12.4 C
Copenhagen
tirsdag 14. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

85.000 kroner til nye muslingerev i Lillebælt

Af
Redaktionen
-
0

NATUR. Naturpark Lillebælts Venner har fået 85.000 kroner fra Nordea-fonden til at etablere tre nye muslingerev i Lillebælt. Projektet skal løfte havmiljøet, skabe flere levesteder og samtidig inddrage borgere og foreninger i arbejdet for en rigere natur under overfladen.

Formand for Naturpark Lillebælts Venner, Anja Becher Andresen, glæder sig over bevillingen. »Vi er meget glade for støtten fra Nordea-fonden. Den gør det muligt at tage konkrete skridt for at genetablere muslingerev i Lillebælt, og vi glæder os til at komme i gang og samle en masse folk om projektet. Vi håber, at projektet kan være med til at styrke både havmiljøet og det lokale ejerskab til vores natur,« siger hun.

Baggrunden for indsatsen er, at havmiljøet i Lillebælt er under pres. Mange arter har mistet deres levesteder, men erfaringer fra blandt andet Vejle Fjord viser, at genetablering af muslingerev kan gøre en forskel. Blåmuslinger renser vandet, skaber bedre lysforhold og giver nye levesteder for fisk, fugle og planter.

De tre muslingerev skal etableres i udvalgte områder af Lillebælt og bliver båret frem af frivillige kræfter. Projektet vil samtidig blive fulgt tæt, så effekten på havmiljøet kan dokumenteres.

Naturpark Lillebælts Venner lægger vægt på, at både medlemmer, borgere og lokale foreninger bliver inviteret med i arbejdet. Både gennem konkret deltagelse og gennem løbende information vil flere få mulighed for at lære om marin naturgenopretning i praksis.

Med de nye midler fra Nordea-fonden får Lillebælt nu et grønt skub i retning af mere liv under havets overflade – og et projekt, der samler både frivillige og lokalsamfundet om naturen.

Tina giver håb og hjælp til synshandicappede – selv uden syn

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

MIDDELFART. Når synet svigter, står Tina Jellesen Nielsen klar til at hjælpe. Hun er konsulent hos Dansk Blindesamfund og har i 15 år været bindeled mellem blinde, svagsynede, kommunen og foreningen. Hver dag hjælper hun mennesker i Odense og omegn, Middelfart, Assens og Nordfyn med at finde vej i en tilværelse, hvor synet enten er væk eller stærkt reduceret.

For 56-årige Tina fra Odense er et liv uden syn et livsvilkår. Hun blev født to og en halv måned for tidligt og fik så meget ilt i kuvøsen, at hun mistede synet. De erfaringer, hun selv har gjort sig gennem et helt liv som blind, giver hun i dag videre til andre. »Jeg er meget taknemmelig for mit arbejde. Det er en helt særlig følelse at være med til at gøre en forskel hos borgerne, når vi besøger og hjælper dem videre i livet med både stort og småt,« siger hun.

Arbejdet spænder vidt. Det kan handle om praktisk hjælp i hjemmet eller præsentation af hjælpemidler. Det kan være en markeringsstok til svagsynede eller den hvide mobilitystok til blinde. Det kan også være elektroniske løsninger, hvor borgeren kan indtale huskesedler eller bruge skærmlæser. »Er borgerne ikke visiteret til hjælpen, kan jeg samtidig fungere som bindeled mellem dem og kommunen, hvor jeg ofte også er bisidder til møder. Jeg kan være med til at sikre, at borgerne bliver kompenseret rigtigt og præsenteret for den rette hjælp,« fortæller hun.

Hun giver også praktiske tips til hverdagen. Det kan være en kniv, der kan indstilles til at skære ensartede skiver brød, eller en væskemåler, der vibrerer eller giver lyd, når glasset er ved at være fyldt. For Tina handler det i høj grad om hjælp til selvhjælp. »Men før vi kan hjælpe dem dertil, kræver det, at vi lærer medlemmet rigtig godt at kende for at sikre, at vi kan give dem den rette hjælp. Det gør vi simpelthen via de gode samtaler,« siger hun.

De samtaler handler sjældent kun om synstabet. Hun begynder med en snak om liv, arbejde, børn, børnebørn og interesser, for det vigtigste er at lytte. »Både for at skabe et trygt rum imellem medlemmet og mig, men også for, at jeg kan skabe en forståelse for medlemmets situation. Stille og roligt kan jeg så begynde at gå mere ind i, hvordan personen har det, og hvilke følgevirkninger det har for personen at have mistet synet,« forklarer hun og tilføjer: »Det er vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt om mennesket og ikke kun fokuserer på synshandicappet. Vi skal se det hele menneske, da det er den eneste måde, vi kan sikre den helt rette hjælp på.«

For Tina handler det om at finde det tempo og de løsninger, der passer til den enkelte. »Vi skal give personen den nødvendige håndsrækning for at finde tilbage til livsglæden – og når det så endelig lykkes, føles det bare helt fantastisk og livsbekræftende,« siger hun.

Hun bruger sit eget synshandicap aktivt i mødet med medlemmerne. Når de ser, at hun ubesværet kan skænke en kop kaffe og leve et godt liv uden syn, giver det håb. »Jeg passer på ikke at virke som en supermand, for selvfølgelig er tingene nemmere for mig – jeg har øvet mig et helt liv. Så jeg gør meget ud af også at dele det, jeg selv bakser med. Ex vasketøjet, som er svært at sortere rigtigt, når man ikke har nogen idé om, hvad farver er,« siger hun.

For mange nye medlemmer er det inspirerende at møde en konsulent, der deler deres udfordringer. »Når de oplever, at jeg heller ikke kan alt, ser de i stedet én, der er samme sted som dem, men som har lært at gebærde sig i livet. Og er glad. For de fleste er det både tankevækkende og inspirerende,« siger Tina.

Hun peger på, at netop det er styrken ved konsulentordningen hos Dansk Blindesamfund. »Det er ganske unikt og noget, vi skal være stolte af at kunne tilbyde vores medlemmer.«

Men jobbet rummer også de svære samtaler. Mange er i en livskrise, når hun møder dem første gang. »Skræmmende er det især for dem, der er gået fra at have hele sit syn til intet. Det er et kontroltab og en identitetskrise fra det ene øjeblik til det andet ikke at kunne se sin familie, venner og kolleger eller dyrke sine aktiviteter, som man plejer,« siger hun.

Hun lægger vægt på at skabe plads til følelserne. »Der er altid plads til at fælde en tåre hos mig, så jeg spørger altid om personen har brug for en støttende hånd at holde i. Det tager folk nogle gange imod. Bare det at være sammen i det svære er ofte en stor trøst,« fortæller hun.

At hun mærker forskellen i sit eget hjerte, er noget af det, der driver hende. »Vi har alle brug for et liv med indhold og at kunne klare os selv, men det kræver, at hovedet og hjertet er med. Jeg husker et medlem, der engang sagde til mig, at dit besøg i dag har givet mig lyst til at komme videre, og de udtalelser mærker jeg tydeligt i mit eget hjerte. Fordi vi rykker menneskerne igennem vores besøg og gode snakke. Det er så berigende,« afslutter hun.

Røjleskov Kulturhus får 2,3 millioner til stor modernisering

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

MIDDELFART. Røjleskov Kulturhus har sikret fuld finansiering til en omfattende modernisering af det gamle missionshus på Røjleskovvej. Med bevillinger på i alt over 2,3 millioner kroner kan projektet nu sættes i gang efter flere års arbejde med fondsansøgninger.

Moderniseringen omfatter både en gennemgribende renovering af den eksisterende bygning og en ny tilbygning på cirka 80 kvadratmeter. Her bliver der plads til moderne faciliteter som køkken, toiletter og møderum, hvilket vil gøre huset mere funktionelt og åbne det for både daglige brugere og større arrangementer.

Formålet med Røjleskov Kulturhus er at styrke fællesskabet i lokalområdet, og med de nye rammer bliver der skabt bedre betingelser for sociale, kulturelle og frivillige aktiviteter. Den kommende tilbygning betyder, at huset fremover kan rumme omkring 90 personer, næsten en fordobling af den nuværende kapacitet. Dermed bliver det muligt at tiltrække større foredragsholdere og arrangere begivenheder, som hidtil har været uden for rækkevidde.

Projektet er blevet en realitet gennem støtte fra blandt andre Middelfart Kommunes Landdistrikspulje og LUP-pulje, Nykredits Fond, Lokale- og Anlægsfonden, LAG MANK samt Nordea-Fondens Renoveringspulje.

»Det er en fantastisk milepæl for os. Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning, vi har mødt fra både fonde og kommunen. Det viser, at der er stor tro på kulturhusets betydning for området,« siger Marc Melgaard fra Røjleskov Kulturhus, der gennem godt tre år har arbejdet på at rejse finansieringen.

Arbejdet med moderniseringen forventes at gå i gang i løbet af efteråret, og mens byggeriet står på, vil huset fortsat være åbent for visse aktiviteter, hvor det er muligt.

Røjleskov Kulturhus blev etableret i 2017 og overtog året efter det tidligere missionshus. I dag danner det rammen om fællesspisninger, møder, foreningsaktiviteter og forskellige arrangementer, som nu får langt bedre faciliteter at udfolde sig i.

Hjem med Sjæl: Nørre Allé 47 – et hjem hvor havet og historien går hånd i hånd

Af
Andreas Andreassen
-
0

BOLIG. Der findes huse, som ikke blot er bygninger, men fortællinger. Huse, hvor væggene synes at gemme på historier, og hvor lyset, udsigten og stemningen tilsammen skaber en ramme, der er svær at finde andre steder. På Nørre Allé i Strib ligger et af disse sjældne steder. En storslået villa fra år 1900, placeret i første række til Lillebælt med privat strandgrund og panoramaudsigt, der tager pusten fra enhver, der træder ind ad døren.

Når man står foran huset, fornemmer man straks dets historie. De klassiske linjer, de solide materialer og fornemmelsen af storhed afslører, at dette ikke blot er endnu en ejendom. Det er en ejendom, der er bygget til at imponere og til at vare. For mere end hundrede år siden rejste villaen sig som et stateligt vartegn i Strib, og siden da har den dannet ramme om liv, drømme og fortællinger.

Når havet er din nabo

Det første, der møder en, når man træder ind i huset, er ikke blot rummene, men udsigten. Uanset hvor man vender blikket, er havet nærværende. Stuerne åbner sig mod Lillebælt, og gennem de store vinduespartier flyder lyset ind og skaber en stemning, som kun vandet kan give.

At bo her er at leve med havet som en konstant ledsager. Man kan vågne til morgensolens stråler, der spejler sig i vandoverfladen, og falde i søvn til lyden af bølger, der slår mod bredden. Den private strandgrund giver en følelse af frihed og nærvær, hvor det er muligt at starte dagen med en dukkert eller blot lade fødderne synke ned i sandet.

Strib er kendt for sit kystnære liv, og her får man det i sin reneste form. Fra terrassen kan man følge sejlbådene, der glider forbi, og man kan opleve Lillebælt forandre sig time for time – fra stille spejlblanke morgener til dramatiske aftener, hvor vinden rejser bølgerne og himlen bliver dramatisk.

Historien i væggene

Ejendommen bærer på en arv, der strækker sig tilbage til år 1900. Dengang blev der bygget huse med tanke for både æstetik og holdbarhed. Nørre Allé 47 er ingen undtagelse. Den solide bygningskrop og de klassiske proportioner er et vidnesbyrd om en tid, hvor man byggede til generationer, ikke blot til øjeblikket.

Når man bevæger sig gennem de mange rum, mærker man fornemmelsen af historie. Man fornemmer, at huset har været samlingspunkt for familier, fester og hverdagsliv gennem mere end et århundrede. Hver krog og hver detalje rummer potentialet til at blive genopdaget, genfortolket og ført ind i en ny tid.

Det er netop dette, der gør huset så særligt: det forener det historiske med muligheden for at skabe noget helt nyt. Her er rammen sat, men indholdet er endnu til at forme.

Rummenes generøsitet

Med sine mere end 687 kvadratmeter bolig og yderligere 305 kvadratmeter kælder er villaen ikke blot en bolig, men en hel verden i sig selv. De mange kvadratmeter giver en sjælden frihed. Der er plads til at indrette hjem, arbejdsliv, gæsteafdeling, fritidsrum og meget mere – uden at skulle gå på kompromis.

De store stuer lægger op til at være samlingspunkter, hvor man kan invitere til middage og fester, men de rummer også en intimitet, der gør det muligt at skabe små kroge af nærhed. Man kan forestille sig, hvordan pejsens ild kan varme på vinteraftener, mens vinden rusker udenfor, eller hvordan sommerdage kan forlænges med åbne døre ud til terrassen og den friske havluft.

På samme måde rummer værelserne en fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse hjemmet til enhver livssituation. Her kan børneværelser vokse med børnene, kontorer kan indrettes til hjemmearbejde, og gæster kan finde sig til rette med både plads og komfort.

Mulighederne er mange

Huset er i dag registreret som erhverv, men der foreligger en klar mulighed for at ændre anvendelsen til bolig. Det åbner for et væld af drømme. For nogle vil det være oplagt at skabe en familiebolig i en skala, man sjældent finder. For andre kan huset være rammen om en kombination af bolig og erhverv – eksempelvis et atelier, en klinik eller et kreativt fællesskab.

Det er netop husets volumen og beliggenhed, der giver disse muligheder. Der er plads til at tænke stort og samtidig bo på en af de mest attraktive adresser i Strib.

Beliggenhed med sjæl

Nørre Allé i Strib er i sig selv en adresse, der udstråler historie og eksklusivitet. Den bugter sig ned mod vandet og er omgivet af grønne haver og klassiske villaer. Det er et område, hvor man både har privatlivet og fællesskabet, hvor man kan gå langs kysten og samtidig være tæt på byens liv.

Strib er en by med sjæl. Den har sin egen rytme og atmosfære, hvor nærheden til Lillebælt altid er i centrum. Her finder man roen i naturen og samtidig kort afstand til Middelfart og videre ud i Trekantområdet.

At skrive næste kapitel

Når man står i huset på Nørre Allé 47, er det ikke svært at forestille sig, hvordan det kan blive. Man ser rummenes potentiale, man mærker havets nærvær, og man fornemmer, at dette sted venter på en ny ejer, der vil bringe det ind i en ny tid.

For nogle vil det være et restaureringsprojekt, hvor man nænsomt genskaber de historiske detaljer og bringer huset tilbage til sin oprindelige storhed. For andre vil det være en mulighed for at skabe noget helt moderne i en klassisk ramme.

Uanset hvilken vej man vælger, er én ting sikker: huset rummer sjæl. Den kan ikke bygges på ny, den kan kun findes og forvaltes. Og på Nørre Allé 47 er den til stede i overflod.

Et hjem med sjæl

Hjem med sjæl handler ikke om kvadratmeter, materialer eller beliggenhed alene. Det handler om helheden – om den følelse, man får, når man træder ind, og om de historier, et hus kan fortælle. På Nørre Allé 47 er denne følelse til stede fra første øjeblik.

Det er et hjem, hvor vandet er en del af hverdagen, hvor historien lever i væggene, og hvor mulighederne er uendelige. Det er et hjem, hvor fortid og fremtid mødes, og hvor næste kapitel endnu er uskrevet.

For den, der vælger at flytte ind her, er det ikke blot en bolig, men en livsramme, der vil præge både hverdag og fest. Nørre Allé 47 er et sted, man ikke blot bor – det er et sted, man lever.

Læs mere om villaen hos mægleren her

Søvnig bilist slap mirakuløst uden skader i Middelfart

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORTEN FRA FYN. En bilist, der faldt i søvn på Fynske Motorvej, flere indbrud i Faaborg-Midtfyn og Odense samt både spiritus- og narkokørsel. Fyns Politis døgnrapport fra weekenden tegner et billede af et travlt døgn for ordensmagten på tværs af hele øen.

I Middelfart mistede en 51-årig udenlandsk mand kontrollen over sin bil, da han faldt i søvn bag rattet på Fynske Motorvej fredag morgen. Uheldet skete klokken 07.17, hvor bilen røg i rabatten og fik betydelige skader. Heldigvis kom ingen personer til skade, men manden blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens §54 stk. 2.

Samme dag kort efter midnat blev tre unge mænd – to 20-årige og en 21-årig – alle fra Middelfart kommune, standset på Brovejen. De blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I Assens kommune blev der fredag formiddag anmeldt et indbrud på Ørsbjerg Skovvej. En rude var knust, og anmelder havde set en mand stå i køkkenet, inden han forlod stedet. Intet blev stjålet.

Faaborg-Midtfyn oplevede en bølge af indbrud. Blandt andet blev der søndag anmeldt indbrud på Faurshøjvej ved Faaborg, hvor tyve stjal brugskunst samt vinterdæk og fælge. I Broby blev der på både Sandholtvej, Lundegårdsvej og Stensbjergvej anmeldt indbrud, hvor smykker og andre værdier blev taget. På Årslev-området forsøgte gerningsmænd at knuse en rude til en terrasse, men slap uden indstigning.

En særlig sag kom fra Bøgeparken i Årslev, hvor en kvinde med østeuropæisk udseende angiveligt fik adgang til en bolig under påskud af at ville have et glas vand. Da hun forsvandt, opdagede beboeren, at smykker var væk.

På Fynske Motorvej ved Ullerslev blev en campingvogn påkørt lørdag aften, da en bilist overså vognen i højre bane. Ingen personer kom noget til. I Nyborg blev en bil udsat for hærværk, mens der i Ørbæk blev stjålet smykker og kontanter ved et indbrud.

Odense fyldte som altid meget i rapporten. Blandt sagerne var en 24-årig mand fra Faaborg-Midtfyn, der kørte gennem Munke Mose med en promille over det tilladte. En 16-årig blev taget med en vellignende 3D-printet plastikkniv i letbanen, og flere blev sigtet for både narkokørsel, besiddelse af lattergas og forstyrrelse af den offentlige orden i nattelivet.

I Svendborg blev en 63-årig mand standset for spirituskørsel ved Jessens Mole natten til søndag. Senere på dagen ramte en bilist en modkørende trailer på Sundbrovej i forbindelse med en forbikørsel.

På Nordfyn endte en 37-årig mand fra Allerød med både sigtelse for narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer, da han blev standset i Otterup søndag eftermiddag.

AVISEN ændrer læserbrevspolitik – nu skal indlæg være unikke

Af
Redaktionen
-
0

AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet specifikt til AVISEN.

»Vi vil gerne give vores læsere noget særligt og originalt. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere bringer læserbreve, der er sendt ud til flere medier samtidig. Vores læsere skal vide, at de får noget unikt indhold hos os,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen.

Samtidig præciseres retningslinjerne for, hvordan indlæg bliver behandlet og bragt. Læserbreve skal være skrevet i et sobert sprog og må maksimalt fylde 3.000 tegn inklusive mellemrum. Indlæg, der er længere, kan forkortes af redaktionen.

Alle indlæg skal være underskrevet med fuldt navn og by, og kontaktoplysninger skal følge med til internt brug i redaktionen. Anonyme indlæg bringes ikke.

Desuden er der indført klare retningslinjer for billeder. Hvis man ønsker at sende fotos med, skal de være i vandret format og i en kvalitet, der egner sig til online-publicering. Afsenderen har selv ansvaret for rettighederne til de indsendte billeder.

AVISEN understreger, at redaktionen fortsat forbeholder sig retten til at redigere for længde og klarhed samt til at afvise indlæg, der ikke lever op til kriterierne.

»Vi vil gerne have en åben og levende debat, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde. Men det er vigtigt for os, at indlæggene holder en ordentlig standard og er skrevet med tanke på netop vores avis og vores læsere,« siger Andreas Andreassen.

Læserbreve kan sendes til redaktionen på redaktion@sydavisen.dk

Nej, københavnere skal ikke købe huse til en krone i Sønderjylland

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.

Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.

At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.

Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.

Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.

Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?

Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.

Inger Støjberg trak folk til valgkrydset i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

KV25. Der var både krammere, håndtryk og nysgerrige spørgsmål, da Danmarksdemokraternes stifter og politiske leder, Inger Støjberg, lørdag lagde vejen forbi Fredericia midtby. Valgkrydset mellem Gothersgade og Jyllandsgade summede af aktivitet, og blandt de mange lokale kandidater, der søgte vælgernes opmærksomhed, trak Støjbergs tilstedeværelse et særligt stort publikum.

Med kommunalvalget i november tæt på kalenderen var hendes budskab klart. »Vi satser i hvert fald på at gøre det så godt som overhovedet muligt. Men vi er et nyt parti, så der skal kæmpes« sagde Inger Støjberg, mens vælgere ventede på at komme til orde.

Hun har i de seneste måneder rejst landet tyndt for at bygge partiets første kommunalvalgkampagne op. Og hun lægger ikke skjul på, at det hårde program ikke er nogen byrde for hende. »Jeg synes, det er spændende. Jeg elsker at være på landevejene, og det gør jeg vidderligt. Bare i den her uge har vi haft sommergruppemøde i Vestjylland. Mandag var jeg i Ringkøbing. Så overnattede vi i Odense, inden turen gik til København. Derefter tilbage igen og videre til Vejle, Kolding og nu Fredericia. Næste uge står den på byer i Nordjylland« sagde hun med et smil.

For Støjberg handler Danmarksdemokraternes projekt om at skabe balance. Ikke kun på landsplan, men også internt i kommunerne. »For mig handler det ikke bare om, at Danmark skal være i bedre balance. Det handler også om, at kommunerne skal være i bedre balance. Der sker rigtig mange ting i borgmesterbyerne, men det er ofte landområderne, der betaler prisen. Det kan være i form af solcelle- og vindmølleprojekter, skoler der lukker, eller dårlig adgang til kollektiv trafik. Det ender tit med, at de store centerbyer bliver styrket, mens de små samfund bliver glemt« sagde hun.

Hun pegede på, at partiets kommunale kandidater skal være dem, der kan skabe forbindelsen mellem Christiansborg og de lokale udfordringer. »Det nære og det tætte er vigtigt. Jeg mener helt sikkert, at der er behov for bedre koordinering mellem byerne og Christiansborg« sagde hun.

Spørgsmålet faldt også på Fredericia og det lokale hold, som Danmarksdemokraterne stiller med. Her var Støjberg tydelig i sin støtte. »Jeg synes, det er et godt hold, og det er selvfølgelig også derfor, jeg er hernede for at kæmpe for dem« sagde hun.

Med et par måneder til valget står Danmarksdemokraterne over for deres første store test på kommunalt niveau. For Inger Støjberg er det et skridt, hun tager med entusiasme og kampgejst. Og lørdag i Fredericia var der ingen tvivl om, at hun både nød at være tæt på vælgerne og at være en del af det lokale mylder af politisk aktivitet, hvor samtalerne og de personlige møder er lige så vigtige som partiprogrammerne.

Palle Dahl: Vi er klar til forandring i Fredericia

Der var optimisme i stemmen, da Danmarksdemokraternes spidskandidat i Fredericia, Palle Dahl, lørdag satte ord på den kommende valgkamp. Kommunalvalget nærmer sig, sommeren er forbi, og for Danmarksdemokraterne handler de næste måneder om at overbevise vælgerne om, at tiden er moden til forandring.

»Vi skal gøre borgerne opmærksomme på, hvad det er, vi står for. Og se, om de er enige med os i det, vi siger og det, vi mener« sagde Palle Dahl, da han mødte AVISEN i gågaden.

Et af de punkter, som Palle Dahl fremhævede, er partiets kamp for at placere solceller på tage frem for i åbne marker. »Så sent som i går meldte Christiansborg ud, at de er lydhøre overfor det, vi mener med vores jorder. Det vil de til at ændre på, således at vi kan få nogle solceller på tagene i stedet for, at de står ude i naturen. Det har vi snakket om i mange år, og nu har de endelig lyttet« sagde han.

I Fredericia ser Palle Dahl mulighederne for et politisk skifte. »Jeg skulle være skarn, hvis jeg ikke var optimist. For de blå partier i Fredericia står stærkt. Vi er klar til lidt ændring. Nu har vi haft, ja i de sidste 100 år med undtagelse af fire år, en rød styret kommune. Det her valg kan blive meget interessant« sagde han.

For Danmarksdemokraterne handler valgkampen i høj grad om at markere sig som et nyt alternativ i det politiske landskab og vise, at partiet kan spille en rolle i byens udvikling. Og med Palle Dahl i spidsen går partiet til valg med ambitionen om at udfordre de etablerede blokke og være med til at præge, hvordan Fredericia skal se ud i fremtiden.

Når entreprenørvirksomheden tager del i Ungeløftet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KLIMAFOLKEMØDET. Hos RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner i Middelfart er arbejdet med unge mennesker ikke noget nyt. Tværtimod er det en del af virksomhedens hverdag, og da Ungeløftet blev lanceret i Middelfart, var medejer Jesper Buch blandt dem, der tog ordet for at dele sine erfaringer.

»Thomas og jeg driver en lidt traditionel og lidt utraditionel entreprenørvirksomhed. Vi har lidt over 30 medarbejdere, og det giver os mulighed for at rumme mere, end hvis vi kun var en eller to. Vi uddanner anlægsstruktører, men vi har også ufaglærte medarbejdere. Vi sigter meget efter at bidrage ind i arbejdet med unge. Ungeløftet har vi egentlig dyrket i rigtig mange år« sagde Jesper Buch.

Han fortalte, hvordan virksomheden næsten altid har unge i praktik i samarbejde med lokale skoler. »Vi håber, at de unge senere kan se sig selv i vores fag og tage en uddannelse. Vi uddanner meget bredt, så man kommer i berøring med mange forskellige ting. I dag har vi tre, næsten fire lærlinge og flere praktikanter« sagde han.

For Jesper Buch handler det ikke kun om at give de unge en uddannelse, men også om at byde dem velkommen i et fællesskab. »En ting er, at vi som ejere vil tage imod, men vi har 30 kolleger, som også skal være en del af det. Vi starter ofte meget basalt. Det kan være at holde en aftale og møde til tiden. Det sætter vi en rigtig stor pris på. Alt det andet skal vi nok hjælpe med, og det klarer vores dygtige kolleger« sagde han.

Han gav konkrete eksempler på, hvordan virksomheden har investeret i de unge. »Vi har en voksenlærling på 27 år, som har været hos os i flere år. Han har haft det svært tidligere i sit liv, men har valgt at tage et aktivt valg og blive en del af os. Han er mega dygtig, og vi håber, han klarer sin eksamen flot. Vi investerer også i vores lærlinge, så de kan få deres eget udstyr. Det løfter nogen rigtig meget« fortalte han.

Jesper Buch pegede også på, at det nogle gange kræver lidt ekstra at være arbejdsplads for unge. »Vi oplever ofte, at unge mennesker, som er i praktik eller på vej ind i en juniormesterlære, har brug for en voksen. Så er vi også lidt far for de unge, hvilket vi elsker. Vi deler krammere ud, hvis der er brug for det, og vi sørger for, at de føler sig som en del af kulturen« sagde han.

Han fortalte om en anden medarbejder, der havde haft en barsk fortid. »Han kommer fra et meget råt miljø, men udfører sit arbejde til UG. Vi valgte at give ham en dyr efteruddannelse og sagde til ham, at hvis han gennemførte, ville vi investere i fabriksnyt udstyr. Og da han stod med det, kunne man se en voksen mand i 30’erne skyde brystet frem. Det gør en forskel« sagde Jesper Buch.

For RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner handler arbejdet med unge om meget mere end faglige kompetencer. Det handler om kultur, ansvar og sociale fællesskaber. »Vi elsker at arbejde med unge mennesker, og det gør vores kolleger også. De skal også kunne være med. Vi laver sociale arrangementer og skaber oplevelser, hvor de føler sig som en del af holdet« sagde han.

Afslutningsvis rettede Jesper Buch en tak til arrangørerne af Craft Festival, hvor virksomheden også er en fast deltager. »Vi kommer lige fra Craft Festival, hvor vi har haft en stand med masser af liv. Vi har valgt at være med fra dag ét for fire år siden, og vi har også valgt at være med fremover. Så tusind tak til jer, der stiller det på benene« sagde han.

Med eksemplerne fra hverdagen viste Jesper Buch, at Ungeløftet ikke kun er et politisk initiativ eller en kommunal ramme. Det er også noget, der udspiller sig på virksomheder som RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner, hvor unge får chancen for at finde fodfæste, blive en del af et fællesskab og tage næste skridt i livet.

Karsten Byrgesen: »Folkeskolen i Fredericia er kørt i sænk, og vi gentager de samme fejl«

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er en god folkeskole et sted, hvor konfliktniveauet er lavt, hvor forældresamarbejdet fungerer, og hvor børnene får den faglighed, der kan bære dem videre i livet. Men når han ser på folkeskolen i Fredericia, er det langt fra det billede, han ser.

»En folkeskole skal være det første trin på børnenes rejse gennem livet. Når man forlader skolen, skal man stå med en uddannelse og et fagligt niveau, der gør en klar til næste skridt. Sådan er det desværre ikke i Fredericia. Tværtimod. Jeg blev ked af det, chokeret – og faktisk vred, da jeg lige før sommerferien opdagede, at Fredericia Kommune ligger allernederst i Jylland, når det handler om at uddanne børn. Vi har den højeste dumpeprocent blandt alle folkeskoler i regionen. Det er helt uacceptabelt,« siger han.

Privatskolernes succes som spejl

Det, der for alvor undrer Byrgesen, er, at problemerne ikke kan forklares med økonomi. Fredericia har ikke færre ressourcer end andre kommuner – tværtimod.

»Vi bruger rigtig mange penge på skolen. Normeringen er på nogle områder bedre, end den behøver at være. Alligevel er resultaterne elendige. Derfor har jeg flere gange sagt, at vi må kigge på privatskolerne i Fredericia. De har stor succes. Hvorfor gør de det så meget bedre? Jeg ved godt, at mange i det politiske system har en grundlæggende skepsis mod privatskoler og en næsten religiøs tro på, at folkeskolen altid er bedst. Men det er en illusion. Hvis vi ikke tør lære af dem, der faktisk lykkes, så bliver vi ved med at sidde fast i de samme problemer,« siger han.

Privatskolernes styrke ser han i det klare værdisæt og i evnen til at inddrage forældrene.

»En privat skole har en holdningspakke, der gennemsyrer hele miljøet. Man har klare rammer for, hvordan man taler til hinanden, hvordan man mødes, og hvordan man samarbejder. Og vigtigst af alt, man har et stærkt samarbejde med forældrene. Når barnet kommer hjem og brokker sig over et eller andet, så står skolen og forældrene sammen om målet, nemlig at barnet skal lære noget. Det er helt afgørende. I folkeskolen har vi mistet det fælles mål, og uden det bliver undervisning til kampplads i stedet for samarbejde,« siger han.

Politikernes ansvar

Byrgesen understreger, at hans kritik ikke er rettet mod lærere, pædagoger eller skoleledere.

»De gør det bedste, de kan under de vilkår, de har. Det her er en kritik af politikerne. I årevis har de set til, mens folkeskolen er blevet kørt i seng. Og det er endt i en situation, hvor vi står med noget, der minder om Titanic. Skibet synker, men vi spiller bare videre på dækket,« siger han.

Superskoler og tabt identitet

Han mener, at en del af problemet er de store skoleenheder, der i hans øjne har fjernet både nærhed og identitet.

»Tidligere havde hvert kvarter sin skole. Det gav en stolthed og en forankring i lokalsamfundet. Alle vidste, hvad Alléskolen, Skjoldborgvejens Skole eller Skandsevejens Skole stod for. I dag har vi sammenlagte superskoler med navne, som ingen kan finde ud af. Det er totalt fjolleri. Vi mister tilhørsforholdet og forvirrer både børn og forældre. Det er et af de steder, vi bør se tilbage og lære af fortiden. Ikke for at spole tiden tilbage, men for at genopdage det, der fungerede,« siger Byrgesen.

En ny skole til 270 millioner

På toppen af folkeskolens problemer kommer nu beslutningen om at bygge en helt ny Kristinebjergskole på Skandsevej til 270 millioner kroner. En beslutning Byrgesen er stærkt uenig i.

»Jeg var ude at besøge skolen i fredags. Jeg gik igennem alle lokaler, og jeg så kun ét rum, hvor jeg tænkte, at her kunne man godt gøre noget. Resten var i en fantastisk stand. Og så vil man rive en velfungerende skole ned for at bygge en ny til en kvart milliard. Det er fuldstændig ude af trit med tidens krav. Vi burde renovere det, vi har, og bygge til, hvor det er nødvendigt,« siger han.

Byrgesen er især bekymret for økonomien.

»Inden vi overhovedet har taget det første spadestik, har vi allerede fået at vide, at projektet bliver ti procent dyrere. Det er 27 millioner oveni. Og ser man på udviklingen i byggematerialer og arbejdskraft, så bliver det hurtigt 20 eller 25 millioner mere. Det er penge, vi ikke har. Det er naivt at tro, at vi kan holde budgettet. Bare se på Odense Universitetshospital, som er blevet tre milliarder dyrere end først antaget. Det er præcis den samme logik, vi er på vej ind i,« siger han.

Et system uden retning

For Byrgesen er problemet ikke kun penge og bygninger, men en politisk kultur, der ikke tør erkende fejl eller ændre kurs.

»Vi har haft det samme flertal i 12 år. Den folkeskole, vi ser nu, er resultatet af deres beslutninger. Og det er bare ikke godt nok. Vi har brug for en ny kultur, hvor man tør erkende, at noget ikke virker, og hvor man kigger ud af kommunen og lærer af dem, der lykkes. Hvis ikke vi gør det, så gentager vi de samme fejl igen og igen,« siger han.

Krav om forandring

Derfor opfordrer Byrgesen til, at kommunen går mere ydmygt til værks og tager fat på en reel genopbygning af tilliden til folkeskolen.

»Hvis man har et hus, der fungerer, starter man ikke med at vælte det hele ned. Man renoverer og bygger til. På samme måde skal vi behandle vores skoler. Det handler om at bruge pengene klogt, men endnu vigtigere handler det om at genskabe samarbejdet og troen på folkeskolen. Børnene har krav på en skole, hvor de bliver mødt med klare mål, ro og forældreopbakning. Det er vores ansvar som politikere at skabe rammerne for det. Ellers sejler vi videre – og det kan vi ikke være bekendt,« siger Karsten Byrgesen.

1...91011...169Side 10 af 169
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER