Lægedækningen i Region Syddanmark er konstant i fokus for at sikre, at alle syddanskere har adgang til en praktiserende læge. For at understøtte dette arbejde etablerede regionen i 2012 et projekt med særligt fokus på de områder i regionen, hvor lægedækningen er udfordret. Den målrettede indsats har gennem årene medvirket til en god og stabil udvikling af lægedækningen og forlænges nu i yderligere tre år.
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN
– Flere lægepraksisser står i de kommende år over for et generationsskifte, og her er der brug for projektets gode erfaringer, fortæller formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V):
– Vi ved, at der i flere klinikker er ældre læger, som er på vej på pension. Men heldigvis bliver flere læger med speciale i almen medicin også uddannet de næste par år. Derfor kan vi med en proaktiv indsats forhåbentlig være med matche de unge nyuddannede læger med ældre afgående læger i yderområderne.
Klæder læger på til et godt liv som praktiserende læge i Region Syddanmark
Rekrutteringsprojektet har siden sin begyndelse søsat en række initiativer for at synliggøre regionens muligheder og gøre det lettere at slå sig ned som praktiserende læge i Region Syddanmarks yderområder.
Initiativerne favner bredt fra sommerferiepraktik for medicinstuderende i lægepraksisser og kurser, hvor kommende praktiserende læger klædes på til at købe en praksis, til konferencer for ældre læger, som gerne vil blive bedre til at tiltrække unge købere til deres praksis. Projektet har også et tæt samarbejde med kommunernes bosætningskonsulenter for at hjælpe lægerne godt på vej til at bosætte sig i nye områder.
Den tætte kontakt og rådgivning til både yngre og ældre læger har givet pote, fortæller Pernelle Jensen:
– Rekrutteringsteamet er efterhånden blevet et velkendt fænomen blandt yngre læger, som gerne vil finde en praksis, og blandt ældre læger, der gerne vil sælge deres praksis eller finde en ny kollega. Der er generelt også stor tilslutning til teamets arrangementer og kurser. Derfor er det helt naturligt at forlænge projektet og fortsat prioritere indsatsen for at skaffe læger til yderområderne.
Der afsættes 4,5 mio. kr. pr. år til rekrutteringsindsatsen.
Forlængelsen af rekrutteringsprojektet skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 24. juni 2024.
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023
Et program, der byder på viden om nyeste forskning på klimaområdet, inspiration til klimahandling, internationalt udsyn, samt den store klimaordfører-debat, hvor vi bliver klogere på, hvor de politiske partier står i klimadebatten. For blot at nævne nogle få.
180 arrangører har budt ind med samtaler, debatter, workshops, koncerter og udstillinger til programmet, der indeholder 400 enkeltstående programpunkter. Vi forventer 40.000 deltagere over de tre dage, Klimafolkemødet varer.
I Middelfart Kommune ser borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, frem til at byde velkommen til tre dage med debat og klimahandling.
– Jeg er imponeret over den velvilje og det store engagement, der er for debattere klima og inspirere til klimahandling sammen. Klimafolkemødet, der begyndte med et beskedentantal deltagere i byrådssalen i Middelfart, har på ganske få år udviklet sig til at være stedet, hvor både danske og internationale aktører mødes til den vigtige samtale om klimaet, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.
Klimaforandringerne rammer os alle og derfor er klimadebatten på Klimafolkemødet bydende nødvendig, understreger Bo Libergren, der er formand for regionsrådet i Region Syddanmark.
– Klimafolkemødet er blevet en drivkraft, som både regionalt og nationalt sætter den grønne dagsorden. Programmet er spækket med debatter og arrangementer, som samler, udfordrer og opfordrer borgere, virksomheder og beslutningstagere til at finde klimaløsninger sammen, og det er der brug for. Klimaforandringerne gør med god grund danskerne bekymrede, og den rekordstore interesse for at deltage i dette års Klimafolkemøde er et klart signal om, at danskerne går op i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, siger Bo Libergren.
Klimafolkemødet 2023. Foto: Claus Fisker
Men det stopper ikke her. I år tager Klimafolkemødet det skridtet videre og udvider med initiativet ’Klima kender ingen grænser’, der har det klare formål at styrke samarbejdet og vidensdelingen mellem Danmark og udlandet på klimaområdet med fokus på, hvad vi kan lære af hinanden. I år med fokus på Tyskland.
– Vi glæder os til at byde 100 tyske deltagere velkommen i Middelfart i år. Deltagere, der, gennem workshops og events i Flensborg og Kiel, bliver klædt på til at deltage aktivt i Klimafolkemødet i Middelfart. Jeg er spændt på, hvad vi kan lære af vores naboer syd for grænsen, og hvordan vi kan inspirere hinanden, siger Christa Boisen, chef for Klimafolkemødet.
’Klima kender ingen grænser’ bliver til i samarbejde med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. og er finansieret af midler fra Interreg Deutschland-Danmark. Projektet løber over to år.
Klimafolkemødet lægger i år telte til fællesspisning, hvor private, politikere, foreninger og organisationer kan booke bord og et måltid mad. Fællesspisning på Klimafolkemødet er sat i søen ud fra ideen om, at samtalen og debatterne ikke slutter, når telte og scener lukker ned.
Klimafolkemødet 2024 finder sted fra 29. – 31. august i Middelfart. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
Daglig- og bylivsserie fra området omkring Royal Arena i Ørestaden.
Livskvaliteten hos danskerne er steget en smule siden sidste år. Det viser dette års udgave af undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’, hvor over 7.000 danskere er blevet spurgt ind til deres liv i relation til deres bolig.
Det er gået ned ad bakke med danskernes livskvalitet de seneste år. Men i den netop offentliggjorte udgave af ‘Danskerne i det byggede miljø’ ser man en lille stigning i danskernes oplevede livskvalitet.
I undersøgelsen er 7.108 danskere over 25 år blevet bedt om at vurdere deres livskvalitet på en skala fra 1 til 10. Her har den samlede vurdering flyttet sig fra 7,17 sidste år til 7,3 i år.
Danskerne har i undersøgelsen svaret på en lang række spørgsmål om deres bolig, naboskab, lokalområde og bekymringer. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune. Blandt andet, når det gælder to af de faktorer, som har stor betydning for vores livskvalitet: brug af naturen og relationen til vores naboer.
– Det er positivt, at danskernes livskvalitet er steget en smule siden sidste år, men vi skal passe på med at konkludere for meget ud fra den lille stigning. Vi kan se, at de gode vaner fra coronatiden med at bruge naturen har bidt sig fast, og det er positivt for danskernes livskvalitet. En anden ting, der har stor betydning for vores livskvalitet på langt sigt, er vores naboskab. Her kan vi se, at syv ud af ti er tilfredse med deres naborelation, men at tallet er faldende. Vi har også spurgt til, hvor meget de ser deres naboer, og her er det over halvdelen, som slet ikke eller i meget lille grad omgås deres naboer – det gælder særligt i storbyerne, siger Henrik Mahncke, analysechef i Realdania.
De senere år har stigende energipriser og -afgifter toppet listen over, hvad der bekymrer danskerne mest i forhold til deres bolig. Bekymringen for energipriser er dog aftagende, men i stedet vokser en anden bekymring hos gruppen af boligejerne – nemlig bekymringen for fejlbehæftede ejendomsvurderinger.
Stigende interesse for bæredygtige byggematerialer
Spørger man til danskernes interesse for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig, er den forholdsvis konstant hen over de seneste år, dog med en lille stigning i 2024. Her svarer mere end 63 procent, at de enten i høj grad eller nogen grad er interesseret i, hvordan de kan leve mere bæredygtigt, hvilket er det højeste niveau set over de seneste fire år.
Samtidig er der flere, der tilvælger bæredygtige byggematerialer i forbindelse med til- og ombygninger. Mere end 75 procent svarer, at de i større eller mindre grad er gået efter mere bæredygtige materialer, hvilket er en stigning på næsten 9 procentpoint i forhold til 2023.
– Det er godt at se, at danskernes interesse i at bo bæredygtigt igen i år er ret stor, men det er endnu bedre at se, at flere faktisk handler på det. Vores boliger er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, så hvis vi hver især vælger byggematerialer, der har et lavt klimaaftryk og en lang levetid, er vi med til at nedbringe CO2-udledningen, siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.
‘Danskerne i det byggede miljø’ er udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Data er indsamlet af Kantar Gallup i 2024.
FAKTA – 5 pointer fra ‘Danskerne i det byggede miljø 2024’
Danskernes livskvalitet er steget en smule fra 7,17 i 2023 til 7,3 i 2024. Set over de seneste syv år, er der dog fortsat en negativ tendens.
Knap 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer, men tilfredsheden er let sivende over tid. Samtidig er bekymringen for et dårligt naboskab stigende.
Stigende energipriser og -afgifter er fortsat det, der bekymrer danskerne mest, men bekymringen er faldende. Til gengæld stiger gruppen af boligejernes bekymring for stigende skatter og afgifter og bekymringen for fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Blandt lejerne er der en øget bekymring for stigende husleje.
68,8% af de danske boligejere svarer, at de er meget interesseret eller interesseret i energiforbedringer i boligen.
For 70,6% af boligejerne er boligens arkitektur vigtig, når der foretages vedligeholdelse af boligen. Det højeste niveau til dato.
Få meget mere viden fra Danskerne i det byggede miljø i Databanken, hvor du kan udforske danskernes vaner, tanker og holdninger til boligen, naboskab og det byggede miljø.
FAKTA – Om ‘Danskerne i det byggede miljø’
‘Danskerne i det byggede miljø’ bliver hvert år udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Kantar Gallup står for indsamlingen i data.
Formålet med undersøgelsen er at belyse boligens betydning for vores hverdag og livskvalitet. Derudover afdækker undersøgelsen også, hvor tilfredse vi i Danmark er med vores naboskab, hvor glade vi er for vores lokalområde, hvordan vi indtænker bæredygtighed i hjemmet samt hvilke glæder og bekymringer boligen giver os.
I 2024 er det syvende gang, at undersøgelsen udkommer.
Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
I dag fejrer vi atter grundloven. Det er med god grund. For det befolkningen kan fejre, er afskaffelsen af enevældet i 1849. At have afskaffet en situation, hvor en enkelt person alene kunne afgøre, hvad folk i almindelighed havde af livsbetingelser. Siden da er der kommet mange tilpasninger, der har forbedret den enkeltes mulighed for at have indflydelse på eget liv. Men grundloven synger på sidste vers. Den seneste udgave fra 1953 er håbløst forældet. Ikke mindst på grund af det danske medlemsskab af EU.
Det kan blive en lang fortælling at gennemløbe de historiske forløb, der har ført til Danmarks afgivelse af suverænitet. Det vil sige landets, underforstået borgernes, ret til selvbestemmelse. Den korte version er, at EF skulle være et handelssamarbejde, men udviklede sig til en såkaldt “harmonisering” af alverdens store og små ting mellem landene. Modstanden har historisk været markant i den europæiske befolkning, hvor mange borgere foretrækker at beholde deres skikke og normer. I Danmark har ikke mindst Dansk Folkeparti i de seneste årtier løbende høstet pæne gevindster ved at være kritiske overfor det europæiske samarbejde. Godt hjulpet på vej af immigrationsproblemerne de sidste knap 40 år. Det unikke ved de forskellige kulturer er gradvist blevet reduceret, selvom man hos teknokraterne i Bruxelles gerne bryster sig med den store diversitet. Hvert land har sine egne mærkesager omkring denne proces. For danskerne er det dog ikke blot mystiske regulativer om fødevarer eller støtteordninger, der spiller en væsentlig rolle:
Det nye udvikling er indførslen af censur på internettet, styret af teknokrater ud fra diffuse og uspecifikke regler. Regler der nogenlunde følger den logik, at det nogen kan lide må ses, mens det nogen ikke kan lide ikke må ses. “Nogen” er dybest set de teknokrater, der mener, de ved, hvad der er bedst for os alle sammen. Hvad værre er, så er der lige nu en generel konsensus om, at det er helt, som det skal være. Det sælges naturligvis ikke som censur, men som en kamp mod “misinformation”, “disinformation”, “had tale” og mange andre helt elastiske begreber, der udelukkende defineres af de magthavere, der vil indføre censuren.
Dette betyder noget i forhold til vores forståelse af at have en grundlov. Ideen er, at der skal være nogle basale spilleregler, som vi alle sammen følger. Specielt, at de siddende magthavere ikke kan ændre på grundloven uden at spørge befolkningen. Det skal forhindre indførslen af love, der strider mod grundloven. For så vidt kan man sige at grundloven burde være “folkets lov”. Det giver nogle grundliggende rettigheder, hvilket er en del af den demokratiske grundtanke. Det er disse spilleregler, der er ved at komme i konflikt med udviklingen indenfor det europæiske samarbejde. For her er kommisionen i fuld gange med at rulle sindrige regler ud, der skal begrænse ytringsfriheden i medlemslandene. Holdningen er, at der skal være ting, man ikke må sige offentligt. Tendensen har været meget tydelig siden 2016, hvor valget af Donald Trump satte en bølge af modvilje i gang mod “de sociale medier” og den informationsfrihed internettet har været udtryk for siden årtusindeskiftet.
Problemet er simpelt nok. Magthaverne har mistet kontrollen over fortællingen. Enhver kan på sekunder give deres mening til kende. De gamle gatekeepers (gammelmedierne) er stendøde. Hvor de før kontrollerede folks ytringer, er de i dag magtesløse og ubetydelige. Statskanaler som DR har ikke længere det monopol, der i flere generationer gjorde institutionen til selveste slagmarken for offentlig ytring. Det var meget, man ikke kunne gøre eller sige på tv eller i radioen.
Men mange magthavere drømmer sig tilbage til den tid, hvor de kan kontrollere den offentlige meningsdannelse. Smartphones og den hurtige informationshastighed er en trussel mod den førte politik. Derfor har det været fristende at få foden under “de amerikanske techgiganter”, som man beskylder for stort set hvad som helst. At det altid er rigtige mennesker bag tastaturet, og det derfor i den sidste ende er reelle meninger, man vil begrænse, fornægter man. Resultaterne af censuren slog for alvor igennem under coronakrisen. Her fik man hurtigt indført rutiner, der begrænsede “uønskede informationer”, hvoraf mange iøvrigt senere har vist sig at være korrekte. Det har været en alvorlig påmindelse om, hvor vigtigt det er, at borgerne selv kan tage stilling til påstande og fakta.
Vi har altså ikke brug for en mor til det.
Men sådan vil EU det ikke. Magrethe Vestager står i spidsen for en enorm kampagne for at få indført censur af bagdøren, og det kan læses sort på hvidt på kommisionens hjemmeside. Så mens danske politikere holder grundlovstaler, kort tid før et valg til EU-parlamentet, så synger grundloven på sidste vers. For de basale rettigheder vi tager for givet, kan forsvinde ind i et teknokratisk diktatur, hvor nogen har bestemt, hvad vi må se. Hver gang du logger på Facebook, ser Youtube eller søger på Google, så skal du tænke:
Hvad har de fjernet i dag? Hvilke emner må jeg ikke høre om? Hvem er blevet udelukket?
Om få år kan kunstig intelligens styre hele meningsdannelsen. Vi risikerer at komme til at leve i en alternativ virkelighed, der altid præsenteres sådan som magthaverne ønsker det. Et utopisk paradis, hvor alting altid er perfekt, og der aldrig sker dårlige ting. Fordi vi skal afskærmes for informationer og viden, der kan påvirke os. At der er så få intellektuelle, medier og tænkere på banen i denne diskussion er skræmmende. For ikke at tale om de politiske partier, selv de ultraliberale, der ikke siger et kvæk om det, hvis de overhovedet har hørt om kommisionens planlagte katastrofekurs for informationernes frie bevægelighed. Det er skræmmende, men helt virkeligt. Og derfor bør vi fejre grundloven.
For ifølge den har enhver ret til at ytre sig under ansvar for domstolene.
Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.
– Den primære udtryksform i de to første grundlove fra 1849 og 1866 kan ses i sølv- og guldseglet og i deres silke, som var meget dyre materialer i disse perioder. Derudover var de relativt simple i både udtryk og form, men man skal man lægge mærke til farverne, fortæller Asger Svane-Knudsen, der er specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet. For i valget af farven rød og hvid til de to bånd på 1866-bindet, er der en nationale reference. De er Dannebrogsfarvede på samme måde som Dannebrogordenens bånd. Farverne går igen i det røde fløjl uden på grundlovene af hhv. 1849 og 1866, og i de hvide silkeindersider. Det var almindelig praksis for den måde, man lavede de fineste dokumenter på i tiden.
Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere.
Næsten en Børge Mogensen-sofa
Den mest dekorerede af alle Danmarks grundlove er grundloven fra 1915, hvor også kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Udenpå har man beholdt den røde farve fra før, men bindet er lavet i læder i stedet for fløjlssilke. Indeni har man erstattet det enkle udtryk, der prægede de tidligere udgaver af grundloven, med et meget mere detaljeret og fabulerede design, hvor grønne, snoede blade og røde blomster indrammer teksten. I grundloven af 1915 er den kalligraferede tekst ren skønvirke og så kan man finde nybarokke elementer i bindets og seglets komposition. Anderledes ser det ud i den seneste grundlov af 1953, fortæller specialkonsulent Asger Svane-Knudsen:
Grundloven af 1849 er indbundet i rød fløjl og har hvid silke på indersiden. Begge dyre materialer for sin tid. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.
– Enkeltheden, som vi så i de første grundlove, sniger sig igen ind i vores nuværende grundlov fra 1953, der nok mest er kendt for at give muligheden for kvindelig arvefølge. Her afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.
Specialkonsulenten bemærker også, at den røde silke, man så på udgaverne i 1849 og 1866, samt det røde læder i 1915, nu er skiftet ud med lysebrunt naturlæder, der næsten leder tankerne hen på en Børge Mogensen-sofa.
Grundlovenes skjulte symbolik
Det er særligt i grundloven fra 1915, hvor den almindelige valgret indføres, at symbolikken træder i karakter. Her fik Danmark lige og almindelig valgret. Kvinder og tjenestefolk fik deres egen stemme, og kvinderne kunne nu vælges til Rigsdagen. På mange måder var det grundloven, der samlede Danmark.
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 er en del af Danmarks fælles hukommelse og bevares i Rigsarkivet. Det er muligt at se grundloven online på Rigsarkivets hjemmeside
På forsiden af grundloven af 1915 kan man se det kongelige våben, med Danmarks våben lagt på det kronede Dannebrogskors, og i en kreds rundt om de øvrige våbenmærker. Det hele er omgivet af ordenskæderne til Dannebrogordenen og Elefantordenen. Indtil videre meget traditionelt. Uden om det kongelige våben er der placeret en krans af kongekroner, der korresponderer med en række af såkaldte murkroner langs kanten af bindet. Ronny Skov Andersen, der er heraldisk konsulent og arkivar i Rigsarkivet, forklarer hvad det er et symbol på:
I 1866 kom der en revision af 1849-grundloven – den bliver kaldt Den gennemsete Grundlov. Grundloven af 1866 er indbundet i rødt fløjl og på segldåsen ses Christian 9’s kronede navnetræk, omgivet af en laurbær- og en egegren.
– Murkronen er et symbol på den frie borgerstand, og de to typer kroner symboliserer dermed en samhørighed mellem folk og konge, som grundloven er et udtryk for.
I 2024 er mere end en tredjedel af de rejsende i Billund Lufthavn udenlandske turister. Luftfragten vækstede i maj som de foregående måneder tocifret, mens passagertrafikken oplevede bedre belægning end samme måned sidste år.
Sommeren lurer rundt om hjørnet, og det kan både passagerer og personale mærke i Vestdanmarks internationale lufthavn. Terminalen er fyldt med smilende gæster, der forventningsfuldt skal igennem security og starte deres ferie. I maj gik 381.827 passagerer igennem Billund Lufthavn, hvilket er 0,6 procent færre end maj 2023. Til trods for at passagertallet er på niveau med sidste år, kunne lufthavnen i maj konstatere en bedre belægning på flyvemaskinerne end samme måned året før. Det glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund:
– Vi kan se, at selvom vi har færre fly end samme tid sidste år, er belægningen højere, og derfor ender vi på et niveau, der ligner maj 2023. Nu går vi ind i højsæsonen, hvor det er svært at forudse aktiviteten, da forbrugernes tendens lige nu er at købe billetter i sidste øjeblik. Vi ser ind i en sommer, hvor billetpriserne er lave – også i juli og august. Det er et marked, hvor man nemt kan finde en billig flyrejse, og det giver de rejsende gode muligheder for at finde attraktive rejser fra Billund i højsæsonen, siger Jan Hessellund.
Billund får flere udenlandske turister
Turismen fra udlandet går godt i Billund Lufthavn. Siden 2022 har lufthavnen oplevet en opadgående kurve med de såkaldte ’inbound’-turister, der flyver til Billund. Sammenlignes 2022 med 2023 er der næsten tale om en fordobling. Indtil videre i 2024 udgør udenlandske turister cirka 36 procent af trafikken i lufthavnen. Væksten i inbound-trafik indikerer en stigende interesse fra internationale rejsende og understøtter Billund Lufthavns position som en vigtig indgangsport til Vestdanmark.
– Det er en udvikling, vi er meget stolte af. Vi arbejder for at vise udlandet, at vi har meget at byde på i Vestdanmark, så det er positivt, at udenlandske turister får øjnene op for vores landsdel som destination. Vi kigger ind i en sommer, hvor vi får lov til at byde endnu flere udenlandske turister velkommen i Billund Lufthavn, og det glæder vi os rigtig meget til, siger adm. direktør Jan Hessellund.
Luftfragt i Billund er foran markedet
Billund Lufthavns cargooperation har i denne måned fortsat den positive udvikling. Der blev i maj håndteret 7.805 tons, som er 27 procent mere end samme måned sidste år. Kapaciteten på globalt plan er den samme som på dette tidspunkt sidste år, mens der er kommet en større volumen af gods. Det betyder, at den globale rate er steget, og at markedet generelt har det godt. Det globale luftfragtsmarked er vækstet 9 procent siden samme tid sidste år, hvilket vidner om, at Billund ikke blot følger markedet, men slår det.
– Luftfragt vækster globalt, og vi er glade for at bidrage positivt til statistikken og få en masse tons cargo gennem Billund. Vi kan igen rapportere tocifret vækst, hvilket har været en konsekvent tendens gennem hele året. Den stabile stigning vidner om vores stærke position i markedet og evnen til at imødekomme den stigende efterspørgsel på fragtservices, siger adm. direktør Jan Hessellund.
Fredericia Håndboldklubs DM-sølvvindere blev hyldet med rådhuspandekager, inden turen gik videre til rådhuspladsens scene. Fra scenen blev FHK hyldet. Der blev talt, klappet og taget massevis af billeder. Formand for Fredericia Håndboldklub, Bent Jensen, sendte samtidig en historisk tak til en tidligere borgmester og FHK-spilleren Sebastian Henneberg lovede guld i den kommende sæson.
Pandekagerne var linet op i forhallen på rådhuset i Fredericia. Til en mere formel seance, kun for byrådsmedlemmer, direktionen i Fredericia Kommunen og Fredericia Håndboldklub. Her blev gæsterne budt på pandekager med tilhørende drikkevarer. Der blev talt på kryds og tværs ved de opstillede borde, inden klokken nærmede sig 17:00, hvor turen gik ud via den røde løber.
I rådhusets forhal var det tid til snak og pandekager. Her mellem byrådsmedlem Palle Dahl og Anders Kragh Martinusen. Foto: AVISEN
Borgmester Christian Bro (A) tog ordet på scenen og bød spillerne velkommen foran de flere hundrede fremmødte fredericianere, der havde taget opstilling på rådhuspladsen.
– Vi er sikre på, at der venter mange store oplevelser sammen med jer og byen fremover, og det er godt, et sportshold kan. Jeg ved, at andre kalder sig byens hold, men det ægte byens hold står bag mig, sagde borgmesteren.
Tidligere borgmester blev takket
En stor folkemængde var mødt frem for at hylde FHK. Foto: AVISEN
Bro overlod mikrofonen til Fredericia Håndboldklubs formand, Bent Jensen, der rettede en stor tak til HK Ultras og hele Fredericia for den opbakning, som klubben har fået, i sæsonen i almindelighed, men i særdeleshed i finaleserien.
– Tak for den opbakning klubben og FHK, har fået. Lad os starte med dem, der står foran i de røde trøjer. HK Ultras er ikke sølvmedaljer, men verdensklasse. For mig at se er der ingen tvivl om den anden DM-finale, hvor vi trak det længste strå og vandt med en, var fordi I sammen med sponsorer og samarbejdspartnere fyldte arenaen og gjorde den helt elektrisk og satte dem under enormt pres. Det er Danmarks mest intime arena, sagde Bent Jensen.
Derefter drejede talen sig i en anden retning. Takken fortsatte, men denne gang var det en tidligere borgmesteren, der blev rost af Bent Jensen for at gøre det muligt at løfte håndbolden fremad og foran sin tid.
– Jeg vil gerne uddele en tak til byrådsmedlemmerne, men også til et byrådsmedlem, der ikke er her: Jacob Bjerregaard. Vi fik den fuldstændig vanvittige idé i oktober 2014, da vi sagde FHK skulle i ligaen. Jeg havde lige lært Jacob at kende, da jeg sagde, at vi skulle bruge en arena. Så sagde han, at vi skulle væk fra 3. division først. Jacob og hans byrådskolleger på daværende tidspunkt tænkte ind i tingene og tænkte; okay, nu kommer I i 2. division og 1. division, og vil I i ligaen, så skal I bruge faciliteter, og så byggede man en arena til os, som vi flyttede ind i i 2018. Den dannende grundlaget for, hvor vi er i dag. Vi var foran vores tid, og det er fantastisk, hvad vi har nået, og skal vi til næste skridt, skal vi sørge for, at flere i de røde trøjer kan komme til håndbold, og det er det næste, der kommer, sagde Bent Jensen.
Gudmundur Gudmundsson fortalte om sæsonens bedrifter. Foto: AVISEN
Inden Jensen rundede af, var det tid til at hylde spillerne og trænerteamet, der fik ord med på vejen.
– Dem, der skal have den største tak og hyldest, er spillerne bag mig. Spillerne er én ting, og umiddelbart er det dem, der kaster bolden i mål, men uden et setup bagved, ligefra utroligt mange frivillige i den forening, vi er, og dem, der er organisatorer, dem, der vasker tøjet, og uden dem, spillede vi i bar mave og underhylere. Det er også fantastisk. Spillerne gør det fantastisk, og vi skal have en dirigent for, at det hele spiller fantastisk. Jeg må sige, at den stab vi har med fysioterapeuter, trænerteamet med Wollesen og Houmark, der har været med på rejsen, og Gudmundur osv. Lad os give dem en kæmpe hånd. Tak for opbakningen, den får vi rigtig meget brug for til næste sæson, når vi skal spille i Europa. Enten skal vi spille noget, vi glæder os rigtig meget til, eller noget, vi glæder os enormt til – vi ved ikke hvad det bliver endnu, og så skal vi have fyldt arenaen, sluttede Bent Jensen.
Spiller vil veksle sølv til guld
På vegne af spillertruppen trådte anfører Lasse Balstad og Sebastian Henneberg frem på scenen. Balstad overlod mikrofonen til Henneberg, idet der er en lille sprogbarriere fra norsk til dansk. Fra mikrofonen kom Sebastian Henneberg med sød musik og et løfte til næste sæson.
– Det har været en fantastisk opbakning hele sæsonen. Jeg tør godt sige, at det her fad, som Lasse står med (fadet som bevis på, at FHK endte som nummer to), er til os alle sammen, og vi deler det gerne med jer. I er ligeså stor del af det som os, og vi glæder os til næste år, hvor vi skal i Europa, og mon ikke vi veksler den der til noget af guld. Lad os sige det, sagde Henneberg, som modtog stor applaus for den sidste bemærkning med guld.
Sebastian Henneberg og Lasse Balstad. Foto: AVISEN
Da Henneberg atter overlod ordet til Christian Bro, var det tid til at slutte den formelle del af fejringen af med et trefoldigt leve for det fredericianske håndboldhold. Efterfølgende var det tid til selfies, autografer og en sidste håndboldsnak, inden håndboldsæsonen 2023/24 går på hæld i Fredericia.
Grundlovsdag den 5. juni betragtes som demokratiets festdag i Danmark.
Grundlovsdag fungerer som en lejlighed til at reflektere over og fejre demokratiske værdier og rettigheder, og mange danskere deltager i politiske møder, taler og andre arrangementer. Det er en dag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af borgernes rettigheder og deltagelse i demokratiet.
Men nyheden om endnu et dødsfald på et botilbud for udviklingshæmmede lægger unægteligt en dæmper på feststemningen.
Nyheden har rystet mange, sammen med nyheden om, at regeringspartierne sammen med Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance i går vedtog et lovforslag, der ændrer magtanvendelsesreglerne.
Denne lovændring udvider personale på botilbuds beføjelser til bl.a. at foretage fysiske fastholdelser over for sårbare mennesker med handicap og giver øget adgang til tvangsflytning af beboere fra deres hjem.
På et tidspunkt, hvor Danmark markerer Grundlovens 175-års jubilæum – en fejring af frihedsrettigheder og demokratiske værdier, synes netop disse rettigheder truet for nogle af samfundets mest sårbare grupper.
Mens der er blevet sparet på ældreområdet og gentagne gange har været alvorlige problemer med at holde budgetterne i kommunen, har lederne i Fredericia Kommune haft lønfest. Det viser nye tal, vi har modtaget fra Fredericia Kommune.
Udover at der ved mindre rokeringer i ledelsens organisationsdiagram kan opnås betragtelige lønstigninger, hvor en leder enten får en anden titel eller en ny reference, viser de friske tal, at flere personer fortsætter med at få mere og mere i løn, samtidig med at det ikke er tydeligt, hvorfor de skal have mere for det samme arbejde. Kommunens almindelige medarbejdere rundt omkring i afdelinger, på plejehjem, skoler og institutioner må klare sig med en lille løn for det store slæb for kommunens borgere. Til gengæld kan de ledes af dyrt betalte chefer. Og det er ikke risikoen eller ansvaret, der forklarer de enorme lønninger. Alle erfaringer viser, at hvis en leder bliver fyret, finder de ofte hurtigt arbejde i en anden kommune. Endda ikke sjældent til en højere løn og med flere fordele.
Problemerne med lønfesten i DJØF og de utrolige overenskomster er meget tydelige i Fredericia Kommune. Det er fortsat de 21 folkevalgte politikere, der bærer hovedansvaret for udviklingen, da de bestemmer, hvordan kommunen skal ledes. Men fremfor at arbejde for en minimalistisk ledelse, har Fredericia Kommune i 2020’erne været i gang med en kaotisk og rodet driftsstrategi. Skiftende kommunaldirektører og markant udskiftning i centralledelsen, kombineret med politisk ustabilitet, lader til at skabe en perfekt platform for forvaltningens totale kontrol over udgifterne til ledelse i Fredericia Kommune.
44 ledere udgør en stor og tung økonomisk byrde for skatteborgerne i Fredericia Kommune. Efter den friske overenskomst med DJØF er der smidt 8% ekstra løn i posen. Nogle af lederne har samtidig haft en økonomisk kometkarriere i kommunen, herunder stabschef Nicolai Arvedsen, der har forøget sin løn på kort tid. Eller René Olesen, der efter rokader gentagne gange har fået lønforhøjelser. Alt i alt er det lukrativt at arbejde i kommunens top, sammenlignet med lønninger i det private, hvor der samtidig kun udbetales høj løn ved stor fortjeneste eller særlige arbejdsbyrder med risiko.
Her er listen over de forgyldte chefer og deres lønposer. En del på listen arbejder ikke på rådhuset, men leder ude i kommunen. Der er 12 medlemmer af millionærklubben, der altså tilsammen koster over 12 millioner kroner, men rigtig mange af de øvrige chefer kan med de nuværende lønstigninger om kun et år komme med i det festlige selskab, hvor man kan prale med at tjene over en million om året, uanset hvor mange borgere der ellers måtte være i kommunen, stor eller lille. En del af lønnen er så, at offentligheden har mulighed for at se, hvad man henter i skatteborgernes lomme af løn til sig selv, og det lover vi at følge med i:
Snorlige rækker, farverige uniformer, skarpe formationer og orkestermusik fra børn, unge og voksne, der nyder at spille. Det er det, dagen omhandler, når Tivoli byder velkommen til over 400 gardere på Garderdagen i Tivoli lørdag den 15. juni. 6. Juli Garden fra Fredericia deltager med 38 gardere og kan ses klokken 13.30. Udover 6. Juli Garden gæster yderligere ni garder fra alle dele af landet også med opvisninger, parader, tattoo og koncerter. Tivoli-Garden, der i år fejrer 180-års jubilæum, er også i blandt, når Garderdagen løber af stablen klokken 12.00.
En dag med fokus på garderne, er hvad man kan regne med, når Tivoli i København bliver fyldt op med rytmiske toner og opvisninger. Gæster kan opleve trommernes dunken, fløjternes toner og geværernes svungen på Plænen og rundt om i hele forlystelseshaven, når garderne marcherer gennem Tivoli.
6. Juli Garden, siger:
– Vi er en bygarde fra Fredericia, som er opkaldt efter slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. Vores uniformer er faktisk en kopi af den uniform, som de danske soldater bar ved slaget i 1849. Vi har gardere i alderen 7 til 29 år og har på nuværende tidspunkt 50 medlemmer. Vi nyder, at marcherer og spille musik, og vi ser frem til at spille for Tivolis gæster.
Sådan foregår Garderdag i Tivoli
Garderdagen i Tivoli starter klokken 12.00 og byder på et spændende og fyldigt program, som er gratis at opleve, når entréen er betalt. De enkelte garder har selv planlagt deres opvisninger, som enten består af koncert eller tattoo, som er en parademarch, der minder om militære opvisninger.
Klokken 16.00 samles de over 400 gardere til en fælles parade gennem Tivoli, som kulminerer i en stor fælleskoncert på Plænen, der kaldes for massed band. De i alt ti garder, som kan opleves på dagen, er Roskilde Garden, Den Sønderjyske Pigegarde, Bornholmer Garden, Varde Garden, 6. Juli Garden, Danehofgarden, Vedbæk Garden, Slagelse Garden, Livgardens Tambourkorps og Tivoli-Garden.
Frederik Wiedemann, som er kulturdirektør i Tivoli, siger:
– Det er altid festligt, når Tivoli-Garden trækker op, så hvad kan være mere festligt end en hel dag i Tivoli med gardermusik? Vi ser frem til at præsentere vores gæster for bygarder fra hele landet, og vi er glade for på den måde at være med til at fejre og understøtte den traditionsrige garderkultur i Danmark.
Garderdag bliver afholdt i samarbejde med Landsgarderforeningen.
Program12:00 Roskilde Garden12:30Den Sønderjyske Pigegarde12:45Bornholmer Garden13:15Varde Garden13:306. Juli Garden13:45Livgardens Tambourkorps14:15Danehofgarden14:30Vedbæk Garden14:45Tivoli-Garden15:15Slagelse Garden16:00Fælles parade16:30Massed Band
Et særligt stort år for Tivoli-Garden• Tivoli-Garden, grundlagt i 1844, kan i år fejre sit 180-års jubilæum. Det bliver markeret ved en række festligheder, der kulminerer med en storslået fødselsdagskoncert den 1. september i Tivolis Koncertsal. • En milepæl i Tivoli-Gardens historie blev nået i 2015, da de første piger blev optaget som medlemmer af garden. Efter 171 år blev dørene endelig åbnet for kvindelige gardere, hvilket markerede en milepæl for ligestillingen i Tivoli-Garden. • Gennem årene har Tivoli-Garden haft æren af at dele scenen med nogle af verdens bedste kunstnere. Fra Louis Armstrongs jazzrytmer til Victor Borges kompositioner har Tivoli-Garden været en del af særlige musikalske øjeblikke. Også stjerner som AQUA og Michael Jackson har spillet side om side med garden og skabt uforglemmelige minder for publikum og, ikke mindst, de tidligere gardere. • Skuespilleren Nikolaj Lie Kaas, kendt for roller som Stefan i Blinkende Lygter og Carl Mørck i Afdeling Q-filmene, tilbragte alle otte år som medlem af Tivoli-Garden og blev belønnet med den sjældne guldmedalje ved sin afsked. • Safri Duo, bestående af Uffe Savery og Morten Friis, mødte hinanden i Tivoli-Garden. Det blev begyndelsen på en succesfuld karriere, der blandt andet har budt på det store hit Played-A-Live, som blev en kæmpe succes i Europa. • Trompetist og komponist Jan Glæsel, som især er kendt som kapelmester for den danske underholdningsgruppe Linie 3, startede også sin musikalske rejse i Tivoli-Garden.
