SPORT. Middelfart Boldklub har skrevet kontrakt med den 30-årige offensivspiller Lucas Jensen, der kommer til klubben fra Vendsyssel FF.
Lucas Jensen har gennem sin karriere spillet i både Superligaen og NordicBet Ligaen, hvor han har repræsenteret klubber som Viborg FF, OB, Hobro IK og Vejle BK. Han har 16 ungdomslandskampe på CV’et og er kendt som en arbejdsom og målfarlig kantspiller med fart og teknik.
Sportschef Søren Godskesen er begejstret for tilgangen. »Lucas er en spiller med stor erfaring og kvalitet, og vi er meget glade for at kunne tilføje ham til vores trup. Han har spillet på højt niveau i mange år og kommer med en stærk mentalitet og en stor vilje til at bidrage. De seneste år har han været anfører i Vendsyssel, hvilket vidner om hans lederevner og ansvarsfølelse. Vi tror på, at Lucas kan blive en vigtig brik i vores offensiv og være med til at løfte holdet yderligere. Hans tilgang til spillet og hans professionelle attitude passer perfekt ind i vores gruppe af spillere« siger han.
Lucas Jensen selv ser frem til opholdet i Middelfart. »Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af Middelfart. Klubben har vist stor interesse og tillid til mig, og jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og energi. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og komme i gang med arbejdet på banen. Det bliver spændende at være en del af det projekt, der er i gang i Middelfart« siger han.
Lucas Jensen er allerede startet træningen med holdkammeraterne og er spilleberettiget til weekendens kamp mod Lyngby.
KRIMI. Torsdag den 28. august bød på både spirituskørsel, euforiserende stoffer og flere indbrud, da Fyns Politi gjorde status over døgnets hændelser.
I Middelfart blev to mænd sigtet for spirituskørsel på knallert. På Stationsvej i Brenderup væltede en fører på knallert torsdag aften klokken 20.44. Han var påvirket af spiritus over det tilladte, men slap umiddelbart uden personskade. Senere på Ludvig Storms Vej i Middelfart blev en 67-årig mand fra kommunen sigtet for at føre knallert under påvirkning af alkohol.
Natten bød også på en sigtelse til en 20-årig mand fra Middelfart, der blev standset på Odensevej klokken 00.20. Han kørte bil på trods af kørselsforbud og var samtidig påvirket af euforiserende stoffer.
I Assens Kommune blev en 44-årig mand fra Fredericia standset på Bogensevej i Aarup klokken 17.48. Han førte en varebil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Indbruddene stod også i kø. I Tommerup blev der tidligt torsdag morgen brudt ind på Hyldegårdsvej, hvor tyven slap af sted med et elløbehjul og en soundbox. I Faaborg fik en kunde stjålet sin pung i Føtex på Brønnersvej klokken 14.35, mens der i Ringe blev begået indbrud på Østergade gennem et åbent vindue. Her forsvandt smykker.
I Nyborg blev der gjort forsøg på indbrud i en autocamper på Hjejlevej klokken 03.00, hvor låsene blev ødelagt, men gerningsmanden slap uden udbytte.
I Odense blev en 28-årig mand fra kommunen sigtet for at køre en varebil ind i et buskads og læhegn på Hunderupgade klokken 04.41. Han var påvirket af euforiserende stoffer, men ingen personer kom umiddelbart til skade. Flere steder i byen blev der anmeldt indbrud: Nørrevoldgade, Hvedemarken, Nordmarksvej og Stavadgyden, hvor der blandt andet blev stjålet smykker, parfume og kontanter.
I Svendborg blev der anmeldt tre indbrud. På Wandallshaven blev der stjålet kontanter og smykker, på Wiggers Park er der endnu ikke overblik over kosterne, og på Ørbækvej forsvandt kontanter efter indstigning gennem et vindue.
På Langeland blev en pung og kontanter stjålet fra en taske på Østergade i Rudkøbing torsdag formiddag.
Døgnrapporten viser dermed et billede af et døgn med mange forskellige hændelser, hvor både spiritus, stoffer og en bølge af indbrud satte sit præg på Fyn.
SPORT. Fredag den 29. august går det løs i Middelfart Sparekasse Arena, når Fredericia Håndboldklub tager hul på en ny sæson i HTH Herreligaen med en premiere mod Bjerringbro-Silkeborg. For direktør Thomas Renneberg-Larsen er det en dag, han og holdet har ventet på gennem en lang sommerpause.
»Vi glæder os jo til at komme i gang med en ny sæson. Det har været en lang sommer, og det er lang tid siden, vi sidst spillede i slutspillet, så vi ser frem til at komme i gang. Det er ekstra dejligt, at vi åbner på hjemmebane. Det bliver fedt at mærke håndboldstemningen igen« siger han.
At møde en af ligaens stærkeste modstandere allerede i første spillerunde skræmmer ham ikke. Men han ved, at kampene tidligt i sæsonen er specielle. »Det er jo altid spændende med en premiere. Vi er selvfølgelig lidt usikre på, hvor vi står, og det samme gælder modstanderen. Begge hold har fået nye spillere ind, og det tager tid at finde balancen. De første par kampe kan være næsten som pokalkampe, hvor alt kan ske. Man skal ramme det rigtige spændingsniveau, og der er altid ekstra intensitet, når turneringen går i gang« siger Renneberg-Larsen.
Han håber, at publikum vil kunne se nye sider af FHK’s spil. »Jeg håber, at det bliver en seværdig kamp, og at vi får sat de nye spillere i scene. Vi spiller med lidt højere tempo i angrebet, og vi har arbejdet med en lidt anderledes type forsvar. Det er måske ikke alt, man lægger mærke til som tilskuer, men det er nogle af de ting, holdet har trænet og forberedt sig på« forklarer han.
Ambitionerne er klare. Fredericia vil igen være med i toppen af dansk håndbold. »Vores målsætning er intakt. Vi skal slutte i toppen af ligaen og spille med om medaljer, når vi når foråret. Vi hører til blandt de fire bedste i ligaen, og der vil vi gerne slutte. Der kan komme bump på vejen, men det ændrer ikke på, at det er vores ambition« siger Renneberg-Larsen.
Han peger også på Europa som et vigtigt fokusområde. »I Europa League er målet, at vi går videre fra gruppespillet, så vi også spiller europæisk håndbold i februar. I pokalturneringen vil vi gerne være med i Final Four. Så vi har mål på alle fronter« siger han.
Når han ser på den trup, der skal levere resultaterne, er optimismen tydelig. »Vi har en rigtig spændende trup. Der er kommet nye spillere ind med stort potentiale og kompetencer. Der er også unge spillere, der skal vænne sig til ansvar og pres, men det er en del af processen. På sigt er vi sikre på, at de vil udvikle sig til at kunne gøre en forskel i toppen af dansk håndbold. Men når man har unge og nye spillere, kan der komme kampe, hvor tingene ikke fungerer optimalt. Det giver nogle bump på vejen. Til gengæld kommer vi også til at spille rigtig gode kampe« siger han.
Selv om han ikke vil fremhæve enkelte profiler, er han fuld af tillid til hele truppen. »Vi har et stærkt kollektiv. Vi glæder os til at se alle i aktion, både nye og gamle. Vi har en rigtig god trup, og vi tror på, at alle kommer til at præstere« siger han.
For Thomas Renneberg-Larsen er sammenhængen mellem klubben og byen også en vigtig drivkraft. »Fredericia har en historie med håndbold. Der er et DNA i byen, som går helt tilbage til Glashallen og de store kampe dengang. Vi har en klub med mange medlemmer, og interessen for håndbold i Fredericia er stadig stor. Vi har været på store scener i Champions League, og nu skal vi spille Europa League. At vi de seneste tre år har ligget i toppen og spillet med om medaljer, har kun forstærket interessen« siger han.
Og han har et klart budskab til fansene inden premieren. »Vi glæder os til at se dem i hallen. Vi glæder os til at se Ultras, sæsonkortholdere og alle fans på plads fredag aften. Vi har brug for den opbakning, vi har fået de tidligere år. Så vi håber, de møder talstærkt op og giver den maks gas« siger han.
Når fløjten lyder mod Bjerringbro-Silkeborg, er det ikke kun en ny sæson, der begynder. Det er endnu et kapitel i en klub og en by, hvor håndbolden har en helt særlig plads.
UDDANNELSE. På toppen af en skole, der er placeret på en parkeringsplads midt i Vejle, spirer noget, der ikke bare er grønt, men også nyt i dansk uddannelsestradition. Her, på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, er Velfærdshaven ved at tage form, et undervisningsrum uden vægge, hvor vinden kan trække gennem håret, og hvor duften af krydderurter skal minde eleverne om, at læring også kan være noget, man mærker med kroppen. Foldedøre kan køres til side, markiser trækkes ud, og pludselig står man i et klasselokale, hvor luften ikke er stillestående, men bevæger sig i små bølger hen over ansigter og hænder.
Direktør Jacob Bro er ikke i tvivl om, hvorfor haven er blevet anlagt netop her.
»Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor vi giver os selv det sværeste benspænd og vælger at lave det på taget af en skole, der ligger på en parkeringsplads. Svaret er, at ellers havde vi ingen mulighed for at skabe en natursandkasse, hvor vi kan prøve tingene af. Der er et stykke vej til naturen herfra, og det komplicerer inddragelsen af naturen i undervisningen. Men netop derfor er det vigtigt. Hvis det kan lade sig gøre her, så kan det lade sig gøre hvor som helst. På et plejecenter på Nørrebro eller i Hobro. På en skole i København eller i Nordjylland.«
Velfærdshaven breder sig på skolens tag med en planteplan, der er skabt til biodiversitet. Sommerfugle, fugle og insekter skal finde vej hertil, selvom haven ligger midt på en parkeringsplads i Vejle.
Pointen er klar. Dette er ikke bare et lokalt projekt. Det er et forsøg på at sætte en ny standard for, hvordan naturen kan være en del af velfærdsuddannelserne. Og det er, som Bro selv kalder det, pionerarbejde. At bygge en have oven på et tag i Vejle handler ikke kun om at give eleverne frisk luft. Det handler om at vise, at hvis naturen kan flyttes ind i en uddannelse her, kan den også flyttes ind i alle de institutioner, hvor SOSU-elever senere skal arbejde.
Direktør Jacob Bro på taget af SOSU-skolen i Vejle, hvor Velfærdshaven er under opbygning. Herfra rækker udsigten til både fjorden, Sundhedsskoven og byens tage – en påmindelse om, at haven skal forbinde eleverne med både natur og byrum.
I hans optik skal haven ikke være et sted, man besøger en enkelt gang for variationens skyld. Den skal være et lige så naturligt undervisningsrum som klasselokalet.
»Jeg ser for mig, at ét hold møder op i haven om mandagen, et andet om tirsdagen og et tredje om onsdagen. Det bliver en naturlig del af vores rytme. Og det kræver, at vores undervisere mestrer det. At undervise udenfor skal ikke være en udfordring. Det skal bare være en del af vores normale undervisning.«
Det er dog lettere sagt end gjort. Direktøren ved, at vaner sidder dybt, og at det kan være uvant for undervisere at tage skridtet ud af det vante.
»Det er et stort brud med en traditionel læringsforståelse,« siger han og tilføjer, at mange gode idéer i kommuner og institutioner er strandet, fordi kompetencerne ikke fulgte med.
Underviserne har selv været igennem et kompetenceforløb, hvor de blandt andet rykkede undervisningen ud i skoven. Erfaringerne herfra skal ruste dem til at bruge Velfærdshaven som en naturlig del af skoledagen.
Derfor er det ikke kun eleverne, der skal lære noget nyt.
»Nogle synes, det er det fedeste i verden, andre rynker på næsen. Men det er fair nok. Det er sådan, det er med forandringer. Netop derfor skulle vi give underviserne kompetencerne til at tage undervisningen med ud. På samme måde som vi forventer, at vores elever tager de kompetencer med ud til borgerne, de senere skal arbejde med.«
Han kalder det et opgør med klasselokalets træghed. Når han sammenligner med, hvordan skolen ser ud i dag, bruger han billedet af sin bedstemor. Klasselokalet ligner stadig stort set det, hun sad i, siger han. Den største forandring er, at kateteret er skubbet lidt til side, og tavlen er blevet elektronisk.
»Haven tager højde for alle de forskellige måder at lære på. At være fælles, at fordybe sig, at være individuel. Og det er vores undervisere, der har været med til at forme det. De har givet input til, hvordan haven skulle blive til. På den måde er det en fælles proces.«
Eleverne skal øve sig i at bruge naturen som redskab i omsorgsarbejdet. Venepumpeøvelser eller sanseaktiviteter kan lige så godt foregå blandt planter som i et klasselokale.
Fra den træghed og ind i noget, der kan minde om bevægelse. Haven er skabt til at ændre sig med årstiderne og med undervisernes greb. For eleverne betyder det, at skoledagen får et nyt lag. Den udvider sig med endnu et læringsrum, hvor undervisningen foregår i det fri, og hvor sanserne hele tiden er i spil. Den er åben og til tider også udfordrende. Jacob Bro smiler, før han sætter ord på det.
»For nogle bliver det det fedeste, de har prøvet. For andre bliver det grænseoverskridende de første gange. Men sådan er læring jo. Den kan være frustrerende og ubehagelig i øjeblikket, men senere giver den mening. Vi har erfaringer fra, når elever har været med ude i Sundhedsskoven i Vejle. Når de kommer tilbage, siger de, at de slet ikke lagde mærke til, at det regnede. De var bare opslugt af oplevelsen.«
Dette billede bruger han til at forklare, hvorfor haven ikke kun er et eksperiment, men en investering i elevernes fremtidige virke.
»Når eleverne er færdige og møder borgerne, så vil de bringe naturen mere ind i hverdagen. Det handler ikke kun om at gå en tur. Det handler også om øvelser, som man kan lave i naturen, i stedet for at de foregår inde på værelset. Hvis borgerne oplever den forskel, så har projektet været en succes.«
Da vi kommer, er arbejdet med gangstien i fuld gang. Den skal gå hele vejen rundt på taget, og den bygges, så den ikke bare går lige frem, men snoer sig, skifter højde og giver eleverne fornemmelsen af at bevæge sig i et naturligt terræn.
At skabe et rum på et tag, hvor læring, trivsel og natur går hånd i hånd, kræver dog mere end visioner. Det kræver også faglig tyngde og erfaring udefra. Derfor har samarbejdet med Københavns Universitet været afgørende, understreger Bro. Universitetets forskere fra enheden Natur, Sundhed og Design har bidraget med viden om, hvordan grønne rum kan styrke både trivsel og læring, og hvordan man fra begyndelsen tænker evidens og drift ind i projektet.
»Vi ville ikke stå alene med det her. Det skulle ikke være en fix idé, vi havde fået. Vi skulle have nogen at læne os op ad, nogen med viden og erfaring. Det har været helt afgørende.«
De gamle tagbrædder er tørret, sorteret og genbrugt som en bevidst bæredygtig løsning, selvom det krævede ekstra arbejde. Samtidig er foldedøre og markiser gjort til en del af haven, så undervisningen kan foregå i al slags vejr, hvor selv regnens trommen mod lærredet bliver en del af oplevelsen.
Pernille Benzon, der er projektleder, supplerer og peger på betydningen af, at haven også er skabt til at holde.
»Vi har set mange taghaver, der er strandet på driften. Planterne vokser vildt, og til sidst står pedellerne med motorsaven. Det skulle vi undgå. Derfor har vi en plan for drift de første år sammen med vores samarbejdspartnere. Og vi har en planteplan, der kalder på biodiversitet, men som også kan passes.«
Hun kalder det et mini-økosystem. Et sted, hvor sommerfugle og insekter finder vej, og hvor et grønt tag samtidig hjælper byen med at håndtere regnvand og varme. Haven er tænkt, så den aldrig bliver statisk, men forandrer sig med årstiderne og med de mennesker, der tager den i brug. Foldedøre kan åbnes, markiser kan trækkes ud, og pludselig er lyden af regn mod lærredet en del af undervisningen. Et læringsrum, hvor sanserne vækkes, og hvor innovation vokser side om side med planterne.
I taghavens mini-økosystem lærer eleverne at arbejde med sanserne som redskab. Summen fra bierne, duften af roser eller smagen af purløg kan vække minder hos eksempelvis en dement borger og blive en del af det omsorgsarbejde, de skal tage med sig ud i praksis.
For Jacob Bro er det imens vigtigt, at ambitionen ikke stopper ved tagkanten i Vejle. Han ser haven som begyndelsen på noget, der kan brede sig.
»Vi har en skole i Fredericia og en i Horsens. Når vi har prøvet det her, kan vi tage erfaringerne med videre. Så kan vi selv vise, at hvis det kan lade sig gøre her, kan det lade sig gøre alle steder.«
Derfor taler han om skalerbarhed og om de kompetencekataloger, der er undervejs. Manualer, der kan tages ned fra hylden og bruges på andre skoler eller plejecentre, uanset om de ligger i en by eller på landet. Men bag de praktiske redskaber ligger også en drøm.
»Jeg håber, at det kan give flere lyst til at arbejde i velfærdssektoren. Jeg tror faktisk også på det. Og jeg håber, at andre uddannelsesinstitutioner bliver nysgerrige på, hvad vi laver her. For naturen kan noget særligt, og den kan også noget i undervisningen,« slutter direktøren.
KLIMAFOLKEMØDET. Fra en teknisk fejl i et laboratorium til en teknologi med potentiale til at ændre den grønne energis fremtid. Sådan kan man beskrive rejsen bag ShipTown og H-Battery, som den fredericianske iværksætter Marie Vedel Lauridsen er medstifter af.
Hun fortæller, at det hele begyndte med en opdagelse, der faktisk var utilsigtet. »Det er Carsten, der står bag opdagelsen. Han arbejdede med elektrolyseceller, og under et forsøg kom han til at kortslutte dem. Det viste sig, at processen begyndte at køre den modsatte vej. Når du har en elektrolyse i modsat retning, så er det faktisk en brændselscelle. Og det blev startskuddet til H-Batteriet« siger hun.
Teknologien har rødder helt tilbage til NASA’s brug af alkaliske brændselsceller i rumfarten, men på jorden har udfordringen været, at CO₂ i luften reagerer med væsken i cellen og forringer effektiviteten. »Det har vi fundet en løsning på. Derfor har vi nu en teknologi, der kan blive banebrydende« fortæller hun.
Marie kom selv ind i projektet gennem sit tidligere arbejde med innovationsprojekter. »Jeg mødte Carsten, da han kom til os med sin idé og spurgte, hvad gør jeg. Jeg hjalp ham med at få udviklingen sat i gang, og jeg så ret hurtigt, at potentialet var enormt. Det skilte sig markant ud fra alt det andet, jeg havde arbejdet med, fordi potentialet for klimaet er så stort« siger hun.
Det, der fangede hende, var ikke kun teknologien, men også realismen i at få den ud på markedet. »For mig handler det om, at teknologier skal kunne finde en plads på markedet. Er det realistisk, og vil folk betale for det. Her kunne jeg se, at H-Batteriet faktisk kunne blive konkurrencedygtigt fra starten« fortæller hun.
Hvor mange nye energiteknologier kræver støtteordninger i en længere årrække, vurderer ShipTown, at H-Batteriet kan stå på egne ben. »Vi kan regne på, at vi allerede er konkurrencedygtige, når vi går på markedet. Det gør os unikke« siger Marie.
Virksomheden har allerede bevist teknologien i lille skala og arbejder nu på at opskalere. »Vi har bevist enheden på mindre skala, og det næste år skalerer vi til 100 kW-moduler. Dem kan vi sætte sammen til megawatt-størrelse, som kan bruges i industrien. I 2027 forventer vi at demonstrere et megawatt-anlæg, og i 2028 er vi klar til markedet« fortæller hun.
Som i mange iværksætterhistorier har rejsen haft sine vendepunkter. Sommeren 2025 markerede et gennembrud. »Vi arbejdede meget hårdt i første halvår af året, hvor vi søgte fonde og talte med investorer. Det føltes som et langt, sejt træk. Men så begyndte svarene at komme i juni, og mange var positive. Pludselig gik det stærkt, og vi oplevede stor interesse fra investorer. Det var et stort vendepunkt for os« siger Marie.
Men usikkerheden har også været en konstant udfordring. »Det har været svært at stå i usikkerheden. Spørgsmålet har hele tiden været, om vi får de midler ind, der gør, at vi kan fortsætte. Nu kigger vi frem mod en ny milepæl i september, hvor vi forventer næste skalering« siger hun.
Hun fremhæver samtidig betydningen af sparring og støtte. »Erhvervshus Sydjylland har hjulpet os med at skabe samarbejder med vidensinstitutioner. Det har været afgørende for at få de rigtige partnerskaber på plads og for at give os lidt støtte undervejs« siger hun.
At stå på scenen til et klimamøde og præsentere H-Batteriet har også været en ny oplevelse. »Det var første gang i sådan en setting, og det var både sjovt og spændende. Det er fedt at nå dertil, hvor vi kan begynde at fortælle om vores løsning« fortæller hun.
ShipTown er allerede nomineret til Årets Iværksætter, og det giver ekstra energi. »Vi er nomineret gennem Middelfart Sparekasse, og det betyder meget. Der skal præsenteres i morgen, så det bliver spændende« siger hun.
For Marie er drivkraften klar. »Jeg synes, det er enormt spændende at arbejde med grøn energi. Det gør mig glad hver dag at være med til at skabe en løsning, der kan gøre en reel forskel« siger hun.
Fra en teknisk fejl til en teknologi med globalt potentiale er H-Batteriet nu godt på vej. Og for Marie Vedel Lauridsen er det ikke bare en iværksætterdrøm, men et bidrag til den grønne omstilling.
KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn registreret en række hændelser på Fyn – fra slagsmål midt i Odense til flere indbrud i Faaborg-Midtfyn og et færdselsuheld på Fynske Motorvej. Døgnrapporten giver et billede af et døgn med både vold, tyverier og færdselsuheld.
På Fynske Motorvej ved Ejby blev der onsdag klokken 13.37 anmeldt et færdselsuheld, hvor en lastbil påkørte en stilstående tavlelastbil. Der meldes umiddelbart ikke om personskade.
I Faaborg-Midtfyn var der onsdag flere anmeldelser om indbrud. På Nyhavevej i Faaborg blev der klokken 05.40 brudt ind gennem et vindue, hvorfra der blev stjålet elektronik. I Ringe blev der anmeldt et tricktyveri på Lundsager klokken 10.30, hvor en kvinde fik stjålet smykker, mens hun var hjemme. Politiet oplyser, at der er tre lignende sager i samme område. På Havrevænget i Ringe blev der klokken 06.45 ligeledes brudt ind gennem et knust vindue, og her blev der stjålet både smykker og elektronik.
Også i Kerteminde Kommune blev der anmeldt indbrud. På Degnehøjvej i Kerteminde blev der tirsdag aften klokken 20.30 brudt ind gennem et knust vindue. Her er der endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. I Langeskov blev der klokken 15.30 anmeldt indbrud på Skovgårds Allé, hvor byggematerialer er blevet stjålet, formentlig efter adgang gennem et vindue.
Midt i Odense blev en mand og en kvinde anmeldt for slagsmål i Kongens Have onsdag morgen klokken 06.52. En 28-årig kvinde og en 24-årig mand fra Odense er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
I Odense M blev der anmeldt et tab af en nummerplade til en personbil på Hjallesevej den 24. august omkring klokken 18.
I Svendborg blev en 17-årig dreng fra Vejle Kommune truffet på Enghavevej natten til onsdag klokken 01.15. Han blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer og sigtet for dette.
På Langeland blev der i Rudkøbing anmeldt et forhold fra den 22. august, hvor en person havde mistet både jakke og pung i byen.
POLITIK. Klimafolkemødet i Middelfart kan se frem til statslig støtte i de kommende år. Regeringspartierne har fremlagt et forslag om, at mødet hvert år fra 2026 til 2028 skal modtage 2 millioner kroner i tilskud. Støtten skal komme fra en ramme på 10 millioner kroner årligt, som er afsat i aftalen om implementeringen af et grønt Danmark til lokale indsatser.
Baggrunden er ønsket om at styrke den lokale forankring af den grønne trepart. Møder som Klimafolkemødet i Middelfart og Naturmødet i Hirtshals fremhæves som vigtige platforme, der engagerer civilsamfundet og bidrager til at gøre den grønne omstilling til en folkesag.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, siger »Vi har mere end nogensinde brug for at snakke sammen om den grønne omstilling. Jeg er kisteglad for, at lokale ildsjæle hvert år stabler inddragende og demokratiske begivenheder som Klimafolkemødet og Naturmødet på benene. Den grønne trepart fylder i år meget på begge folkemøder, hvilket formentlig også vil være gældende de kommende år. Det er vigtigt, fordi den grønne trepart er Danmarks største samarbejdsøvelse. Derfor er det godt, at den grønne trepart også kan være med til at bevare og udvikle de to store begivenheder i årene, der kommer.«
Økonomiminister Stephanie Lose fremhæver den folkelige inddragelse. »Store forandringer kræver dialog, engagement og lokal forankring. Naturmødet og Klimafolkemødet er gode eksempler på, hvordan vi fremmer lige præcis det. Og så er det helt oplagt, at den grønne trepart vil fylde meget til begge arrangementer i de kommende år. For med de store ambitioner og forandringer, der kendetegner den grønne trepart, så hører den helt naturligt hjemme på både Naturmødet og Klimafolkemødet. Jeg glæder mig over, at der nu bliver endnu bedre mulighed for at skabe gode rammer om den folkelige involvering i den grønne trepart« siger hun.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard kalder den grønne omstilling en holdsport. »Den grønne omstilling er en holdsport – og vi kommer kun i mål, hvis der er flere med på holdet. Derfor er det fedt at se lokale initiativer som for eksempel Klimafolkemødet og Naturmødet, som sætter klima og natur på plakaten. Selv glæder jeg mig til, når kursen lige om lidt bliver sat mod Klimafolkemødet« siger han.
Klimafolkemødet i Middelfart er vokset støt og tiltrak sidste år 40.000 besøgende. Støtten fra staten kan dermed bidrage til at sikre både udviklingen af arrangementet og den lokale forankring i Middelfart.
BUSINESS. Fredericia Havn bliver blandt de første erhvervshavne i Danmark til at tilbyde landstrøm til containerskibe. ADP er nu klar til at sende opgaven i udbud, og målet er, at anlægget står klar i 2027 – to år før det bliver et krav fra EU.
Projektet, der modtager 15,3 millioner kroner i støtte fra EU’s CEF-program, bliver et af de største af sin slags i Danmark. Anlægget får kapacitet til at forsyne to containerskibe samtidig, mens de ligger ved kaj i Fredericia.
CEO i ADP, Rune D. Rasmussen, kalder det et vigtigt skridt for både havnen og kunderne. »Vi kan nu tage hul på udbud og realisering af projektet, så vi i 2027 står klar med en løsning, der både reducerer emissioner og støj – og samtidig skaber en reel fordel for vores kunder. Landstrøm bliver et EU-krav i 2029, men vi vælger at gå forrest og tilbyde det tidligere. Det er en klar konkurrencefordel, og da det har været tænkt ind i havneudvidelsen fra begyndelsen, er det derfor også realistisk at etablere anlægget før kravet træder i kraft« siger han.
Når anlægget står færdigt, kan containerskibe slukke deres dieselgeneratorer og i stedet trække strøm direkte fra elnettet. Det betyder mindre CO₂-udledning, færre partikler og mindre støj i havneområdet.
Formand for Fredericia Kommunes Klima-, Energi- og Miljøudvalg og medlem af ADP’s bestyrelse, Tommy Rachlitz, understreger betydningen for både by og borgere. »At vi allerede i 2027 kan tilbyde landstrøm til containerskibe, er en vigtig milepæl for Fredericia Kommune og for byens fremtidige udvikling. Det sender et klart signal om, at havnen og kommunen tager samfundsansvaret alvorligt og arbejder målrettet for at nedbringe både CO₂-udledningen og støjen fra havneområdet« siger han.
Han peger på, at projektet er en central del af den grønne omstilling. »Som formand for klima-, energi- og miljøudvalget ser jeg landstrøm som et centralt værktøj i den grønne omstilling, og det glæder mig, at vi allerede i 2027 kan se konkrete resultater af denne investering« siger Tommy Rachlitz.
Ifølge ADP vil etableringen begynde i 2026 og stå færdig ved udgangen af 2027. For RO/RO-skibe er landstrøm allerede planlagt fra 2026, mens containerskibene kan koble sig på året efter.
SPORT. Han smiler i stemmen, når han taler om det, der venter. Sæsonen banker på døren, og i Fredericia Håndboldklub er der ikke tvivl om, at forventningsglæden fylder godt op i omklædningsrummet. For den unge bagspiller Malthe Hejsel er det ikke bare endnu en sæson. Det er en ny mulighed for at vise, at han hører hjemme i ligaen.
»Der er en rigtig god stemning med masser af forventningsglæde. Alle glæder sig til at komme i gang. Vi har haft en masse træningskampe, og nu ser vi frem til at spille kampe, hvor det for alvor gælder,« siger han.
Ordene falder roligt, men man fornemmer energien bag. For en spiller på 21 år handler det både om at bidrage til holdet og om at finde sin egen plads på scenen. Malthe lægger ikke skjul på, at han gerne vil tage næste skridt.
»Jeg vil personligt forsøge at bide mig mere fast, så jeg kan få noget mere spilletid. Jeg har ikke et decideret mål for sæsonen, men håber at komme mere og mere ind og tættere på en fast rolle,« forklarer han.
Han er vokset ind i klubben stille og roligt. Først som ung, der trænede med i glimt, siden som fast del af truppen. Det gør, at han ikke længere føler sig som en fremmed i ligaens omklædningsrum.
»Det har faktisk været ret nemt at falde til. Jeg har trænet med i et par år og kender flere af de etablerede spillere. Der er en rigtig god stemning i omklædningsrummet, hvor alle taler med alle, og det gør det nemt at falde til som ung spiller,« fortæller han.
En af dem, han især har lyttet til, er den erfarne Anders Martinusen.
»Han har rutinen og lederegenskaberne. Han er god til at give råd og små fif til, hvad man kan bygge på sit spil, så jeg har lænet mig en del op ad ham,« siger Hejsel.
Tilliden fra trænerteamet betyder også noget. Han har allerede mærket, at døren står på klem.
»Det er utroligt fedt, og noget jeg er mega glad for. Jeg ved, man skal kæmpe for at være der, og det vil jeg blive ved med. Jeg er bare rigtig glad for den spilletid, jeg har fået her i opstarten,« siger han, og også med tanke på de mange minutter i træningskampene, hvor han både har spillet sig ind og markeret sig på måltavlen.
Baggrunden for hans karriere er klassisk sønderjysk. Opvokset i Vojens, i en familie hvor håndbold nærmest var et ekstra familiemedlem.
»Jeg begyndte at spille håndbold, da jeg var 5-6 år. Alle i min familie har spillet, og jeg har både haft mine forældre og min bror som trænere. Jeg har set en masse håndbold sammen med mine søskende, så det var helt naturligt, at jeg også selv gik i gang,« fortæller han.
Vendepunktet kom på efterskolen i Vejle, hvor håndbolden blev alvor. Efter to år dér flyttede han til Fredericia, startede i gymnasiet og valgte at satse på sporten.
»Derefter tog jeg chancen og flyttede til Fredericia, hvor jeg startede på gymnasiet. Jeg har fokuseret på håndbolden, samtidig med at jeg har fået en uddannelse, og det er gået godt. Så nu er det egentlig blevet min levevej,« siger han.
Selv om karrieren kun lige er begyndt, har han allerede oplevet øjeblikke, der står stærkt. Debuten i ligaen. Bronzen, hvor han var med omkring truppen, da klubben hentede sin første medalje. Og mødet med de store stjerner i Magdeburg, selv om det blot var en træningskamp.
»Det var utroligt stort at få debut, og at være med, da klubben vandt bronze, var en kæmpe oplevelse. At stå der og være en del af noget historisk var noget helt særligt. Og så at spille mod Magdeburg, det var specielt at møde de spillere, man ellers kun ser på tv,« siger han med et lille smil i stemmen.
For klubben er ambitionerne imens også klare. Slutspillet er målet, og hvis alt går vel, kan en ny europæisk billet også blive en realitet.
»Vi vil i slutspillet, og så kan alt ske. Vi drømmer om at komme i Europa igen og gerne gå videre fra gruppen i Europa League, for det vil være rigtig stort,« siger han.
Han ved godt, hvad de unge spillere kan bidrage med.
»Vi skal komme ind og bringe noget fart og vilje til holdet. Vi kan godt bidrage positivt, selvom vi er unge, og jeg håber, vi kan være med til at sætte vores præg,« forklarer han.
Når han taler om fansene, skinner glæden tydeligt igennem. For i Fredericia betyder håndbold meget mere end bare de 60 minutter på banen.
»Det er virkelig fedt at mærke opbakningen fra byen. Der bliver givet fuld gas i arenaen, og jeg ved, hvor meget det betyder for folk her. Jeg har selv gået i gymnasiet i Fredericia og kan mærke, hvor meget håndbold fylder i folks liv. Det er utroligt fedt,« siger han.
Han smiler, da samtalen nærmer sig sin afslutning, og understreger, hvad han gerne selv vil stå for.
»Jeg vil gerne udstråle god energi, og jeg vil altid være en, der kæmper. Det er det, jeg gerne vil vise,« slutter den unge Malthe Hejsel.
Han er ung, men han er allerede en del af fortællingen om FHKs opstigning i dansk håndbold. Og han står lige på kanten af at blive en fast skikkelse i ligaen. Forventningsglæden i truppen er til at tage og føle på, og for Hejsel handler det nu om at tage næste skridt og gribe chancen, når den kommer.
SUNDHED. Region Syddanmark gennemfører onsdag aften et akut servicevindue i sine it-systemer. Det sker mellem klokken 20 og 22, hvor regionen vil fejlsøge for at sikre, at en fejl fra natten til tirsdag ikke gentager sig.
Regionen oplyser, at der natten til tirsdag opstod en fejl i datacentret, som gjorde en række systemer utilgængelige. Fejlen blev håndteret, driften genoprettet, og systemerne har siden kørt stabilt.
For at undgå lignende problemer fremover, vil regionen nu foretage en gennemgang af systemerne.
I den forbindelse kan lægevagten midlertidigt blive berørt. »I dette servicevindue kan lægevagten blive berørt, så man kan risikere ikke at kunne komme igennem, når man ringer til lægevagten. Skulle det ske, opfordrer vi til at søge hen mod den nærmeste akutmodtagelse, hvis det ikke kan vente til efter kl. 22« oplyser regionen.
Der vil i tidsrummet være ekstra bemanding på akutmodtagelserne. Region Syddanmark henviser til, at borgere kan søge hjælp på Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Odense Universitetshospital.
