7.4 C
Copenhagen
torsdag 18. december 2025

Ny app skal gøre det nemmere at være i kontakt med sygehuset

0

Region Syddanmarks digitale platform ‘Mit Sygehus’ skal udskiftes med en nyere og mere moderne udgave. Opgaven har været i udbud, og der er nu skrevet kontrakt med Capgemini Danmark A/S. Platformen, der både består af en app og en web-løsning, skal lette hverdagen for de mange tusinde patienter og pårørende, som hver dag er i kontakt med regionens sygehuse.

Når man er syg og har brug for behandling på sygehuset, kan det være svært at bevare overblikket over de undersøgelser, man skal til, og al den information, man får. Men ikke desto mindre er det utroligt vigtigt, at man som patient er velinformeret og velforberedt.

Derfor tilbydes patienterne på de syddanske sygehuse i dag at benytte den digitale platform ’Mit Sygehus’ i deres kommunikation med sygehuset. De kan downloade Mit Sygehus som en app eller benytte platformen via en browser.

Mit Sygehus har eksisteret i 12 år og giver blandt andet patienterne mulighed for at få information om deres forløb og de undersøgelser, de skal til, sende meddelelser til afdelingen, deltage i videosamtaler med medarbejdere i den afdeling, de er tilknyttet, og udfylde spørgeskemaer om patientens sygdomsforløb og behandling. Løsningen supplerer dermed indkaldelsesbrevene, som patienter i dag modtager i deres digitale postkasse.

Ny app bliver mere moderne og brugervenlig
Den digitale patientplatform, der har været en stor succes, anvendes af cirka 80.000 patienter. Men platformen trænger nu til en mere moderne og brugervenlig afløser. Derfor sendte regionen opgaven med at levere en ny digital patientplatform i udbud i foråret 2024.

26. august godkendte regionsrådet en aftale med virksomheden Capgemini Danmark A/S, som har vundet udbuddet. Capgemini Danmark A/S har stor erfaring med digital patientkommunikation, da de har leveret digitale patientplatforme til både Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Platform skal understøtte behandlingen
Formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget Anja Lund (V) glæder sig over, at der nu er fundet en god afløser til ’Mit Sygehus’:

– Patienterne får en moderne digital platform af høj kvalitet med nem adgang til informationer om det forløb, de skal igennem, og med mulighed for dialog med sygehuset. Platformen kommer til at give patienterne en større fleksibilitet i behandlingen, end de har i dag. Vi er et af de mest digitale lande i verden, og vi har efterhånden vænnet os til at kunne klare mange ting online. Det skal vi selvfølgelig også leve op til i sundhedsvæsenet, så vidt det giver mening og er muligt, siger Anja Lund.

Den nye platform vil understøtte den fysiske behandling, patienterne modtager, ved løbende at give patienten de informationer, der er nødvendige på det givne tidspunkt. På den måde vil patienterne være bedre rustede til at gå i dialog med medarbejderne og træffe vigtige valg om deres behandling.

Mange af de nuværende funktioner i Mit Sygehus vil stadig være tilgængelige, men som noget nyt vil det for eksempel være muligt for patienten at løse praktiske opgaver som at booke blodprøver og på sigt aflyse eller flytte aftaler på udvalgte sygehusafdelinger.

Udover aftaler på regionens sygehuse vil platformen også vise aftaler på sygehuse i andre regioner, hos egen læge og i kommunen og på den måde gå på tværs at hele sundhedsvæsenet.

Et alternativ til ikke-digitale borgere
Den nye platform skal udbredes til alle afdelinger på sygehusene i Region Syddanmark i løbet af halvandet år – også de psykiatriske afdelinger.

Patienter, der ikke er så digitale, skal dog ikke føle sig tabt på gulvet, forsikrer Anja Lund:

– Vi tager naturligvis hensyn til, at der er en række borgere, som har svært ved eller ikke ønsker at benytte digitale platforme. Der vil altid være et fysisk alternativ til dem samt en mulighed for at give pårørende eller værger adgang til deres oplysninger på den nye digitale platform.

Den nye platform passer som fod i hose med Region Syddanmarks ambitioner på det digitale område. I regionens Digitaliseringsstrategi 2022-24 står blandet andet, at digitaliseringen i Region Syddanmark skal skabe alternative muligheder for tilgængelighed, mulighed for at være uafhængig af fysiske rammer og nye muligheder for inddragelse.

Vi skal gøre det nemmere at være patient i Region Syddanmark

0
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Nogle borgere i Region Syddanmark oplever, at vejen til den rette behandling kan være unødigt kompliceret. Et eksempel er, når man efter behandling på hudafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH) skal tilbage til egen læge for at få en ny henvisning til en speciallæge. Dette kan skabe unødvendige forsinkelser og frustrationer.

For at gøre patientforløbene mere smidige, har vi i Region Syddanmark foreslået en toårig forsøgsordning, hvor hudafdelingen på OUH kan henvise patienter direkte til speciallægepraksis uden først at skulle forbi egen læge. Dette tiltag vil ikke kun gøre forløbet enklere for patienterne, men også frigøre tid hos de praktiserende læger, som i stedet kan fokusere på andre patienter.

Initiativer som dette er vigtige skridt mod at udnytte vores sundhedsressourcer bedre og sikre, at patienterne oplever en mere sammenhængende behandling. Vi har tidligere haft gode erfaringer med lignende projekter, og vi tror på, at dette vil bidrage positivt til sundhedsvæsenet i vores region.

Da forsøget kræver tilladelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, har vi sendt en ansøgning afsted. Vi håber på et hurtigt svar, så vi kan komme i gang med at forbedre patientforløbene og sikre, at borgerne i Region Syddanmark får den bedst mulige behandling.

Pernelle Jensen
Umanaksvej 2, Fredericia
Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Region Syddanmark

Solsikkesnoren fremmer lighed i sundhed

0

Af Annette Blynel, gruppeformand for SF i Region Syddanmark, og Susanne Stenstrop Thorsen, regionsrådskandidat og byrådsmedlem for SF i Kolding.

For de fleste af os er det helt naturligt at udvise hjælpsomhed og forståelse, når vi møder mennesker med handicap. Vi overlader gerne pladsen i bussen til en gangbesværet, og vi bliver ikke irriterede, når en borger med blindestok tager lidt længere tid om at komme over fodgængerfeltet.

Men ikke alle handicap og diagnoser er lige synlige. Angst, autisme, demens og nedsat hørelse er blot et lille udpluk af de mange alvorlige ting, der kan præge et menneskes liv og hverdag uden, at udenforstående kan se det.

Udfordringer som disse kan gøre mødet med sundhedsvæsenet svært. Forhindringerne kan føles så store, at borgeren med det usynlige handicap vælger at blive hjemme. Og så vokser uligheden i sundhed.

Heldigvis er Solsikkesnoren opfundet. Den grønne nøglesnor med de gule blomster bliver mere og mere kendt som et symbol på et usynligt handicap.

Kolding er én af mange kommuner, der er med i Solsikkeprogrammet, og i Handicaprådet er tilbagemeldingerne yderst positive.

Snoren gør en forskel for både brugere og dem, de møder på deres vej, Den er en diskret udmelding om, at der kan være brug for lidt ekstra hjælp, støtte eller tålmodighed. Den gør hverdagen lettere og mere tryg for brugeren.

Derfor foreslår SF, at Region Syddanmark går med i Solsikkeprogrammet. Vi vil arbejde for, at Solsikkeprogrammet bliver en del af det kommende budgetforlig.

Der er nemlig tale om et initiativ, som både vil fremme inklusion og lighed i sundhed.

Lad os vise, at Region Syddanmark tager alle borgeres udfordringer alvorligt – også dem, der ikke kan ses med det blotte øje.

Øgede udgifter som følge af ny lægevagtsaftale

0

En ny aftale om reorganisering af lægevagten i Region Syddanmark, der trådte i kraft i februar 2023, har medført uventede økonomiske konsekvenser. Selvom aftalen blev indgået for at forbedre servicen og effektivisere driften, står regionen nu over for merudgifter, der overstiger det oprindelige budget.

Den 17. januar 2023 indgik Region Syddanmark og PLO Syddanmark en aftale om tilrettelæggelsen af den regionale lægevagt. Aftalen blev godkendt af Regionsrådet den 23. januar og trådte i kraft den 1. februar 2023. Aftalen inkluderede en hjemtagning af natlægevagten, som blev implementeret fra 1. februar 2024, med forventede årlige merudgifter på 29,8 mio. kr. (niveau for 2024). Aftalen har dog siden vist sig at medføre yderligere økonomiske udfordringer.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) udtalte på det seneste regionsrådsmøde, at :

– Det budget, der er lavet, vil koste 10,4 mio. mere end estimeret for indeværende år. I næste år forventes yderligere udgifter i forhold til budgettet på 4,5 mio. Det anbefales, at bevillingerne justeres, hvis der sker væsentlige ændringer i økonomien, sagde Libergren.

De samlede udgifter for driften af natlægevagten i 2024 er nu estimeret til 56,4 mio. kr., hvilket er betydeligt højere end det oprindelige budget. Desuden forventes der en overskridelse i 2025 på 4,5 mio. kr. i forhold til det reviderede budget.

På trods af de økonomiske udfordringer roste Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti indsatsen.

– Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det her er en succes. Jeg har fuld tillid til, at praksisafdelingen vil håndtere det. Og det er bare dejligt, at det går godt med den lægevagt, der er, sagde han optimistisk.

Lægevagten der pludselig lukkede

Under COVID-19-pandemien blev lægevagten i Region Syddanmark pludselig lukket ned i visse perioder – uden at politikerne i regionsrådet var blevet informeret på forhånd. Denne beslutning blev truffet af administrationen som en nødforanstaltning for at tilpasse sig pandemiens udfordringer, men den manglende kommunikation skabte stor frustration blandt flere politikere, som kritiserede manglen på transparens og inddragelse i beslutningsprocessen.

Som en del af bestræbelserne på at genoprette tillid og forbedre driften, blev der i januar 2023 indgået en ny aftale mellem PLO Syddanmark og Region Syddanmark. Aftalen, der trådte i kraft den 1. februar 2023, medførte en række ændringer i organiseringen af lægevagten. Et centralt element i aftalen er hjemtagningen af natlægevagten, der fra februar 2024 nu drives af regionen selv i stedet for de praktiserende læger. Dette tiltag blev gennemført med henblik på at sikre en mere stabil og effektiv drift, samt for at undgå lignende situationer som den pludselige nedlukning under pandemien.

Aftalen indebærer også justeringer af vagtstrukturer, honorarer og arbejdsvilkår for de praktiserende læger, hvilket skal sikre en bedre dækning og kvalitet i lægevagten. Men den nye organisering har også medført uventede økonomiske udfordringer, da de samlede driftsudgifter for natlægevagten nu overstiger det oprindelige budget.

Regeringen udnævner Dan Jørgensen som EU-Kommissær

0

Fynboen Dan Jørgensen, Danmarks minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, er blevet udpeget som landets næste EU-kommissær. Beslutningen, som blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen, markerer en betydningsfuld milepæl i Dan Jørgensens politiske karriere, som har været præget af hans stærke engagement i grøn politik og internationalt samarbejde.

(Foto: AVISEN)

En erfaren politiker med grønne rødder

Dan Jørgensen, en socialdemokrat fra Morud på Fyn, har gennem hele sin karriere vist en dedikation til grønne sager. Han startede sin politiske rejse som formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum under sine studier i statskundskab i Aarhus. Allerede i 2004 trådte han ind på den europæiske scene som medlem af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet fokuserede på klima- og miljøpolitikker som næstformand i Miljøudvalget og formand for Dyrevelfærdsgruppen.

Jørgensens tid i Europa-Parlamentet banede vejen for hans senere rolle som minister i Helle Thorning-Schmidts regering, hvor han stod i spidsen for landbrugs-, fødevare- og fiskeripolitikken. Hans arbejde med at stramme Dyreværnsloven, herunder lovændringen, der skulle forbyde dyresex i Danmark, illustrerede for mange hans fokus og indsats inden for dyrevelfærd. Senere, som klima-, energi- og forsyningsminister, spillede han en central rolle i vedtagelsen af Klimaloven, der satte målet om at reducere Danmarks udledninger med 70 procent inden 2030.

Foto: AVISEN

Dan Jørgensen forventes da også at få en portefølje, der flugter med hans stærke grønne profil. Posten som energikommissær er blandt de mulige områder, han kunne komme til at arbejde med, hvilket harmonerer med Danmarks og EU’s fokus på den grønne omstilling. Med sin erfaring og tidligere arbejde i Europa-Parlamentet har Jørgensen et solidt fundament at bygge på, når han skal navigere de politiske landskaber i EU. Han har gennem sine ni år i Europa-Parlamentet opbygget en dybere forståelse for europæisk politik, hvilket kan være en fordel, når han skal igennem de kommende høringer i Europa-Parlamentet. Denne proces vil teste hans kendskab til de relevante politiske områder samt hans evne til at repræsentere og fremme EU’s og Danmarks interesser.

Dan Jørgensens udnævnelse til EU-kommissær markerer da også Danmarks fortsatte fokus på klima og bæredygtighed i europæisk politik, og viser at regeringen vælger at prioritere erfaring og grønne dagsordener. Med sin baggrund og viden er han klar til at tage fat på arbejdet i Bruxelles.

Økonomisk indsprøjtning skal sænke ventetiden hos praktiserende speciallæger

0

Ventetiden til at blive tilset og behandlet hos praktiserende speciallæger er steget markant. Derfor ændrer regionsrådet nu midlertidigt den økonomiske ramme for speciallægerne i resten af 2024 for at gøre det muligt at behandle endnu flere patienter og få reduceret ventetiden til udredning og behandling.

Der er brug for en ekstra indsats for at sænke ventetiderne hos praktiserende speciallæger. Det mener regionsrådet, som på regionsrådsmødet 26. august besluttede at gøre det muligt for de praktiserende speciallæger at se flere patienter, uden at deres honorering reduceres, hvis de overskrider den økonomiske ramme. Forhåbningen er, at det vil få speciallægerne til at yde en ekstra indsats og på den måde få ventelisterne ned.

Pengene til indsatsen kommer fra Region Syddanmarks andel af den ekstraordinære pulje til løft af sundhedsområdet på 600 millioner kr. i 2024, som blev givet i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:

– Ventetiden til praktiserende speciallæger er stigende, og der er desværre patienter, som skal vente i lang tid, før de kan blive tilset. Heldigvis ønsker flere speciallæger at arbejde mere og tage imod flere patienter, og det har vi nu ekstraordinært mulighed for at imødekomme med penge fra økonomiaftalen, som skal bruges i 2024.   

Plads i lægernes kalender skal udnyttes

De praktiserende speciallæger arbejder inden for en økonomisk ramme og en såkaldt knækgrænse, som betyder, at lægernes honorar bliver mindre, når deres indtjening når et vist punkt.

Men presset på de praktiserende speciallæger betyder, at flere læger rammer knækgrænsen og den økonomiske ramme inden udgangen af året. For at tilskynde lægerne til at fortsætte aktiviteten og tilse endnu flere patienter ændrer regionen nu den økonomiske ramme for praktiserende speciallægers indtjening resten af året, hvis de har en højere aktivitet end sidste år.

En ekstraordinær indsats, som giver rigtig god mening, fortæller Bo Libergren:

– Der er selvfølgelig læger, som allerede arbejder rigtig meget, og som ikke har mulighed for at tage imod flere patienter. Men vi ved også, at der er læger, som har tid i kalenderen, og som ønsker at arbejde mere, end det er muligt inden for den økonomiske ramme. Derfor giver det god mening kortvarigt at ændre den økonomiske ramme som et økonomisk incitament i denne situation, hvor vi har lange ventetider, samtidig med at vi har nogle ekstra midler, som skal bruges inden årets udløb.

Forhåbningen er, at indsatsen især vil kunne sænke ventetiden til øjenlæger, hudlæger og øre-næse-halslæger, hvor der pt. er en gennemsnitlig ventetid på henholdsvis 25, 18 og 11 uger.

Efter regionsrådets beslutning skal der nu indgås en lokalaftale med speciallægerne i regionen, hvorefter ordningen kan træde i kraft.

Ny rapport: Halvdelen af unge har sagt nej til et socialt arrangement grundet alkohol

0

Alkoholkulturen blandt unge kan være ekskluderende frem for fællesskabende. Og når unge drikker sig for fuld, kan det ødelægge festen både for dem selv og andre.

Unge drikker især alkohol, fordi de forbinder det med noget socialt og hyggeligt. Alligevel kan alkoholkulturen ofte ende med at være ekskluderende og ødelæggende for det sociale fællesskab. Det viser ny rapport af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Halvdelen af unge i alderen 15-25 år har nemlig sagt nej til at deltage i et socialt arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol. Samtidigt siger fire ud af ti unge, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker.

– Det er triste tal, for det peger på, at det kan opleves som svært at være med i fællesskabet, hvis man siger nej tak til alkohol. Derfor skal vi have fokus på at skabe en rummelig festkultur, hvor alle kan være med – uanset om man drikker eller ej, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.

Mens alt for mange har prøvet at vælge sociale arrangementer fra, har mange ligeledes oplevet at føle sig presset af venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Hele seks ud af ti unge kan nikke genkendende til den situation.

Konsekvenserne ved alkohol
Men alkohol påvirker ikke kun den enkelte unge, der vælger at drikke eller ikke at drikke alkohol. 67 pct. af 15-25-årige har nemlig oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere. Størstedelen angiver, at festen blev dårligere, fordi de skulle passe på deres ven. Udover at alkoholkulturen kan være uhensigtsmæssig for de sociale fællesskaber, kan alkohol også medføre mere voldsomme konsekvenser.

– Et højt alkoholforbrug kan ende med ulykker og en tur på skadestuen. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i, at der hver måned i Danmark dør ét ungt menneske. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti unge har oplevet at have blackout og ikke kunne huske hele eller dele af deres aften, mens tre ud af ti er kommet til skade på grund af alkohol og er f.eks. væltet ned ad en trappe, væltet på cykel eller lignende.

– Derfor er det bekymrende, at alkohol spiller så stor en rolle i unges sociale fællesskaber, siger Peter Dalum.

Viceborgmester fylder 60

0
Foto: AVISEN

Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen, fylder i dag 60 år. Siden 1998 har hun været medlem af Dansk Folkeparti, som hun har repræsenteret i Folketinget, Regionsrådet og Fredericia Kommune.

I Fredericia er Susanne Eilersen en velkendt politiker, der med en baggrund som handelsuddannet har sat sit præg på byen gennem flere årtier. Højdepunktet i hendes politiske karriere kom ved Folketingsvalget i 2015, hvor hun blev valgt for Dansk Folkeparti ved et kanonvalg. Dermed blev Fredericia repræsenteret i Folketinget med en lokalkendt politiker, der arbejdede for at fremme byen på Christiansborg.

Susanne Eilersen valgte under formandsopgøret i Dansk Folkeparti at stille sig solidt bag den nuværende formand, Morten Messerschmidt, og indtaget i dag en vigtig rolle i partiets organisation.

En af de centrale mærkesager for Eilersen har været ældreområdet og turismen i Fredericia Kommune, hvor hun blandt andet sidder i bestyrelsen for det nye museum, der skal transformere fortællingen om Fredericia i fremtiden.

Blandt de politiske kollegaer i byrådet er der generelt respekt omkring Susanne Eilersen, der i tidens løb har været en central figur i de brede forlig, der har kendetegnet kommunen i en lang periode.

Spøgelsesnet skal ikke gå igen – nu skal problemet løses

0

Over sommeren har der været meget fokus på spøgelsesnet. Spøgelsesnet er fiskeredskaber eller fiskenet der er tabt eller på anden vis mistet på havet. Spøgelsesnet udgør en stor risiko for det lokale dyreliv, da nettene fortsætter med at fiske efter de tabt. Det er selvsagt til store skade for fisk, men også andre dyr som fx hummere og sæler. I nogle tilfælde udgør spøgelsesnet også farer for mennesker.

Det er svært at vide, hvor mange spøgelsesnet der er i de danske farvande, men vi ved, at Limfjorden/ Lillebælt er hårdt ramt. Der er igangsat mindre projekter med at lokalisere og fjerne spøgelsesnet. Det er positivt, men så længe der ikke gøres noget for fjerne spøgelsesnet på sigt – så vil vi opleve, at problemet med spøgelsesnet går igen.

Derfor har vi netop spurgt ministeren om, hvad han vil gøre for at løse problemet med spøgelsesnet. Det gælder både om at lokalisere net og estimere antal af net. Vigtigst af alt afventer vi ministeren svar på, hvordan vi løser problemet på sigt og om ministeren vil være med til at indføre en pantordning eller en sporringsordning som vil betyde, at der på fiskeredskaber sidder en sender som gør, at man altid kan lokalisere tabte net.

Den grønne flerpart vil forhåbentligt bidrage til et bedre havmiljø, men der er stadig masser af initiativer vi kan gøre, for at få livet tilbage i vores farvande. Det håber vi, at ministeren er enig i.

Teglgårdsparken summede på en Sindssyg God Søndag

0

Søndag, den 18. august, blev Teglgårdsparken i Middelfart forvandlet til et levende centrum for samtale, kunst, musik og underholdning i anledning af den årlige “Sindssyg God Søndag.” Middelfart Avisen var til stede og oplevede en dag fyldt med aktiviteter, der alle havde til formål at sætte fokus på mental sundhed på en festlig og inkluderende måde.

Sindssyg God Søndag bød på et program spækket med aktiviteter og oplevelser, der talte til både hjerne og hjerte. Dagen blev indledt med en velkomst på plænen kl. 11, hvor borgmesteren, Johannes Lundsfryd, bød de fremmødte velkommen og satte rammen for dagens begivenheder. Herefter udfoldede programmet sig i alle hjørner af Teglgårdsparken, hvor forskellige telte og scener dannede ramme om et væld af aktiviteter.

Et af dagens helt store trækplastre var de kreative workshops, som gav deltagerne mulighed for at udforske deres kreative sider. I keramikteltet faciliteret af keramisk designer, Malene Sandal, kunne man forme sit eget skøre selvportræt i ler, hvilket blev en favorit blandt både børn og voksne. Her var der nemlig ingen grænser for fantasien, og de finurlige kreationer skulle vidne om, at kunst også kan være en terapeutisk måde at udtrykke følelser og tanker på.

En anden populær aktivitet var sten- og strik-workshoppen, hvor deltagerne kunne dekorere sten eller lære at strikke.

I Teglgårdsparken søndag fyldte musikken også som en central del af arrangementet, hvor den blev brugt til at skabe en fælles ramme for de mange besøgende. Musikken var alsidig og spædte bredt.

Først var der fællessang ledet af Niels Ole Frederiksen, som markerede en tidlig start på musikken, og den samlede et bredt udsnit af festivalens deltagere. Med sange fra Højskolesangbogen, som i dagens anledning var udvalgt for deres skæve og lidt skøre karakter, blev stemningen allerede sat fra begyndelsen. Senere på dagen blev der skruet op for de personlige fortællinger, da Mathilde Falch gik på scenen med sit koncertforedrag. Falch er kendt for sin ligefremme stil, og hendes optræden på Sindssyg God Søndag var ingen undtagelse. Hun leverede en række sange, der var ledsaget af små fortællinger. Rundt omkring i parken kunne man i øvrigt støde på mindre musikalske indslag, der fungerede som en naturlig del af festivalens lydkulisse.

Et af de sidste store navne på dagen var Katinka Bjerregaard, der deltog for at fortælle om sin nye bog Klump og rejsen dertil. Under sin præsentation nævnte hun, hvordan hun nu oplever, “at når man skriver en bog, skal man ikke længere få ordene til at rime,” hvilket ikke var helt let for hende i starten. Efter at have fortalt yderligere om bogens tilblivelse og sine erfaringer med at skrive, afsluttede hun med at synge et par numre fra sit band, Katinka Band. 

For de litteraturinteresserede bød programmet på endnu flere spændende forfattertalks, hvor nogle af Danmarks mest interessante forfattere delte deres tanker om mental sundhed. Anna Juul var en af de mest ventede talere, og hun delte åbenhjertigt om sit forfatterskab og sine personlige erfaringer med psykisk sygdom. Kristian Ditlev Jensen tog også scenen og gav et indblik i dæmoner, og hvordan hans egen kamp med mentale udfordringer har formet hans litterære værker.

Støtte til unge i fokus

På Sindssyg God Søndag var der tilmed et bredt udvalg af stande, hvor både foreninger og virksomheder var til stede for at informere om deres tilbud. Blandt dem var UngeLiv Middelfart, en indsats under Middelfart Kommune, der arbejder med at støtte unge i svære perioder.

Repræsentanterne fra UngeLiv forklarede:

– Vi er her for at udbrede kendskabet til UngeLiv, en indsats vi har i Middelfart Kommune, hvor man forebyggende og uvisiteret kan få en samtale med os, når livet bliver svært. Det kan være problemer med skolen, udfordringer med forældre, mange tanker eller bekymringer – alt sammen i relation til den mentale sundhedsdagsorden. Vi er her for at sikre og fremme fokus på børn og unges trivsel.

UngeLiv tilbyder unge i alderen 12-25 år mulighed for 1-5 rådgivningssamtaler uden krav om forældres samtykke. De har åbent dagligt fra kl. 11-13, hvor man kan kontakte dem via telefon eller besked, og der er også en anonym chatfunktion, hvor unge kan sende en SMS uden at blive identificeret.

Leg og læring hånd i hånd

Imens blev børnene bestemt ikke glemt i dagens program. Hele dagen igennem var der aktiviteter specielt tilrettelagt for de mindste, herunder en mini-cirkusforestilling, hvor Prinsesse To Ben og hendes bedste ven Enhjørningen sørgede for at skabe magi og glæde blandt publikum. Cirkusworkshoppen, hvor børnene selv kunne prøve kræfter med jonglering, linedans og andre cirkusdiscipliner, var et stort hit. Her blev der grinet og leget, mens børnene fik mulighed for at udfordre sig selv på nye måder.

For de lidt ældre børn var der mulighed for at deltage i hængende læsestuer og cykelskur-workshops, hvor kreativiteten virkelig kunne få frit løb, og aktiviteterne var ikke kun underholdende, men også lærerige, da de opfordrede børnene til at tænke ud af boksen og bruge deres fantasi.

Som dagen skred frem, fyldtes parken med endnu flere besøgende, der nød det gode sensommervejr. Der blev serveret pandekager til de sultne maver, og mange fandt sig til rette på de opstillede bordbænkesæt. Det var en dag præget af en helt masse positiv energi, hvor deltagerne kunne fordybe sig i aktiviteter, der både underholdt og oplyste.