20.9 C
Copenhagen
mandag 18. august 2025

Åbenlyse håb for fremtiden!

0
Showcase 2024. Foto: Søren Malmose

Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia og Fredericia Musicalteater præsenterer Showcase 2024: “Bare et liv” og “The Wedding Singer”, og atter engang cementeres Fredericia som musicalens epicentrum.

Årets otte fremragende dimittender er Ellen Fjord, Anton Holten Lambert, Emma Fauerby Lauritsen, Michala Kürsten Lynge, Sigurd Thomasen, Stephanie Trelborg, Rasmus Snedker og Philip Lambæk Visholm. For 21. gang lukker akademiet et hold veluddannede unge ud til alverdens scener og tilføjer atter otte funklende stjerner til den allerede talrige stjernehimmel.

I Showcase 2024 bliver publikum forkælet med TO musicals på én aften på ypperste professionelle niveau! Alt fungerer. I den hektiske proces op til premieren har det perfektionistiske musicalteater udraderet alle fejl. En perfekt oplevelse venter enhver publikummer.

Showcase 2024. Foto: Søren Malmose

Bare et liv

Forestillingen “Bare et liv” med musik og tekst af John Bucchino og manuskript af Magnus Berg handler om de studerende selv og imiterer denne professionelle branche. De bruger deres virkelige navne og handler om, hvor angstprovokerende det er at rumme usikkerheden om at gøre det godt nok. Men hold da op. Der er aldeles ingen, der “falder i orkestergraven”! Der er virkelig håb for fremtiden. Hvordan kan det dog lade sig gøre, at alt udelukkende hentes ned fra øverste hylde?!

Ud over de sublime unge mennesker må æren også tilskrives Bjørn Gamst, Thomas Agerholm og Magnus Berg, som sammen med de studerende har skabt “Bare et liv”. For kun fem uger siden gik prøverne i gang, og masser er blevet justeret undervejs. Forestillingen spænder bredt, og alle shiner i egen ret.

Tidens gang

Afslutningsscenen med “Tidens gang” med ordene: “Hjulet drejer – tiden går – livet går videre og nye generationer overtager” var rørende og effektfuld. Akademiets 2. årgang afløser og træder frem foran den nyuddannede 3. årgang. Kan man tillade sig at sidde her i salen og være boomeragtig grådlabil blandt glade unge? Jo da. Kunsten fra scenen ramte mig – Bullseye – det er formålet med kunst, der er nærværende! Ramt i mit “indre univers”. Jeg husker som lærer glæden over, på godt og ondt, at de skønne unge nåede hertil og håbefuldt at sende dem videre i livet. Men også fyldt med melankoli og tab over, at de ikke mere er i min “favn”. Men som jeg sagde til efterskoleeleven, min sidemand på række 9: “Nå, så har I også snart store tudedag!”

Showcase 2024. Foto: Søren Malmose

Moralen i “Bare et liv” er: Lykken skal vi skabe her og nu. Lykke er en berusende eksistentiel følelse her og nu, men ikke en blivende tilstand. Men jagt den! Carpe diem! Søg muligheden. Man opnår den bedst i fællesskab med andre.

The Wedding Singer

Efter pausen var der Danmarkspremiere på den romantiske 80’er-komedie “The Wedding Singer”. Mange husker filmen (1998) med Adam Sandler og Drew Barrymore spækket med 80’er-hits. De var heldigvis udeladt. Sange i en musical skal videreføre handlingen. Ikke, som det af og til sker, bare være en række hits, der påklistres en mere eller mindre uintelligent og ligegyldig handling. Fint nok at lytte til en god sang, men kommer vi videre? Så hellere kalde det en teaterkoncert og ikke en musical. Den grøft ender Fredericia Musicalteater aldrig i. Her er man intelligente og innovative. Her er udvikling og ikke stilstand. Ikke så sært at det er påskønnet i finansloven!

I “The Wedding Singer” blev ligevægten oprettet, så de studerende, der ikke var så fremtrædende i “Bare et liv”, var mere på. Og det var forrygende. Hamrende morsomt og velspillet. Musik og vokaler i begge afdelinger er medrivende og gåsehudsfremkaldende. Alle bag koreografi (Kristen B. Sandler – som virkelig får en scene til at bevæge sig), lyd og lysdesign – ja, alle fra det kreative og tekniske personale til undervisere bør applauderes. Tak for enestående oversættelser til dansk fra Helle Hansen og ikke mindst Mads Æbeløe Nielsen.

Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia og Fredericia Musicalteater transformerer kultur (dyrkning, bearbejdelse, uddannelse) til kunst (kunnen, formåen, skaberevne).

Som blommen i et æg sad jeg midt iblandt en flok dejlige, forventningsfulde, engagerede unge mennesker fra Viby Efterskole (Den Fynske Efterskole for musik, dans og teater). De skabte ind imellem stadionstemning med latter, hujen og swiftie-agtige tramp i gulvet, der muligvis gav udslag på seismografen. Aldrig tåbeligt upassende, men også med respektfuld stilhed, når der skulle lyttes. Mon ikke de hver især tænkte: “Bare jeg stod på den scene!” Jeg er sikker på, at de tog håb og drømme med hjem.

Atter engang gik jeg hjem fra Fredericia Musicalteater – trods verdens ulyksaligheder – fyldt med håb og glæde.

Kæmpe tillykke og god vind til jer otte nyudklækkede scenekunstnere og tak for en dejlig oplevelse.

Naturligvis 6 stjerner – men jeg burde give 8!

Danmarkshistoriens første tilladelser til at efterforske CO₂-lagring på land er tildelt

0

Danmarks undergrund er særligt velegnet til CO₂-lagring, som kan medvirke til at forhindre den globale opvarmning. Energistyrelsen har anbefalet klima-, energi- og forsyningsministeren at tildele tre tilladelser til efterforskning af CO2-lagring i undergrunden på land. Hvis nærmere undersøgelser viser, at undergrunden som ventet er velegnet til sikker lagring af CO2, kan rettighedshaverne senere søge om tilladelse til at påbegynde lagring.

På tre nærmere afgrænsede steder i Danmark har en række selskaber fået tilladelse til at efterforske og gå videre med undersøgelserne af, om der kan ske lagring af CO2 i undergrunden under det danske fastland på forsvarlig vis.

– Det er et vigtigt skridt, at der nu er givet de første tilladelser til CO2-lagring i undergrunden på land. CO2-lagring er afgørende for, at vi kan nå vores klimamål, og vores undergrund har de særlige kvaliteter, der skal til for at kunne lagre CO2 sikkert og forsvarligt, siger Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw.

Selskaberne Wintershall Dea International GmbH og INEOS E&P A/S har sammen med Nordsøfonden fået tilladelse til at efterforske ved Gassum, CarbonCuts A/S har sammen med Nordsøfonden fået tilladelse ved Rødby, og Equinor Low Carbon Solutions Denmark A/S og Ørsted Carbon Solutions A/S har sammen med Nordsøfonden fået tilladelse ved Havnsø. Der er ikke meddelt tilladelser i Stenlille og Thorning.

Den 27. juni holder Energistyrelsen et online-orienteringsmøde for borgere i de områder, hvor der er givet tilladelse til efterforskning. Læs mere i faktaboksen herunder.

Stor interesse fra selskaber
Energistyrelsen har modtaget 9 ansøgninger fra i alt 10 selskaber om tilladelse til efterforskning af CO₂-lagring i undergrunden under det danske fastland på de i alt 5 lokaliteter, der på baggrund af GEUS’ undersøgelser er vurderet særligt velegnede til lagring af CO₂.

– Vi har gennemgået projekterne meget nøje for at være sikre på, at de er realistiske og forsvarlige at gennemføre i forhold til indsamling af de nødvendige data og afdækning af risici. Derudover er alle selskaber blevet vurderet på, om de har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, siger Kristoffer Böttzauw.

Sikkerhed og undersøgelser
Når klima-, energi- og forsyningsministeren har udstedt tilladelserne, har selskaberne eneret til at udføre undersøgelser og yderligere dataindsamling for at blive klogere på potentialet for at lagre CO2. Hvis undersøgelserne endeligt viser, at undergrunden er egnet til kommerciel CO2-lagring, og at det vil kunne foregå sikkert og forsvarligt, kan selskaberne siden søge om tilladelse til at påbegynde lagring.

I løbet af efterforskningsperioden kan det også vise sig, at nogle af områderne ikke er egnede til CO2-lagring i kommerciel skala. I så fald kan det være nødvendigt med flere undersøgelser i pågældende område, eller det kan vise sig ikke at blive brugt til lagring. CO2-lagring kan kun tillades, hvis det kan ske miljø-, natur- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, som sikrer dette.

Enormt klimapotentiale
Tildelingen af tilladelser til efterforskning af CO2-lagring i undergrunden på land er et vigtigt skridt på Danmarks vej mod at opnå CO2-neutralitet og cementerer Danmarks position i realiseringen af den stigende efterspørgsel på CO2-lagringskapacitet.

GEUS har tidligere påvist, at den danske undergrund er særdeles velegnet til lagring af CO2, både til havs og på land, hvilket på sigt kan betyde, at Danmark kan blive kommerciel hub for lagring af CO2 fra hele Europa.

FAKTA
CCS – fangst og lagring af CO2

CCS (Carbon Capture and Storage) er den samlede betegnelse for en række teknologier, der kan fange CO2 og lagre den i undergrunden.
Kort fortalt fungerer teknologien ved at indfange CO2 fra CO2-udledende kilder som skorstene fra kraftværker, biogasanlæg og cementfabrikker.
Når CO2’en er adskilt fra røgen. vil den typisk blive afkølet og komprimeret, så den bliver flydende og lettere kan transporteres via rør, tankvogn eller skib til et velegnet lager i undergrunden CO2’ens flydende form betyder, at den nemt og effektivt kan fragtes i rørledninger under tryk.
Fangst og lagring af CO2 i undergrunden er en sikker og kendt teknologi, der har været benyttet i mere end 40 år. Danmark er langt fremme på metoden bag CO2-lagring, og i de senere år har også Norge, Nederlandene, Belgien og Storbritannien taget første spadestik til store CCS-projekter.
CO2-lagring må kun ske, hvis det er miljø-, natur- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, som sikrer dette. Energistyrelsen har været i løbende dialog med kommunerne og de lokale beboere i de aktuelle områder.
FAKTA
Energistyrelsen holder orienteringsmøde

Ønsker du at deltage i Energistyrelsens online-orienteringsmøde den 27. juni kl. 17.30 om efterforskningstilladelserne, så hold øje med Energistyrelsens hjemmeside. Her vil der blive lagt mere information og link ud snarest muligt.
Bemærk, at mødets formål er at give en kort orientering om lagring af CO2 og processen for lagring på land. Der vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål under mødet.
Der vil desuden blive holdt borgermøder i de aktuelle områder. Det sker på den anden side af sommerferien.

Tre tennisstjerner udtaget til OL

0

Danmark bliver repræsenteret med tre tennisspillere, når OL afvikles på legendariske Roland Garros.

DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, har nu officielt udtaget Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki til den danske OL-trup frem mod Paris 2024. Det sker på baggrund af en indstillinger fra Dansk Tennis Forbund.

– At få muligheden for at deltage i OL nu allerede som 21-årig er helt fantastisk. Og så i Paris på Roland Garros, som jo er et af de steder, jeg virkelig føler mig hjemme. Det er stort. Det har altid været et af mine mål at vinde alle fire grand slams og OL. Og gerne flere gange. Så jeg vil naturligvis kæmpe som en vanvittig for at vinde en medalje allerede i år, siger Holger Rune.

Holger Rune glæder sig også til at være en del af det danske OL-hold sammen med en masse andre atleter, der ligesom ham selv har store sportslige mål og drømme:

– Om det er tennis, badminton, roning eller noget fjerde, så har vi alle en ting til fælles. Vi kæmper benhårdt hver eneste dag for at blive bedre og den bedste i verden. Det kræver et vildt mindset, og jeg glæder mig rigtig meget til at være sammen med en masse andre atleter, der tænker og drømmer lige så stort, som jeg selv gør, lyder det fra Holger Rune.

Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, glæder sig meget til at se, hvor langt både de unge tenniskometer, Holger Rune og Clara Tauson, og den levende tennislegende og tidligere verdensetter, Caroline Wozniacki, kan nå under legene i Paris.

– Caroline Wozniacki er en levende dansk tennislegende, og der er noget symbolsk over, at hun i Paris bliver en del af det danske OL-hold sammen med Holger Rune og Clara Tauson. Caroline har vist, at unge danske tennistalenter godt kan drømme stort, og Holger og Clara er godt i gang med at tage stafetten videre. Holger har allerede slået sit navn fast i verdenstoppen, og Clara har i 2024 vist meget lovende takter. Det er imponerende, at dansk tennis har tre spillere med i Paris, og det bliver stort at se både Caroline, Holger og Clara spille OL på Roland Garros, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

I DIF glæder man sig ligeledes over at have tre tennisspillere med til OL i Paris og byder Holger, Clara og Caroline velkommen på OL-holdet:

– Det er et fantastisk hold, vi stiller med i tennis. To unge, fremadstormende OL-debutanter, og en tidligere fanebærer. OL er noget specielt, og det ved Caroline Wozniacki. Hun har ikke lagt skjul på, at det var drømmen om endnu et OL, der var medvirkende til, at hun gjorde comeback. Nu får Holger og Clara også OL-oplevelsen, og jeg drømmer om noget stort på Roland Garros’ røde grus for alle tre spillere, siger Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris.

Med kvalificerede spillere hos både kvinderne og herrerne får Danmark også mulighed for at tilmelde en mixed double til OL. Mixed doubleturneringen ved legene består af 16 par, som skal dannes af spillere, der i forvejen er kvalificeret i enten single eller double. Hver nation kan kun deltage med et enkelt par, og Frankrig er som værtsnation sikret en af de 16 pladser.

De øvrige par kommer ind i turneringen på baggrund af deres rangering. Deadline for tilmelding til olympisk mixed double er først den 24. juli lige inden OL’s åbning.

DIF, Team Danmark og Dansk Tennis Forbund melder ud på et senere tidspunkt, når der er taget en endelig beslutning om en mulig dansk mixed double.

Vokseværk i Børnecancerfonden: indsamlede 72 mio. kr. i 2023

0

Børnecancerfonden opnåede i 2023 en indsamling på 72 mio. kr. Det er det bedste resultat i fondens historie.

I dag har Børnecancerfonden offentliggjort årsrapporten for 2023, og de samlede indtægter steg med 10 mio. kr. i forhold til året før.

Øgede arveindtægter samt succes med indsamlingsdagen #FodboldtrøjeFredag bidrog væsentligt til denne vækst. Team Rynkeby forblev den største bidragsyder, imens nyere samarbejdspartnere som Flying Tiger Copenhagen øgede deres engagement og bidrag.

– Vores flotte 2023 er et udtryk for overvældende støtte fra private donorer, virksomheder, fonde og samarbejdspartnere. Vi har fået flere stærke og interne kompetencer, som skal fremtidssikre fonden, og vi har fortsat fokus på at få pengene ud at arbejde hurtigt – til gavn for børn med kræft, lyder det fra Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen.

Stigende behov for støtte trods rekordår
Børnecancerfonden støttede 69 projekter inden for forskning, familiestøtte og oplysning med 53,8 mio. kr. samt omkostninger til formålsbestemte projekter. Det bidrager til at fremme forskningen og forbedre vilkårene for børn og unge med kræft. Herudover er der hensat 18,6 mio. kr. bl.a. fra donationer i årets sidste måneder.

Antallet af ansøgninger om støtte fra forskere nåede også et rekordniveau i 2023 og steg med 31 %, hvilket vidner om et stigende behov for støtte til den vigtige forskning i børnekræft.

– Forskning er afgørende for at sikre, at færre børn dør af kræft, og at flere overlever uden senfølger. Selvom flere børn i dag overlever kræft, kæmper mange med langvarige senfølger, som påvirker både dem og deres familier i mange år. Derfor er der fortsat et stort behov for yderligere støtte, forklarer Marianne Benzon Nielsen.

Et fantastisk 2023 med mange aktiviteter og indsamlinger
I 2023 kunne børn med kræft og deres søskende for første gang deltage i en helt særlig DGI Fodboldskole kun for børn med kræft. RESPECT-projektet blev et permanent tilbud og sikrer, at børn og unge med kræft kan opretholde kontakten til deres skole og undervisning samt få besøg af to klassekammerater som deres ambassadører, imens de er indlagt. Hjernetegn-kampagnen blev lanceret, som skal hjælpe læger og sundhedsprofessionelle med at vurdere børn og unge med symptomer på en hjernetumor.

Børnecancerfonden afholdt en stor forskningsdag med fokus på fremtidens unge forskere og Henrik Hertz’ Forskningslegatet på 250.000 kr. blev tildelt overlæge René Mathiasen fra Rigshospitalet for hans dedikation til forskning og behandling af børn med hjernetumorer.

Der var stor aktivitet over hele landet med indsamlinger, støtteløb fra FundRacers og forskellige arrangementer på landets fire børnekræftafdelinger. Og der var #Gribbolden, Sportscar Event og meget mere sammen med stærke samarbejdspartnere.

Lang ventetid kan holde personer med arbejdsskader væk fra arbejdsmarkedet

0

Manglende koordinering og lange ventetider kan betyde, at personer kan have svært ved at forstå deres arbejdsskadesag. Det manglende overblik over sagen kan bidrage til, at de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

En faldulykke eller en arbejdsrelateret stresssygemelding. Der bliver hvert år i gennemsnit anmeldt og behandlet over 50.000 arbejdsskader i Danmark. Langt de fleste personer med en arbejdsskade vender hurtigt tilbage på job igen, men der er også nogle, der ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet. Netop den udfordring belyser en ny rapport fra VIVE.

VIVE har undersøgt, hvad den lavere arbejdsmarkedstilknytning kan skyldes, og hvordan en manglende koordination mellem forskellige aktører, som håndterer en arbejdsskade, kan bidrage til, at en person ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at beskæftigelsen blandt personer, som rammes af en arbejdsulykke, falder efter ulykken, og kun halvdelen er i ordinær beskæftigelse 5 år efter.

– De forskellige aktører har betydning for, om personer vender tilbage til arbejdsmarkedet. Med andre ord kan manglende koordinering og uforståelig kommunikation tage pusten fra nogle borgere, og det kan betyde, at de ikke vender tilbage til arbejdet igen, siger Helle Holt, der er seniorforsker i VIVE. 

Desuden peger resultaterne på, at opbakning fra arbejdsgiveren kan være medvirke til, at flere vender tilbage efter en arbejdsskade.

Aktører i arbejdsskadesager:

  • Den tilskadekomnes arbejdsgiver
  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • Jobcentres sygedagpengekontor
  • Fagforeninger
  • Arbejdsgivernes forsikringsselskaber
  • Familie og øvrige netværk
  • Sundhedssystemet og egen læge
  • Arbejdsmedicinske klinikker

Ikke samme syn på samme sag

Rapportens analyser peger på, at de mange aktørers forskellige syn på en arbejdsskadesag kan betyde, at den tilskadekomne mister overblikket.

– Det gælder for eksempel, når en fagforeningsrepræsentant siger noget andet end en sagsbehandler i jobcenteret, når arbejdsgiverens forsikringsselskab klager over en afgørelse, eller når ens egen læge siger ét og sagsbehandleren i jobcenteret noget andet, forklarer Helle Holt.

På baggrund af analysen har forskerne identificeret fire opmærksomhedspunkter, som skal understøtte det videre arbejde med udfordringen:

  • Skab bedre overblik ved letforståelig kommunikation og forventningsafstemning i forhold til både arbejdsskade- og sygedagpengesagen
  • Inddrag arbejdsgiveren tidligt, så det sikres, at medarbejderen beholder sit job, for eksempel ved at tilpasse arbejdsopgaverne
  • Sikre en bedre koordinering mellem de involverede aktører ved eksempelvis rundbordssamtaler og faste kontaktpersoner
  • Fokusér på at nedbringe ventetider i sundhedssystemet og i arbejdsskadesagen.


Mens Aarhus stopper op, sætter Fredericia fart på havneudvidelsen

0
CEO Rune D. Rasmussen, ADP A/S

Nyheden om at bremse udvidelsen af Aarhus Havn kommer ikke som et chok for den fredericianske havnedirektør Rune D. Rasmussen. Han forstår godt skuffelsen hos kollegerne i Aarhus, men melder også, at Fredericia er klar til fremtiden.

Udvidelsen af Fredericia Havn er godt i gang, og det glæder Rune D. Rasmussen. “Det betyder, at vi har gjort, hvad vi kunne for at være klar til fremtiden,” siger han og slår fast, at alle ADP’s havne er klar til at hjælpe erhvervslivet. Hos Dansk Erhverv er dagens nyhed fra Aarhus et meget stort tab.

“Dagens udmelding er en trist dag for dansk erhvervsliv. Beslutningen om at sætte udvidelsen af Aarhus Havn på pause betyder, at samfundet og erhvervslivet risikerer, at de økonomiske gevinster og arbejdspladser, som udvidelsen ville medføre, vil gå tabt. Det er et tab for os alle sammen. Aarhus Havn er et af Danmarks vigtigste knudepunkter for transport, handel og en helt afgørende del af dansk infrastruktur, som understøtter store dele af dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Der flyttes ca. 10 mio. tons gods om året via havnen, og aktiviteterne skaber mere end 17.000 arbejdspladser,” siger branchedirektør for transport i Dansk Erhverv, Jesper Kronborg og tilføjer:

“Det er derfor bekymrende, at Aarhus Havn nu begrænses i mulighederne for at udvikle sig og følge med tiden og efterspørgslen, for det har betydning for erhvervsliv og økonomi i Østjylland i særdeleshed, men også flere andre steder i landet.”

Fredericia er klar

Rune D. Rasmussen har fulgt sagen fra Aarhus tæt, og han kunne godt se, hvilken vej det gik.

“Fredericia Havn og ADP A/S er klar til fremtiden. Vi har fremtidssikret os så godt, som vi kan. Vi har kapacitet og et konkurrencedygtigt produkt indenfor det, vi tilbyder markedet, og det er det rigtige,” siger han og sender tanker til Aarhus.

“Det er paradoksalt, hvad vi ser i Aarhus, fordi vi lever i en tid, hvor vi skal omstille vores infrastruktur til en mere bæredygtig fremtid, og der spiller havnene en stor rolle. Man bliver derfor nødt til at se på, hvordan man kan fremtidssikre Aarhus Havn på en ordentlig måde. Trods dagens nyhed håber jeg, at man får snakket om det i Aarhus.”

Han forsikrer dog, at havnene i Danmark er klar til at hjælpe, og i Fredericia har man rammerne.

“Vi kan hjælpe rigtig mange kunder i Fredericia. Vi har gode rammer på alle parametre, og vi kan helt klart samle nogle af de ting op, der nu ikke kan lade sig gøre i Aarhus,” slutter Rune D. Rasmussen.

Læs også:

Ny aftale ruster erhvervsuddannelser til grøn fremtid

0

Erhvervsuddannelserne skal rustes til at møde fremtidens behov for grønne kompetencer. Det er målet med en ny aftale mellem regeringen og Folketingets partier, der sikrer investeringer i både udstyr og efteruddannelse af lærere.

Investering i Grønt Udstyr og Lærerkompetencer

Aftalen afsætter 210 millioner kroner over fire år til erhvervsskoler, så de kan investere i moderne, grønt udstyr inden for områder som fødevarer, jordbrug, teknologi, byggeri og transport. Derudover er der afsat 90 millioner kroner til efteruddannelse af lærere, hvilket skal sikre, at eleverne modtager undervisning med opdateret viden om bæredygtighed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtaler: – Den grønne omstilling er et kæmpe projekt, og vi har brug for elektrikere, mekanikere og landmænd med de rette kompetencer for at nå vores klimamål.

Flere studieture og udlandsophold

For at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive afsættes der også 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture og udvekslingsmuligheder i andre europæiske lande. Regeringen arbejder desuden på at øge budgettet til Erasmus+-programmet og har indgået en aftale med Tyskland for at lette udvekslingen.

Rollemodeller og grønne svendeprøver

Indsatsen “Vejen til en erhvervsuddannelse”, hvor unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne besøger grundskoler og FGU-elever, gøres permanent. Desuden vil regeringen samarbejde med erhvervsskolerne om at udvikle grønne svendeprøver.

– Vi har brug for faglærte til at nå vores klimamål, siger Mattias Tesfaye. – Denne aftale sikrer, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse med de rette kompetencer, tilføjer han.

En halv milliard til grøn omstilling
Med aftalen tilføres erhvervsuddannelserne samlet set en halv milliard kroner, herunder midler fra Grøn skattereform til efteruddannelse og opkvalificering. Aftalens mål er at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og relevante for den grønne omstilling.

Denne aftale markerer et vigtigt skridt for at sikre, at Danmark kan opretholde sin position som en global leder inden for bæredygtighed og grøn teknologi.

Kommuner i hele landet får tilskud til opladning af elcykler

0

Der er godt nyt til elcyklister, som nu får flere lademuligheder at vælge imellem, når de skal lade cyklen op på farten. 24 kommuner får tilskud til offentlige ladestationer fra ny pulje. Særligt Middelfart og Vejle er store vindere. Her kommer der massevis af lademuligheder for el-cyklisterne, imens fredericianere og koldingensere må håbe, at de krydser grænserne til Middelfart eller Vejle.

Elcyklister kan godt begynde at glæde sig. I en lang række kommuner bliver det snart nemmere at finde en stikkontakt, når cyklisterne har brug for strøm på farten.

Som en del af en politisk aftale er der afsat 12,2 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.

Midlerne fra puljen, der åbnede for ansøgninger tirsdag den 14. maj, er nu fordelt, og 24 kommuner kan se frem til at modtage støtte fra puljen til at etablere knap 120 ladestationer. Vejdirektoratet har fordelt puljemidlerne efter først-til-mølle-princippet.

Landets kommuner kunne blandt andet søge om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af cyklens batteri. Der kunne også søges tilskud til mindre bokse, der monteres i forbindelse med offentlige cykelstativer, hvor batteriet kan opbevares aflåst, mens det oplades.

Thomas Danielsen. Foto: AVISEN

– Elcykler er en god transportform både i byerne, og hvor der er langt mellem husene. Det giver længere rækkevidde, og derfor er det positivt, at så mange kommuner over hele landet nu får tilskud til mere effektive og sikre lademuligheder, siger transportminister Thomas Danielsen.  

Hos Vejdirektoratet hæfter afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen sig ved, at interessen for at søge tilskud til ladestationer især har været stor uden for de større byer, hvor elcykler har et stort potentiale.

– Hundredvis af nye lademuligheder er nu på vej, og det er en rigtig god nyhed for cyklismen i Danmark. Elcykler kan være en god mulighed for dem, der ellers ikke ville cykle så langt på en almindelig cykel. Med investeringer i opladning og sikker cykelparkering gør vi det mere attraktivt at vælge elcyklen, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Middelfart Kommune og Vejle Kommune er store vindere

Vejlenserne og middelfarterne kan se frem til mange ladestandere til elcyklerne. Her er oversigten over de to byer:

Middelfart Kommune

Grønnegården, Rudkøbing Langeland Kommune

Ejby Station Middelfart Kommune

Middelfart Marina Middelfart Kommune

Ladestander ved Banestien Middelfart Kommune

Kulturøen Middelfart Kommune

Middelfart Station Middelfart Kommune

Naturcenter Hindsgavl Middelfart Kommune

Nørre Aaby Station Middelfart Kommune

Gelsted Station Middelfart Kommune

Glesborg Trafikknudepunkt Norddjurs Kommune

Grenaa Station Norddjurs Kommune

Auning Trafikknudepunkt Norddjurs Kommune

Trustrup Station Norddjurs Kommune

Hessel Station Norddjurs Kommune

Vejle Kommune

Jelling Vejle Kommune

Pendlerplads Vejle N Vejle Kommune

Tirsbæk strand Vejle Kommune

Søndertorv i Vejle Vejle Kommune

Rådhustorvet i Vejle Vejle Kommune

Pendlerplads Vejle S Vejle Kommune

Banegårdspladsen i Vejle Vejle Kommune

Havnegade-Dæmningen i Vejle Vejle Kommune

Egtvedpigens Grav Vejle Kommune

Vissingsgade i Vejle Vejle Kommune

Fredericia-optiker opfordrer til at holde øje med mærke på solbriller

0

Solbriller uden UV-filter giver falsk tryghed, påpeger chefoptiker hos Louis Nielsen i Fredericia Michael Biegala. Et CE- eller UV400-mærke er producentens garanti for, at solbrillen beskytter mod solens UV-stråler. Men 84 procent kender ikke mærkerne eller deres betydning, og kun 17 procent kigger efter mærkerne ved solbrille-køb, viser ny undersøgelse.

Det kan være fristende at lægge moderigtige solbriller til få kroner i kurven, når du shopper online eller på det lokale marked på ferien.

Men blot fordi glassene er farvede, beskytter solbrillerne ikke nødvendigvis mod solens UV-stråler. Det afsløres ved et CE- eller UV400-mærke på brillen.

Kender ikke mærkerne

En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i juni 2024, viser, at 84 procent af danskerne ikke kender CE- eller UV-400-mærkerne eller ved, hvad de står for. Omkring halvdelen er ifølge undersøgelsen ikke klar over, om deres senest indkøbte solbriller bærer mærket – heller ikke, når det gælder solbrillen til børnene.

Det vækker bekymring hos den lokale Louis Nielsen i Fredericia, som ejes af chefoptiker Michael Biegala. UV-beskyttelse er nemlig afgørende for solbrillens funktion med at beskytte øjnene.

Ikke nok med mørke glas

Uden den rigtige beskyttelse kan solens UV-stråler trænge ind i øjet. UV-beskyttelsen ligger som et filter på solbrilleglasset, men kan ikke ses med det blotte øje. Hverken, når du kigger på en solbrille på en hjemmeside, eller når du står med solbrillen i hånden.

Det forklarer optisk fagekspert hos Louis Nielsen Pernille Lindhardt Steiness:

– Det er ikke nok, at glassene er mørke i farven. Mærkerne er producenternes måde at vise, at solbrillerne er sikre på. Så de har interesse i at sætte dem på, hvis de lever op til EU-kravene for UV-beskyttelse i solbriller, siger hun og påpeger, at solbriller uden uv-filter svarer lidt til at bruge solcreme uden solfaktor – og giver falsk tryghed:

– Det mørke glas uden UV-filter får pupillerne til at udvide sig, og dermed får solens stråler faktisk mere adgang til nethinden, end hvis vi ikke bruger solbriller. Det kan give skader på lang sigt som for eksempel grå stær, der opstår tidligere, end den ellers ville have gjort, forklarer hun.

Pas på børnenes øjne

På ferien i sydens sol og særligt ved vandet, hvor solens stråler reflekteres, er det vigtigt at beskytte sine egne og børnenes øjne med en CE- eller UV-400-mærket solbrille, siger Pernille Lindhardt Steiness:

  • Børn tilbringer mere tid udendørs og har større pupiller end voksne. Derfor får de mere sollys ind i øjnene, og det gør det ekstra vigtigt at beskytte øjnene med solbriller med UV-beskyttelse, siger hun.

På med solbrillen, men er den sikker?

  • 59,2 procent af voksne danskere bruger solbriller dagligt eller flere gange om ugen i sommermånederne.
  • 39,5 procent af børn på 0-18 år bruger solbriller dagligt eller flere gange om ugen i sommermånederne.
  • 17,4 procent går bevidst efter solbriller med CE- eller UV400-mærket, når de køber solbriller.
  • 84 procent kender ikke CE- eller UV400-mærket på solbriller eller ved ikke, hvad det står for.

Historisk fald i befolkningstal og fertilitet i Danmark

0

På trods af tegn på modstandsdygtighed og opsving i økonomien og på arbejdsmarkederne siden pandemien står de nordiske lande over for udfordringer som følge af et demografisk skift og vedvarende regionale forskelle, ifølge rapporten State of the Nordic Region 2024, som blev offentliggjort den 19. juni. I Danmark blev den naturlige befolkningsændring negativ i 2022 for første gang i årtier.

En ny rapport, State of the Nordic Region 2024, analyserer den seneste statistik fra de nordiske lande og sammenligner fremskridt og status quo på tværs af grænser og regioner med indsigt i de tendenser, der former Nordens fremtid. Forskningsrapporten, som udgives af Nordregio, gør hvert andet år status over økonomien, arbejdsmarkedet og befolkningsudviklingen i alle de nordiske regioner, kommuner og byer. De seneste data viser, at den nordiske model har vist sig at være modstandsdygtig over for kriser, men der er også skygger i horisonten for fremtiden.

– Rapporten samler en lang række data i et konsolideret overblik, som illustreres med skræddersyede kort. “State of the Nordic Region” er en unik oversigt over kort og analyser af de seneste udviklingstendenser på tværs af de nordiske regioner, som giver indsigt i, hvordan man navigerer i de nordiske samfunds udfordrende farvande, siger Rolf Elmér, direktør for Nordregio.

Demografiske forskydninger ændrer befolkningsdynamikken

Norden gennemgår demografiske forandringer, som omformer den socioøkonomiske virkelighed på tværs af og inden for regionerne. Langsigtede udfordringer stammer fra rekordlave fødselstal og en aldrende befolkning. Fertilitetsraterne i Norden er faldet til under erstatningsniveauet. I 2022 oversteg antallet af dødsfald for første gang antallet af fødsler. Som følge heraf står de nordiske lande over for en befolkningsnedgang, som især mærkes i landdistrikterne.

I Danmark blev den naturlige befolkningsudvikling negativ i 2022 for første gang i de seneste årtier. Det seneste fald i fertiliteten er drevet af en øget tilbøjelighed til barnløshed, som har været stigende i Danmark siden 2010. På trods af den generelle negative tendens oplever byområder som København og Aarhus fortsat en positiv naturlig befolkningstilvækst.

På nordisk plan opvejes den nedadgående tendens af en positiv nettomigration, som nu er den vigtigste kilde til befolkningstilvækst. I 2022 oplevede Norden en kraftig stigning i den internationale nettomigration med 212.400 nye indbyggere, hvilket næsten er en tredobling i forhold til 2020. Tendensen er blevet opbygget gennem årene. I 1990 udgjorde de udenlandsk fødte indbyggere i Danmark 5 %. Det er siden steget til 14 % i Danmark. Den stigende indgående migration gør Norden mere mangfoldig end nogensinde før.

Modstandsdygtigt arbejdsmarked presset til det yderste med begrænset udbud af arbejdskraft og kompetencer

De nordiske arbejdsmarkeder har vist en bemærkelsesværdig modstandskraft og er kommet hurtigt tilbage efter det første chok fra pandemien. Beskæftigelsesgraden er steget til niveauet før pandemien i mange sektorer. Mangel på arbejdskraft inden for nøgleområder som sundhedspleje, teknologi og grønne industrier udgør dog fortsat en udfordring. State of the Nordic Region 2024 kaster lys over potentialet i målrettede uddannelses- og integrationspolitikker til at afhjælpe kompetencemangler og opbygge kapacitet til fremtiden.

Grøn omstilling og ujævne vækstforløb på tværs af regioner

De økonomiske indikatorer er forblevet stærke på trods af den udfordrende globale økonomi, der er præget af flere kriser i træk. Norden kan prale af et gennemsnitligt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på 80.408 USD, hvilket er langt over EU-gennemsnittet på 57.098 USD. Mellem 2021 og 2022 voksede de nordiske økonomier dobbelt så hurtigt som EU’s, hvilket viser modstandsdygtighed og tilpasningsevne.

I Danmark har især byregionerne vist højere vækst i BNP pr. indbygger, i modsætning til andre nordiske lande, hvor væksten varierer på tværs af regionerne. Med hensyn til den procentvise vækst i det regionale BNP (bruttoregionalprodukt, BRP) havde Region Hovedstaden (inklusive København) den højeste vækst. Region Midtjylland (inkl. Aarhus) var den næsthurtigst voksende. To regioner, Nordjylland og Sønderjylland, havde begge faldende BRP. Med hensyn til købekraft ligger Norge stadig i spidsen i hele Norden, men Danmark har også vist en stabil stigning i husstandsindkomsten siden 2015.

Samtidig er indkomstforskellene inden for og mellem regionerne stigende, hvilket truer den sociale sammenhængskraft både lokalt og i hele Norden. De største kommunale indkomstforskelle blev observeret i hovedstadsregionerne i Danmark, Finland og Sverige, som hver især havde Gini-koefficienter på omkring 0,6. Disse kommuner har også nogle af de højeste indkomstniveauer i deres respektive lande.

Grøn omstilling kan være en potentiel kilde til vækst og sætte gang i nye initiativer på tværs af kløften mellem by og land. Den grønne økonomi forventes at skabe en betydelig stigning i beskæftigelsen, især i ressourcerige landområder. Allerede i 2021 var 25,2 % af den samlede beskæftigelse i Norden klassificeret som grøn, hvilket er langt over OECD-gennemsnittet på 17,6 %. Den højeste andel af grønne job fandtes i Sverige (26,6 %), tæt fulgt af Norge (26,3 %), Finland og Danmark (begge 23,6 %) og Island (23 %).

De nordiske lande er godt på vej til at føre an i afkoblingen mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning, men en yderligere acceleration af den grønne omstilling kræver en jævn og stabil forsyning af fossilfri energi samt adgang til de nødvendige færdigheder og arbejdskraft for at holde trit med udviklingen. De nordiske lande har overgået EU’s overordnede klimamål og er på vej til at opnå CO2-neutralitet mellem 2035 og 2045. I Danmark, Finland og Sverige er udledningen af drivhusgasser (GHG) blevet reduceret konsekvent siden 2010. I Danmark har især tætbefolkede områder taget skridt til at udvide fjernvarmen og reducere kulstofintensiteten.

– Grøn omstilling er en af de megatrends, der påvirker arbejdsmarkedet. Vi ser allerede ændringerne i jobskabelse, kompetencebehov og mangel på arbejdskraft. Men vi bør også tage højde for det geografiske perspektiv og de regionale konsekvenser af omstillingen, slutter Gustaf Norlén, senioranalytiker og kartograf hos Nordregio og redaktør af rapporten.