Ti minutter fra voldene ligger et Fredericia, hvor alle kender hinandens børn

BOSÆTNING. Kysten mod Vejle Fjord, skovene omkring Trelde Næs og fem landsbyer, der har lært at tale med én stemme. I tredje afsnit af serien »Derfor Fredericia« går turen nord for byen, hvor gymnastikforeningen og FDF begge runder 50 år i år, og hvor formanden for områdets fællesråd, Christian Jensen, kan fortælle, at svaret på, hvorfor man flytter dertil, viser sig at være det samme som svaret på, hvorfor man bliver.

Man kan køre derud på et kvarter. Ud ad Egeskovvej, forbi markerne og ind i det landskab, der ender i Trelde Næs, hvor skoven går helt ned til vandet, og hvor næsset er udpeget som en af landets 15 naturperler i Danmarks Naturkanon. Herude, i Vejlby, Egeskov, Bøgeskov, Trelde og Østerby, bor de fredericianere, der har valgt landsbylivet til uden at vælge byen fra.

Spørger man Christian Jensen, formand for det fællesråd, der samler områdets foreninger, forretninger og skoler, hvad området egentlig kan, behøver man ikke vente på svaret.

»Vi kan noget med nærhed og familie og skole og tæt relation og hjælpe hinanden og natur og gåture og nærmiljø og indkøbsmuligheder og idrætsmuligheder. Vi har rigtig mange ting,« siger han.

Det er den slags opremsning, der kunne stå i enhver kommunal folder. Forskellen er, at den herude kan efterprøves. Fællesskabet har fødselsattester, der kan fremvises. Gymnastikforeningen fylder 50 år i år, og det samme gør den lokale FDF-afdeling.

»Så det tror jeg nok siger lidt om, at det er stærkt,« konstaterer Christian Jensen.

🔇

Selve fællesrådet er til gengæld det yngste skud på stammen. Det blev formaliseret for få år siden efter lang tids tilløb, som en sammenslutning af de foreninger, forretninger og skoler, der i forvejen holdt området i gang, men som manglede et sted at mødes. Tanken var at samle kræfterne »under én paraply og se, om man kunne lave en fælles stemme«, som han formulerer det. For Christian Jensen, der selv flyttede til området for otte-ni år siden og netop faldt for fællesskabet og mulighederne, var det ikke svært at sige ja til formandsposten for tre år siden.

»Det er jo for at hjælpe vores nærmiljø,« siger han.

Og nærmiljøet kvitterer, når der kaldes. Da PostNord Danmark Rundt i slutningen af juli sendte kongeetapen ud fra Fredericia og gennem Egeskov, forvandlede vejkanterne sig til tilskuerrækker.

»Der har stået rigtig, rigtig mange mennesker, og faktisk kom flere, end vi havde regnet med,« fortæller Christian Jensen, der få uger senere kunne gentage kunststykket, da sommersjov-arrangementet igen trak mange af husene tomme og samlede området.

Men det er ikke folkefesterne, der får folk til at flytte herud. Det er tirsdag morgen. Det er øjeblikket, hvor en cykelkæde hopper af, og en skoledag er ved at kuldsejle, inden den er begyndt.

»Vi kender jo hinandens børn derude, og vi hjælper hinanden. Hvis der er et eller andet, der ikke kan få kæden på cyklen om morgenen, eller der er nogen, der skal køres med hjem, så hjælper man hinanden,« siger han.

De nye tilflyttere melder da også om stor tilfredshed, når fællesrådet spørger. De fremhæver roen, naturen, skolen og fritidstilbuddene. Og netop for børnefamilierne er der et argument, som ingen anden del af kommunen kan kopiere. Daginstitution, skole og fritidstilbud ligger på den samme vej.

»Hvis man skal til et eller andet efter skoletid, så skal man ikke ud at cykle langt. Man skal bare lige krydse parkeringspladsen, så er man i hallen,« siger Christian Jensen.

Dertil kommer den lokale brugs, der beskrives i rosende vendinger, og cykelstien, der gør turen ind til Fredericia overkommelig for teenagebørn på vej til byens tilbud. Der er, som han siger, gode forbindelser. Kun ét sted trækker det op til efterårsvejr i den ellers lyse fortælling. Bybusserne ser ud til at blive sparet væk i området, og det ærgrer fællesrådet, som varsler, at man agter at kommentere på besparelsen, selv om beslutningen i sidste ende er kommunens.

For de ældre er kalenderen til gengæld fyldt. Der er banko i forsamlingshuset og aktiviteter året rundt, og så er der frilandsmuseet Kringsminde ved Egeskov, der beskrives som et kæmpe trækplaster for hele området, også for de voksne. Og måske er det i virkeligheden dér, hemmeligheden ligger, lyder det eftertænksomt fra Christian Jensen. At der er noget for alle aldersgrupper. Noget for børnene, noget for de voksne, noget for de ældre, og masser af aktiviteter, hvor man kan være med.

Man flytter herud for at få ro, natur og en skolevej uden farlige kryds. Man bliver, fordi naboerne lærte ens børns navne den første uge.