Den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen vil vedligeholde velfærden. ”Det er en god aftale,” siger FOAs formand Mona Striib.
Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret en økonomiaftale for kommunerne for 2025. Pengene til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager godt imod aftalen.
– Det ser ud til, at KL og regeringen har landet en god aftale, der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det er vi glade for. Guderne skal vide, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder har svært ved at få enderne til at mødes, siger FOAs formand Mona Striib.
De 3,4 milliarder i aftalen inkluderer også penge fra en række tidligere aftaler, blandt andet 650 millioner kr. i ældreaftalen for 2025.
Med økonomiaftalen lever regeringen op til sit løfte om, at økonomien i velfærden skal følge med både befolkningsudviklingen og vores generelle velstandsniveau.
– Det er et løfte, vi tidligere har hørt, uden at det nødvendigvis er blevet ført ud i livet. Det bliver det med denne aftale. Det vil vi gerne rose regeringen for. Lad os håbe, at det kommer til at danne præcedens.
Dagens aftale skal også ses i lyset af, at velfærden, bare siden 2015, er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner, i forhold til hvis det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk inklusive velstandsregulering. Det er penge, der mangler. Uanset, at pengene i økonomiaftalen følger med udviklingen.
– Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven, siger Mona Striib.
Ny analyse viser, at ældre strømmer ud af arbejdsmarkedet, og Dansk Industri kritiserer i skarpe vendinger politikerne for ikke at reformere de i alt fire tilbagetrækningsordninger
– Grøn omstilling og bedre velfærd kræver arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri.
Da daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i december 2020 fik Folketingets ja til loven om seniorpension, forventede man, at ordningen ville trække 800 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet, når ordningen var fuldt indfaset i 2025. Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), at seniorpensionsordningen trækker 6.700 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet i 2025, hvilket altså er mere end otte gange flere end skønnet fra lovforslaget. Det skyldes primært, at de personer, som går på seniorpension i stadigt højere grad er i beskæftigelse forud for tilbagetrækning.
– Det er en ret vild udvikling, og det sætter både det private og offentlige arbejdsmarked under pres, for vi mangler i forvejen hænder, og den voldsomme tilgang til seniorpension gør det endnu værre. Forventningen var, at dem, der ville gå på seniorpension ville arbejde meget få timer, men flere af dem har faktisk et noget højere timetal, og dermed koster ordningen langt flere medarbejdere, end det var meningen, siger Morten Høyer, der er politisk direktør i DI.
I lovforslaget var det forventet, at i 2025 ville otte ud af ti komme på seniorpension fra en anden ydelse, men nu nærmer det tal sig i stedet kun halvdelen, og den anden halvdel arbejder flere timer end ventet.
– Det kunne man måske acceptere, hvis der var politisk vilje til at tage livtag med de tidlige tilbagetrækningsordninger, men der er stadig fire forskellige ordninger. Regeringen lovede ved sin tiltrædelse at gøre noget ved ordningerne, men selvom de overlapper hinanden, har regeringen nu fredet alle ordningerne og droppet det nødvendige livtag, siger Morten Høyer.
Regeringen skrev ved sin tiltrædelse i regeringsgrundlaget, at ”der er fortsat brug for at gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet for de seniorer, der kan”. Men ved præsentationen af regeringens 2030-plan i november fredede regeringen pludselig alle fire ordninger, som udover seniorpension tæller efterløn, førtidspension og tidlig pension (Arne-pension).
Inden da fandt der et uskønt forløb sted, hvor KLAR-partierne (K, LA og RV), der alle var gået til valg på at hæve arbejdsudbuddet markant, pludselig ikke ville forhandle om seniorpensionen, og til sammen fører det ifølge Morten Høyer til en alt for fastlåst situation, hvor partierne ikke får gjort noget for at får flere til at arbejde længere.
– Grøn omstilling og bedre velfærd kræver alt sammen arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke i stedet sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Danmark har brug for arbejdskraft, og virksomhederne har brug for dygtige og erfarne medarbejdere, som stadig kan bidrage, siger Morten Høyer.
– Når man freder disse ordninger skylder alle ansvarlige partier at finde nye metoder til at få flere hænder. Det kan være, vi kan gøre det endnu mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, men mindst lige så vigtigt er det at gøre det lettere at få internationale medarbejdere til både den private og offentlige sektor. Udviklingen i antallet på seniorpension kalder på akut handling.
I Fredericia er samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet blevet en hjørnesten i byens udvikling. Niels Martin Vind (V), byrådsmedlem og medlem af Bosætnings- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, ser Business Fredericia som en afgørende spiller i byens fremgang. Med deres strategiske indsats og tætte samarbejde med både politikere og forvaltning, er de allerede med til at løfte mange opgaver. Nu ønsker Vind at styrke deres rolle yderligere ved at tilføre flere midler, så de kan fokusere endnu mere på at tiltrække nye borgere til byen.
I et interview med Niels Martin Vind understreger han vigtigheden af samarbejdet med erhvervslivet i forhold til byens udvikling. Vind er begejstret for de nye byggegrunde ved Fjordalléen i Trelde og ser det som et resultat af en succesfuld offentlig-privat partnerskab.
Niels Martin Vind (V), Fjordallén i Fredericia.
– Fjordallé skal nu sælges af lokale ejendomsmæglere, og det er godt. Hovedpointen i casen er, at Fredericia Kommune får hjælp af erhvervslivet. Vi løftede ideen ind i budget 2024, og jeg er glad for, at det er lykkes nu med et enigt Bosætnings- og Turismeudvalg og nu et enigt byråd. Der er opbakning til at bruge erhvervslivet her, fortæller Niels Martin Vind.
Vind fremhæver også det daglige arbejde, som Business Fredericia udfører, og hvordan det gavner byen.
– Generelt er det samarbejdet vigtigt, hvorfor vi skal fortsætte med at bruge Business Fredericia, for det virker jo det samarbejde. Når man ser på Business Fredericia, så løser de mange opgaver på daglig basis, hvor de som talerør, mægler, sælger og som diplomater løser opgaver, der i sidste ende er til gavn for Fredericia. Jeg synes, at Kristian (Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia, red.) gør et kæmpe stykke arbejde for Fredericia, som man måske ikke altid ser så direkte, men det virker, og styrker byen, tilføjer Vind.
Han påpeger, at Fredericia Kommune har dygtige medarbejdere, men at der er behov for samarbejde med erhvervslivet for at opnå de bedste resultater.
– Vi har rigtig dygtige medarbejdere i Fredericia Kommune, men de har ofte specialer og interesser for andre områder. Det er en anden type medarbejdere, der ligger i Business Fredericia og i Experience Fredericia. Samarbejdet mellem alle parter, altså erhvervsliv, politikere og forvaltning giver resultater, hvilket kommer borgerne til gavn. Det håber jeg naturligvis også, at arbejdet med Fjord Allé vil give nu. Udvalget med Susanne Eilersen (O) i spidsen har været med hele vejen, og det er godt, at vi arbejder sammen om at få flere til at flytte til Fredericia, siger Niels Martin Vind.
God energi og branding
Samarbejdet med ejendomsmæglere har været særligt frugtbart og fyldt med god energi og nye ideer til salg og branding af byen.
– Vi har afholdt møder med ejendomsmæglerne, og det gav bare en god energi, ideer til salg og branding af byen. Vi kan hjælpe den anden vej med tal, skitser og mange andre ting. De kan noget den anden vej med markedsføring og salg, så det er et godt match. I sidste ende vil det give flere borgere og dermed flere skatteydere. Det kan sådan et samarbejde, og jeg er ikke i tvivl om, at de vil levere. De havde også mange gode ideer til mersalg og meget andet, og så kan ejendomsmæglere jo fortælle den helt rigtige historie om, hvor fantastisk Fredericia er, og hvor skøn Fjord Allé i Fredericia er, siger han.
Samarbejdet med erhvervslivet betyder meget
Niels Martin Vind understreger betydningen af erhvervslivets bidrag til Fredericia.
– Først og fremmest så er det virkelig fest, at det private erhvervsliv altid står klar til at hjælpe og arbejde med i Fredericia. Derfor vil jeg og Venstre også gerne mere end det. Business Fredericia og Kristian løfter allerede mange opgaver, de har virkelig travlt, men jeg tror på, at vi i Fredericia kan opnå gode resultater med deres mindset, siger han og uddyber:
– Det er en anden type medarbejdere, der arbejder i en erhvervsorganisation, og derfor tror jeg også på, at de skal stå for en større del af vores bosætningsindsats. Det vil Venstre løfte ind i budgetforhandlingerne i år. Vi kan også se, når vi ser på Chris Hermansen fra Experience Fredericia, at det virker med en strategisk indsats, når man skal tiltrække virksomheder og kunder til Fredericia, siger han og slutter:
– Både Experience og Business Fredericia rykker for hårdt og leverer. Det må de også gerne gøre for vores bosætning nu, hvor vi også har en god strategi i Fredericia Kommune. Til at starte med ser Venstre gerne, at der tilføres midler, så Business Fredericia kan arbejde med bosætning. Vi kan ikke give Business Fredericia flere opgaver uden at flytte penge derned, men det er en god investering, vi får allerede meget for pengene i forvejen, og jeg er sikker på, at de kan hjælpe os på vej med at få flere til at flytte til vores skønne by.
Samarbejdet mellem Fredericia Kommune og erhvervslivet viser sig at være en stærk drivkraft for byens udvikling, og med de nye initiativer forventes det, at endnu flere vil få øjnene op for de fantastiske muligheder i Fredericia.
I en tid, hvor vi ser højrefløjen vokse rund omkring i EU, der er vores værdier som tolerance, mangfoldighed og respekt for individets rettigheder også under angreb. Derfor er det vigtige end før at adressere de udfordringer vi har, som underminerer disse værdier. Det kunne bl.a. være omvendelsesterapi, en tvivlsom praksis, der forsøger at ændre en persons seksualitet eller kønsidentitet. Omvendelsesterapi er en meget tvivlsom praksis, som desværre stadig i 2024 bliver praktiseret. På europæisk plan anslår man, at omkring 5 % af alle LGBTQ+ personerne, er blevet tilbudt omvendelsesterapi på et tidspunkt i deres liv, det tyder dog på at der er et stort mørketal.
Dem der udfører terapiformen hævder at de kan “helbrede” LBGTQ+ personer fra deres seksualitet eller kønsidentitet , men det kan de selvfølgelig ikke. Det er udelukkende baseret på fordomme, uvidenhed og skadelige metoder. Især for mindreårige, som bliver efterlader med livslange ar på sjælen. Det kan vi ikke accepterer i vores samfund!.
I Danmark er omvendelseterapi lovligt, hvorimod andre europæiske lande har taget initiativer til at forbyde det. bl.a har Belgien indført en lov, der gør det ulovligt for fagfolk som læger, psykologer og præster at udføre omvendelsesterapi med en strafferamme på op til to års fængsel. Tyskland har også indført et forbud mod omvendelsesterapi for personer under 18 år, og kun voksne over 18 år kan give samtykke til terapi, hvis det sker frivilligt og med fuld information om konsekvenserne.
EU bør indføre et forbud mod omvendelsesterapi i hele unionen. Det vil sende et stærkt signal om beskyttelse af individuelle personers rettigheder og bekæmpelse af diskrimination. Men også for at leve op til EUs traktat hvor det tydeligt fremgår at EU skal beskytte LGBTQ+ personers rettigheder.
I en tid hvor LGBTQ+ rettigheder er under angreb forskellige steder i verden, er det endnu vigtigere, at vi står fast og siger fra overfor diskrimination og had. Ingen kan eller skal omvende nogen fra noget de er.
Lad os dette være en opfordring til den danske regering om at gå forrest i kampen mod omvendelelsesterapi.
Rasmus Nordqvist nr 2 på SF-listen til Europa Parlamentet John Brandt nr 14 på SF-listen til Europa Parlamentet
Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.
Aftalen løfter regionernes økonomi med cirka 2 mia. kroner i 2025. Det er det største løft i en økonomiaftale i mange år. Det er dog endnu uvist, præcist hvor stor en del af pengene der står Region Syddanmark på, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er på plads.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, siger:
– Vi har fået en rigtig god aftale med et meget markant løft af sundhedsområdet. Det er det største løft i mange år. Det betyder også, at jeg allerede nu kan sige, at vi både kan få enderne til at nå sammen og samtidig have penge til at udvikle det syddanske sundhedsvæsen i 2025. Derfor står vi nu også med et godt afsæt for den budgetproces, vi i regionsrådet skal i gang med efter sommerferien.
Aftalen giver regionerne et tiltrængt løft af økonomien på 600 mio. kroner allerede i år. Det sker som konsekvens af stærkt stigende medicinudgifter, som presser regionernes økonomi. Med aftalen får regionerne også bedre forudsætninger for at styre de stigende medicinudgifter.
Sundhedsfond skal bidrage med flere penge til modernisering
I 2025 stiger regionernes anlægsramme med 400 mio. kroner til i alt 3,75 mia. kroner. Det blev aftalt i sidste års økonomiaftale.
Desuden fremgår det af aftalen, at regeringen senere i 2024 vil fremlægge et forslag til en sundhedsfond, som blandt andet skal bidrage med penge til at vedligeholde og modernisere landets sygehuse og bidrage til nye investeringer i apparatur på sygehusene.
Bo Libergren siger:
– Jeg er godt tilfreds med, at regeringen fremlægger sit forslag til en sundhedsfond senere i år. Det bliver en stor hjælp til, at vi også i årene fremover kan vedligeholde og modernisere de syddanske sygehuse.
Gennemgang af økonomiaftalen for regionsrådet Regionsrådet vil på et budgetseminar den 19. juni 2024 få udlagt økonomiaftalen og dens betydning for regionens budgetlægning i 2025.
Forretningsudvalget skal 1. behandle Region Syddanmarks budget for 2025 den 14. august.
Regionsrådet vedtager efter planen budgettet den 30. september.
Ny økonomiaftale giver kommunerne mulighed for at starte genopretningen af kvaliteten i landets daginstitutioner og SFO’er. Pengene falder på et knastørt sted. Nu skal de komme børnene til gode, fastslår BUPL-formand Elisa Rimpler.
Børneområdet er hårdt ramt af besparelser. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har fået 3,4 milliarder mere til velfærden. Nu skal sparekniven i skuffen, og det skal kunne mærkes, at der er råd til at vende udviklingen og forbedre børn og unges hverdag.
– Vi står midt i en kæmpe faglighedskrise, som går hårdt ud over den kvalitet, børn møder i daginstitutioner og SFO’er hver dag. Samtidig må familierne finde sig i kortere åbningstider og flere lukkedage. Det er dybt bekymrende i en tid, hvor vi har brug for både at forebygge og hjælpe det stigende antal børn i mistrivsel. Pengene skal så hurtigt som muligt ud at gøre en forskel for børnene, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
– Jeg forventer, at det er slut med de voldsomme kommunale spareøvelser, som har ramt os gang på gang, og som har gjort det så svært for pædagoger at levere ordentlig kvalitet. Nu er det tid til de første skridt i en genopretning, siger Elisa Rimpler.
Samtidig er der et stort behov for at sikre bedre og mere attraktive arbejdspladser, så vi kan løse rekrutteringskrisen.
– Lønløftet til pædagoger var et godt skridt, men arbejdsmiljøet har også brug for et løft. Det kræver bedre vilkår for fagligheden. At pædagogerne kan have børnene i mindre grupper, og at man lokalt har tid til sin faglighed. Det skal være mere attraktivt at blive og være pædagog, siger Elisa Rimpler.
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om et markant løft af regionernes økonomi for 2025. Med aftalen øges den regionale driftsramme til sundhed med 2,1 mia. kr., hvilket skaber rammer for at styrke og udvikle sundhedsvæsenet. Aftalen inkluderer styringsredskaber for at bremse de stigende medicinudgifter. Anlægsniveauet i 2025 er fastsat til 7,35 mia. kr., en forøgelse på 400 mio. kr. fra 2024.
Aftalen dækker den demografiske udvikling og giver regionerne mulighed for at styrke både sygehusene og det nære sundhedsvæsen. Regionerne skal desuden reducere administrationsudgifterne med 0,1 mia. kr.
Der er også indført styringsredskaber på medicinområdet for at sikre bedre priser på medicin og et mere rationelt medicinforbrug. Desuden forventes de målsætninger, der er fastsat i akutplanen, at blive opfyldt i 2024, hvilket skal normalisere ventetiderne på sygehusene.
Sundhedsstrukturkommissionen arbejder på at udvikle modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet med fokus på et forebyggende og sammenhængende system. Kommissionens resultater forventes præsenteret i juni.
– Med årets økonomiaftale styrker vi regionernes økonomi markant, hvilket skaber rammer for at udvikle sundhedsvæsenet. Dette skal sikre, at vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen af høj kvalitet, siger Finansminister Nicolai Wammen.
– Det er vigtigt, at vi har et stærkt sundhedsvæsen, der kan yde den rette hjælp og behandling, når vi har brug for det. Jeg er glad for, at vi har indgået en aftale, som giver økonomien et markant løft og skaber rammerne for at styrke sundhedsvæsenet, siger Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
– Aftalen giver regionerne et betydeligt løft, hvilket betyder bedre omsorg for syge og plejekrævende borgere. Desuden får regionerne mulighed for at tilbyde flere reagensglasbehandlinger og implementere innovation og teknologi, hvilket frigør arbejdskraft i ældreplejen, siger Ældreminister Mette Kierkgaard.
Sidste år blev der indgået en ekstraordinær to-årig rammeaftale for øvrigt anlæg, der skaber øget forudsigelighed for regionerne. Rammen til øvrigt anlæg er i 2025 fastsat til 3,75 mia. kr., en stigning på 400 mio. kr. fra 2024.
Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggerierne i 2025 er fastsat til 3,6 mia. kr. baseret på et realistisk skøn.
Med mål, store præstationer og et højt niveau for ligaens tophold, har han været en markant skikkelse i dette års 3F Superliga. Og det kvitterer kollegerne for ved at kåre 27-årige Nicolai Vallys til Årets Profil i 3F Superliga, foran Elias Achouri og Daniel Wass.
Peter Christiansen behøvede ikke en hel sæson for at overbevise kollegaerne om, at han er Årets Profil i NordicBet Liga 2023/2024. 17 mål og syv oplæg.
Det var Peter Christiansens store bidrag til Sønderjyskes succes, inden han i marts som suveræn topscorer i NordicBet Liga blev solgt med øjebliklig virkning til norske Viking FK.
Men selvom han siden har været fraværende i ligaen, var han i den grad til stede i kollegaernes bevidsthed, da de skulle pege på Årets Profil i NordicBet Liga. Den 24-årige målkonge løb nemlig med 27 procent af stemmerne.
– Det er et kæmpe skulderklap, at konkurrenterne mener, jeg fortjener prisen, og at jeg har haft så stor indflydelse på hele sæsonen, selvom jeg ikke har været med i de sidste ti kampe, siger Peter Christiansen.
– Jeg har været heldig at spille på et rigtig godt hold, som har forstået at sætte mig i scene. Og så har jeg personligt i forhold til mål, assist og mit spil generelt haft den bedste sæson i min karriere, tilføjer han.
Målmageren er stolt over at modtage prisen. Men vigtigst for ham var det, at bardomsklubben Sønderjyske sikrede oprykningen til 3F Superliga.
– Jeg er utrolig stolt, og det er samtidig rigtig vigtigt for mig, at det endte med en oprykning til Sønderjyske, selvom jeg tog afsted. Det betyder meget for mig som Sønderjyske-mand, at de er tilbage, hvor de hører til, siger Peter Christiansen, der siden sit skifte til Viking FK har fulgt Sønderjyske tæt.
– Jeg har siddet og set alle kampe, jeg kunne komme til. Jeg er opvokset i Haderslev, så Sønderjyske er min barndomsklub. Det er en klub, der betyder sindssygt meget for mig, og det vil den altid gøre.
– Jeg er rigtig glad for, at jeg både kunne få mit skifte, og at Sønderjyske samtidig kunne komme tilbage i Superligaen. Det hele flaskede sig, som vi håbede på.
Det er spillerne i 1. division, der stemmer om, hvem der skal være Årets Profil i NordicBet Liga 2023/2024.
Efter sejren i onsdags mod Aalborg fremhævede Gudmundur Gudmundsson særligt tre spilleres præstation. Den ene var naturligvis Anders Kragh Martinusen, men de to andre var nogen, som går under radaren.
FHK tabte den første finale med 31-26, og en sejr var derfor kravet i onsdags for at tvinge finalserien ud i en tredje kamp. Som sagt, så gjort. FHK leverede en jætteindsats, og med en slutspurt, hvor Reinier Taboada og Anders Kragh Martinusen gik forrest angrebsmæssigt, lykkedes det at få hevet en sejr hjem med lodder og trisser.
Cifrene viste 31-30 i FHK’s favør. Efter kampen var Gudmundur Gudmundsson meget stolt. Han var blevet hyldet af fansene i foyeren og havde fået to flasker vin af dem samt en stor æske chokolade, men den slags er der ikke tid til at foretage sig – endnu. Inden venter der den afgørende finale, og derefter kan der slappes af. Og taktikken er formentlig allerede klar: Bare gør som i den første kamp uden at brænde chancer.
– Efter den første kamp så jeg mange positive ting i vores spil, selvom vi tabte. Vi havde muligheden for at komme på to mål. Vi brændte en klar chance, så det var svært at komme tilbage efter. Jeg synes, at vi havde en meget god fase i kampen, og jeg synes det er første gang, at jeg spiller i Aalborg med vores hold, at jeg har en god fornemmelse. Vi havde noget at hente, og min fornemmelse var, at Aalborg ikke ville blive bedre end i den første kamp, så vi skulle blive ved med at tro på vores taktik. Det gjorde vi, og forsvaret var fantastisk. Ikke mange hold kan holde Aalborg på 13 scoringer på én halvleg, sagde Gudmundsson og fortsatte:
– Anden halvleg var svær, men nøglen var, at vi gik i syv mod seks. Forsvaret var fantastik i slutfasen, men man skal anerkende, at modstanderen har verdens bedste bagkæde blandt klubhold med Arnoldsen, Vlah og Hoxer. Det er fantastiske duelspillere, så det var svært. Vi løste det godt over alt, og kollektivt var det meget stærkt. Frandsen havde flotte redninger i anden halvleg, og det blev også vigtigt. Vi troede på det hele tiden, og jeg har sagt til drengene, at vi skal tro på det, og det er nøglen.
Forsvarsspillere blev en nøgle
Gudmundur Gudmundsson vil ikke tale om, at hvis FHK præsterer på samme niveau som i onsdags, så hedder det guld. I stedet fokuserer han på to oversete profiler og fansene.
– Alt er muligt, men jeg vil ikke gå for højt op nu. Vi er pressede på ressourcer og må se, hvordan andet ser ud, når vi kommer til det. Jeg vil rose midterforsvaret med Lasse Balstad og Einar Olafsson, der var fantastisk. Alle var gode, men de havde så mange dueller og var fantastiske, og den her opbakning og stemningen har jeg ikke oplevet før. Man er tæt på alt her, der er så meget hjerte og sjæl i klubben, forklarede Gudmundsson.
FHK-træneren har været på mange store håndboldadresser, og han fortæller, hvordan FHK adskiller sig fra dem.
– Jeg har prøvet mange ting og været i større haller i eksempelvis Tyskland, og her er man tættere på. Fansene deltager i det hele, og det er fantastisk at opleve, sagde Gudmundsson.
Undervejs i onsdagens kamp var FHK flere gange bagud med tre mål, men det lykkedes ikke for Aalborg at knække FHK’erne, som stod imod og fik kæmpet sig tilbage.
– Jeg tror på det hele vejen. Vi startede dårligt, og derfor skiftede jeg til syv mod seks tidligt i anden halvleg, og det tog lidt tid at komme i gang med det. Anders Martinusen var utrolig god i angrebet. Jeg kunne se, at det ikke ville gå, så jeg ville stoppe blødningen med den hurtige timeout, og det var vigtigt, sagde Gudmundur Gudmundsson.
Om syv mod seks igen bliver en løsning for FHK, når den tredje og afgørende DM-finale spilles, må tiden vise. Der er kampstart mellem Aalborg og FHK lørdag klokken 16:00.
