6.4 C
Copenhagen
søndag 22. december 2024

Schulstad flytter en del af distributionen fra Pandrup til Vejle

0

For at styrke vores konkurrenceevne, fremtidssikre virksomheden og sikre virksomhedens arbejdspladser flytter vi ordrepluk i distributionen fra Pandrup til vores terminal i Vejle.

Der er i dag over 40 ansatte i ordre-pluk i distributionen i Pandrup. Alle fuldtidsansatte vil blive tilbudt fortsat ansættelse i andre dele af virksomheden, hvis de ønsker det.

– Det er vores håb, at flest mulige medarbejdere vælger at blive i virksomheden enten i andre afdelinger i Pandrup eller på vores øvrige lokationer siger Lantmännen Schulstads administrerende direktør Pernille Bang-Löwgren.

Ordre-pluk i distributionen flytter med udgangen af februar 2024. Brød skal herefter butikspakkes og køres fra Vejle terminal.

– Det er nødvendigt at samle ordre-pluk på vores to terminaler i Avedøre og i Vejle for at sikre vores konkurrenceevne og fremtidssikre vores virksomhed. Vi flytter udelukkende ordrepluk, fordi der er store økonomiske og operationelle fordele ved at effektivisere og samle distributionen. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi er og har været meget glade for vores dygtige medarbejdere i Pandrup distribution og kvaliteten af deres arbejde, tilføjer Pernille Bang-Löwgren.

Forhandlinger mellem medarbejderrepræsentanter og ledelsen med henblik på en for begge parter tilfredsstillende løsning er tilendebragt. Der er aftalt udvidet aftrædelses- og kompensationsordninger for de berørte medarbejdere.

Prisen for at hæve dagpenge er lavere end politikerne tror

0

Finansministeriet overvurderer prisen for at hæve dagpengene, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den økonomiske tænketank har lavet en rekonstruktion af den økonomiske model, Dagpengemodellen, som embedsværket på Slotsholmen bruger til at beregne konsekvenserne af at ændre i dagpengene. Prisen for at hæve dagpengene overvurderes med mellem 20 og 60 procent.

Regner Finansministeriet rigtigt? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har rekonstrueret Dagpengemodellen og det datagrundlag, som den bygger på. Gennemgangen viser, at der er store usikkerheder i modellen.

Der er store usikkerheder i den økonomiske model, Dagpengemodellen, som Finansministeriet bruger til at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af ændringer i dagpenge. Det kan have store politiske konsekvenser på dagpengeområdet.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den økonomiske tænketank har lavet en rekonstruktion af Dagpengemodellen og det datagrundlag, som den bygger på.

Analysen viser, at når Finansministeriet beregner prisen på ændringer i dagpengereglerne, så overvurderer ministeriet dagpengeændringens effekt på de offentlige finanser med mellem 20 og 60 procent. Samtidig bliver dagpengereformers arbejdsudbudseffekt overvurderet med mellem 30 og 70 procent.

Det skyldes, at ledige og beskæftigede reagerer mindre på dagpengeændringer, end Finansministeriet antager.

Finansministeriets antagelser om de lediges reaktion bygger på data fra årene omkring dagpengereformen i 2010, men ministeriet mangler at tage højde for, hvordan krisepolitikken påvirkede arbejdsmarkedet i de år. Derfor får Finansministeriet for høj en effekt. Og faktisk bygger Finansministeriets antagelser om beskæftigedes reaktion slet ikke på data og er 9-10 gange højere, end hvad forskningsempirien på området tilsiger.

Derfor vil modellen altid vise, at ledige kommer hurtigere i job ved forringelser i dagpengene, og at flere beskæftigede vil gå fra job til ledighed, hvis dagpengesatsen sættes op, end der er empirisk belæg for.

– Finansministeriets dagpengemodel rammer temmelig langt ved siden af. Ministeriet overvurderer simpelthen prisen for, hvad det koster at lave en dagpengeændring. Det betyder, at modellen får politiske forslag om at hæve dagpengene til at fremstå dyrere, end de faktisk er, siger Michael Rosholm, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og professor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet – blandt andet med speciale i estimationer af adfærdseffekter blandt ledige. Rosholm var også medlem af Dagpengekommissionen, der kom med anbefalinger til et nyt dagpengesystem i 2015.

– Når prisen på et politisk forslag fremstår dyrere, end det er, har forslaget sværere ved at blive gennemført rent politisk. Politikere skal jo finde tilsvarende flere penge til at finansiere forslaget. Det er det, der er praksis på dagpengeområdet og har været det, lige siden Finansministeriet tog Dagpengemodellen i brug i 2015, siger Michael Rosholm.

Når Finansministeriet beregner udgiften ved dagpengeforbedringer, er der især to typer adfærdseffekter. Den ene kaldes afgangseffekten. Den anden kaldes tilgangseffekten.

Afgangseffekten er den effekt, at dagpengeforringelser får ledige til at søge jobs mere ihærdigt – så de afgår fra ledighed. Finansministeriet regner med, at ledige reagerer på dagpengeudløb halvandet år, før den to-årige ret til dagpenge udløber. AE’s estimationer viser, at det er mere korrekt at regne med tre-fire måneder.

Tilgangseffekten er den effekt, at lavere dagpenge får folk i arbejde til i højere grad at forsøge at forblive i arbejde – og dermed ikke tilgå ledighed. Men AE’s litteraturgennemgang i analysen peger på, at Finansministeriets tilgangseffekt er 9-10 gange større end forskningsempirien peger på.

– Det er et virkelig et solidt stykke arbejde, økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført her. Man rekonstruerer ikke bare lige en økonomisk model som Dagpengemodellen, siger Michael Rosholm.

Analysens hovedkonklusioner

Finansministeriet bruger Dagpengemodellen til at beregne beskæftigelses- og provenueffekter af ændrede dagpengeregler. Modellen bygger blandt andet på estimater af, hvor meget hurtigere ledige kom i job efter dagpengereformen i 2010.
Ifølge Finansministeriets estimater får udsigten til lavere ydelser de ledige til at ændre adfærd allerede halvandet år, før deres ydelse bliver sat ned. AE har undersøgt estimaterne og finder, at de ikke er renset for en række forhold, der påvirkede arbejdsmarkedet i årene omkring dagpengereformen. Når man renser for de forhold, falder effekten, så de ledige først reagerer omkring tre-fire måneder før en ydelsesnedgang.
Ifølge Finansministeriet får en dagpengeforringelse også de beskæftigede til i højere grad at forblive i job. Der er kun en beskeden evidens for en sådan effekt. Den evidens, der er, peger på en tilgangseffekt, der er 9-10 gange lavere end Dagpengemodellens.
AE’s beregninger tyder på, at Dagpengemodellen alt i alt kan overvurdere beskæftigelses- og provenueffekten af højere dagpenge med 20-70 pct. Dermed får Dagpengemodellen politikforslag om at hæve dagpengene til at fremstå dyrere, end de er.

Nordic Waste vil lave uvildig undersøgelse

0

Nordic Waste, der er ejet af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart, har iværksat en uvildig undersøgelse for at finde årsagen til det nylige jordskred. Dette initiativ kommer ikke fra Randers Kommune, selvom flere byrådsmedlemmer har efterlyst en sådan undersøgelse, men derimod fra virksomheden selv.

Virksomheden bekræfter dette i en pressemeddelelse mandag eftermiddag, med intentionen om at klarlægge, hvordan jordskreddet kunne ske. Nordic Waste, som primært ejes af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, fik nye medejere for cirka to år siden, der overtog 76,5 procent af aktierne. Disse nye medejere mener, at de har gjort deres hjemmearbejde grundigt ved overtagelsen, inklusive at få foretaget geologiske undersøgelser af stedet af en velrenommeret miljørådgivningsvirksomhed. Ingen af disse undersøgelser indikerede de problemer, vi ser i dag.

Virksomheden understreger også, at de i samme periode tegnede en miljøforsikring uden særlige forbehold, som også dækker potentielle, historiske forhold.

– Det er virksomhedens klare opfattelse, at der er blevet gjort en kæmpe indsats for at sikre, at alle potentielt risikable forhold er overvejet inden opkøbet, skriver Nordic Waste.

De tilføjer, at der i perioden 2019-2023 har været 23 uanmeldte kontrolbesøg uden bemærkninger til deres drift, og at virksomheden har fået fornyet sin miljøgodkendelse samt godkendelse til udvidelse af pladsen.

Undersøgelsen sigter mod at give svar på de udfordringer og risici, som jordskreddet har rejst, og demonstrerer virksomhedens forpligtelse til miljøsikkerhed og ansvarlig drift.

Video viser øjeblikket inden Kongen mødte folket

0
Kong Frederik. Foto: Dennis Stenild.

Kongehuset har offentliggjort en video på Instagram, der skildrer øjeblikkene lige før kongen viser sig på balkonen. Videoen fanger en tydeligt bevæget konge, der tager et dybt indånding netop før han træder ud på balkonen ved Christiansborg Slot. I samme video ses prins Joachim i sin uniform, stående og iagttager sin bror på balkonen.

Hans Majestæt Kong Frederik 10. udnævnt til admiral og firestjernet general

0
Foto: Hasse Nielsen.

Senere i dag er Hans Majestæt Kong Frederik 10. blevet proklameret som Danmarks Konge. I anledning af tronskiftet er Kongen blevet udnævnt til firestjernet niveau, den højeste militære rang, som henholdsvis admiral i Søværnet, general i Hæren og general i Flyvevåbnet. 

Danmarks nye konge har bred militær erfaring fra Forsvaret, hvor Hans Majestæt har gennemført en række militære uddannelser og gjort tjeneste i hele kongeriget.

– Jeg er glad for, at den nye regent, Hans Majestæt Kong Frederik 10., er udnævnt til admiral og firestjernet general. Det er helt naturligt i forlængelse af den mangeårige nære tilknytning, som Kongen har til Forsvaret, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Kongens militære uddannelse begyndte i 1986 ved Den Kongelige Livgarde, og sidenhen har Kongen blandt andet gennemført specialoperationsuddannelsen ved frømandskorpset i 1995.

I 2000 deltog Kongen i “Ekspedition Sirius 2000”. En fire måneder og 2.795 kilometer lang slædeekspedition nord om Grønland.

Fra 2001 til 2002 gennemgik Kongen videreuddannelsestrin II for ledere ved Forsvarsakademiet. Kongen var i perioden 2002-2003 tjenestegørende ved Forsvarskommandoen og fra 2003 lærer ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

I april 2015 blev Kongen udnævnt til kontreadmiral i Søværnet og generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet.

– Forsvaret er stolt af, at Kongen har valgt at have den tætte tilknytning til Forsvaret, og at han har brugt meget tid på militær uddannelse. Det er tydeligt for alle, at Kongen har en særlig stjerne blandt soldaterne, siger forsvarschef Flemming Lentfer.

Kong Frederik: Forbundne, forpligtet for kongeriget Danmark

0
Foto: Kongehuset

I en følelsesladet og historisk tale til nationen har Kong Frederik 10. officielt påtaget sig rollen som Danmarks regent, efter sin mor, Dronning Margrethe den 2., der har regeret i over et halvt århundrede. Talen, der fandt sted på balkonen på Christiansborg Slot kl. 15:00, markerede begyndelsen på en ny æra i dansk kongehus.

– Min mor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2., har regeret Danmark i 52 år. Gennem et halvt århundrede er hun fulgt med tiden med vores fælles arv som afsæt, indledte Kong Frederik sin tale. Han hyldede sin mors bemærkelsesværdige regeringstid og udtrykte en dyb respekt for de værdier og traditioner, hun har ført videre.

Kongen udtrykte et stærkt ønske om at blive en samlende figur for hele nationen.

– Mit håb er at blive en samlende konge af i morgen. Det er en opgave, jeg har nærmet mig hele mit liv, sagde han. Denne udtalelse understreger hans forpligtelse til at fortsætte den kongelige tradition samtidig med, at han anerkender behovet for at forny og tilpasse rollen til moderne tiders udfordringer.

Foto: Dennis Stenild

Kong Frederik 10. understregede også vigtigheden af støtte fra hans nærmeste, herunder hans “elskede hustru” og familie. Han anerkendte også det danske folks rolle og betydningen af et stærkere fællesskab: – Jeg får brug for al den støtte, jeg kan få… Fremtiden går jeg i møde med visheden om, at jeg ikke står alene.

Talen sluttede med et løfte om dedikation og tjeneste, hvor han samtidig offentliggjorde valgsproget.

– Det er en gerning, jeg vil gøre mig umage med og bære gennem den tillid, jeg møder. Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.

Kong Frederiks tale er et vidnesbyrd om kontinuitet og fornyelse i det danske monarki. Med sin hyldest til fortiden og sit blik mod fremtiden er han klar til at føre Danmark ind i en ny æra med grace, styrke og en dyb forståelse af sit ansvar over for landet og dets folk.

Frederik 10. er nu Danmarks konge

0
Foto: Hasse Nielsen ©

Dronning Margrethe har underskrevet erklæringen om sin abdikation.

Tronskiftet er nu officielt: Kong Frederik 10. er regent over Kongeriget Danmark.

Det skete ved et statsråd kl. 14:00, hvor dronning Margrethe underskrev en erklæring om hendes abdikation.

Tilstede ved statsrådet, udover dronningen, var regeringens ministre og statsrådssekretæren, samt kong Frederik og kronprins Christian.

Tronskiftet er en meget formel ceremoni, der egentlig kun kræver en underskrift. Derfor betød dronningens underskrift på dokumentet, at en ny regent kunne udråbes.

Og det bliver han – Kong Frederik 10. – i dag kl. 15:00 på balkonen på Christiansborg Slot.

Her vil statsminister Mette Frederiksen (S) erklære tronskiftet og udråbe kongen.

Han vil derefter tale til riget og fremsige sit valgsprog.

En historisk æra slutter

0
H.M. Dronningens sidste offentlige audiens. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

I dag markerer en betydningsfuld dag i Danmarks historie. Efter fem årtier på tronen har Hendes Majestæt Dronningen annonceret sin abdikation. Dette historiske øjeblik vil finde sted i Statsrådssalen på Christiansborg Slot klokken 14.00, hvor Dronningen officielt vil underskrive sin abdikationserklæring.

Med valgsproget “Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke” har Dronningen været et symbol på stabilitet og kontinuitet for Danmark, Færøerne og Grønland. Hendes regeringstid har været præget af betydelige samfundsmæssige forandringer og har haft en dyb indflydelse på hele Kongeriget.

Christiansborg er klædt til lejligheden. (Foto: AVISEN)

Umiddelbart efter abdikationen, klokken 15.00, vil Kongeriget Danmarks nye konge blive proklameret. Dette vil ske fra Christiansborg Slot, hvor statsministeren vil introducere den nye monark. Dette øjeblik repræsenterer ikke blot en forandring i den kongelige arvefølge, men også begyndelsen på et nyt kapitel i landets historie.

Det forventes, at begivenheden vil blive fulgt af millioner, både indenlands og internationalt, idet en æra afsluttes og en ny begynder.

Heroiske Færøerne stjal overskrifterne

0

Færøerne er slutrundedebutanter, og tabte forventet til Slovenien, men de vandt håndboldhjerter med deres indsats. Få her overblikket over anden dagen ved EM i herrehåndbold.

Danmarks kamp mod Tjekkiet var en højdepunkt med en sikker dansk sejr på 23-14, efter en famlende start. Denne præstation ikke blot bekræftede Danmarks styrke, men også deres evne til at vende en usikker situation til deres fordel.

I en af de mest medrivende kampe stod Færøerne over for Slovenien. Trods at være slutrundedebutanter, kæmpede Færøerne heroisk og holdt trit med Slovenien indtil de sidste minutter, inden de tabte 32-29. Deres præstation var ikke blot beundringsværdig, men også et bevis på, at mindre hold kan udfordre de etablerede.

De øvrige kampe i turneringen bød på faovritsejre. Holland levede op til deres rolle som favoritter mod Georgien, og vandt 34-29, demonstrerende deres tekniske dygtighed og strategiske spil. Portugals sejr på 31-24 over Grækenland var et vidnesbyrd om deres vedholdenhed og taktiske forståelse. Norges overbevisende 32-21 sejr over Polen understregede deres styrke og position som en af de førende i turneringen. Sverige, der også er kendt for deres håndboldstyrke, viste deres klasse ved at besejre Bosnien-Hercegovina med 29-20.

Flere end fire ud af 10 voksne har oplevet drikkepres

0

For mange giver januar anledning til en pause fra de våde drikkevarer. Men det er lettere sagt end gjort at skrue ned for alkoholforbruget. For den danske alkoholkultur gør det svært at sige nej tak til alkohol, viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge undersøgelsen har flere end fire ud af 10 voksne danskere oplevet, at nogen har forsøgt at få dem til at drikke mere alkohol, end de har lyst til. Samtidig mener hver femte, at det er svært at være en del af sociale fællesskaber ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker. Hver femte af de adspurgte har desuden sagt nej til at deltage i et socialt arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol.

– Danmark er på mange måder alkoholblind, og vi opdager ikke, hvor stor en rolle alkohol spiller i sociale sammenhænge. Den kultur vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved og få flere til at reflektere over, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

En god grund til at sige nej tak
Det er ikke blot svært for mange at deltage i sociale fællesskaber, hvor alkoholen fylder. Det er også en udfordring for voksne danskere at finde accepterede grunde til at sige nej tak til alkohol.

Undersøgelsen viser, at kun 43 pct. af de adspurgte oplever, at ”jeg har ikke lyst” bliver accepteret som en god grund for ikke at drikke alkohol. Bilkørsel og graviditet bliver oplevet som de mest accepterede grunde for ikke at drikke alkohol, men selv i de tilfælde er man ikke sikret anerkendende forståelse. Kun omkring otte ud af 10 oplever, at bilkørsel og graviditet bliver accepteret som gode grunde til ikke at drikke alkohol.

– Det er absurd, at vi i Danmark har en kultur, hvor mange føler, de ikke kan sige nej tak til alkohol. Ikke engang med begrundelsen, at de simpelthen bare ikke har lyst. Det er en ekskluderende og usund kultur, som vi må få ændret, mener Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Kræft og alkohol
Alkohol er af Verdenssundhedsorganisationen WHO klassificeret som et stof, der med sikkerhed er kræftfremkaldende for mennesker. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man indtager.

Alkohol øger risikoen for mindst syv forskellige kræftformer, herunder brystkræft og tarmkræft, som er nogle af de hyppigste kræftformer i Danmark. Det spiller ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen for kræft er den samme.

Det er bedst at drikke så lidt som muligt, hvis man ønsker at mindske sin risiko for kræft. Men holder man sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger på højst 10 genstande om ugen, og højst 4 på samme dag, har man en lav risiko for at få alkoholrelateret kræft. Årligt får 1.100 danskere kræft som følge af alkohol. Det svarer til næsten 3 pct. af alle kræfttilfælde.