13.7 C
Copenhagen
fredag 6. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Supermarked opfordrer til at hamstre nødrationer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Supermarkedet Netto lægger i deres tilbudsavis op til, at danskerne skal hamstre nødrationer. Det kan tolkes som, at supermarkedet mener, at Danmark står i en situation, hvor det kan blive aktuelt med verdenssituationen.

Nettos tilbudsavis præges af “Den sikre side”, hvor der nedenunder er en rubrik, hvor der står “Prepping til enhver situation”. Her nævnes en huskeliste, der blandt andet inkluderer dåsemad, stearinlys, lighter, lommelygter, førstehjælpssæt, batterier og powerbanks. Altså ting, der skal til for at kunne overleve i en almindelig hverdag.

– Hver eneste uge har vi en avis på gaden, og den forsøger vi at fylde med det, der har interesse for vores kunder. Det kan være nye, spændende ting, der inspirerer, men også være ting, der hjælper vores kunder. Vi ser det her som en hjælp til folk, der overvejer at forberede sig lidt bedre til uforudsete udfordringer eller hændelser, siger Nettos kommercielle direktør, Martin Hasgard Olesen, til TV 2.

Screenshot fra Nettos tilbudsavis.

Netto mener ikke selv, at de er med til at forstærke en frygt om krig blandt den danske befolkning.

– Det er ikke det, der har været hensigten. Hensigten har alene været at ramme noget relevant hos dem, der kommer hos os, siger Martin Haugaard Olsen.

Besparelser hos kommunerne kan have øget sygefraværet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

De seneste fire år er sygefraværet blandt pædagoger vokset markant. En ny analyse fra CEPOS viser, at sygefraværet blandt pædagoger er steget fra i gennemsnit 14,2 dage i 2020 til 18,6 dage i corona-året 2022 og til 16,9 dage i 2023. Denne tendens afspejler en generel stigning i sygefraværet blandt kommunalt ansatte, som i gennemsnit var syge 12,1 dage i 2019 og 14,8 dage i 2023.

Mette Andersen, næstformand i BUPL Sydjylland og medlem af fagforeningens hovedbestyrelse, giver et indblik i fagforeningens perspektiv på problemet.

– Sygefraværet blandt pædagoger er en kompleks udfordring. Det handler ikke kun om sygdom, men også om arbejdsmiljø og ledelsesstil. Vi ser, at kommuner, der investerer i gode arbejdsforhold og har en god ledelseskultur, ofte har lavere sygefravær. Der kan være mange årsager til det, men undersøgelsen har også taget udgangspunkt i arbejdsskader. Det, vi kan se, er, at det er bekymrende med højt sygefravær. Det er mange timer, man mister, og det, der ligger i det, er, at man er meget udsat for sygdom, i og med man har med børn at gøre, og derfor er man naturligt udsat, fordi man går på arbejde, siger Mette Andersen.

Mette Andersen fremhæver også de vigtige erfaringer, der blev gjort under corona-perioden, som har haft en betydelig indvirkning på sygefraværet blandt pædagoger.

– En af de ting, vi observerede under corona-pandemien, var den øgede fokus på hygiejne og rengøring, hvilket førte til et fald i sygefraværet. Dette viser, hvor stor en forskel forbedrede hygiejneforanstaltninger kan gøre i forhold til at reducere sygdom blandt pædagoger. Under corona blev der investeret i bedre rengøring og hygiejne, og det havde en tydelig effekt, siger Mette Andersen og forklarer:

– Desværre ser vi nu, at mange af disse tiltag er blevet nedprioriteret i kommunernes budgetter. Det er bekymrende, fordi det viser, at der er en direkte sammenhæng mellem investeringer i arbejdsmiljø og sygefraværet. Hvis kommunerne fortsat prioriterede disse tiltag, kunne vi potentielt se en fortsat reduktion i sygefraværet.

Har indeklimaet noget at sige?

Betydningen af at fokusere på langsigtede løsninger for at tackle det stigende sygefravær blandt pædagoger kan ikke understreges nok, da bæredygtige strategier er nødvendige for at skabe et sundere arbejdsmiljø og sikre pædagogernes trivsel og effektivitet på længere sigt, forklarer Mette Andersen.

– Fraværet er højt, og det er mange dage. Det er bekymrende, fordi normalen burde være, at man ikke var så syg. Er der nogen væk på grund af luftvejsinfektioner, som man ikke selv er herre over, fordi man arbejder med sløje børn og der ikke er et godt indeklima, så betyder det, at man er fraværende og oftest selv står på en stue og ofte tager faglige vurderinger. Det kan gøre, at man føler sig presset i fagligheden og ikke har nogen at sparre med. Det kan derfor have noget at sige psykisk, og man kan føle sig presset og stresset, siger hun.

Nødvendigheden af at finde praktiske løsninger for at adressere sygefraværet blandt pædagoger er afgørende, mener Mette Andersen. Hun mener dog ikke, at høje minimumsnormeringer i Fredericia burde smitte af på sygefraværet.

– Jeg ved ikke, om man kan sætte lighedstegn mellem normeringer og sygdom. Kan man gøre noget ved at mindske sygefraværet? Jeg går ud fra, at Kommunernes Landsforening også taler med de politiske udvalg i kommunerne omkring det og ser, om der er lavthængende frugter, som man kan tage højde for, blandt andet de her ventilationssystemer, slutter Mette Andersen.

Udviklingen i Fredericia fra 2019-2023:

Fredericia13,6212,3615,0320,1016,80
Så mange sygedage har dit barns pædagoger om året

Femten danske kvinder klar til OL

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Rutinerede kræfter og unge talenter udgør et stærkt mix på det danske OL-hold i roning. Danmark stiller med i alt 16 roere til legene i Paris.

Sverri Nielsen var indtil for kort siden den eneste danske roer, der var udtaget til OL. Men nu kan han glæde sig over, at han får selskab af hele 15 kvindelige roere til OL i Paris

De danske kvinder var nemlig i forrygende form ved sidste uges OL-kvalifikationsstævne i Luzern, hvor det lykkedes at kvalificere tre både til OL. Det betyder, at Danmarks Olympiske Komité nu har udtaget 15 roere yderligere til OL i Paris – udover allerede udtagne Sverri Nielsen.

De 15 nye udtagne roere er:
W2-, dametoer uden styrmand
Fie Udby Erichsen
Hedvig Lærke Berg Rasmussen

W4-, damefirer uden styrmand
Julie Holst
Marie Skytte Hauberg Johannesen
Frida Sanggaard Nielsen
Astrid Steensberg

W8+, dameotter med styrmand
Sophie Østergaard (styrmand)
Nikoline Laidlaw
Sofie Halling Vikkelsøe
Caroline Munch
Frida Werner Foldager
Sára Maria Johansen
Clara Hornnæss
Karen Mortensen
Nanna Vigild

Sverri Nielsen er allerede udtaget i herre-singlesculler, M1x.

På OL-holdet i roning ses såvel tidligere olympiske medaljevindere, unge talenter som rutinerede toproere. Sportschef i Danmarks Rocenter, Thor Juul Kristensen, kalder holdet for ”et unik og stærkt mix af atleter til både nutiden og fremtiden.”

– Det er lykkedes os at gøre det attraktivt for nogle af de rutinerede roere at satse på endnu et OL samtidig med, at nye talenter er kommet til. Jeg er blown away af begejstring over, at det er lykkedes os at kvalificere 16 roere til OL fordelt på fire både. Det bliver en fantastisk rofest i Paris, hvor vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at række ud efter podiepladserne, siger Thor Juul Kristensen.

DIF’s chef de mission, Søren Simonsen, siger:

– Dansk roning og OL er uløseligt forbundet. Gang på gang har danske roere givet os store oplevelser. Sådan bliver det i den grad også i Paris, hvor vi sender hele 16 dygtige roere. Det er helt fantastisk. Jeg glæder mig voldsomt til at følge de fire danske både på vandet i Paris, siger Danmarks chef de mission, Søren Simonsen.

I Team Danmark glæder man sig ligeledes til at følge de mange danske roere:

– Det er historisk, at de kvindelige roere er repræsenteret med både en toer, en firer og en otter på det danske OL-hold. Jeg er dybt imponeret af det, alle de tre besætninger hver især præsterede ved kvalifikationsregattaen i Luzern. Det er stort for dansk rosport, og det bliver fantastisk med så mange rød-hvide farver på rostadion til sommer i Paris, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

Læs meget mere om OL og det danske OL-hold på www.ol.dk og følg med på ’Danmark til OL’ på Facebook og Instagram.

Fakta om det danske rohold ved OL i Paris:

W2-, dametoer uden styrkvinde

Fie Udby Erichsen, 39 år (23.04.1985)
Klub: Roforeningen KVIK
Bedste resultater:
OL-sølv i W1x, OL 2012 i London
World Cup-bronze i W1x, World Cup 2018, Linz
OL-deltager i 2012, 2016 og 2021

Hedvig Lærke Berg Rasmussen, 30 år (22.12.1993)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
OL-bronze i W2- med Anne Dsane Andersen, OL 2016 i Rio
VM-bronze i W4-, VM 2019, Linz
OL-deltager i 2016 og 2021

W4-, damefirer uden styrkvinde

Julie Holst Poulsen, 27 år (27.08.1996)
Klub: Odder Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W4-, 2022
EM-4. plads i W4-, 2022
U23 VM-4. plads i W4-, 2017, 5. plads i W8+ ved samme mesterskab.
OL-debutant

Marie Skytte Hauberg Johannesen, 27 år, (28.02.1997)
Klub: Roskilde Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W4- og W8+ i 2022
EM-4. plads i W4- 2022
OL-debutant

Frida Sanggaard Nielsen, 25 år (01.12.1998)
Klub: Bagsværd Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W4- og W8+ i 2022
EM-4. plads 2022
VM-bronze i W4-, 2019,
World Cup guld i W4- i 2018
U19 VM-sølv i JW2- i 2016
Deltog ved OL i Tokyo 2021

Astrid Steensberg, 28 år (03.05.1996)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W4- og W8+ i 2022
EM-4. plads i W4-, 2022
OL-debutant

W8+, dameotter med styrmand
Alle på dameotteren er OL-debutanter

Styrkvinde:
Sophie Østergaard, 24 år (11.09.1999)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W8+, 2022
Bronze ved Head of the Charles i W8+, 2023.

Nikoline Laidlaw, 29 år (02.03.1995)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W8+, 2022
Bronze ved Head of the Charles i W8+, 2023.

Sofie Halling Vikkelsøe, 21 år (13.08.2002)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W8+, 2022

Caroline Munch, 21 år (13.11.2002)
Klub: Roskilde Roklub
Største resultater:
World Cup-sølv i W8+, 2022

Frida Werner Foldager, 18 år (23.11.2005)
Klub: Roskilde Roklub
Største resultater: Frida har i 2024 haft debut på seniorlandsholdet, men vandt i 2023 bronze og guld ved Coupe de la Jeunesse, i dobbeltsculler, som U19 roer.

Sára Maria Johansen, 23 år (13.09.2000)
Klub: Roforeningen KVIK
Største resultater: Sára har i 2024 haft debut på seniorlandsholdet.

Clara Hornnæss, 20 år (04.09.2003)
Klub: Roforeningen KVIK
Største resultater: Clara har i 2024 haft debut på seniorlandsholdet.
Tidl. U19 og U23-landsholdsroer

Karen Mortensen, 22 år (02.12.2002)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater: 5. plads i W8+ ved U23 VM 2017

Nanna Vigild, 29 år (20.12.1994)
Klub: Danske Studenters Roklub
Største resultater: Nanna har haft landsholdsdebut i 2024. Men vandt i 2023 bronze i W8+ ved Head of the Charles.

Nu sættes Gothersgade 20B til salg igen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Kommune har besluttet at sætte ejendommen Gothersgade 20B til salg igen efter det mislykkede salg, der kostede skatteborgerne 722.000 kroner uden resultat. Salgschef Thomas Andersen har oplyst, at det igen bliver Nordicals, der skal stå for salget af ejendommen. I modsætning til tidligere vil der denne gang ikke blive betalt salær for salget.

– Det bliver Nordicals, der igen skal sælge ejendommen, og der betales ikke salær for dette salg. Vi betaler kun for markedsføring samt for de timer, de bruger ekstra, skriver Thomas Andersen i et skriftligt svar til Fredericia AVISEN.

Jon Stefansen, indehaver af Nordicals i Trekantområdet, bekræfter, at de står for den nye budrunde. Han fortæller, at der ikke er fastsat en mindstepris for ejendommen denne gang, hvilket forhåbentlig vil tiltrække flere interesserede købere.

– Der kommer en ny budrunde. Der er i princippet ikke en mindstepris. Vi håndterer udbuddet, og så vælger kommunen, hvad de vil sige ja til. Vi står bare for at håndtere materialet, siger Jon Stefansen.

Stefansen understreger, at Nordicals har valgt ikke at tage salær for opgaven, selvom de juridisk set kunne have gjort det. Som privatbeboere i kommunen ønsker de at give lidt tilbage til lokalsamfundet.

– Vi behøver ikke salæret. Vi bor selv i kommunen privat også, så vi giver lidt tilbage på den måde, selvom vi rent juridisk godt kunne have taget noget. Det er i princippet den samme opgave som sidst, alt andet lige må flere have interesse i at kigge på bygningen. Førhen var der en mindstepris på den, og det gør, at nogen ikke melder deres interesse. Jeg gætter på, at vi har materiale klar i slutningen af denne uge, fortsætter Jon Stefansen.

Bygningen var solgt

Baggrunden for det nye salg er en langvarig og kostbar proces, der har frustreret mange af Fredericias borgere. Den oprindelige plan var, at en af byens store investorer, Bent Jensen, skulle købe ejendommen og omdanne den til liberale erhverv. Nordicals havde solgt bygningen til Bent Jensen, og fået et salær på 500.000 kroner. Senere gik handlen dog tilbage, og salget mislykkedes, da ejendommen blev udbudt på et forkert grundlag, hvilket kostede kommunen dyrt. Det var sket en fejl, var forklaringen, da Fredericia AVISEN kunne afsløre, at medarbejdere havde fået stød, arbejdet med vandpytter som sidemand, fået åndedrætsbesvær og siddet i en brandfælde.

Direktør for Vækst, Teknik og Klima, René Olesen, og flere af hans medarbejdere kendte til bygningens dårlige tilstand, men denne information blev ikke videreformidlet til Bent Jensen, hvilket førte til den fejlslagne handel. Prisen for at flytte medarbejderne fra bygningen har også været høj, med over 2,1 millioner kroner brugt på dette formål.

Borgere i Fredericia har udtrykt stor utilfredshed med kommunens håndtering af sagen og den store økonomiske byrde, det har pålagt dem. Mange mener, at pengene kunne være brugt på andre nødvendige formål, som at forbedre byens infrastruktur eller ansætte flere SOSU-assistenter.

Med det nye salg håber kommunen og Nordicals på en bedre proces og et vellykket salg, der kan bidrage positivt til byen.

Læs også

Fredericia Kommune klattede 722.000 væk på grim ejendomssag

Virksomheder skal fremover have autorisation for at nedrive asbestholdigt materiale

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et enigt folketing har vedtaget, at nedrivning af asbest fremover kun må foretages af virksomheder med en autorisation.

Tirsdag vedtog Folketinget et lovforslag, der betyder, at nedrivning af asbest fremover kun må udføres af virksomheder, der har en autorisation. Autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024. Virksomheder vil derefter have frem til 1. januar 2025, hvor kravet om autorisation træder i kraft, til at indrette sig efter den nye ordning og søge om at blive autoriseret.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Det er afgørende, at vi håndterer asbest med den største forsigtighed. Derfor er jeg glad for, at vi med autorisationsordningen er med til at sikre, at færre bliver udsat for det farlige asbeststøv, og at det kun er autoriserede virksomheder, der må udføre nedrivning af asbest.

– Lovforslaget markerer et stort skridt i retningen af at beskytte medarbejdere og omgivelser mod de sundhedsmæssige risici, som asbest udgør, og virksomheder i hele landet er nu ved at forberede sig på autorisationsordningen.

Der vil blive ført tilsyn med, at nedrivning af asbest udføres af autoriserede virksomheder. Hvis en virksomhed arbejder uden den lovpligtige autorisation, kan den straffes med en mærkbar bøde. Bøden vil som udgangspunkt ligge på 30.000 kroner, men kan blive større afhængig af, hvor alvorlig sagen er.

For at kunne få en autorisation skal virksomheder have et kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig.

Lovforslaget udmønter dele af arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023, som alle Folketingets partier står bag. Udover initiativet om autorisationsordningen betyder lovforslaget også, at der fremover vil blive offentliggjort oplysninger om tilsyn og afgørelser på udenlandske virksomheder på Arbejdstilsynets hjemmeside, og at Arbejdstilsynet får grundlag for at kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder dødsulykker.

Sæt en prop i det offentlige forbrug

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Økonomiske Råd forventer fremgang i dansk økonomi, og Dansk Industri mener, det kalder på at begrænse den offentlige sektor og fokusere på at skaffe mere arbejdskraft og investere i fremtiden

– Der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet, siger vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i Dansk Industri.

De Økonomiske Råd venter i sin nye vismandsrapport en fremgang i dansk økonomi med fortsat høj beskæftigelse. I Dansk Industri (DI) er man meget enig i vismændenes vurdering af den økonomiske situation i Danmark, men i erhvervsorganisationen tror man ikke på, at beskæftigelsen vil falde i 2025.

– Vi forventer et endnu større pres på arbejdsmarkedet end vismændene, da vores prognose viser lidt højere vækst, og vi forudser, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige næste år, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.

– Så der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet.

Ifølge vismændene taler deres egen prognose for en opstramning af finanspolitikken, og i DI er man meget enige.

– Vi deler vismændenes anbefaling om en strammere finanspolitik. Lige nu skal finanspolitikken holdes helt i ro, så den ikke sætter yderligere gang i aktiviteterne, fortæller Morten Granzau.

– Regeringen lægger op til at bruge godt 4 mia. kr. ekstra allerede i 2025, men det vil være helt uansvarligt, hvis man begynder at bruge det nyfundne økonomiske råderum på at udvide den offentlige sektor og ansætte flere i det offentlige.

DI-vicedirektøren afviser dog ikke at bruge af råderummet på lidt længere sigt, for der er allerede afsat en reserve på 6-9 mia. kr., og derfor vil det ansvarligt.

– Vi skal give noget tilbage til de virksomheder og medarbejdere, som har knoklet og derfor været med til at skaffe råderummet, ved at lette skatten og fjerne unødvendige afgifter.

– Det vil også være oplagt at investere i fremtiden ved at øge incitamenterne til at øge den grønne omstilling, digitaliseringen af vores samfund og forskning i det, vi skal leve af i fremtiden, siger Morten Granzau.

25 mio. kr. til ombygning af nærhospital i Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regionsrådet har afsat knap 25 mio. kr. til at ombygge sygehuset i Middelfart, så det fremover kan huse Danmarks første nærhospital. Arbejdet begynder i juni 2024, og nærhospitalet, der skal drives sammen med Middelfart Kommune, forventes at stå klar til brug i maj 2025.

Inden længe vil håndværkerne hamre og banke på sygehuset i Middelfart. Sygehuset skal nemlig bygges om, så det fremover kan fungere som Danmarks første nærhospital. Et nærhospital tæt på borgerne med fokus på sammenhæng – både mellem fysiske og psykiske sygdomme og mellem regionale og kommunale tilbud – og et nærhospital, som ejes og drives sammen med Middelfart Kommune.  

Allerede i marts 2023 godkendte regionsrådet et forslag til, hvilke regionale funktioner nærhospitalet skal indeholde, efter region og kommune tidligere på året havde afholdt borgermøde for at få borgerens input til det nye nærhospital. Nu har regionsrådet sat 24,6 mio. kr. af til at renovere og tilpasse regionens del af nærhospitalet.

Bo Liebergren Foto: AVISEN

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:

– Vi har længe ventet forgæves på de puljemidler, regeringen lovede at sætte af til nye nærhospitaler. Nu kan vi ikke vente længere og har derfor valgt selv at afsætte penge til ombygningen. Vi har haft en rigtig god dialog med Middelfart Kommune om nærhospitalet – fra de første tanker opstod, igennem vores inddragende dialog med borgerne, til nu, hvor vi er klar til at samle en række relevante sundhedstilbud tæt på borgerne. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at skabe mere sammenhæng og kvalitet i behandlingen af borgerne, uanset om borgeren har fysiske udfordringer, psykiske udfordringer eller begge dele.

Ombygningen kommer til at strække sig fra juni 2024 til maj 2025, hvor alle de nye regionale funktioner i nærhospitalet er flyttet ind.  

Rygcenter flytter ud og giver plads til nye funktioner

Det regionale Rygcenter Syddanmark flytter i juni 2024 fra Middelfart Sygehus til Kolding Sygehus og giver dermed plads til blandt andet et regionalt daghospital, lokalpsykiatrien og Afdeling for Traume- og Torturofre.

I daghospitalet vil udvalgte patientgrupper inden for det medicinske område blive tilbudt ambulant behandling og opfølgning på behandlingsforløb i deres eget nærområde. Ved etableringen af et dagshospital vil der samtidig blive arbejdet for gensidige, smidigere overgange mellem de kommunale og regionale tilbud, som findes i huset.

På det psykiatriske område vil lokalpsykiatrien i Middelfart, socialpsykiatrien, forebyggende kommunale tilbud og Afdeling for Traume- og Torturofre samles på nærhospitalet, og dermed er der gode muligheder for at styrke samarbejdet til gavn for patienterne.

I det kommende nærhospital vil der fortsat være blandt andet lægevagt, høreklinik, røntgen og scanning, blodprøver og EKG samt jordemoderkonsultation og smerteklinik.

Rygcentret efterlader cirka 8.000 m2. til de nye regionale og kommunale sundhedstilbud. De 24,6 mio. kr., der er afsat til ombygningen af den regionale del af nærhospitalet, skal dække udgifter til både rådgivere og anlæg.

Den finanspolitiske udfordring er en styringsudfordring

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: AVISEN)

Der er brug for, at vi begynder at prioritere anderledes i den offentlige sektor, lyder det fra KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo i en kommentar til Det Økonomiske Råds nyeste rapport.

I sin nyeste rapport lægger Det Økonomiske Råd op til, at der bør føres en strammere finanspolitik – også strammere end regeringen lægger op til – og at økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne bruges hertil.

Det undrer KL’s medlem af Det Økonomiske Råd, administrerende direktør Kristian Vendelbo.

– Udfordringen er i virkeligheden, at den kommunale økonomi har vist sig at være for godt styret gennem en årrække. Der har, siden budgetloven blev indført som reaktion på finanskrisen, været meget stram styring af kommuner og regioner, mens centraladministrationens personaleudgifter særligt de seneste år er steget meget markant, siger Kristian Vendelbo og henviser til et svar fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg, som viser, at der mellem 2017 og 2023 er kommet 16.000 flere årsværk i den statslige administration, hvilket svarer til mere end 11 mia. kr. i rene lønudgifter. Hertil kommer så udgifterne til, at medarbejderne skal have et sted at sidde, en computer, en telefon osv.

Han peger derfor på, at den finanspolitiske udfordring ikke så meget er, at den økonomiske politik ikke giver rum til mere velfærd, men snarere er en styringsudfordring. Fordi den realiserede udvikling ikke synes at svare til de politiske prioriteter:

– Jeg har endnu ikke hørt politikere på Christiansborg ytre ønske om mere administration og bureaukrati frem for velfærd. Alligevel er det den udvikling, vi ser. Dét skred, vi kan konstatere i lønudgifterne i centraladministrationen, kunne man alternativt have valgt at prioritere til et løft af folkeskolen, ældreplejen eller sundhedsvæsenet, siger Kristian Vendelbo.

KL mener derfor, at økonomiforhandlingerne bør bruges til at investere i den almene velfærd og samtidig tage hånd om borgere med særlige behov.

– Vi har som samfund i mange år haft muligheden for at prioritere anderledes, men det er ikke sket. Årets økonomiaftale er en mulighed for at styrke den lokale velfærd, siger Kristian Vendelbo.

Færre studenter læser videre efter gymnasiet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue. I 2023 var det 11 pct. af gymnasieeleverne, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter afsluttet studentereksamen. 

ette tal er rekordlavt for opgørelsesperioden. Sammenlignet med årgangen af studerende, der læste videre direkte efter gymnasiet for ti år siden, er tallet faldet med 15 procentpoint. Der er dog forskel på, hvor hurtigt de ny-udklækkede studenter går i gang ift. hvilken type gymnasial uddannelse de har afsluttet. I 2023 var 13 pct. af studenterne fra de erhvervsrettede gymnasier i gang med at tage en ny uddannelse, mens det var 10 pct. af studenterne fra det almene gymnasium. Til sammenligning var det hhv. 37 pct. og 22 pct. i 2013. Af de 5.000 studenter, der gik direkte videre i uddannelsessystemet, kom ca. 2/3 fra de almene gymnasier, mens ca. 1/3 kom fra de erhvervsrettede gymnasier.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Universiteterne tiltrækker flest studerende direkte efter gymnasiet

Samlet set er bachelorstudiet det mest populære valg blandt alle de studenter, der går direkte i gang med et nyt studium. 40 pct. af de nyuddannede gymnasieelever som læser videre vælger det. For de nybagte studenter fra de erhvervsrettede gymnasier, er bacheloren med 43 pct. førstevalget, mens det for de almene studenter med 36 pct. er andetvalget.

Mellemlange videregående uddannelser er prioritet på almene gymnasier

De mellemlange videregående uddannelser var den uddannelse, som næstflest nye studenter for årgang 2023 påbegyndte. Tre måneder efter de havde fået studenterhuen, var 30 pct. af dem, der læste videre, i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er igen stor forskel på, hvilke uddannelser der vælges, når det fordeles på, om studenterne har en almen eller erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Blandt studenter fra de almene gymnasier var de mellemlange uddannelser nemlig førstevalget. Her valgte 38 pct. af de studerende, der læste videre, en mellemlang uddannelse, hvorimod det var 18 pct. af årgangen fra de erhvervsrettede gymnasier.

Særligt studenter fra erhvervsrettede gymnasier tager erhvervsuddannelse

Samlet set var det 14 pct. af studenterne, som fortsatte i uddannelsessystemet direkte efter gymnasiet, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. For gruppen med en erhvervsrettet studentereksamen var det dog 23 pct., som valgte en erhvervsfaglig uddannelse, mens det var 9 pct. blandt gruppen med en almen studentereksamen, der læste videre straks efter endt uddannelse. Studenter fra de erhvervsrettede gymnasier er altså mere tilbøjelige til at tage endnu en ungdomsuddannelse.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Minimal forskel på køn når det gælder om at læse direkte videre

Kønsforholdene på de almene og erhvervsrettede gymnasier er forskellige. Af de 46.000 studenter, der blev færdige i 2023, var fordelingen 61 pct. kvinder og 39 pct. mænd på de almene gymnasier, mens det var 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd på de erhvervsrettede. Forskellen er derimod begrænset, når det kommer til kvinders og mænds valg i forhold til at læse videre direkte efter studiet. Blandt de mænd, som havde fået en studentereksamen fra et alment gymnasium, var 10 pct. i gang på en ny uddannelse lige efter gymnasiet, mens det var 9 pct. af kvinderne. Også på de erhvervsrettede gymnasier var lidt flere mænd end kvinder i gang direkte efter studentereksamen. Her var det 13 pct. af mændene i forhold til 12 pct. af kvinderne.

Kilde: www.statistikbanken.dk/forlob15

Det er nu Vejle skal vise hvad de kan

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

Vejle Boldklub sikrede sig overlevelse i Superligaen for et par uger siden, og sammensætningen af næste sæsons Superliga er nu klar. Den vidner om, at Vejle nu skal vise deres værd, da der ikke er en oplagt nedrykker.

I den nu afsluttede Superliga-sæson var det næsten ligeså sikkert som amen i kirken, at Hvidovre ville tage turen retur til NordicBet Ligaen, og så ville Vejle skulle duellere med en række andre hold om ikke at rykke ned. Det lykkedes Vejle at slippe fri af nedrykningsspøgelset, selvom det holdt hårdt.

En solid defensiv, med en af Superligaens bedste målmænd i form af Nathan Trott bag sig, sikrede mission complete for Ivan Prelec’ mandskab. Nu er det op til Vejles sportslige sektor at få stablet et mandskab på benene, som kan etablere sig i Superligaen og vise, at det ikke var en enlig svale, at de overlevede.

Til næste sæson er AaB og Sønderjyske oprykkere, og selvom de kommer noget fra, er det langt fra givet, at de tager turen ned igen, da begge klubber har et andet økonomisk ståsted end eksempelvis Hvidovre, da de rykkede op. Kigger man på de to holds sæson, har Sønderjyske været bedst og virker som et meget sammentømret mandskab, mens AaB har vaklet lidt mere. Men det nordjyske fodboldflagskib kan se frem til, at de får en ny træner og formentlig ny energi af udefrakommende spillere, der vil finde AaB attraktive. Derfor vil det heller ikke bare være lige til at besejre AaB.

Dermed kan det blive endnu sværere at overleve for Vejle til næste sæson. Især fordi de formentlig mister keeperen Trott, der er på leje fra West Ham United og rygtes til topklubber i Superligaen. Samtidig kan det ikke udelukkes, at Vejle mister deres russiske topscorer, German Onugkha. Dermed skal Vejle på jagt efter tilsvarende kvalitet, der bliver nødvendig, hvis holdet skal have en chance for at overleve til næste sæson.

Et hold, som man heller ikke kan komme uden om i denne sammenhæng, er Lyngby. Lyngby var spået til at kunne rykke ned i denne sæson, særligt efter de kom meget skævt fra start efter vinterpausen med Magne Hoseth som træner. De fyrede derfor nordmanden og ansatte David Nielsen, som fik reddet skibet i land. Spørgsmålet er, om Nielsen fortsætter i Lyngby? Nielsens hjerte brænder for Lyngby, men han har formentlig større ambitioner end at ligge nede i bunden af Superligaen for en klub med et beskedent budget. Derfor er Lyngby, alt afhængig af transfervinduet til sommer, formentlig nedrykningsfavorit.

Den anden nedrykningsplads kommer AaB, Sønderjyske og Vejle formentlig til at kæmpe om. En tommelfingerregel siger, at den ene oprykker plejer at overleve, mens den anden rykker ned. Men i næste sæson er det ikke givet på forhånd, da de to oprykkere har et stærkt fundament, som kan sikre dem begge overlevelse.

Nu er det derfor op til Vejle at vise, hvad de kan i den berømte sæson to som Superliga-hold.

1...113114115...147Side 114 af 147
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER