En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
De seneste år har krig i Europa, geopolitiske spændinger og inflation skabt nye udfordringer for danske virksomheder. Det finder sted samtidig med, at danske virksomheder skal bidrage markant til at indfri nogle af verdens mest ambitiøse grønne målsætninger både frem til og efter 2030.
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet gør status på virksomheders grønne omstilling. Redegørelsen peger på, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv. Men der er stadig en række barrierer og udfordringer, som skal overkommes.
Virksomhederne selv peger blandt andet på, at det er svært at forstå nye regler og lovgivning. Derfor fremsætter regeringen nu et lovforlag, der netop skal sikre hurtigere afklaring i klagesager for grønne projekter.
– Verden er forandret. Der er krig i Europa. Investeringer i den grønne omstilling skal op i tempo. Vi skal ud af Putins klør og hans fossile brændsler. Erhvervslivet er klar, men desværre spænder bureaukrati og bøvl ofte ben for grønne milliardinvesteringer. Derfor vil regeringen nu sætte tempo på myndighedernes behandling af grønne energiprojekter. Sagsbehandlingen skal effektiviseres, så bureaukrati og bøvl ikke spænder ben for tempoet i den grønne omstilling. Det haster. For hvis vi både vil nå vores ambitiøse klimamål, skabe flere grønne arbejdspladser og dominere verdensmarkedet med grønne danske løsninger skal vi vise, at vi går forrest, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Klagenævnene får med lovforslaget redskaber til at sikre, at sagsbehandlingen ikke går i stå på grund af manglende samarbejde fra en af parterne i sagen, og at sagsbehandlingen foregår så effektivt som muligt.
Flere forskere peger på at kun ca. 25% af alle udarbejdede visioner bliver til noget i virkeligheden, hvorimod resten dør ud og glemmes uden succesfulde resultater. Så hvad er det, man skal være særligt opmærksom på, for at visioner reelt bliver til virkelighed og får den succes, som både ønskes og forventes? Ja, det kigger jeg nærmere på i denne 8. artikel, der afrunder artikelserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Jeg gør det ud fra egne erfaringer og observationer, og naturligvis de syv forudgående artikler om emnet, samt de tanker og idéer, der udfolder sig fra mit samarbejde med tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen omkring Det Ønskede Samfund m.v. I artiklen peges der på særligt fire forhold, som vigtige for at kunne virkeliggøre en succesfuld vision.
Involvering og medejerskab
En succesfuld vision kræver medinddragelse og medejerskab af alle involverede og berørte aktører. Dette bør ske helt fra begyndelsen af visionsprocessen. De, der senere skal være med til at realisere visionen og leve med den valgte vision, skal også være med fra begyndelsen. Kommer alle ikke med i udviklingen af selve visionen, så får visionen meget svære begyndervanskeligheder og livsbetingelser. For det er under udviklingen af visionen, at alle berørte parter skal tanke tilstrækkelig energi og drivkraft op, og generere lyst og engagement nok til at tage de skridt og gøre de ting, der skal til for at virkeliggøre visionen.
Visionsprocessens natur og dens elementer
Visionsprocessen handler om at knytte nutiden (vores mission og vores model af verden) til fortiden (vores historie og erfaringer), og knytte nutiden til fremtiden (vores vision) i en helt særlig proces og på en helt særlig måde. Visionsprocessen skal skabes ud fra dette helhedsperspektiv. Et holistisk perspektiv, hvor vores vision indgår som et af elementerne blandt flere i en kompleks responsiv proces, der aldrig hører op.
Det er helt centralt for en succesfuld visionsimplementering, fordi verden omkring os er dynamisk og i konstant forandring. I dag oplever vi en stadig mere dynamisk, kaotisk og ikke-lineær verden, hvor den umiddelbare sammenhæng mellem årsag og virkning synes afløst af meget komplicerede refleksive og dynamiske processer. De kriser, som vi oplever (finans-krisen, Corona-krisen, Ukraine-krisen og Klima-krisen), synes at accelerere denne forandringsproces.
Visionsprocessen må derfor også være iterativ. Det vil sige en stadig tilbagevenden til tidligere elementer i processen. Vi bliver klogere undervejs, det er en lærende proces, nye aktører kommer på banen og nye strategier dukker op og præger processen på nye måder. Alt i alt betyder dette, at visionsprocessens delelementer skal genovervejes undervejs. Hvis vi ikke indbygger den dynamik i visionsprocessen, så bliver visionen forældet, visner bort og bliver i realiteten et fængsel frem for et fyrtårn for os. Men visionen skal kun ændres, når der sker markante og pludselige, uforudsete omvæltninger i verden omkring os.
Meget kort fortalt består visionsprocessen af fem elementer (se nedenstående grafik): 1) Vores overvejelser om, hvor vi står netop nu (nutiden), 2) Et tilbageblik på det vi ønsker at fastholde, vores hidtidige succeser og fælles ressourcer (fortiden), 3) Et udsyn mod vores fremtidige tilstand (visionen), 4) Strategien og handleplanerne og 5) De første skridt henimod visionen.
Visionsprocessen: Grafisk fremstilling af Erik Schwensen®
I hvert af de tre første elementer (Nutiden, Fortiden og Fremtiden) af de i alt fem elementer, som visionsprocessen overordnet består af, indgår der overvejelser, analyser, refleksioner og meget andet om de syv grundelementer, som jeg skrev om i den allerførste artikel ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Det drejer sig om ”Vores identitet”, ”Vores og andres syn på verden”, ”Værdierne, etikken og adfærden, som præger vores liv”, ”De ledelsesprincipper, som gennemstrømmer vores hverdagsliv”, ”Udformningen af visionen”, ”Strategien” og ”Handleplanerne”.
Visionens formulering
Det tredje forhold er naturligvis visionen selv. Visionen er som et sæt vejskilte. Den skal vise os i den retning, som vi har besluttet os for at drage ud på i håbet om at finde det sted, som vi eftertragter og leder efter, fx Det Ønskede Samfund. Visionen er forestillingen om en ny og bedre verden omkring os, tæt på vores drømme og fantasier. Visionen skal give svaret på spørgsmålet: ”Hvis nu alt er muligt for os, hvor ønsker vi så at være om et vist antal år ude i fremtiden? ”
Men visionen skal være mere præcis og realistisk end blot slørede og fragmenterede drømme.
Visionen skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med at tage de første skridt og de næste skridt henimod det fælles mål, som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab eller allerbedst begge dele. Visionen skal være den ledestjerne, der også viser vej i mørke stunder og usigtbart terræn, eller når vores forudindtagede landkort (vores model af verden) og GPSer ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os.
Visionen er langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring os og måske inden i os også. Samtidig skal vi om nødvendigt være i stand til justere visionen og kursen, når og hvis radikale sceneskift sker.
Hverdagens visionsarbejde
Det fjerde og sidste forhold er hverdagens visionsarbejde.
Visionsarbejdet bør indgå som en helt naturlig del af ledelsesprocessen. Visionens indhold bør indgå i det daglige ledelsesarbejde, både hvad angår den personlige ledelse og i ledelsen af andre. Hverdagens gøremål og opgaver kan med fordel begrundes ud fra den valgte vision med de tilhørende strategier og handleplaner. Derved holdes visionen dagligt i live, virkeliggøres og holdes opdateret, frem for at ligge gemt og glemt i arkivet til vi opdager, at tiden er løbet fra den.
Fra teori til praksis
Hermed runder jeg artikelserien på de otte artikler om ”Derfor er visioner stadig vigtige” af. Vi sætter et komma, for det er tid til at skifte spor. Ikke et sporskifte i en helt anden retning, men et sporskifte til et parallelt spor, som er lige så vigtigt at forfølge. Dette baggrundstæppe giver os et mere sikkert fundament at bygge videre på. Men det er bestemt ikke nok. De teoretiske tanker, strategier og idéer skal omsættes til konkret praksis, konkret adfærd, både hos den enkelte leder og den enkelte medarbejder. Ja alle mennesker. Det jeg ofte kalder for Den Personlig Ledelse, der handler om, hvordan det enkelte menneske leder sig selv.
En stærk kobling mellem det teoretiske og det praktiske – og omvendt – sikrer både en stejl læringskurve og en husket erfaringsindhentning, så vores vidensniveau udvikles og påføres nye videnslag i en præsent og nutidig historisk kontekst.
Det er i den konkrete personlige handling og i den konkrete praktiske adfærd hos det enkelte menneske, at vores visioner får liv, og vores visioner virkeliggøres. Derfor er jeg overbevist om, at parallelsporet hedder ”Personlig Ledelse – i praksis”, og det er det spor de kommende artikler i serien ”kunsten at lede” vil forfølge.
HUSK – Du er altid meget velkommen til at kigge ind på STATIONEN, Norgesgade 48, DK-7000, og bringe dine budskaber ind i debatten. Ring hvis du vil være sikker på, at vi er hjemme, for der er altid mange spor at forfølge ude i det virkelige hverdagsliv.
Rigtig god dag
Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S
OBS! I denne artikelserie på 8 artikler har jeg søgt at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.
Mona Juul, 56 år, er nu officielt valgt som den nye formand for De Konservative. Valget fandt sted ved partiets ekstraordinære landsråd i Herning og skete uden modkandidater, hvilket cementerer hendes position som partiets 20. politiske leder.
Beslutningen blev truffet efter enstemmig støtte fra Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe, forretningsudvalg, og hovedbestyrelse. Den tidligere formand, Søren Pape Poulsen, afgik ved døden den 2. marts, og det var Mona Juul, der som gruppeformand og politisk leder midlertidigt tog over. Men formanden for et parti skal vælges ved landsråd, og derfor blev dette ekstraordinære møde nødvendigt.
På scenen i MCH Herning Kongrescenter udtrykte den fungerende partiformand, Michael Ziegler, stor tilfredshed med valget:
– Det er mig en stor fornøjelse på vegne af en enig hovedbestyrelse at foreslå, at vi vælger Mona Juul som ny formand for det Konservative Folkeparti.
Efter annonceringen rejste forsamlingen sig og gav Mona Juul en stående ovation, mens hun med en buket blomster i hånden modtog sin nye rolle med ydmyghed og stolthed.
Profil: Mona Juul
Alder: 56 år
Fødested: Aarhus
Familie: Datter af pensionisterne Henning og Karen Juul
Bopæl: Horsens
Civilstand: Samlevende med lærer Carsten Andersen
Politisk karriere: Tidligere ordfører for bl.a. IT, energi, miljø, og klima. Næstformand for folketingsgruppen 2023-2024, og nu formand fra marts 2024.
Uddannelse: Strategisk planlægning (Den Danske Reklameskole), HD og HA (Syddansk Universitet)
Erhvervskarriere: Lang karriere i reklamebranchen, senest som direktør i Envision, samt diverse bestyrelsesposter.
Mona Juul bringer en omfattende erhvervserfaring til bordet, som spænder over 30 år i forskellige ledende roller inden for reklame og marketing. Hendes unikke baggrund i erhvervslivet og ikke i traditionelle politiske ungdomsorganisationer eller politiske jobs, giver hende et anderledes perspektiv i politik. Hun satte først sin politiske karriere i gang som 51-årig i 2019 og blev valgt ind i Folketinget første gang hun stillede op.
Hendes erhvervserfaring og lederskab har også manifesteret sig i hendes private holdingselskab, som viser en egenkapital på 41 millioner og et overskud på fem millioner i det seneste regnskab.
Forsvarets ammunitionsryddere foretog lørdag aften en kontrolleret sprængning af den genstand, som blev indleveret til politiet i Billund Lufthavn i går i forbindelse med bombetruslen. Det foregik i et område omkring Hejnsvig, hvor det blev vurderet forsvarligt.
Den pågældende mand, der blev anholdt i Billund Lufthavn omkring kl. 10.30 i går, blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 10.00. Han er blevet varetægtsfængslet i 4 uger.
Grundlovsforhøret blev afholdt for dobbeltlukkede døre, og af den grund kan Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke dele yderligere oplysninger om hændelsen og herunder heller ikke om, hvad manden er sigtet for.
Fregatten Peter Willemoes har i forbindelse med Action24 ligget til kajs på Esplanaden i Fredericia. Det har skabt stor opmærksomhed, hvor flere tusinde har været forbi for at komme ombord.
Kommandørkaptajn Kenneth Buhr Jensen fortæller, at han håber alle har haft en god oplevelse i forbindelse med, at fregatten har været i Fredericia i forbindelse med Action24. Han håber samtidig, at det åbner op for, at danskerne forstår hvorfor der investeres mere i forsvaret.
Se her et indslag med Kenneth Buhr Jensen:
Om Fregatten Peter Willems (fra Forsvarsministeriet):
Luftforsvarsfregatterne F361 IVER HUITFELDT, F362 PETER WILLEMOES og F363 NIELS JUEL udgør Division 21 i 2. Eskadre. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære katestrofer, til sikring af de internationale transportveje til søs og til indsættelse i egentlige kamphandlinger.
Siden PETER WILLEMOES blev navngivet den 22. juni 2010 af statsminister Lars Løkke Rasmussen, har skibet været anvendt til:
Patruljering og suverænitetshåndhævelse i indre danske farvande, Østersøen og Nordatlanten.
2019: Første fregat i Grønland.
2016: Eskorte af amerikansk hangarskibsgruppe USS George H.W. Bush
Jævnlig indsættelse i NATOs stående flådestyrke.
Fregatter af IVER HUITFELDT-klassen er designet til at løse et væld af sømilitære opgaver, men skibene er særlig grad udrustede til luftforsvar. Til dette formål råder fregatten over et alsidig sensor- og våbenpakke, der omfatter langtrækkende radarsystemer, kanoner, torpedoer, maskingeværer og håndvåben samt missiler til brug mod sømål og luftmål. Skibene kan ligeledes medbringe en helikopter, for eksempel MH-60R Seahawk eller Merlin EH101.
I de kommende år indfases SM-2 missiler til bekæmpelse af luftmål. Dermed råder Søværnet over avancerede luftforsvarsfregatter, der kan beskytte et stort område imod trusler fra luften.
IVER HUITFELDT-klassen har flere gange været indsat langt fra Danmarks kyster, eksempelvis i antipirateri-operationer ved Afrikas Horn samt operationer ved Syrien og i Hormuz-strædet. Skibene er jævnligt en del af NATOs stående flådestyrker ligesom de indtil flere gang har ydet beskyttelse som eskorte af amerikanske og franske hangarskibe.
I en betydningsfuld weekend for Coop, hvor landsrådet fredag indgik en historisk aftale med OK a.m.b.a., blev der lørdag valgt en ny bestyrelse med Pernille Skipper i spidsen. Hun blev enstemmigt valgt til formand uden modkandidater og træder dermed ind i en ny æra for Coop som organisationens 11. formand siden Severin Jørgensen tog roret i 1896.
Den nye formand overtager positionen efter Lasse Bolander, der ikke genopstillede efter 16 års tjeneste. “Jeg er meget taknemmelig for tilliden jeg har modtaget. Med den klare opbakning fra landsrådet til aftalen med OK, er grundstenen til andelsbevægelsen version 2.0 nu lagt. Der er et solidt fundament at bygge videre på, og jeg ser frem til at inddrage flere af vores 2 millioner medlemmer og skærpe fokus på Coops kerneværdier såsom lokal forankring, bæredygtighed og medlemseje,” udtaler Pernille Skipper.
Aftalen med OK a.m.b.a. vil også betyde en kapitalindsprøjtning på to milliarder kroner til Coop Danmark, hvor Coop amba og OK a.m.b.a. hver især investerer en milliard, hvilket giver dem cirka halvdelen af ejerskabet hver og OK a.m.b.a. en bestemmende indflydelse i Coop Danmark.
Under det samme møde blev der også foretaget valg til to ledige poster i Coops bestyrelse, hvor disse blev besat af Morten René Pedersen fra Fjerritslev & omegns Brugsforening og Rasmus Willig fra SuperBrugsen Hellerup.
Efter omvalgningen ser Coop ambas bestyrelse nu således ud:
Pernille Skipper (formand)
Christian Busch (næstformand)
Krista Skovgaard Hansen (medarbejderrepræsentant)
Carsten Bank-Mikkelsen
Kirsten Herløv
Kristine Martin Berg
Mads Svaneklink
Peter Nielsen
Morten René Pedersen
Rasmus Willig
Niels Mayland (tilforordnet – formand for landsrådet)
Kristian Herlufsen (tilforordnet – Coop amba medarbejderrepræsentant)
Med denne nye konstellation ved roret er Coop stillet stærkt til at navigere fremtidige udfordringer og muligheder, alt imens de fortsætter med at tjene og værne om deres medlemmers interesser på tværs af Danmark.
2023 var et udfordrende år for Coop Familien, der afsluttede året med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på -761 millioner kroner, en forbedring fra -1.034 millioner kroner i 2022, men stadig langt fra tilfredsstillende. For Coop Danmark A/S lå driftsresultatet før særlige nedskrivninger stort set på samme niveau som året før, med et EBIT-resultat på -717 millioner kroner mod -722 millioner kroner i 2022.
I modsætning til Coop Danmark A/S oplevede de selvstændige brugsforeninger en positiv vending, hvor resultatet efter skat gik fra et underskud på 192 millioner kroner til et overskud på 21 millioner kroner.
Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne holdt sig stabil på 46,6 milliarder kroner, eksklusiv moms, trods nedlukningen af Irma og Coop.dk MAD. Dette skyldes en omsætningsfremgang på 7 procent i sammenlignelige butikker, hvilket vidner om en tilfredsstillende markedsudvikling.
Trods forbedringer på visse områder var det samlede driftsresultat dog skuffende. Resultaterne blev negativt påvirket af investeringer i ombygninger, engangsomkostninger relateret til lukninger og nye etableringer. Specielt for 365discount var resultatet skuffende, selvom omsætningen steg med omkring en milliard kroner; den ordinære drift før særlige nedskrivninger landede på -765 millioner kroner mod -817 millioner kroner året før.
I forbindelse med en aftale mellem OK amba og Coop amba, blev der foretaget ekstraordinære nedskrivninger i 2023, hvilket resulterede i en justering af egenkapitalen for Coop Danmark A/S. Disse nedskrivninger er kun regnskabstekniske og har ikke påvirket likviditeten.
Som led i denne transaktion blev der tilført cirka 2 milliarder kroner i kapital til Coop Danmark A/S, og aktiver blev nedskrevet med 1.775 millioner kroner. Af dette bærer 365discount en stor del, hvilket førte til et resultat efter skat på -1,6 milliarder kroner for denne del af virksomheden, med et samlet resultat efter skat på -2,3 milliarder kroner for hele Coop Danmark og brugsforeningerne.
Bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst udtrykker trods de store nedskrivninger optimisme om fremtiden, specielt for 365discount, som tiltrækker flere kunder og forbedrede sit omdømme betydeligt i 2023. Han påpeger dog, at det vil tage længere tid at opnå balance i 365discount.
For 2024 forventer Coop en betydelig forbedring i driftsindtjeningen, selvom der stadig forventes et underskud. Med kapitaltilskuddet fra Coop amba og aftalen med OK er egenkapitalen nu genetableret, hvilket giver økonomisk ro og mulighed for at fokusere på kerneforretningen.
Ved udgangen af 2023 kunne Coop prale af at have 2 millioner medlemmer, hvilket understreger virksomhedens brede forankring i det danske samfund.
Sydøstjyllands Politi har siden omkring kl. 10.30 i dag været massivt til stede i Billund Lufthavn, hvor der blev anmeldt en bombetrussel mod lufthavnen. Politiet har undersøgt lufthavnen og vurderer nu, at den kan åbne igen. Den åbner endeligt, når Billund Lufthavn er klar til det.
Lufthavnen blev på baggrund af anmeldelsen evakueret, og siden har Sydøstjyllands Politi efterforsket hændelsen, hvor forsvarets ammunitionsryddere, bombehunde og efterforskere blandt andet har undersøgt anmeldelsen.
Politiet har i den forbindelse fjernet en genstand, som politiet mistænker for at indeholde sprængstof. Det er endnu ikke endeligt klarlagt, om genstanden indeholder sprængstof, men politiet behandler genstanden, som om den indeholder en form for sprængstof. En kemisk prøve vil senere afklare endeligt, om der er tale om et sprængstof og i givet fald hvilken type, det er.
Bombehunde er nu færdige med at undersøge Billund Lufthavn, og efterforskere har sikret de spor, der skulle sikres. Sydøstjyllands Politi kan på baggrund af det fortælle, at det nu igen er sikkert at åbne for lufthavnen for rejsende. Lufthavnen åbner endeligt for rejsende, når personalet i Billund Lufthavn melder klar til dette. Orientering om dette foregår via lufthavnens hjemmeside og deres Facebook kanal.
– Vi har undersøgt lufthavnen og er nu færdige med vores arbejde, og vi kan nu melde ud til alle de rejsende, som venter på at komme til og fra Billund Lufthavn, at rejsende nu igen kan få adgang til Billund Lufthavn, fortæller politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.
Mand i 30’erne anholdt for bombetruslen
Sydøstjyllands Politi har anholdt en mand i 30’erne. Manden oplyste selv politiet i lufthavnen om, at den genstand, han indleverede indeholdt sprængstof. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, hvor anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre.
Hvad der er mandens motiv, er nu en del af det efterforskningen skal undersøge. Der er intet i den hidtidige efterforskning, der peger på, at den pågældende mand har arbejdet sammen med andre. Det undersøges fortsat om hændelsen ved Nordmarksvej i Billund i nat har sammenhæng med hændelsen i Billund Lufthavn. Sydøstjyllands Politi vil i morgen melde ud på mediet X, hvornår grundlovsforhøret afholdes.
Landets kommuner og almene boligforeninger går nu sammen om en konkret plan for at styrke det nære sundhedsvæsen.
KL og BL – Danmarks Almene Boliger offentliggør i dag et udspil med en række forslag og anbefalinger, der kan bringe det nære sundhedsvæsen helt tæt på borgernes hverdag og rykke forebyggelse og behandling tættere på dér, hvor almindelige mennesker har brug for hjælp til de mest udbredte sygdomme.
De almene boligområder kan blive en platform for sundhed til gavn for både store og små lokalsamfund i hele landet. Der er nemlig almene boliger i alle landets kommuner, og de huser én million borgere, har 600.000 boliger og en lang række andre fællesfaciliteter. Derfor er der et stort potentiale i at tænke sundhed og boliger endnu mere sammen.
Udspillets tre hovedpunkter er:
Sundhedsarkitektur
Når almene boliger renoveres, skal sundhed integreres både i den enkelte bolig, i fællesarealerne og i fællesfaciliteterne. Der skal fx etableres sundhedsfaciliteter i almene boligområder, ligesom boligerne skal tilpasses flere stadier i livet – også hvis man bliver syg og får brug for pleje eller hjælpemidler herunder også velfærdsteknologiske løsninger. Dette skal understøttes i en ny boligaftale, som i høj grad bør sammentænkes med den ny sundhedsreform.
Fremskudte indsatser
Potentialet i almene boligområder til at danne ramme om borgernære sundhedsindsatser er stort. Derfor skal vi også udnytte rammerne i boligområderne bedre, så vi kan styrke de borgernære sundhedsindsatser og sikre, at flere af de borgere, som har allermest brug for det, har nemmere adgang til sundhedstilbud. Vi skal tænke i færre indlæggelser og flere ”udlæggelser”. Der skal fx flere læger, tandlæger og fysioterapeuter ud til de mest syge borgere.
Mobilisering af civil- og lokalsamfund
I de almene boligområder er der en menneskelig infrastruktur i form af beboere, boligsociale medarbejdere og ejendomsfunktionærer, som sammen med andre civilsamfundsaktører kan inddrages i arbejdet med at styrke den nære sundhedsindsats. Kommunerne vil aktivt opsøge dialog med civilsamfund og erhvervsliv om, hvad der kan løftes i fællesskab, og hvordan andre beboere fx kan bidrage ved at spotte tegn på sygdom, forværring af sygdom eller lignende.
– Danskerne, som de er flest, har brug for et sundhedsvæsen, der er tæt på deres hverdag og hjælper dem med at leve et godt og aktivt liv – dér hvor de bor. Derfor skal potentialerne i de almene boligområder udnyttes bedre, så sundhed integreres i både den enkelte bolig og i fællesfaciliteterne. Og vi skal give bedre rammer for, at civilsamfundet kan bidrage. Det kan fx være, at andre beboere eller ejendomsfunktionærerne, som alligevel bevæger sig rundt i boligområderne, kan hjælpe med at spotte tidlige tegn på sygdom hos en borger, siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.
– Uligheden i sundhed er blevet for stor. Det gælder ikke mindst for mange af de borgere, der bor i almene boliger. Desuden er det sådan, at hvis vi skal have sundhedsvæsnet til at hænge sammen både menneskeligt og samfundsøkonomisk, er det den rigtige vej at gå, hvis vi styrker den nære sundhed dér, hvor folk bor. Derfor er de almene boligområder en oplagt platform for nye løsninger, tilføjer og slutter, Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.
De danske mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken for havearbejde, og det er der en god forklaring på, lyder det fra det medlemsejede GF Forsikring.
April er sæsonstart for havearbejde for de omkring en million danske husejere – og her bør især mændene tænke sig godt om. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH viser nemlig, at mere end halvdelen af de tilskadekomne ved haveulykker i sommerhalvåret i 2023 var mænd – og at mere end halvdelen af dem var mellem 50 og 74 år. Det får direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager, til at advare især den mandlige del af befolkningen, når nu foråret og havearbejdet banker på.
– Nu står vi overfor endnu en havesæson – og vores erfaringer viser, at aktiviteterne i haverne ofte hvert år resulterer i, at vores medlemmer anmelder skader i forbindelse med havearbejde. Og hvert år er det den midaldrende mand, der oftest kommer til skade i haven. Vi opfordrer derfor til at gå forsigtigt til værks, når haven trænger til en kærlig hånd – for de fleste ulykker kan faktisk undgås, siger han.
Pas på i haven, mand! Skaderne kommer ofte, når de danske haveejere tager motoriserede haveredskaber i brug, ligesom stigen kræver sine ofre. Ifølge videncentret Bolius ligger hækkeklipperen øverst på listen over de farligste redskaber i haven, og stigen indtager andenpladsen. Så er hækken groet over brysthøjde, så er det ifølge Martin Rundager med at være ekstra opmærksom.
– Mange af skaderne kan undgås, hvis man har respekt for arbejdet og tænker sig om. Brug sikkerhedsudstyr til hænder, fødder, ben og hoved. Få hjælp til at holde stigen og lad være med at bygge et eller andet usikkert stillads, når du skal op i højden. Og sidst men ikke mindst anbefaler vi, at man har tegnet en ulykkesforsikring, hvis uheldet skulle være ude, siger han.
Gode råd til sikkert havearbejde:
✓ Brug ordentligt og skridsikkert fodtøj. Badetøfler og sandaler egner sig ikke til havearbejde, heller ikke når du ”bare” slår græs. En sten, der slynges ud fra plæneklipperen, er som et projektil.
✓ Beskyt dine øjne mod splinter, stumper og grenstykker.
✓ Tag strømmen fra, eller tag batteriet helt ud af hækkeklipperen, inden du så meget som overvejer at fjerne det, der sidder i vejen i sværdet.
✓ Sluk altid plæneklipperen helt, inden du fjerner en klump græs ved afkastet.
✓ Når du klipper skranter og skråninger med plæneklipperen, så kør kun lige op og ned. Hvis du klipper på langs, risikerer du, at plæneklipperen kommer i ubalance og vælter.
