15.8 C
Copenhagen
lørdag 7. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Så mange sygedage har dit barns pædagoger om året

Af
Mille Dyhrberg
-
0

De seneste fire år er sygefraværet blandt pædagoger vokset. Ny CEPOS-analyse viser i hvilke kommuner, der er flest sygedage blandt pædagoger

I en ny analyse har CEPOS undersøgt sygefraværet blandt pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Analysen viser, at sygefraværet blandt pædagoger er vokset fra i gennemsnit 14,2 dage i 2020, til 18,6 dage i corona-året 2022 og til 16,9 dage i 2023.

Tendensen til stigende sygefravær ses også mere generelt. I 2019 var de kommunalt ansatte i gennemsnit syge 12,1 dage, mens det tal var vokset til 14,8 dage i 2023.

– Pædagogfaget er særligt i forhold til at blive udsat for smitte. Men det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på pædagogernes sygefravær i de forskellige kommuner og i forhold til privatansatte pædagoger og lærere, der i snit havde 11 sygedage om året ifølge de seneste tal fra 2022. Det rammer forældre og børn, når sygefraværet er højt. Samtidig ved vi, at højt sygefravær ofte hænger sammen med dårlig ledelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Karsten Bo Larsen peger på, at fx kommuner som Ishøj, Lolland, Faxe og Gladsaxe med højt sygefravær blandt pædagoger kunne lære af kommuner som Lemvig, Skive, Hjørring, Viborg og Randers med lavere sygefravær. Analysen viser også, at samfundet kunne spare 2.050 pædagogstillinger svarende til 834 millioner kroner, hvis alle pædagoger havde lige så lavt sygefravær som i Lemvig.

– Vi har fulgt sygefraværet i det offentlige i mange år, og det er steget. Der er plejehjem og andre institutioner, der knækker koden til en løsning. Men det kræver en langsigtet og konstant indsats, siger Karsten Bo Larsen.

Tal for Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding fra 2019 til 2023

Fredericia13,6212,3615,0320,1016,80
Middelfart14,0215,2113,7919,0017,10
Vejle13,3313,7615,1017,8016,10
Kolding14,4714,8814,2416,7016,30

H.M. Dronningen er tildelt Storkommandørkorset af Dannebrogordenen

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

H.M. Kongen har i anledning af sin fødselsdag tildelt H.M. Dronningen Storkommandørkorset af Dannebrogordenen. Storkommandør er Dannebrogordenens højeste grad, som alene tildeles fyrstelige (kongelige) personer.

Inden Dannebrogordenen blev åbnet for kvinder i 1951, var det kutyme, at dronninger fik tildelt Storkommandørkorset som en særlig gestus. Det skete første gang, da Frederik 6.’s enke, dronning Marie Sophie Frederikke blev tildelt Storkommandørkorset af Christian 8. i 1840. Herefter blev Christian 8.’s enkedronning Caroline Amalie tildelt Storkommandørkorset i 1865 af Christian 9., som også tildelte sin egen dronning Louise Storkommandørkorset i 1883. Dronning Alexandrine blev tildelt Storkommandørkorset af sin søn, Frederik 9. i 1948, og Dronning Ingrid blev tildelt Storkommandørkorset på Frederik 9.’s fødselsdag i 1959.

Der er i dag syv Storkommandører af Dannebrogordenen. Udover Kongen og Dronningen bæres Storkommandørkorset af H.M. Dronning Margrethe, H.K.H. Prins Joachim, H.K.H. Prinsesse Benedikte, Sveriges konge Carl 16. Gustav og Norges konge Harald 5.

H.M. Dronningens Storkommandørkors har tidligere været båret af Prins Henrik. Efter en nænsom restaurering og omchiffrering, hvorved H.M. Kongens brillanterede monogram er blevet sat på korset, er det blevet overrakt til Dronningen af Kongen i anledning af Kongens fødselsdag. Til ordenen hører også Dannebrogordenens bryststjerne.

DMI varsler lokale skybrud og torden

Af
Andreas Andreassen
-
0

Søndag forventes en kombination af varm og fugtig luft at skabe ideelle betingelser for dannelse af regn- og tordenbyger over Danmark.

Ifølge meteorolog fra DMI, Lars Henriksen er der risiko for, at nogle af bygerne bliver så kraftige, at de opfylder kriteriet for skybrud, hvilket betyder mere end 15 mm regn på 30 minutter.


– De kraftigste byger forventes især at ramme området fra Sønderjylland og nordpå, over den vest- og centrale del af Jylland til Thy. Derfor er der udsendt varsel om skybrud og torden for dette område, gældende fra søndag middag kl. 12:00 til søndag aften kl. 21:00. I dette tidsrum kan der stedvis forekomme torden og skybrud med 15-25 mm regn på blot 30 minutter, skriver han.

Resten af landet, bortset fra Bornholm, kan også opleve regn- og tordenbyger. Dog er det usikkert, om bygerne bliver så kraftige, at der bliver tale om egentlig skybrud. Henriksen forklarer:

– Derfor er der udsendt en DMI-risiko for skybrud og torden, med lokalt potentiale for 15-25 mm regn på 30 minutter.

Atmosfæren over Danmark er meget “eksplosiv” det kommende døgn, hvilket betyder, at byger pludseligt kan opstå og hurtigt blive ganske kraftige, skriver DMI.

Nyt grønt udspil understreger vigtigheden af faglærte for den grønne omstilling

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Nyt udspil fra regeringen skal sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Der afsættes blandt andet midler til investeringer i tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer, mens planerne om tre klimaerhvervsskoler videreføres og syv ud af 10 videnscentre gøres permanente.

I regeringens nye udspil “Forberedt på Fremtiden IV – Flere faglærte til den grønne omstilling” afsættes der midler til initiativer, der skal understøtte den grønne omstilling på erhvervsuddannelserne. Konkret vil regeringen over de næste fire år bruge 300 millioner kroner på nyt udstyr og 200 millioner kroner på efteruddannelse af underviserne. Derudover videreføres regeringens planer om etablering af tre omdiskuterede klimaerhvervsskoler, mens syv ud af 11 videnscentre videreføres og gøres permanente. Dertil skal flere erhvervsskoleelever have mulighed for at komme på studietur, ligesom regeringen vil styrke mulighederne for, at eleverne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande.

Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B), Bo Sejer Frandsen, roser flere af udspillets initiativer, herunder at en stor andel af midlerne til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer tilføres direkte via uddannelsestaksterne.

– Det er positivt, at regeringen arbejder videre med den grønne omstilling og giver erhvervsuddannelserne et tiltrængt rygstød. Samtidig er vi enormt glade for, at der er blevet lyttet til vores anbefalinger om, at den bedste måde at sikre, at pengene går direkte til uddannelserne, er ved at lade midlerne komme ud til skolerne via taksterne. Det vil uden tvivl komme uddannelserne bedst muligt til gavn. Det står vi gerne på mål for, siger Bo Sejer Frandsen.

Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), er enig og fremhæver, at den grønne omstilling ikke blot er en udfordring for enkelte sektorer:

– Den berører hele vores samfund. Derfor er det afgørende, at investeringer i uddannelse og kompetenceudvikling når ud til alle erhvervsuddannelser i alle hjørner af Danmark og ikke kun til en håndfuld udvalgte institutioner.

Politiske klimaerhvervsskoler videreføres

Af samme årsag er DEG-L-formanden knap så positiv over udmeldingen om, at regeringen sigter efter at videreføre de omdiskuterede planer fra 2021 om at etablere tre klimaerhvervsskoler, der skal fungere som fyrtårne for kompetenceudvikling til den grønne omstilling.

– Det er ikke en idé, der er groet i vores baghave. Vi har tværtimod hele tiden ment, at det ville være mest hensigtsmæssigt at bruge midlerne til at sikre, at alle erhvervsskoler bliver klimaerhvervsskoler fremfor tre af særlig status. Ligesom man i 2023 udmøntede midlerne bredt i sektoren, så vi gerne, at Christiansborg havde valgt at følge denne linje, siger Allan Kortnum.

Ifølge formanden kræver den grønne omstilling og virksomhederne faglærte og specialiserede medarbejdere i stor stil, og hvis erhvervsskolerne skal kunne levere på denne dagsorden, er der et stort behov for en landsdækkende oprustning.

– Men når nu man fra politisk hold fastholder idéen om tre klimaerhvervsskoler, så er vores holdning, at det er helt afgørende, at det sikres, at initiativet bliver inkluderende for hele sektoren. Derfor er det godt, at der medfølger en forpligtelse for de nye klimaerhvervsskoler til, at de skal arbejde på tværs af sektoren. Vi bidrager meget gerne til, hvordan det kan gøres, siger Allan Kortnum, som pointerer:

– Det giver ikke mening at bruge midler på at bygge nye skoler. I stedet bør man kigge på at udnytte eksisterende bygninger og ressourcer. Som vi hele tiden har ment, så er der ikke behov for at opfinde hjulet på ny, når vi allerede har et solidt fundament at bygge videre på.

Bo Sejer Frandsen lægger vægt på, at der ligger en opgave i at sikre, at indsatsen bæres videre ud i hele sektoren:

– Videnscentrene og klimaerhvervsskolerne skal understøtte alle erhvervsskoler i deres arbejde med den grønne og digitale transformation af uddannelserne. Derudover er det vigtigt, at der tages højde for erhvervsinfrastrukturen, så de geografiske placeringer af klimaerhvervsskolerne giver mest mulig mening. I forhold til videnscentrene, ser vi gerne, at midlerne fra de nedlagte videnscentre bliver brugt til at accelerere de øvrige videnscentres bæredygtige fokus.

For mange bindinger begrænser mulighedsrummet

Imens der er mange positive tiltag i udspillet, der understreger vigtigheden og betydningen af erhvervsuddannelserne og de faglærte for den grønne omstilling, ser begge formænd frem til, at de resterende midler udmøntes, så skolerne kan komme i gang med at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne.

Ifølge formændene er der ikke behov for at sprede indsatserne for meget og dermed påføre den samlede indsats for mange bindinger.

– Med hvert initiativ følger bindinger, som vi er klar til at løfte, men vi ser også frem til, at de resterende midler snart udmeldes – og gerne i store klumper fremfor små initiativer. Det har stor betydning for, at vi kan indfri de tårnhøje forventninger, der er til, at erhvervsskolerne skal kunne løfte sektoren ind i den grønne fremtid, siger Allan Kortnum.

Bo Sejer Frandsen tilføjer:

– Den grønne dagsorden er en vigtig dagsorden, og i hvilket tempo og med hvilken kvalitet vi kan implementere det grønne og bæredygtige i vores samfund afhænger indiskutabelt af, om vi har nok faglærte med de rette kompetencer. Det kræver investeringer i kvaliteten i uddannelserne, og vi har endnu til gode at se det store løft, vi er blevet stillet i udsigt. Det ser vi frem til og drøfter gerne indhold og udmøntning med ministeren, ligesom vi også ser frem til at drøfte de øvrige spændende initiativer i udspillet, der skal bidrage til at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet.

Ros til regeringens udspil om erhvervsskoler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

3F foreslår, at de tre nye klimaerhvervsskoler etableres som åbne skoler, hvor også elever fra andre skoler kan komme og nyde godt af alt det nyeste og bedst inden for deres fagområde.

Regeringens udspil om erhvervsskolerne ligger tæt op ad de ønsker, som 3F har på erhvervsskoleområdet. Det siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, i en kommentar til dagens udspil fra regeringen.

– Det er et fornuftigt udspil, der fokuserer på den grønne omstilling, nyt udstyr og efteruddannelse af faglærerne. Erhvervsskolerne får et økonomisk løft, som er helt nødvendigt. Det er jeg rigtig glad for, siger Søren Heisel.

Udspillet afsætter cirka 300 millioner kroner de næste år til nyt udstyr og kompetenceudvikling. Regeringen foreslår, at pengene udmøntes på skolernes taxametre, så skolerne slipper for at skulle søge og administrere puljer. Derudover får tre udvalgte erhvervsskoler titlen som ”klimaerhvervsskoler” og får målrettede midler til at udvikle og skabe stærke undervisningsmiljøer.

– I 3F tager vi i udgangspunktet godt imod ideen om klimaerhvervsskoler. Men det skal pointeres, at alle erhvervsskoler satser på den grønne omstilling i uddannelsen af deres elever. Vi foreslår derfor, at de tre nye klimaerhvervsskoler etableres som åbne skoler, hvor også elever fra andre skoler får mulighed for at nyde godt af alt det nyeste og bedst indenfor deres fagområde, Vi skal ikke have en A- og B erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel.

Regeringen vil i det nye udspil permanentgøre videncentrene. Det er positivt, mener 3F.

– Erhvervsuddannelser og efteruddannelserne har brug for, at der er nogle skoler, der samler og deler den nyeste viden inden for fagområderne. Udviklingen går stærkt i alle fag, ikke mindst drevet af den grønne omstilling og den omfattende digitale udvikling. Det er godt med faglige fyrtårne. Udfordringen med videncentrene er, at det er utrolig vigtigt, at den viden og knowhow, som de udvikler, også kommer alle skoler inden for fagområderne til gavn, siger Søren Heisel.

Danmark er næste år vært for Euro Skills, som er det officielle europamesterskab for unge faglærte. I udspillet vil regeringen derudover gøre 2025 til ”erhvervsuddannelsernes år”.

– Det synes jeg er en fremragende ide, siger Søren Heisel, der udover at være forbundssekretær i 3F også er formand for Skills Danmark.

– Der er bred politisk enighed om, at der i langt højere grad skal satses på erhvervsuddannelserne. At omdanne 2025 til “Erhvervsuddannelsernes år” er derfor en super ide til at styrke og fastholde dette fokus, siger Søren Heisel.

Kærkomne investeringer i erhvervsskolerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Regeringens udspil om flere faglærte til den grønne omstilling har fornuftige investeringer i udstyr og kompetencer til erhvervsskolerne. Men forslaget om at oprette tre klimaerhvervsskoler er en virkelig dårlig idé.

– Det er kærkomment og på tide, at der kommer midler til de udstyrstunge uddannelser, som er vigtige for den grønne omstilling. Det har vi efterspurgt længe. Man skal dog være opmærksom på, at de 300 mio.kr. hurtigt kan få ben at gå på – det er jo ikke et varigt løft, siger forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse Kasper Palm.

Han understreger, at det er positivt, at pengene bliver givet direkte til skolerne, så skolerne ikke skal bruge unødige ressourcer på at søge puljer.

Dansk Metal er fortsat skeptiske over for ideen om at oprette tre klimaerhvervsskoler.

– Det var en dårlig idé, da den kom frem i 2021, og det er det stadig. Når man lige hører det umiddelbart, så giver det måske mening at oprette klimaerhvervsskoler for at gøre noget ved klimaet. Men for os, der arbejder med det til daglig, er det et lidt skævt forslag, som regeringen fremlægger. Alle relevante fag på alle erhvervsskoler skal jo være grønne, og det er en udvikling, der er i fuld gang. Derfor giver det ingen mening kun at udpege tre skoler til at være grønne frontløbere. Og har man gjort sig tanker om, hvilket signal det sender om de andre skoler – skulle de så være sorte? Det er de jo absolut ikke, for alle unge faglærte på de tekniske uddannelser skal jo arbejde med den grønne omstilling, siger Kasper Palm.

Han påpeger, at de 500 mio.kr. til klimaerhvervsskolerne kunne bruges bedre og give mere grøn omstilling, hvis alle skoler fik gavn af pengene.

Med udspillet lægges der op til, at flere lærlinge kan tage en del af deres uddannelse i udlandet og komme på studieture.

– Det er godt med udsyn, og at man kan prøve sit fag af uden for landets grænser. Det har vi gode erfaringer med, og vi tror, at det også vil gøre uddannelserne mere attraktive. Så det er positivt, at regeringen vil gøre det nemmere, siger Kasper Palm.

Dansk Metal ser frem til indgå i drøftelserne om rammerne for, hvordan pengene i udspillet kan bruges bedst.

Regeringens udspil er et markant skifte

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det er glædeligt, at regeringen nu har lyttet til det tekniske erhvervsliv og styrker erhvervsuddannelserne for at sikre flere faglærte i Danmark. Retningen er rigtig, men der er brug for flere målrettede investeringer, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

– TEKNIQ Arbejdsgiverne ser flere gode elementer i det erhvervsskoleudspil, som regeringen i dag har offentliggjort, men der er fortsat brug for endnu flere målrettede investeringer for at fremtidssikre erhvervsuddannelserne, lyder det fra underdirektør Tina Voldby:

– Det er et uddannelsespolitisk paradigmeskifte i den rigtige retning, når regeringen i dag fremlægger en betydelig investering i de grønne erhvervsuddannelser. I det tekniske erhvervsliv har vi gennem flere år arbejdet netop for det. Det er på erhvervsuddannelserne, vi uddanner de faglærte, der udvikler, installerer og producerer den grønne omstilling praksis.

I udspillet bliver der udpeget tre klimaerhvervsskoler, der skal dække områderne transport, landbrug, byggeri og energi.

– Vi glæder os over, at regeringen nu prioriterer investeringer i udstyr og lærerkompetencer. Elementer som vi i det tekniske erhvervsliv gennem flere år har sat fokus på, da uddannelserne har brug for et markant kvalitetsløft. Samtidig er det fornuftigt at udpege tre skoler til at være “klimafyrtårne”, der kan omsætte ny teknologi og viden til målrettede læringsforløb og kompetencer til gavn for den bæredygtige omstilling af samfundet.

– Vi havde gerne set, at man i endnu højere grad havde prioriteret investeringer i de uddannelser, hvor vi får størst mangel på kvalificerede medarbejdere. Analyser peger på, at det især er elektrikere, smede og vvs’ere, der har brug for et markant kvalitetsløft på erhvervsskolerne for at matche den teknologiske udvikling. Vi håber derfor på, at det vil blive tilgodeset i de kommende forhandlinger til efteråret.

Til den tid skal der forhandles om størstedelen af de 900 millioner kroner, der allerede er afsat til at styrke erhvervsuddannelserne, når reformen er fuldt indfaset i 2030.

Regeringen vil sikre flere faglærte til den grønne omstilling med nyt udspil

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Der skal afsættes midler til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne, og der skal oprettes tre klimaerhvervsskoler. Det er nogle af regeringens forslag i et nyt udspil, der skal understøtte faglærte til den grønne omstilling.

Faglært arbejdskraft er en afgørende brik i den grønne omstilling. Men antallet af faglærte har været faldende over en årrække. Finansministeriets fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil være cirka 70.000 færre faglærte end i 2022.

Derfor vil regeringen med det nye udspil om erhvervsuddannelserne Forberedt på Fremtiden IV understøtte, at der er faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling – både ved at styrke den grønne omstilling af uddannelserne og gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt uddannelsesvalg for de unge.

Den grønne omstilling er et kæmpestort byggeprojekt
Samlet set ønsker regeringen at afsætte en halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr. Regeringen foreslår at afsætte cirka 300 millioner kroner over en 4-årig periode til erhvervsskolerne, så de kan investere i tidssvarende og grønt udstyr og sikre de rette lærerkompetencer, så eleverne i højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden ude på erhvervsskolerne. Størstedelen af midlerne skal øremærkes investering i udstyr på uddannelser inden for hovedområderne ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”Teknologi, byggeri og transport”, som er vigtige i ambitionerne om en grøn omstilling af vores samfund.

Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner i både 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Tre klimaerhvervsskoler skal være kraftcentre
For at sikre, at erhvervsskolerne er på forkant med den grønne omstilling, vil regeringen udpege tre klimaerhvervsskoler. De skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser ved at bidrage til udvikling, afprøvning og opdatering af relevante uddannelser, herunder i forhold til ny teknologi, undervisningsforløb og lærerkompetencer. Hver skole udpeges med baggrund i en konkret udfordring som for eksempel omlægning af energisektoren, bæredygtigt byggeri, klimavenligt landbrug eller grøn transport.

Klimaerhvervsskolerne skal derudover være med til at tiltrække elever og kursister, der gerne vil gå på en skole, der har mulighed for at tilbyde noget ekstra ambitiøst inden for den grønne omstilling.

Regeringen vil invitere erhvervslivet og fonde til at deltage aktivt i etableringen af klimaerhvervsskolerne for at understøtte uddannelser af højeste kvalitet med nyeste viden og teknologier.

Flere studieture og mulighed for at komme til udlandet
Regeringen ønsker desuden at understøtte, at flere kommer af sted på studieture og styrke elevernes mulighed for at komme til udlandet som en del af en erhvervsuddannelse. Derfor foreslår regeringen at afsætte 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til, at elever på erhvervsuddannelserne får mulighed for at komme på studietur i løbet af deres uddannelse. Det skal samtidig understøtte et bedre ungemiljø på erhvervsskolerne.

Derudover vil regeringen styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Blandt andet ved at forsøge at få øget andelen af midler i Erasmus+ til erhvervsuddannelserne.

– Regeringen har afsat et historisk højt beløb til at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne. De skal bruges klogt. I januar tog vi første skridt ved at styrke social- og sundhedsuddannelserne. I dag tager vi næste skridt og kommer med et samlet bud på, hvordan vi kan understøtte flere faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling. Både ved at afsætte penge til de uddannelser med særligt behov for nyt udstyr, etablere tre klimaerhvervsskoler og styrke elevernes faglige udsyn på udlandsophold og studieture. I mine øjne giver det rigtig god mening, at give tre skoler mulighed for at løbe lidt i forvejen og hjælpe andre skoler med den grønne omstilling inden for transport, landbrug, byggeri og energi. Det er fuldstændig afgørende, hvis vi skal nå i mål med vores ambitiøse klimamål, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

– Vi er i fuld gang med en omstilling af vores fødevare- og landbrugssektor, hvor landmændene spiller en helt central rolle. Det skal vi i den grad understøtte, da vi har brug for landmænd, som kan producere grønne og bæredygtig fødevarer til fremtiden. Derfor mener jeg, det er en fremtidssikring af morgendagens landbrug, at regeringen nu foreslår at afsætte 300 millioner kr. til et ordentligt løft af vores erhvervsuddannelser – herunder landbrugs- og fødevareuddannelser. Vi skal investere i uddannelserne, så skolerne får mere tidssvarende grønt udstyr, og de kommende landmænd får de helt rette kompetencer, som efterspørges til den grønne omstilling, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

– Som ung i dag har du mange fede muligheder for at vælge en grøn karrierevej, og fremtidens faglærte er blandt dem, der kommer til at spille en central rolle i den grønne omstilling. Jeg kan personligt skrive under på, at det er spændende at arbejde med klima og energi, og det er en branche i rivende udvikling. Det er attraktivt at arbejde grønt, og vi skal sikre, at de studerende får de bedste forudsætninger for at føre fremtidens grønne løsninger ud i livet. Derfor vil vi have Klimaerhvervsskoler, der kan tilbyde den højeste kvalitet inden for viden og teknologi, og på den anden side venter topfede jobs, god løn og muligheden for at sparke mere gang i den grønne omstilling, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Forberedt på Fremtiden IV er regeringens andet udspil om erhvervsuddannelserne. Det første skridt mod stærkere erhvervsuddannelser tog regeringen med Forberedt til fremtiden III med fokus på social- og sundhedsuddannelserne. Regeringen vil præsentere et yderligere udspil om erhvervsuddannelserne, der vil have fokus på de to helt grundlæggende udfordringer i forhold til at uddanne flere faglærte: Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, så flere søger dem, og det skal understøttes, at færre elever falder fra.

Alle udspil om erhvervsuddannelserne skal ses i sammenhæng med øvrige initiativer, som regeringen har præsenteret og vil præsentere på resten af undervisnings- og uddannelsesområdet.

Initiativer i regeringens andet erhvervsuddannelsesudspil

Fart på den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne:

Etablering af tre klimaerhvervsskoler. Regeringen vil etablere tre klimaerhvervsskoler, som skal være kraftcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling. Midlerne til klimaerhvervsskolerne er afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2023-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Midlerne i 2023 er udmøntet som et særtilskud til de tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelsen, mens midlerne fra 2024 og frem udmøntes til etablering af tre klimaerhvervsskoler.

En halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr. Regeringen vil afsætte cirka 300 mio. kr. over en 4-årig periode til et grønt udstyrs- og kompetenceløft på erhvervsuddannelserne for at styrke erhvervsskolernes mulighed for at investere i tidssvarende grønt udstyr. Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering, der skal gå til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Videnscentrene på erhvervsuddannelserne permanentgøres. Regeringen vil afsætte 35 millioner kroner i 2025 og 27 millioner kroner årligt fra 2026 og frem til at permanentgøre videnscentrene for erhvervsuddannelserne, som står til at miste deres bevilling med udgangen af 2024. For at styrke videnscentrenes faglige fokus og skabe mindre overlap mellem centrene ønsker regeringen samtidig at sammenlægge udvalgte videnscentre, så der videreføres i alt syv videnscentre fra 2025 og frem. Centrene skal understøtte, at lærere og elever på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne bliver rustet til at håndtere den teknologiske udvikling og matcher de kompetencer, der efterspørges på et grønt og digitalt arbejdsmarked. Centrene udvikler og formidler nye undervisningsforløb og –materialer samt opbygger og formidler ekspertviden om ny teknologi.

Erhvervsuddannelserne skal være mere attraktive for de unge:

Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer. Regeringen foreslår at afsætte 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture, der skal være med til at gøre ungemiljøerne på erhvervsskolerne endnu mere attraktive. Regeringen foreslår, at der fremover stilles krav om, at erhvervsskolerne i udgangspunktet skal tilbyde studieture til alle elever som en del af uddannelsesforløbet.
Attraktive muligheder for udlandsophold. Regeringen vil styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Regeringen arbejder således på at styrke mulighederne for mobilitet og internationale samarbejder på erhvervsuddannelserne. Blandt andet vil regeringen arbejde for at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034.

Erhvervsuddannelsernes år. Regeringen ønsker at afsætte 2,5 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til at gøre 2025 til Erhvervsuddannelsernes år og i den forbindelse etablere et landsdækkende formidlingsarbejde, som skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalsamfundet. Formålet er at vise elever og lærere glæden ved at skabe selv, prøve selv, gøre selv og få egne erfaringer med at koble teori og praksis til at skabe nyt. Formidlingssamarbejdet knyttes til afholdelsen af Euroskills 2025 i Danmark i september 2025.

Positive rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse. Indsatsen ”Vejen til en erhvervsuddannelse” giver elever i 7.-10. klasse mulighed for at møde unge fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag, og som kan fortælle, hvorfor de vil være lige netop tømrer, anlægsgartner eller procesoperatør. Indsatsen består af et landsdækkende korps af unge rollemodeller i gang med en erhvervsuddannelse, der besøger folkeskoler i hele landet med oplæg, som kan hjælpe eleverne i folkeskolen med at blive mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse. Rollemodelkorpset er en indsats under Erhvervsskolernes ElevOrganisation og har kørt siden 2016. Regeringen ønsker at afsætte 5,2 millioner kroner fra 2027 og frem til permanentgørelse af korpset.

En historisk dag med rekordmange besøgende i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Royal Run i Fredericia har været en stor succes med imponerende deltagertal og en fantastisk folkestemning. Teleselskabet 3 har opgjort, at i den mest besøgte time var der hele 21.778 besøgende til stede. Denne milepæl blev fejret og kommenteret af både Peder Tind (V), Kultur- og Idrætsudvalgsformand, og Keld Vestergaard, projektchef ved Fredericia Kommune.

Peder Tind er begejstret over Royal Runs succes og den enorme tilslutning fra både deltagere og tilskuere. Han udtrykker sin glæde over dagens forløb og det imponerende deltagerantal:

– Det var en fantastisk dag, og der var en utrolig stemning og man kunne tydeligt mærke, at der var en folkefest og der var lutter glade mennesker alle steder, og så kan man sige, at tallet 22.000 er mange mennesker på samme tid i indre by. Det tror jeg er historisk. Mon ikke, at der har været nogen flere mennesker hele dagen end de 22.000. Det her er målt over én time, og det er også rigtig flot. Vi har armene over hovedet og har været imponeret over selve Royal Run, hele afviklingen og folkestemningen der, siger Tind.

Han bemærker også, at mange deltagere måske tager hjem efter at have gennemført one mile, hvilket kan forklare det konstante flow af mennesker hele dagen:

– Nogen vælger måske at tage hjem efter one mile, og er ikke der om eftermiddagen, fordi det er en lang dag for familien, der har gået en one mile. Der er et stærkt flow hele dagen, tror jeg. Den har målt 22.000 maksimalt på samme tid, men jeg tror der har været lind strøm, så vi er i hvert fald på den anden side af 30.000 besøgende, og det er historisk og flot for Fredericia, forklarer Tind.

På spørgsmålet om Royal Run giver Peder Tind mere blod på tanden som politiker, svarer han:

– Det har det hele tiden gjort. Jeg er sikker på, at det bliver en succes, og det er derfor jeg går efter det, da vi taler om det for første gang. Det smukke vejr er over al forventning, og jeg ved godt, at Fredericia kan alt det, vi viste, og det giver blod på tanden for mere. Det brander Fredericia. Ser man tv-billederne, er det virkelig smukke billeder, og nu ved alle, hvad Østerstrand er, og mon ikke det brander Fredericia? Det fortsætter jeg med at ville, siger Peder Tind.

30-35.000 besøgte Fredericia

Keld Vestergaard, projektchef ved Fredericia Kommune, deler sin indsigt i betydningen af de registrerede tal og den positive oplevelse af det gode flow af mennesker gennem hele arrangementet. Han beskriver, hvordan byen håndterede den store mængde besøgende og hvordan tallene afspejler en vellykket afvikling af Royal Run:

– Tallene er et udtryk for hvor mange der har været på de forskellige tidspunkter, og da var der omkring 22.000, så jeg tænker det er et udtryk for, at jeg kan konstatere der har været et godt flow. Byen har rummet ca. 22.000 i timen på den gode måde. Det er ikke udtryk over hvor mange der har været hele dagen, siger Vestergaard.

Han uddyber detaljeret, hvordan både gæster og løbere bevægede sig gennem dagen, og hvordan dette påvirkede de samlede deltagertal og oplevelsen af arrangementet:

– Der har været gæster til den royale del, og så har der været nogen der set løbere, der er kommet og gået, og så er der kommet nye løbere der skulle starte klokken 14.00 til den store distance, femkilometeren, så vores tro er at vi har været 30 – 35.000. Det vurderer vi ud fra kendskaber vi har til events og Royal Run. 13.500 løber og så følger der 1,3 gæster pr. deltager med, siger Keld Vestergaard.

Vestergaard understreger grundigt de omfattende forberedelser, der blev gjort for at imødekomme det store antal deltagere og tilskuere, og hvordan disse forberedelser sikrede en gnidningsfri gennemførelse af arrangementet:

– Vi har forberedt eventet til ca. 30.000, og taget højde for der kom det antal, så på den mening giver spidsbelastningen på 22.000 i timen mening. Oplevelsen af det trafikale var fint og løbet fungerede godt, og deltagerne kunne komme fint frem og til, og alle rammerne fungerede dermed godt, fortæller Vestergaard.

Han konkluderer med en dybdegående betragtning om byens kapacitet til at håndtere store arrangementer og potentialet for at tiltrække og afvikle lignende store begivenheder i fremtiden:

– Det er en god case for os, og det en fortælling om, at vi som by kan håndtere de her 30 – 35.000 på en hel dag og det er det jeg tager med. Havde det været en koncert på to timer havde det været en anden logistik, men vi var forberedt til 35.000 på én hel dag, så tallet giver mening. Det gode havde været, hvis vi kunne se det samlede antal på selve dagen, da vi kan bruge det fremadrettet til events, slutter Keld Vestergaard.

Så mange besøgte Fredericia til Royal Run

EU taber grønt tempo

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Sammen med en række danske erhvervsorganisationer har erhvervsminister Morten Bødskov lavet et fællespapir til EU-Kommissionen med 10 veje til at sikre et mere konkurrencedygtigt Europa.

De seneste års globale udviklinger med pres på forsyningskæder og uro i markeder har afsløret, at der er alvorlige mangler i den europæiske konkurrenceevne. Der er brug for en mere fremsynet europæisk industripolitik, der kan fastholde vigtig, grøn industri i Europa.

Derfor har erhvervsminister Morten Bødskov sammen Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Green Power Denmark og Tekniq Arbejdsgiverne i et fællesbrev til EU-Kommissionen forfattet en liste med 10 bud på, hvordan Europa bliver mere konkurrencedygtigt.

– EU skal i arbejdstøjet og håndtere alvorlige udfordringer med den europæiske konkurrenceevne. Lige nu taber EU grønt tempo. Vi skal have sagsbehandlingstider ned og begrænse unødvendig bureaukrati. Det faktum at virksomheder skal hyre eksterne konsulenter for at forstå en ansøgning om EU-finansiering viser, at det er blevet for bøvlet. Vi risikerer en fremtid, med afhængighed af Kina for adgangen til grønne teknologier. Hvis EU skal forblive førende inden for skabelse og produktion af topmoderne teknologier, skal vi forbedre vilkårene for vores virksomheder, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

I de 10 bud lyder det blandt andet, at mængden af administrative byrder skal reduceres, det europæiske marked skal gøres mere attraktivt for privat kapital og ansøgning om EU-finansiering skal være lettere og gå hurtigere.

Den fulde liste har erhvervsministeren med sig hånden, når han i dag er til konkurrencerådsmøde i Bruxelles.

Her skal ministre fra EU-landene diskutere og drøfte fremtiden for europæisk industripolitik, herunder det indre markeds fremtid.

1...115116117...147Side 116 af 147
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER