SF vil have lukket de to havbrug, der ligger i Lillebælt. Partiets kandidat til Europaparlamentsvalget, Rasmus Nordqvist, mener, at havbrug i en maritim nationalpark er uacceptabelt, og han vil arbejde for at få dem lukket.
Havbrugene i Børup Sande Havbrug i Fredericia Kommune og Flækøjet Havbrug i Kolding Kommune har tidligere været i søgelyset, nu vil EU-kandidat have dem lukket.
– Der skal selvfølgelig ikke ligge havbrug i en maritim nationalpark. Vi må se på, hvordan vi får dem lukket, siger Rasmus Nordqvist.
Havbrug er ifølge SF en miljømæssig belastning. De beskrives som husdyrbrug i havet, hvor antibiotika, kemikalier og foderrester ender direkte i vandmiljøet. SF foreslår, at fiskeopdræt i stedet skal foregå på land, hvor spildevandet kan renses.
Udover at lukke havbrug vil SF også have større kontrol med fiskerierhvervene i EU og flere sanktionsmuligheder over for både fiskere, der bryder loven, og de lande, der ser gennem fingrene med det. Fiskeriet skal kameraovervåges, og bundtrawlfiskeri skal forbydes på en stor del af EU’s havareal.
Det er desværre nødvendigt, hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, siger Rasmus Nordqvist.
Baggrunden for Nordqvists udtalelser er rapporter, der viser, at fiskerne registrerer langt større bifangster, når de bliver kameraovervåget. Ifølge Nordqvist er den eneste forklaring, at fiskere smider bifangst overbord, når de ikke overvåges, for at få plads til mere værdifulde fisk inden for deres kvote. Denne praksis er ulovlig og skader fiskebestandene, da de udsmidte fisk sjældent overlever og derfor ikke kan bidrage til reproduktionen.
– Fiskerierhvervet skyder sig selv i foden med den adfærd, for fiskebestandene er jo ved at kollapse. For nylig har fiskeriet på Bornholm måttet dreje nøglen om, fordi der ikke er flere fisk i Østersøen. Hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, må vi gå drastisk til værks for at sikre, at overfiskeri og udsmid bliver stoppet, ligesom der selvfølgelig skal sættes ind på landbrug og kemi, siger Rasmus Nordqvist.
SF ønsker også mere kontrol og flere sanktionsmuligheder på naturområdet generelt og foreslår blandt andet udnævnelse af en naturkommissær.
– Vi vil have en EU-kommissær for natur, der kan slå i bordet over for de lande, der sjofler naturen i modstrid med det, vi har aftalt. Det skal have økonomiske konsekvenser for de lande, der løber fra de aftaler og den lovgivning, som vi har aftalt for vores natur, siger Rasmus Nordqvist.
Nordqvist understreger, at effektiv regulering af fiskeriet og forurening fra landbrug og industri kun kan opnås på EU-niveau. Han påpeger, at den seneste skandale omkring Cheminova tydeligt viser, at nationale regeringer ofte beskytter erhvervsinteresser frem for miljøet.
– Vores have gisper efter vejret, og fiskene flygter. Og vi må bare konstatere, at her er EU en afgørende arena for kampen for at beskytte vores havmiljø. Vores og andre landes regeringer er ikke villige nok til at træffe de svære beslutninger, siger Rasmus Nordqvist.
Nordqvist var som medlem af Folketinget med til at indføre reglerne om kamerakontrol af fiskeriet. Han påpeger, at de første kameraovervågninger viser sig som et effektivt redskab mod ulovligt udsmid af døde fisk, men ministeren foreslår nu at gøre ordningen frivillig.
– Vi har i årevis prøvet massevis af frivillige ordninger for at løse en alen lang række af grønne udfordringer. De virker ikke. Hvis vi skal redde vores natur, vores miljø og vores klima, skal der lovgivning og sanktioner til, siger Rasmus Nordqvist. Han vil også arbejde for, at fiskeri med bundslæbende redskaber bliver forbudt på en stor del af EU’s havareal.
– Når vi igen og igen slæber over vores havbund, er det en vanvittig destruktiv form for fiskeri, som både ødelægger fiskenes levesteder og dræber de bunddyr, der udgør et vigtigt element i fødekæden. Ifølge Aarhus Universitet bliver der f.eks. slået mellem 200 og 300 kilo bunddyr ihjel af trawlet, for hver gang fiskerne fanger et kilogram jomfruhummer med bundtrawl, slutter Rasmus Nordqvist.
