Fra torsdag den 19. december begynder politibetjente i Sydøstjyllands politikreds at bruge kropskameraer som led i et nyt forsøgsprojekt. Målet er at indsamle erfaringer med anvendelsen af kameraerne i politiets arbejde, og i Vejle vil fokus være på nattelivet.
– Vi ser frem til at bruge det nye værktøj og indsamle brugbar, praktisk erfaring. Vi har en forventning om, at brugen af kropskameraer for eksempel kan være medvirkende til at løfte straffesager og understøtte klagesager over politiet. Men samtidigt har vi også en forventning om, at kameraerne kan virke konfliktnedtrappende i tilspidsede situationer, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Konfliktnedtrapning i nattelivet
I praksis vil kameraerne primært blive brugt i nattelivszonen i Vejle, hvor politiet allerede har opsat tryghedskameraer på Dæmningen og Kirkegade. Kropskameraerne er derfor et supplement, der skal hjælpe politiet med at håndtere situationer med borgere, som har en uhensigtsmæssig adfærd.
– Brugen af kropskameraer kommer til at rette sig mod gæster i byen, der har en uhensigtsmæssig opførsel, når de er en del af nattelivet. Det kan for eksempel være borgere, der er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, og som af forskellige årsager påkalder sig politiets opmærksomhed, forklarer Stig Simonsen.
Optagelserne fra kropskameraerne påbegyndes, når betjenten aktivt tænder for kameraet. Dette sker – så vidt muligt – i begyndelsen af den hændelse, som giver anledning til optagelse.
Del af national forsøgsordning
Sydøstjyllands Politi er én af fem politikredse, der deltager i forsøget med kropskameraer. Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi er også med i projektet, der løber over det kommende år. Kameraerne bliver blandt andet brugt i sammenhænge som færdselsindsatser, fodboldkampe og demonstrationer.
Brugen af kropskameraer følger Rigspolitiets nationale retningslinjer, som fastlægger, at kameraerne kun må tændes på offentligt tilgængelige steder, medmindre der er særlige betingelser, der gør sig gældende. Optagelserne anvendes primært som dokumentation i straffesager og klagesager, mens videomateriale, der ikke bliver en del af en sag, slettes automatisk efter 30 dage.
Der er ikke tale om ansigtsgenkendelse, og optagelserne opbevares lokalt i den enkelte politikreds, forklarer Sydøstjyllands Politi.
Erfaringer skal bruges fremadrettet
Forsøgsprojektet skal give politiet indsigt i, hvordan kropskameraer bedst kan anvendes i praksis. I et tidligere pilotprojekt fra 2021 har dansk politi allerede testet brugen af krops- og hjelmkameraer, og flere politikredse har siden implementeret dem i større indsatser.
I Vejle bliver forsøget en del af det eksisterende arbejde med tryghed i nattelivet, og de kommende erfaringer kan få betydning for, hvordan politiet fremover bruger teknologien i deres daglige arbejde.