Med ekstra 4.000 kvadratmeter bliver Nordens største kreative messe endnu større – samtidig er der premiere på nye målrettede områder
Med næsten 23.000 besøgende, cirka 270 udstillere og flere end 100 indslag på fem scener var seneste Kreative Dage-messe i 2023 en kæmpe fest for kreafolket. Men når det går løs igen i efteråret, bliver den populære messe i Fredericia endnu større – i al fald på udstillingsarealet:
– Vi inddrager endnu en messehal, på 4.000 kvadratmeter, så messeområdet går fra 24.000 til 28.000 kvadratmeter. Det svarer til fire fodboldbaner med internationale mål, og det siger lidt om, hvor enormt et udbud indenfor håndarbejde, hobby og kunsthåndværk, som de besøgende kan se frem til, påpeger Charlotte Buus, projektleder i MESSE C Fredericia.
Hun tilføjer, at den ekstra plads blandt andet skal anvendes til at imødekomme ønsker om at skabe ekstra luft omkring standene og i spiseområderne. Samtidig er udvidelsen med til at bane vejen for tre nye “Kvarterer” på Kreative Dage:
– JUNIOR kvarteret – dedikeret til de yngste besøgende og dem, der henvender sig til denne målgruppe. Fyldt med spændende udstillinger, sceneoplæg og workshops, som underholder og inspirerer børnene
– HISTORIE kvarteret – en hyldest til det gode danske håndværk, hvor man blandt andet kan opleve det bedste inden for pileflet, vævning, trædrejning etc.
– UNIQA kvarteret – her kan nye og mindre kunsthåndværkere præsentere deres unikke, håndlavede produkter på hyggelige, arbejdende stande
Løvens Hule-deltager viser flaget En af de udstillere, der viser flaget – også bogstaveligt talt – i UNIQA kvarteret er TheClayPlay ApS fra Sønderborg. Sidste år var de i “Løvens Hule” på DR, hvor investor Anne Stampe faldt for alsingernes keramikflag og øvrige lidt skæve og uhøjtidelige keramik.
– De første måneder efter Løvens Hule blev vi nærmest lagt ned af ordrer, og samarbejdet med Anne Stampe har været helt fantastisk. Vi debuterer på Kreative Dage som et led i vores fortsatte, positive udvikling, siger direktør og stifter Annemette Klit-Nygaard, som glæder sig til at møde nogle af virksomhedens 20.000 Instagram-følgere samt nye og eksisterende kunder i Fredericia. Annemette Klit-Nygaard regner med at lave en limited edition messeudgave af et flag, lige som hun påtænker at introducere selfmade flag, man selv kan bemale/glasere.
Ifølge Charlotte Buus er den nye UNIQA sektion udsolgt (der er oprettet venteliste til en mindre udvidelse af området), og i alt har flere end 210 udstillere allerede meldt deres deltagelse på Nordens største kreative messe den 25.-27. oktober 2024.
Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion.
Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion. Ulrik er 54 år og kommer fra en stilling som direktør for Finans Danmark.
“Nationalbankens repræsentantskab er glade for at kunne meddele, at vi har ansat Ulrik Nødgaard som ny nationalbankdirektør. Ulrik er en stor kapacitet, som kommer med et solidt makroøkonomisk fundament. Han har en dyb indsigt fra den finansielle sektor, i reguleringen af sektoren samt udviklingen af betalingsinfrastrukturen. Derudover har Ulrik en betydelig erfaring med større it-projekter og drift af bankernes clearingsystemer. Ulrik er samtidig en erfaren leder med stærke strategiske og kommunikative kompetencer,” udtaler formanden for Nationalbankens repræsentantskab og bestyrelse, Christian Schultz.
Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har en master fra University of Warwick. Han kommer med mangeårig erfaring fra den finansielle sektor og har tidligere været direktør for Finanstilsynet og direktør i Erhvervsministeriet. Ulrik Nødgaard har herudover haft forskellige lederroller i centraladministrationen inden for både finansiel regulering og makroøkonomi.
“Nationalbanken har en utrolig vigtig opgave, nemlig at sikre den økonomiske og finansielle stabilitet i Danmark. Det er en samfundsbærende institution med høj troværdighed og stor faglighed, som jeg i flere årtier har samarbejdet tæt med i forskellige roller. Jeg er derfor glad for og stolt over, at Nationalbankens repræsentantskab har valgt mig som nyt medlem af Nationalbankens direktion. Der ligger mange spændende opgaver forude, bl.a. omkring udviklingen af den centrale betalingsinfrastruktur og fastholdelsen af den finansielle stabilitet. Jeg ser frem til samarbejdet med de mange dygtige lederkolleger og medarbejdere i Nationalbanken,” siger Ulrik Nødgaard.
Ulrik Nødgaard tiltræder den 15. august 2024. Han efterfølger Per Callesen, som 1. september 2024 tiltræder en projektstilling på Københavns Universitet som led i et forskningssamarbejde med Nationalbanken.
Ulrik Nødgaard indtræder i bankens direktion sammen med kgl. udnævnt nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og nationalbankdirektør Signe Krogstrup. Han vil i den forbindelse bl.a. få ressortdirektøransvaret for afdelingerne Finansiel Stabilitet, Virksomhedsservice samt It og Digitalisering.
Museum Fredericias direktør, Karsten Merrald Sørensen, elsker Fredericia. Som historiker mærker han vingesuset fra århundreders fortællinger ved en tur på voldanlægget i Fredericia. Byens historie kan opleves, røres og ses lige foran én i levende live.
Udsigten fra Det Hvide Vandtårn. Foto: AVISEN
Vi står foran Det Hvide Vandtårn i Fredericia. Solen skinner, og det er en af de helt gode dage at opleve byen på. Royal Run er lige blevet afviklet i Fredericia, og derfor står alt snorlige. Karsten Merrald Sørensen arbejder lige nu målrettet sammen med sin bestyrelse for at udvikle og bygge et fæstningscenter i Fredericia, der kan tiltrække hundredtusindvis af gæster til byen, hvor historien lever og fortælles hver dag. Vi skal op i vandtårnet. Vi skal se Fredericia i et 360 graders perspektiv. På vejen derop slår Karsten over i tysk. En turist spørger, om han må komme op, og det tyske kommer helt naturligt til museumsdirektøren, der under arbejdet med sin ph.d.-afhandling bosatte sig med familien i Flensborg. Men den historie må I vente med til senere. I denne udgave af Fredericias historie genfortalt i AVISEN sætter museumsdirektøren ord på, hvorfor Fredericia er helt speciel, og hvorfor byen adskiller sig fra andre byer i den danske historiefortælling.
Karsten Merrald Sørensen er fascineret af de mange facetter af den fredericianske historie og kulturarv. Her står vi Slesviggade ved mosaisk begravelsesplads.
På voldens indvendige side ses en af de ældste bevarede jødiske begravelsespladser i Danmark. Den første jøde kom til byen i 1675 med kongelig opholdstilladelse og syv år senere fik Fredericias jøder og andre trosretninger bevilget asyl og trosfrihed – som det første sted i Danmark. I 1814 fik jøderne almindelig borgerret i Danmark, og de spredtes herefter ud over landet, men især til København. Jøderne havde synagoge i Fredericia indtil 1914. Kilde: Museum Fredericia
– Byens historie er så tydelig, håndgribelig og til stede, uanset hvor man er. I modsætning til andre byer er nationalhistorien forankret i det lokale. Vi står ovenpå et menneskeskabt fæstningsanlæg og en kæmpe kolossal bedrift, som er bevaret i næsten fuld udstrækning. Det er unikt, fortæller Karsten Merrald Sørensen, imens vi ser ud over Fredericias lige gader og helt ud over Lillebælt.
I dag er besøgstallet med start fra det gamle bymuseum i Jernbanegade også for lavt, hvis man spørger Karsten Merrald Sørensen; fordi byens historie opleves jo af tusindevis af turister år efter år, og ikke alle starter på bymuseet, hvor man registrer folk, men dem der starter der, de kommer også udenfor.
– Vi prøver at lokke folk ud. De starter på museet og fortsætter derefter, men vi sørger også for, at uanset hvor du går, f.eks. ved bastionerne, er der korte fortællinger på skiltene. Vi har også en podcast, massevis af digital kommunikation og derudover det allerbedste: den guidede tur med et levende menneske foran en. Man forstår historien bedst, når man går på den, mærker den, rører ved den og lytter til de ildsjæle, der kan fortælle historien, fortæller Merrald Sørensen.
Her en udstilling i vandtårnet, men flere steder i Fredericia er historien fortalt på flere sprog. Foto: AVISEN
Historien er en essentiel del af vores identitet, og ingen steder er dette mere tydeligt end i Fredericia. Byens historie er ikke blot en række begivenheder fra fortiden, men en levende del af byens sjæl, der former dens indbyggere og deres fælles identitet. Som Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, udtrykker det:
– Historie er også identitet. For de lokale er historie, hvor man er kommet fra, hvem man er, og hvad man er. Det er også en identitet, der går på tværs af flere hundrede år. Det betyder ikke, at vi skal bevare alt, men vi skal naturligvis supplere det med nye ting med respekt for den oprindelige historie. Fredericia har de lige gader, voldene og stort set et fæstningsanlæg, der kombineret med byudviklingen rummer en helt speciel og fantastisk historie med flere forskellige spor. Vi har fæstningshistorien med byen i centrum, vi har religionshistorien med fristaden, vi har krigshistorien og de sidste 150 års industrihistorie. De historiske spor er med til at definere, hvem borgerne er, men de sætter også Fredericia i en national og international kontekst, der rent faktisk er interessant for gæster og turister udefra. De kan se både Danmarks- og Europahistorie. Det synes jeg er mega spændende, og her er det tydeligt, fordi det er forankret i bybilledet. Særligt her fra vandtårnet, hvor vi kan overskue det hele. Det er historie. Det er menneskeskabt.
I 1657 udbrød der krig mellem Danmark og Sverige. De svenske tropper besatte hurtigt det meste af Jylland og belejrede Fredericia, som de senere stormede. Krigen gik hårdt ud over landet: Gårdene på landet blev plyndret for værdier og mad eller brændt af. Mange bønder flygtede ud i skovene, hvor de gemte sig i huler eller primitive hytter. Mængden af mad var begrænset og blev ofte gravet ned sammen med andre værdier for at gemme det for svenskerne. Landet over er der dog også beretninger om, at bønderne tog kampen op mod de fjendtlige tropper. Kirker blev ligeledes plyndret, ødelagt eller brugt som magasiner for svenskernes tyvekoster. Mange steder nåede man dog at redde sølvtøjet – igen ved at grave det ned. Kilde: Museum Fredericia
Fredericia spiller en central rolle i historien
Fredericia spiller en central rolle i mange af Danmarks nationale fortællinger. Byens betydning i historien strækker sig over flere dramatiske perioder og begivenheder, som har formet nationens identitet og forhold til omverdenen.
– Fredericia er arnestedet i mange nationale fortællinger. Tag f.eks. svenskekrigene, som egentlig er en spændende fortælling, hvor Danmark og Sverige er i krig gennem flere hundrede år. Nationerne er dødsfjender – ja, arvefjender. De går efter at udslette hinanden. De sidste 200 år er fortællingen blevet forsødet. Svenskerne er gået fra at være hovedfjenden til at være hovedvennen. Det er interessant, fordi svenskekrigene er voldsomt dramatiske – meget mere end f.eks. Slaget ved Fredericia i 1849. Stormen på Frederiksodde i 1657 er første gang, byen kommer i krig. Der bliver slagtet mellem 4-5.000 danske soldater inde i byen, da svenskerne erobrer den i et voldsomt slag, der finder sted foran voldene med en topprofessionel svensk krigshær, der angriber en helt ny fæstning efter at have belejret den i to måneder og udset sig de svage punkter. Der er for få danskere til at bevogte voldene, og efter nogle få timer falder fæstningen. Alle danskere bliver fuldstændig slagtet, og byen bliver lagt øde. Det er en voldsom fortælling, der har fundet sted lige her, hvor vi står nu. Det kunne vi godt ønske os at dykke endnu mere ned i. Det er i dag fysisk til stede ved Trinitatis Kirke ved Dragongraven for de 500 danske dragoner, der blev nedkæmpet der, fortæller museumdirektøren og fortsætter:
– Fredericia er også arnestedet under de slesvigske krige. Den 6. juli 1849 bliver Fredericia det nationale fokus. En national begivenhed uden sammenligning. En sejr til Danmark, der skaber en sejrsstemning i hele landet, men også en overdrevet tro på egne evner, der både får folk til at lave landsindsamling til den senere Landsoldat og gør, at danskerne fortsætter aggressivt, inden nederlaget i 1864. Slaget ved Fredericia er også en del af den danske demokrati-opståen. Borgerkrigen mellem Danmark og Slesvig-Holsten udsprang af demokratiske ideer og tanker, men måske ikke på den måde, man tænker demokrati i dag. De danske politikere ville gerne have Kongeriget Danmark og en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten – nemlig Slesvig, så de ville adskille hertugdømmerne, og det ville man ikke dernede. Så ideen omkring demokrati ledte til en voldsom borgerkrig, der var virkelig slem. Man oplevede den i Fredericia, fordi fra foråret 1849 blev Fredericia belejret og bombarderet. Grundlovsdag den 5. juni 1849 blev der sendt 220 granater fra slesvig-holstenerne ind over Fredericias volde i et kæmpe bombardement. Det sætter nogle nuancer på. De historiske begivenheder, vi ser i Fredericia, er dybe nationalhistorier.
Industrialiseringsperioden markerede en betydelig transformation i samfundet
Fra midten af 1800-tallet og frem oplevede disse regioner en kraftig vækst i industriel produktion, der ændrede landbrugsdominerede økonomier til industrisamfund. Nye teknologier, jernbaner, og forbedrede transportmidler muliggjorde en hurtigere og mere effektiv udveksling af varer og ideer. Byer voksede hurtigt, og befolkningen flyttede fra landdistrikterne til urbane områder i jagten på arbejde og bedre levevilkår. Denne periode var også præget af store sociale forandringer, hvor arbejderklassen fik en stigende betydning og begyndte at organisere sig for bedre arbejdsvilkår.
Snart kan læse mere om Karsten Merrald Sørensen og eventyret i Flensborg, når han er i stolen som “Ugens Kurt”. Foto: AVISEN
Fredericia er et strålende eksempel på, hvordan industrialiseringen formede byer i Danmark. Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, beskriver byens unikke udvikling:
– Industrihistorien er overordnet set også speciel for Fredericia. Alle danske byer oplever under industrialiseringen en eller anden form for industriudvikling i midten af 1800-tallet og frem, men ikke på den måde, som Fredericia gør. Fredericia er grundlagt i 1650. Fredericia har ikke et stort opland. Det har alle andre byer. Da industrien går i gang i andre byer, sælger man til sit opland. Men i Fredericia udnytter man, at man kan udgrave Gl. Havn endnu mere i 1870, og i 1866 får man jernbanen til byen. Industrien, der opstår i Fredericia, har centralt fokus på at sælge nationalt. Det er de store industrier, der kommer til byen fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Det er Superfos, der bliver stiftet i Fredericia i 1910. De tænker ikke lokalt, men nationalt og globalt, når de skal sælge deres produkter. Det er Voss-fabrikkerne, der ender med at være storleverandører i Danmark, Europa og verden. Generelt er det de store fabrikker, der kommer til at præge Fredericia gennem hele 1900-tallet. De danske byer vokser kolossalt. Det ser man også i Fredericia, hvor industrien retter sig ud mod havn og jernbane for at ramme hele verden. Det er stadig byens DNA.
Det er en erfaren chef og leder, der 1. august tiltræder stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune. Valget er faldet på 46-årige Michael Metzsch, der kommer fra en chefstilling i Aabenraa Kommune – med lang erfaring fra sundheds- og psykiatriområdet.
Michael Metzsch ser frem til – sammen med ledere og medarbejdere – at tage hul på opgaven.
– Jeg glæder mig til at træde ind i en ny, dygtig organisation – hvor jeg på den ene side kommer med noget viden og erfaring, og på den anden side skal lære nyt, fortæller Michael Metzsch, som i den første tid kommer til at køre en del kilometer på landevejene for at komme rundt til social- og psykiatriområdets forskellige tilbud, siger han.
Fælles for tilbuddene er, at de er målrettet borgere, der har behov for støtte i hele eller dele af livet. Her er en hovedopgave for den nye social- og psykiatrichef – sammen med ledergruppen – at sætte den faglige retning og sikre høj kvalitet i tilbuddene.
– Social- og psykiatriområdet er et utroligt spændende område at arbejde med, og hvor man er med til at gøre en positiv forskel i folks hverdag. Det er for mig enormt motiverende at arbejde med den borgernære velfærd, siger Michael Metzsch og fortsætter:
– For at komme tæt på opgaverne og borgere, medarbejdere og lederes hverdag, prioriterer jeg derfor også at have arbejdsdage på vores forskellige tilbud. Det styrker de beslutninger, som jeg skal være med til at træffe, fordi jeg får bedre indblik i medarbejdernes daglige arbejde og ikke mindst borgernes behov og virkelighed.
Middelfart Kommunes nye social- og psykiatrichef har arbejdet som afdelingschef med blandt andet sundhed, psykiatri og forebyggelse i Aabenraa Kommune siden 2012. Før det var han i Hillerød Kommune som sektionsleder på sundheds- og ældreområdet.
Stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune blev vakant først på året, da den tidligere chef, Henrik Mott Frandsen, fik nyt job som vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
Social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik ser frem til, at Michal Metzsch tiltræder.
– Vi har haft en grundig ansættelsesproces, hvor vi har givet os god tid for at sikre det bedst mulige ansøgerfelt til stillingen. Vi har haft nogle rigtig gode kandidater til samtale, og jeg er både glad og stolt over, at vi i Middelfart Kommune er lykkes med at rekruttere en så kompetent og erfaren chef som Michael Metzsch. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan være med til at sikre den høje, faglige kvalitet og udviklingen af området – i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere og ledere samt vores borgere og deres pårørende, siger direktøren.
Social- og psykiatriområdet i Middelfart Kommune rummer Myndighedsområdet, Rusmiddelcenteret, 4Kløveren, Multihuset og Banelunden, Teglgårdshuset og Guldregnen, Bostøtten, halvvejshusene og Søndergade 51, bostederne Fælleshåb og Skovbakken, dagbeskæftigelsen og Perronen samt STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). I alt arbejder der cirka 335 medarbejdere på området, og det samlede budget er på 432,5 millioner kroner.
PreMed driver hjælpemiddeldepotet for Kolding Kommune, og her er Annette netop blevet mentor for de unge praktikanter. Et tre dages mentorkursus har klædt hende på til opgaven. Hun nyder især at se, hvordan praktikanterne udvikler sig og kommer videre i job eller uddannelse.
Annette er lager- og driftsassistent på det hjælpemiddeldepot i Kolding, som PreMed driver for kommunen. Ud over at planlægge den daglige drift, bestille varer hjem og holde styr på teamet og de enkeltes kompetencer er Annette også blevet mentor for depotets praktikanter.
Hjælpemiddeldepotets team består af 12 medarbejdere, hvoraf to er praktikanter – fortrinsvis unge, som ikke rigtig er kommet i gang med en uddannelse eller et job, før de kommer til PreMed.
– I de tre og et halvt år, jeg har arbejdet her på depotet, har vi haft syv-otte praktikanter igennem et 13 ugers praktikforløb. Jeg er rigtig glad for at have fået mentoropgaven. Jeg nyder at tale med de unge og se, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem nogle rammer og den støtte, de behøver, siger Annette.
Mentoruddannelsen har givet nye indsigter
Annette er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent og har nu deltaget i det tre dage lange kursus for mentorer, som Kolding Kommune udbyder i samarbejde med psykoterapeut og udviklingskonsulent William Husted. Uddannelsen har klædt Annette bedre på til opgaven som mentor.
– Jeg har opdaget overraskende ting om mig selv, og hvordan jeg virker på andre mennesker. Og så har jeg fået nogle nye redskaber til mentorarbejdet, som betyder, at jeg er blevet meget bedre til at tale med vores praktikanter, siger Annette.
Mentoruddannelsen har bl.a. givet Annette indsigt i, hvordan hun opbygger gode relationer til praktikanterne, håndterer vanskelige samtaler, fokuserer på praktikanternes ressourcer og tager imod nye praktikanter hos PreMed på en god måde.
Fra lediggang til uddannelse eller job
De unge, som kommer i praktik hos PreMed, står uden job og er typisk heller ikke kommet i gang med en uddannelse. De har generelt brug for ekstra støtte og vejledning for at blive klar til arbejde eller uddannelse.
Praktikanterne bliver henvist fra Jobcenter Koldings Virksomhedsservice og er i praktik i mindst 13 uger. De arbejder i et antal timer, som de kan klare, og løser mindre og forefaldende opgaver på hjælpemiddeldepotet.
– De praktikanter, vi har, er unge, som har brug for en hjælpende hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Det er fantastiske unge mennesker. Jeg bliver glad, når jeg ser, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem en chance for det, siger Annette.
– Hos os lærer de at møde om morgenen, passe deres arbejdstid og i det hele taget indgå på en arbejdsplads – både ved at løse opgaver og være sammen socialt. Det er dejligt at vide, vi gør en forskel for de unge, tilføjer hun.
Praktikanterne bidrager med nye tanker
Lige nu har PreMed en ung mand og en ung kvinde i praktik. Den ene arbejder på lageret med at tage imod varer og rydde op, mens den anden arbejder med modtagelse og vask af hjælpemidler, som kommer retur fra borgerne.
Ifølge Annette er det ikke kun praktikanterne, der får noget ud af samarbejdet. Nye friske øjne og undrende spørgsmål rusker op i Annette og hendes kolleger og giver nye tanker og gode grin.
– De unge får os til at tænke nye tanker. De er gode til at stille spørgsmål til vores rutiner og rusker lidt op i os. Hen ad vejen er de også med på at lave en masse fis!, siger Annette.
Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.
Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.
– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.
– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.
Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.
– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.
Hurtig behandling kan give beslag
Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.
– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.
Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.
– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.
Kommisionens tre anbefalinger
Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.
Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar
Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
Politisk ansvar forankret decentralt.
Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.
Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar
Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.
Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar
Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
Ændringer i regionernes politiske styreform.
Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.
Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner har givet hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Tidligere på måneden kom regeringen med et udspil, og nu skal der sættes yderligere skub i ambitionen om, at flere unge skal have et fritidsjob og indgå i et fællesskab på en arbejdsplads med kolleger, ansvar og opgaver.
Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner er nået frem til en fælles forståelse om, at fritidsjob skal udbredes til flere steder – det gælder også til fx industrien og den offentlige sektor, hvor der i dag kun er få fritidsjob.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Det er generelt sundt for unge at få ansvar og pligter, som følger med, når man er på en arbejdsplads. Gennem et fritidsjob får man en god fornemmelse af, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, og man vokser som menneske. Derfor ønsker vi i regeringen, at flere unge har et fritidsjob, og jeg er glad for, at vi i dag sammen med FH, DA, KL og Danske Regioner er blevet enige om, hvordan vi kommer derhen på en god og forsvarlig måde.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen:
– Jeg er rigtig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu har en fælles forståelse for, at flere unge skal have mulighed for et fritidsjob. For det betyder, at flere unge nu får chancen for at opleve glæden og stoltheden ved et fritidsjob og samtidig får en ordentlig introduktion til arbejdsmarkedet. Jeg er særligt glad for, at Jobpatruljen i endnu højere grad end i dag skal udbrede viden om regler og rettigheder for fritidsjobbere og dermed sikre, de unge får en god og tryg start på arbejdsmarkedet.
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad:
– Et fritidsjob kan give børn og unge mange værdifulde erfaringer, som de kan bruge både i skolen, på arbejdsmarkedet og i livet helt generelt. Derfor er det afgørende, at vi i fællesskab skaber langt bedre rammer for, at flere unge kan få et fritidsjob. Der skal gøres op med utidssvarende regler, så unge kan udføre flere opgaver.
Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler:
– I KL er vi helt enige i intentionerne om, at flere unge skal have fritidsjob, også på de kommunale arbejdspladser. Det er vi allerede meget optaget af, fx har vi i kommunerne gode erfaringer med spireordningen, hvor unge får lov at prøve kræfter med opgaver på ældre- og sundhedsområdet. Men desværre er reglerne i dag svære at gennemskue, og i kommunerne oplever vi dem heller ikke som tidssvarende. Det er derfor godt, at regeringen har taget initiativ til at lave dem om.
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:
– Det er vigtigt, at unge har mulighed for et fritidsjob. De oplever værdien af at være en del af et fællesskab og tjener deres egne penge. Både private og offentlige arbejdsgivere har et ansvar for at skabe rammerne om gode fritidsjobs. Vi vil gerne være med til, at flere unge gennem deres fritidsjob får kendskab til velfærdsfagene. Unge skal have en god start på arbejdslivet, hvor de bliver en del af regionale arbejdspladser under ordnede forhold.
Der er enighed om vigtigheden af, at fritidsjob foregår i trygge og sikre rammer. De involverede parter vil derfor følge og løbende drøfte unges arbejdsmiljø og medvirke til at styrke unges og virksomhedernes viden om vilkår på arbejdspladsen. For at understøtte det, vil regeringen afsætte 5 mio. kroner årligt til at styrke Jobpatruljen, som udbreder kendskab til reglerne om unges arbejdsmiljø.
Der er også opbakning til, at der nedsættes et partnerskab med virksomheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer m.fl., der skal drøfte mulighederne for at forbedre vilkårene for at tage og opslå et fritidsjob og bidrage til at skabe job til unge, der ønsker at få et fritidsjob.
Den teknologiske udvikling tyder på, at vi i de kommende år står foran en markant ændring af arbejdsmarkedet i den vestlige verden. Årsagen er primært udviklingen af kunstig intelligens kombineret med ny robotteknologi. Der er tale om en forandring, der kan omdefinere, hvad arbejde overhovedet er.
Gennem første halvdel af det 20. århundrede var Danmark et udpræget landbrugsland. Store dele af befolkningen arbejdede på landet, men det fik en ende, da det mekaniserede landbrug med traktorer og tungt maskineri gjorde arbejdskraften overflødig. Folk søgte derfor ind mod byerne, hvor industrisamfundet overtog arbejdskraften i stor stil. På fabrikkerne kunne mange få et arbejde ved samlebåndet, ofte uden nogen særlig baggrund. Det handlede dybest set om at kunne tage fat og stemple ind. Velfærden blev skabt under dette industriboom. Ikke mindst i 1960’erne fik det stor betydning for levevilkår og den sociale udvikling. Få kunne forestille sig en verden, hvor computere ville komme til at overtage den økonomiske udvikling.
Men det skete allerede i løbet af 1990’erne, hvor både computerteknologien og internettet begyndte at erstatte tv som husalteret. Allerede i slutningen af 00’erne slog smartphones for alvor igennem og transformerede kommunikationsgrundlaget mellem mennesker på en markant og afgørende måde. Og allerede nu i midten af 2020’erne er vi klar til den næste store transformation, der med al sandsynlighed vil ændre på selve definitionen af arbejde. Det er en udvikling, der endnu er svær at beskrive, da den går så stærkt, at dagens beskrivelse kan være forældet i overmorgen. I centrum af udviklingen står supercomputere og superchips, der gør det muligt at skabe intelligente systemer, hvis løsningsmodeller ofte overgår fantasien. Disse intelligente systemer er snart klar til at indtage virksomheder og private hjem.
Det vil få afgørende betydning for menneskets selvforståelse. Allerede nu vænner vi os på kort tid til, at de intelligente systemer aflaster os i arbejdsrutiner, logiske opgaver og kreative funktioner. Og når først systemerne begynder at blive solgt som en del af robotter og forskellige maskinelle løsninger, vil mange dagligdagsopgaver forsvinde som dug for solen.
For så vidt er det en drøm, der går i opfyldelse. Der er fantaseret om den i science fiction-romaner og artikler. Men nu ser det ud til at blive science fact. Det vil forandre arbejdsmarkedet, og forandringen er allerede i fuld gang. Mange virksomheder begynder at se på, hvordan de kan bruge AI til at spare tid. For hver arbejdsgang, man erstatter, er der behov for færre mennesker på arbejdsmarkedet. Sært nok fortsætter mange politikere med at definere manglen på arbejdskraft som et stort problem i fremtiden. Det lader til at være svært for mange at indse, at vi er få år fra, at disse intelligente systemer er overalt. Det bliver således svært at opretholde illusionen om, at alle mennesker skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Produktionssamfundets gamle normer og idealer er et levn fra fortiden.
Kort sagt kommer systemerne til at spare en masse tid.
I første omgang vil det nok dreje sig om mange trivielle opgaver. Allerede nu køber folk robotstøvsugere eller robotgræsslåmaskiner. Om lidt vil det måske være robotter, der kan lægge fliser, rive vægge ned, mure op eller gå en tur med din hund. Men det er langt fra kun den maskinelle del af opgaverne, der arbejdes på at finde intelligente systemer til. De kreative systemer skyder frem med ultrahurtige skridt. AI løser komplekse opgaver, skriver tekster, læser og lærer, finder oplysninger og maler billeder eller laver film. Om lidt vil mennesker kunne kommunikere i realtid med disse systemer. Vi vil kunne tale med dem, de vil kunne forstå os, og de vil kunne agere sammen med os.
Derfor er det meningsløst at planlægge “fremtidens arbejdsmarked” uden at indtænke den nye orden, der snart vil være en realitet, uanset hvad politikerne måtte mene. Det er nødvendigt, at vi begynder at realisere den virkelighed på en sådan måde, at vi også ser på hele uddannelsessystemet. Men også samfundets elementære opfattelse af, hvad et menneskes liv skal være. Hvor samfundets top for 50 år siden forsøgte at flaske arbejderbier op til industrisamfundet eller sortere efter begavelse og færdigheder til akademiske funktioner, vil det måske blive særdeles vanskeligt at opretholde et samfund, hvor alle skal være i beskæftigelse, som om det er det eneste formål med livet. For hvor meget arbejde har vi egentlig brug for i dette moderne samfund, der kommer? Eller rettere sagt: Hvor stort vil omfanget være for det enkelte menneske?
Der er få, der har nogle fornuftige svar på disse spørgsmål. Dertil er den teknologiske udvikling alt for hurtig, og vi er alt for langsomme til at forstå, hvor stort et paradigmeskifte, der er tale om.
Måske skal vi til at arbejde mere med værdier, livsvilkår og menneskelighed. Mere end med skemaer, produktionsmål og antal timer. Vi kan sagtens tilføje de sociale elementer i det at have et arbejdsliv som et fornuftigt og nødvendigt gode ved arbejde. Men sandheden er, at alt for mange lider af stress og har svært ved at nå det, de skal. Det vil kun gavne folkesundheden og menneskers generelle trivsel, hvis der kommer mere tid til det enkelte menneske. Derfor kan den teknologiske udvikling af intelligente systemer og kunstig intelligens også være en chance for at komme tættere på et mere sammenhængende samfund, hvor der er plads til individuelle behov.
Vi så med udviklingen af de sociale medier og smartphones, faktisk allerede med udbredelsen af internettet i 1990’erne, at politikere og embedsfolk er håbløst dårlige til at tilpasse sig udviklingen. De var og er håbløst bagud. Lovgivningen har haltet efter, og ofte er den egnet til gamle papirgange og fastnettelefoner eller faxmaskiner. Mange medier trykker sågar endnu papiraviser, selvom det er et håbløst forældet koncept for daglige nyheder. Omstilling er tilsyneladende svært. Men om lidt vil robotterne være til salg i detailhandlen. Derfor bør vi begynde at tale om, hvordan vi kan bruge teknologien på en god og konstruktiv måde. AI vil måske anbefale politikerne at reducere de enorme bunker af lovtekster, så regelsættet i samfundet bliver mere målrettet og knap så polemisk. Eller måske vil AI anbefale, at man begynder at uddanne folk på andre måder og til andre funktioner. Kun fantasien sætter grænser lige nu. Og netop derfor bør vi starte en politisk proces med at definere fremtidens arbejdsmarked ud fra disse forudsætninger, fremfor at skrige efter manglen på arbejdskraft.
Udsigten over Fredericia Havn, set fra kran.
Foto: AVISEN
Hvert år taber den globale skibsfart containere, der ender på havets bund til skade for havmiljøet og til fare for søfarten. Nu vil erhvervsminister Morten Bødskov i fællesskab med sine nederlandske og tyske kollegaer have FN’s søfartsorganisation til at stramme reglerne for skibscontainere.
Under en kraftig storm i december 2023 tabte et containerskib 46 containere i Nordsøen. Der er siden da foregået et større oprydningsarbejde fra erhvervets side af, men episoden er ikke en enestående hændelse for global søfart.
Derfor opfordrer erhvervsminister Morten Bødskov nu FN’s søfartsorganisation, IMO, til at skærpe reglerne for containerskibe for at undgå flere tabte containere på bunden af søveje til fare for global skibsfart og til skade for havmiljøet med plastikforurening. Det gør han i et fælles ministerbrev med Tyskland og Nederlandene, der er sendt til IMO’s generalsekretær Arsenio Dominguez.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Vores havbunde skal ikke være containerkirkegårde. Det forurener havmiljøet med plastik og udgør en risiko for sejlende. Derfor har jeg i fællesskab med mine tyske og nederlandske kollegaer sendt et brev med anbefalinger til IMO’s generalsekretær, så vi kan komme problemet til livs. Der er ikke nogen lette løsninger. Det ved vi, og det samme gør erhvervet, der tager problemstillingen meget alvorligt. Men det er vigtigt, at vi sammen på tværs af farvande gør alt for at undgå flere tabte containere på havets bund.
I brevet anbefaler Danmark, Tyskland og Nederlandene blandt andet, at IMO ser på muligheden for at skærpe kravene til konstruktionen af containere, så de bedre kan holde til at lastes i flere lag. Dertil foreslår de tre ministre, at der sættes globale krav til, hvordan rederierne beregner fastgørelsen af containere, og at skibenes besætninger trænes i at kunne forudsige risikable bølgeforhold.
De tre medunderskrivere opfordrer IMO til at betragte tiltagene i en større helhed, der sikrer, at de enkelte tiltag understøtter hinanden. Ved ikke kun at justere enkeltvis vil man fremover bedre kunne bidrage til at forebygge tab af containere og mindske plastikforurening i havet.
Danmark fik ikke en sejr i den første kamp ved EM-slutrunden, da det blev til 1-1 mod Slovenien.
Søndag blev en spændende dag for danske fodboldfans, da Danmark trådte ind i EM-slutrunden med en kamp mod Slovenient i Stuttgart. Forventningerne var høje, og Danmark var bredt anerkendt som favoritter til at vinde opgøret. Spørgsmålet på alles læber var, hvordan landstræner Kasper Hjulmand ville vælge at sætte sit hold. Ville han satse på de rutinerede spillere, eller ville han give plads til de unge talenter, der havde gjort det godt i testkampene?
Kasper Hjulmand valgte en blanding af erfaring og ungdommelig energi, hvilket resulterede i startpladser til både Morten Hjulmand og Alexander Bah. Dette valg viste hans tillid til de spillere, der havde imponeret ham i forberedelseskampene, og det skabte en spændende dynamik på banen. Hjulmands beslutning om at inkludere nye ansigter i startopstillingen blev betragtet som en dristig, men nødvendig strategi for at sikre en sejr mod Slovenien.
17 minutter inde i kampen blev de danske fans sendt i ekstase. Christian Eriksen bragte Danmark på sejrskurs med en fremragende scoring. Det hele begyndte med en genial hælaflevering fra Jonas Wind, der på elegant vis fandt Eriksen i et perfekt løb. Eriksen viste sin klasse og erfaring ved at kontrollere bolden sikkert og bankede den derefter ubarmhjertigt ind bag den slovenske keeper, Jan Oblak. Stadion eksploderede i jubel, og det danske hold fik det momentum, de havde brug for, med Eriksen som det strålende midtpunkt i en velkoordineret offensiv indsats.
Selvom Danmark fortsatte med at dominere boldbesiddelsen resten af første halvleg, formåede de ikke at omsætte deres overtag til yderligere scoringer. Det danske hold spillede med stor selvtillid og kontrol, og de skabte flere gode muligheder, men den slovenske defensiv stod stærkt. Selvom det ikke kastede flere mål af sig inden pausen, viste Danmark opløftende takter og en god holdånd, hvilket gav håb om en fortsat stærk indsats i anden halvleg.
Slovenien kom tilbage
Men sådan skulle det ikke gå. Efter pausen ændrede kampen karakter markant, da Slovenien begyndte at tage kontrollen. Det slovenske hold kom ud med fornyet energi og pressede Danmark tilbage på banen. På trods af Sloveniens overtag var det dog Danmark, der fik den første store chance efter pausen. Efter en times spil førte en hurtig omstilling til en gylden mulighed for Danmark. Victor Kristiansen fandt med en præcis aflevering Rasmus Højlund, som var i fri position. Desværre for Danmark viste Jan Oblak sin klasse og reddede Højlunds afslutning, hvilket forhindrede en fordobling af den danske føring.
Derefter fulgte et slovensk bombardement mod det danske mål. Slovenien øgede deres pres betydeligt, og Benjamin Sesko var flere gange tæt på at score. Det krævede dog en dansk afretning for at sende Slovenien på omgangshøjde med Danmark. Med 13 minutter igen tog Erik Janza chancen med et skud uden for feltet. Bolden ramte Morten Hjulmand på vejen mod mål, hvilket ændrede dens retning fuldstændig og gjorde den umulig for Kasper Schmeichel at nå. Uheldigvis for Danmark gik bolden i nettet, og Slovenien udlignede til 1-1. Dette mål ændrede kampens dynamik og satte scenen for en intens afslutning.
Begge hold havde chancen for at score i den sidste del af kampen, men det skete ikke. Derfor endte kampen 1-1, hvilket var en skuffelse for det danske hold, som havde håbet på en sejr. Næste gang Danmark skal i aktion er på torsdag, hvor de møder det stærke engelske hold. Det bliver en spændende og udfordrende kamp, hvor Danmark skal forsøge at bygge videre på deres præstation og sikre sig en vigtig sejr.
