Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Det seneste år er beskæftigelsen steget med 33.600 personer – fra januar 2023 til januar 2024. Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fremgangen fordeler sig ud over de fleste brancher, men at der er forskelle.
De to brancher med størst fremgang har været industrien og vidensservice-branchen, der er steget med henholdsvis cirka 5.800 personer og 5.400 personer. Samtidig er beskæftigelsen faldet i handelsbranchen og tre andre brancher. Handelsbranchen har oplevet det største fald med knap 1.500 færre job.
– Det er tydeligt, at den virkelighed, virksomhederne oplever, også viser sig i beskæftigelsestallene. Industriproduktionen buldrer afsted, og det betyder flere medarbejdere i industrien. Samtidig er detailhandlen stadig ramt af den høje inflation, hvilket har medført færre ansatte, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Det er glædeligt, at der er fremgang i beskæftigelsen i så mange brancher. Det er klart, at der vil ske skift mellem brancherne, når forretningssituationen ændrer sig. Her er det ekstra vigtigt, at vi står klar med omskoling og videreuddannelse til dem, der skal skifte branche mere permanent, siger Sofie Holme Andersen.
Det er danske statsborgere, der har mistet jobbet i handelsbranchen
Analysen undersøger også, om det er indenlandsk eller udenlandsk arbejdskraft, der har drevet udviklingen i tre udvalgte brancher: handel, vidensservice og industrien.
Faldet i handelsbranchen er drevet af danske statsborgere, mens den udenlandske arbejdskraft er omtrent uændret. Den lille stigning, der er blandt udlændinge, er drevet af herboende udlændinge. Inden for vidensservice er det danske statsborgere, der primært driver stigningen. Vidensservice dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed.
I industrien er det derimod den udenlandske arbejdskraft, der driver væksten. Det gælder både herboende og pendlere.
– Der er en stor sandsynlighed for, at det også er personer, der bor i Danmark, der mister deres job, når beskæftigelsen på et tidspunkt falder igen. Det skyldes, at pendlerne fortsat udgør en relativt lille del af beskæftigelsen, selvom der er kommet flere. Vi ser allerede nu i handelsbranchen, at det er personer med bopæl i Danmark, der mister jobbet, siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
Beskæftigelsen er steget med 33.600 personer fra januar 2023 til januar 2024.
Vidensservice-branchen og industrien har oplevet de største stigninger, mens handelsbranchen har oplevet et fald, der er større end nogen anden branche. I industrien ansættes i høj grad udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere, mens man inden for vidensservice i højere grad ansætter danske statsborgere.
I handelsbranchen er det danske statsborgere, der primært står for tilbagegangen i beskæftigelsen.
Tabel: Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år
Tabellen viser ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra januar 2023 til januar 2024 opdelt på brancher.
Branche
Ændring i beskæftigelse fra januar 2023 til januar 2024
Industri
5.848 pers.
Videnservice
5.394 pers.
Offentlig administration, forsvar og politi
4.401 pers.
Transport
4.283 pers.
Sundhed og socialvæsen
3.718 pers.
Hoteller og restauranter
3.089 pers.
Finansiering og forsikring
2.852 pers.
Energiforsyning
2.346 pers.
Kultur og fritid
2.098 pers.
Andre serviceydelser mv.
1.214 pers.
Vandforsyning og renovation
920 pers.
Landbrug, skovbrug og fiskeri
577 pers.
Ejendomshandel og udlejning
189 pers.
Råstofindvinding
60 pers.
Bygge og anlæg
52 pers.
Undervisning
-350 pers.
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Alkohol øger risikoen for kræft, herunder brystkræft. Men det ved 90 pct. af danskerne ikke. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, hvor kun én ud af ti kender til sammenhængen mellem alkohol og brystkræft. Hele 75 pct. af danskerne kender ikke til sammenhængen mellem alkohol og kræft generelt.
Det er bekymrende tal, eftersom alkohol er medvirkende årsag til ca. 370 tilfælde af brystkræft i Danmark hvert år. Det svarer til ca. syv pct. af alle brystkræfttilfælde.
– Når man drikker alkohol, øger man sit østrogenniveau. Østrogen er det hormon, som er med til at øge væksten og celledelingen i brystvævet. Vi ved at jo flere celledelinger, jo større risiko for at få kræft, forklarer professor Anne Tjønneland, forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.
Risikoen for brystkræft stiger allerede ved et alkoholforbrug på ca. én genstand om dagen. Jo mere alkohol man drikker, des større er risikoen. Anne Tjønneland understreger, at årsagerne til brystkræft er komplekse, og sygdommen opstår i et samspil mellem gener og miljøfaktorer, herunder livsstil såsom alkoholforbrug. Man vil derfor ikke hos den enkelte kvinde kunne afgøre, om hun kunne have undgået at få brystkræft, hvis hun havde drukket mindre alkohol.
Danskerne efterlyser oplysning.
Det er vigtigt at oplyse danskerne om de mulige konsekvenser af alkohol, så man kan træffe valg om sit alkoholforbrug på et oplyst grundlag, mener Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
– Alkohol øger risikoen for mindst syv kræftformer. Hvis man holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefaling om højst at drikke 10 genstande om ugen, har man en lav risiko for at få kræft på grund af alkohol. Det er vigtigt, at vi får gjort danskerne opmærksomme på den risiko og får ændret den danske alkoholkultur, siger han.
Men heldigvis er danskerne også klar til at høre mere om de mulige risici ved alkohol. 71 pct. af danskerne mener nemlig, at der er behov for oplysning om, at alkohol øger risikoen for kræft.
Region Syddanmark har været involveret i en voldgiftssag angående anvendelsen af vindspærreplader på den nye sengebygning på Kolding Sygehus. Det fik bølgerne til at gå højt i regionsrådet, da sagen skulle godkendes mandag.
Regionen havde oprindeligt bestilt cementbaserede plader, men under projektets forløb blev disse udskiftet med MgO-plader uden regionens viden. MgO-pladerne, som blev anvendt, viste sig at være uegnede til det danske klima, da de absorberer vand og bliver porøse, hvilket kan føre til korrosion og råd i andre byggematerialer.
Byggebranchen blev bekendt med problemerne ved MgO-plader i marts 2015, og Voldgiftsretten afgjorde, at Region Syddanmark skal betale knap 22 mio. kr. i erstatning og sagsomkostninger til totalrådgiveren og facadeentreprenøren, selvom regionen efterfølgende indgik en midlertidig aftale om udskiftning af pladerne for at undgå yderligere skader.
Sagen blev senere behandlet i regionsrådet i Region Syddanmark, hvor der skulle træffes en endelig beslutning om godkendelse af Voldgiftsrettens kendelse. Den blev godkendt, men det gik ikke stille for sig, at Region Syddanmark skal følge Voldgiftsrettens kendelse, som pålagde regionen at betale næsten 22 millioner kroner i erstatning og sagsomkostninger. Karsten Uno Petersen (A), formand for Udvalget for Byggeri, Indløb og Grøn Omstilling, udtrykte stor frustration over resultatet. Han rettede især kritik mod håndteringen af byggematerialerne og kommunikationen under projektets udførelse.
– Voldgiftsretten har dømt Region Syddanmark til at betale 22 mio. i erstatning. Det er en afgørelse, jeg ikke er enig i, og som jeg er meget ærgerlig over. Min ærgerlighed bunder i, hvordan det er sket. Facadeentreprenøren begyndte opsætningen af MgO-plader i 2015, selvom regionen oprindeligt havde bestilt en anden type facadeløsning. Han valgte at anvende MgO-plader uden forudgående orientering af regionen. I foråret 2015 kom der advarsler mod at anvende MgO-plader, da de absorberer væske i stedet for at afvise den. Regionen blev først orienteret om dette i juni 2015, da installationen var fuldført. Efterfølgende ville hverken facadeentreprenøren eller totalrådgiveren påtage sig ansvaret. For at undgå følgeskader indgik man en aftale om at udskifte pladerne, sagde Petersen og fortsatte:
– Hvis regionen i maj 2015 havde fået at vide, at det var MgO-plader, havde vi ikke ville skifte dem, og det strider imod, at vi en måned efter, da vi fik oplysningen, igangsatte en udskiftning. Derfor er det en ærgerlig sag, men det er ikke muligt at anke den. Derfor må regionsrådet acceptere stillingen.
Carsten Sørensen (O) gav udtryk for sin dybe utilfredshed og vrede over dommen i regionsrådet. Hans frustration centrerer sig omkring både resultatet af sagen og processen i forbindelse med byggeprojektet. Hans kommentar blev nøje formuleret som følger:
– Jeg er rasende over denne dom. Jeg kan ikke acceptere det. De fuldførte byggeriet, selvom der var en fejl. Sådan arbejder vi ikke her. Det fremgår jo i bund og grund af dommen, at vi ville have været ligeglade, hvis vi havde vidst det – men det gjorde vi ikke, sagde Sørensen.
Ikke andre fra regionsrådet havde bemærkninger, hvor sagen blev godkendt enstemmigt trods bemærkninger fra Carsten Uno Petersen og Carsten Sørensen.
Pendlere og andre rejsende mellem Odense og Fredericia kan forvente længere rejsetider resten af dagen på grund af en teknisk fejl på et af sporstrækningerne. Dette har medført en reduktion i antallet af togafgange, og regionaltogene på denne rute er aflyst indtil videre.
Som en midlertidig løsning er der indsat togbusser, der vil tjene som erstatning for de aflyste regionaltog. Disse togbusser er allerede synlige på Rejseplanen, og yderligere opdateringer til busplanen efter klokken 12 vil blive tilføjet, så snart de er bekræftet.
Derudover er der udsendt en opdatering omkring aflysning af ICLyn+ togene 652, 653 og 661. Passagerer for disse tog henvises til at benytte alternative togafgange.
Rejsende opfordres til at tjekke Rejseplanen for den seneste information og planlægge ekstra rejsetid. Banedanmark og de involverede transportvirksomheder arbejder på højtryk for at løse problemet og genoprette normal togdrift så hurtigt som muligt.
Her holder Togbusserne
Odense Kottesgade, adgang via gangbroen Bemærk: kun adgang fra spor 7-8
Den mand i 30’erne, der blev anholdt i forbindelse med hændelsen i Billund Lufthavn i lørdags, blev i går varetægtsfængslet i 4 uger ved et grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre. Sagen bliver nu efterforsket intensivt af Sydøstjyllands Politi.
Lørdag omkring kl. 10.30 indleverede den mand, som i går blev fremstillet i grundlovsforhør, en genstand til politiet i Billund Lufthavn, som han meddelte indeholdt sprængstof.
På den baggrund blev den pågældende mand anholdt, og lufthavnen blev herefter evakueret. Forsvarets ammunitionsryddere, bombehunde og efterforskere undersøgte efterfølgende lufthavnen og sikrede spor på stedet. Politiet vurderede, at det var forsvarligt at åbne lufthavnen igen omkring kl. 19.00 lørdag.
– Når vi modtager en sådan melding, så tager vi det absolut alvorligt og tager ingen chancer. Derfor var det nødvendigt at evakuere lufthavnen hurtigst muligt, fortæller politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter:
– Jeg vil gerne anerkende både personalet i Billund Lufthavn, samarbejdspartnere, de rejsende og alle andre, der ydede hjælp til at få det gjort hurtigt og i god ro og orden.
Sydøstjyllands Politi var i forbindelse med efterforskningen af hændelsen fortsat til stede i og omkring Billund i flere timer efter, at Billund Lufthavn kunne åbne igen.
Genstand fra Billund Lufthavn undersøges
Genstanden, som blev indleveret til politiet i lufthavnen, blev senere lørdag aften destrueret ved en kontrolleret sprængning i et område omkring Hejnsvig, hvor det blev vurderet forsvarligt. Det var forsvarets ammunitionsryddere, der foretog sprængningen.
– Der blev inden destruktionen taget kemiske prøver af genstanden, og vi afventer fortsat de tekniske erklæringer for med sikkerhed at kunne sige, hvad den indeholdt, understreger Michael Weiss.
Sprængning af hæveautomat
Omkring kl. 04:00 natten til lørdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en hæveautomat på Nordmarksvej i Billund var blevet sprængt.
Det indgår fortsat i politiets efterforskning, hvorvidt dette måtte have en sammenhæng med bombetruslen i Billund Lufthavn.
Fremstilling i grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre
Kl. 10.00 søndag blev den anholdte fremstillet i et grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre.
Det betyder, at Sydøstjyllands Politi blandt andet ikke kan uddybe nærmere om mandens identitet, eller hvad han er sigtet for.
Manden blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i 4 uger. Han kærede ikke dette.
Efterforskningen fortsætter
Sydøstjyllands Politi fortsætter nu en intensiv efterforskning af hændelserne i Billund.
I efterforskningen indgår blandt andet også, hvad mandens motiv måtte have været, og som nævnt, hvorvidt de to hændelser i Billund måtte have en sammenhæng. Grundet den verserende efterforskning og da grundlovsforhøret blev afholdt for dobbelt lukkede døre, så har Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger at dele med offentligheden om hændelserne i Billund.
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
De seneste år har krig i Europa, geopolitiske spændinger og inflation skabt nye udfordringer for danske virksomheder. Det finder sted samtidig med, at danske virksomheder skal bidrage markant til at indfri nogle af verdens mest ambitiøse grønne målsætninger både frem til og efter 2030.
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet gør status på virksomheders grønne omstilling. Redegørelsen peger på, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv. Men der er stadig en række barrierer og udfordringer, som skal overkommes.
Virksomhederne selv peger blandt andet på, at det er svært at forstå nye regler og lovgivning. Derfor fremsætter regeringen nu et lovforlag, der netop skal sikre hurtigere afklaring i klagesager for grønne projekter.
– Verden er forandret. Der er krig i Europa. Investeringer i den grønne omstilling skal op i tempo. Vi skal ud af Putins klør og hans fossile brændsler. Erhvervslivet er klar, men desværre spænder bureaukrati og bøvl ofte ben for grønne milliardinvesteringer. Derfor vil regeringen nu sætte tempo på myndighedernes behandling af grønne energiprojekter. Sagsbehandlingen skal effektiviseres, så bureaukrati og bøvl ikke spænder ben for tempoet i den grønne omstilling. Det haster. For hvis vi både vil nå vores ambitiøse klimamål, skabe flere grønne arbejdspladser og dominere verdensmarkedet med grønne danske løsninger skal vi vise, at vi går forrest, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Klagenævnene får med lovforslaget redskaber til at sikre, at sagsbehandlingen ikke går i stå på grund af manglende samarbejde fra en af parterne i sagen, og at sagsbehandlingen foregår så effektivt som muligt.
Flere forskere peger på at kun ca. 25% af alle udarbejdede visioner bliver til noget i virkeligheden, hvorimod resten dør ud og glemmes uden succesfulde resultater. Så hvad er det, man skal være særligt opmærksom på, for at visioner reelt bliver til virkelighed og får den succes, som både ønskes og forventes? Ja, det kigger jeg nærmere på i denne 8. artikel, der afrunder artikelserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Jeg gør det ud fra egne erfaringer og observationer, og naturligvis de syv forudgående artikler om emnet, samt de tanker og idéer, der udfolder sig fra mit samarbejde med tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen omkring Det Ønskede Samfund m.v. I artiklen peges der på særligt fire forhold, som vigtige for at kunne virkeliggøre en succesfuld vision.
Involvering og medejerskab
En succesfuld vision kræver medinddragelse og medejerskab af alle involverede og berørte aktører. Dette bør ske helt fra begyndelsen af visionsprocessen. De, der senere skal være med til at realisere visionen og leve med den valgte vision, skal også være med fra begyndelsen. Kommer alle ikke med i udviklingen af selve visionen, så får visionen meget svære begyndervanskeligheder og livsbetingelser. For det er under udviklingen af visionen, at alle berørte parter skal tanke tilstrækkelig energi og drivkraft op, og generere lyst og engagement nok til at tage de skridt og gøre de ting, der skal til for at virkeliggøre visionen.
Visionsprocessens natur og dens elementer
Visionsprocessen handler om at knytte nutiden (vores mission og vores model af verden) til fortiden (vores historie og erfaringer), og knytte nutiden til fremtiden (vores vision) i en helt særlig proces og på en helt særlig måde. Visionsprocessen skal skabes ud fra dette helhedsperspektiv. Et holistisk perspektiv, hvor vores vision indgår som et af elementerne blandt flere i en kompleks responsiv proces, der aldrig hører op.
Det er helt centralt for en succesfuld visionsimplementering, fordi verden omkring os er dynamisk og i konstant forandring. I dag oplever vi en stadig mere dynamisk, kaotisk og ikke-lineær verden, hvor den umiddelbare sammenhæng mellem årsag og virkning synes afløst af meget komplicerede refleksive og dynamiske processer. De kriser, som vi oplever (finans-krisen, Corona-krisen, Ukraine-krisen og Klima-krisen), synes at accelerere denne forandringsproces.
Visionsprocessen må derfor også være iterativ. Det vil sige en stadig tilbagevenden til tidligere elementer i processen. Vi bliver klogere undervejs, det er en lærende proces, nye aktører kommer på banen og nye strategier dukker op og præger processen på nye måder. Alt i alt betyder dette, at visionsprocessens delelementer skal genovervejes undervejs. Hvis vi ikke indbygger den dynamik i visionsprocessen, så bliver visionen forældet, visner bort og bliver i realiteten et fængsel frem for et fyrtårn for os. Men visionen skal kun ændres, når der sker markante og pludselige, uforudsete omvæltninger i verden omkring os.
Meget kort fortalt består visionsprocessen af fem elementer (se nedenstående grafik): 1) Vores overvejelser om, hvor vi står netop nu (nutiden), 2) Et tilbageblik på det vi ønsker at fastholde, vores hidtidige succeser og fælles ressourcer (fortiden), 3) Et udsyn mod vores fremtidige tilstand (visionen), 4) Strategien og handleplanerne og 5) De første skridt henimod visionen.
Visionsprocessen: Grafisk fremstilling af Erik Schwensen®
I hvert af de tre første elementer (Nutiden, Fortiden og Fremtiden) af de i alt fem elementer, som visionsprocessen overordnet består af, indgår der overvejelser, analyser, refleksioner og meget andet om de syv grundelementer, som jeg skrev om i den allerførste artikel ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Det drejer sig om ”Vores identitet”, ”Vores og andres syn på verden”, ”Værdierne, etikken og adfærden, som præger vores liv”, ”De ledelsesprincipper, som gennemstrømmer vores hverdagsliv”, ”Udformningen af visionen”, ”Strategien” og ”Handleplanerne”.
Visionens formulering
Det tredje forhold er naturligvis visionen selv. Visionen er som et sæt vejskilte. Den skal vise os i den retning, som vi har besluttet os for at drage ud på i håbet om at finde det sted, som vi eftertragter og leder efter, fx Det Ønskede Samfund. Visionen er forestillingen om en ny og bedre verden omkring os, tæt på vores drømme og fantasier. Visionen skal give svaret på spørgsmålet: ”Hvis nu alt er muligt for os, hvor ønsker vi så at være om et vist antal år ude i fremtiden? ”
Men visionen skal være mere præcis og realistisk end blot slørede og fragmenterede drømme.
Visionen skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med at tage de første skridt og de næste skridt henimod det fælles mål, som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab eller allerbedst begge dele. Visionen skal være den ledestjerne, der også viser vej i mørke stunder og usigtbart terræn, eller når vores forudindtagede landkort (vores model af verden) og GPSer ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os.
Visionen er langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring os og måske inden i os også. Samtidig skal vi om nødvendigt være i stand til justere visionen og kursen, når og hvis radikale sceneskift sker.
Hverdagens visionsarbejde
Det fjerde og sidste forhold er hverdagens visionsarbejde.
Visionsarbejdet bør indgå som en helt naturlig del af ledelsesprocessen. Visionens indhold bør indgå i det daglige ledelsesarbejde, både hvad angår den personlige ledelse og i ledelsen af andre. Hverdagens gøremål og opgaver kan med fordel begrundes ud fra den valgte vision med de tilhørende strategier og handleplaner. Derved holdes visionen dagligt i live, virkeliggøres og holdes opdateret, frem for at ligge gemt og glemt i arkivet til vi opdager, at tiden er løbet fra den.
Fra teori til praksis
Hermed runder jeg artikelserien på de otte artikler om ”Derfor er visioner stadig vigtige” af. Vi sætter et komma, for det er tid til at skifte spor. Ikke et sporskifte i en helt anden retning, men et sporskifte til et parallelt spor, som er lige så vigtigt at forfølge. Dette baggrundstæppe giver os et mere sikkert fundament at bygge videre på. Men det er bestemt ikke nok. De teoretiske tanker, strategier og idéer skal omsættes til konkret praksis, konkret adfærd, både hos den enkelte leder og den enkelte medarbejder. Ja alle mennesker. Det jeg ofte kalder for Den Personlig Ledelse, der handler om, hvordan det enkelte menneske leder sig selv.
En stærk kobling mellem det teoretiske og det praktiske – og omvendt – sikrer både en stejl læringskurve og en husket erfaringsindhentning, så vores vidensniveau udvikles og påføres nye videnslag i en præsent og nutidig historisk kontekst.
Det er i den konkrete personlige handling og i den konkrete praktiske adfærd hos det enkelte menneske, at vores visioner får liv, og vores visioner virkeliggøres. Derfor er jeg overbevist om, at parallelsporet hedder ”Personlig Ledelse – i praksis”, og det er det spor de kommende artikler i serien ”kunsten at lede” vil forfølge.
HUSK – Du er altid meget velkommen til at kigge ind på STATIONEN, Norgesgade 48, DK-7000, og bringe dine budskaber ind i debatten. Ring hvis du vil være sikker på, at vi er hjemme, for der er altid mange spor at forfølge ude i det virkelige hverdagsliv.
Rigtig god dag
Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S
OBS! I denne artikelserie på 8 artikler har jeg søgt at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.
Mona Juul, 56 år, er nu officielt valgt som den nye formand for De Konservative. Valget fandt sted ved partiets ekstraordinære landsråd i Herning og skete uden modkandidater, hvilket cementerer hendes position som partiets 20. politiske leder.
Beslutningen blev truffet efter enstemmig støtte fra Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe, forretningsudvalg, og hovedbestyrelse. Den tidligere formand, Søren Pape Poulsen, afgik ved døden den 2. marts, og det var Mona Juul, der som gruppeformand og politisk leder midlertidigt tog over. Men formanden for et parti skal vælges ved landsråd, og derfor blev dette ekstraordinære møde nødvendigt.
På scenen i MCH Herning Kongrescenter udtrykte den fungerende partiformand, Michael Ziegler, stor tilfredshed med valget:
– Det er mig en stor fornøjelse på vegne af en enig hovedbestyrelse at foreslå, at vi vælger Mona Juul som ny formand for det Konservative Folkeparti.
Efter annonceringen rejste forsamlingen sig og gav Mona Juul en stående ovation, mens hun med en buket blomster i hånden modtog sin nye rolle med ydmyghed og stolthed.
Profil: Mona Juul
Alder: 56 år
Fødested: Aarhus
Familie: Datter af pensionisterne Henning og Karen Juul
Bopæl: Horsens
Civilstand: Samlevende med lærer Carsten Andersen
Politisk karriere: Tidligere ordfører for bl.a. IT, energi, miljø, og klima. Næstformand for folketingsgruppen 2023-2024, og nu formand fra marts 2024.
Uddannelse: Strategisk planlægning (Den Danske Reklameskole), HD og HA (Syddansk Universitet)
Erhvervskarriere: Lang karriere i reklamebranchen, senest som direktør i Envision, samt diverse bestyrelsesposter.
Mona Juul bringer en omfattende erhvervserfaring til bordet, som spænder over 30 år i forskellige ledende roller inden for reklame og marketing. Hendes unikke baggrund i erhvervslivet og ikke i traditionelle politiske ungdomsorganisationer eller politiske jobs, giver hende et anderledes perspektiv i politik. Hun satte først sin politiske karriere i gang som 51-årig i 2019 og blev valgt ind i Folketinget første gang hun stillede op.
Hendes erhvervserfaring og lederskab har også manifesteret sig i hendes private holdingselskab, som viser en egenkapital på 41 millioner og et overskud på fem millioner i det seneste regnskab.
Forsvarets ammunitionsryddere foretog lørdag aften en kontrolleret sprængning af den genstand, som blev indleveret til politiet i Billund Lufthavn i går i forbindelse med bombetruslen. Det foregik i et område omkring Hejnsvig, hvor det blev vurderet forsvarligt.
Den pågældende mand, der blev anholdt i Billund Lufthavn omkring kl. 10.30 i går, blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 10.00. Han er blevet varetægtsfængslet i 4 uger.
Grundlovsforhøret blev afholdt for dobbeltlukkede døre, og af den grund kan Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke dele yderligere oplysninger om hændelsen og herunder heller ikke om, hvad manden er sigtet for.
Fregatten Peter Willemoes har i forbindelse med Action24 ligget til kajs på Esplanaden i Fredericia. Det har skabt stor opmærksomhed, hvor flere tusinde har været forbi for at komme ombord.
Kommandørkaptajn Kenneth Buhr Jensen fortæller, at han håber alle har haft en god oplevelse i forbindelse med, at fregatten har været i Fredericia i forbindelse med Action24. Han håber samtidig, at det åbner op for, at danskerne forstår hvorfor der investeres mere i forsvaret.
Se her et indslag med Kenneth Buhr Jensen:
Om Fregatten Peter Willems (fra Forsvarsministeriet):
Luftforsvarsfregatterne F361 IVER HUITFELDT, F362 PETER WILLEMOES og F363 NIELS JUEL udgør Division 21 i 2. Eskadre. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære katestrofer, til sikring af de internationale transportveje til søs og til indsættelse i egentlige kamphandlinger.
Siden PETER WILLEMOES blev navngivet den 22. juni 2010 af statsminister Lars Løkke Rasmussen, har skibet været anvendt til:
Patruljering og suverænitetshåndhævelse i indre danske farvande, Østersøen og Nordatlanten.
2019: Første fregat i Grønland.
2016: Eskorte af amerikansk hangarskibsgruppe USS George H.W. Bush
Jævnlig indsættelse i NATOs stående flådestyrke.
Fregatter af IVER HUITFELDT-klassen er designet til at løse et væld af sømilitære opgaver, men skibene er særlig grad udrustede til luftforsvar. Til dette formål råder fregatten over et alsidig sensor- og våbenpakke, der omfatter langtrækkende radarsystemer, kanoner, torpedoer, maskingeværer og håndvåben samt missiler til brug mod sømål og luftmål. Skibene kan ligeledes medbringe en helikopter, for eksempel MH-60R Seahawk eller Merlin EH101.
I de kommende år indfases SM-2 missiler til bekæmpelse af luftmål. Dermed råder Søværnet over avancerede luftforsvarsfregatter, der kan beskytte et stort område imod trusler fra luften.
IVER HUITFELDT-klassen har flere gange været indsat langt fra Danmarks kyster, eksempelvis i antipirateri-operationer ved Afrikas Horn samt operationer ved Syrien og i Hormuz-strædet. Skibene er jævnligt en del af NATOs stående flådestyrker ligesom de indtil flere gang har ydet beskyttelse som eskorte af amerikanske og franske hangarskibe.
