Skyen der ligger på jorden

Af
Andreas Andreassen
-
0

I en tid, hvor digitale tjenester er uundgåelige, og data er blevet den nye olie, spiller datacenterindustrien en helt central rolle. Og selvom vi taler om “skyen”, er der i virkeligheden tale om fysiske faciliteter, der forbinder alt fra vores yndlingsserier på Netflix til den seneste AI-model. Syddanmark og Fredericia spiller en centrale rolle i “skyen”.

I Fredericia og resten af Syddanmark er denne industri ved at cementere sig som en globalt anerkendt hub. Syd AVISEN har talt med Henrik Hansen, der står i spidsen for Danish Data Center Industry og Net Zero Innovation Hub, for at forstå branchens udvikling og dens betydning for regionen.

Industrien bag internettet

– Man kan sige, vi repræsenterer alt, hvad der foregår bag internettet, indleder Henrik Hansen med en ro, der står i kontrast til den hektiske vækst, han beskriver.

– Det betyder, at vi håndterer en voksende mængde af digitale tjenester og data, som vi alle bruger i vores dagligdag – både privat, når vi streamer, tager billeder eller måler vores puls, og i arbejdslivet, når vi holder teamsmøder eller bruger cloud-løsninger. Faktisk er du, uden at tænke over det, i kontakt med omkring 30 forskellige datacentre på en almindelig dag.

Branchen, som Hansen leder, står på to ben: en dansk brancheforening, der favner både operatører, leverandører og uddannelsesinstitutioner, og det såkaldte Net Zero Innovation Hub, en international platform for bæredygtig innovation. Målet er klart: at finde løsninger, der integrerer datacentre i energisystemet og i samfundet på den mest bæredygtige måde.

– Vores formål er at udvikle branchen, så den kan servicere kunder – både private og offentlige, personer og virksomheder – på den mest bæredygtige måde. Og så samler vi branchen og taler dens sag.

Datacentre møder folkeskolen

Med det formål ønsker datacenterindustrien heller ikke kun at operere i det skjulte maskinrum bag vores digitale liv – de vil gerne række ud for at skabe forståelse og engagere samfundet i sin voksende betydning. Et eksempel er et af de lokale initiativer, hvor skoleelever får lov til at kigge ind bag facaden og opdage, hvad der egentlig driver “skyen”, de bruger hver dag.

Under Nordic Datacenter Week inviterede Henrik Hansen og hans team lokale skoleelever ind i datacentrernes verden for at give dem et indblik i, hvad der foregår bag deres skærme.

– Vi havde nogle sjove oplevelser med de unge. De stillede nogle virkelig gode spørgsmål, som f.eks. om vi kunne se, hvad de sad og lavede på YouTube – lidt bekymret – eller om det var vores skyld, når deres spil laggede, fortæller direktøren med et grin.

– Jeg tror, mange af dem fandt det ret interessant at arbejde med eller have viden om, hvad der foregår bag skærmen. For i sidste ende fungerer intet af det, vi gør, hvis ikke datacentrene kører, tilføjede han.

Fredericia og Syddanmarks unikke position

Fredericia er et af de steder, der på få år har udviklet sig til en nøglelokation i den her globale datacenterindustri. Med giganter som Google og en placering tæt på Esbjergs søkabler er Syddanmark blevet et centrum for den digitale verden.

– Det handler om adgang til grøn energi, plads og stærke forbindelser. Fredericia er særligt interessant på grund af de mange aktører her og mulighederne for samarbejde med Energinet og andre partnere. Også så de ikke nødvendigvis behøver at udbygge deres kapacitet så meget, som de ellers ville, hvis vi ikke var involveret som partner, forklarer Hansen.

Med Net Zero Innovation Hub placeret i regionen er der skabt en base for at eksperimentere med bæredygtige løsninger, der kan skaleres til resten af Europa.

– Fredericia og Syddanmark er også attraktive på grund af de store datacentre i området, visionerne og planerne inden for energiområdet – herunder også brintprojekter. Der er mange muligheder her, som vi har valgt at investere i. Da vi skulle etablere Net Zero Innovation Hub, var det derfor naturligt at placere den her, både fordi det giver praktisk mening at udvikle og teste projekter lokalt, men også fordi det giver os mulighed for at eksperimentere med nye metoder inden for datacenterrelaterede løsninger.

Grøn vækst og kunstig intelligens

På dagen, hvor vi mødte Henrik Hansen, blev supercomputeren Gefion – en af verdens mest avancerede AI-maskiner – officielt indviet, en begivenhed, han selv nævnte med en bemærkning under samtalen:

– Og så er der selvfølgelig den helt store udvikling lige nu: kunstig intelligens (AI), som er ved at vinde indpas. Det blev tydeligt i går, hvor AI’s ’konge’ var i byen sammen med robotten. AI kommer til at trække enormt meget kapacitet fra datacentrene. Vi ser beregningsmodeller, der kan håndtere store datamængder, og det skaber både udfordringer og muligheder. Men det betyder også, at vi får brug for flere og andre typer datacentre, end vi tidligere har haft.

Han ser nemlig på fremtiden for datacenterindustrien som en udvidelse af samarbejdet mellem sektorer:

– Sektorkobling er ikke bare et politisk buzzword – det er noget, vi arbejder med hver dag, pointerer han.

Og her spiller Fredericia og resten af Syddanmark en helt særlig rolle som perfekte testmiljøer for løsninger, der kan eksporteres til resten af Europa.

– Vi står lige midt i orkanens øje, hvor data er afgørende for alt. Men det kræver, at vi bliver bedre til at forklare, hvorfor datacentre er nødvendige – og hvordan de kan bidrage positivt, slutter Henrik Hansen.

Fredericia som frontløber i den grønne omstilling

Net Zero Hub, der er etableret i Fredericia, repræsenterer en væsentlig milepæl inden for datacenterindustrien og grøn omstilling. Fredericia står over for en unik chance for at cementere sin position som en grøn foregangsby. Med stærke ambitioner inden for energi og klimaopfordrer lokale aktører nu til handling.

– Det er en fantastisk mulighed for Fredericia. Vi har de rette forudsætninger, og det kan blive en kæmpe succes for både byen og Danmark. Vi skal kende vores besøgelsestid og handle nu, for potentialet er enormt. Energi- og klimasatsningerne skal bredes ud, så vi viser omverdenen, at vi har en stærk vision, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia, og den optisme deles af formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen.

– Vi er ufatteligt glade for at have datacenterindustrien og Net Zero Hub i Fredericia. Det er et område, der kommer til at udvikle sig markant i takt med den grønne omstilling. Datacentre bruger enorme mængder energi og vand, som er to knappe ressourcer. Derfor er det fantastisk at have en hub her i Fredericia, der arbejder på at reducere netop disse forbrug.

Tommy Rachlitz Nielsen pointerer, at arbejdet i Net Zero Hub har betydning langt ud over byens grænser:

– Når man etablerer et center her i Fredericia, der fokuserer på at reducere energiforbrug og ressourceforbrug, er det en gave, som kommer hele verden til gavn. Derfor har vi i budgetforhandlingerne prioriteret midler til at understøtte den udvikling – både gennem Fredericia Kommune, Business Fredericia og RDPI, når vi taler om grøn infrastruktur, brinttransport og sektorkobling.

Flere arbejdspladser og en stærkere økonomi

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen åbner Net Zero Hub døren for en vækstbølge i Fredericia, hvor både nye virksomheder og arbejdspladser kan forventes:

– Det her projekt er vanvittigt interessant for mange virksomheder, der leverer til og understøtter datacenterindustrien. De ønsker at være tæt på, og derfor har vi en klar forventning om, at vores støtte vil bidrage til flere arbejdspladser i Fredericia – både inden for produktion og udvikling. Det handler ikke kun om de enkelte virksomheder, men også om vidensarbejdspladser, som kan tiltrække flere bosættere og skabe vækst.

Kristian Bendix Drejer og hans team mærker allerede nu de positive effekter af dataindustriens etablering i Fredericia.

– Det er tydeligt, at det grønne fokus gør en forskel. Vi mærker en stigende interesse fra virksomheder, der ser Fredericia som en attraktiv destination, netop fordi byen tilbyder unikke muligheder inden for den grønne omstilling. Det er en udvikling, der ikke kun vil tiltrække nye virksomheder, men som også vil skabe flere arbejdspladser og øge bosætningen. Det her rykker for alvor, siger Kristian Bendix Drejer.

Med politiske briller ser Tommy Rachlitz Nielsen Net Zero Hub som en strategisk investering, der kan styrke byens rolle i den globale datacenterindustri:

– Når vi bakker op om Net Zero Hub, er det selvfølgelig med den forventning, at det vil give noget igen. Vi investerer ikke blot i teknologi, men i Fredericias fremtid. Det skaber ikke alene arbejdspladser og erhvervsturisme, men også en fortælling om Fredericia som en moderne, fremtidsorienteret by, der tager ansvar for den grønne omstilling.


–










10-årige Mikkel fra Middelfart blandt finalisterne til Danmarks bedste holdkammerat

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På en mudret fodboldbane ved Hyllehøjskolen i Middelfart, omgivet af regn og rå kammeratlighed, mødte vi 10-årige Mikkel Wiggers. Han spiller amerikansk fodbold for Middelfart Stingers AFC og er en af de tre finalister til prisen som Årets Holdkammerat i Danmark. En hæder, der er en del af Danmarks Idrætsforbunds (DIF) projekt Fremtidens Idræt for Børn og Unge.

Mikkel er stadig ved at forstå omfanget af nomineringen. Da vi spørger, hvordan han fandt ud af det, lyser hans ansigt op i et stort smil:

– Min mor kaldte mig ud i køkkenet og sagde det. Jeg vidste slet ikke, at jeg var meldt til, så jeg tænkte bare: ‘Hvad nu?’ Det var virkelig vildt, fortæller han.

For Mikkel er nomineringen et udtryk for, at det betyder noget, når man hjælper og støtter sine holdkammerater.

– Jeg føler, det er lidt et klap på skulderen for, at man gør noget, som andre sætter pris på. At man hjælper og støtter andre.

En holdkammerat der gør en forskel

Prisen som Årets Holdkammerat gives til de børn og unge, der formår at gøre en særlig forskel på deres hold. For Mikkel handler det om at være der for sine holdkammerater:

– Jeg prøver altid at sige ‘Kom igen!’ og støtter dem, der måske har en dårlig dag. Hvis nogen går lidt for sig selv, spørger jeg, hvad der er galt. Jeg synes selv, det er rart, når nogen lytter til én, når man er træt, forklarer han med en modenhed, der strækker sig langt ud over hans ti år.

Mikkel mindes især en oplevelse fra en camp, hvor hans gode holdånd blev anerkendt, da han blev kåret som bedste holdkammerat:

– Det var dér, jeg tænkte: ‘Måske er jeg faktisk en god holdkammerat.’

En klub der føles som familie

Hos Middelfart Stingers AFC, der holder til på Hyllehøjvej, er sammenhold en grundlæggende del af klubkulturen. Både på micro- og mini-holdene lægger man vægt på, at alle spillere på banen har en vigtig rolle, uanset deres evner eller fysik. Det er en egenskab ved amerikansk fodbold, som klubben mener styrker både det sociale og det sportslige fællesskab.

Mens vi står på sidelinjen og kigger ud på de små linjemænd, der danner en mur for at beskytte quarterbacken, forklarer de, hvordan sporten giver plads til alle. Uanset om man er hurtig, stærk eller taktisk dygtig, er der en vigtig plads på banen, hvor hver spiller bidrager med noget og det skaber et naturligt sammenhold, hvor alle føler sig værdsatte.

– Det bedste ved at være med i Stingers er, at vi er så gode venner. Der er aldrig nogen, der bliver sure. Vi er bare tætte hele tiden, siger Mikkel, og fortæller om det bedste minde han har med klubben:

– Det bedste minde var nok, da vi havde en overnatning på en skole. Vi var der i to dage, spillede, hyggede os, spiste popcorn og så film. Det var sjovt og hyggeligt.

Han fortæller også, hvordan hans far, der selv er træner på holdet, har lært ham vigtigheden af at være en god holdkammerat:

– Min far siger altid, at det er lige meget, hvor god du er til sporten, hvis du ikke er en god holdkammerat. Det nytter ikke noget at være ligeglad med de andre i en holdsport. Man skal hjælpe hinanden.

Nomineret blandt de bedste

Ud af 140 indstillede unge på landsplan er Mikkel én af tre finalister. Prisen uddeles 4. januar 2024 ved det store Sport 2024 i Herning, hvor vinderen modtager 50.000 kroner til en oplevelse for holdet. De to andre finalister, Jana Uqqar fra Kolding Taekwondo Klub og Silas Junker fra HOG Fodbold i Favrskov, er også kendt for deres ekstraordinære holdånd.

– Jeg synes, det er fedt, at klubben får opmærksomhed. Vi er ikke den største klub, så det betyder meget, når nogen lægger mærke til os, siger Mikkel.

Når vi spørger, hvad han vil gøre, hvis han vinder, tøver han ikke:

– Jeg vil sige tak til mine holdkammerater, for det handler ikke kun om mig – det handler om hele holdet. Og så vil jeg bruge nogle af pengene på noget sjovt for holdet, som at køre gokart eller tage til Djurs Sommerland.

På en mudret bane, midt i regn og grin, står den ikke så høje Mikkel og råber opmuntrende til sine holdkammerater. Han fortæller med et smil, hvordan det betyder noget, at nogen lægger mærke til deres indsats:

– Det viser, at selv en lille klub kan være stor som et sammenhold.

Bedre barselsrettigheder for forældre til for tidligt fødte børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvert år fødes 115 børn for tidligt i Region Syddanmark, og nu er der hjælp på vej til de forældre, der står i denne sårbare situation. De nuværende regler har betydet, at forældre kunne miste en del af deres barsel på grund af langvarige hospitalsindlæggelser eller hjemmebehandling. Det bliver nu ændret, så barslen kan forlænges uden loft, og hjemmebehandling vil fremover tælle med som grundlag for at forlænge perioden.

Den nuværende ordning har ofte skabt usikkerhed for forældre, som har været nødt til at balancere deres barns behandling med barselsregler, der ikke gav fleksibilitet til familier i særligt udsatte situationer. Med de nye regler får forældre mere tid til at fokusere på deres barns trivsel uden at miste værdifuld tid til behandling og pleje.

For SF har det været et vigtigt punkt under finanslovsforhandlingerne. Ifølge folketingsmedlem Karina Lorentzen har partiet arbejdet målrettet på at få problemet løst:

– Forældre i denne situation skal kunne fokusere på deres barns trivsel uden at bekymre sig om rigide regler. Den ro er helt afgørende, og med finansloven sikrer vi en tryg start for disse familier, siger hun. Lorentzen understreger samtidig, at det har været nødvendigt at handle hurtigt for at kunne hjælpe flest mulige familier.

Sagen har også været drevet frem af et borgerforslag, som har sat fokus på emnet. Pernille Louise Rohrberg Kudsk og Olivia Toftegaard Eriksen, der står bag forslaget, har arbejdet for at skabe opmærksomhed om, hvor belastende de nuværende regler har været for forældre til for tidligt fødte børn.

De nye regler skal fjerne loftet for barselsforlængelse, så forældre ikke længere risikerer at miste en del af deres barsel på grund af langvarige indlæggelser eller valg af hjemmebehandling. Karina Lorentzen kalder det en nødvendighed:

– Det er vildt, at denne mangel på fleksibilitet har eksisteret så længe. Det er familier, der har mest brug for støtte og ro, som er blevet ramt. Derfor er det på høje tid, at vi får gjort op med det.

I 2023 blev der født 615 børn enten ekstremt for tidligt eller meget for tidligt, hvilket betyder før uge 32. Region Syddanmark havde 115 af disse fødsler, mens Region Hovedstaden toppede med 245. De nye regler vil sikre, at forældre til for tidligt fødte i hele landet får den nødvendige støtte og fleksibilitet til at håndtere en udfordrende start på livet med deres børn.

Med ændringen er der taget et vigtigt skridt for at sikre, at forældre i særligt sårbare situationer får en tryg og fleksibel barselsordning, der matcher deres behov.

Når regler bliver til tyranni

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den nuværende generation har gennemlevet en sand eksplosion i antallet af regler, det omkringliggende samfund kræver, at den enkelte borger eller virksomhed skal efterleve. Det var et af hovedemnerne under forrige valgkamp, men desværre er det ikke blevet til ret meget, når det gælder om at få fjernet regel tyranniet.

I løbet af 1960erne udviklede det socialistiske flertal i Danmark velfærdsstaten. Der kom i løbet af få årtier en markant forøgelse af offentlige medarbejdere, hvoraf de administrative stillinger, blev de mest skelsættende. I takt med indførslen af bistandslov, pensionsordninger, boligstøtte og socialt boligbyggeri, øgede man behovet for offentlig sagsbehandling mange gange. Men indførte også flere former for beskatninger og afgifter, der blandt andet skulle finansiere de mange nye ordninger. Som en bivirkning heraf begyndte embedsapparatet at etablere forskellige former for kontrol og regelsæt indenfor mange områder. Lovgivningen er præget af denne gradvise tilpasning, hvor ikke mindst vejledningerne til lovene er spækket med alsidige krav om stort og småt. Der er i dag så mange regler, at ingen kan overskue dem. Ofte kræver det studier, selv for jurister.

Derfor er det intet under, at danskerne er meget trætte af kontrolsamfundet. For det er en tommelfingerregel, at eliten (politikerne og embedsapparatet) i stat, kommuner og regioner tager borgerne for givet. Man kan praktisk talt ikke modtage en skrivelse fra det offentlige, der ikke er spækket med regler eller trusler. Mulighederne for at lave endda store indgreb mod borgerne er voldsomme. Ofte uden nogen som helst form for reel mulighed for retsprøvelse. Skøn efter skøn, vurdering efter vurdering, lader os allesammen forstå, at vi kun en et lille tandhjul i den store maskine. At embedsfolkene samtidig har forgyldt sig selv via urimelige ansættelsesforhold, hvor de praktisk talt kan begå alle former for fejl uden konsekvenser, har skabt et teknokrati, der er både antidemokratisk og usammenhængende.

Interessen for demokratiet ligger på et lille sted for mange danskere. Deltagelsen i det politiske arbejde er meget sparsomt, og partierne har svært ved at hverve og fastholde medlemmer. Er det fordi, mange har opgivet troen på, at det kan betale sig at mene noget? Ofte præsenteres vi for nye regler som nødvendighedens politik. Som om der ikke er alternativer. Det er trist. Man burde fremme debat og indsigt. Problemet er, at mange i den herskende klasse godt ved, at det de vil, er umådeligt upopulært blandt mange borgere. Så hellere lade være med at spørge.

Er det populært med supersygehuse, hvor folk skal rejse langt? Eller tilsvarende at fjerne lokale skadestuer, lægevagt og andre sundhedstilbud? Kunne man vinde en folkeafstemning om det? Men hvorfor er det så sket? Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på afgørende beslutninger, der bliver indført af bagdøren og via teknokratiske nødvendigheder. Skolereformen er et andet eksempel. Politireformen også. Kort sagt er vi alt for styret af embedsfolkenes tanker og ønsker, og alt for lidt af borgernes reelle behov. Opgøret med embedsapparatet har dog lange udsigter, for politikerne og embedsfolkene kommer ofte fra de samme uddannelser, med den samme baggrund og de samme interesser.

Det er ikke godt.

Vi har set med skolereformen for knap et årti siden, hvordan samfundet har forsøgt at tage forældreansvaret fra forældrene. Resultaterne af reformen har været katastrofale. Senest vil man til at bestemme, hvilken mad, børnene skal spises. Vejen til helvedet er brolagt med gode intentioner. Men sagen er den, at vi allesammen er forskellige. Nogle mennesker elsker regler, og de trives enormt godt i at få besked om, hvor de skal stå og hvornår. Andre er selvstændige og ønsker så lidt indblanding som muligt. Men uanset hvad, så skal dem med reglerne huske på, at de dybest set griber ind i den personlige frihed, hver eneste gang de indfører en regel, der skal gælde andre mennesker. Og det er måske fint, når reglerne er nogle, man selv kan lide. Men hvis det nu var regler, man ikke kunne lide, var det måske anderledes.

Derfor bør man stræbe efter et samfund, hvor der er så få regler og så meget frihed, som overhovedet muligt. Men også fordi at hver eneste regel betyder, at der skal afsættes skattekroner til at administrere og kontrollere reglerne. Det dræner energien og initivet hos borgere og virksomheder, men så sandelig også hos de mange offentlige ansatte, der ikke sidder med administration men rigtig arbejde hos borgerne. Læger skriger eksempelvis efter færre regler. Eksemplerne er mange. Og spørgsmålet er, om vi efterhånden ikke er nået dertil, hvor reglerne i Danmark er blevet til det rene tyranni.

Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling

Af
Andreas Andreassen
-
0

I går præsenterede regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finansloven for 2025, hvor genindførelsen af håndværkerfradraget blev et af de mest markante punkter. Aftalen indeholder flere tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker, samtidig med at der investeres i grøn omstilling og velfærd.

Grøn udgave af håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget blev genindført i en grøn udgave, der blandt andet skal hjælpe danskerne med at klimasikre deres hjem og energirenovere. Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtrykte tilfredshed med aftalen:

– Vi har hele tiden ment, at det var en fejl at afskaffe håndværkerfradraget. Nu genindfører vi det i en grøn udgave, som gør det nemmere at forberede boliger på det vildere og Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling vejr, som fremtiden bringer. Samtidig har vi hævet servicefradraget, så familier kan få hjælp til opgaver som snerydning og børnepasning.

Servicefradraget blev hævet fra 11.900 kr. til 17.500 kr., hvilket skal gøre det lettere for danskerne at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen.

Historisk løft til kommuner og sundhed

Finansminister Nicolai Wammen fremhævede vigtigheden af velfærdsinvesteringerne i finansloven:

– Vi prioriterer de områder, som har størst betydning for danskerne: velfærd, grøn omstilling og tryghed. Derfor afsætter vi historisk mange penge til kommunal velfærd og til at rense vores fjorde og indre farvande.

Der blev samtidig bygget videre på forårets aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrede de største løft i servicerammen og sundhedsdriften i mere end et årti.

Øget fokus på uddannelse

Finansloven prioriterede også uddannelsesområdet, blandt andet gennem støtte til gymnasier, videregående uddannelser og en national forsøgsordning med skolemad. Økonomiminister Stephanie Lose udtalte:

– Vi gør det billigere at være dansker og investerer samtidig massivt i vores fælles velfærd. Verden omkring os ændrer sig, og vi skaber varige forandringer, så Danmark bliver bedre rustet til fremtiden.

Den grønne trepartsaftale, der skal sikre mere natur og renere vandmiljøer, blev også en del af finansloven, som regeringen og aftalepartierne forhandlede på plads.

Mette Frederiksen modtager historisk orden

Af
Andreas Andreassen
-
0

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået en særlig anerkendelse af kongehuset. På Amalienborg modtog hun fredag Dannebrogordenens Kommandørkors af 1. grad, som hun delte på sin Instagram-profil med en reflekterende tekst om betydningen af ordenen og kongehusets rolle i Danmark.

En historisk udnævnelse

Det er første gang, at en socialdemokratisk statsminister modtager denne orden, hvilket Mette Frederiksen beskriver som en ære. I sin opdatering skriver hun:

– Jeg har aldrig lagt skjul på min store respekt for Dronning Margrethes indsats. Og for Kongehusets arbejde for Danmark.

Statsministeren fremhæver desuden, hvordan Danmarks historie og stærke traditioner binder danskerne tættere sammen, især i en tid præget af uro og forandringer. Hun peger på kongehusets vigtige rolle som en del af dansk kulturarv og et samlingspunkt for befolkningen.

Et stærkt symbol på dansk sammenhængskraft

Mette Frederiksen ser Kongehuset som en vigtig institution, der styrker forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid. I sin tekst nævner hun både respekten for Dannebrog og korsets symbolik som centrale elementer, der understøtter den danske identitet.

Ordenen, som hun modtog, er en af de højeste hædersbevisninger i Danmark og gives til personer, der har ydet en særlig indsats for landet. Modtagelsen af ordenen understreger statsministerens tætte forhold til kongehuset, som hun gentagne gange har udtrykt beundring for.

En begivenhedsrig uge

Modtagelsen af Kommandørkorset markerer afslutningen på en travl uge for statsministeren. I opdateringen nævner hun, at hun ser frem til at møde danskerne i Aalborg lørdag, hvor hun og hendes socialdemokratiske kollegaer vil være på gaden for at tale med borgerne.

Med ordenen i hånden og blikket rettet mod weekenden afslutter Mette Frederiksen sin besked med et ønske om en god weekend til alle sine følgere.

Vinterkulde udfordrer vejene lidt endnu

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vejdirektoratet advarer mod sne- og isglatte veje i hele landet, da vintervejret fortsætter med at sætte sit præg på weekenden, men om lidt sættes det kolde vejr på pause.

Den arktiske kulde, som har domineret ugen, har givet snebyger og udbredt nattefrost, og mange trafikanter har allerede mærket vinterens konsekvenser med isskrabere og vejhjælp i højt gear.

Fredag aften nåede temperaturerne helt ned til minus 10 grader i Midtjylland, og flere steder har glatte veje og store snemængder gjort kørselsforholdene vanskelige. Trafikanter opfordres derfor til at holde sig orienteret om vejr- og trafiksituationen og tilpasse farten efter forholdene.

Lørdag byder dog på en lille pause i vinterkulden med gode solchancer, kun afbrudt af enkelte sne- og sludbyger. Den vestlige vind bliver frisk og kan ved kysterne nå hård styrke, men det klare vejr giver mulighed for en flot dag udendørs – dog stadig med vanter og hue som faste følgesvende.

Markant vejrskifte på vej

Allerede lørdag aften begynder vejret at ændre karakter. Et stort frontsystem trækker op fra syd og bringer både regn og betydeligt lunere luft med sig. Nattemperaturerne stiger hurtigt, og søndag ventes dagtemperaturer på op til 14 grader flere steder i landet – et skift på op mod 20 grader sammenlignet med ugens nattefrost. Lokalt kan nedbøren dog starte som slud, inden den varme luft får overtaget.

Den usædvanlige temperaturstigning skyldes et dybt stormlavtryk, der udvikler sig vest for De Britiske Øer. Dette system sender lun luft fra det nordvestlige Afrika og den Iberiske Halvø op mod Danmark, hvilket giver en følelse af efterår midt i vinterens begyndelse.

Stormfuld afslutning på Færøerne

Mens Danmark får en smagsprøve på lunt vejr, bliver Færøerne ramt af lavtrykkets kraftige vinde. Her ventes middelvind af stormstyrke og vindstød op til orkanstyrke natten til søndag og søndag formiddag, hvilket kan give lokale udfordringer.

Trafikken under pres

De store temperaturskift betyder, at trafikanter skal være opmærksomme på skiftende vejforhold. Sne- og isglatte veje kan stadig være et problem i starten af weekenden, mens regn og lunere temperaturer natten til søndag kan føre til våd og glat asfalt. Bilister anbefales at planlægge deres rejser grundigt og være ekstra forsigtige på vejene.

Det kommende varmeskifte markerer en overgang fra vinterlige forhold til en mere efterårsagtig vejrtype, men også med risiko for kraftige vinde og perioder med regn, som kan præge starten af den kommende uge.

Kilde: DMI / Trafikken.dk

Flere midler til ungdomsuddannelser i Trekantområdet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I finanslovsaftalen for 2025 har SF skaffet 190 millioner kroner ekstra til ungdomsuddannelserne. Det fortæller Karina Lorentzen til Syd AVISEN.

Ifølge landdistriktsordfører Karina Lorentzen betyder det, at flere gymnasier slipper for at skulle gennemføre betydelige besparelser, som ellers var lagt op til i regeringens oprindelige taxameterreform. Aftalen tilgodeser særligt de mest trængte landgymnasier, som nu får bedre mulighed for at bevare et bæredygtigt økonomisk fundament.

– Regeringens reform gik hårdt ud over mange ungdomsuddannelser, især i Trekantområdet. SF har sikret flere penge, og det betyder, at vi har kunnet afbøde besparelserne for nogle og samtidig give lidt ekstra til de mest trængte gymnasier. Det redder ikke alt, men det er et vigtigt skridt, siger Karina Lorentzen.

I Sydjylland har aftalen haft stor betydning for flere skoler. Blandt dem er Rybners, der i stedet for en besparelse på 600.000 kroner nu står med et økonomisk overskud på 700.000 kroner.

Syddansk Erhvervsskole, der oprindeligt skulle spare 400.000 kroner, får med aftalen 2,5 millioner kroner ekstra. Kolding Gymnasium modtager ligeledes en million kroner, hvilket næsten dækker det beløb, de ellers skulle have sparet.

Rosborg Gymnasium & HF i Vejle, som stod til at miste 4,2 millioner kroner, skal nu spare 1,9 millioner kroner.

SF fremhæver også, at aftalen har betydet, at Tørring Gymnasium nu modtager en halv million kroner, som de oprindeligt ikke var tilgodeset med, mens Sønderborg Statsskole og Alssundgymnasiet begge har fået tilført ekstra midler, der forbedrer deres økonomiske situation.

– Vi ved, hvor vigtige landgymnasierne er for de unge og deres lokalsamfund. Derfor er vi stolte af, at vi med finansloven har skabt bedre rammer for uddannelsesstederne, så de fortsat kan tilbyde god undervisning og stærke fællesskaber, siger Karina Lorentzen.

SF understreger, at de ekstra midler er en vigtig del af finansloven, som skal sikre, at ungdomsuddannelserne i hele landet får mulighed for at bevare deres kvalitet og tiltrækningskraft, også i de små og udfordrede områder.

Biomasse vil fortsat spille en afgørende rolle

Af
Andreas Andreassen
-
0

Biomasse og grøn omstilling er blevet centrale emner i debatten om fremtidens energiløsninger i Trekantområdet. En udmelding fra EWII om en gradvis udfasning af biomasse som energikilde har sat gang i diskussioner om varmeforsyning, priser og forsyningssikkerhed i de fire ejerkommuner bag TVIS: Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle.

Borgmestrene Christian Bro fra Fredericia, Knud Erik Langhoff fra Kolding, Johannes Lundsfryd Jensen fra Middelfart og Jens Ejner Christensen fra Vejle står sammen om en fælles vision for energiområdet. I et fælles svar til SYD AVISEN understreger de, at Trekantområdet fortsat har en stærk position som en national drivkraft inden for grøn omstilling. Samtidig anerkender de, at fremtidens energiløsninger kræver omhyggelig planlægning og samarbejde.

De fire kommuner har i årtier arbejdet tæt sammen om energispørgsmål og deler et ejerskab af varmedistributionsselskabet TVIS. Med de aktuelle udfordringer på biomasseområdet er der dog behov for en strategisk tilgang til at sikre en balanceret udvikling.

– De fire kommuner Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle har arbejdet tæt sammen om energi i fem årtier – siden 1983 – i form af vores fælles ejerskab af varmedistributionsselskabet TVIS. Derudover arbejder kommunerne tæt sammen om en fælles energiplan, da vi er fælles om ikke bare fjernvarme – men også vand, elektricitet og anden energi, lyder det fra borgmestrene.

De peger på, at biomasse fortsat vil spille en vigtig rolle i de kommende år, samtidig med at nye teknologier som Power-to-X kan bidrage til at finde løsninger, der understøtter den grønne omstilling.

– Senest er alle kommuner i Trekantområdet gået sammen om at binde de mange ender sammen, som på langt sigt skal gøre området til en central spiller på grøn energi, og som skal sikre borgere og virksomheder billig energi. En del af vores fælles varmegrundlag er biomasse på Skærbækværket. Biomasse er til stadig diskussion, men det er vores fælles holdning, at bæredygtig biomasse også de kommende mange år vil være en del af vores energisystem – og også en del af den bredere grønne omstilling af erhvervslivet i Trekantområdet i form af Power-to-X.

Borgmestre: EWII’s udmelding kan udfordre lave varmepriser i Trekantområdet

Borgmestrene understreger, at biomasse lige nu sikrer lave varmepriser for områdets borgere og virksomheder. En udfasning kan påvirke prisen, men forsyningssikkerheden vurderes at kunne opretholdes med andre løsninger.

– Varme produceret med flis på Skærbækværket er en del af et samlet system, der skaber billig varme for borgere og virksomheder i Trekantområdet. Hvis biomasse skal udfases, kan man godt forestille sig, at det kommer til at påvirke varmeprisen. Fx kan det i dag være svært at få økonomi i at få overskudsvarmeprojekter ind på TVIS-nettet, da prisen for overskudsvarme skal konkurrere med/matche prisen for varme fra Skærbækværket. Forsyningssikkerheden burde på sigt kunne sikres ved planlægning for og etablering af andre varmeproduktionsanlæg – fx baseret på overskudsvarme og el.

De fire borgmestre betragter den grønne omstilling som en mulighed for at fastholde Trekantområdets styrkeposition som et kraftcenter for innovation og bæredygtighed. Udmeldingen fra EWII har givet anledning til refleksioner om områdets fremtidige energistrategi, men der er enighed om, at Trekantområdet har et godt fundament for at håndtere udfordringerne.

– Den grønne omstilling vil påvirke arbejdspladser og uddannelsesinitiativer (fordi de vil ændres), men vi har et godt udgangspunkt i Trekantområdet – både for produktion til den grønne omstilling, for at sikre de rigtige uddannelser og kompetencer til virksomhederne – og for bosætning.

Borgmestre efterlyser nuancer i debatten om fremtidens energi

Som afslutning opfordrer borgmestrene til, at diskussionerne om fremtidens energi baseres på et bredere grundlag, der tager højde for både klima, økonomi og borgernes behov.

– Vi skal passe på med ikke at lade os styre alene af nogle enkelte markante udmeldinger. Kommunerne bør have en rolle i at finde en løsning – fx ved at få belyst flere løsninger og give et mere nuanceret billede af mulighederne, fordele/ulemper og konsekvenser, så der findes en balanceret løsning. Det er altid en kommunal opgave at finde balancen herunder også med henvisning til kommunernes arbejde med bæredygtighed og de 17 verdensmål, lyder det fra borgmestrene.

Med et stærkt samarbejde og en fælles strategisk tilgang er Trekantområdet klar til at navigere gennem udfordringerne og udnytte potentialet i fremtidens energiløsninger.

EWII-direktør svarer på kritik af biomasseudfasning

Danmark møder Portugal i Nations League

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark står over for en stor udfordring i deres jagt på en plads i semifinalen i Nations League. Ved fredagens lodtrækning blev det afsløret, at det danske herrelandshold skal op imod Portugal i kvartfinalen – en kamp, der allerede nu skaber forventning og spænding.

Op til lodtrækningen havde både fans og eksperter diskuteret de mulige modstandere, men det bliver altså Portugal, der venter for Danmark, når kvartfinalen skal spilles i marts næste år. Opgøret bliver en afgørende test for Brian Riemers mandskab, som skal præstere på højt niveau for at holde drømmen om en semifinaleplads i live.

Kampen mod Portugal vil finde sted på portugisisk grund, hvilket betyder, at Danmark ikke blot skal håndtere en stærk modstander, men også de portugisiske fans og deres intense opbakning. Portugal, der er kendt for sin offensive spillestil og en stjernespækket trup, bliver uden tvivl en hård nød at knække for de danske drenge.

For det danske landshold er Nations League en chance for at måle sig mod nogle af Europas bedste hold, og en eventuel sejr over Portugal vil være et markant skridt fremad. Kampen bliver derfor ikke bare en kvartfinale, men også en mulighed for at vise, at Danmark kan bide skeer med de allerstørste på den internationale scene.

1...106107108...207Side 107 af 207