20.3 C
Copenhagen
søndag 24. august 2025

Støt Landsindsamlingen til General de Meza busten

0

Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold og 6. Juli Komiteen opfordrer alle borgere, virksomheder, fonde, foreninger og forsamlinger til økonomisk at støtte udførsel og opsætning af busten af General Christian Julius de Meza i anledningen af 175-året for udfaldet fra Fredericia den 06. juli 1849.

Støtten og donationerne kan overføres til Bankkonto i Danske Bank med Reg. nr. 9570, kontonummer 13731055 eller på MobilePay 228989. Alle indsamlede midler går ubeskåret til udførsel og opsætning af Busten af General de Meza.

Afsløringen af General de Meza busten, som i lighed med busterne af General Bülow og Rye udføres i bronze på en søjle af granit, foregår lørdag den 06. juli 2024, kl. 1330 ved Kongens Portvagt, Øster Voldgade 1, DK-7000 Fredericia umiddelbart efter 6. juli-processionen.

Samme dag d. 06. juli 2024, kl. 1400 umiddelbart efter afsløringen af General de Meza busten udgiver Forlaget Skribenten v. Rosa og Anders Engelbrecht bogen: ” General de Meza – Hyllet * Hånet * Hædret ”. Forlaget vil sælge bogen fra Kongens Portvagt d. 6. juli 2024, kl. 14 – 16. Bogen vil efterfølgende være til salg ved Forlaget Skribenten og byens boghandlere.

Fredericia er god til at hædre og huske på de begivenheder, som byen har været udsat for. Som fæstningsby har den været lige i orkanens øje ved flere lejligheder, og særligt den 6. juli 1849 under Treårskrigen. Flere af de toneangivende danskere bliver allerede mindet med særlige monumenter, men der har manglet en af de danske helte.

General Christian Julius de Meza var en de fem danske generaler, der ledte det succesfulde udfald fra Fredericia. Han stod i spidsen for Avantgardens (den forreste brigades) angreb mod nord ud gennem Kongens Port den 6. juli 1849 mod Treldeskansen samtidigt med General Ryes brigades angreb langs strandkanten mod Trelde.

General de Meza busten i italiensk ler, mens den danske kunstner, Thor Larsen laver de sidste korrektioner.

General de Meza´s betydning for Danmarkshistorien manifesterede sig under treårskrigen både ved udfaldet fra Fredericia 1849 og slaget ved Isted i 1850. Senere som overgeneral for Hæren i 1864-krigen, da han reddede den danske hær fra tilintetgørelse ved Dannevirke ved rettidigt at trække den tilbage. En beslutning som dengang blev stærkt kritiseret, men som, i bagklogskabens klare lys, var den eneste rigtige beslutning, da der var ingen andre reserver.

General de Meza blev af mange af sine samtidige kollegaer betragtet som ”den grimme ælling” i H. C. Andersens eventyr og blev kanøflet. Han var stærkt begavet på mange områder, bogligt, musikalsk, sprogligt, matematisk og kunstnerisk og frem for alt viste han sig som en fremragende leder og hærfører i krig. Han forblev dog i mange år den glemte hædersmand og helt. Der findes således i dag ingen lignende mindesmærker af General de Meza, men det mener vi er på tide at råde bod på nu.

General de Meza var vellidt blandt sine soldater og underofficerer trods sit aparte renommé. Særligt efter sin indsats under udfaldet fra Fredericia og slaget ved Isted gjorde det sig gældende. Soldaterne elskede deres general ”han var sær, men han var vores”.

Med Landsindsamlingen følger Landskomiteen og 6. Juli Komiteen en historisk tradition i forbindelse med opsætning af mindesmærker i Fredericia.

Se endvidere billedgalleriet fra bustens tilblivelse:

Vi mødes gerne med jer, hvis du/I har behov for flere oplysninger og informationer om projektet.

Christian Herskind
Formand for Landskomiteen
til Renovering af Fredericia Vold
Erik Schwensen
Formand for
6. Juli Komiteen

Mette Frederiksen slået på åben gade

0

Statsminister Mette Frederiksen er blevet slået på Kultorvet i København. En mand er anholdt.

Statsministeriet bekræfter hændelsen ifølge DR og oplyser, at Mette Frederiksen er chokeret over episoden, men at hun ikke har nogen kommentar til sagen for nuværende.

Kommunalt svineri på første klasse

0
Foto: AVISEN

37.340.722,65 DKK for 38 ledere i Fredericia Kommune. Det er prisen, som skatteborgerne i Fredericia betaler om året.

Forleden kunne byrådsmedlem Karsten Byrgesen i et læserbrev fortælle, hvordan han fandt det grænseoverskridende, at kommunens medarbejdere insisterer på at udpensle borgernes liv i fuld offentlighed, når de møder frem til skranken i borgerservice. Kunne man mon ikke finde en anden måde, mener han, eksempelvis et privat rum, hvor borgerne ikke bedes om at få udråbt alverdens detaljer for et publikum? I stærk kontrast til denne metodiske detalje står hensynet til kommunens ledere, der konstant skal have tillæg, hjælp, kurser og forståelse for deres indsats.

Som vi i en serie af artikler under temaet “Hvad koster det?” viser, er det kommunale frås stort og gyldent for de involverede. Hvis Byrgesen havde tænkt på det, kunne han have foreslået, at man gav borgerne mulighed for at tale i den nybyggede kantine, der ligger klods op ad bossernes kontorer, hvorfra de med millioner af kroner i løn forvalter fredericianerne, ofte kommende udefra som pendlere til Fredericia. For den menige borger med sygdom, arbejdsløshed, alderdom eller andre situationer er det ganske anderledes. En almindelig ydelse vil her være på minimum af, hvad man skal bruge for at betale for livet. Læg dertil, at Folketinget pure har afvist at regulere ydelserne efter de voldsomme prisstigninger, vi har set de sidste år. Hånen mod borgerne er til at føle på:

Vi forgylder administrationen og ledelsen, mens vi skaber mere og mere ulighed for den almene arbejder eller borger med behov. Vi skærer ned på ældreplejen, mens vi hæver lønnen. En stor fuckfinger i ansigtet på den fredericianer, der burde kunne stille krav til de lokale politikere. Men de er helt fraværende. Da man for 8 år siden forsøgte at slanke administrationen, blev der skaffet besparelser på 8 millioner om året. Efter regimeskiftet med Steen Wrist har forvaltningen taget revanche, så de nu sidder med kontrollen over kommunekassen. Til forrige budgetforhandlinger kunne Dansk Folkeparti berette, at de ikke bare sad overfor Steen Wrist og Søren Larsen, men også topledelsen af kommunen – der ikke er politikere og derfor intet har at gøre under politiske forhandlinger – sad med armene over kors side om side med politikerne.

Undskyld, hvor er armslængden, Søren Larsen? Hvornår er det forvaltning, og hvornår er det politik? Hvem skal bestemme i kommunen? Ja, det skal borgerne, og dermed de repræsentanter, de har valgt. At lade en forvaltning gå så meget amok i lønstigninger og bonus til sig selv er dårlig politisk lederskab. Hvor er de voksne henne?

At man samtidig kan stå med sager som Kobbelgaard, fejlsalget af Gothersgade 20b, besparelserne på ældreplejen og de kroniske forkerte budgetter vidner om et system, hvor ingen har overblikket, mens der konstant kommer nye folk til udefra, der er totalt uinteresserede i Fredericias ve og vel. De kører bare derudad med DJØF i ryggen, mens politikerne passivt lader det ske. Undskyldningen om at “det er jo overenskomsten” holder ikke en meter: Der er ikke noget krav om, at man skal have SÅ mange ledere i en relativt beskeden provinskommune med knap 50.000 indbyggere. Man kunne med fordel nøjes med at have fire administrative søjler, en dygtig kommunaldirektør og en vice-kommunaldirektør. Resten kunne med fordel blive fritstillet, således at folk med almindelige lønbehov (der samtidig bor i Fredericia) kunne komme til at stå for arbejdet. Nogle af afdelingerne, de “leder”, er små, og nogle leder knap nok medarbejdere.

Det er helt galt.

Der er mere end 4.000 solide medarbejdere i Fredericia Kommune, der hver dag går på arbejde og knokler for velfærd og sammenhæng. De må sidde med en dårlig smag i munden, når de kan se, at chefen over dem skal have det dobbelte, det tredobbelte eller det tidobbelte af, hvad de selv får for indsatsen. Hvad er det for et samfund, vi har skabt? Det er på tide at få kontrollen over samfundsstrukturen væk fra DJØF. Der skal lægges låg på lønnen. Undskyldningen med at “man halter bagud i forhold til det private” er det rene vås. For man lægger nogle enkelte direktørers (ofte med ejerskab m.v.) løn sammen i en pærevælling. Få af de chefer i det offentlige, der får 800.000-1.000.000 kroner i løn, vil kunne få det samme i det private med deres CV. Det er kort sagt røveri ved højlys dag.

I Fredericia er det nødvendigt at se på opbygningen af kommunen. Politikerne elsker at sige, at vi jo “skal have” dit og dat. For eksempel to spillesteder. Men skal det nødvendigvis være i offentlig regi? Hvis det koster et millionbeløb at lede det? Det er jo tåbeligt. Vi skal fokusere på kernevelfærd. Sikre de ældre, skoleeleverne og de handicappede. Det er der, kommunen kan gøre en forskel.

Lige nu griner kommunecheferne hele vejen ned i banken, specielt dem der har hævet deres løn med 400.000 kroner for at sidde 20 centimeter tættere på kommunaldirektøren. Eller sekretæren, der får mere end en million om året. For et sekretærjob på rådhusgangen!

Ak og ve. Er der håb? Næppe. Men heldigvis kan vi få oplyst tallene, og dermed formidle dem videre til læserne. Så kan offentligheden tage stilling til, om vi har brug for næsten 50 toplønnede chefer i en kommune med knap 50.000 indbyggere.

Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen

0

I 2018 fik 1.180 nyuddannede lærere job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 lærere fortsat i folkeskolen. Desuden forlader knap hver fjerde lærer folkeskolen inden for fem år. Dette er en stigning i forhold til tidligere årgange.

Det svarer til, at næsten hver femte (19,3 procent) af de nyuddannede lærere havde forladt folkeskolen igen inden for tre år. Næsten hver fjerde (23,7 procent) havde forladt folkeskolen inden for fem år, hvilket er en stigning i forhold tidligere.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

– Vi har som samfund et problem, når nyuddannede lærere forlader folkeskolen relativt hurtigt efter de har fået deres første job i folkeskolen. Skolebørn har brug høj lærerfaglighed og trygge rammer, men det er svært at opbygge i fremtiden, hvis vi ikke bliver bedre til at holde fast i de unge lærere, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En anden analyse fra AE viste for nylig, at knap 12 procent af afgangseleverne forlod folkeskolen i sommeren 2023 uden at have fået mindst 02 i både dansk og matematik. Andelen er cirka en halv gang højere end før coronaårene.

– Kommunerne har fokus på problemet med at fastholde lærere, men det er der også brug for. Lige nu har vi en kæmpemæssig opgave med ikke at efterlade tusindvis af børn og unge på perronen. Alt for mange børn forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau. Hvis vi skal løse det, begynder det hele med en stærk folkeskole og en stærk stand af lærere, siger Emilie Damm Klarskov.

Flere nyuddannede lærere end tidligere forlader folkeskolen inden for fem år

Andelen af nye folkeskolelærere, der forlader folkeskolen igen, er steget i forhold til tidligere årgange af nyuddannede lærere.

Fra 2018-årgangen af nyuddannede lærere, der fik job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, havde 23,7 procent af dem forladt folkeskolen i fem år efter (i 2023). Det er knap 5 procentpoint mere end for 2013-årgangen.

Fra 2020-afgangsårgangen havde 16,7 procent forladt folkeskolen efter tre år. Det er en smule højere end 2013-årgangen, men lavere end 2018-2019-årgangene. Fra 2022-årgangen havde 10,2 procent for forladt folkeskolen inden for det første år. Det er nogenlunde den samme andel på tværs af ti afgangsårgange.

– Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år. Med andre ord forlader flere nyuddannede lærere folkeskolen efter kort tid, siger Emilie Damm Klarskov.

Analysens hovedkonklusioner

  • Ud af cirka 2.000 nyuddannede lærere fra 2018, arbejdede 1.200 i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 fortsat i folkeskolen. Tallet var 900 efter fem år.
  • Det svarer til, at hver femte nye folkeskolelærer har forladt folkeskolen inden for tre år. Efter fem år har hver fjerde forladt folkeskolen.
  • Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år.
  • Kun knap halvdelen af dem, der forlader folkeskolen igen, arbejder fortsat med undervisning, hvoraf størstedelen arbejder i en privat grundskole.

Tabel: Knap én ud af fem nye folkeskolelærere har forladt folkeskolen efter tre år efter

Tabellen viser, andelen af nyuddannede folkeskolelærere fra skoleåret 2017/18, som arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, der ikke er i folkeskolen ét-fem år efter.

Antal år efter endt uddannelseAndel nyuddannede lærere, der har forladt folkeskolen
Ét år efter10,3 pct.
To år efter15,3 pct.
Tre år efter19,3 pct.
Fire år efter21,0 pct.
Fem år efter23,7 pct.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Danmark tiltræder ILO-konvention mod vold og chikane i arbejdslivet

0
Foto: AVISEN

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen deltager på ILO’s arbejdskonference i Genève, og Danmark ratificerer en vigtig ILO-konvention.

Torsdag har Danmark formelt tiltrådt ILO-konvention nr. 190 mod vold og chikane i arbejdslivet. Det skete på et møde mellem beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og ILO’s generaldirektør Gilbert Houngbo.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Selvfølgelig skal Danmark tilslutte sig en konvention mod vold og chikane i arbejdslivet. Vi har et godt udgangspunkt med vores danske model, og de fleste af os nyder godt af ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø på vores arbejdsplads. Men det er fortsat vigtigt at have fokus på området, for ingen skal udsættes for vold eller chikane, når de er på arbejde.

– I det hele taget arbejder vi fra dansk side på at bekæmpe enhver form for diskrimination, forskelsbehandling og urimelige vilkår på arbejdspladsen. Det får vi endnu bedre mulighed for at bidrage til i de næste tre år, hvor Danmark er en del af ILO’s styrelsesråd.

Konventionen kræver blandt andet, at medlemslandene definerer og forbyder vold og chikane i arbejdslivet. Både landene og arbejdsgiverne skal tage skridt til at forebygge vold og chikane, herunder kønsbaseret vold og chikane.

Ratificeringen bygger på en anbefaling fra arbejdsmarkedets parter. Ratifikationen indebærer ikke lovændringer, da Danmark allerede lever op til konventionen.

Danmark træder ind i ILO’s styrelsesråd den 7. juni for en treårig periode. Ministeren benyttede derfor også mødet med ILO’s generaldirektør til at orientere om prioriteterne for dansk medlemskab af ILO’s bestyrelse. Danmark vil bl.a. arbejde for et bedre arbejdsmiljø, for antidiskrimination og ligestilling på arbejdspladsen og ordentlige arbejdsforhold for platformsarbejdere.

Endelig var beskæftigelsesministerens møde i ILO under arbejdskonferencen en anledning til at tilslutte sig ILO’s partnerskab om en global koalition for social retfærdighed, som har til formål at styrke det globale samarbejde på tværs af lande og internationale organisationer om at fremme social retfærdighed på alle niveauer i verden.

Støjberg akut opereret

0
Foto: AVISEN

For præcis to år siden fik Inger Støjberg fjernet sin fodlænke, og nu er det desværre galt igen. Den tidligere minister og nuværende folketingsmedlem vågnede i går nat med stærke mavesmerter.

– Jeg kunne godt mærke, at det var lidt værre end bare en dårlig skaldyrsbuffet, skriver Støjberg.

Efter en tur på sygehuset viste det sig, at det var blindtarmen, den var gal med. I stedet for at dele pjecer ud i Randers, Silkeborg og Skive som planlagt, tilbragte Støjberg dagen på hospitalet i Aalborg, hvor hun blev opereret akut for blindtarmsbetændelse. -Operationen er gået rigtig godt, og jeg forventer at blive udskrevet senere i dag, oplyser hun.

Støjberg understreger, at hun absolut ikke har tid til at ligge på sygehuset så tæt på valget. Hun håber derfor at være tilbage på gader og stræder allerede i morgen, lørdag, sammen med partiets spidskandidat, Kristoffer Storm.

Vore største udfordringer løses bedst i EU-fællesskabet

I rækken af TV-interviews om EU-valget er vi kommet til partiet Venstre. På AVISEN har vi dagen før Grundlovsdag haft besøg af Asger Christensen, der er kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Asger Christensen er landmand og driver sammen med sin søn Peter gården Nørupgaard i Jordrup ved Kolding, hvor de har 650 malkekøer. Asger blev valgt første gang til EU-parlamentet i 2019 og genopstiller for Venstre ved EU-valget på søndag den 9. juni. Asger kæmper for at sætte et dansk aftryk på den europæiske landbrugs- og miljøpolitik. Hans mission er at bringe EU i øjenhøjde. Med fødderne plantet solidt i den jyske muld arbejder han hver dag for at sikre mere fornuft og færre regler, som han skriver på sin hjemmeside.

Det blev et spændende interview, hvor vi kom ind på Asger Christensens og Venstres holdninger og synspunkter på de EU-valgtemaer, som netop nu er mest aktuelle.

Asger Christensen talte om klimaudfordringerne, coronakrisen og Ukraine-krigen, som stadig præger dagsordenen i EU, og hvordan vi bevarer vores frihed, sikkerhed og demokrati. Forsvars- og sikkerhedspolitikken er kommet øverst på dagsordenen, og Asger Christensen peger blandt andet på, at vi bliver nødt til at analysere årsagen til den politiske højreradikalisering, der i øjeblikket finder sted rundt om i verden. Klimaudfordringer og den grønne omstilling fylder også meget, og de opgaver skal løses, mener Asger Christensen, herunder ikke mindst energipolitikken og spørgsmålet om biodiversitet. Dette gælder ikke kun for landbruget, men også for hele industriområdet. Brug af færre ressourcer, de økonomiske aspekter og EUs fremtid, migration, Afrikas udvikling og kvindernes betydning for udviklingen er andre temaer, som Asger Christensen tager stilling til.

Vores største udfordringer løses bedst i EU-fællesskabet gennem frihandel, samhandel og integration mellem de europæiske lande, mener Asger Christensen. Han understreger, at vi sammen i det europæiske fællesskab er stærkere end hver for sig.

Se og lyt med på samtalen med Asger Christensen nedenfor:

Sag om Temu oversendes til Europa-Kommissionen

0

Det danske DSA-tilsyn har efter indledende undersøgelser besluttet at oversende en sag om den kinesiske onlineplatform Temu til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Sagen drejer sig om potentielle overtrædelser af EU’s Digital Services Act (DSA) og er initieret på baggrund af en klage fra Forbrugerrådet Tænk samt flere andre europæiske forbrugerorganisationer.

– De nye regler fra EU kræver, at digitale platforme som Temu overholder en række bestemmelser. Vores indledende undersøgelser tyder på, at Temu muligvis ikke lever op til disse krav. Reglerne skal blandt andet sikre, at kun lovlige og sikre produkter sælges til forbrugerne i EU, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.

Europa-Kommissionen har for nyligt kategoriseret Temu som en “meget stor onlineplatform” (VLOP), hvilket pålægger platformen særlige forpligtelser under DSA. Med over 45 millioner månedlige brugere i EU, er Temu nu underlagt de strengeste regler i DSA, som inkluderer at minimere systemiske risici som eksempelvis spredning af ulovligt indhold.

Oversendelse til Europa-Kommissionen og Irland

Det danske DSA-tilsyn har, baseret på deres indledende undersøgelser, vurderet at Temu muligvis overtræder DSA. Derfor er sagen nu oversendt til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn, da Temu opererer på tværs af flere europæiske lande. Denne handling er også en følge af en fælles klage fra Forbrugerrådet Tænk og flere europæiske forbrugerorganisationer.

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Nicoline Zederkof Jensen, understreger vigtigheden af forbrugernes egen opmærksomhed ved køb uden for EU:

– Du skal altid sikre dig, at produktet lever op til sikkerhedskravene. Vi undersøger flere produkter fra online markedspladser, men udbuddet er enormt. Det er derfor afgørende, at du som forbruger følger vores råd om kritisk at undersøge dine køb. Hvis du finder farlige produkter, modtager vi gerne en anmeldelse på vores side produkter.dk.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens DSA-tilsyn har til opgave at sikre, at digitale formidlingstjenester i Danmark overholder deres forpligtelser under DSA. Styrelsen kan videresende klager til relevante DSA-tilsyn i andre medlemslande og assistere i sagsbehandlingen. Desuden kan de tage sager op om både danske og udenlandske platforme af egen drift.

Folketinget skal drøfte dokumentaren “Den sorte svane”

0
Foto: AVISEN

Regeringen har inviteret Folketingets partier til et møde for at drøfte opfølgning på dokumentaren “Den sorte svane.” Mødet finder sted på mandag den 10. juni fra kl. 11.00-12.00 i Justitsministeriet. Formålet med mødet er at diskutere, hvordan indsatsen mod den kriminalitet, der afsløres i dokumentaren, kan styrkes yderligere.

Dokumentaren “Den sorte svane,” sendt på TV2, har kastet lys over alvorlige kriminalitetsformer som hvidvask, skatteunddragelse og situationer, hvor rocker- og bandemedlemmer modtager førtidspension, mens de samtidig begår alvorlig kriminalitet. Regeringen tager disse afsløringer meget alvorligt.

For at adressere disse problemer har regeringen derfor inviteret Folketingets partier til at deltage i et møde, hvor der skal drøftes mulige styrkede indsatser mod de typer af kriminalitet, der fremhæves i dokumentaren. Flere af regeringens ministre vil deltage i mødet for at sikre en omfattende og effektiv dialog om, hvordan vi bedst kan bekæmpe disse kriminalitetsformer.

Kæmpe potentiale for bosætningen i Fredericia

0

Fredericia har altid været en by med historien i centrum, og det har enormt potentiale de kommende år, og det skal foldes ud.

I 2016 flyttede erhvervsdirektør for Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer til Fredericia. Siden da er han blevet en markant figur i byen, og for sin indsats er han også blevet kåret som årets fredericianer. Drejer ser stort potentiale for Fredericia, særligt på bosætningsområdet, hvor han mener, at virksomheder skal spille en central rolle i fremtiden.

– Fredericia var allerede i 2016 en diamant, men i de ni år, jeg har været her, er det gået op for mig, at vi har så mange unikke ting, som vi ikke får fortalt folk udefra, og endda også vores egne borgere. Vi har en ekstraordinær flot natur omkring vandet fra Trelde Næs og hele vejen rundt inklusiv en bystrand, det er helt unikt. Vi har lækre caféer, restauranter og tilbud, der virkelig er gode for Fredericias byliv, siger Kristian Bendix Drejer.

Men også byens erhvervsliv kan spille en rolle i byens bosætning i Fredericia. Det er erhvervsdirektøren ikke i tvivl om.

– Generelt er Fredericia bare fantastisk. Ser vi på erhvervsjorden, fortæller det sin egen historie med de mange virksomheder, der er flyttet til byen, både med filialer og domicil. Det er vigtigt, men vi skal blive endnu bedre til at få dem til at vælge Fredericia som bopæl også. Vores nabobyer formår at fortælle, hvor fantastiske de er, og det skal vi også blive dygtigere til via film, oplevelser og events. Vi skal vise tingene, og vi skal være placeret de rigtige steder, siger han.

De kommende år ser lyse ud for Fredericia, ifølge Drejer.

– Fredericia er blevet kendt igen. Fredericia er på manges læber, hvad enten det er sportsresultater eller teater, men jeg tror virkelig på, at et kommende fæstningscenter vil løfte byen, både når det kommer til antallet af turister, men også når det kommer til bosætning. Vi ser allerede nu, at vi har fremgang i erhvervsturismen, og her har vi målrettet sat ind for at tiltrække, både via Experience Fredericia, Destination Trekantområdet, men også via det image og den branding, vi er fælles om at lave for byen. Her spiller Fredericia Kommune også en central rolle, siger han.

Noget af det som Kristian Bendix Drejer har bemærket på sine løbe- og gåture i Fredericia er den unikke geografi kombineret med, hvordan historien skriver sin egen historie meter for meter, når man bevæger sig rundt i Fredericia. Det giver Fredericia et kæmpe potentiale, slår han fast.

– Ser jeg på udviklingen siden, jeg selv flyttede til byen i 2016, fornægter Fredericias geografi sig ikke, og det gjorde den heller ikke dengang. Den er unik og fuld af små lommer, der gør byen interessant at opleve og bo i. Særligt historiens vingesus mærker man overalt. Fredericia er bare en god historie.

Når et fæstningscenter ser dagens lys vil historie som salgsargument for Fredericia også sætte sine spor i bosætningstallet, der er erhvervsdirektøren ikke i tvivl om, men det kræver et fokus.

– Derfor skal vi også fortælle den historie endnu bedre, og det kan vi gøre som Business Fredericia over for virksomheder, når det kommer til dem, der pendler ind, dem der flytter deres virksomhed hertil, og så skal vores ansatte bredt set – både hos os, virksomhederne og kommunen – være klar på at være ambassadører for byen. Vi er godt i gang med arbejdet.

Der skal derfor også arbejdes på et bredt samarbejde, både med kommune, erhvervsliv og borgere, på den måde kan Fredericia senere høste store gevinster.

Kristian Bendix Drejer. Foto: AVISEN

– I Experience Fredericia er samarbejdet med byen også godt i gang. Når ejendomsmæglere beder om materiale, er det udtryk for et vigtigt samarbejde. Generelt skal det samarbejde koordineres endnu mere. Fredericia er et lækkert sted. Jeg har set de andre byer køre kampagner i vores baghave for at flytte dertil, og det er konkurrence, sådan er det. Vi skal også med på beatet, og det er vi klar til, så vi får flere til, men det bliver ikke en let opgave. Vi skal arbejde hårdt, siger Bendix Drejer og tilføjer:

– Det er enormt vigtigt, at vi i en tidlig fase får oprettet en god kontakt til virksomhedernes ledelse, får aftalt besøg, rundvisninger og en vedholdende indsats. Det er processer, så det skal håndholdes fremadrettet. De kommende år vil der ske meget i Fredericia. Se også Energinet, der ansætter massivt. Det vil være en god ting løbende at holde en dialog med HR og ledelse, så vi får vist, hvad Fredericia kan. Det skal vi have mere af. Mange virksomheder har bekendtgjort, at de kommer hertil, men fra at bygge til at være her, er der procestid, så vi skal reagere tidligt, slutter Kristian Bendix Drejer.

Med en klar vision for byens fremtid og et stærkt fokus på at styrke bosætning gennem erhvervslivet, arbejder Kristian Bendix Drejer og Business Fredericia målrettet på at gøre Fredericia til en attraktiv destination for både virksomheder og borgere.