Lige fordeling af intensiv undervisning rammer skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Folkeskoleaftalen tager nemlig ikke højde for store geografiske forskelle, hvilket betyder at en skole i Gentofte får lige så meget hjælp som en skole på Lolland.
Politikerne rammer skævt ved at fordele midler målrettet de mest udfordrede elever lige ud over landets skoler.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistisk registre.
Et bredt flertal i Folketinget indgik i marts en folkeskoleaftale, der afsætter 500 millioner kroner til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. Målgruppen er de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almenklasser.
Men på cirka halvdelen af alle folkeskoler er der færre end 10 procent af 9.-klasses-afgangseleverne, der ikke bestod dansk eller matematik i 2023.
Omvendt er der på cirka halvdelen af folkeskolerne flere end 10 procent af afgangseleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023.
– Det er meget positivt, at politikerne styrker indsatsen over for udfordrede elever, men pengene bør målrettes de mest udfordrede elever i dansk og matematik på landsplan. Ikke de mest udfordrede elever på hver skole. Der er rigtig mange skoler, hvor mange i forvejen består dansk og matematik, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
På 5 procent af folkeskolerne bestod alle elever dansk og matematik i 2023, mens der på 15 procent af folkeskolerne var mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik.
– Fordelingen af den styrkede indsats rammer helt skævt. En skole, hvor alle eleverne i forvejen består dansk og matematik, vil få lige så stor del i pengene som en skole, hvor 20, 30 eller 40 procent af eleverne er udfordrede, siger Emilie Damm Klarskov.
– Folkeskoleaftalen misser en tredjedel af de elever med størst behov, når støtten målrettes hver enkelt folkeskole i stedet for de svageste elever på landsplan, siger Emilie Damm Klarskov.
I 2023 bestod 11,5 pct. af eleverne i folkeskolernes 9. klasser ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik på landsplan.
I Gentofte Kommune var der kun 2,5 procent af eleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke både dansk og matematik.
Analysens hovedkonklusioner
- Folkeskoleaftalen afsætter 500 millioner kroner til intensiv undervisning målrettet de cirka 10 procent af eleverne med de svageste faglige forudsætninger på hver folkeskole. Men det betyder, at pengene ikke bliver brugt dér, hvor de gør størst gavn. Udmøntningen bliver mindre effektiv, når alle skoler får det samme, og der samtidig er nogle skoler, der har mange udfordrede elever, og andre, der har meget få.
- På 5 procent af folkeskolerne bestod alle elever dansk og matematik i 2023, mens der på 15 procent af folkeskolerne var mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik. Med folkeskoleaftalen tilføres der lige mange penge til begge typer skoler.
- På halvdelen af folkeskolerne må der forventes fortsat at være et uopfyldt støttebehov, når den intensive undervisning er udmøntet til cirka 10 procent af eleverne. Omvendt må der alt andet lige på halvdelen af folkeskolerne forventes at være elever, der kan få intensiv undervisning, som i forvejen ville kunne bestå dansk og matematik.
- I 2023 bestod cirka 5.100 elever ikke både dansk og matematik ved 9.-klasses-afgangsprøverne. Var folkeskoleaftalen allerede implementeret ville cirka 3.400 af disse elever kunne have fået intensiv undervisning. Det betyder, at aftalen ville have misset cirka 1.700 elever, der ikke bestod dansk og matematik, svarende til en tredjedel af ikke-beståede elever.
