Mandagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark indeholdt en beslutning om fremtidens struktur for Sygehus Lillebælt. Forslaget om at sammenlægge flere medicinske ambulatorier på Sygehuset blev diskuteret og godkendt af flertallet af medlemmerne. Enhedslisten var dog den eneste part, der stemte imod indstillingen, mens resten af rådet gav deres opbakning til ændringen, som træder i kraft den 1. januar 2025.

Forslaget om sammenlægningen af de medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt stammer fra positive erfaringer med den midlertidige sammenlægning af Lungeambulatoriet på Vejle Sygehus, som blev gennemført i 2023. Den fysiske sammenlægning af lungeambulatoriet har ifølge ledelsen resulteret i forbedringer, såsom øget fleksibilitet og reduktion af patientaflysninger, hvilket gør det muligt for hospitalet at håndtere personalefravær bedre og skabe en mere sammenhængende faglig udvikling.

Derfor foreslås det nu at udvide denne model til også at omfatte to andre ambulatorier inden for de internmedicinske specialer: Diabetes og Hormonsygdomme samt Gigtsygdomme. Ambitionerne er at skabe et robust system, som kan håndtere fremtidens udfordringer i et sundhedsvæsen med en voksende befolkning og et stigende antal patienter, som lider af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.

Fordele ved sammenlægningen

Mette With Hagensen (Socialdemokratiet) understregede i sin tale, at formålet med sammenlægningen er at udnytte synergi-effekter, som kan bidrage til både et mere fleksibelt og effektivt ambulatorium.

– Vi skal tage stilling til forslaget om at lægge de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt sammen. Ønsket fra sygehuset er, at sammenlægningen sker med virkning fra 1. januar 2025, sagde hun.

Hagensen pegede på de positive resultater fra den midlertidige sammenlægning af lungeambulatorierne, som har vist sig at være en succes, blandt andet med færre aflysninger og større fleksibilitet i håndteringen af patienterne.

Sundhedsudvalget mener, at sammenlægningen vil føre til flere fordele, såsom kortere ventetider, færre aflysninger og et højt fagligt niveau. Sygehuset vurderer, at der også vil være større mulighed for at udnytte ressourcer bedre og frigive personale til nye opgaver.

– Med sammenlægningen vil der blive større mulighed for at kunne frigive ressourcer til arbejdet med den kommende sundhedsstrukturreform og til en styrkelse af flere udgående tilbud fra medicinsk afdeling, eksempelvis til de mere sårbare borgere, forklarede Hagensen.

Udfordringer og bekymringer

På trods af de lovende resultater har sammenlægningen også affødt en række bekymringer, som ikke kun handler om økonomi og logistik. Enhedslisten har været tydelige i deres kritik og fremhævede især transportproblematikken for patienterne. I følge Enhedslisten kan den ekstra transporttid, som ca. 4.000 patienter vil opleve, få alvorlige konsekvenser for nogle patienter.

– Den ekstra transport har også betydning for vores brug og vores udgifter til f.eks. flekstransport. Og det har nok heller ikke nogen positiv indvirkning på klimaet, sagde Lars Mogensen fra Enhedslisten.

Denne bekymring er ikke ubegrundet, da flere patienter kan få længere transportafstand til deres behandling. Det kan især være et problem for ældre og sårbare patienter, som i forvejen har svært ved at komme til aftaler. Mogensen nævnte, at det er vanskeligt at forudsige, om den længere transport vil få konsekvenser for, om patienterne møder op til deres behandling i tide.

– Vi anerkender, at der er nogle rationaliseringsgevinster, men vi er bekymrede for, hvordan de ændrede transportforhold vil påvirke patienter, sagde han.

Personalets bekymringer

En anden væsentlig del af kritikken kommer fra de berørte medarbejdere. Ifølge Sundhedsudvalget har der været bekymringer blandt personalet omkring arbejdsforholdene og de fysiske rammer ved sammenlægningen. Flere medarbejdere har udtrykt bekymring for de personlige konsekvenser, som en flytning af arbejdsplads vil medføre, og nogle har påpeget, at de nye fysiske rammer kan blive en udfordring. De yngre læger i afdelingerne har også påpeget, at de fremtidige uddannelsesforløb kan blive påvirket.

Annette Blynel (SF) pegede på vigtigheden af at adressere personalets bekymringer:

– Der er også udsigt til en bedre generel ressourceudnyttelse, hvilket kan afhjælpe ventelister. Men vi skal ikke overse de problemer, som flytning af arbejdspladserAne kan skabe for medarbejderne, sagde Anette Blynel.

Blynel understregede også, at det er vigtigt, at der tages højde for medarbejdernes bekymringer i den videre implementering af ændringerne.

Selvom der er bekymringer omkring transport og arbejdsforhold, er der også positive forventninger til, hvordan sammenlægningen vil påvirke patienternes oplevelse af behandlingerne. Ifølge Hagensen er der allerede erfaringer fra andre afdelinger, hvor en sammenlægning af ambulatorier har medført bedre ressourceudnyttelse og mere sammenhængende patientforløb.

– Patienterne vil opleve et mere fleksibelt forløb, kortere ventetider og færre aflysninger, sagde hun og fremhævede, at der vil blive mulighed for at tilbyde bedre udgående funktioner, som kan nå ud til de patienter, der er mest sårbare.

SF stemmer for, men med forbehold

SF’s Annette Blynel afsluttede sin tale med at understrege, at hendes parti ikke er imod sammenlægningen, men at der er behov for en grundigere planlægning, især i forhold til transportproblematikken.

– Vi stemmer for dagsordenen, da vi håber, at det kan afhjælpe kapacitetsproblemerne og give bedre patientbehandling, sagde Blynel, men hun fremhævede samtidig vigtigheden af, at de udfordringer, som har været nævnt af personalet og patienterne, bliver adresseret ordentligt.

Enhedslisten stemmer imod

Afslutningsvis blev det klart, at Enhedslisten stemte imod forslaget. De understregede, at de ikke kunne støtte en plan, der medfører øget transporttid for tusindvis af patienter, især i lyset af den demografiske udvikling, hvor flere vil lide af kroniske sygdomme som diabetes og gigtsygdomme.

– Nærhed betyder noget, og vi mener, at det er vigtigt at prioritere patienternes transporttid og tilgængelighed, når vi træffer beslutninger om sundhedsvæsnet, sagde Lars Mogensen.

Sammenlægningen af de tre medicinske ambulatorier på Sygehus Lillebælt er et skridt mod en mere effektiv og sammenhængende struktur i behandlingen af kroniske sygdomme. På den ene side er der store forventninger om, at patientforløbene vil blive kortere og mere fleksible, samtidig med at sygehuset får bedre udnyttelse af sine ressourcer.

På den anden side er der vigtige bekymringer om, hvordan ændringerne vil påvirke patienter, især dem med længere transportafstande, samt personalets arbejdsforhold. Dette er en sag, der kræver løbende opmærksomhed og tilpasning, så de positive resultater kan realiseres, uden at de negative konsekvenser overses.