Mens der er blevet sparet på ældreområdet og gentagne gange har været alvorlige problemer med at holde budgetterne i kommunen, har lederne i Fredericia Kommune haft lønfest. Det viser nye tal, vi har modtaget fra Fredericia Kommune.

Udover at der ved mindre rokeringer i ledelsens organisationsdiagram kan opnås betragtelige lønstigninger, hvor en leder enten får en anden titel eller en ny reference, viser de friske tal, at flere personer fortsætter med at få mere og mere i løn, samtidig med at det ikke er tydeligt, hvorfor de skal have mere for det samme arbejde. Kommunens almindelige medarbejdere rundt omkring i afdelinger, på plejehjem, skoler og institutioner må klare sig med en lille løn for det store slæb for kommunens borgere. Til gengæld kan de ledes af dyrt betalte chefer. Og det er ikke risikoen eller ansvaret, der forklarer de enorme lønninger. Alle erfaringer viser, at hvis en leder bliver fyret, finder de ofte hurtigt arbejde i en anden kommune. Endda ikke sjældent til en højere løn og med flere fordele.

Problemerne med lønfesten i DJØF og de utrolige overenskomster er meget tydelige i Fredericia Kommune. Det er fortsat de 21 folkevalgte politikere, der bærer hovedansvaret for udviklingen, da de bestemmer, hvordan kommunen skal ledes. Men fremfor at arbejde for en minimalistisk ledelse, har Fredericia Kommune i 2020’erne været i gang med en kaotisk og rodet driftsstrategi. Skiftende kommunaldirektører og markant udskiftning i centralledelsen, kombineret med politisk ustabilitet, lader til at skabe en perfekt platform for forvaltningens totale kontrol over udgifterne til ledelse i Fredericia Kommune.

44 ledere udgør en stor og tung økonomisk byrde for skatteborgerne i Fredericia Kommune. Efter den friske overenskomst med DJØF er der smidt 8% ekstra løn i posen. Nogle af lederne har samtidig haft en økonomisk kometkarriere i kommunen, herunder stabschef Nicolai Arvedsen, der har forøget sin løn på kort tid. Eller René Olesen, der efter rokader gentagne gange har fået lønforhøjelser. Alt i alt er det lukrativt at arbejde i kommunens top, sammenlignet med lønninger i det private, hvor der samtidig kun udbetales høj løn ved stor fortjeneste eller særlige arbejdsbyrder med risiko.

Her er listen over de forgyldte chefer og deres lønposer. En del på listen arbejder ikke på rådhuset, men leder ude i kommunen. Der er 12 medlemmer af millionærklubben, der altså tilsammen koster over 12 millioner kroner, men rigtig mange af de øvrige chefer kan med de nuværende lønstigninger om kun et år komme med i det festlige selskab, hvor man kan prale med at tjene over en million om året, uanset hvor mange borgere der ellers måtte være i kommunen, stor eller lille. En del af lønnen er så, at offentligheden har mulighed for at se, hvad man henter i skatteborgernes lomme af løn til sig selv, og det lover vi at følge med i:

NavnOrganisationsenhedStillingLøn (01.05.23 – 30.04.2024)
Mette HeidemannBeskæftigelse og VelfærdDirektør1.601.176,54
René OlesenVækst, Teknik og KlimaDirektør1.581.076,70
Thomas Nordborg JaapDirektionenKommunaldirektør1.542.675,56
Nicolai Gjødsbøl ArvedsenPolitik, Strategi og JuraStabschef1.219.790,13
Rune Wentzel HelmsØkonomi og ITChef1.182.954,38
Helle Ulv RonFredericia kommunale tandplejeOvertandlæge1.165.022,47
Bo ChristiansenEjendomme, Drift og ServiceChef1.146.215,17
Magnus Kudahl te PasBørn og LæringFagchef1.133.323,84
Henriette Korf GraversenSocial og BeskæftigelseFagchef1.105.526,49
Signe Lunn WallsSenior og SundhedChef1.077.628,78
Kasper Braatting FindahlKultur og IdrætKultur- og idrætschef1.042.609,07
Rasmus Balder Holmgaard LarsenUnge og UddannelseChef for Unge og Uddannelse1.015.403,88
Anders NielsenFrederiksodde SkoleDistriktsskoleleder977.968,91
Anne Juul SørensenPlejehjem og DemensPlejechef964.307,45
Anders LadegaardUddannelseLeder934.748,71
Per Henrik ToftdahlAutomatiseringIT-chefkonsulent933.989,16
Karina Vang Glud NielsenDagtilbud, læring og SundhedsplejenLeder931.168,32
Anja SchaumburgStab for VækstStabschef942.493,76
Ditte Sofie CramonStab for VelfærdStabschef940.328,71
Sara Ekknud WindellTurisme og WebLeder868.542,32
Lene Chortsen IsakBudget og AnalyseLeder868.600,50
Kristine René ToullecByrådssekretariat og KommunikationLeder871.121,58
Nils JørgensenAfd. Nørre AlléAfdelingsskoleleder872.473,01
Dorte Højmark AndreasenSocialpsykiatri og VisitationChef863.287,64
Medarbejder uden personaleansvarStab for VelfærdChefkonsulent864.151,83
Erik Thorlund JepsenFredericia BibliotekBibliotekschef866.182,04
Thomas Meldgaard HarboeServiceområdetAfdelingsleder824.140,69
Mette Beck FrostFamilieafdelingenLeder822.705,25
Thomas Lørup HylgaardDen Kreative SkoleSkoleleder822.277,50
Inger PabstNatur og MiljøLeder831.088,16
Sisse Salomon DohrmannFjordbakke og Dagplejen FredericiaDistriktsinstitutionsleder835.403,24
Medarbejder uden personaleansvarStab for VækstChefkonsulent828.691,61
Jacob Falkenby NielsenMadsbyParkenLeder805.507,99
Dorthe Arvad ChristensenFredericia kommunale tandplejeTandlæge/Leder af omsorgstandplejen805.690,99
Ea Gissh Seeger HanmannUlleruphus, Madsbyhus og DemenskonsulentPlejehjemsleder & leder af demenskonsulent807.016,57
Randi BodeUllerup Bæk DistriktetDistriktsinstitutionsleder813.447,90
Kim Bo Weifenbach Ankjær NielsAffald & GenbrugAfdelingsleder814.098,39
Hanne BrammKirstinebjerg DistriktetDistriktsinstitutionsleder817.887,41
https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/