13.2 C
Copenhagen
lørdag 7. juni 2025

Tusindvis af børn har forældre i fængsel

0

I Danmark er der konstant omkring 4.000 børn med forældre i fængsel. Nyt informationsmateriale til blandt andet lærere og pædagoger skal være med til at sikre, at børnene får bedre støtte.

”Nogle gange drømmer jeg om ham. Han sidder der og fryser og ikke får mad.” (Jannik, 9 år)

Sådan lyder bare ét udsagn fra et barn af en indsat. Og han er ikke alene.

Flere tusinde børn har hver dag en forælder, der sidder i fængsel eller en arrest. 5-6 procent af en børneårgang oplever, at en forælder kommer i fængsel. Det svarer til ét barn i hver klasse. Derfor udgiver kriminalforsorgen nu nyt informationsmateriale, der skal hjælpe lærere, pædagoger, socialrådgiver og andre, der arbejder med børn, så de bedre kan støtte og hjælpe børn af indsatte.

Materialet er et blandt flere tiltag målrettet børn af indsatte. I løbet af de seneste måneder er der blandt andet åbnet et nyt familiehus i Engelsborg Udslusningsfængsel og etableret flere nye legepladser landet over, som skal være med til at skabe bedre forhold for de mange børn, som har en forælder i fængsel.

– Når en forælder kommer i fængsel, går det særligt ud over børnene. Ikke alene skal de vænne sig til en hverdag uden mor eller far – de er også langt mere udsatte end andre børn og har større risiko for selv at begå kriminalitet. Vi skal som samfund gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de børn, så de ikke havner samme sted som deres mor eller far senere i livet. Det nye informationsmateriale er blot et af flere tiltag, som skal være med til at sikre, at børnene får den støtte, som de har brug for – hvad enten det er i børnehaven, skolen, eller når de er på besøg i fængslet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
– Børn af indsatte rammes hårdt, når en af forældrene er i fængsel, så de har brug for ekstra opmærksomhed og støtte fra de voksne omkring dem. Jeg håber derfor, at vi med det nye informationsmateriale kan understøtte arbejdet for lærere, pædagoger og socialrådgivere til gavn for børn af indsatte, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Informationsmaterialet består af pjecer målrettet de faggrupper, som i deres arbejde kan møde børn af indsatte. Materialet indeholder fakta om børn af indsatte, konkrete eksempler fra børnenes hverdag og råd til, hvordan man som lærer, pædagog og socialrådgiver kan støtte børn af indsatte.

– Det er vigtigt at have øje for målgruppen, når der arbejdes med trivsel og udsatte grupper i folkeskolen, og vi håber, at der i skolen tages ansvar for opgaven ved hjælp og brugen af den opmærksomhed, materialet giver, siger næstformand i Danmarks Lærerforening, Niels Jørgen Jensen.

– Pædagoger spiller en vigtig rolle for børn til indsatte ved at være de trygge professionelle, der tager barnets perspektiv og kan give den nødvendige omsorg og støtte til de børn, som uforskyldt er kommet i en svær og udsat situation. Som pædagoger håndterer vi de mange bekymringer i børnehøjde og arbejder for at sikre et godt samarbejde med familien og en tryg relation til barnet, fordi det er vigtigt, at børnene får lov at være børn og får hjælp til at opretholde en hverdag med leg og venner. Derfor kvitterer vi i BUPL for et fint informationsmateriale, som er helt i tråd med pædagogernes faglighed, siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.

– Som socialrådgivere arbejder vi hver dag med udsatte børn, og en del af dem har forældre der er indsatte. Det er rigtig positivt at socialrådgiverne nu får adgang til et konkret og overskueligt materiale, der kan hjælpe os i arbejdet med barnet. Det er helt afgørende at alle fagpersoner omkring barnet er opmærksom på den situation barnet står i og tager hånd om det, siger forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch.

Undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at børn af indsatte påvirkes på mange forskellige måder. Fælles for børnene er dog, at de er langt mere udsatte end børn generelt. Nogle børn kan føle savn, skyld, skam, vrede, bekymring og afmagt. Uanset hvordan det rammer, er det dog afgørende, at barnet ved og mærker, at der er voksne omkring det, som kan give den nødvendige støtte.

Børn af indsatte anbringes ifølge VIVE samtidigt oftere uden for hjemmet, oplever oftere mobning og dømmes oftere for kriminalitet.

Baggrund og fakta:

I 2005 anslog Det Kriminalpræventive Råd, at der konstant er mellem 4.000 og 7.000 børn i Danmark, som har mindst én forælder i fængsel (jf. rapporten “Fængsledes børn, en udsat gruppe”).
5-6 % af en børneårgang oplever, at en forælder kommer i fængsel. Det svarer til ét barn i hver klasse. Det viser en rapport fra VIVE: ”Indsat far, udsat barn?” fra 2016.
Børn af indsatte oplever oftere mobning, de anbringes oftere uden for hjemmet og de ender oftere med selv at blive dømt for kriminalitet. Det viser både dansk og international forskning på området herunder VIVE-rapporten ”Indsat far, udsat barn?”.
Citatet fra Jannik på 9 år stammer fra bogen ”Børn af fængslede” af Janne Jakobsen og Peter Scharff Smith.
Det nye materiale er et resultat af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, hvor der blandt andet har været fokus på at forbedre vilkårene for børn af indsatte.
Informationsmaterialet er det seneste i en række initiativer målrettet børn af indsatte, som er et resultat af den seneste flerårsaftale for kriminalforsorgen:
Der er etableret nye legepladser og legefaciliteter i Kragskovhede Fængsel, Enner Mark Fængsel, Herstedvester Fængsel og Jyderup Arrest, ligesom der er ved at blive etableret legeplads i Renbæk Fængsel.
Der arbejdes på at etablere besøgsfaciliteter med fokus på børn i Renbæk Fængsel og Søbysøgård Fængsel.
Der er igangværende undersøgelser af muligheden for, at børn og indsatte forældre kan kommunikere via videokommunikation.
Der er etableret et børnepanel, hvor kriminalforsorgen mødes med relevante organisationer mv. og drøfter vilkårene for børn af indsatte.

Indkomster affødt af formuer driver i høj grad uligheden

0

Den stigende ulighed i indkomster er især drevet af formueindkomst, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Formuerne er nemlig i høj grad koncentreret i toppen, hvor for eksempel den rigeste procent ejer en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue. Analysen er en del den årlige temapublikation ”Fordeling & Levevilkår”.

Skæv fordeling af formuer er en ulighedsmotor, viser ny temapublikation om ulighed fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Uligheden er steget de seneste ti år, og det skyldes især en ulige stigning i danskernes formueindkomster.

Det viser resultaterne fra en analyse, der ikke har været offentliggjort før i dag. Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Analysen er en del af en ny temapublikation, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i dag. Temapublikationen er en samling af ulighedsanalyser fra tænketanken under navnet ”Fordeling & Levevilkår”, som AE har udgivet årligt i flere årtier.

Fra 2012 til 2022 steg Gini-koefficienten med 2,6 procentpoint. Ud af den stigning har formueindkomster bidraget med 1,85 procentpoint.

Til sammenligning har overskud fra selvstændige virksomheder bidraget med 0,66 procentpoint, mens lønindkomster har bidraget med 0,25 procentpoint.

Udbetalinger af private pensioner og skattebetalinger peger i den modsatte retning og har bidraget til at holde Gini-koefficientens udvikling nede på de 2,6 procentpoint.

– Tallene viser, at formueindkomsternes udvikling er den største drivkraft bag den stigende indkomstulighed over de seneste ti år. Formueindkomsterne er blevet mere ulige fordelt end tidligere, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Den rigeste ene procent af danskerne ejer 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark. Formueindkomster tæller aktieudbytter, realiserede aktieavancer og øvrig kapitalindkomst.

– Formuerne har fået en enorm betydning, når vi undersøger fordeling af indkomsterne blandt danskerne. Det skyldes, at formuerne i høj grad er koncentreret blandt de allerrigeste danskerne. Det er en ulighedsmotor uden lige, siger Sune Caspersen.

Indkomstuligheden er steget det seneste årti

Generelt er de rigestes indkomster vokset i markant højere tempo de seneste ti år, end det har været tilfældet for den øvrige befolkning.

Blandt den rigeste procent er den gennemsnitlige indkomst øget med omkring 50 procent de seneste ti år.

Blandt danskerne bredt set er indkomsterne steget med 14 procent, mens de er steget med 8 procent blandt de 40 procent fattigste danskere.

– De rige er stukket helt af de seneste ti år. Alle indkomstgrupper har oplevet fremgange i deres reale indkomster, men selv når man regner i procenter, har de rigeste danskere oplevet langt større indkomstfremgange end resten af befolkningen, siger Sune Caspersen.

Den stabile velstandsfremgang blev dog i 2022 afløst af et fald i de disponible indkomster for alle de opgjorte indkomstgrupper. Faldet i den reale disponible indkomst for den gennemsnitlige dansker skyldes den høje inflation, der steg med hele 7,7 procent i 2022.

10 hovedpointer fra temapublikationen

– Den rigeste ene procent ejer mere end en fjerdedel af formuen
– Formueuligheden er stor uanset alder
– Indkomstuligheden er steget det seneste årti
– Voksende ulighed i indkomster skyldes primært skæv formuefordeling
– Almindelige lønmodtagere presses ud af de største byer
– Lønnen er steget mest i toppen af lønfordelingen
– Demografi forklarer kun en brøkdel af højere ulighed
– Stort fald i antallet af relativt fattige børn – især blandt dem med ikke-vestlig oprindelse
– Flere familier er økonomisk sårbare
– Enlige forsørgere er oftest i en økonomisk sårbar position

Ti Trin Ned beholder Michelinstjerne

0

Jordnær og RE-NAA blev tildelt tre MICHELIN-stjerner ved MICHELIN Guide Ceremony Nordics 2024. Den nordiske region kan nu prale af et rekordstort antal på seks restauranter tildelt tre MICHELIN-stjerner. Derudover er der to nye to-stjernede restauranter, ni nye én-stjernede restauranter og fire restauranter, der er anerkendt med MICHELIN Green Stars for deres engagement i bæredygtig gastronomi.

MICHELIN er glad for at kunne præsentere den nye udvælgelse af restauranter til MICHELIN Guide Nordic Countries 2024. Årets prisvindere blev annonceret ved en ceremoni afholdt på Savoy Teatret i Helsinki. Guiden dækker restauranter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Udvalget omfatter i alt 268 restauranter, og årets hovednyhed er, at Danmarks Jordnær og Norges RE-NAA er blevet en del af klubben af tre MICHELIN-stjernede restauranter. Dette bringer det totale antal trestjernede restauranter i Norden op på seks. Der er også to nye to-stjernede restauranter og ni nye én-stjernede restauranter, sammen med fire nye Green Stars og otte nye Bib Gourmand-restauranter.

Ti Trin Ned i Fredericia beholder stjerne

Ti Trin Ned, som ligger i Fredericia, har bevaret sin MICHELIN-stjerne, som den har haft siden 2017. Restauranten er kendt for sin høje kvalitet og personlige detaljer i gastronomien, hvilket gør den til en fremtrædende restaurant i den nordiske madscene. Ti Trin Ned fortsætter med at imponere med sin fokus på lokale og sæsonbetonede råvarer, der præsenteres i smukt balancerede retter, hvilket sikrer en unik spiseoplevelse.

Med denne anerkendelse igen til Ti Trin Ned fremhæver MICHELIN-guiden den exceptionelle kvalitet og innovation, der findes i det danske køkken. Fredericia kan nu stolt sige, at de fortsat er hjemsted for en af de bedste restauranter i Norden.

Region Syddanmark tilbyder vaccinationer igen til efteråret

0


Region Syddanmark tilbyder den kommende efterår- og vintersæson udvalgte grupper vaccination mod COVID-19 og influenza. Det kommer til at ske på syv vaccinationscentre i henholdsvis Svendborg, Odense, Esbjerg, Sønderborg, Aabenraa, Kolding og Vejle samt et vaccinationssted på Ærø Sygehus. Derudover går samtlige regioner i fællesskab i udbud med dele af vaccinationsopgaven, så en privat aktør også kan hjælpe til og sikre vaccination så tæt på borgernes hjem som muligt.

Når efteråret banker på døren, vil Region Syddanmark igen stå klar med et vaccinationstilbud til de borgere, der ifølge Sundhedsstyrelsen skal tilbydes COVID-19- og influenzavaccinationer.

På regionsrådsmødet 27. maj besluttede regionsrådet, at Region Syddanmark fra 1. oktober 2024 – 20. december 2024 vil tilbyde både COVID-19- og influenzavaccination på vaccinationscentre på følgende lokationer:

Odense
Svendborg
Esbjerg
Sønderborg
Aabenraa
Kolding
Vejle
Ærø Sygehus
Derudover vil regionen indgå samarbejde med en privat aktør, som f.eks. apotekerne, om at give vaccinationer til borgerne så nemt og tæt på deres hjem som muligt. Der vil også som tidligere år være regionale udkørende enheder til vaccination af borgere på f.eks. plejehjem eller i eget hjem, hvor det vurderes, at de ikke selv kan komme hen til et vaccinationssted.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger :

– Sidste år var tilslutningen til vaccinationerne i Danmark den højeste i Europa. I Region Syddanmark kom vi også rigtig fint i hus med en samlet tilslutning til begge vacciner på lidt over 77 procent. Det niveau håber vi på, at vi kan gentage. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste for at få tilrettelagt et vaccinationstilbud, der er så geografisk jævnt fordelt som muligt og med åbningstider og vaccinationstider, der passer til alle inviterede – derfor vil der – ud over på Fanø og Langeland – som udgangspunkt være to vaccinationssteder i hver af de danske kommuner i år.

Økonomien afventer
Regionerne er lige nu ved at forhandle med de nationale sundhedsmyndigheder om økonomien for årets vaccinationsindsats.

Mette With Hagensen siger:

– I år forventes det, at vi samlet set vaccinerer det samme antal borgere over 65 år og sårbare målgrupper som sidste år. Så selvom vi ikke mere skal vaccinere 2-6-årige børn for influenza, så vil kvaliteten i det tilbud, vi kan give borgerne, være helt afhængig af de midler, vi får fra staten til at afvikle årets vaccinationsindsats. Men vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for, at borgerne kan blive vaccineret så effektivt som muligt.

Udbud for at finde privat aktør
Regionerne er i fællesskab gået i gang med et udbud for private aktører, så Region Syddanmark kan være klar med et samlet vaccinationstilbud 1. oktober 2024.

Mette With Hagensen siger:

– Erfaringerne fra sidste år viser, at vi skal i gang med udbud og detaljeplanlægning af vaccinationssæsonen så hurtigt som muligt. Derfor er jeg også glad for, at udbuddet om at finde den private samarbejdspartner allerede er godt i gang.

Det endelige vaccinationstilbud i regionen og rammerne for tidsbooking informerer regionen borgerne endeligt om inden 1. oktober 2024. Det vil også fremgå klart i de invitationer, borgenerne modtager, hvor og hvornår de kan booke tid til vaccination.

Alle over 65 år inviteres
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil alle syddanskere på 65 år og derover igen blive tilbudt COVID-19- og influenzavaccinationer, og de vil modtage invitationen via digital post. Hvis de er fritaget for digital post, vil de modtage et fysisk brev.

Derudover vil udvalgte grupper, f.eks. personer under 65 år med udvalgte kroniske sygdomme, gravide og personer med svært nedsat immunforsvar, også blive tilbudt vaccination mod både COVID-19 og influenza.

Sundhedsstyrelsen har i marts 2024 meldt ud, at regionerne ikke skal tilbyde influenzavaccination til børn mellem 2 og 6 år i år.

Fakta
I 2023 var Region Syddanmark med 84 vaccinationssteder fordelt på tværs af regionen henover vaccinationssæsonen den region, som havde næstflest vaccinationssteder.

I Region Syddanmark blev der samlet set givet 572.000 vaccinationer mod COVID-19 og influenza i sidste vaccinationssæson, der løb fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024.

Bliv klogere på Selma Boløs og Enhedslistens EU-politik

I rækken af EU-valg-interviews er vi kommet til Enhedslisten. AVISEN har haft besøg af Selma Bolø, der er kandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024. Selma er opvokset i Broager ved Sønderborg og studerer i dag internationale studier i København. Hun er derudover generalsekretær i Rød-Grøn Forum, som samarbejder med Enhedslisten. Selma ser EU-valget som et utroligt vigtigt valg.

Selma mener, at det er en af de vigtigste opgaver under valgkampagnen at få folk til at stemme og få flere grønne stemmer ind i EU-parlamentet. Hun ønsker også at få røde stemmer, der kæmper for ordentlige arbejdsforhold på tværs af EU og for at sætte klimaet og menneskerettigheder før markedet. Det blev en spændende samtale om mange forskellige emner: klimaudfordringerne, den grønne omstilling og biodiversiteten, forsvars- og sikkerhedspolitikken, EU’s fremtid og migration. Selma Bolø peger også på mange af de EU-tiltag, der påvirker vores dagligdag, hvorfor hver enkelt stemme betyder noget. Se og lyt med til samtalen og bliv klogere på Selma Boløs og Enhedslistens EU-politik.

Danmarks grønne industri forstærkes med mere end 4,2 mia. kr.

0

Med støtte fra regeringens grønne investeringsordning vil fire virksomheder investere mere end 4,2 mia. kr. i fem projekter inden for danskproducerede vindmøller og teknologi til Power-to-X. Milliardinvesteringerne skal bruges til at etablere nye eller udvide eksisterende produktionsfaciliteter i Danmark.

Verden er forandret efter flere års krig i Europa, og den internationale udvikling har medført, at industripolitik er tilbage. Der er et globalt kapløb om produktionen af grønne teknologier og et øget fokus på forsyningssikkerhed.

Derfor lancerede regeringen i december sidste år den grønne investeringsordning, som skal forstærke de grønne styrkepositioner i Danmark i en forandret verden.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond har nu truffet beslutning om fordelingen af de afsatte midler, efter ordningen åbnede for ansøgninger i januar 2024. Der er i alt givet tilsagn om støtte til fem projekter, og der udmøntes i alt 634,1 mio. kr. i støtte, mens de samlede investeringer for de valgte projekter er på godt 4,2 mia. kr.

Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Verden er forandret. Der er krig i Europa. Med store statsstøtteprogrammer trækkes grønne milliardinvesteringer til Kina og USA. Regeringen vil forsvare og forstærke danske styrkepositioner. Det gælder bl.a. vindproduktion og PTX-teknologi. I dag sikres støtte fra den grønne investeringsstøtteordning til fem projekter, der skabes ca. 800 nye job, og samles investeres mere end 4,2 mia. kr. i nye arbejdspladser. Det er godt for Danmark og væksten i vores stærke grønne produktionsindustri.

Økonomiminister Stephanie Lose:
– Danmark er i fuld gang med den grønne omstilling, og mange virksomheder bidrager med gode løsninger og teknologi, som produceres i Danmark. Vi ønsker at styrke og udbygge muligheden for at producere grønne løsninger i Danmark. Derfor er jeg glad for, at vi i dag udmønter et trecifret millionbeløb til nye grønne investeringer. Det vil forstærke danske styrkepositioner og skabe gode danske arbejdspladser flere steder i landet.

Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard:
– USA gør det. Kina gør det. Og en række europæiske lande gør det. Og så er der ingen vej udenom: vi må følge trop. Danmark er kendt for en grøn produktion i verdensklasse og den position skal vi selvfølgelig værne om og fastholde. Jeg har ikke en ideologisk forelskelse i tanken om statsstøtte, men regeringens grønne investeringsordning er født af et køligt overblik og nødvendighed.

Midlerne går bl.a. til Siemens Gamesa, som vil investere i projekter i Aalborg og Esbjerg, og forventer at skabe ca. 500 nye job. Virksomheden Niebuhr Gears får støtte til et projekt i Ikast, som kan skabe ca. 30-40 job, virksomheden Advanced Surface Plating får støtte til faciliteter i Randers, som forventes at skabe ca. 80 job, mens det sidste projektet Njord Assembly Lines forventes at skabe ca. 175 job i region Syddanmark.

Ordningen er målrettet virksomheder, som ønsker at etablere produktionsfaciliteter inden for vindteknologi, teknologi til Power-to-X (elektrolyse) samt underleverandører til de to industrier.

Der er endnu ikke truffet beslutning om eventuelle midler i 2025.

Ny strategi skal styrke væksten i hele landet

0

Erhvervsminister Morten Bødskov har i dag præsenteret en ny strategi, der sætter retningen for arbejdet med at udvikle danske små og mellemstore virksomheder.

Globale spændinger og krig i Europa har medført en lang række udfordringer for det danske erhvervsliv, blandt andet pressede forsyningskæder, som har sat begrænsninger for væksten.

I Danmark udgør små og mellemstore virksomheder 99 pct. af alle danske virksomheder og har derfor en stor betydning for dansk innovation, udvikling og vækst.

For at fremtidssikre væksten og innovationen i danske SMV’er har erhvervsminister Morten Bødskov i dag præsenteret en ny strategi for Virksomhedsudvikling i Danmark.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

– De danske SMV’er er rygraden i vores erhvervsliv. Det kræver et skrapt fokus. Med den nye strategi udstikker vi en klar og ambitiøs retning for virksomhedsudviklingen i hele Danmark. For nye vindere skal vokse frem, og de eksisterende virksomheder skal omstille sig til en ny virkelighed. Det skal vi hjælpe med. Strategien sætter retningen for SMV-rettede indsatser for i alt 2 mia. kr. over de kommende år. Det er derfor helt afgørende, at vi med strategien sætter de små og mellemstore virksomheder og iværksætterne behov i fokus – uanset hvor de er i landet, og hvor de er på deres udviklingsrejse. Det betyder vækst og arbejdspladser i hele landet og en fremtidssikring af dansk erhvervsliv.

Strategien centrerer sig om fire strategiske målsætninger, der skal drive indsatsen:

Understøtte virksomhedernes omstilling
Fremme danske styrkepositioner
Forenkle fremtidens erhvervsfremme
Tilbyde indsatser i hele landet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses forperson Christian Motzfeldt

– Vi er stolte over at kunne præsentere en strategi, der står på en bred og fælles forståelse af, hvordan vi tager de næste skridt for at understøtte små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vores mål er at skabe værdi for dansk erhvervsliv til gavn for os alle, og vi ser frem til at levere på strategien i tæt samarbejde med kæden af aktører inden for dansk virksomhedsudvikling.

Strategien danner rammen for arbejdet med at igangsætte indsatser for mere end 2 mia. kr. over de kommende år, bl.a. via udmøntning af de danske EU-strukturfondsmidler.

Endnu en storklub venter i Fredericia og Kolding

0

I denne sæson har AaB været at finde i landets næstbedste fodboldrække. Med weekendens resultater i Superligaen er det nu slået fast, at det til næste sæson bliver et andet hold med store traditioner. OB tager turen ned i NordicBet Ligaen.

Gennem årene har flere traditionsklubber med store budgetter været at finde i landets næstbedste fodboldrække. AGF har været nede at vende flere gange, og det samme har Vejle, som har store, stolte traditioner og et budget, der kan matche eksempelvis Silkeborg og Viborg. I de seneste år har flere andre af de traditionelle klubber også prøvet det. Først var det AaB, der rykkede ud af Superligaen i 2023, og senest i denne sæson har OB måtte sande, at de skal ned i NordicBet Ligaen, selvom de havde det sjette største budget i Superligaen, men bolden er rund, som man siger og derfor skal FC Fredericia og Kolding IF til næste sæson møde endnu et storhold i Danmarksturneringen. Der er glæde i Fredericia over, at store hold kommer forbi.

– Man kan sammenligne AaB og OB, og det vil skærpe interessen, når OB er i næstbedste række, fordi det er en kæmpe klub og fylder meget i fodboldhistorikken. Vi har mødt OB mange gange i pokalen, men aldrig i turneringen, så det er sådanne kampe, man ser frem til. Det bliver mere lokalt end AaB, da det er en halv times tid væk, så det er en kæmpe klub ved siden af os, som vil komme til at præge rækken, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

At et hold med så stor økonomi rykker ned i NordicBet Ligaen, kan virke lidt uhørt, men ikke desto mindre er det nu sket flere gange for hold.

– Det har vi også prøvet med Vejle og AGF. Det er vilkårene i fodbold. Der er benhård konkurrence ned i rækkerne, og der står altid nogen klar til at overtage fra de andre. Der er mange ting, som kan gøre, at man ender, hvor man ender. Når man først bliver slået skæv, kan det ende galt som for OB. Det er ikke fordi, de ikke har et godt hold, men når man lagde det hele sammen, havde de ikke nok, siger Stig Pedersen.

Stor kamp, når OB kommer forbi

FC Fredericias direktør, Stig Pedersen kan glæde sig til billetsalget, når OB kigger forbi. Foto: AVISEN

Med OB’s nedrykning overlevede eksempelvis Lyngby. Det giver noget andet til en klub som FC Fredericia, at det er OB fremfor de kongeblå fra Lyngby.

– Det er en meget større kamp mod OB hjemme og ude end mod eksempelvis Lyngby. Mange fredericianere har et forhold til OB også, og det er en kæmpe klub, og vi har fine bånd til OB, forklarer Pedersen.

Stig Pedersen nævner selv, at OB er en meget større kamp end mod en knap så profileret nedrykker. Det giver en anden interesse for kampene, især dem på Monjasa Park.

– Vi ved godt, at når OB kommer her, så kommer der mange mennesker. Er vi dygtige nok, så får vi fire kampe mod dem, så det er også interessant for os. Det gør også, at når der kommer et stort hold, så er det ikke nogen, man bare kører forbi. Vi har slået AaB to ud af fem gange. Det viser også, at det ikke er let at være bedre end dem over en sæson, siger Stig Pedersen.

OB kommer med et markant højere budget end de øvrige hold i NordicBet Ligaen. Derfor er det todelt i forhold til, hvis det havde været en knap så stor klub, der rykkede ned i NordicBet Ligaen. På den ene side kommer FC Fredericia til at møde en attraktiv modstander, men på den anden side bliver det sværere at rykke op, hvis nu fredericianerne skulle ramme en sæson, hvor alt spiller.

– En ting er de store økonomiske muskler, men OB har sværere ved at trække de allerbedste til, da de bedste vil spille i den bedste række, og OB skal formentlig bygge noget op omkring det hold, de har i dag. Nogen vil komme ud, og nogen vil komme til, og vi kan være sikre på, at OB kan få sat noget sammen, som på papiret er meget stærkt. Når man rykker ned, føler man, at man skal vinde alle kampe og nok også ret klart. Det har drillet mange hold, at man ikke bare kommer ned og vinder det hele. De andre traditionsklubber har også bøvlet med det, men økonomien spiller også ind, slutter Stig Pedersen.

Der resterer endnu en runde af denne sæsons NordicBet Liga. For FC Fredericias vedkommende venter der søndag en hjemmekamp mod Hobro. Kolding IF møder SønderjyskE på udebane.

Compass Fairs ApS udvider med overtagelse af Kolding og Hedensted Messerne

0

Compass Fairs ApS, en førende arrangør af Bolig & Livsstilsmesser i mere end et kvart århundrede, er stolte over at annoncere den officielle overtagelse af boligmesserne i Kolding og Hedensted. Denne udvidelse styrker virksomhedens tilstedeværelse i Danmark og understreger vores forpligtelse til at levere førsteklasses messeoplevelser for både udstillere og besøgende.

Med mere end 25 års erfaring som arrangør af 11 succesfulde Bolig & Livsstilsmesser, er Compass Fairs ApS velkendt for deres evne til at skabe dynamiske platforme, hvor virksomheder kan præsentere deres nyeste produkter og tjenester til et målrettet publikum
som søger gode messetilbud, nyheder, inspiration samt gode tips.

Compass Fairs ekspertise inden for messeplanlægning sikrer en effektiv og engagerende tilgang til hvert arrangement, hvilket gør hver messe til en vigtig begivenhed for både udstillere og tusindvis af messegæster.

– Overtagelsen af messerne i Kolding og Hedensted er et naturligt skridt i vores strategi om at udvide og forbedre vores messeportefølje, siger Martin Boilesen, Messechef for Compass Fairs ApS. – Vi er begejstrede for at kunne tilføre vores ekspertise og passion for messearrangementer til disse to nye lokationer og ser frem til at byde velkommen til 2 travle messedage.

Kolding Messen afholdes i Sydbank Arena d.2.-3. november 2024 og Hedensted Messen afholdes i Hedensted centret d.18.-19. oktober 2025.
Messerne vil stå klar med mange lokale udstillere inden for boligforbedring, moderne indretning, delikatesser og livsstil. Vores messer er en unik mulighed for at virksomheder
kan vise flaget, få nye relevante leads samt booste salget.

Compass Fairs ApS ser frem til at byde både nye og tilbagevendende udstillere samt messegæster velkommen til disse spændende messer.

Sydøstjylland får ny politidirektør

0

Den 1. august 2024 tiltræder Henriette Rosenborg Larsen som ny politidirektør ved Sydøstjyllands Politi.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har i dag offentliggjort, at det bliver Henriette Rosenborg Larsen, der bliver den nye politidirektør i Sydøstjyllands Politi.

– Vi ser meget frem til at byde Henriette Rosenborg Larsen velkommen som ny politidirektør i Sydøstjyllands Politi. Hun kommer fra en stilling som statsadvokat hos Rigsadvokaten, og hun har også tidligere været bl.a. chefanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Hun har derfor stor erfaring og et bredt kendskab til både politi og anklagemyndighed. Jeg ønsker hende held og lykke i stillingen og ved at både ledere og medarbejdere i politikredsen ser frem til samarbejdet, udtaler nuværende politidirektør Jørgen Abrahamsen.

Politidirektør Jørgen Abrahamsen går på pension, når hans kontrakt udløber den 31. juli 2024.

Jørgen Abrahamsen har været politidirektør i Sydøstjyllands Politi siden 2015.