11.6 C
Copenhagen
søndag 8. juni 2025

Nu har forbrugerne en større stemme over for techgiganter

0

Der er kommet nye regler for techgiganter, der kan mærkes helt ud i den enkelte forbrugers telefon. Forbrugerne har fået flere valgmuligheder til selv at bestemme over fx deres data eller hvilke apps, de vil bruge, når de færdes på nettet.

Et pop op-vindue på telefonen, hvor der skal tages stilling eller gives samtykke. De fleste forbrugere har oplevet det i den seneste tid, når de har åbnet Messenger, Facebook, Instagram eller Linkedin. Det skyldes nye regler, som styrker konkurrencen til gavn for forbrugerne.

De nye regler skal sikre mere fair og åben konkurrence på digitale markeder. Samtidig får forbrugerne større valgfrihed og selvbestemmelse, når de bruger techgiganternes platforme, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller.

Som bruger kan du nu selv bestemme, om techgiganterne må bruge dine personlige data på tværs af deres platforme. For eksempel om Google Maps må foreslå adressen på den restaurant, du netop har søgt frem på Googles søgemaskine, eller om Facebook må vise dig indhold, som er baseret på, hvad du har klikket på og set på Instagram. De nye regler giver dig også mulighed for at installere flere app-stores på din telefon og downloade apps fra flere kilder, fx direkte fra en hjemmeside.

– Forbrugerne har fået langt større valgfrihed, end de før har haft på techgiganternes platforme. Techgiganterne har sværere ved at ”låse” forbrugerne til deres egne tjenester. Hvis du har et styresystem fra én udbyder, så skal du for eksempel let kunne bruge en browser, søgemaskine eller app-store fra en anden udbyder, siger Jacob Schaumburg-Müller.

I alt skal syv techgiganter leve op til en række krav i EU’s forordning om digitale markeder (Digital Markets Act, DMA). De syv, som EU har udpeget efter bestemte kriterier, er: Alphabet, Amazon, Apple, Booking, ByteDance, Meta og Microsoft. De står bag de platforme, som er blevet helt centrale for, at forbrugere og virksomheder kan nå hinanden. Der er tale om platforme, som har et meget stort antal brugere, og som har stor betydning for økonomien. Eksempler er Tiktok, Youtube, Facebook, Instagram, Googles søgemaskine og Apples app-store.

– Som forbruger kan det være fristende bare at acceptere eller afvise, når man bliver bedt om at tage stilling til data, reklamer og apps – især hvis man lige har åbnet sin telefon for at ordne noget helt andet. Valget kan dog altid gøres om, så vi opfordrer til, at man finder tiden til at få indstillet sin telefon, computer og andre enheder efter ens egne ønsker, siger Jacob Schaumburg-Müller og tilføjer:

– Det handler om at bestemme over sine data, og for eksempel beslutte, hvilke apps der må tale sammen. Den enkelte bruger kan have stor nytte af, at nogle apps må dele oplysninger, mens andre ikke skal have muligheden. Det kan også være, man foretrækker at bruge en søgemaskine, som ens telefon ikke tidligere har stillet til rådighed. Det er alt sammen individuelle valg, som kun den enkelte forbruger kan træffe.

Ud over at få en opsætning på din telefon og andre enheder, som svarer bedre til dine egne behov og præferencer, så bidrager dit og andre brugeres aktive til- og fravalg til at styrke konkurrencen mellem udbyderne af platforme. Når brugerne aktivt udnytter deres muligheder, kan de være med til at understøtte, at nye platforme vinder frem, og motivere virksomheder til at tilbyde platforme, som for eksempel i mindre grad bygger på indsamling og deling af brugernes personlige data.

Eksempler på, hvordan forordningen for digitale markeder (DMA) har betydning for forbrugerne

TV2 slukker for de store fodboldfester i provinsen

0
Historisk aften, da Danmark nåede EM-Finalen mod England. Storskærmsarrangementer blevet et hit hos Urbania Streetfood.

Havde du glædet dig til at se EM-kampe på storskærm på dit lokale værtshus? Det kan være, at det slet ikke bliver en mulighed. Kulturministeren har nu blandet sig i sagen og kontaktet DR og TV 2, som har sat begrænsninger for visningen af EM-kampene.

På Urbania Streetfood i Fredericia har man ved de seneste slutrunder arrangeret storskærmsarrangementer i Fredericia. Men det kan være slut i år.

Begrænsningerne skyldes, at TV 2 og DR, som deler rettighederne til at vise kampene, har sat restriktioner op. DR havde oprindeligt et krav om, at der ikke måtte være storskærme inden for en radius af fem kilometer fra deres egen storskærm i Aarhus, men dette krav er nu droppet.

TV 2 holder dog fast i deres krav om, at der maksimalt må være 200 tilskuere til kampene, hvis de vises på barer og restauranter. I en pressemeddelelse har TV 2 dog nævnt, at de vil se med “milde øjne” på ansøgninger om ikke-kommercielle arrangementer ved EM i herrefodbold til sommer.

Foreninger, der arrangerer ikke-kommercielle begivenheder, kan invitere op til 800 mennesker. Denne grænse vil TV 2 lempe på og vurdere “fra sag til sag” ved ansøgninger fra hele landet.

Restauratør: Jeg er dybt rystet

Brian Løkkegaard, Urbania Street Food.

Urbania Streetfoods Brian Løkkegaard er dog ikke helt tilfreds.

– Jeg håber virkelig, at politikerne går ind i sagen. Jeg håber, at folket går til TV2 og appellerer til muligheden for at skabe den folkefest, der er vigtig for danskerne og den nationalfølelse, vi sammen kan skabe. Men den følelse kan vi ikke skabe, hvis vi skal være under 200 mennesker. Så bliver det kun værtshusarrangementer og hjemme i stuen. Så bliver det ikke den folkefest, vi alle drømmer om. Jeg er målløs over TV2s udmelding. Jeg har fulgt med hele tiden. Vi har selv haft dialog med Viaplay Group, TV2 med flere. Jeg kan også høre, at det også kommer bag på folk i branchen, så jeg håber virkelig, at der er nogen, der trykker på TV2. Jeg er dybt rystet.

Hvis fodboldfeberen rammer Danmark, som den gjorde ved EM i 2021, var der ellers udsigt til at kunne samle mange mennesker, men det må på nuværende tidspunkt foregå i de private hjem eller til arrangementer med under 200 gæster.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) opfordrer TV 2 til at se mildere på at give dispensationer til at kunne afvikle storskærmsarrangementer under sommerens EM-slutrunde.

– Mit ministerium har i går talt med TV 2, og jeg har en klar forståelse af, at det arbejder TV 2 på, siger han til Ritzau.

Kosovos baner vejen for etablering af fængsel kan gå i gang

0
Foto: AVISEN

Traktaten mellem Danmark og Kosovo er nu godkendt i Parlamentet i Kosovo. Dermed kan den nu sættes i kraft, og klargøring af fængslet kan gå i gang. Afsoningen i Kosovo skal ske efter danske regler og inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor fængslet skal tilpasses danske standarder.

Aftalen om, at Danmark lejer 300 fængselspladser i Kosovo, er nu godkendt i det kosovariske parlament.

Det betyder, at traktaten nu kan sættes i kraft, og at arbejdet med at klargøre og tilpasse fængslet til danske standarder kan gå i gang. Arbejdet forventes at tage 21-26 måneder.

Fængslet skal fremover huse udvisningsdømte fra lande uden for EU og EØS. Afsoningen i Kosovo skal ske efter danske straffuldbyrdelsesregler og under fysiske forhold, der grundlæggende svarer til danske forhold og inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Det betyder, at fængslet skal renoveres, og at der skal etableres nye faciliteter, herunder beskæftigelses- og besøgsfaciliteter og nye sikkerhedsforanstaltninger, som det er kendt fra danske fængsler.

– Arbejdet med at gøre fængslet klar til udvisningsdømte fra Danmark er en stor opgave, der involverer en række myndigheder, herunder udlændingemyndigheder, politi- og anklagemyndighed og domstole. Vi er i fuld gang med forberedelserne og har et godt samarbejde med kriminalforsorgen i Kosovo. Vores opgave er blandt andet at uddanne de lokale betjente samt sikre, at Kosovo får ombygget og tilpasset fængslet, så afsoningen ligner det, vi kender fra Danmark. Initiativet bidrager væsentligt til løsningen på kriminalforsorgens kapacitets- og bemandingsmæssige udfordringer, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Konkret medfører godkendelsen af traktaten, at den kan sættes i kraft, og at de kosovariske myndigheder nu kan gå i gang med projekteringen af ombygningen.

Sideløbende går den kosovariske kriminalforsorg videre med at rekruttere og uddanne uniformerede og civile medarbejdere, der skal tilknyttes fængslet.

Kosovariske fængsels- og transportbetjente skal, under dansk ledelse, varetage opgaver i fængslet. Det betyder, at kriminalforsorgen skal efteruddanne personalet i Kosovo med fokus på dansk lovgivning, dynamisk sikkerhed og konflikthåndtering. Det endelige uddannelsesforløb skal fastlægges i samarbejde med den kosovariske kriminalforsorg.

Fængslet får en dansk ledelse og stab, som skal sikre, at fængslet drives som et dansk fængsel efter dansk praksis og lovgivning samt efter Danmarks internationale forpligtelser.

Folketingets Ombudsmand, relevante tilsynsmyndigheder og internationale organisationer får adgang til at føre tilsyn og eller inspicere fængslet.

Kriminalforsorgen forventer, at leje af fængselspladser i Kosovo vil bidrage til at lette presset på fængselspladserne i Danmark. Pladserne forventes også at aflaste bemandingsudfordringen, da det er kosovariske fængselsbetjente, der vil have deres daglige gang i fængslet.

En aften med Edmund de Waal og Axel Salto på CLAY

0

Torsdag d. 30. maj byder CLAY Keramikmuseum på en spændende samtale om Edmund de Waal og Axel Saltos forfatterskaber. 

De to kan pt opleves på CLAY i udstillingen Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto, hvor Edmund de Waal som kunstner og kurator viser nye sider af Saltos virke – blandt andet ved at have fokus på det skrevne ord. 

Oversætter og forstander for Johan Borups Højskole Bjørn Bredal vil føre os ind i de Waals eget forfatterskab med særligt fokus på bøgerne Haren med de Ravgule Øjne og Breve til Camondo, hvori de Waal undersøger sporene af sin egen jødiske slægtshistorie. 

Bredal har som oversætter af sidstnævnte fået et dybt kendskab til de Waals forfatterskab, der også omfatter bogen The White Road om porcelænet – de Waal foretrukne materiale – og dets vej til Europa. Denne bog er endnu ikke oversat til dansk.  

Bredal vil være i samtale med Sanne Flyvbjerg, som har arbejdet tæt sammen med Edmund de Waal og formidlet mange af Saltos tekster for ham i forbindelse med udviklingen af udstillingen. Vejen ind i det kuratoriske arbejde er nemlig gået igennem Saltos forfatterskab, som har dannet baggrund for de Waals forståelse af Saltos livsværk. 

Sanne Flyvbjerg er medforfatter til bogen Playing with Fire, som blev udgivet i forbindelse med åbningen af udstillingen på CLAY. Til bogen har Edmund de Waal skrevet et nyt essay, der bedst kan betegnes som et brev til Salto, hvori han fører en samtale med sin danske kollega om kreativitet, angst, leg og de uendelige metamorfoser, der findes i arbejdet med leret. I samtalen vil Bredal og Flyvbjerg også komme omkring denne nye udgivelse og dens tekster.

Arrangementet finder sted i Café CLAY 30. maj fra kl. 17-18.30.   

Billetter á 50 kr. 

Der er halv pris på indgangsbilletten til museet i forbindelse med arrangementet. Bemærk: Museet lukker kl. 17. 

Om aftenens samtalepartnere:

Bjørn Bredal er forstander for Johan Borups Højskole ved Frederiksholms Kanal i København. Forfatter, oversætter og journalist. Tidligere kulturredaktør på Weekendavisen og Politiken. 

Bredal er cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet med studier i Paris (politisk videnskab) og Oxford (journalistik

Sanne Flyvbjerg er forfatter og kurator på CLAY Keramikmuseum. Desuden redaktør på udgivelsen Playing with Fire, som følger udstillingen på CLAY, udgivet på det norske forlag PRESS. 

Flyvbjerg er cand.mag i Litteratur- og Kunsthistorie fra Aarhus Universitet med studier i Stirling (Engelsk) og Tartu (Baltic Studies). 

Læs mere her: https://shop.claymuseum.dk/shop/boeger/17987/

thansen fortsætter vækstrejsen

0
CEO T. Hansen Gruppen, Bent Jensen. Foto: PR
CEO T. Hansen Gruppen, Bent Jensen. Foto: PR

thansen har igen leveret et stærkt årsregnskab med betydelig omsætningsfremgang og robust indtjening i 2023. CEO og grundlægger Bent Jensen fremhæver en imponerende stigning i koncernens samlede omsætning og introducerer samtidig en ny bestyrelse, hvor alle hans fire børn får plads. Med ekspansionsplaner i Danmark, Norge og Sverige står thansen stærkt i markedet og ser frem til endnu et år med vækst og udvikling.

Med 86 thansen-butikker i Danmark, 46 i Norge og 12 i Sverige driver T. Hansen Gruppen A/S nu i alt 144 butikker i de tre lande. Til næste år vil yderligere syv butikker åbne i Sverige og Norge, hvilket bringer det samlede antal op på 151 butikker ved årets udgang.

Bent Jensen fremhæver den betydelige vækst i omsætningen:

– Som det fremgår af vores femårsoversigt, har T. Hansen Gruppen A/S forøget omsætningen med lidt over 900 mio. kr. over de sidste fem år – og hele 317 mio. kr. fra 2022 til 2023, fortæller Bent Jensen.

Stor vækst i Norge

Investeringen og den senere ekspansion og vækst på det norske marked har også bidraget positivt til regnskabet i år. Siden købet af Torshov Bilrekvisita AS i januar 2017 har thansen AS gennemgået en betydelig transformation.

– Vi har også oplevet stor succes i Norge, hvor vi siden etableringen ved købet af Torshov Bilrekvisita AS i januar 2017, er thansen AS vokset markant. Efter ombygning og rebranding af de oprindelige 13 butikker er antallet af butikker nu oppe på 46, med planer om at nå 70 inden for de næste 3-4 år, og uddyber:

– Omsætningen er fra 2019 til 2023 steget med 569 mio. NOK – og næsten 200 mio. NOK fra 2022 til 2023. Vi ser også fortsat vækst i indeværende år, hvor vi pt. er ca. 35% foran samme periode i 2023, fortæller Bent Jensen. Den positive udvikling i Norge er et resultat af en stærk markedsposition og et konkurrencedygtigt sortiment.

Succes på B2B-marked

Et andet af Bent Jensens selskaber; AD Danmark A/S leverer reservedele til bilforhandlere og autoværksteder i Danmark. Selskabet blev etableret gennem opkøb af Mekonomen Danmark A/S’s grossistforretning i 2016 og Vestjysk Autodele A/S i 2017. I dag har AD Danmark A/S 38 afdelinger og ca. 200 varebiler, der leverer reservedele flere gange dagligt.

– Salget udvikler sig rigtig tilfredsstillende med en omsætningsvækst på næsten 250 mio. kr. i perioden 2019 til 2023, siger Bent Jensen. AD Danmark A/S fortsætter med at styrke sin position i det konkurrenceprægede marked for autodele.

Ny bestyrelse og stærkt fundament

Som øverste holdingselskab for koncernens selskaber har B.J. Holding Middelfart A/S indsat en ny bestyrelse i forbindelse med generalforsamlingen og aflæggelsen af årsrapporten for 2023. Advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert er blevet udnævnt som formand, og bestyrelsen inkluderer nu også Bent Jensen og hans fire børn.

Væksten fortsætter

Med den fortsatte ekspansion og stærke økonomiske resultater står thansen klar til yderligere vækst. – Vi ser frem til at åbne flere butikker og fortsætte med at levere kvalitetsprodukter og fremragende kundeservice. afslutter Bent Jensen.

Nøgletal for T. Hansen Gruppen A/S:

Omsætning forøget med 900 mio. kr. de sidste fem år
Omsætningen steg med 317 mio. kr. fra 2022 til 2023
Nøgletal for thansen AS (Norge):

Omsætningen steg med 569 mio. NOK fra 2019 til 2023
Omsætningen steg med næsten 200 mio. NOK fra 2022 til 2023
Væksten i omsætningen er ca. 35% foran samme periode i 2023
Nøgletal for AD Danmark A/S:

Omsætningsvækst på næsten 250 mio. kr. fra 2019 til 2023
Med en stærk strategisk position og fortsatte investeringer i vækst, står thansen godt rustet til fremtidige udfordringer og muligheder i markedet.

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

0
Fredericia Gymnasium dannede rammen om det største valgsted. Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. 

– De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang, siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. 

Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter.

I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 danske statsborgere i 2019.

Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979

Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. 

Flere og flere brevstemmer

Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden.

Mange vestjyder stemmer personligt

Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet – modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. 

Faktaboks: 

Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

Børn i udsatte familier tynges af social arv trods gode personlige forudsætninger

0

Samfundet har kun begrænset held med at hjælpe børn, der vokser op i socialt udsatte hjem, selvom børnene faktisk har gode personlige forudsætninger, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De udsatte familier er samtidig over en årrække blevet relativt fattigere, og det forstærker risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet.

Knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021, og størstedelen af familierne havde været socialt udsatte i mindst tre år i træk.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

En familie kategoriseres som socialt udsat, hvis mindst én ud af tre risikofaktorer er til stede. Faktorerne handler om forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og relativ fattigdom. Kriterierne tager afsæt i Eurostats definition af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion.

Stigning i fattigdom blandt socialt udsatte
Analysen viser, at de socialt udsatte familier er blevet relativt fattigere over den periode, hvor de tilgængelige data gør det muligt at følge dem. To ud af fem udsatte familier befinder sig økonomisk under fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på 18,6 procentpoint fra 2015.

– Det er bekymrende, at de socialt udsatte børnefamilier er blevet relativt fattigere og flere af dem nu befinder sig under fattigdomsgrænsen. Vi ved nemlig, at relativ fattigdom i opvæksten går ud over børnenes skolegang og risikerer at trække spor langt ind i voksenlivet. Det at få en uddannelse er meget afgørende for ens senere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen.

Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, er kendetegnet ved, at de scorer lavt på forskellige trivselsindikatorer i forhold til deres jævnaldrende. De har for eksempel højere fravær fra skolen, der indgives markant flere underretningssager på dem, og der bliver oftere sat forebyggende indsatser i gang overfor dem.

Potentialet for at løfte de udsatte børn hæmmes af øget fattigdom
Analysen viser, at langt de fleste af børnene fra de udsatte familier faktisk har gode personlige forudsætninger for at klare sig godt.

Tre ud af fire socialt udsatte børn har personlige forudsætninger, der på en række områder ligner dem, som børn fra ikke-udsatte familier har.

– Børns muligheder for at klare sig godt i voksenlivet præges i høj grad af deres familiemæssige baggrund. Men vi ved også, at der er et kæmpestort potentiale. Der er en stor uudnyttet mulighed for at hjælpe de her børn, hvis vi kan bryde den sociale arv. Når børnene i disse familier i stigende grad vokser op i relativ fattigdom, risikerer det tværtimod yderligere at forværre deres udsigter, fordi fattigdom i barndommen har store konsekvenser i voksenlivet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysens hovedkonklusioner

Antallet af børn i socialt udsatte familier var knap 71.000 i 2021.

De socialt udsatte børnefamilier befinder sig indkomstmæssigt omkring fattigdomsgrænsen med to ud af fem familier under grænsen. Fra 2015 til 2021 er andelen af familier, der ligger under fattigdomsgrænsen vokset med 18,6 procentpoint svarende til, at hver femte familie er gået fra at være over til under fattigdomsgrænsen.

Flertallet af børnene, der vokser op i de socialt udsatte familier, har objektivt gode individuelle forudsætninger målt på diagnoser og specialundervisningsbehov. Men de hæmmes af deres udsatte baggrund, hvilket kan aflæses på omfanget af skolefravær, underretninger og forebyggende foranstaltninger.

Tabel: Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har individuelt gode forudsætninger
Tabellen viser størrelsen af fire grupper med forskellige karakteristika identificeret blandt 10-14-årige børn i socialt udsatte familier.

KarakteristikaAntal børn i gruppenAndel af socialt udsatte børn
Børn af dansk oprindelse med gode forudsætninger8810 børn39,3 pct.
Ikke-vestlige børn med gode forudsætninger7670 børn34,2 pct.
Børn med diagnoser og svage forudsætninger4950 børn22,1 pct.
Børn med kriminelle forældre980 børn4,4 pct.

Tidligere byrådspolitiker fordømmer kommunens besparelser på ældreområdet

0

Tøjvaskordningen skaber frustration blandt både ældre og pårørende. Den tidligere byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti, Inger Nielsen, har på vegne af sin mor, der er berørt af ændringerne, rejst spørgsmål om kommunens håndtering af ældreplejen, kan man spare for meget på de ældre, spørger hun.

Brevet, der er sendt den 14. maj 2024, som de ældre medborgere modtog, lyder:

“Ændring af hjælp til tøjvask. Vedrørende ændring af hjælp til tøjvask. Byrådet har i budget 2024 besluttet, at der skal ske en reduktion i forhold til den bevilgede indsats tøjvask. Det betyder for dig, at du vil modtage hjælp til tøjvask hver 3. uge i stedet for hver 14. dag. Der vil blive mulighed for at søge tre ekstra gange tøjvask på et år. Ændringen træder i kraft pr. 1. juni 2024.”

Inger Nielsen, tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti, retter nu en skarp kritik mod Fredericia Kommunes håndtering af ændringerne i ældreplejen, der indebærer en reduktion i hyppigheden af tøjvask for ældre borgere. Hun mener, at kommunen har fejlet i beslutning og kommunikation og ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de ældres behov og evner.

– Jeg kontaktede kommunen, fordi jeg synes, at det var kort varsel. Jeg fik at vide, at det havde stået på kommunens hjemmeside, men der er mange ældre, der ikke kan finde det. Jeg testede det selv og kunne ikke finde det på hjemmesiden, hverken når jeg søgte på ‘ældre’ eller ‘tøjvask’. Hvordan skal de ældre så kunne finde det? Det kan godt være, at det har stået på hjemmesiden, men hvad gør I med de ældre, der ikke kan komme ind på siden, fordi de ikke kan finde ud af det? Det kan også være, at det har været en del af budgetforliget, men den efterfølgende kommunikation har ikke været god, siger Inger Nielsen.

Hun er samtidig dybt bekymret over de nye ændringer i Fredericia Kommunes ældrepleje, især med hensyn til tøjvask og de udfordringer det skaber. Hun mener, at ændringerne har uheldige konsekvenser for både de ældre borgere og de ansatte.

– Hvad skal det hjælpe? Det stresser både de ældre og medarbejderne. Min mor er i øvrigt god til at klare sig selv, men der er ting, hun skal have hjælp til, hvor både jeg og min bror hjælper. Hun mister så 10 minutter nu i sin hjælp. Det er kun sengelinned og håndklæder, hun ikke kan løfte, og nu bliver det så hver tredje uge, at hun kan få hjælp til det, fortæller Inger Nielsen og stiller spørgsmålstegn ved de økonomiske besparelser, kommunen forventer at hente.

– Jeg tænker, at man ikke sparer en krone. Det kan ikke ses i kommunens budgetter, at man henter 10 minutter. Jeg tænker også på den almindelige ansatte, der skal have 10 minutter her og der, ja 10 minutter! En borger mere skal presses ind, det sparer man lønninger på, men det er skruen uden ende. Kommunen ved ikke, hvad de skal svare, når man spørger dem om denne problemstilling.

Det tidligere byrådmedlem mener heller ikke, at salamimetoden virker denne gang. Det er en ommer, og hun håber virkelig, at politikerne prioriterer de ældste medborgere i det kommende budget.

– Jeg kan godt hjælpe min mor mere, men princippet i, at de har fået et brev i sidste uge, og at det trådte i kraft i sidste uge, synes jeg ikke er smart. Det bliver noget mærkeligt noget for medarbejderne. Jeg ved godt, at vi er nødt til som samfund at prioritere – jeg hjælper også meget gerne min mor med hjemmehjælperarbejde, men vi bliver nødt til som samfund at kunne gøre det bedre. Jeg mener, at den velkendte salamimetode måske virker på et skrivebord, men ikke i virkeligheden, hverken for borgere eller medarbejdere, mener hun.

Retter kritik af Ældre Sagen og Seniorrådet i Fredericia

Ældre Sagen og Seniorrådet er blevet hørt i forhold til de kommunale besparelser, men Inger Nielsen savner, at de for alvor bider til bolle. Hun ser det ikke som en støtte for de ældre, men derimod som organer, der blot gør om kommunens ledelse siger.

– Min mor lider af knogleskørhed og må ikke løfte tunge ting. Men alt andet ordner hun faktisk selv, undtaget når det kommer til vasketøjet, og imens ser Ældresagen og Seniorrådet bare til og siger, at sådan må det være, siger Inger Nielsen og tilføjer:

– Nej, som jeg ser det, gør de ikke noget for ældre. Bestyrelsesmedlemmerne er måske alle så sunde og raske, men det er ikke alle, der er det. De gør ikke nok for de ældre; de følger bare den siddende ledelse i kommunen. Jeg vil klart opfordre dem til at kæmpe meget mere. De ældre vil virkelig sætte pris på det, og det er nødvendigt, at de kæmper.

Samtidig kunne Inger Nielsen godt tænke sig, at politikerne selv prøvede, hvordan det er, hvis man ikke får vasket sengetøjet.

– Hvad med de ældre, der kan være lidt utætte og derfor skal have vasket lidt oftere? Skal de ligge i det beskidte sengetøj? Vil politikerne i øvrigt selv ligge i sådan noget sengetøj? Det vil jeg gerne spørge dem om. En uforskammet og nedværdigende besparelse. Vi kender kommunens budgetter, og de plejer ikke at holde alligevel, så den besparelse holder nok heller ikke. Det sejler i Fredericia Kommune. Se også på børne- og skoleområdet: så er der penge, så er de væk, så er der penge igen. Det sejler, fortæller Nielsen.

Hvad er løsningen, hvis man spørger dig?

– Løsningen er at sætte penge nok af til det, der skal løses. Det må aldrig gå ud over ældre og børn. Regeringen og de borgmestre, der ofte er fra Venstre eller Socialdemokratiet, snakker bare. De glemmer de ældre, hvis du spørger mig. Og som jeg spørger generelt: Hvor er Ældresagen i Fredericia? Hvor er Seniorrådet? Hvordan kan de bare se til? Det kan godt være, at de har sagt lidt, men det er jo ikke nok. Det er basisting, som ikke dur. Det skal de stå fast på, så man går en anden vej.

Kommunen prioriterer ikke de ældste medborgere. Det er Inger Nielsens konklusion, og hun frygter for fremtiden, hvis dumme politiske beslutninger fortsat ser dagens lys.

– Min mor kan sagtens ordne meget selv, trods hendes fremskredne alder og hendes helbred. Hun har min bror og mig i byen, men hvad med de ældre, der ikke har pårørende i byen? Så trækker man igen noget ned over hovedet på de ældre. Det er uholdbart og uetisk. Jeg er så skuffet. Jeg ved godt, at politiske beslutninger kan være svære, men nogle er så dumme, at de ikke må se dagens lys. Kommunerne prioriterer ikke de ældre. Det er min konklusion, slutter Inger Nielsen.

Der er stadig 43.000 unge uden job og uddannelse

0
Foto: AVISEN

Antallet af unge uden job og uddannelse er stagneret, viser analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE). Seks ud af ti af de 43.000 unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået uden for i mindst tre år.

I september 2023 var der 42.800 unge 15-24-årige uden job og uddannelse.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistisk registre.

Dermed er antallet af unge uden job og uddannelse på samme niveau som i 2022. Antallet har været faldende gennem en årrække, men er siden 2021 steget en smule.

– De seneste år har beskæftigelsen været i fremgang, og der har været et stort politisk fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til at få job og uddannelse. Jorden har været gødet for bedre tider. Alligevel ser vi ikke nogen positiv udvikling, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De cirka 43.000 unge uden job og uddannelse svarer til 6,3 procent af alle 15-24-årige. Andelen faldt en smule fra 2016 til 2021, men har siden da ligget på mellem 6,3 og 6,4 procent.

Der er dermed fortsat langt til den politiske uddannelsesmålsætning, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2017. Målsætningen er, at andelen skal være halveret i 2030 i forhold til basisåret, 2016. Det betyder, at højest 3,5 procent af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.

– I de seneste år har politikerne erkendt, at vi har et stort problem. De har blandt andet søsat den forberedende grunduddannelse. Vi mener, at det er rigtigt set. Den her gruppe af unge har behov for mere håndholdte og målrettede indsatser. Spørgsmålet er alligevel, om der bliver gjort nok. Tallene tyder ikke på det, siger Emilie Damm Klarskov.

Unge defineres som at være uden job og uddannelse, hvis de hverken er i arbejde, i gang med en uddannelse eller har gennemført mindst én ungdomsuddannelse. Man indgår i statistikken, hvis man er uden job og uddannelse i september et givent år. Definitionen følger Børne- og Undervisningsministeriets metode.

Mange er uden job og uddannelse i flere år

Analysen viser også, at unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, ofte gør det i længere tid.

Seks ud af ti unge, der var uden job og uddannelse i 2019, var også en del af gruppen året efter. Lidt over halvdelen var også uden job og uddannelse to år efter, og tre og fire år efter var lidt under halvdelen stadig uden job og uddannelse. Tendensen er stabil hen over de seneste år.

– Det er tydeligt, at det er et vedvarende problem for de her unge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind med den rette støtte og gode tilbud. Ellers risikerer vi at efterlade en alt for stor gruppe af udsatte unge på perronen, siger Emilie Damm Klarskov.

– Hvis man har været en del af gruppen på et tidspunkt som ung, er der en øget risiko for at ende uden uddannelse. Og så vil man altså blive en del af det ufaglærte arbejdsmarked, der er forbundet med højere grad af jobusikkerhed og lavere indkomst, siger Emilie Damm Klarskov.

88.000 kunder skal have ny bank

0

Sydbank A/S og Coop amba har indgået en aftale om, at Sydbank overtager Coop Bank A/S. Efter overtagelsen vil Coop Bank A/S blive et 100 procent ejet datterselskab af Sydbank.

Handlen omfatter også et strategisk partnerskab, der sigter mod at skabe attraktive værditilbud for både Coop Bank A/S’ kunder og Coop Danmarks øvrige medlemmer. Dette samarbejde forventes at øge forretningsomfanget i Coop Bank A/S.

Handelsprisen er aftalt til at inkludere værdien af egenkapitalen på overtagelsesdagen tillagt 89 mio. kr. Den endelige købesum kan først fastsættes på overtagelsesdagen, men den foreløbigt beregnede købesum beløber sig til 345 mio. kr.

Gennemførelsen af handlen afhænger af godkendelser fra både Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse betingelser forventes at blive opfyldt inden 31. juli 2024.

– Jeg glæder mig over, at vi køber Coop Bank og samtidig indgår en partnerskabsaftale med Coop Danmark. Banken adskiller sig fra Sydbank og andre traditionelle banker ved at være lykkedes med at skabe en enkel bank med effektive processer. Banken er et unikt tilbud til de kunder, der sætter pris på få og enkle valgmuligheder, siger Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig.

Handlen omfatter cirka 88.000 kunder, hvoraf 21.000 er NemKonto-kunder. Coop Bank A/S har udlån på 1,3 mia. kr. og indlån på 3,1 mia. kr. Sydbank forventer, at købet af Coop Bank vil forbedre koncernens årlige resultater med cirka 40 mio. kr. efter skat. Samtidig forventes det, at handlen vil medføre et fald i Sydbank-koncernens kapitalprocenter på omkring 0,5 procentpoint.