske besparelser, kommunen forventer at hente.

– Jeg tænker, at man ikke sparer en krone. Det kan ikke ses i kommunens budgetter, at man henter 10 minutter. Jeg tænker også på den almindelige ansatte, der skal have 10 minutter her og der, ja 10 minutter! En borger mere skal presses ind, det sparer man lønninger på, men det er skruen uden ende. Kommunen ved ikke, hvad de skal svare, når man spørger dem om denne problemstilling.

Det tidligere byrådmedlem mener heller ikke, at salamimetoden virker denne gang. Det er en ommer, og hun håber virkelig, at politikerne prioriterer de ældste medborgere i det kommende budget.

– Jeg kan godt hjælpe min mor mere, men princippet i, at de har fået et brev i sidste uge, og at det trådte i kraft i sidste uge, synes jeg ikke er smart. Det bliver noget mærkeligt noget for medarbejderne. Jeg ved godt, at vi er nødt til som samfund at prioritere – jeg hjælper også meget gerne min mor med hjemmehjælperarbejde, men vi bliver nødt til som samfund at kunne gøre det bedre. Jeg mener, at den velkendte salamimetode måske virker på et skrivebord, men ikke i virkeligheden, hverken for borgere eller medarbejdere, mener hun.

Retter kritik af Ældre Sagen og Seniorrådet i Fredericia

Ældre Sagen og Seniorrådet er blevet hørt i forhold til de kommunale besparelser, men Inger Nielsen savner, at de for alvor bider til bolle. Hun ser det ikke som en støtte for de ældre, men derimod som organer, der blot gør om kommunens ledelse siger.

– Min mor lider af knogleskørhed og må ikke løfte tunge ting. Men alt andet ordner hun faktisk selv, undtaget når det kommer til vasketøjet, og imens ser Ældresagen og Seniorrådet bare til og siger, at sådan må det være, siger Inger Nielsen og tilføjer:

– Nej, som jeg ser det, gør de ikke noget for ældre. Bestyrelsesmedlemmerne er måske alle så sunde og raske, men det er ikke alle, der er det. De gør ikke nok for de ældre; de følger bare den siddende ledelse i kommunen. Jeg vil klart opfordre dem til at kæmpe meget mere. De ældre vil virkelig sætte pris på det, og det er nødvendigt, at de kæmper.

Samtidig kunne Inger Nielsen godt tænke sig, at politikerne selv prøvede, hvordan det er, hvis man ikke får vasket sengetøjet.

– Hvad med de ældre, der kan være lidt utætte og derfor skal have vasket lidt oftere? Skal de ligge i det beskidte sengetøj? Vil politikerne i øvrigt selv ligge i sådan noget sengetøj? Det vil jeg gerne spørge dem om. En uforskammet og nedværdigende besparelse. Vi kender kommunens budgetter, og de plejer ikke at holde alligevel, så den besparelse holder nok heller ikke. Det sejler i Fredericia Kommune. Se også på børne- og skoleområdet: så er der penge, så er de væk, så er der penge igen. Det sejler, fortæller Nielsen.

Hvad er løsningen, hvis man spørger dig?

– Løsningen er at sætte penge nok af til det, der skal løses. Det må aldrig gå ud over ældre og børn. Regeringen og de borgmestre, der ofte er fra Venstre eller Socialdemokratiet, snakker bare. De glemmer de ældre, hvis du spørger mig. Og som jeg spørger generelt: Hvor er Ældresagen i Fredericia? Hvor er Seniorrådet? Hvordan kan de bare se til? Det kan godt være, at de har sagt lidt, men det er jo ikke nok. Det er basisting, som ikke dur. Det skal de stå fast på, så man går en anden vej.

Kommunen prioriterer ikke de ældste medborgere. Det er Inger Nielsens konklusion, og hun frygter for fremtiden, hvis dumme politiske beslutninger fortsat ser dagens lys.

– Min mor kan sagtens ordne meget selv, trods hendes fremskredne alder og hendes helbred. Hun har min bror og mig i byen, men hvad med de ældre, der ikke har pårørende i byen? Så trækker man igen noget ned over hovedet på de ældre. Det er uholdbart og uetisk. Jeg er så skuffet. Jeg ved godt, at politiske beslutninger kan være svære, men nogle er så dumme, at de ikke må se dagens lys. Kommunerne prioriterer ikke de ældre. Det er min konklusion, slutter Inger Nielsen.

Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse

0
Foto: AVISEN

Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.

I september 2023 var der 42.800 unge 15-24-årige uden job og uddannelse.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistisk registre.

Dermed er antallet af unge uden job og uddannelse på samme niveau som i 2022. Antallet har været faldende gennem en årrække, men er siden 2021 steget en smule.

– De seneste år har beskæftigelsen været i fremgang, og der har været et stort politisk fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til at få job og uddannelse. Jorden har været gødet for bedre tider. Alligevel ser vi ikke nogen positiv udvikling, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De cirka 43.000 unge uden job og uddannelse svarer til 6,3 procent af alle 15-24-årige. Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på mellem 6,3 og 6,4 procent.

Der er dermed fortsat langt til den politiske uddannelsesmålsætning, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2017. Målsætningen er, at andelen skal være halveret i 2030 i forhold til basisåret, 2016. Det betyder, at højest 3,5 procent af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.

– I de seneste år har politikerne erkendt, at vi har et stort problem. De har blandt andet søsat den forberedende grunduddannelse. Vi mener, at det er rigtigt set. Den her gruppe af unge har behov for mere håndholdte og målrettede indsatser. Spørgsmålet er alligevel, om der bliver gjort nok. Tallene tyder ikke på det, siger Emilie Damm Klarskov.

Unge defineres som at være uden job og uddannelse, hvis de hverken er i arbejde, i gang med en uddannelse eller har gennemført mindst én ungdomsuddannelse. Man indgår i statistikken, hvis man er uden job og uddannelse i september et givent år. Definitionen følger Børne- og Undervisningsministeriets metode.

Mange er uden job og uddannelse i flere år

Analysen viser også, at unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, ofte gør det i længere tid.

Seks ud af ti unge, der var uden job og uddannelse i 2019, var også en del af gruppen året efter. Lidt over halvdelen var også uden job og uddannelse to år efter, og tre og fire år efter var lidt under halvdelen stadig uden job og uddannelse. Tendensen er stabil hen over de seneste år.

– Det er tydeligt, at det er et vedvarende problem for de her unge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind med den rette støtte og gode tilbud. Ellers risikerer vi at efterlade en alt for stor gruppe af udsatte unge på perronen, siger Emilie Damm Klarskov.

– Hvis man har været en del af gruppen på et tidspunkt som ung, er der en øget risiko for at ende uden uddannelse. Og så vil man altså blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked, der er forbundet med højere grad af jobusikkerhed og lavere indkomst, siger Emilie Damm Klarskov.

88.000 kunder skal have ny bank

0

Sydbank A/S og Coop amba har indgået en aftale om, at Sydbank overtager Coop Bank A/S. Efter overtagelsen vil Coop Bank A/S blive et 100 procent ejet datterselskab af Sydbank.

Handlen omfatter også et strategisk partnerskab, der sigter mod at skabe attraktive værditilbud for både Coop Bank A/S’ kunder og Coop Danmarks øvrige medlemmer. Dette samarbejde forventes at øge forretningsomfanget i Coop Bank A/S.

Handelsprisen er aftalt til at inkludere værdien af egenkapitalen på overtagelsesdagen tillagt 89 mio. kr. Den endelige købesum kan først fastsættes på overtagelsesdagen, men den foreløbigt beregnede købesum beløber sig til 345 mio. kr.

Gennemførelsen af handlen afhænger af godkendelser fra både Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse betingelser forventes at blive opfyldt inden 31. juli 2024.

– Jeg glæder mig over, at vi køber Coop Bank og samtidig indgår en partnerskabsaftale med Coop Danmark. Banken adskiller sig fra Sydbank og andre traditionelle banker ved at være lykkedes med at skabe en enkel bank med effektive processer. Banken er et unikt tilbud til de kunder, der sætter pris på få og enkle valgmuligheder, siger Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig.

Handlen omfatter cirka 88.000 kunder, hvoraf 21.000 er NemKonto-kunder. Coop Bank A/S har udlån på 1,3 mia. kr. og indlån på 3,1 mia. kr. Sydbank forventer, at købet af Coop Bank vil forbedre koncernens årlige resultater med cirka 40 mio. kr. efter skat. Samtidig forventes det, at handlen vil medføre et fald i Sydbank-koncernens kapitalprocenter på omkring 0,5 procentpoint.

Gentager succes med fodboldskoler for kræftsyge børn

0

For andet år i træk går DGI Fodbold og Børnecancerfonden sammen om at give børn med kræft og deres søskende en helt særlig dag med fodboldskoler i Aarhus og Kongens Lyngby.

I et langt sygdomsforløb er det vigtigt med positive oplevelser. Derfor arrangerer DGI og Børnecancerfonden igen i år to livsbekræftende fodboldskoler for børn med kræft og deres søskende.

I år samles flere end 50 børn for at deltage i aktiviteter, der fokuserer på glæden ved at drible, jonglere og have det sjovt med bolden i centrum. De deltagende børn er børn med kræft samt deres søskende, der alle vil få muligheden for at skabe positive og mindeværdige oplevelser sammen.

Lørdag d. 25. maj 2024 triller bolden hos ASA Fodbold i det centrale Aarhus, og den 1. juni er det Lundtofte Boldklub i Kongens Lyngby, der kridter banerne op til fællesskab, leg og glæde.

En oplevelse for livet
Børnene får en helt unik oplevelse, hvor de for en stund kan sætte bekymringer om deres sygdom og hospitalsbesøg på pause. De er ofte trukket ud af fællesskab under deres kræftforløb. Derfor er det en stor glæde for Børnecancerfonden, at DGI Fodbold bakker op om børn med kræft.

– Vi er meget stolte over vores samarbejde, som giver børnene en oplevelse for livet. DGI´s store støtte skaber også opmærksomhed på børnekræft og inviterer til fællesskab, lyder det fra direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.

Børnecancerfonden samarbejder i forvejen med DGI Fodbold om alle fodboldskoler i landet. Fondens navn blev trykt på alle t-shirts til DGI’s fodboldskoler i 2022 og 2023, og det samme sker i år. Derfor vil børnene i Aarhus og Kongens Lyngby også drible rundt med Børnecancerfonden på maven.

Sætter glæden i spil
Hos DGI Fodbold er de glade for, at de kan være med til at give børn med kræft en dag med fodboldskole.

– Vi er rigtig glade for, at vi igen i år kan tilbyde positive oplevelser for kræftramte børn og deres familier i samarbejde med Børnecancerfonden og de to værtsklubber, ASA Fodbold og Lundtofte Boldklub. Vi er stolte over, at vi for tredje år i træk bidrager til at sætte fokus på Børnecancerfondens vigtige arbejde og sætter glæden i spil for de sygdomsramte familier på de to fodboldskoler, siger Lars Møller.

Børnene og deres familier deltager gratis på fodboldskolerne. Pressen er velkommen ved tilmelding.

Ditte er en af få pædagogiske assistenter med praktikplads

0

I en tid hvor behovet for pædagogisk personale er stort, kæmper elever med at finde lærepladser. Dette problem går igen flere steder, også på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, hvor direktør Jacob Bro og eleven Ditte Olsen deler deres oplevelser.

Jacob Bro beskriver den nuværende situation som værende præget af en betydelig mangel på praktikpladser for de studerende, hvilket skaber en alvorlig flaskehals i uddannelsesforløbet. Han forklarer, at selvom der tikke er en akut mangel på SOSU-personale lige nu, står vi over for en potentiel krise, hvis der ikke tages øjeblikkelig handling.

– Vi hører, at der ikke er så meget mangel indenfor SOSU-feltet, så hvis vi ikke skal stå der, hvor vi kommer til, skal vi handle nu. Det er egentlig det, der er udfordringen nu, siger Bro.

Ditte Olsen, som har formået at sikre sig en eftertragtet praktikplads, deler sine erfaringer og giver indsigt i, hvordan man bedst griber ansøgningsprocessen an for at øge sine chancer for succes. Hun understreger vigtigheden af at handle hurtigt og strategisk, når man søger praktikpladser i det konkurrenceprægede felt.

– Der er kamp om at blive ansat her, så man skal søge hurtigst muligt og lave en god ansøgning for at komme ind. Man kan komme ind på grundforløbet uden praktikplads, men den pædagogiske assistent får tildelt en række pladser på hovedforløbet, siger Olsen.

En af de største udfordringer, ifølge Jacob Bro, er manglen på praktikpladser, som skaber en alvorlig flaskehals i uddannelsesforløbet for pædagogiske assistenter. Han beskriver, hvordan denne mangel på praktikpladser forhindrer mange studerende i at færdiggøre deres uddannelse, hvilket igen forværrer problemet med manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for det pædagogiske felt.

– Vi vælger selv de rette elever, når der kommer ansøgninger. Næsten 50 procent af dem, vi vælger, får ikke en plads på hovedforløbet, fordi de ikke bliver tilbudt en praktikplads. Problematikken er, at vi har et arbejdsmarked, der mangler faglærte. Både pædagogiske assistenter og pædagoger. Meget af det fyldes op med ufaglærte, da nogen skal være på institutionerne, og det er dét, der er vores problematik. Det er også det, der blev løftet i weekenden, og så mange elever afvises. Vi mangler dem i samfundet, forklarer Jacob Bro.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Dialog med kommunerne

Jacob Bro fremhæver også behovet for bedre samarbejde med kommunerne for at løse problemet med de manglende praktikpladser. Han understreger, at et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne er afgørende for at sikre, at flere elever kan gennemføre deres uddannelse og blive kvalificerede pædagogiske assistenter.

– Vi har en dialog med kommunerne, og jeg vil gerne slå fast, at Fredericia Kommune er god på området. Der er stadig større potentiale, og det er kun 50 procent af vores elever, der gennemfører grundforløb to og får en ansættelse. Det vi siger til kommunerne er, at vi har et større potentiale. Ditte kommer fra Kolding og er ansat i en anden kommune, end hvor hun bor, forklarer Jacob Bro.

SOSU-direktøren er bekymret for fremtiden og fremhæver, at de nuværende udfordringer med at skaffe nok praktikpladser kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet inden for pædagogik og social- og sundhedssektoren. Han understreger, at uden tilstrækkelige praktikpladser vil mange elever ikke kunne færdiggøre deres uddannelse, hvilket vil forværre den allerede eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft.

– Det er en stor procentsats, der ikke får en praktikplads. Ikke mindst taget i betragtning af, at vi har mangel på faglært personale. Fremtiden ser dyster ud på området, og lærepladserne hænger åbenbart ikke på træerne. Det er et felt, hvor det er ude af vores hænder at ansætte. Vi kan formidle kontakter, og gør det gerne, men lige her skal vi rykke sammen i bussen mellem kommunerne, skolen og eleverne, så vi ikke vil stå uden faglært arbejdskraft, siger Jacob Bro.

Ditte Olsen understreger vigtigheden af praktisk erfaring i uddannelsen af pædagogiske assistenter og forklarer, hvordan det reelle arbejde med børn adskiller sig markant fra de teoretiske øvelser i klasseværelset. Hun fremhæver, at det er gennem praktikken, at de studerende virkelig lærer at håndtere de udfordringer og situationer, de vil møde i deres fremtidige arbejde.

– Det skal være vigtigt at vide, hvad man skal gøre i en given situation med børnene på arbejdspladsen. Der ved de faglærte mere, da de har et grundlag for at vide via deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at der bliver uddannet flere faglærte. Den pædagogiske assistentuddannelse tager tre år, og på de tre år lærer man meget, det er ligeså lang tid som en gymnasial uddannelse, forklarer Ditte Olsen.

Ikke en kritik af de ufaglærte

Jacob Bro slutter af med at forklare, at ønsket om at have flere pædagogiske assistenter ikke er en kritik af de ufaglærte medarbejdere, men snarere et ønske om at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde gennem bedre uddannelse og træning. Han fremhæver, at der er et klart behov for flere faglærte for at imødekomme de krav og udfordringer, der findes i de pædagogiske institutioner i dag.

– Ønsket om at få flere pædagogiske assistenter er ikke en kritik af de ufaglærte. De gør det så godt, de kan, men det er et ønske om at løfte kvaliteten. For et års tid siden kom der en evaluering, der ikke var særlig flot, og en af udfordringerne var ufaglært arbejde, og en af løsningerne sidder her i form af Ditte. Hun er i gang med at uddanne sig til pædagogisk assistent, og eleverne er derude, siger Jacob Bro.

Ditte Olsen tilføjer, at den praktiske erfaring er uvurderlig og spiller en afgørende rolle i uddannelsen af pædagogiske assistenter. Hun pointerer, at det er gennem praktikken, at de studerende virkelig får mulighed for at omsætte deres teoretiske viden til praksis og lære at håndtere de udfordringer, de vil møde i deres daglige arbejde.

– Man bliver meget bedre rustet af at være ude i virkeligheden frem for at lave skuespil her på skolen, hvor vi selv skal forestille at være børn nogle gange, når vi øver os. Det er lidt svært. Der er forskel på, at en klassekammerat leger en lille baby eller om man prøver det i virkeligheden med en baby ude i praktik. På den måde kan man ikke simulere virkeligheden, siger Ditte Olsen.

Kongelig glans og lokal eufori til Royal Run i Fredericia

0

Scenen var sat i Fredericia, hvor årets Royal Run løb af stablen som et tilløbsstykke uden lige. Arrangementet levede op til forventningerne og mere til, idet alt spillede perfekt sammen. Vejrguderne var på arrangørernes side, hvilket bidrog til den særlige stemning og gjorde dagen ekstra mindeværdig.

Kongen ankom med stil og stor pomp ved hjælp af Kongeskibet Dannebrog. Ifølge planen skulle Kong Frederik nå Fredericia klokken 10:20, og præcisionen var upåklagelig. Skibet nærmede sig majestætisk, og spændingen blandt de fremmødte steg. Øjeblikket, hvor kongeskibets chalup ramte cirkelbroen, var betagende.

Synet blev yderligere forstærket af fire svømmere fra Fredericia Svømmeklub, som elegant banede vejen for chaluppen. De blev fulgt tæt af adskillige robåde og kajakker, der dannede en flot konvoj. Det var et spektakulært syn, der fik tilskuerne til at juble og vinke med flag. Hele scenariet emmede af kongelig elegance og lokalt sammenhold, og markerede begyndelsen på en mindeværdig dag i Fredericia.

Christian Bro og Kong Frederik. Foto: AVISEN

Kongen hoppede i land til stor begejstring for de fremmødte. Borgmester Christian Bro (A) og Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind (V) stod klar til at modtage ham, sammen med gymnasieeleven York Frederic Hofmeister Flint. Flint havde fået den ærefulde opgave at ledsage kongen op til start ved Kongens Port.

Til tonerne af “I natten klam og kold” steg Kong Frederik i land, og blev mødt af et enormt bifald fra den store folkemængde, der var samlet for at se ham. Kongens vej op forbi den store forsamling var præget af glæde og forventning, og folk vinkede entusiastisk, mens de heppede på ham.

På vej op mod Øster Voldgade blev kongen mødt af en særlig udfordring. Fæstningssoldater havde slået lejr og ventede spændt på hans ankomst. De havde forberedt en ægte fæstningsudfordring, hvor kongen skulle kaste ærter i kurve. Kongen tog udfordringen med et smil, og da han ramte kurvene, brød jublen løs blandt tilskuerne. Øjeblikket cementerede den kongelige charme og den festlige ånd, der gennemsyrede hele dagen i Fredericia.

Efter mødet med fæstningssoldaterne gik turen op til startområdet. I et sandt menneskehav, der hujede og heppede, gik Kong Frederik fremad, fortsat ledsaget af York Frederic. Stemningen var elektrisk, og folkemængden strakte sig så langt øjet kunne se. Præcis klokken 10:45 blev det tid til at sætte den første gruppe afsted på one mile-distancen, og det skete ved hjælp af et båthorn. Løberne sprang afsted, opildnet af publikums entusiastiske tilråb.

Fem minutter senere var det Kong Frederiks egen tur til at tage afsted. Borgmester Christian Bro gav startskuddet, og kongen begyndte sin løbetur. Undervejs var han ledsaget af cyberkompagniets værnepligtige, som sammen med ham dannede en imponerende gruppe af løbere. De bevægede sig gennem Fredericias gader, hvor tilskuerne heppede og skabte en fantastisk atmosfære. Efter små ti minutter krydsede Kong Frederik målstregen. Hans dag var dog langt fra slut. Snart efter begav han sig videre til Aarhus, hvor han skulle løbe femkilometeren. Dagen kulminerede i Københavns gader, hvor kongen sluttede af med ti kilometer-løbet.

Men folkefesten i Fredericia stoppede ikke ved kongens afgang. Festlighederne fortsatte resten af dagen, og byen summede af liv og glæde. Et sandt menneskehav fyldte byens centrum og vejene i Nordbyen, hvor tilskuere havde taget opstilling langs vejkanten. De heppede energisk på de i alt 13.500 deltagere, som havde tilmeldt sig Royal Run i Fredericia.

Gaderne var fyldt med jubel og opmuntrende råb, og overalt kunne man mærke den fællesskabsånd, der kendetegner Fredericia. Lokale beboere og besøgende fra nær og fjern deltog i løbet eller støttede de mange løbere. Musik, fest og farver skabte en fantastisk atmosfære, og hele byen blev forvandlet til en levende hyldest til sport og sammenhold.


Dermed kan Fredericia se tilbage på en mindeværdig dag, der mere end levede op til de høje forventninger. Byen strålede i sin rolle som vært for Royal Run, og både deltagere og tilskuere vil uden tvivl huske denne dag som noget helt særligt. Det var en dag, hvor sport og kongelig glans gik hånd i hånd, og hvor fællesskabet og festlighederne nåede nye højder.

Kong Frederik fik løbet for første gang i Fredericia

0

I dag ankom Kong Frederik til Fredericia med Kongeskibet Dannebrog klokken 10:20 for at deltage i Royal Run. Efter ankomsten ved Østerstrand blev han mødt af et stort menneskehav, der var samlet for at hilse på kongen i det solbeskinnede Fredericia. Kongen skulle efterfølgende løbe one mile-distancen, og han glædede sig over at være en del af denne begivenhed i den historiske by.

Se og hør Kong Frederik her.

Kong Frederik ankom ud for Cirkelbroen, hvorefter han gik hen til den fremmødte presse, hvor satte følgende ord på ankomsten:

– Sikke en ankomst og velkomst, bredderne er skabt til at få en masse udsigt og udsyn, sagde Kong Frederik.

Han fortsatte med at fremhæve betydningen af Royal Run, der i år på landsplan har deltagerrekord med 95.106. Det er næsten 20.000 flere end sidste år.

– Jeg er glad for, som de andre år, at Royal Run vinder indpas og alle får et nummer og trækker i tøjet og bevæger sig og er sammen, og at vejret er med giver 7-10 procent mere i glæde og velbehag, forklarede Kong Frederik.

Kong Frederik glæder sig over opbakningen til løbet, men hvorfor det præcis er, at der bliver ved med at komme flere og flere deltagere, er der flere svar på, mener han.

– Der er masse af svar på spørgsmålene, men jeg ser det som en glæde, at folk trækker i et nummer og kommer og bevæger sig og anerkender at være sammen på den her måde, sagde Kong Frederik.

For kongen var dette løb en særlig oplevelse, da han aldrig før har løbet i Fredericia:

– Jeg glæder mig til at løbe i Fredericia, som jeg ikke har løbet i før, og jeg kender ikke Fredericia særlig godt til trods for, at det er en garnisonsby med stolte historiske træk, sagde han.

Afslutningsvis delte Kong Frederik sine forventninger til hans egen løbetur. I år går han ikke efter at løbe den hurtigt igennem.

– Vi er kommet til et punkt, hvor jeg skal have en glad dag, og jeg er omgivet af glade mennesker, som vil det samme som mig; få sved på panden og en sjov tur, sagde Kongen inden turen gik op mod startområdet.