To udenlandske mænd blev mandag den 10. juni anholdt i forbindelse med et indbrudsforsøg. Tirsdag den 11. juni blev de begge idømt straksdomme ved Retten i Kolding.
Mandag den 10. juni omkring kl. 15.00 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud på en adresse i Jelling.
Anmelder, der bor på adressen, var ikke selv hjemme, men kunne via sin mobiltelefon se en person på den videoovervågning, som vedkommende har installeret i sit hjem.
Sydøstjyllands Politi sendte en patrulje og en hundepatrulje til stedet med det samme. Her fik politihunden hurtigt færten og fandt to mænd på en kornmark i nærheden. Kl. 15.20 kunne politiet anholde to udenlandske mænd på henholdsvis 48 år og 33 år.
De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør tidligere i dag ved Retten i Kolding, hvor de var sigtet for indbrudsforsøg. Begge mænd erkendte forholdet og modtog en straksdom på 30 dages ubetinget fængsel samt udvisning fra Danmark med indrejseforbud i fire år. Både den 48-årige og den 33-årige modtog dommen.
For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Michelle Jønsson.
Tirsdag 11. juni kl. 13.00 løftede Sundhedsstrukturkommissionen sløret for den længe ventede rapport med anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen. En rapport, som giver tre forslag til, hvordan sundhedsvæsenet fremover kan skrues sammen for at imødekomme og løse de udfordringer, der er på sundhedsområdet i dag.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) kvitterer for rapporten:
– Vi ser frem til at nærlæse rapporten og er spændte på at se, hvilke modeller for fremtidens sundhedsvæsen kommissionen er nået frem til. Det er vores oplevelse, at kommissionen har gjort et godt og solidt stykke arbejde, og det glæder os, at de har brugt tid på at komme ud på sygehuse, plejehjem mv. for at få input og blive inspireret af alle de gode indsatser, der allerede er i gang.
– Vi oplever at stå et godt sted her i Region Syddanmark, både når det gælder behandlingen på vores sygehuse, men også i vores samarbejde med kommuner og almen praksis. Men dermed ikke sagt, at tingene ikke kan blive bedre – så vi er naturligvis åbne over for forandringer, hvis de kan føre til en bedre måde at drive sundhedsvæsenet på.
Regionsrådet forventes at godkende regionens høringssvar på et ekstraordinært møde 5 august 2024.
Der er lagt op til store forandringer i sundhedsvæsenet med de anbefalinger og forslag, som Sundhedsstrukturkommissionen i dag har præsenteret sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Kræftens Bekæmpelse roser kommissionens arbejde, og formand i foreningen, Helen Bernt Andersen, håber på politisk mod på Christiansborg:
– Med kommissionens anbefalinger har politikerne fået en unik mulighed for at gå nye veje og fremtidssikre sundhedsvæsenet, så det i højere grad indrettes efter patienternes forløb og behov. Det er så vigtigt, at de griber den, siger hun.
Sundhedsstrukturkommissionen foreslår tre hovedmodeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Set fra en kræftpatients perspektiv har alle modellerne både fordele og ulemper:
-Kr Øget centralisering kan være et godt greb, når det handler om at reducere ulighed i sundhed og sikre, at alle patienter får den rette behandling, uanset postnummer. Men der er også fordele ved at decentralisere, hvis det betyder, at systemet rykker tættere på den enkelte borger, siger Helen Bernt Andersen.
Tre modeller Sundhedsstrukturkommissionen lancerer desuden seks tværgående anbefalinger, som politikerne ifølge kommissionen bør handle på uanset, hvilken model, man kan blive enig om politisk.
De seks anbefalinger er den helt rigtige vej at gå for at skabe mere sammenhæng og reducere ulighed i sundhed, vurderer Helen Bernt Andersen efter første gennemlæsning af kommissionens rapport.
– Som helt almindelig borger kan man måske godt få en opfattelse af, at den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet ikke har den store betydning. Men det har den. Ikke mindst for det stigende antal mennesker i Danmark, som vil få og leve med kræft, siger Helen Bernt Andersen.
– En ambition fra kommissionen er at sikre, at alle i befolkningen har en praktiserende læge at gå til. Det kan vi kun bakke op om. I Danmark er den praktiserende læge ofte indgangen til sygehusvæsenet, og det vil i mange tilfælde være i almen praksis, at mistanken om kræft opstår. De praktiserende læger spiller derfor en helt central rolle i den tidlige opsporing af kræft, og de kan i langt højere grad end i dag være tovholder for patienterne gennem hele kræftforløbet, siger hun.
Hun roser Sundhedsstrukturkommissionen for at give bud på, hvordan der kan sikres privatpraktiserende speciallæger i udkantsområderne. I det hele taget har kommissionen gode forslag til, hvordan borgere i alle dele af landet kan få adgang til sundhedstilbud.
Forslaget om at ændre på organiseringen af psykiatriområdet, så somatik og psykiatri tænkes tættere sammen, giver ligeledes genklang i Kræftens Bekæmpelse. For det vil gavne borgere, der kæmper med både kræft og alvorlig psykisk sygdom.
Forebyggelse mangler Der er dog også ris til kommissionen: Forebyggelse fylder for lidt.
– Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men det kræver et helt andet fokus og en ambitiøs, national indsats med at sikre en sundere befolkning, hvor der f.eks. er færre rygere. Desværre lægger kommissionen slet ikke nok vægt på den vigtige del af sundhedsindsatsen i sine anbefalinger, siger Helen Bernt Andersen.
KL ser frem til at nærlæse Sundhedsstrukturkommissionens rapport, som nu endelig er landet. Der er gode takter i de tværgående anbefalinger, men der bliver brug for en grundig politisk drøftelse af, hvordan vi som samfund vil løse de udfordringer, vi står over for, når der kommer endnu flere ældre og kronikere.
De næste 10 år forventes der at komme over 150.000 flere ældre over 80 år. 1,4 mio. danskere har en kronisk sygdom, og hvert år konstateres i omegnen af 160.000 nye tilfælde. Det er dét, en sundhedsreform skal geare vores sundhedsvæsen til at kunne håndtere.
– Når vi hører kommissionen fremlægge rapporten, lyder det som om, der er mange gode tanker om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi bliver bekymrede, når vi ser nogle af modellerne, hvor vi har svært ved at se, at de bidrager til at løse problemerne, siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.
Kommissionen peger på 3 modeller for fremtidens sundhedsvæsen, som alle kredser om yderligere centralisering frem for at have fokus på at styrke de lokale sundhedstilbud tæt på borgerne – og til gavn for borgerne.
– Nu skal vi have nærlæst rapporten og anbefalingerne, men det virker som om, at Sundhedsstrukturkommissionens to første modeller har mere fokus på, hvordan vi sikrer, at sygehusene ikke braser sammen, end på hvordan borgerne får nogle gode, stærke og trygge sundhedstilbud tæt på der, hvor de bor. Det er en kommunalreform ad bagvejen, og dét er ikke den opgave, som kommissionen har fået stillet, siger Sisse Marie Welling og fortsætter:
– Hovedopgaven er at tænke klogt på det samlede sundhedsvæsens vegne, så behovet for sundhedsindsatser bliver så lille som muligt. Det er også det, danskerne har brug for. Der er ikke nogen mennesker, der kan lide at være syge. Men alle modeller i kommissionens færdige arbejde peger, som vi læser det, på mere centralisering, og bliver set gennem sygehusbriller. Vi savner et større fokus på, hvad der skal til for at styrke det nære sundhedsvæsen, så man ikke er afhængig af hospitalerne.
Ingen omstilling i sigte
Foruden de 3 modeller peger kommissionen også på 6 tværgående anbefalinger, som er uafhængige af, hvilken model man vælger. Ifølge Sisse Marie Welling er der positive takter blandt forslagene.
– Vi er nødt til i langt højere grad at sikre, at der er læger til danskerne i hele landet. Det kommer kommissionen med nogle fornuftige forslag til. Og det er også nødvendigt, at social- og sundhedsmedarbejderen og den kommunale sygeplejerske i højere grad kan trække på viden og hjælp fra specialistkompetencer fra sygehusene, når der er behov for det. Men det er langt fra nok, siger KL-udvalgsformanden og fortsætter:
– Vi savner en model eller anbefaling, der handler om at omstille den nuværende tankegang og flytte opgaver til det nære sundhedsvæsen. I kommunerne vil vi ikke drive sygehuse, men hvis vi skal sikre, at borgerne ikke skal den lange vej til sygehuset, er det nødvendigt at opbygge en kapacitet tæt på borgernes hjem, der kan tage sig af kontroller, blodprøver, sårbehandling osv. Så vi reelt får omstillet vores sundhedsvæsen, så det er gearet til den kolossale udfordring, vi kigger lige direkte ind i.
Forspild ikke chancen
Sisse Marie Welling er glad for, at Sundhedsstrukturkommissionens arbejde nu er fremlagt, og ser frem til de politiske drøftelser, der nu går i gang. Det er vigtigt, at en reform reelt omstiller vores sundhedsvæsen.
– Først og fremmest skal det nære sundhedsvæsen styrkes markant – både økonomisk og kapacitetsmæssigt. Dernæst bør et nationalt myndighedsniveau stå for at sikre, at alle danskere i hele landet har en læge. Så skal vi have få, robuste regioner, som holder sig til deres kerneopgave – at levere ensartet behandling af høj kvalitet på landets sygehuse i hele landet. Og endelig skal vi have skabt en samarbejdsstruktur omkring almen praksis, kommuner og regioner, hvor der samarbejdes tæt og træffes forpligtende beslutninger.
– Vi har lige nu en historisk chance for at investere og prioritere det nære, og vi vil på det kraftigste opfordre Christiansborg til ikke at centralisere yderligere. Det vil være på bekostning af borgerne og patienternes hverdag. Og det vil kun skabe et større pres på vores samlede sundhedsvæsen.
Rødderne er på Vestfyn, men Per Hunniche og Fredericia, ikke mindst Fredericia HK, hænger uløseligtsammen. Mandag den 17. juni fylder investeringsrådgiveren i Middelfart Sparekasse 60 år.
Hvis du en dag havner til en fest, hvor Per Hunniche er med, så overvej lige din deltagelse i konkurrencen: Hvem kan nævne flest primtal.
Du taber givetvis stort.
Investeringsrådgiveren fra Middelfart Sparekasse har nemlig noget med tal – en talnørd i den bedste forståelse – og derfor er han selvfølgelig også bevidst om, at han fylder 60 år mandag den 17. juni.
– Det har jeg det fint med, til gengæld tænkte jeg lidt over det, da jeg fyldte 50 år, for to gange 50 giver et tal med tre cifre og ikke kun to cifre, siger Per Hunniche, der har sin base i investeringsafdelingen i Vejle.
Optimismen var stor
Han lever dog fint med sin alder, og han holder sig vedvarende i form.
– Jeg holder mig i gang på en bund af gode værdier, og så omgiver jeg mig med mennesker, jeg holder af, fortæller han.
Han indledte sit arbejde med investeringer tilbage i 1988, og siden har tal og økonomi været omdrejningspunktet i et arbejdsliv som blandt andet bragte ham til forskellige pengeinstitutter og i en periode også til Fredericia Kommune, hvor han passede kommunens investeringer.
– Jeg begyndte på bagkant af børskrakket i 1987, og det gav optimisme samt stor tro på egne evner som investeringsrådgiver, siger han smilende og tilføjer hurtigt:
– Men det fandt nu hurtigt et mere naturligt leje.
Markedets op- og nedture har givet enorm læring til fødselaren samt en sund respekt.
De første år arbejdede han som aktiehandler med handel for professionelle investorer, men siden 1999 har han været en mere bred investeringsmand, der både rådgiver og på mandater passer kunders formuer inden for alle former for investeringer.
– Det er lidt som i sportens verden – god forberedelse er vigtig. Det bruger jeg i mit daglige arbejde, når jeg på kundernes vegne investerer, for chancerne for et fornuftigt resultat er alt andet lige større, hvis man forbereder sig godt.
Stoltheden vinder
Hvis man siger Per Hunniche, siger man automatisk også håndbold.
I mange år var han en fast del af bagkæden på det bedste hold i Fredericia HK, og man skulle ikke tage fejl af den ellers så pæne og høflige mand – på håndboldbanengjorde det ofte ondt at møde Per Hunniche.
– Fredericia HK betyder rigtig meget for mig, konstaterer han om den klub, han har været, og stadig er i, en stor og vigtig del af på både bestyrelsesniveau og som økonomichef.
Han var blandt andet med i genrejsningen af klubben efter konkursen i 2012, og godt 12 år senere var FHK-mandskabet for nylig marginaler fra at snuppe DM-titlen for snuden af storfavoritterne fra Aalborg.
– Det var ærgerligt, men det er også kæmpestort for os, at Fredericia igen er en del af toppen i dansk håndbold. Det skaber stolthed, lyder det fra fødselaren.
En særlig forbindelse til Fredericia, sådan betegner Anders Østergaard Frederik den III’s Laug og sin egen kærlighed til fæstningsbyen. I anledning af Frederik den III’s Laugs 35-års jubilæum har vi haft fornøjelsen af at interviewe Anders Østergaard, CEO for bunkervirksomheden Monjasa. Østergaard, som i 2015 blev kåret som Årets Frederik/Fæstningsdreng af lauget, deler sine tanker om Fredericia og betydningen af denne hæder.
– Fredericia har altid betydet utroligt meget for mig, og det vil det også gøre i fremtiden, siger Anders Østergaard med tydelig stolthed. Byen, med dens rige historie og stærke fællesskab, har haft en stor indflydelse på ham både personligt og professionelt. Østergaard understreger, hvordan byens unikke karakter og dens beboeres engagement har bidraget til hans udvikling og succes.
En ærefuld pris og varige minder
At modtage prisen som Årets Frederik/Fæstningsdreng i 2015 var en stor ære for Østergaard.
– Prisen bragte selvfølgelig kæmpe glæde og en masse positive følelser med sig. Og det er stadig tilfældet den dag i dag. Også takket være alle de mennesker, som deltog og gjorde det til en fantastisk traditionsrig oplevelse, som jeg aldrig vil glemme og altid værdsætte, fortæller han. Østergaard mindes tydeligt den varme modtagelse og den festlige atmosfære, der gjorde dagen uforglemmelig.
En smuk tradition i Frederik den III’s Laug
Østergaard er fuld af ros til Frederik den III’s Laug og de traditioner, de har skabt gennem årene.
– Jeg synes, det er en på alle måder givende og smuk tradition. Og det kan jeg ikke takke lauget og alle involverede parter nok for, siger han. Han understreger, hvordan lauget formår at bevare og styrke byens kulturelle arv gennem deres engagement og vedholdende indsats.
Fællesskab og lokal forankring
Frederik den III’s Laug har en særlig plads i Anders Østergaards hjerte. Hans ord vidner om den dybe taknemmelighed og respekt, han har for lauget og de traditioner, de opretholder. Som en markant figur i erhvervslivet er hans anerkendelse og deltagelse i disse lokale traditioner et stærkt signal om betydningen af fællesskab og lokal forankring. Traditioner og lokale fællesskaber kan skabe varige bånd og positive forandringer, ikke kun for enkeltpersoner, men for hele byer. Frederik den III’s Laugs vedvarende indsats for at fremme byens kultur og sammenhold er et lysende eksempel på dette.
Antallet af unge uden job og uddannelse i Fredericia er for højt, med lidt under 400 unge i denne situation. Ifølge Kirsten Hassing Nielsen (C), medlem af beskæftigelses- og sundhedsudvalget i Fredericia, er det nødvendigt at intensivere indsatsen for at hjælpe disse unge på rette spor.
For at adressere den stigende udfordring med unge uden job og uddannelse i Fredericia har Kirsten Hassing Nielsen udtalt en stærk forpligtelse til at intensivere indsatsen. Med en bekymrende høj andel af unge uden beskæftigelse eller uddannelse er det afgørende at styrke de eksisterende initiativer og sikre en bedre fremtid for de unge i kommunen.
– Vi skal gøre alt hvad vi kan for at reducere antallet af unge, der går uden job og uddannelse i Fredericia, da tallet er for højt. Vi har lidt under 400, som jeg er blevet oplyst om. Det er en indsats, der varetages af ungeenheden, som vi etablerede for nogle år siden, og det følger jeg rigtig tæt med, hvordan enheden lykkes. Pointen var at samle indsatsen så vi kan nedbringe antallet af unge, der går uden noget og jeg ved man er på vej, men jeg synes, at der er et behov for at have fokus på at lykkes lidt bedre, særligt i forhold til virksomhedspraktikken, hvor jeg er opmærksom, siger Kirsten Hassing.
Kirsten Hassing Nielsen understreger vigtigheden af at få flere unge ud i virksomheder, hvor de kan få praktisk erfaring. Dette er afgørende, da det er problematisk for den enkelte unge ikke at være i beskæftigelse eller uddannelse, især i en tid med stigende fokus på unges mistrivsel.
– Vi vil have flere unge ud i virksomheder, hvor de får prøvet noget af. Det er problematisk for den enkelte unge, der ikke er i noget, og ikke er på vej i job eller i uddannelse, samtidig med vi har en dagsorden med unges mistrivsel. Man kan fristes til at tro, at det har en sammenhæng. Jeg tror det er et godt sted at have fokus på, at de unge er i noget aktivt, forklarer Hassing.
Det kan påvirkes politisk
Hun fremhæver behovet for klare mål og rammer for indsatsen, som allerede er blevet etableret gennem ungeenheden. Hun understreger vigtigheden af løbende evaluering og tæt samarbejde med erhvervslivet, skolerne og uddannelsesinstitutionerne for at sikre, at ingen unge falder mellem to stole.
– Vi kan påvirke det ved at sige, at vi har nogle mål for, hvad vi vil og etablere rammer for arbejdet, og det er også det, man har gjort med organiseringen ved ungeenheden. Vi skal løbende evaluere, om det er det rette, og et greb er også samarbejde med erhvervslivet, og det tror jeg meget på, vi skal mere af, og så samarbejde med skolerne og uddannelsesinstitutionerne, da det ikke er en kommune-, jobcenter- eller ungeenheden-opgave. Det er vigtigt at koordinere, så de unge ikke tabes eller falder ned mellem to stole. Politisk skal vi sætte klare mål for, hvad vi vil med det samarbejde og udvikle, siger Kirsten Hassing.
Slutteligt peger Hassing på de mange gode tiltag, der allerede er i gang, men understreger behovet for at intensivere indsatsen for at sikre, at unge ikke går for længe uden beskæftigelse eller uddannelse. Hun fremhæver vigtigheden af en tidlig indsats for at forhindre, at unge med eksisterende udfordringer får forværret deres situation.
– Der er gang i rigtig mange gode tiltag, og det er dem, vi skal kigge mod, fordi vi skal gøre mere af det rigtige for at styrke indsatsen over for de unge. Der er mange, som får lov at gå for længe uden at komme i noget. Risikoen er også stor for, at der er ting, som bliver sværere, og der kan opstå flere problemer for den enkelte, hvis man går i lang tid, og derfor skal vi sætte hurtigt ind. Jeg vil rigtig gerne forebygge det med en tidlig indsats for at undgå, at de unge kommer til at gå ledige i lang tid, fordi hvis de har udfordringer i forvejen, kan de forværres, og det er vigtigt, at vi ikke kommer der til, slutter Kirsten Hassing Nielsen.
Traditionen tro har Mybanker igen i år foretaget sin årlige bankundersøgelse. Målt på hvor mange nuværende kunder, der vil anbefale deres bank, topper Lån & Spar Bank listen som årets bedste bank.
Samlet set viser besvarelserne også, at 62 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank, hvilket er den laveste andel, vi har set gennem årene
Siden 2019 har Mybanker hvert år spurgt sine brugerne, hvad de synes om deres bank. I år viser besvarelserne, at 62 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank, hvilket er den laveste andel, vi har set gennem årene.
– De seneste par år har været kendetegnet ved generelt højere renter som følge af centralbankernes inflationsbekæmpelse. Det har ført til højere renter i bankerne – og oftest større stigninger i udlånsrenter end indlånsrenter – hvilket har været medvirkende til store overskud i bankerne for 2023. Dette har være grobund for en ophedet debat om bankernes overskud, som sammen med de højere renter givetvis spiller ind i bankkundernes faldende tilfredshed med deres bank – hvor et stort flertal dog fortsat er så tilfreds med banken, at de vil anbefale den til andre, siger cheføkonom Jens Hjarsbech fra bankportalen Mybanker, der står bag undersøgelsen.
Der er naturligvis forskel fra bank til bank, hvor tilfredse deres kunder er. Målt på hvor mange, der vil anbefale deres primære pengeinstitut, vurderer bankkunderne, at Lån & Spar Bank er den bedste bank i 2024, efterfulgt af Vestjysk Bank på andenpladsen og Nykredit Bank på tredjepladsen.
Hver fjerde overvejer i høj grad at skifte bank
Besvarelserne viser også, at flere og flere overvejer at skifte bank. I år overvejer mere end hver fjerde i høj grad at skifte bank, hvilket er den næsthøjeste andel siden 2019. Højeste andel så vi i 2021, der bl.a. var præget af udbredelsen af negative renter på indlån.
– Det kan virke overraskende, at tilfredsheden er den laveste vi har målt siden 2019, mens der alligevel var en større andel, der overvejede at skifte bank i 2021. Det kan hænge sammen med, at selvom flere er utilfredse i år, så var de negative renter så usædvanligt for bankkunderne i 2021, at det i endnu højere grad satte gang i overvejelserne om at skifte bank, siger Jens Hjarsbech
Hvis bankkunderne overvejer at skifte bank, er den klart hyppigste årsag, at de er utilfredse med bankens priser (renter og gebyrer). Hele 65 pct. af dem, der overvejer at skifte bank, har angivet utilfredshed med priserne som en årsag. Det er langt over den næst hyppigste årsag, som er utilfredshed med bankens værdier og etik, hvilket 25 pct. har angivet.
Andelen, der er utilfreds med priserne, er desuden steget med 10 procentpoint siden sidste år, hvor 55 pct. angav det som en årsag. Det er bemærkelsesværdigt, da de største stigninger i renten allerede var slået igennem i marts/april 2023, hvor undersøgelsen belv foretaget sidst. Men det kan alligevel hænge sammen med, at danskerne nu har haft et år med markant højere renter end tidligere, som for alvor er slået igennem på husholdningsbudgettet, samtidig med den heftige debat om bankernes overskud på baggrund af rentestigningerne.
Dem, der har skiftet bank for nylig, er mere tilfredse
Mybanker har også spurgt bankkunderne, om de har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år. 29 pct. af respondenterne har svaret, at de har skiftet, og det viser sig, at dem, der har skiftet, generelt er mere tilfredse med banken, end dem, der ikke har. 78 pct. af dem, der har skiftet inden for de seneste fem år, vil anbefale deres bank, mod kun 55 pct. af dem, der ikke har skiftet.
– Et bankskifte virker derfor som en oplagt vej til mere tilfredshed med sin bank, siger Jens Hjarsbech.
Men når en vej til større tilfredshed er at skifte bank, hvad afholder så folk fra at gøre det?
– Vi ser en klar tendens til, at dem, der ikke har skiftet bank inden for de seneste frem år, vurderer det som mere besværligt at skifte bank, end dem der har, siger Jens Hjarsbech.
29 pct. af dem, der ikke har skiftet bank, tror det vil være besværligt, mens 54 pct. tror det vil være nemt. Af dem, der har skiftet bank på eget initiativ inden for de seneste fem år, vurderer kun 15 pct., at det var besværligt, mens tre ud af fire synes, det var nemt.
Denne forskel på personer, der for nylig har skiftet bank eller ej, kommer også til udtryk i besvarelserne af, hvad der afholder respondenterne fra at skifte bank. Dem, der ikke har skiftet inden for de seneste fem år, svarer i højere grad, at det er ”bøvl”, der afholder dem fra det, som fx at skifte netbank, konti og kort, at det er for kompliceret og uoverskueligt, eller at de skal bruge energi på det.
Priserne er vigtigste – men ikke eneste – parameter i bankvalget
Ligesom priserne topper listen over årsager til, at respondenterne overvejer at skifte bank, topper priserne også listen over, hvad der er vigtigst i valget af bank. 71 pct. af respondenterne har valgt priserne som en ud af tre vigtigste aspekter ved valg af bank.
– I vores undersøgelse ser vi også, at en bankfilial tæt på ikke er af stor betydning for særligt mange bankkunder. Vi ser desuden, at på trods af stor fokus på og opbakning til bæredygtighed i befolkningen, er det ikke temaer, der spiller ind i folks valg af bank, siger Jens Hjarsbech.
Kun fire pct. af respondenterne vælger engagement i bæredygtighed og FN’s verdensmål som en vigtig parameter, og kun tre pct. indikerer adgang til grønne produkter som vigtige
Om Mybankers’ Bedste Bank 2024-undersøgelse
Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til Mybankers brugerdatabase, samt via andre medier som f.eks. sociale medier. Den er besvaret af ca. 4.200 personer. Besvarelserne er indsamlet mellem 15. marts og 10. april 2024.
Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og Solbjørk Minke Anderson er udtaget af Danmarks Olympiske Komité til at repræsentere Danmark i landevejscykling til OL i Paris.
Når kvindernes linjeløb til OL i Paris skal afvikles over 158 km, bliver det med Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og Solbjørk Minke Anderson i de røde og hvide trikoter. De tre ryttere er i dag officielt blevet udtaget af DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, på baggrund af en indstilling fra Danmarks Cykle Union. Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard Bjerg er samtidig udtaget til at køre enkeltstart.
– Det er en stor ære at blive udtaget. Som lille drømte jeg altid om at komme til OL, for det er det største at kunne repræsentere sit land til de olympiske lege. Det føles som om, at vi er en del af noget større, fordi vi er de bedste inden for hver vores sportsgren samlet på ét sted, og jeg glæder mig til at fyre den af på landevejen sammen med holdet og forhåbentlig køre med om medaljerne til Danmark, siger Cecilie Uttrup Ludwig.
Team Danmarks sportsdirektør, Lars Balle Christensen, ser frem til at følge dansk cykling under legene i Paris, og han tror på, at vi får de kvindelige landevejsryttere at se med fremme.
– Vi stiller med et stort og stærkt dansk cykelhold til OL i Paris. Og de kvindelige landevejsryttere er ingen undtagelse. Cecilie Uttrup Ludwig vandt bronze ved VM sidste år, og den kuperede OL-rute passer umiddelbart godt til hende. Det bliver et uhyggeligt stærkt felt både i linjeløbet og i enkeltstarten, og kampen om medaljerne er hård, men hvis de rammer dagen, tror jeg godt, at vi kan få de danske ryttere at se med fremme, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.
I DIF glæder man sig ligeledes til at følge de danske cykelryttere til OL og opfordrer danske OL-fans til at møde talstærkt op langs ruten og vise opbakning til rytterne. Linjeløbene i cykling er en af de få konkurrencer ved OL, hvor man kan følge med uden at skulle købe billetter.
– Tillykke til alle tre med udtagelsen. Jeg håber og tror, at de danske kvinder kan være med til at præge løbet. Det bliver en spændende konkurrence på en spektakulær rute, og jeg opfordrer alle danskere, der er i Paris til sommer, til at komme ud ved ruten og bakke rytterne op, siger Søren Simonsen, der er DIF’s Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris.
Enkeltstarterne for både kvinder og mænd køres 27. juli og kvindernes linjeløb køres 4. august, mens mændenes køres 3. august.
Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk hvor man kan se det foreløbige danske hold og downloade billeder af atleterne. Følg også med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram.
Fakta:
Cecilie Uttrup Ludwig
Født: 23. august 1995 (28 år)
Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb og enkeltstart)
Hold: FDJ Suez
Bedste resultater: Bronze i linjeløbet VM 2023, vinder 3. etape Tour de France Femmes 2022
Tidligere OL-deltagelse: 2021
Emma Norsgaard Bjerg
Født: 26. juli 1999 (25 år)
Sportsgren: Landevejscykling (linjeløb og enkeltstart)
Hold: Movistar Team
Bedste resultater: Vinder 6. etape Tour de France Femmes 2023, 7. plads VM enkeltstart 2020
Landets naturcentre og –skoler får nu mulighed for at søge op til 1 mio. kr. til projekter, der kan få flere ud i det fri og gå på opdagelse i naturen. Samlet afsætter Nordea-fonden 40 mio. kr. til den nye landsdækkende pulje.
Flere undersøgelser blandt andet fra Friluftsrådet og Københavns Universitet viser at ophold i naturen er sundt. Oplevelser i det fri styrker både vores mentale og fysiske velvære. Rundt om i landet findes naturskoler og -centre, der fungerer som indgangsportaler til naturen. Mange brugere drager stor fordel af faciliteterne og tilbuddene, som bidrager til at gøre naturen mere tilgængelig. Der er dog plads til, at endnu flere opdager de mange muligheder, naturen, centre og skoler tilbyder.
Derfor åbner Nordea-fonden nu en pulje målrettet alle naturcentre og naturskoler, som vil udvikle tilbud, der giver flere adgang til gode naturoplevelser, uanset deres forudsætninger:
– Naturens mødesteder er bemandet med dygtige mennesker og fyldt med fortællinger om vores fantastiske natur. Hvis vi kan være med til at flere går på opdagelse i naturen – også dem der ikke har opdaget den endnu, så bliver vi meget glade, siger administrerende direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen.
Der findes mange naturcentre og naturskoler i Danmark, og hovedparten ligger strategisk placeret på grænsen mellem by og natur. De rummer faciliteter, lokaler, udstyr, medarbejdere og frivillige, som kan aktiveres i endnu højere grad. Med puljen ønsker Nordea-fonden at bygge bro mellem naturcentrene og nye brugere gennem lokale samarbejder på tværs af foreninger, borgergrupper og boligområder.
Orienteringsløb for ældre om formiddagen – mindfulness om eftermiddagen
For eksempel danner Naturcenteret Boserupgaard rammen om Roskilde Ældre Motions aktiviteter torsdag formiddag og Bedre Psykiatris aktivitet ‘Mindfulness i naturen’ torsdag eftermiddag. Begge foreninger udnytter naturen aktivt i deres aktiviteter og viser, hvordan Naturcenterets faciliteter kan bruges af mange forskellige brugergrupper.
Puljen fokuserer på at skabe merværdi ved de eksisterende naturcentre og understøtte deres funktion som centrale mødesteder. Projekterne skal være almennyttige og have en bred offentlig tilgængelighed.
Puljen støtter en bred vifte af projekter
Puljen støtter både nye aktiviteter og opgradering af eksisterende faciliteter. Der kan søges støtte til nye samarbejder, der kan fremme naturoplevelser, samt formidlingsprojekter, der er målrettet nye brugere. Puljen kan også dække opgraderinger og indretning af faciliteter, så de rummer og inviterer flere brugere ind.
Fakta om puljen Naturens mødesteder
Puljen skal styrke og opgradere naturcentre og -skoler som centrale inspirations- og mødesteder for hele befolkningen med fokus på at inkludere nye brugere og skabe flere naturoplevelser.
Puljen er på op til 40 mio. kr.
Ansøgningsfrist er 7. november 2024. Svar for ansøgning forventes inden 1. januar 2025 Projekterne skal være igangsat inden udgangen af 2025 og afsluttet senest i 2028.
