Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil afskaffe kravet om, at brandkøretøjerne skal rykke ud senest fem minutter efter alarmen. Fagforbund kalder forslaget en ”meget risikabel affære”.
Et af de helt centrale krav i det danske beredskab er, at brandkøretøjerne skal rykke ud fra brandstationerne senest fem minutter efter, alarmen har lydt. Det krav er nu på vej mod at blive droppet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), har bedt Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen om at se på en afskaffelse af kravet ”i den nærmeste fremtid”.
Thomas Brücker, der er formand for FOAs Teknik- og Servicesektor, og selv brandmand gennem 20 år, advarer mod forslaget.
– Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser. Det er helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt, siger Thomas Brücker.
– En afskaffelse af fem minutters afgangskravet vil være en meget risikabel affære. For befolkningen, for forsikringsselskaberne og ikke mindst for de mennesker som er så uheldige at være udsat for en hændelse, hvor beredskaberne skal yde en afgørende hjælp. I værste fald kan det betyde forskellen mellem liv og død.
Løser ingen problemer I 2022 kørte det kommunale redningsberedskab til 1.800 færdselsuheld. Rapporten ’Redningsberedskabet i tal 2022’ viser, at der var en responstid på 8.07 minutter (tiden fra alarmering til ankomst til skadestedet) i forhold til trafikulykker. Dette er det højeste, den har været i 5 år. 19% var fremme mellem 10-15 minutter fra alarmeringen. Samlet set var 25% fremme efter 10 minutter.
– Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. Det eneste, en forlænget afgangstid løser, er at flere kan være deltidsbrandmænd. Uanset hvad, betyder det, at der går længere tid, før borgere får hjælp, og derved vil skaderne ved brand og ulykker bliver endnu større, fortæller Thomas Brücker.
Rammer landdistrikterne Ifølge FOA vil det særligt ramme de små byer i landdistrikterne, hvis man slækker på fem minutters afgangskravet.
– Langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne, mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale prisen. Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp når ulykken er ude. Også dem i udkants Danmark, siger Thomas Brücker.
Han understreger, at det vigtige er, at sikre kommunerne et hurtigt og robust beredskab. Og det gør man bedst ved, at brandmænd er på vagt og dermed kan køre til indsatserne som deres primære arbejde. Ikke ved at de kommer hjemmefra eller fra deres job. Vi har simpelthen ikke tiden til at vente på, at deltidsfolk i fremtiden skal kunne komme endnu længere fra.
Det stod ikke skrevet nogen steder, at Rasmus Rüsz skulle være ejendomsmægler. Dette er ikke en historie om en stor drøm om at sælge huse, men om hvordan Rasmus endte med at elske et fag og at bringe mennesker på boligrejser i livet.
Kalenderen nåede at skride et par gange, inden vi endelig fik sat os ned på Kurt’s Kaffebar for at tale om det 20-års jubilæum, som Rasmus kunne fejre her i maj.
Undervejs i samtalen leverer Rasmus sin egen rejse fra sælger til at blive en af Danmarks mest passionerede ejendomsmæglere. Rasmus, som netop har fejret 20 år hos danbolig, startede som trainee i Børkop og har siden udviklet en dyb kærlighed til både faget, Fredericia og Børkop. At han skulle være med på så mange menneskers boligrejse, havde han ikke regnet med, men det blev og er en livspassion at hjælpe mennesker på boligmarkedet.
– Jeg vidste ikke meget om branchen. Jeg er ikke en af dem, der siger, jeg altid har haft en interesse. Det havde jeg ikke. Jeg solgte dele til svejsemaskiner for et tysk firma. Der startede jeg mit salgsliv. Jeg var den eneste medarbejder i Danmark. Jeg var vel 24 år gammel, og i den alder vil man jo gerne være sammen med flere på arbejdspladsen. Det var lidt ensomt at være sælger på den måde, fortæller Rasmus.
En dag så Rasmus et jobopslag i avisen for danbolig i Børkop, og det opslag greb han.
– Mine børns mor var fra Børkop, og vi var lokalt forankret. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at søge, husker han, og da han havde arbejdet som kørende sælger, var han ikke bange for at møde op. Rasmus gik målrettet til værks og mødte op hos Kurt Skafsgaard, ejeren af danbolig i Børkop.
– Jeg gik ind og spurgte efter Kurt flere dage i træk, og til sidst var han der. Jeg blev siddende, som min far havde lært mig, rigtig længe. Vi talte og talte, og det endte med, at Kurt gik hjem for at spise. Han bad mig skrive en kort ansøgning. Jeg kom til samtale og fik jobbet som trainee med start fra 1. maj 2004, så gik det stærkt, siger Rasmus.
Skulle drive forretningen selv
– Kurt skulle til Spanien, og jeg skulle kunne drive forretningen imens. Børkop buldrede frem i den periode, og jeg fandt ud af, at jeg var god til salget. Jeg lærte hurtigt, hvor betydningsfuldt det er at hjælpe folk i forskellige livssituationer – det driver mig stadig i dag. Man kommer tæt på menneskene bag, herunder skilsmisse, død, nye ting, livsfaser, der skal gå op. Det er det mest betydningsfulde for folk, det er en kæmpe økonomi; at hjælpe mennesker videre i den limbo. Det er noget af det største, man kan være i, fortæller Rasmus.
Bolighandler er blandt de mest stressende ting i livet, men for Rasmus er det en kilde til motivation.
– Hvis man gør det rigtigt som mægler, sætter man et godt aftryk på folks liv, og det er stadig det, jeg står op til om morgenen. Det er pissefedt. Respekten omkring det, man laver, siger han.
Rasmus gjorde det godt, og Kurt Skafsgaard så potentialet i ham. De begyndte at tale om medejerskab allerede efter et år.
– Jeg var på det tidspunkt ikke uddannet endnu, men vi aftalte, at i oktober, halvandet år efter, at jeg var startet, skulle jeg købe mig ind i forretningen. Dagen kom 14 dage før oktober, men på en anden måde, end jeg havde ventet. Kurt solgte forretningen til Gert Stokkeldahl, som er min partner i dag. Klausulen var, at jeg skulle have lov at købe de aftalte procenter. Jeg kendte ikke Gert så godt, udover at han var i danbolig Vejle. Han var blandt de bedste og havde en stor forretning. Han var virkelig stor og anset, fortæller Rasmus.
Rasmus købte 49 procent af virksomheden og senere den sidste procent, så de nu ejer den 50/50.
– Jeg var den yngste indehaver hos danbolig. Kæden så gode ting i mig; der var krummer i mig. Dengang skulle man ikke være uddannet for at købe. Jeg købte før, jeg var færdiguddannet. Jeg gjorde en del ting, der vil være svært i dag. Det var fedt. Der var gang i den.
Til Fredericia fuld af ild
En halv forretning i Børkop var ikke nok for Rasmus. På det tidspunkt var københavnerne begyndt at købe forretninger i Jylland.
– Jeg kom i dialog med Jan Bülow, og sagde til ham, at den dag han skulle sælge, skulle han huske på mig. Jeg havde en plan, at det var om 4-5 år, så kunne jeg købe Fredericia og Middelfart. Seks måneder efter kom han, og han ville sælge nu. Det var nu, ellers ikke; jeg slog til. Jeg havde dog ikke lige så mange nuller selv, så jeg ringede til Gert, vi kunne få Fredericia og Middelfart; Gert var med. Det tog fem minutter. Det skulle handles på plads, og det blev det. Vi overtog forretningen august 2008, lige før finanskrisen, siger han.
Det var en vild tid, og Rasmus er da også meget klar i spyttet, når han ser tilbage på presset, bankretter og markedsudvikling.
– Ti dage før var der en artikel i Børsen, at finanskrisen var kommet til provinsen, forretningen stod bare stille. Der var kun en ting at gøre; at læne sig frem i busken. Det var satme en hård tid, hvis jeg havde vidst det med alle de penge, jeg skyldte væk, må jeg sige i dag, at det havde jeg ikke mave til i dag, men jeg var kold på det tidspunkt, lyder det fra ejendomsmægleren.
Havde været i dag, havde jeg ikke haft “maven” til det.
Rasmus’ familie voksede i samme periode.
– Vi blev forældre til William, da jeg købte Børkop. Alex kom til verden i september 2008. Der var pres på alle fronter, men det var lykken at blive far. Rosa blev født i 2012, og hun var et lyspunkt efter finanskrisen, der var begyndt at lette. Det var fandme en hård tid, det var godt, at jeg var så naiv, fuld af ild. Jeg vidste godt alvoren i det, jeg købte også en erhvervsforretning i Kolding i 2007. Det var for vildt, mindes Rasmus og tilføjer:
– På et tidspunkt betalte jeg mange tusinde kroner i renter for de køb; jeg skulle løbe mange penge hjem; den service ved bankerne havde været svært i dag. Det kan unge mennesker ikke.
Kanalerne er populære og da Fredericia skulle have en ny bydel, brugte Rasmus mange timer på området. Foto: AVISEN
Kæmpede for Kanalbyen
I perioden så Kanalbyen i Fredericia også dagens lys. Mange var kritiske; kunne der sælges de ejendomme, man snakkede om? Ville der overhovedet blive bygget? Men for Rasmus var det et spændende projektsalg, som han og hans team lagde mange timer i:
– Vi har været en kæmpe medvirkende faktor til, hvor Fredericia er i dag. Kanalbyen er et godt eksempel. Vi har investeret timer i at skubbe til tingene, så byen kunne rykke sig. Fredericia har udviklet sig vildt fedt. Jeg elsker virkelig Fredericia, og den udvikling byen har været igennem. Det er en pissefed by, siger han og fortsætter med superlativerne om fæstningsbyen:
– Fredericia er blevet en lille storby eller en stor lille by. Jeg er glad hver morgen, når jeg kører ind gennem byens porte. Byen er en historisk perle, og menneskene i byen er jordnære. Jeg kan godt lide, at man kan mærke, at folk skifter holdning til byen. For 10 år siden var alt mørkt, og folk var negative om deres egen by, men i dag fremhæver man de positive ting før de negative. Det kan jeg godt lide, siger han og fortsætter:
– Bjerregaard (Forhenværende borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard red.) gjorde det godt. Han var sgu visionær og samlede befolkningen og erhvervslivet for at løfte hele byen. Han elskede byen, og kæmpede for den, det smittede af på os andre. Vores roller og virke er måske som små myrer, men vi er med til at påvirke området enormt meget. Kanalbyen blev til noget, og det er jeg virkelig stolt over.
Han har boet i Fredericia og i Børkop gennem tiden, og begge byer er områder, han virkelig holder af. Rasmus beskriver Børkop som et trygt miljø for børnefamilierne.
– Børkop og Brejning er et trygt miljø for børnefamilierne, og det har været en fornøjelse at arbejde og leve i det område. Byen bare vokser og vokser. Folk der bor i byen, deler mange af de samme værdier og problemstillinger, man står over for. Ingen stjålne knallerter eller lignende; det er bare trygge forhold, og så en ro og natur tæt på alt, som man ikke får mange steder. Det gør mig glad at være der, præcis som det gør at køre til Fredericia, siger ejendomsmægleren, der måske ikke vidste, at det var hans livspassion at sælge boliger, men han har styr på de næste 20 år.
– Jeg står op og er glad hver dag, uanset hvordan markedet ser ud. Vi står over for et generationsskifte, hvor vi får flere ejere ind. Gert er blevet 67 år, så det er en spændende tid, vi går i møde, slutter Rasmus, der med en passion for sit arbejde og en dyb kærlighed til de områder, han arbejder i, sammen med sit team er klar til at fortsætte med at sætte sit aftryk som ejendomsmægler.
Regeringen forenkler regler om beskæftigelseskrav for kontanthjælpOptjeningsreglerne for kontanthjælp bliver forenklet og skærpet. Fremover vil beskæftigelseskravet være ens for alle, der er rejst til Danmark.
Torsdag vedtog et flertal i Folketinget, at alle kontanthjælpsmodtagere, der er kommet til Danmark, fremover skal leve op til et krav om mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år, hvis de skal modtage en højere sats i kontanthjælpssystemet. Med de nuværende regler gælder beskæftigelseskravet ikke for de borgere, som er kommet til Danmark før 2008. De nye regler gælder fra 1. juli 2025.
Lovforslaget betyder, at godt 10.000 borgere bliver sat ned på den laveste sats i kontanthjælpssystemet. Det får primært betydning for ikke-vestlige indvandrere, der har boet i Danmark længe men kun har været en del af arbejdsmarkedet i begrænset omfang.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Det er godt, at vi nu får ensrettet reglerne. For at hjælpe folk til at blive integreret i det danske samfund skal vi stille krav. Det er samtidig et spørgsmål om ret og pligt. Ved at skærpe optjeningsreglerne sørger vi for, at der er et større incitament til at komme i beskæftigelse. Derudover vil denne gruppe blive omfattet af arbejdspligten, som sikrer en beskæftigelsesrettet indsats.
For at få adgang til en højere kontanthjælpssats skal man opfylde både opholds- og beskæftigelseskravene. Det vil sige, at man inden for de seneste 10 år skal have haft ophold i riget i mindst 9 år og været fuldtidsbeskæftiget i mindst 2,5 år for at kunne modtage de højere ydelser.
Lovforslaget udspringer af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, som blev indgået i oktober 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Anders Kragh Martinusen blev den helt store spiller, da FHK vandt 31-30 og sendte DM-finaleserien mod Aalborg ud i en tredje kamp.
Se her interview med Anders Kragh Martinusen.
Var det virkelighed eller en drøm? Flere FHK’ere måtte nive sig selv i armen i minutterne efter sejren mod Aalborg. Undervejs i opgøret havde FHK været bagud med tre mål flere gange. Senest ved stillingen 26-23 med ti minutter igen, hvor nordjyderne fik chancen for at komme foran med fire, men Aleks Vlah lavede en teknisk fejl. To hurtige mål af Reinier Taboada satte fut i FHK, der fik udlignet til 28-28, og ved 30-29 lykkedes det fredericianerne at komme foran. Målscoreren var for tiende gang i opgøret Martinusen.
FHK kunne se Mads Hoxer udligne til 30-30 med to minutter igen, men så lykkedes det ikke Aalborg at score mere i opgøret. I stedet fik Taboada puttet bolden i kassen til 31-30 med halvandet minut igen. Det blev kampens sidste mål, og efter en tæt afslutning kunne FHK lade sig hylde i en ellevild kulisse efter at have sikret, at DM-finaleserien nu skal ud i en tredje og afgørende kamp.
– Jeg er lidt tom for ord. Det er vildt at være en del af, og det er voldsomt at spille herinde, og jeg er så glad for denne sejr, siger Martinusen.
Martinusen var i dén grad “on fire.” Ti gange fik han sat bolden i mål, og undervejs blev det også til syv assists.
– I anden halvleg virkede det som om, at Aalborg blev mere defensive, og det gav mere plads til de andre, der kunne tage duellerne, og vi kompletterede hinanden godt og gjorde hinanden gode. Vi spillede godt, forklarer højrebacken.
Kampen igennem var der en stemning i arenaen, som er yderst sjælden på disse breddegrader. Der blev heppet højlydt med piften og sang fra samtlige tilskuere i hallen.
– Der er ingen tvivl om, at denne arena er voldsom at spille i, og når den lyder på denne måde, så er det enormt rørende, fordi der er så mange følelser indblandet i denne hal, siger Anders Kragh Martinusen.
Aalborg har stor erfaring med at spille under stort lydtryk. Derfor tror Martinusen ikke, at det påvirkede dem så meget.
– Jeg tror, man synes det er sjovt, og Aalborg nyder også at være en del af det. De har spillet i andre store haller, hvor der er endnu mere tryk på end her, siger Martinusen.
Spørgsmålet er nu, om FHK kan fuldende sensationen og vinde DM-guld for første gang siden 1979. Det kræver en sejr i Aalborg på lørdag.
– Det kan vi. Vi skal tro på det og give det et skud og se, hvordan det går, slår Anders Martinusen fast.
FHK tabte den første finale med 31-26. Det var efter en kamp, hvor fredericianerne ikke følte, at de ramte dagen, men hvor Aalborg efter FHK’s udsagn ramte deres topniveau.
– Jeg synes, de parametre vi manglede deroppe, ramte vi, og vi gjorde mange af de samme ting. De har tunge kryds og spillere, der er gode på duellerne og krydsede hinanden op. Det lukkede vi lidt ned for, siger Martinusen.
Den afgørende DM-finale spilles lørdag klokken 16:00 i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg.
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Når Dansk Retursystems nye fabrik i Fredericia står klar i udgangen af 2025, skal de danske flasker og dåser med pant transporteres gennem fabrikken af systemer udviklet af NTO. De to virksomheder har netop underskrevet kontrakt, efter opgaven har været sendt i EU-udbud.
Optælleanlægget skal styre rejsen for de danske flasker og dåser med pant rundt på fabrikken, så de bliver optalt og sorteret, hvorefter materialerne kan sendes til genanvendelse. Anlægget omfatter bl.a. styringssystemer, procesudstyr og forskellige interne transportsystemer, der automatisk fragter kar og poser med flasker og dåser gennem fabrikken.
Eksperter i automation
NTO er eksperter i automation og har tidligere leveret løsninger til Dansk Retursystems fabrik i Høje Taastrup. Det glæder Dansk Retursystems adm. direktør, Lars Krejberg Petersen, at få NTO som samarbejdspartner på fabrikken i Fredericia. NTO vandt udbuddet i forhold til at levere den klart bedste løsning til den bedste pris.
– Vi er glade for at få en erfaren samarbejdspartner til vores nye fabrik, og vi ser frem til at få deres teknologi til vores fabrik. Det bidrager til vores ambition om at skabe en mere effektiv og automatiseret fabrik, siger Dansk Retursystems administrerende direktør Lars Krejberg Petersen.
Stort projekt i Fredericia
NTO glæder sig over at skulle stå for optælleanlægget til Dansk Retursystems nye fabrik.
– Det er en stor glæde for os, at vi er valgt som leverandør til Dansk Retursystems nye fabrik. Det er et stort projekt, hvor vi glæder os til at få flere forskellige af vores kompetencer i spil, og hvor vi også er glade for at skulle samarbejde på tværs i Motus Nordic Group A/S, siger NTOs administrerende direktør Preben Jakobsen.
NTO er en del af virksomheden Motus Nordic Group A/S, som omfatter fem forskellige virksomheder, herunder Klovborg Maskinfabrik og Niels Burcharth A/S, der begge, som underleverandører til NTO, skal levere udstyr til den nye pantfabrik i Fredericia.
Dansk Retursystem bygger ny pantfabrik i Fredericia. Borgmester i Fredericia Steen Trist og direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem tog første spadestik i Fredericia mandag den 5 februar 2024. Arkivfoto.
Ny fabrik med mulighed for udvidelse
Den nye pantfabrik i Fredericia samler Dansk Retursystems aktiviteter i Vestdanmark og flytter virksomheden fra to adresser i Løsning til én i Fredericia. Her bygger Dansk Retursystem en moderne og højteknologisk fabrik med mulighed for udvidelse, hvis der en dag bliver brug for det. Samtidig bidrager fabrikken til Dansk Retursystems mål om CO2-neutralitet i 2030, bl.a. fordi der er god adgang til jernbanen, som bruges, når materialerne skal sendes til genanvendelse.
A demolition site with a pile of demolished brick wall and concrete debris
Et samlet Folketing har indgået aftale om den første nationale handlingsplan mod PFAS. Planen skal beskytte miljøet og danskerne mod PFAS i hverdagen.
Der er netop indgået en ny politisk aftale om en national handlingsplan for PFAS. Der er afsat 404 mio. kr. til planen, som skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening.
PFAS er evighedskemikalier. Når først de er i miljøet, så forsvinder de ikke igen. De ophobes i miljøet, i dyr og i mennesker, og PFAS er forbundet med en række alvorlige sygdomme. Derfor kalder udfordringen på en samlet tværgående indsats, så vi sikrer, at problemerne med PFAS forebygges og håndteres effektivt og målrettet.
Danmark går nu som det første land i EU – muligvis sammen med Frankrig – foran og indfører et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere. PFAS fra tekstiler udgør omkring 60 procent af alle PFAS-udledninger i EU, så det vil kræve en betydelig indsats af branchen at udfase PFAS.
– Med denne handlingsplan er vi kommet et meget vigtigt skridt mod at håndtere PFAS i vores miljø og få mindre PFAS i vores hverdag Det er vigtigt, at man som dansker er tryg ved at give børnene regntøj på, drikke vand fra hanen og spise kartoflerne i køkkenhaven. Derfor handler tre af de store indsatser i handlingsplanen om forbud mod PFAS i tøj og sko, PFAS i jorden og i drikkevandet. Og Danmark vil allerede nu gå foran EU og forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere, siger miljøminister Magnus Heunicke.
To af de store indsatser i handlingsplanen handler om PFAS i jorden og i drikkevandet. PFAS er svært nedbrydeligt og kan findes i lang tid i miljøet. Selvom vi globalt stoppede al udledning af PFAS i dag, ville vi fortsat kunne finde PFAS i vores miljø, drikkevand og omgivelser i fremtiden.
Derfor afsætter aftaleparterne nu en pulje til at oprense punktkilder, der er forurenet med PFAS. Regionerne anslår, at på op mod 15.000 grunde kan jorden være forurenet med PFAS på grund af mistanke om forurenende aktivitet på grundene. Aktiviteterne kan fx være tidligere brandøvelsespladser og deponier. Der skal gøres noget ved disse punktkilder, hvor jord- og grundvandsforureninger med PFAS udgør en risiko for bl.a. drikkevand og overfladevand for at begrænse spredningen af PFAS til miljøet.
Der afsættes med handlingsplanen også en tilskudspulje, som vandforsyningerne kan bruge til at beskytte borgernes drikkevand mod PFAS de steder, hvor der er behov for det. Når vi finder høje koncentrationer af PFAS, kan vi skærme og inddæmme forureningen ved at etablere nye forsyningsledninger og boringer. I nogle tilfælde kan vi også rense vandet og dermed fjerne PFAS fra drikkevandet. Formålet er at sikre forsyningen af rent drikkevand og imødegå væsentlige stigninger i vandprisen.
– Det er heldigvis kun få vandforsyninger, der er så hårdt ramt af PFAS, at de skal rense vandet, men i de tilfælde vil forbrugeren kunne opleve høje stigninger i vandprisen. Den ulighed vil vi forhindre med en tilskudspulje, samtidig med at vi sikrer forsyningen af rent drikkevand, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Indsatserne rammer bredt, med fokus på at:
– Forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark. Det foreslås at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år af hensyn til at omstille produktionen. Det betyder, at forbuddet vil gælde fra 1. juli 2026. – Der afsættes en pulje på 110 mio. kr. til oprensning af PFAS i drikkevand – Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. til rensning af jord for PFAS – Øge kontrollen af produkter – bl.a. med onlinehandel og i fysiske butikker – Styrke overvågning af PFAS i vandmiljøet, i fødevarer og fødevareproducerende dyr. – Etablere partnerskaber med erhvervslivet samt sikre målrettet information til borgerne med letforståelige råd og vejledning – Sikre viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning – Rådgive kommuner og vandforsyningsselskaber om PFAS samt sikre viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning – Arbejde for et generelt forbud mod PFAS i hele EU
– Med handlingsplanen sikrer vi en samlet plan for, hvordan vi fremadrettet skal håndtere udfordringerne med PFAS i bl.a. fødevarer. Den mad, vi spiser, kan være en kilde til eksponering for PFAS. Derfor er det afgørende, at vi ikke blot bliver bedre til at forstå, men også til at håndtere det, når PFAS spreder sig fra foder til dyr og fra dyr til fødevarer, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler tidligt og mindske risikoen for PFAS i vores mad. Jeg er meget glad for, at vi nu har en plan, der blandt andet styrker Fødevarestyrelsens monitorering af PFAS i fødevarer og sikrer, at vi arbejder for flere og mere kvalificerede grænseværdier i EU, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.
Aftaleparterne udtaler:
Anne Paulin, S: I Socialdemokratiet er vi meget glade for denne aftale, der forbyder PFAS i tekstiler og sko, og dermed gør det tryggere at være forbruger i Danmark. Vi skal have PFAS’en ud af vores hverdag.
Erling Bonnesen, V: PFAS er alle steder, hvor vi kigger, så det glæder mig, at vi nu har en fælles plan for, hvordan vi skal oprense, afværge og inddæmme PFAS. Det er vigtigt – ikke mindst på fødevareområdet, hvor der nu sættes ind med styrket kontrol for PFAS.
Charlotte Bagge, M: Det er glædeligt, at vi nu er i mål med en plan for, hvordan vi skal håndtere det omsiggribende problem, som PFAS udgør. PFAS er en grænseoverskridende udfordring. Vi går nu som det første land i EU foran og indfører et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler, der viser vejen for de andre EU-lande.
Carl Valentin, SF: Det er simpelthen fremragende, at vi nu endelig får et dansk forbud mod PFAS i tøj. Det har SF kæmpet for længe, og det kommer til at gøre en stor forskel. Nu mangler vi bare resten af de steder, hvor man bruger PFAS. Lad os håbe, regeringen ikke synes, den har gjort tilstrækkeligt nu.
Hans Kristian Skibby, DD: Jeg synes, det er glædeligt, at vi i dag kan præsentere en samlet plan for håndtering af PFAS i de næste 4 år – med over 400 mio. kr. afsat til gennemførelsen.
Alexander Ryle, LA: Jeg glæder mig over, at vi har det internationale perspektiv med i aftalen, og at der fastsættes en bagatelgrænse for utilsigtet tilstedeværelse af PFAS i beklædning og imprægnering. Med en styrket kontrolindsats, både i fysiske butikker og i online-handlen, samt konstruktive partnerskaber med erhvervslivet, kan vi begrænse mængden af PFAS på en klog måde.
Mette Abildgaard, K: En styrket indsats mod PFAS er virkelig tiltrængt, og med denne aftale kommer vi et godt stykke imod en bedre beskyttelse af danskerne. Vi var gerne gået endnu videre i forhold til oprensning af PFAS-grunde samt et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, men glæder os over, at vi starter ud med et forbud mod PFAS i tekstiler til beklædning.
Søren Egge Rasmussen, EL: Godt at vi laver den første aftale mod PFAS-forurening med forskellige indsatser. Jeg er glad for, at der indføres bedre kontrol med fødevarer og foder til husdyr. Og dermed få mere styr på forureningsrisiko med PFAS i landbruget, som bl.a. kan komme fra fiskemel i foderet. Jeg håber næste skridt bliver at udfase PFAS i sprøjtegift.
Katrine Robsøe, RV: Jeg tror, at vi alle er bekymrede over de store fund af PFAS i vores samfund. For du skal trygt kunne åbne for vandet i vandhanen og købe tøj i butikken. Derfor er jeg også glad for, at vi nu tager skridt i den rigtige retning med mange gode initiativer, og vi vil fra Radikal side arbejde videre for langt mindre PFAS i Danmark og EU.
Morten Messerschmidt, DF: DF bakker fuldt og helt op om denne her samlede plan for, hvordan vi skal håndtere de store problemer, vi ser i disse år med PFAS – alle steder hvor vi leder. Vi er godt tilfredse med planen.
Sascha Faxe, ALT: PFAS er en kæmpe udfordring for miljøet og vores helbred, derfor er det på høje tid at vi får lavet en samlet handlingsplan. Det glæder Alternativet, at Danmark denne gang går mærkbart foran ved at forbyde PFAS i tøj og sko i Danmark. Som mennesker er i konstant berøring med PFAS i vores beklædning, og tøjet er en stor kilde til PFAS i vores miljø, og forbuddet er en håndsrækning til det trængte vandmiljø.
Fakta:
PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
Stofferne har været brugt i industrien i over 50 år og mange bruges stadig. De er kendetegnet ved at være vand- og fedtafvisende, og derfor har man brugt dem i hverdagsprodukter som fx tøj, sko, elektronik og maling. Stofferne kan skade miljø og sundhed, og er meget svære at nedbryde. Desuden ophober de sig i miljøet, i dyr og i mennesker.
Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Folketinget er enigt om at afsætte 404 mio. kr. i årene 2024-2027. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.
Tekstiler dækker omkring 60 % af den totale udledning af PFAS til miljøet ifølge forslaget til EU-forbud. Tøj og sko til forbrugere udgør over 80% af de tekstiler, der markedsføres. Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Det forventes, at erhvervslivet får en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1. juli 2026.
Indsatsen mod PFAS vil sikre, at regionerne kan undersøge og oprense endnu flere af de ca. 15.000 grunde, der potentielt kan være forurenet med PFAS. Regionerne har i 2024 undersøgt 95 brandøvelsespladser, 1045 grunde, hvor der har været andre brancher end brandøvelsespladser og undersøgt ca. 400 jordforureningers påvirkning af overfladevand, hvoraf påvirkning af overfladevand med PFAS ved ca. 120 lokaliteter viste sig helt eller delvist skyldes jordforureningerne.
Samtidigt er det nødvendigt med en pulje til oprensning af drikkevand for PFAS. Der er det seneste år fundet overskridelser af kravværdien for summen af 4 PFAS i ca. 5 % af boringskontrollerne for drikkevandsboringer.
Med de 44 mio. kr. der afsættes til forstærket overvågning af vandmiljøet, vil overvågningen kunne udvides til at måle på ca. 900 målestationer i grundvandet 1-4 gange fra 2024 til 2027 og min. 60 ekstra årlige målestationer i vandløb og søer.
Samtidig vil overvågning af fødevarer og foder blive styrket væsentligt. Antallet af årlige kontrolprøver vil kunne øges med ca. 500 prøver og analyser til opfølgning på mistanke om forurening af fødevarer med ca. 250 prøver.
Sydøstjyllands Politi efterlyser ejeren af denne hund fundet på Jellingvej i Vejle d. 29/5-24.
Beskrivelse: brun/rød/hvid, han
Race: Beagle
Chipnr.: hunden er chippet men ej registreret i hunderegistret – formentlig udenlandsk chip
Er du ejer eller kender du hunden eller dens ejer, så kontakt venligst Sydøstjyllands Politi på tlf. 114.
Hunden kan udleveres til rette ejer ved fremvisning af dokumentation for ejerskabet.
Vi har ikke mulighed for at imødekomme henvendelser fra borgere, der ønsker at adoptere hunden.
Herreløse hunde bliver bragt til et dyreinternat, der håndterer det videre forløb, hvis ejeren ikke findes. På dyreinternatet bliver hunden undersøgt for eventuelle skader samt tjekket for eventuel chip eller tatovering. Hvis ejeren kan identificeres, kontakter vi ejeren.
Ejeren vil som regel skulle betale en bøde for overtrædelse af hundelovens §3, idet hunden strejfede om. Ejeren skal som hovedregel også betale omkostningerne i forbindelse med afhentningen og opbevaringen af hunden.
Danmarks største private busselskab, VIKINGBUS, accelererede sin bæredygtige rejse og forbedrede indtjeningen markant i 2023. I et normaliseret marked blev VIKINGBUS’ markedsposition styrket gennem vækst i omsætningen, markante forbedringer i indtjeningen samt store investeringer i en grønnere flåde af elbusser samt nye IT- og driftssystemer.
VIKINGBUS leverede solide resultater gennem 2023. I et normaliseret markedsmiljø øgede Danmarks største busselskab omsætningen og forbedrede indtjeningen markant sammenlignet med 2022. Omsætningen steg med 6,8% i 2023 og rundede 1,2 milliarder kroner.
Årsregnskabet for 2023 viser, at det forgangne år på mange måder var et banebrydende år for VIKINGBUS. Busselskabet vandt en række udbud på rutebus- og minibuskørsel, ligesom man foretog markante investeringer i nye elbusser samt nye IT- og driftssystemer, der skal forbedre konkurrenceevnen og styrke kundeoplevelsen i fremtiden.
På trods af de store engangsomkostninger til opstarten af nye kontrakter og investeringer i optimering af forretningen, øgede virksomhedens driftsrentabilitet med hele 278,7 procent i 2023. Det såkaldte EBITDA-resultat rundede således 116 millioner kroner – en forbedring på knap 75 millioner kroner i forhold til 2022. En vækst, der bl.a. kan tilskrives driftsforbedringer, strategiske investeringer og en endnu mere kundefokuseret organisation, der har øget effektiviteten og reduceret omkostningerne betydeligt.
– Resultaterne fra 2023 demonstrerer VIKINGBUS’ evne til at vinde markedsandele i et udfordrende marked gennem fokuserede indsatsområder og en meget kundefokuseret organisation. Vores tilpasning af virksomheden og markante investeringer har betalt sig, og vi er stolte af forbedringen af vores økonomiske udvikling, selvom jeg er overbevist om, at vi vil sikre yderligere forbedringer i de kommende år, siger Thomas Wandahl, administrerende direktør for VIKINGBUS.
Grøn omstilling i forfronten
Det er dog ikke kun VIKINGBUS’ økonomi, der har forbedret sig i 2023. Som markedsleder fortsætter virksomheden med at føre an inden for investeringer i ny teknologi og grønne løsninger i den danske transportbranche. I løbet af det sidste år har VIKINGBUS investeret betydeligt i elektrificering af flåden, hvilket bl.a. har inkluderet investeringen i de første elbusser til turistkørsel i Danmark. Disse busser er en del af et ambitiøst investeringsprogram, hvor der allerede er bestilt yderligere elbusser til levering i 2025. Samtidig indgik VIKINGBUS i løbet af året bl.a. en længere kontrakt med Movia, der inkluderer indsættelsen af 26 topmoderne eldrevne rutebusser.
– I 2023 satte vi nye standarder for den grønne omstilling. Men vi er kun lige begyndt, og vores markante investeringer i eldrevne busser og ladeinfrastruktur afspejler vores engagement i at fortsætte den positive udvikling og udvide vores flåde af grønne transportløsninger sammen med vores ambitiøse offentlige og private kunder. Ved udgangen af 2023 kørte 12 procent af vores samlede flåde på ren el, hvilket svarer til 116 eldrevne køretøjer i koncernen. De eldrevne busser giver store CO2-besparelser, så dette er et særdeles vigtigt skridt på vejen for at fremme miljøvenlig persontransport, udtaler Thomas Wandahl, administrerende direktør for VIKINGBUS.
Ud over de økonomiske fremskridt og miljøinitiativer har VIKINGBUS også gjort fremskridt i sin interne politik for mangfoldighed og inklusion, specielt inden for ledelsesstrukturen. Med en fortsat indsats for at forbedre kønsbalancen har VIKINGBUS sat mål om at øge andelen af kvinder i ledende positioner og i bestyrelsen.
– Vores dedikation til mangfoldighed, ligestilling og miljøansvar er kernen i VIKINGBUS’ mission. Vi tror på, at vores ansvar går ud over transport – vi er her for at skabe varige forandringer og sætte nye standarder for hele branchen, afslutter Thomas Wandahl.
Udvalgte nøgletal fra VIKINGBUS’ årsregnskab
I t.kr. (000) 2023 2022 Nettoomsætning 1.233.200 1.216.623 EBITDA 116.693 40.494 Årets resultat -17.515 -68.665 Om VIKINGBUS
VIKINGBUS er en dansk landsdækkende leverandør af mini-, rute- og turistbuskørsel til kunder i Danmark og Europa inklusive rejsebureauer, private virksomheder, foreninger samt offentlige kunder, der serviceres inden for skolekørsel, handicap- og sygetransport samt rute- og bybuskørsel. VIKINGBUS har mere end 2.200 medarbejdere og omsatte for mere end 1,2 milliarder kroner i 2023. Polaris ejer selskabet sammen med de oprindelige stiftere.
Omsætningen er steget med syv procent hos Røde Kors Genbrug, der i 2023 slår ny rekord med 107 mio. kr. på bundlinjen. Klima er næststørste motivationsfaktor for kunderne
Genbrugsmarkedet er fortsat i vækst med flere og flere kunder, der interesserer sig for en stadig bredere pallette af brugte varer. Således kunne Røde Kors Genbrug notere en stigning i omsætningen på syv procent i 2023 sammenlignet med året før, hvilket betyder et resultat på hele 107 mio. kr., som vil gå til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden.
– Vi er heldigvis i en tid, hvor det at købe genbrug ikke længere kun er for de få dedikerede skattejægere men for rigtig mange mennesker, som ønsker at gøre et godt fund, spare penge og tænke på klimaet samtidig. Det er vi meget taknemmelige for, for overskuddet i vores genbrugsforretning går direkte til dem, der har brug for hjælp fra Røde Kors både herhjemme og internationalt, og at vi er over 100 mio. kr. er en kæmpe bedrift – både af kunderne og af vores frivillige i butikkerne ikke mindst, siger chef for Røde Kors Genbrug, Tina Donnerborg.
Der er i dag 260 Røde Kors genbrugsbutikker fordelt over hele landet, hvoraf de fem alene er åbnet i år.
Søger brugt før nyt Det er ifølge Tina Donnerborg stadig mest dametøj, der sælges i butikkerne, men særligt kategorier som børneudstyr og boligtilbehør er i vækst med hhv. 10 og syv procent. Og så blev der i 2023 solgt bøger for næsten ni mio. kr. i Røde Kors’ butikker.
– Der er stort set ikke længere de ting, vi ikke kan sælge ude i butikkerne, for kunderne har vænnet sig til, at det giver mening at se, om en given vare findes brugt, før man går ud og investerer i nyt. Og vores frivillige i butikkerne lægger et enormt arbejde i at udvælge, prissætte og udstille varerne, så de fremstår pænt. Vores butikker skal være nogen, man har lyst til at gå på opdagelse i, og det er vi lykkedes med takket være de mange frivillige kræfter, der bliver lagt her, fortæller Tina Donnerborg.
Fokus på onlinehandel og byggegenbrug Samtidig med at der stadig kommer flere fysiske butikker til, ved Tina Donnerborg også, at kunderne har et stigende ønske om at kunne handle online – også når det gælder genbrug. Derfor åbnede Røde Kors Genbrug sidste forår en webshop, som vil understøtte butikkernes digitalisering fremover.
Derudover vil Røde Kors Genbrug fortsætte udviklingen af koncepterne outlet og byggegenbrug, som også oplever øget vækst og interesse, samt udvide eksisterende butikker og åbne nye.
– Kunderne er der, og de går særligt efter at gøre det gode fund uanset i hvilken kategori. Og så ved vi, at deres næststørste motivationsfaktor for at købe genbrug er klimaet. Det skal vi understøtte alt det, vi kan, bl.a. ved at sørge for, at udvalget er stort og ikke mindst tilgængeligt over hele landet. Det er der, vi lægger vores fokus de kommende år, siger Tina Donnerborg.
Indtjeningen fra Røde Kors’ genbrugssalg går til nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden.
RØDE KORS GENBRUG 2023:
– 302 mio. kr. i omsætning, hvilket er syv procent mere end i 2022
– 107 mio. kr. i indtjening, hvilket er syv procent mere end i 2022
– 260 genbrugsbutikker fordelt over hele landet
– Indtjeningen går til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden
Som Danmarks største leverandør af afgrøder til fødevareindustrien vil DLG Group modne markedet for regenerativt dyrkede afgrøder. Der er allerede tegnet aftaler med landmænd om dyrkning af maltbyg efter regenerative principper, men flere led i værdikæden skal med, for at udviklingen kan accelereres. Derfor inviterer DLG Group nu aktører fra fødevareindustrien til debat om emnet.
I første omgang drejer det sig om aftaler på 100 hektar maltbyg, der er dyrket efter regenerative principper såsom minimal jordbearbejdning, ingen brug af insekticider og mindre brug af handelsgødning.
– Vi ser muligheder i regenerativt landbrug, og derfor har vi lavet de første aftaler med landmændene om af aftage afgrøderne. Virkeligheden er dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er et stort marked, hvor landmanden kan få en merpris, for den varer, der er dyrket regenerativt, som er forbundet med større risiko. Det skal vi selvfølgelig finde en løsning på i fællesskab. Vi sætter os gerne i førersædet og vil derfor invitere aktører på tværs af fødevareindustrien til dialog om, hvordan vi kan accelerere udbredelsen af regenerativt landbrug, siger Jakob Lave, direktør for bæredygtig forretningsudvikling i DLG Group.
Dyrkning efter regenerative principper har flere gode egenskaber. Blandt andet kan det styrke biodiversiteten, binde mere CO2 i jorden og mindske brugen af planteværn og gødning. Til gengæld kræver det investeringer og uddannelse af landmanden at komme i gang, og der vil være større usikkerhed om udbytter, fordi der tilføres færre næringsstoffer og bruges mindre planteværn. Det ændrer dog ikke på, at der er en bevægelse i gang både på europæisk og globalt plan, som DLG Group ønsker at tage del i.
– Regenerative principper er en ny måde at drive landbrug på, og vi ser det som en vigtig del af den transformation, sektoren står midt i. Vores ejere og kunder kigger hele tiden på, hvordan de kan udvikle deres virksomhed i en mere bæredygtig retning, så det er helt naturligt, at vi er med til at modne markedet, siger Jakob Lave.
Flere fødevareproducenter skal med på vognen
Ifølge Jakob Lave er det vigtigt, at næste led i værdikæden ligeledes ser mulighederne i at aftage varer, som er dyrket ud fra regenerative principper. I øjeblikket er det bryggerier og malterier, der er længst fremme i at efterspørge råvarer, der er dyrket regenerativt, men flere virksomheder skal med, for at det kan skabe værdi og volumen for landbruget.
– Den her måde at tilgå planteavl på strækker sig langt udover én afgrøde. Derfor er det vigtigt, at vi får opbygget et samarbejde mellem forskellige aktører, så vi kan accelerere udviklingen. Planteavlerne skal stadig have markplanerne til at gå op, så vi har brug for, at der også kommer efterspørgsel på blandt andet brødhvede, raps og grynhavre, der er dyrket regenerativt, siger Jakob Lave.
