6.6 C
Copenhagen
lørdag 21. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Region Syddanmark fik flest nye elbiler i 2023

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I 2023 overgik Region Syddanmark alle andre regioner, når det kom til nye elbiler. Elbilsalget blev mere end fordoblet og det samlede personbilsalg havde også en flot fremgang på 14,4 procent.

I 2023 blev der registreret 29.553 nye biler i Region Syddanmark, hvilket er 3.709 flere nye biler end i 2022. Det tilsvarer en vækst på 14,4 procent. Sammenlignet med de øvrige regioner var fremgangen dog mindre i Region Syddanmark, da resultatet var 2,1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet, som for 2023 var en fremgang 16,5 procent.

– Bilsalget i Region Syddanmark er vokset markant i 2023. Regionen udmærker sig ved at have den største fremgang i salget af elbiler. Ved årsskiftet sidste år var vi nervøse for, hvad året ville bringe. Vi kan dog konstatere, at samtlige regioner havde fremgang i 2023, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

De 3 mest populære mærker i Region Syddanmark i 2023 var henholdsvis Tesla, Toyota og Mercedes-Benz.

Største regionale fremgang blandt elbiler

I 2023 blev der indregistreret 11.457 nye elbiler i Region Syddanmark. Det var 6.149 flere end i 2022, hvor antallet var 5.308. Det svarer til en stigning på 115,8 procent, hvilket er den højeste procentvise stigning blandt regionerne. Året 2023 har budt på stor fremgang til elbilerne hver måned. Største fremgang var at finde i april, hvor elbilssalget voksede med 165,8 procent i forhold til april 2022.

– Den store stigning i antallet af nye elbiler i 2023 vidner om, at borgerne i Region Syddanmark er blevet glade for elbiler. Vi forventer, at dette vil fortsætte ind i 2024, hvor op mod halvdelen af de solgte biler vil være elbiler, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Plug-in hybridsalget blev mindre

I løbet af 2023 faldt salget af nye plug-in hybrider. Der blev i 2023 indregistreret 3.485 nye plug-in hybrider, hvilket er 1.050 færre end i 2022, hvor der blev indregistreret 4.535. Det svarer i procent til en tilbagegang på 23,2 procent. Selvom der var tale om et markant fald på 23,2 procent, havde Region Syddanmark det mindste fald i nye plug-in hybrider blandt regionerne. Tilbagegangen var gennemgående hele året, hvor samtlige måneder havde et faldende salg i forhold til samme måned året forinden. Den faldende interesse for plug-in hybrider hos forbrugerne kan blandt andet tilskrives, at tidligere favorable afgiftsfritagelser for plug-in hybriderne er under udfasning.

Drivmiddelfordelingen

2023 var på mange måder forandringernes år, og det ses tydeligt i drivmiddelfordelingen for året, hvor der var større forskydinger. Elbilernes markedsandel voksede markant og var samtidig også det eneste drivmiddel, der vandt markedsandele, når man sammenligner året 2023 med 2022. Elbilernes andel voksede fra 20,5 procent til 38,7 procent, hvilket svarer en fremgang på 18,2 procentpoint.

Samtlige andre drivmidler gik tilbage i perioden. Den største tilbagegang var blandt plug-in hybriderne, som, grundet et faldende salg, gik makant tilbage med 8,3 procentpoint. Det efterlod plug-in hybriderne med en markedsandel på 11,8 procent i 2023 mod 20,1 procent i 2022. En anden stor tilbagegang var blandt benzinbilerne, som fra 2022 til 2023 gik tilbage med 5 procentpoint til at udgøre 28,9 procent af bilsalget i Region Syddanmark. De resterende drivmidler, fuldhybrider, diesel og mildhybrider, gik i perioden tilbage med hhv. 1,9, 1,7 og 1,3 procentpoint.

De opladelige biler, som indbefatter plug-in hybridbilerne og elbilerne, udgjorde 50,5 procent af salget i 2023. Det var en stor forøgelse fra niveauet i 2022, hvor de opladelige biler udgjorde 40,6 procent.

Segmentfordeling

Der var i 2023 en række forskydninger i segmentfordelingen i Region Syddanmark. Der var 3 større forskydninger og en række mindre. De to største fremgange var til segmenterne D: Stor og J: SUV, som gik frem med hhv. 1,9 og 1,6 procentpoint. Det skete primært på bekostning af et fald blandt segmentet B: Lille på 2,2 procentpoint. De resterende forskydninger var mindre og var alle på mellem 0,1 og 0,7 procentpoint. Det mest populære segment i Region Syddanmark i 2023 blev SUV’erne, som, med fremgangen i 2023, tegnede sig for 55,9 procent af markedet.

Internt i SUV-segmentet var der også forskydninger. Den største fremgang var til de store SUV’er, som gik frem med hele 13,7 procentpoint, hvilket bragte deres andel op på 32,8 procent. Der var to store tilbagegange til de små og mellemstore SUV’er, som gik tilbage med hhv. 9,8 og 3,4 procentpoint. Derudover var der også en tilbagegang til offroad SUV’erne på 1,2 procentpoint. Det mest populære SUV-segment var, på trods af tilbagegangen, de mellemstore SUV’er, som i 2023 udgjorde 44,4 procent af salget.

Fordeling mellem leasing og køb

Leasingandelen steg i løbet af 2023 i Region Syddanmark. I januar udgjorde leasingandelen 46,7 procent af anskaffelserne. Ved udgangen af 2023 var leasingandelen vokset til 52,9 procent.

Erhvervsleasing udgjorde størstedelen af den samlede leasingandel med 33,5 procent i forhold til privatleasing, der udgjorde 19,4 procent ved udgangen af 2023. Privatleasingandelen er dog steget betydeligt ift. tidligere år. Gennemsnittet for 2023 landede på en samlet leasing på 45,5 procent, hvor erhvervsleasingen og privatleasingen udgjorde hhv. 29,8 og 15,7 procent.

Erhvervsanskaffelserne udgjorde i 2023 37,6 procent af nyregistreringerne, og det er dermed de private anskaffelser, der, med 62,4 procent, fylder mest i Region Syddanmark.

Christina sagde sin mening om udskældt bosted

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Christina Herss var indtil i fredags tilknyttet bostedet Kobbelgården 3 i Fredericia. Hun har gennem længere tid råbt op om problemer på bostedet, der for nyligt fik et skærpet påbud, men nu har ledelsen på stedet meddelt hende, at hun har fået tjenestefri.

Kobbelgården 3 har i den seneste tid været i et stort søgelys grundet et skærpet påbud, efter Socialtilsyn Syd havde aflagt dem et besøg, men problemerne har været der i længere tid, selvom det skærpede påbud først kom i december. Det fortæller Christina Herss.

Christina nåede at være ansat på Kobbelgården 3 i over 9,5 år. Nu er det slut. Hun er ikke længere er velkommen på stedet, der har været hendes arbejde og en stor del af hendes identitet. Ved udgangen af januar ophører hendes ansættelse helt. Hun er blevet meddelt, at hun har fået tjenestefri. I fredags blev hun bedt om ikke at møde på arbejde mere.

– Jeg fik en mundtlig meddelelse om ikke at komme på arbejde mere. Jeg spurgte, hvorfor? Ledelsen sagde, at mine kollegaer på dag/aften var utrygge ved, at jeg var der, fordi jeg var ukollegial. Jeg skrev til en af lederne, at jeg blev nødt til at få på skrift, hvorfor jeg ikke skal komme, så jeg ikke noteres for at udeblive. Jeg fik samme svar. De var utrygge og jeg var ukollegial, siger Christina.

Den nu tjenestefri Christina har ikke fået uddybet, hvad der er skyld i, hvad det vil sige, at hun har skabt utryghed og været ukollegial. Hun har dog en formodning, som hun nu deler med AVISENs læsere.

– Min helt egen gisning er, at det skyldes en kommentar jeg har lavet på Facebook, hvor jeg skrev noget i retning af, at når man får en fuck-finger fra ledelsen, så må man tage skeen i den anden hånd og gå til Socialtilsynet, siger Christina Herss.

Hun understreger, at det ikke er hende, der har anmeldt Kobbelgården til Socialtilsynet og var skyld i tilsynet, der endte med at give bostedet et skærpet påbud.

– Det er jeg ret sikker på, at ledelsen og mine nu tidligere kollegaer tror, men det er ikke mig. Nogle af de episoder, der har været på Kobbelgården, har jeg talt højt om, men jeg har ikke meldt det videre til tilsynet, siger Christina.

Beretningerne fra Kobbelgården går på en meget skiftende personalegruppe, og nu skal der skiftes yderligere ud med afskedigelsen af Christina.

– Jeg har aldrig været på en arbejdsplads, der har haft så stor udskiftning, konstaterer hun.

Grunden til den store udskiftning mener Christina er, at man ikke føler sig tryg som personale på stedet.

– Jeg synes ikke, at ledelsen er synlig, og jeg tror ikke, at personalet føler sig trygge. Derfor flytter mange fra Kobbelgården 3. Hvis man ikke ved, hvordan man skal agere i en given situation, så har man ikke lyst til at være der, siger Christina.

Til februar skal Christina til at studere, og derfor var hun stoppet til den tid af naturlige årsager. Hun havde dog gerne været episoden med at få tjenestefri foruden.

– Jeg ville gerne have haft min sidste arbejdsdag, da jeg har det godt med mine kollegaer. Jeg er harm over måden, jeg skal stoppe på. Det virker som om, at der skal ryddes op fra ledelsens side over for dem, der tør sige noget og ikke er enige med ledelsens måde at håndtere episoder på.

Hvordan bliver Kobbelgården bedre?

Med 9,5 år som medarbejder på Kobbelgården har Christina et indblik i, hvordan den er som arbejdsplads, og hvordan stedet er for beboerne. Hun peger på en ting, som hun synes vil hjælpe på stedet.

– Der skal en ny ledelse til, siger hun uden tøven.

Et andet aspekt i det er, hvordan Kobbelgården er opbygget som bosted.

– Matriklen er slet ikke tilrettet den beboergruppe, som er derude. Der er mange forskellige diagnoser på stedet. Og der er ét stort fællesareal, og det er ikke godt med så mange forskellige diagnoser samlet på ét sted, siger Christina.

Christina har igennem årene sagt tingene, som de er, hvis der har været episoder, som hun mener skulle adresseres til ledelsen, men hun mener ikke, der blev lyttet til hende.

– De personer, der peger en finger i min retning, ved reelt set ikke, i hvilket omfang jeg er blevet udstillet. Hvis de kendte omfanget, så ville de pege en anden vej. Jeg er ikke blevet taget seriøst af ledelsen, men jeg har prøvet at råbe op flere gange. Jeg er blevet kigget skævt på af kollegaer, selvom jeg har gjort opmærksom på problemer, og det synes jeg ikke er okay, slutter Christina Herss.

Diabetesforeningen: Medicintilskudsnævnets anbefalinger er en mavepuster til 93.000 mennesker med diabetes

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Medicintilskudsnævnet vil i nye anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen fjerne det generelle tilskud til diabetesmedicin, der ikke er insulin. Diabetesforeningen mener, at nævnet dermed har valgt at overhøre en stor patientgruppe, der nu skal deltage i et historisk stort eksperiment med alvorligt syge menneskers behandling.

Fremover skal lægen søge om enkelttilskud på vegne af de 93.000 mennesker med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger som eksempelvis Ozempic, fordi deres læge er kommet frem til, at det er den rette behandling for dem.

Det har Medicintilskudsnævnet netop anbefalet til Lægemiddelstyrelsen i et nyt forslag til tilskudsændringer for diabetesmedicin, der ikke er insulin.

– Det er en utrolig skuffende afgørelse, og det mener vi på vegne af de 93.000 mennesker, som anbefalingerne kommer til at ramme som en mavepuster. Medicintilskudsnævnet har simpelthen valgt at overhøre en stor patientgruppe, som nu kan se frem til at skulle deltage i et historisk stort eksperiment med deres behandling, siger forskningschef Tanja Thybo i Diabetesforeningen.

Ifølge Tanja Thybo tages de mange mennesker med diabetes som gidsler i et tovtrækkeri om prisen på GLP-1-analoger mellem myndigheder, lægemiddelindustri og parallelimportører.

– Og det er ganske enkelt tarveligt. Diabetesforeningen opfordrer derfor parterne til at finde en løsning, hvor så stor en gruppe menneskers behandling ikke sættes på spil, siger Tanja Thybo.

Massivt og unødigt pres på almen praksis
Med de nye anbefalinger skal de praktiserende læger på ny gennemgå behandlingen af alle de personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger. Det har både Diabetesforeningen og de praktiserende læger advaret imod.

– Hvis de nye anbefalinger bliver fulgt, vil lægge et massivt og unødigt bureaukratisk pres på vores læger med genansøgning af 93.000 menneskers tilskud – i et sundhedsvæsen, hvor alt for mange allerede nu ikke kan komme til lægen. Og beslutningen risikerer også at skabe ulighed i sundhed, fordi der kan kræves gebyr for genansøgning af tilskud. Vi bakker fuldt op om, at samfundets midler bliver brugt, hvor de skaber mest værdi, men netop derfor mener vi, at der ikke bør bruges en masse værdifulde ressourcer på at skrive og behandle ansøgninger om enkelttilskud, når en læge allerede har vurderet, at behandlingen er den bedste for patienten, siger forskningschef Tanja Thybo.

Af de 93.000 danskere, der i dag tager GLP-1-analoger, behandles over 51.000 samtidigt med enten insulin eller SGLT-2-hæmmer. Det vil sige, at mindst halvdelen må vurderes at være indenfor målgruppen for at modtage enkelttilskud. Hertil kommer alle de, der har afprøvet andre lægemidler inden opstart af GLP-1-analoger eller har andre samtidige sygdomme eller følgesygdomme eller meget forhøjet blodsukker.

Med det store antal patienter, der lever op til kravene for enkelttilskud, må det forventes, at de administrative omkostninger vil være store, uden at der medfølger en økonomisk besparelse i udgifter til medicin.

Behold tilskud til nuværende patienter
Lægemiddelstyrelsen skal nu, på baggrund af Medicintilskuddets anbefalinger, træffe den endelige beslutning om, hvorvidt tilskuddet til GLP-1-analoger automatisk skal væk.

Diabetesforeningens mener, at alle med type 2-diabetes, der allerede behandles med en GLP-1-analoger i dag, skal have lov til at beholde medicinen med tilskud.

– Vi opfordrer Lægemiddelstyrelsen at rette op på Medicintilskudsnævnets manglende evne til at lytte og nævnets valg i forhold til at ignorere mennesker med diabetes, uligheden i sundhed og den bureaukratiske byrde, det lægger på almen praksis. Vi har fuld tillid til, at lægerne med guidelines fra faglige selskaber, er de bedste til at vurdere den enkeltes behandlingsmæssige behov. Derfor skal tilskuddet bibeholdes for personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fordi deres læge er kommet frem til, at det er den rette behandling for dem, siger Tanja Thybo.

Efterspørger stadig en grundig analyse
Medicintilskudsnævnets nye anbefalinger er blandt andet blevet til på baggrund af data fra recepter tilbage fra 2022, der sætter spørgsmålstegn ved, om for mange får GLP1-analoger uden, at anden medicin er afprøvet først.

Her vurderes det, at 11 procent i 2022 har fået tildelt GLP1-analoger uden at have prøvet anden medicin inden – og det er den eneste data, som ligger til grund for indstillingen trods adskillige opfordringer fra blandt andet Diabetesforeningen om at tilvejebringe et mere grundigt datagrundlag.

Eksempelvis har en tredjedel, der får konstateret type 2-diabetes allerede udviklet følgesygdomme ved diagnosetidspunktet, og GLP1-præparater har positiv effekt på både sænkelse langtidsblodsukker og følgesygdomme.

Diabetesforeningen efterspørger derfor stadig, at Lægemiddelstyrelsen laver en dybere analyse, hvor det undersøges nærmere, hvem der tager lægemidlerne i dag, og inddrager informationer om langtidsblodsukker, følgesygdomme og risiko for sygdomme for at kunne komme med anbefalinger på et oplyst grundlag.

Nye rammer giver bedre forhold for 700 familier

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Sygehus Lillebælt i Kolding får en ny bygning til neonatalafsnittet. Første spadestik er taget til byggeriet og dermed også til en samlet afdeling, hvor hele familien kan få en mere rolig start i moderne og tidssvarende rammer.

Den nye bygning i forbindelse med Sygehus Lillebælt i Kolding skal danne ramme for en samlet afdeling, hvor mor og barn normalt kan være indlagt sammen, og hvor der også er plads til resten af den nyfødtes nærmeste familie. Som det er nu, er mødre og børn nemlig ofte indlagt på forskellige afdelinger.

Hvert år er op mod 700 familier indlagt på neonatalafsnittet i Kolding. 5. januar 2024 tog regionsrådsformand Bo Libergren (V) og formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling Karsten Uno Petersen (S) i fællesskab første spadestik til byggeriet, der skal huse det afsnit, der tager sig af for tidligt fødte børn på Sygehus Lillebælt i Kolding.

Bo Libergren ser frem til, at nyfødte og deres familier kan tilbydes nye og forbedrede omgivelser:

– Det nye byggeri kommer ikke bare til at være en moderne og tidssvarende ramme om behandlingen. Det kommer også til et understøtte familiedannelsen og gode patientforløb. Det har stor betydning for en familie, som lige har fået et nyt lille barn, at hele familien kan være samlet i tiden efter fødslen, og det er derfor en glæde, at vi nu kommer til at kunne tilbyde nogle mere optimale rammer.

Den nye bygning kommer til at rumme 16 sengestuer med eget badeværelse, som indrettes til børnefamilier, foruden tre intensivstuer med eget forældrerum og badeværelse, som også indrettes til børnefamilier.

Nybyggeriet er kun begyndelsen

Neonatal-, barsels-, og fødeafsnittet på Kolding Sygehus har i dag til huse i en af sygehusets ældste bygninger, som er opført i 1975. Bygningen til neonatalafsnittet er begyndelsen på en række forbedringer, som Karsten Uno Petersen glæder sig over:

– Spadestikket markerer noget af en milepæl. Opførelsen af neonatal-bygningen er kun startskuddet til modernisering af fødetilbuddet i Kolding. Når den er i drift, skal den eksisterende afdeling for fødende moderniseres, så hele familieafsnittet kommer til at leve op til Region Syddanmarks målsætning om at få udvidet kapaciteten og skabt moderne og tidssvarende fødemiljøer.

Regionsrådet godkendte 28. november 2022 byggeprogrammet for etablering af det nye familieområde på Sygehus Lillebælt i Kolding og frigav samtidig en anlægsbevilling på 59,5 mio. kr. Forinden havde regionsrådet i november 2021 godkendt idéoplæg og frigivet en anlægsbevilling på 9,75 mio. kr. til rådgivning og projektering.

Regionerne vil halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Regionerne indkøber og bruger over 150.000 forskellige produkter. Potentialet for klimaet er stort, da der til hospitalerne indkøbes for ca. 30 mia. kroner om året. Her er det Herlev Hospital. Fotograf: Anne-Li Engström

Med en ny strategi vil regionerne halvere hospitalernes CO2-udledninger inden 2035 sammenlignet med 2022. Det gør en stor forskel for klimaet, da sundhedsvæsnet tegner sig for omkring 6 procent af Danmarks CO2-udledninger, hvoraf hospitalerne er den primære udleder.

Som COP28 har sat en fed streg under, udgør klimaforandringerne en alvorlig trussel mod jordens økosystemer, ligesom de medfører øget risiko for en lang række sygdomme. WHO vurderer, at klimaforandringerne er den største trussel mod den globale folkesundhed. 

Med en ny fælles strategi lægger regionerne op til konkret handling i egne rækker og på flere fronter: De fem regioner vil sikre grønnere indkøb via partnerskaber og krav i udbud. De vil omlægge hospitalernes forbrug til flergangsudstyr og de vil undgå spild af alt fra medicin til mad. I forhold til energi vil de bl.a. omlægge til vedvarende energi. 

Mads Duedahl: Svær, men nødvendig vej

Strategien medregner CO2-udledninger fra energi og transport, men også fra indkøb og forbrug af bl.a. lægemidler og medicinsk udstyr for 40 milliarder kroner om året. Inden 2035 vil regionerne halvere udledningerne sammenlignet med 2022 svarende til over 1,6 mio. ton CO2 om året.

– Regionerne vil gå forrest med den grønne omstilling af hospitalerne. Med udspillet går vi den svære, men nødvendige vej og regner indkøb og forbrug med. Vores mål er ambitiøst, fordi den grønne omstilling skal ske samtidig med, at flere danskere har brug for behandling i sundhedsvæsnet fremover – og ikke mindst mere specialiseret behandling, siger Mads Duedahl, næstformand for Danske Regioner.

Regioner vil forbruge mindre – og langt mere cirkulært

Danske Regioners næstformand håber, at den nye strategi kan inspirere de øvrige aktører på sundhedsområdet – og meget gerne andre steder i samfundet.

– Det er helt afgørende, at hospitalerne forbruger mindre og langt mere cirkulært, når vi indkøber, anvender og bortskaffer udstyr til diagnosticering og behandling af patienter. Og det vel at mærke uden at på kompromis med hygiejne, behandlingskvalitet, patientsikkerhed eller forsyningshensyn.

Alle fem regioner er ved at omstille til grønnere og mere bæredygtige hospitaler med egne klimaplaner og nu også et fælles mål med fokus på medarbejderinvolvering og udrul af løsninger med påvist klimaeffekt. 

Fakta om ’En fællesregional strategi for grønne hospitaler’
Strategien blev vedtaget på Danske Regioners bestyrelsesmøde den 7. december 2023

  • Marked. Regionerne vil rykke markedet i samarbejde med sine leverandører af fx medicinsk udstyr, tekstiler og lægemidler. Det kan bl.a. ske gennem partnerskaber og grønne krav i udbud. 
  • Forbrug. Regionerne vil omlægge deres forbrug og arbejdsgange på hospitalerne, så vi bl.a. udskifter engangsudstyr med flergangsudstyr og undgår spild af alt fra medicin og operationsudstyr til fødevarer. Her spiller medarbejderne en helt central rolle. For det er deres faglighed og engagement, der kan være med til drive den grønne omstilling.
  • Energi. Regionerne arbejder på at udfase olie- og gasfyr til opvarmning. De arbejder på at implementere energieffektive løsninger til at nedbringe og omlægge deres energiforbrug til vedvarende energi, fx ved opsætning af solceller. Og så vil de nedbringe CO2-udledningerne fra transport, bl.a. ved at omstille fossildrevne køretøjer med eldrevne og forbedre den logistiske effektivitet.

Meget CO2 at vinde på indkøb for 40 mia. kr. om året

Størstedelen af CO2-udledningerne fra de regionale hospitaler og institutioner kommer fra de produkter og services, som regionerne køber af private leverandører. Regionerne indkøber og bruger over 150.000 forskellige produkter. Udledningerne sker i hele forsyningskæden og ikke kun i Danmark. De er derfor uden for regionernes direkte kontrol. Men potentialet er stort, og regionerne har en stor indkøbsmuskel med indkøb for ca. 40 mia. kr. om året, heraf 30 mia. kr. til landets hospitaler. Og den muskel kan blive større, når vi går sammen med andre nordiske og europæiske lande.

Blodprøve kan finde genetiske sygdomme hos fostre

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Med noget så simpelt som en blodprøve vil man for fremtiden kunne screene gravide for alvorlige genetiske sygdomme hos de ufødte børn.

Et forskerteam fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet har udviklet en ny screeningstest, hvor man ud fra en enkelt blodprøve fra den gravide kan undersøge samtlige gener hos fosteret.

I forskningsprojektet, hvis resultater netop er publiceret i det prestigefyldte the New England Journal of Medicine, undersøgte forskerne blodprøver fra 36 gravide kvinder. Resultaterne viser, at den nyudviklede test, som de har døbt desNIPT, har vist sig at være en effektiv metode til at finde forandringer i generne hos fosteret – hvilke er en af de hyppigste årsager til alvorlig medfødt sygdom.

– Med vores nye metode kan vi nu undersøge for størstedelen af de alvorlige genetiske syndromer, vi kender til, med blot en simpel blodprøve fra den gravide. Det vil ellers normalt kræve, at man tager en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve; fortæller Ieva Miceikaité fra forskningsenheden på Klinisk Genetisk Afdeling, OUH og Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

– Det betyder, at vi nu har bedre muligheder for at identificere den genetiske årsag til eventuelle udviklingsproblemer hos fosteret, siger hun.

Fostres sygdomme ses i moderens blod

I dag anvendes første generations NIPT-test (non-invasiv prænatal test) til at undersøge fosteret for de mest hyppige kromosomsygdomme, hovedsageligt Down syndrom og enkelte andre sygdomme, som er forårsaget af meget store kromosomforandringer.

– Mange medfødte sygdomme skyldes dog langt mindre forandringer i fosteret DNA, og for at finde dem, er vi nødt til at teste samtlige gener i fosterets arvemasse, fortæller Ieva Miceikaité.

En sådan screening, kaldet exom-sekventering, anvendes i dag udelukkende i graviditeter, hvor man ved ultralydsscanningen har set tegn på misdannelser. Grunden til dette er, at analysen i dag kræver, at man får foretaget en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve – som ud over ubehaget ved selve indgrebet, også er forbundet med en lille abortrisiko. Dette er også årsagen til, at mange alvorlige genetiske syndromer først opdages efter fødslen.

– Vores mål var at forbedre mulighederne for non-invasiv screening af gravide. Den nye desNIPT-test kombinerer fordelene ved NIPT og exom-screeningen hvor vi får de mange svar med den mere simple test, forklarer Ieva Miceikaité.

Samme resultater med den simple test

Sammen med sine forskerkollegaer har Ieva Miceikaité fulgt 36 gravide, hvorfra de undersøgte en blodprøve taget i 1. eller 2. trimester. I alle graviditeter var der ved ultralydsscanningen set tegn, der kunne indikere en alvorlig genetisk sygdom hos fosteret.

Hos i alt 11 ud af de 36 graviditeter blev der påvist nyopståede sygdomsfremkaldende forandringer hos det ufødte barn. Resultaterne fra desNIPT analysen blev herefter sammenholdt med resultater fra exom-sekventering foretaget på traditionel vis på en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve.

– Den nye måde at screene de gravide på har været en stor succes; fortæller Ieva Miceikaité og fortsætter;

– Med brugen af den nye analysemetode fandt vi faktisk frem til samtlige sygdomsfremkaldende genvarianter, som var blevet fundet via invasive undersøgelse af fostrene. Så i den forstand har den vist sig at være lige så effektfuld som disse invasive undersøgelser.

Lovende fremtid for prænatal screening

– Testen åbner op for, at man i fremtiden kan screene for mange flere genetiske sygdomme, også dem som ikke kan afsløres ved en ultralydsscanning; forklarer Martin Larsen, som er ansvarlig for projektet og er lektor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet og klinisk laboratoriegenetiker ved Klinisk Genetisk Afdeling, OUH.

Han ser et stort potentiale i, at man i fremtiden kan benytte testen som screeningstest i kombination med ultralydsundersøgelsen – som i dag er standardtilbud til alle gravide – for på den måde at sikre en mere omfattende screening af de gravide, inden barnet kommer til verdenen.

En stor udfordring ved mange screeningstests er, at de ikke altid er lige præcise, hvilket ofte kan afføde mange unødige, opfølgende diagnostiske undersøgelser.

– Vi er meget positive over, at studiet tyder på, at desNIPT testen er meget præcis. Blandt de undersøgte gravide observerede vi ingen falsk-positive resultater; fortæller Martin Larsen.

Da der er tale om et såkaldt ”proof-of-concept” studie, skal testen først valideres i et større studie, før testen kan tilbydes til de gravide.

-I første omgang ønskede vi at fastslå, om sekventering af fosterets gener via en blodprøve fra den gravide var muligt. Nu retter vi vores opmærksomhed mod at validere testen gennem et større studie og at optimere og skalere metoden, siger Martin Larsen.

Fakta:

Fakta om første generations NIPT-test

– Den nye test er en videreudvikling af første generations NIPT-test. NIPT står for non-invasiv prænatal test og betyder, at testen laves uden moderkage-biopsi eller fostervandsprøve og udføres før fødslen.

– Ved den metode analyseres DNA fra fosteret i den gravides blod, og det har de seneste år revolutioneret muligheden for at screene fostre for sygdomme.

– DNA bliver udskilt til moderens blodbane via moderkagen. Fordi desNIPT-testen er så følsom, er forskerne nu i stand til at se genfejl opstået ved fosteret, selvom mængden af fosterets DNA i moderens blod er meget lille.

Historisk travl dag for SOS International i Norden

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Det er intet under, hvis medarbejderne på SOS Internationals alarmcentraler for vejhjælp i Aarhus, Stockholm, Oslo og Helsinki har kimen for ørerne. Ekstremt vintervejr i de nordiske lande betyder, at den 3. januar blev den travleste dag nogensinde, målt i opkald til alarmcentralerne.

Ekstreme kuldegrader med under 40 graders frost i Nordsverige, Norge og Finland og snestorm i blandt andet Danmark og Sydsverige kan mærkes på trafikken, hvor bilister har haft brug for hjælp til at starte frosne biler og komme fri af snedriver og grøfter.

Onsdag den 3. januar modtog SOS Internationals alarmcentraler for vejhjælp i alt over 18.000 opkald fra svenske, danske, norske og finske bilister med behov for vejhjælp. Det er det højeste antal opkald i SOS Internationals 63 år.

– Når ekstremt vejr rammer, kan vi med det med det samme mærke det på vores alarmcentraler. 2024 er begyndt med en fælles udfordring med sne og kulde i både Danmark, Norge, Sverige og Finland, og det har givet et historisk højt antal opkald, siger Jan Sigurdur Christensen, CEO, SOS International.

Danskerne indtager førstepladsen med 59 procent af alle opkaldene til alarmcentralerne for vejhjælp den 3. januar. Sverige tegner sig for 19 procent, Norge 13 procent og Finland for 9 procent.

Mere ekstremt vejr fremover

Med mere end 18.000 opkald er det et pænt stykke ned til sidste gang, der blev sat rekord ved telefonerne. 1. december 2021 ringede telefonerne hos SOS International mere end 13.000 gange – dengang var det også en snestorm, der spillede ind.

– I SOS International forbereder vi os på, at vi kommer til at se mere ekstremt vejr fremover, både lokalt i vores egne lande og i de lande, hvor vi rejser på ferie. Det bliver nok ikke sidste gang, vi kommer til slå vores egne rekorder, siger Jan Sigurdur Christensen.

De hyppigste assistancer på tværs af landegrænser har været fritrækninger, bjærgning og starthjælp. I Sverige har SOS International derudover sammen med myndighederne koordineret en indsats for at bjærge 100 biler som er strandet på motorvejen i Skåne.

FC Fredericia sælger spiller til svensk ligaklub

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Mphoto

FC Fredericia har solgt den 21-årige venstre back Frederik Christensen til den svenske klub IF Brommapojkarna, dert spiller i den bedste række, Allsvenskan.

Tidligere har FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, proklameret, at han forventede et eller flere salg i løbet af januar grundet stor forhåndsinteresse på FC Fredericias spillere, og nu er det sket.

Det drejer sig om den venstrebenede Frederik Christensen, der kom til FC Fredericia i sommeren 2022 og siden har udviklet sig til en profil for FC Fredericia. I alt er det blevet til 54 kampe i FC Fredericia-trøjen for Christensen, der nåede at lave to mål og fire assists i tiden i klubben.

Frederik Christensen fortsætter karrieren i den svenske klub IF Brommapojkarna, og dermed gør han Alexander Jensen følgeskab, da FC Fredericia sidste vinter solgte Jensen til selvsamme klub.

– Vi er glade på Frederiks vegne, over at han har fundet en klub i den bedste svenske række. Samtidig er vi dog ærgerlig over at miste en god spiller, som vi gerne havde set fortsætte i FC Fredericia. Frederik har fået en god mulighed for at komme videre, og da han stod foran kontraktudløb til sommer, så gav det mening for klubben at sælge ham allerede i dette transfervindue, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

Tilbage står FC Fredericia dermed tilbage med en naturlig venstre back i truppen i form af Nicolaj Ritter. FC Fredericia møder ind til træning igen den 8. januar, og om de ender med at hente en direkte erstatning for Frederik Christensen, må tiden vise.

Ingen tog mellem Fredericia og Struer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
DSB Fredericia Banegård, TOG. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

På grund af ekstreme vejrforhold er alle InterCity-togforbindelser mellem Struer og Fredericia aflyst for resten af dagen. Denne aflysning udvider omfanget af rejseforstyrrelser, som allerede har påvirket flere regioner i landet.

Denne seneste udvikling kommer i kølvandet på aflysninger og forstyrrelser på andre centrale strækninger, såsom Aarhus H til Aalborg og Fredericia til Aalborg Lufthavn, som alle er ramt af en kraftig snestorm. Det er værd at bemærke, at situationen i Aarhus H er særligt kritisk, med tog, der ikke kan komme ind eller ud af stationen.

Ligesom med de tidligere annoncerede aflysninger, har DSB understreget, at der ikke vil blive indsat erstatningsbusser mellem Struer og Fredericia. Vejrforholdene har efterladt veje ufremkommelige, hvilket gør indsættelsen af busser både upraktisk og usikkert. Passagerer, der planlægger at rejse på denne rute, skal derfor finde alternative rejsemuligheder eller omplanlægge deres rejse.

DSB’s beslutning om ikke at indsætte erstatningsbusser er en afspejling af den alvorlige natur af vejrforholdene og viser en forpligtelse til sikkerheden for både passagerer og personale. Denne usædvanlige vejrsituation tester infrastrukturen og kræver ekstraordinær tålmodighed og forståelse fra de rejsende.

Snestorm lammer togtrafikken
1...109110111Side 111 af 111
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER