Fredericia Havn har sat en ny rekord i containerhåndtering. I løbet af de seneste 29 timer har havnens dedikerede kranførere, i samarbejde med Fredericia Shipping, arbejdet ekstra hårdt. De har håndteret imponerende 1.044 containere på ét skib, nemlig VALDIVIA, og dermed sat en ny containerrekord på Fredericia Havn. Dette vidner om havnens bemærkelsesværdige effektivitet og kapacitet.
Denne bedrift er et tegn på det stærke samarbejde mellem havnens ansatte og Fredericia Shipping, samt på den moderne infrastruktur og teknologi, som Fredericia Havn har investeret i. Havnen fortsætter med at spille en vital rolle i regional og national logistik, og denne rekord er blot et eksempel på, hvordan ADP stræber efter konstant forbedring.
– Et stærkt arbejde af vores dygtige kranførere, som er med til at gøre det muligt for havnen at opnå nye højder i containerhåndtering. Vi ser frem til at sætte endnu flere rekorder i fremtiden, skriver ADP A/S på sin Linkedin-profil.
Formand for Fredericia Lærerkreds. Per Breckling. Foto: AVISEN
En ny rapport fra CEPOS afslører en alarmerende stigning i sygefraværet blandt folkeskolelærere i Danmark. Fredericia er en af de kommuner, der har oplevet en betydelig stigning, selvom den er på landsgennemsnittet for 2023. Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, er sikker på, at budgetbesparelser og fyringsrunder spiller en stor rolle.
Per Breckling bemærker, at Fredericia faktisk er bedst placeret, når man sammenligner med Middelfart, Vejle og Kolding, men selve udviklingen i sygefraværet bekymrer ham.
– Det er ikke en udvikling, der er unik for Fredericia. Det er en landsdækkende udvikling, hvilket jeg synes er vigtigt at pointere. Det er også vigtigt at slå fast, at Fredericia ligger lige under landsgennemsnittet. Vi lå ganske vist bedre før, så derfor er vi steget mere end andre kommuner, hvilket naturligvis er en udfordring, siger Per Breckling.
Han påpeger, at coronatiden har ændret folks tilgang til sygdom og sygefravær. – Jeg tænker først og fremmest, at vi efter coronatiden er blevet mere opmærksomme på at blive hjemme, når vi er syge. Vi har et øget fokus på, at man ikke skal møde på arbejde, når man er syg. Det slår igennem for os alle sammen.
Året 2023 har også været præget af besparelser og fyringsrunder, hvilket har påvirket arbejdsmiljøet negativt. – Dernæst, når vi ser på 2023 i Fredericia, så er det et år med besparelser og fyringsrunder. Det betyder noget for arbejdsmiljøet, når kolleger bliver ”prikket” og derfor reagerer med at blive syge efterfølgende. Det er en risiko. Det kan vi også dokumentere fra sidste år, som desværre trækker tallene op, forklarer Breckling.
Det tidligere gode samarbejde med Fredericia Kommune og skolelederne har været en styrke, men besparelserne har skabt usikkerhed. – Det billede, vi har haft i lang tid med et godt samarbejde med Fredericia Kommune og et godt samarbejde med skolelederne, et godt samarbejde med kolleger og eleverne, det bærer langt, når man går den såkaldte ekstra mil. Men når man oplever besparelser og fyringsrunder, så skaber det en usikkerhed, der gør, at man ikke er så glad for at gå på arbejde, og så vælger man at blive hjemme, hvis man er småsyg. Det er et spørgsmål om, hvorvidt arbejdsmiljøet er okay.
Udfordrede børn og trusler om vold bidrager også til det øgede sygefravær. – Vi oplever samtidig flere og flere udfordrede børn, hvilket trivselsmålingerne også viser. Det påvirker også arbejdsmiljøet. Mine medlemmer bliver udsat for trusler om vold og vold fra børn, der ikke kan klare en lang skoledag. Det sætter sig også i et sygefravær over tid, siger formanden for Fredericia Lærerkreds.
Breckling bemærker, at lærernes muligheder for at lave spændende undervisning mindskes på grund af besparelser. – Jeg oplever, at lærerne føler, at mulighederne for at lave anderledes og spændende undervisning bliver mindre og mindre, fordi vi skal spare. Ikke nok med at alle skoler har skåret ned på aktiviteter, så ser vi et generelt billede af, at økonomien er stram, og det slår hårdt igennem på arbejdsmiljøet, især når eleverne reagerer, som jeg nævnte med de udfordrede børn.
Forskelle mellem skolerne i Fredericia er tydelige, men alle påvirkes af fraværet af faste lærere. – Jeg tænker dog, at der er forskel på skolerne i Fredericia, men det er klart, at det påvirker alle, når din faste lærer i engelsk, dansk, fysik, matematik og så videre ikke kommer på arbejde, fordi man er presset, stresset eller syg på anden vis. Måske skulle man tænke anderledes end i dag, hvor man henter en 4.ger ind som vikar, som jeg kalder dem. Måske skulle man i stedet ansætte en uddannet lærer, der kan tage over ved sygdom, så vi sikrer eleverne en høj kvalitet i undervisningen. Dem uden læreruddannelsen har ikke de samme muligheder for at levere en undervisning, der er god nok, og det er klart, at det påvirker eleverne negativt, når de har mange vikarer.”
Fredericia Lærerkreds og kommunen arbejder sammen om at finde løsninger. – I forhold til problemstillingerne har vi samtaler med kommunen. Det har vi altid et fokus på, også når vi mødes i udvalg. Vi monitorerer det relativt tæt for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre, og hvordan i forhold til sygefraværet. Det har vi gjort i mange år, også da vi lå lavt. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi ansætter en lærer mere, der kan tage over, når der opstår sygdom, foreslår Per Breckling.
Breckling understreger, at dialogen med den politiske ledelse og kommunen er konstant. – Vi tager altid sagerne op med den politiske ledelse og ledelsen i kommunen. Vi prøver også at lære af de skoler, der gør det godt. Vi forsøger at brede det ud, når noget fungerer, og vi taler også sammen med vores tillidsrepræsentanter. Vi står også altid til rådighed som fagforening for de medlemmer, der har brug for vores hjælp, og vi hjælper dem også igennem et sygdomsforløb, det er klart, fortæller han slutteligt.
I samtalen med Per Breckling slår han også fast, at når man arbejder fleksibelt og der er en god forståelse mellem ledelse og lærere, også på det politiske niveau, så får man også større overskud som lærer og kan dermed levere en bedre undervisning.
En ny rapport fra CEPOS afslører en alarmerende stigning i sygefraværet blandt folkeskolelærere i Danmark. Der er store geografiske forskelle, når det handler om, hvor tit børn i folkeskolen møder en vikar istedet for deres faste lærer. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
I den lave ende ligger blandt andet kommunerne Dragør og Lemvig med 8-9 sygedage i 2023, mens Sorø og Frederikssund ligger højst med 17-18 sygedage, og dermed dobbelt så mange. På landsplan havde folkeskolelærerne et gennemsnitligt sygefravær på 13,2 dage i 2023 mod 10,5 dage ti år tidligere.
– Det interessante er, hvordan det kan være, at nogle kommuner i den grad er i stand til at holde et lavt sygefravær, mens andre ikke er. Vi skal tage ved lære af de kommuners måder at lede og drive skoler på. Det lyder nemt at sige, at kommunerne bare kan gøre noget ved det. Men det er svært, og det kræver et langt, sejt træk, en stor indsats og et vedholdende fokus, hvis man skal problemet til livs, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Lærernes sygefravær er en indikator for kvaliteten af, hvad der foregår i skolen, mener Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Sygefraværet er nemlig et udtryk for, hvor tit eleverne kommer til at møde en anden lærer end deres faste lærer. Det er vigtigt, at der ikke er for mange lærerskift og for meget vikar, mener han.
– Sygefravær er også tit en indikator for, hvor god ledelsen er, og hvordan organisationen fungerer. Det ser vi i næsten alle de analyser, vi laver. Motiverede medarbejdere har typisk et lavere sygefravær. Kommunerne kan bruge deres sygefravær til at se på, om der er noget galt i deres skolevæsen, som de skal have kigget nærmere på, siger Karsten Bo Larsen.
Også stigning i sygefravær i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding
Ser man på Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding i perioden 2019 til 2023 ser man også stigning i antallet af sygedage. Ifølge rapporten var det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere i Danmark 13,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023, en stigning fra 14,7 dage i 2022. Dette er en betydelig stigning fra tidligere år, hvor sygefraværet lå stabilt omkring 10,8 dage i perioden 2017-2021.
I Fredericia er sygefraværet steget fra 9,41 dage i 2019 til 13,10 dage i 2023. Dette repræsenterer en betydelig stigning på over 39%. Den mest markante stigning skete mellem 2021 og 2022, hvor sygefraværet gik fra 8,34 dage til 10,90 dage, før det nåede sit nuværende niveau.
Middelfart oplevede også en dramatisk stigning. I 2019 var sygefraværet 11,15 dage, men det faldt til 9,38 dage i 2020 og 8,77 dage i 2021. Imidlertid skete der en drastisk ændring i 2022, hvor fraværet næsten fordobledes til 16,00 dage og yderligere steg til 16,40 dage i 2023.
Vejle har set en lignende tendens. Fra et relativt stabilt sygefravær på omkring 10,60 til 10,78 dage fra 2019 til 2021, steg det dramatisk til 15,70 dage i 2022. Selvom der var et fald til 13,60 dage i 2023, er niveauet stadig højere end de tidligere år. I Kolding var sygefraværet forholdsvis stabilt fra 2019 til 2021 med henholdsvis 10,95, 9,78 og 9,31 dage. Men i 2022 steg det til 13,80 dage, før det faldt en smule til 13,20 dage i 2023.
Den stigende tendens i sygefraværet har betydelige konsekvenser. Økonomisk set betyder flere sygedage højere udgifter til vikarer og potentielt tabt undervisningstid. Ifølge rapporten kunne kommunerne spare op til 552 millioner kroner, svarende til 965 fuldtidsstillinger, hvis sygefraværet blev bragt ned på niveauet for privatansatte lærere og pædagoger, der i 2022 havde et sygefravær på 11,0 dage.
Retten i Kolding idømte i dag en mand på 31 år 5 års fængsel og en mand på 30 år 6 års fængsel for i forening af have begået flere røveri-forhold af særlig farlig karakter.
De to mænd blev dømt for i forening at have begået to røverier og for et forsøg på røveri. Røveriforholdene blev alle begået i august 2023, hvor den 30-årige mand og den 31-årige mand i forening røvede to kvinder og forsøgte at røve en tredje kvinde på tre forskellige adresser i Kolding. Mændene fik adgang til adresserne, hvor kvinderne opholdt sig, under påskud af at ville bestille seksuelle ydelser hos de tre kvinder.
Kvinderne blev alle tre udsat for et voldeligt overfald under røverierne, hvor de blev truet til at udlevere blandt andet kontanter til de to nu dømte mænd. Det lykkedes i to af tilfældene.
Den 30-årige blev også dømt for to røveriforhold begået mod to kiosker i Kolding i august 2023. Den 31-årige mand ankede dommen til formildelse, og den 30-årige mand tog betænkningstid i forhold til at ville anke dommen.
For Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Anna Holm.
Sydøstjyllands Politi har i dag anholdt en 21-årig mand i Aarhus. Han er mistænkt for at have deltaget i et voldeligt overfald i forening med mere flere andre personer i Horsens den 22. april 2024.
Den 21-årige, der er fra Aarhus, fremstilles i dag i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens kl. 13.30. Han er sigtet for at have udøvet kvalificeret vold mod en 23-årig mand den 22. april 2024 i Samsøgade i Horsens. Anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret.
To andre mænd blev den 24. april varetægtsfængslet i samme sag.
En fjerde person er fortsat efterlyst i sagen Sydøstjyllands Politi efterlyste den 15. maj 2024 den 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb, da han som den fjerde person i sagen mistænkes for at have begået kvalificeret vold i forening med de tre andre mænd.
Hvad er kvalificeret vold?
Bestemmelsen omhandler angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Omfattet er også legemsangreb, som kan betegnes som mishandling.
Folketinget har i dag vedtaget det lovforslag, som udmønter den aftale, regeringen indgik med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det betyder blandt andet, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra 1. januar 2025 får mulighed for at føre bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, ligesom sammensætningen af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne fra 1. oktober 2024 bliver ændret, så flere partier fremover kan være repræsenteret i udvalget.
Regeringen indgik den 28. februar 2024 en aftale med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Folketinget har i dag vedtaget det lovforslag, der implementerer aftalen.
Det betyder bl.a., at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fra 1. oktober 2024 ændres, således at udvalget fremover vil bestå af ét folketingsmedlem fra hvert af de partier, der ved folketingssamlingens start er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingssamlingens start.
Samtidig betyder det, at Udvalget med Efterretningstjenesterne fremover får mulighed for – i ekstraordinære situationer – at kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv. Der er tale om en ordning, der er tiltænkt sager, som har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne.
Derudover vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra 1. januar 2025 som noget nyt kunne føre en bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver.
– Jeg er meget glad for, at regeringen og Folketinget i dag har vedtaget et lovforslag, som styrker tilsynet med vores efterretningstjenester. Tjenesterne løser en helt central opgave på vegne af samfundet. Og derfor råder de over nogle særlige kompetencer og kapaciteter. Vores efterretningstjenester er afhængige af, at deres arbejde og arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og der er af den grund kun i begrænset omfang indsigt i deres arbejde. I et åbent demokrati som det danske er det derfor vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn, der kan sikre hensynet til den fornødne kontrol med tjenesterne. Jeg håber, at vi med den brede politiske opbakning til styrkelsen af både tilsyn og parlamentarisk kontrol med – i første omgang primært PET – kan sikre ro om vores efterretningstjenester. For der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark har meget dygtige efterretningstjenester, som hver dag arbejder for at sikre danskernes sikkerhed, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.
Med vedtagelse af to lovforslag på Skatteministeriets område er en CO2-afgift for alle industrivirksomheder en realitet fra 1. januar 2025. Der er tale om et væsentligt bidrag til opfyldelse af 70 pct.-målet i 2030
Opfyldelse af 70 pct.-reduktionsmålet i 2030 er kommet et væsentligt skridt nærmere, når et bredt udsnit af Folketingets partier den 4. juni 2024 vedtager to lovforslag, der udmønter dele af ”Aftale om grøn skattereform for industri mv.” fra den 24. juni 2022.
– I Danmark tager vi ansvar og viser endnu engang, at vi går forrest i arbejdet med den grønne omstilling. Det er ikke altid nemt at gå først og vise vejen for andre, men det er præcist det, vi gør med vedtagelsen af disse lovforslag. Derfor er jeg stolt af, at regeringen og et bredt udsnit af Folketingets partier bakker op, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Lovgivningen træder i kraft den 1. januar 2025. Når hele aftalen om grøn skattereform er fuldt indfaset, leverer den en CO2-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030 og er dermed det største enkeltstående bidrag til klimamålet i 2030 siden klimaloven.
Den nye emissionsafgift og omlægningen af den gældende CO2-afgift betyder, at afgiftsniveaet på CO2-udledninger i 2030 udgør 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder indenfor, dog 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for bl.a. mineralogiske processer. Omlægningen sikrer også, at virksomheder vil kunne få fradrag for den CO2, de fanger og lagrer.
– En højere CO2-afgift er et vigtigt instrument i arbejdet for at nå vores klimamål. Samtidig sikrer vi, at det kan betale sig at opsamle og lagre CO2. Det er jeg samlet set meget tilfreds med, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Færre børn og mere international arbejdskraft øger råderummet, mens flere ældre begrænser det lidt, så samlet set stiger det frie råderum til over 20 mia. kr. frem mod 2030, viser beregninger fra Dansk Industri.
Der vil blive født færre børn i de kommende år, viser en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Det betyder samtidig, at finansminister Nicolai Wammen for anden gang på bare halvanden uge kan opjustere det frie økonomiske råderum. Nye beregninger fra Dansk Industri (DI) viser nemlig, at den lavere fødselsrate vil betyde besparelser.
Den lavere fertilitet betyder, at der i 2030 vil være ca. 34.000 færre børn i alderen 0-5 år, end man tidligere har forudsat. Færre børn mindsker behovet for fx institutionspladser, og derfor vil en lavere fertilitet på den korte bane reducere de offentlige udgifter, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI.
Isoleret set vurderer DI, at den lavere fertilitet vil reducere de udgifter som følger befolkningsudviklingen med omkring 3-4 mia. kr. i 2030. Samtidig viser befolkningsfremskrivningen, at der kommer lidt flere ældre, som vil trække beløbet lidt ned, mens mere international arbejdskraft vil trække i den modsatte retning. Samlet set betyder det, at råderummet i 2030 (netto) opjusteres med yderligere 5-6 mia. kr., viser DI’s beregninger.
– De godt fem mia. kr. kommer oven i opskrivningen fra forrige uge, hvor råderummet blev opskrevet med godt 11 mia. kr. Med den allerede afsatte reserve på 6 mia. kr. fra regeringens 2030-plan er der samlet set over 20 mia. kr. på kistebunden, fortæller Morten Granzau.
Den nye opskrivning får dog ikke DI-vicedirektøren til at bifalde, at regeringen allerede er begyndt at bruge af råderummet til offentligt forbrug med op mod 3 mia. kr. (udover det demografiske træk) til dyre økonomiaftaler med kommuner og regioner.
– Det er ret vildt, at regeringen fortsætter stilen med at putte penge i den offentlige sektor og flere offentligt ansatte, hvor regeringen også hidtil har prioriteret otte af hver brugte ti kroner på det offentlige, siger Morten Granzau.
Med de nye opskrivninger, er det oplagt, at medarbejderne og virksomhederne skal have nogle af deres penge tilbage, og der skal investeres i et stærkere, klogere og grønnere samfund til fremtiden. I første omgang bør der afsættes mindst 10 mia. kr. til disse formål.
En optælling fra Altinget viser, at næsten halvdelen af kandidaterne til Europa-parlamentet har en akademisk uddannelse og karriere. Nogle spidskandidater eller i hvert fald én afviser endda, at det skulle været problem.
Men det er et problem, at mange ikke kender den virkelighed, som store dele af befolkningen lever i. Som chauffør med mere, medlem af 3F og kandidat til Europa-parlaentet for SF ved jeg, at der er store problemer. I Danmark og i Europa. Stadig flere må sammenstykke mange forskellige job for overhovedet at få hverdagen til at hænge sammen. “Working poor” findes. Også i Danmark.
Jeg har mildt sagt en alsidig erhvervserfaring. Gennem de seneste år har jeg ud over min lille virksomhed suppleret min indkomst ved at arbejde som covid-tester, varevognschauffør, taxachauffør og meget andet. Jeg er medlem af 3F. Jeg har gennem de mange job mødt mange forskellige mennesker, der har krav på at blive taget alvorligt.
Vi skal have et mere åbent og demokratisk EU. En forudsætning for et styrket EU er, at beslutninger bliver åbne – og at det er muligt at følge med også i det forberedende arbejde op til beslutningerne i først og fremmest ministerrådet.Vi skal sikre indsats mod svindel. Både i systemet og ude i de enkelte lande. Der skal være klare regler og grænser – også ved støttet til konkrete projekter uanset hvor i Europa, projektet er.
At få flere både kandidater og medlemmer, der kender til den virkelighed, som mange lever i, vil være et demokratisk plus. Vi står overfor store ændringer, hvis vi skal gøre noget ved klimakrise, biodiversitet og så videre. At få opbakning til de ændringer kræver også, at der sikres et socialt fair og retfærdigt Europa.
51 pct. af personer fra årgang 1992, som har modtaget en social indsats, mens de var barn eller ung, havde ingen uddannelse ud over grundskolen i 2022. Blandt resten af årgangen var andelen 10 pct. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som dykker ned i årgang 1992’s uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022.
Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser i opvæksten, når de runder 30 år? En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på, hvordan det er gået tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra årgang 1992 sammenlignet med resten af årgangen. Tallene viser, at der er store forskelle. Blandt den del af årgangen, som har modtaget en social indsats i leveårene 0-22 år, har 51 pct. grundskolen som den højest fuldførte uddannelse i 2022. Blandt den øvrige del af årgangen var andelen 10 pct.
Ser vi på erhvervsuddannelserne, så viser tallene, at andelen blandt tidligere modtagere af sociale indsatser og resten af årgangen er stort set ens med hhv. 29 pct. og 28 pct., mens der er en markant forskel ift. gennemførelse af videregående uddannelser.
– Der er markante forskelle på indkomstniveauet for tidligere udsatte børn og unge sammenlignet med deres jævnaldrende fra årgangen. Hele 43,2 pct. af tidligere modtagere af sociale indsatser havde en familieindkomst i 1. kvintil – den nederste indkomstgruppe – mod 17,7 pct. i den øvrige del af årgang 1992. Derudover er der færre i beskæftigelse og en højere andel på førtidspension blandt tidligere udsatte børn og unge, siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Forskellene mellem de to grupper siger dog ikke noget om effekten af de sociale indsatser. Forskellene i uddannelsesniveau kan fx skyldes forskellige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Modtagerne af sociale indsatser kan have varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der vanskeliggør gennemførelsen af en uddannelse. Uden indsatserne kunne forskellene fx have været endnu større.
Tidligere udsatte børn og unge bruger i højere grad antidepressive lægemidler
14,5 pct. blandt tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler i 2022, og 10,8 pct. har indløst en recept på antipsykotika. Det er en højere andel end den øvrige del af årgangen, hvor hhv. 6,9 pct. og 2,3 pct. har indløst en recept på antidepressive lægemidler og antipsykotika.
– Det er især kvinder, som har indløst en recept på antidepressive lægemidler. Blandt tidligere udsatte børn og unge var andelen 20 pct., mens andelen var 8,6 pct. blandt de øvrige kvinder på årgangen, siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
