10.1 C
Copenhagen
tirsdag 26. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Niels Flemming Hansens og Det Konservative Folkepartis EU-politik

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

I rækken af EU-valginterviews er vi kommet til Det Konservative Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Niels Flemming Hansen, der er spidskandidat for Det Konservative Folkeparti til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Niels Flemming Hansen er i dag medlem af Folketinget og formand for Europaudvalget. Det blev en samtale om, hvad Niels Flemming kalder et anderledes og meget vigtigt valg med tre hovedtemaer: krigen i Europa, klimaforandringerne og migrationen, som alle har en stor indflydelse på EU-valget. Niels Flemming Hansen peger blandt andet på, at der ikke er noget alternativ til, at Ukraine vinder den krig, der er i gang. Vi skal også sikre vores egen forsyningssikkerhed og forsvarsindustri, som vi skal til at bygge op. Niels Flemming Hansen mener også, at EU skal have en forsvarsindustrikommissær, som kan koordinere den opbygning.

Niels Flemming Hansen peger også på, at det handler om, hvor meget de enkelte lande skal kunne selv, og hvor meget der skal kunne i EU-fællesskabet. Det handler også om samarbejdet på vegne af Danmark mellem de 15 danske politikere, der bliver valgt til EU-Parlamentet, hvilket Niels Flemming Hansen synes er et ekstremt vigtigt tema.

Se og lyt til samtalen med Niels Flemming Hansen om klima og grøn omstilling, EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, migrationsspørgsmålet, ytringsfriheden i relation til den digitale udvikling, kunstig intelligens (AI), EU’s vækstpolitik og andre aktuelle EU-valgtemaer.

Pas på snyd med festivalbilletter

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Svindlere udnytter enhver mulighed for at franarre borgere deres penge, og snyd med festivalbilletter er ingen undtagelse. Vær kritisk, når du handler billetter online og følg nogle enkle råd for at mindske risikoen for at blive snydt.

Festivalsæsonen står for døren, og flere festivaler melder udsolgt af dagsbilletter eller billetter til de fulde festivalprogrammer.

Derfor er jagten på billetter gået i gang på sociale medier og platforme til gensalg af billetter. Samtidig er svindlere gået på jagt efter håbefulde festivalgæsters penge.

Sidder du i 11. time og skal sikre dig en billet til Tinderbox eller Generator Festival for at se Avril Lavigne, Andreas Odbjerg, Tessa eller Kato

Så er opfordringen fra Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør Lars Bønløkke Lé, at du er opmærksom.

– Vi har samlet nogle gode råd, der skal klæde borgerne på til at kunne spotte billethajerne og undgå, at en glad sommer med venner og god musik ikke bliver til en ærgerlig sommer, hvor nogle svindlere er stukket af med pengene og ens gode humør. Svindlerne holder ikke ferie, og salg af festivalbilletter er også en mulighed, som svindlerne forsøger at udnytte, siger Lars Bønløkke Lé, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen har 4 enkle råd til, hvordan du undgår at blive snydt af sommerens billethajer.

– Køb din billet hos de officielle billetudbydere, og brug deres ventelister, hvis billetten er udsolgt.
– Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en billet i et opslag eller en annonce. Det kan tiltrække svindlere.
– Er billetten betragtelig billigere end andre steder, kan det være tegn på svindel.
– Køb via MobilePay og tjek, at samme navn figurerer på MobilePay-kontoen og fx sælgers Facebook-profil. Hvis sælger pludselig beder dig om at overføre pengene til en anden konto end sælgers egen, er det tegn på svindel.

Mænd med meget høje indkomster driver indkomstuligheden

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Mænd med meget høje indkomster driver indkomstulighedenDe rigeste mænds andel af mænds samlede indkomster vokser betydeligt mere end blandt kvinder, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Især den rigeste procent mænd stikker af fra resten.

Indkomsten blandt mændene i top-1-procent udgør næsten dobbelt så høj en andel af de samlede indkomster blandt mænd, som det tilsvarende tal for kvinder. Uligheden er dermed større blandt mænd end blandt kvinder.

ULIGHED

I Danmark tjener den rigeste procent af mænd 9,8 procent af mænds samlede indkomster efter skat. Andelen er mere end fordoblet siden starten af 1990’erne, hvor tallet var cirka 4,5 procent.

Til sammenligning tjener den rigeste procent af kvinderne 5,5 procent af kvindernes samlede indkomster. I starten af 1990’erne var andelen omkring 3,0 procent.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Det første opgjorte år er 1987, og det seneste er 2021.

– Både internt blandt mænd og kvinder er uligheden vokset siden 1990’erne, men det er helt tydeligt, at det er rige mænd, der driver indkomstuligheden, siger Emilie Damm Klarskov, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De rigeste mænd stikker af fra resten

Blandt både mænd og kvinder har den rigeste tiendedel af befolkningen en væsentlig højere indkomst end gennemsnittet, men forskellen er markant større blandt mænd end blandt kvinder.

Mændene med de ti procent højeste indkomster tjener i gennemsnit cirka 1,07 million kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle mænd er cirka 372.000 kroner.

De ti procent højest placerede kvinder tjener cirka 670.000 kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle kvinder er cirka 295.000 kroner.

– Den økonomiske ulighed er vokset meget de seneste årtier. Vi ved fra tidligere analyser, at formueindkomster er en væsentlig drivkraft til den voksende indkomstulighed, og når vi opgør det på køn, kan vi se, at det er primært, er rige mænd, der sidder på en større del af kagen, Emilie Damm Klarskov

Indkomsten blandt fattigste kvinder er steget mere end blandt mændene

Mens de rigeste mænd tjener en større og større del af mændene samlede indkomster – og stikker af fra de rigeste kvinder – ser det anderledes ud i bunden af indkomstfordelingen.

Analysen viser, at fra 1987 til 2021 steg den disponible indkomst blandt den fattigste halvdel af kvinder med knap 70 procent. Blandt den fattigste halvdel af mændene er den disponible indkomst steget med cirka 40 procent.

– Det er gået rigtig godt for mændene i toppen samfundet, men der er nogle mænd på kanten, som ikke er blevet løftet af det opsving, vi har haft det seneste årti. Samtidig er der sket en stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder i perioden, siger Emilie Damm Klarskov.

Indkomsterne blandt den rigeste tiendedel af mændene er vokset med 140 procent fra 1987 til 2021, og for de rigeste kvinder er de steget med 132 procent.

Sundhed har mange ansigter

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kolding Byråd har vedtaget en sundhedspolitik, der skal gøre det nemmere for alle at leve et sundt liv så længe som muligt og med trivsel i alle livsfaser.

Traditionelt bliver sundhed set som en modsætning til sygdom. Man holder sig sund for ikke at blive syg.

Men i Kolding Kommune er der fokus på, at sundhed har mange flere ansigter. Det er set i det lys, byrådet vedtog kommunens nye sundhedspolitik den 28. maj.

– Sundhed er meningsfulde fællesskaber, bevægelse, rehabilitering, selvværd, en god ven at tale med, glæde ved livet, kost, der giver energi og meget andet. For os er sundhed det samme som at opleve sig i fysisk, mental og social balance. Derfor kalder vi også Kolding Kommunes nye sundhedspolitik ‘Sammen om et sundt liv i balance’, forklarer Birgitte Kragh, der er formand for udvalget Sundhed og Fritid.

Vi er fælles om sundhed

En af de grundlæggende idéer i sundhedspolitikken er, at man vil integrere sundhed og trivsel i alle relevante aspekter af samfundet.

– For os er sundhed noget, vi er sammen om i fællesskab. Derfor forpligter vi os som kommune til at arbejde sammen med relevante aktører. Vi vil gerne indfri vores politiske ambitioner i tæt samspil med borgere, kommunale medarbejdere med forskellige fagligheder, civilsamfund, institutioner, virksomheder og det øvrige sundhedsvæsen, pointerer Birgitte Kragh.

Udfordringerne er komplekse
Politikken har fire specifikke fokusområder:

  • Vi fremmer sundhed og trivsel
  • Vi fremmer lighed i sundhed
  • Vi fremmer børn og unges mentale trivsel
  • Vi fremmer muligheden for at kunne selv

De fire fokusområder er store samfundsudbredte problemstillinger. Netop derfor er det vigtigt at have en politik, så man kan have det nødvendige, tværfaglige fokus på udfordringerne, mener Birgitte Kragh:

– Det er alle sammen temaer, der er komplekse, og som ingen kan løse alene. Heller ikke kommunen. For eksempel er børn og unges mentale trivsel en udfordring, vi ikke for alvor får gjort op med ved alene at se på børnene og de unge og deres forældre. Det er en udfordring, der har tråde ud i rigtig mange grene af samfundet. Derfor er det nødvendigt at få andre aktører i civilsamfundet, som for eksempel relevante foreninger, til at være med, forklarer Birgitte Kragh.

Sundhedspolitikken anlægger et langsigtet perspektiv og gælder for perioden 2024-2032. Ambitionen med den tværgående sundhedspolitik er at have en fælles retning for hele kommunen, som med tiden skal realiseres gennem beslutninger og tiltag, der fremmer sundhed og trivsel, enten direkte eller indirekte.

Totalrådgiver fundet til museet MIND i Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0
11.11.2018 Middelfat Kommune - Teglgaardsparken.

De kommende år omdannes en afdeling af det tidligere sindssygehospital i Middelfart til det nye museum MIND, der har fokus på psykisk sygdom og mental trivsel. Omdannelsen af de historiske rammer i Teglgårdsparken 17 har været i udbud, og C. F. Møller Danmark A/S er valgt til at stå for totalrådgivningen af projektets byggedel.

I prækvalifikationsrunden var der 13 totalrådgivergrupper, der udtrykte interesse i at afgive tilbud. Herfra blev de tre totalrådgivergrupper Cubo Arkitekter, Rønnow Arkitekter og C. F. Møller Danmark A/S valgt til at afgive tilbud på opgaven. De tre deltagende totalrådgiverteams gav alle velkvalificerede og kreative bud på et hovedgreb for det kommende museum, men efter en bedømmelse af tilbuddene blev C. F. Møller valgt til opgaven.

– Det er rigtig glædeligt, at der nu er fundet den rigtige totalrådgiver. Middelfart Museum glæder sig til at samarbejde med C. F. Møller, og vi ser frem til, at projekteringen nu kan gå i gang, sådan at vi kan klippe snoren til MIND i 2026, siger leder af Middelfart Museum, Maiken Rude Nørup.

Det nye MIND museum skal indrettes i en patientbygning på det tidligere sindssygehospital i Middelfart. Stedet husede gennem mere end 100 år tusindvis af psykiatriske patienter. Med Danmarks største samling af psykiatrihistoriske genstande vækkes historien om psykiatrien i Danmark til live gennem udstillinger om skiftende sygdomsopfattelser og behandlingsformer med fokus på nutidig relevans og personlige fortællinger.

– Vi er glade for at blive valgt og ser frem til det fortsatte samarbejde med Middelfart Museum. Trivsel og velfærd ligger os meget på sinde, og vi er stolte over at kunne bidrage til formidlingen af dette med en ombygning af det tidligere sindssygehospital (Teglgårdsparken) i Middelfart til museum MIND, der både skal fortælle om stedets og psykiatriens historie. På samme tid skal det også imødekomme nutidens behov for udstillingsfaciliteter og besøgende, mens der bevares så meget af den oprindelige bygnings karakter og udtryk som muligt, siger Rune Bjerno Nielsen, som er partner, arkitekt og afdelingschef for C. F. Møllers konkurrenceafdeling i Aarhus.

MIND har et budget på 32 mio. kr. Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den filantropiske forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Middelfart Kommune, Lundbeckfonden, Ole Kirk’s Fond, Cand.pharm. Povl M. Assens Fond, Region Syddanmark, LAG MANK, Statens Kunstfond, Middelfart Sparekasse og Middelfart Museumsforening.

Museet kommer til at indeholde udstillinger, men også mødelokaler og foredragsrum, der kan bruges af foreninger, arrangører m.m., der har fokus på psykisk sygdom og/eller mental trivsel.

MIND forventes åbnet i starten af 2026.

Læs også

Psykiatrimuseum på vej i Middelfart

Aftale skal løfte velfærd og infrastruktur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredag blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om en økonomiaftale for 2025, der markerer det største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år. Aftalen, der indebærer en forøgelse af kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr., vil muliggøre betydelige investeringer i lokal velfærd, herunder folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud.

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Med aftalen løftes den kommunale serviceramme med 3,4 mia. kr. og giver kommunerne mulighed for markante investeringer i bedre velfærd. Aftalen indebærer det største realløft i mere end 15 år. Parterne er som en del af aftalen enige om mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der vil bidrage til at frigøre et trecifret millionbeløb lokalt. Parterne er derudover enige om et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025.

Foto: AVISEN

– Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd – bl.a. i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt at investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Vi har indgået en rigtig god aftale med kommunerne, der giver velfærden et markant løft og samtidig sikrer de særligt vanskeligt stillede kommuner ekstra penge, tilføjer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Sophie Løhde. Foto: AVISEN

KL’s formand Martin Damm fremhæver aftalens historiske karakter:

– Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden.

Næstformand Jacob Bundsgaard pointerer vigtigheden af prioritering:

– Det har været afgørende for os, at vi i år fik landet en økonomiaftale, som giver os mulighed for at prioritere de almene velfærdstilbud. Vi har i årevis kæmpet med stigende udgifter, men med aftalen er der plads til at udvikle velfærden.

Store investeringer i infrastruktur og grøn omstilling

Aftalen fastsætter et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025, hvilket sikrer gode muligheder for investeringer i både fysiske rammer for velfærden og den grønne omstilling. 0,6 mia. kr. er øremærket til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet, mens 0,9 mia. kr. går til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen.

KL og regeringen har også til hensigt at styrke klimatilpasningen for bedre at kunne håndtere mere ekstremt vejr i fremtiden. De vil samarbejde om en langsigtet planlægning af klimaindsatsen, hvor lokale og nationale initiativer bedst muligt kan spille sammen.

Regelforenklinger og reduktion af administrationsudgifter

Aftalen inkluderer mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der skal øge kommunernes frihed og forventes at frigøre et trecifret millionbeløb, når tiltagene er fuldt indfaset. Dette skal bidrage til mindre bureaukrati og administration i både staten og kommunerne.

Desuden er der aftalt en reduktion af administrationsudgifterne med 242 mio. kr. Regeringen vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration, hvilket skal bidrage til at styrke den lokale velfærd.

Fokus på folkeskolen

Et centralt tema i forhandlingerne har været folkeskoleområdet, hvor parterne er enige om, at folkeskolens almentilbud kan styrkes. Dette skal sikre, at langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, og at ressourcerne til specialundervisning optimeres.

– Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, siger Jacob Bundsgaard.

Med denne omfattende aftale tages der vigtige skridt mod et grundlæggende retningsskifte for velfærden i Danmark. Kommunerne får nu mulighed for at udvikle og styrke velfærden til gavn for alle borgere.

Opsummering: Aftale om kommunernes økonomi for 2025

Indledning

  • Kommunerne får med økonomiaftalen for 2025 mulighed for markante investeringer i velfærd, herunder skoler, ældrepleje og dagtilbud.
  • Fokus på at reducere administrationsudgifter og øge borgernær velfærd.
  • Regeringen vil reducere statslig administration med 1.000 årsværk i 2025 for at finansiere lokale velfærdsindsatser.

Økonomiske rammer

  • Servicerammen løftes med 3,4 mia. kr., og der skal spares 242 mio. kr. på administration.
  • Den samlede serviceramme udgør 323,6 mia. kr.
  • Anlægsniveauet fastsættes til 20,3 mia. kr. for 2025, med en ekstra investering i botilbudskapaciteten.
  • Særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 mio. kr. i 2025.

Regelforenklinger og frihedsgrader

  • 113 regelforenklinger aftalt for at mindske bureaukrati og øge lokal frihed.
  • Initiativer til frisættelse af den offentlige sektor, herunder nye tilsyns- og dokumentationskrav.

Folkeskolen

  • Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, der løsner bindingerne i folkeskoleloven og styrker almenundervisningen.
  • Samarbejde om at reducere udgifter til specialundervisning og styrke inkluderende fællesskaber.

Ældreplejen

  • Ældrereform med et kvalitetsløft på 1 mia. kr. årligt frem mod 2027.
  • Fokus på helhedspleje, borgernær visitation og faste tværfaglige teams.
  • Styrket borgerens frie valg mellem leverandører og reduktion af bureaukrati i ældreplejen.

Digitalisering og kunstig intelligens

  • Oprettelse af en digital taskforce for kunstig intelligens for at gøre Danmark verdensførende inden for AI i den offentlige sektor.
  • Fokus på at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor.

Sundhed

  • Fortsat understøttelse af 10-årsplanen for psykiatrien og opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
  • Øget brug af dosispakket medicin og modernisering af Det Fælles Medicinkort.

Klima og grøn omstilling

  • Styrket indsats for klimatilpasning med fokus på stormflod og højtstående grundvand.
  • Lokale klimahandlingsplaner og samarbejde om udtagning af lavbundsjorder.

Øvrige initiativer

  • Fokus på at nedbringe kommunernes samlede gæld og overholdelse af skattefastsættelse.
  • Samarbejde om fælles løsninger og effektivisering af indkøb i den offentlige sektor.

Faktaark om kommunernes anlægs- og serviceudgifter

Kommunernes anlægsudgifter

  • Kommunernes samlede anlægsramme fastsættes til 20,3 mia. kr. i 2025.
  • Der afsættes 0,6 mia. kr. specifikt til investeringer i udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet i 2025.
  • Investeringerne i kommunal botilbudskapacitet øges med i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2024-2026.
  • En historisk oversigt viser variation i de aftalte anlægsudgifter fra 20,6 mia. kr. i 2007 til 20,3 mia. kr. i 2025, med højdepunkter som 29,0 mia. kr. i 2010 og lavpunkter som 19,6 mia. kr. i 2023.

Løft af kommunernes serviceudgifter

  • Kommunernes serviceramme løftes realt med 3,2 mia. kr. i 2025.
  • En oversigt over aftalte realløft af kommunernes serviceramme viser, at løftene har varieret betydeligt over årene, med negative justeringer i visse år (fx -2,2 mia. kr. i 2012 og 2013) og positive løft i andre år (fx 3,2 mia. kr. i 2025).
  • Den største stigning ses fra 2024 til 2025, delvist på grund af kvalitetsløftet af ældreplejen, som også omfattede en velfærdshåndsrækning på 650 mio. kr. fra Finansloven 2024.

Stem bureaukraterne ud af EU!

Af
Thorbjørn Jacobsen
-
0

”USA innoverer, Kina kopierer, EU regulerer!” Så kort kan verdenssituationen desværre opsummeres, og det kan mærkes i alle dele af samfundet. Fortsætter denne udvikling, så efterlades Europa på perronen, uden geopolitisk relevans. Det er på tide at stemme bureaukraterne hjem!

Reguleringstrangen sætter sig eksempelvis i vores økonomiske vækst, hvor vi langsomt men sikkert udkonkurreres af amerikanerne. I 2013 var Europas samlede BNP 14% højere end USA’s ifølge McKinsey, men nu 10 år senere er vi bagud med 17%.

En af forklaringerne er ifølge konsulentbureauet den høje grad af regulering. I vores iver efter at beskytte borgerne pålægges alt for mange restriktioner og tunge dokumentationsbyrder. Et par eksempler:

Nye krav rammer fx virksomhederne med tunge registreringsrutiner og årlig afrapportering af virksomhedens bæredygtighed – som løst estimeret koster 7,5 mia kr om året at honorere i Danmark alene.

Medarbejderne får også bureaukrati-hammeren at føle med EU-sanktioneret tidsregistrering fra 1. juli 2024. Tiltaget sker fordi en tysk virksomhed ikke overholdt hviletidsbestemmelserne, og derfor skal hele Europa nu genindføre stempeluret. Det anslås at koste os danskere 1-2,5 milliarder kronerom året i skønne spildte kræfter.

Spørger du enhver erhvervsdrivende eller landmand vil de kunne fremdrage mange flere eksempler på dokumentationskrav og indgribende lovgivning, som lægger yderligere milliarders spild oveni.

Selv i foreningslivet fører EU’s hvidvaskregler og GDPR-lovgivning til panderynker og lange frugtesløse diskussioner – og afsløringerne i dokumentaren ”Den sorte svane” viser tydeligt at dokumentation overhovedet ikke stopper de kriminelle i hverken svindel, hvidvask eller anden kriminalitet.

Det er helt sikkert noble og prisværdige formål der ligger til grund for regeljunglens evige ekspansion. Alle bakker op om at fremme virksomhedernes bæredygtighed, medarbejderneshviletider skal selvfølgelig overholdes og hvidvask og svindel skal stoppes.

Men når en bureaukrat skal løse et problem og virke handlekraftig bliver resultatet desværre oftestover-regulering, symbolpolitik og nye bureaukratiske byrder. Løsningen bliver værre end problemet, og byrden lander hos virksomheder og sagesløse borgere, som intet har med problemet at gøre.

Udover at dræbe folks livslyst er det også gift for vores konkurrenceevne, og mindre vækst betyder færre ressourcer til at løse tidens store udfordringer omkring klima, grøn omstilling og forsvar.

Det er de mange der ødelægger det for de få. Vi skal lade være med at se fiktive trusler i hvert et hjørne af samfundet, og det er på tide at slå bak: Lovgivningen skal forenkles og bureaukratiet skal mindskes. Liberal Alliance foreslår samme medicin i EU som i det danske Folketing: 1 regel ind – 2 regler ud.

De mange frigjorte ressourcer vil gøre os bedre i stand til at håndhæve reglerne i stedet!

Hvis du også er dødtræt af at spilde din tid og samfundets ressourcer på administration og papirskubberi, så er det på tide at stemme bureaukraterne ud af EU. Det vil være til gavn for hver en virksomhed, borger og forening i hele det ganske land!

Region Syddanmark bliver spydspids for at få bæredygtige og klimavenlige lægemidler til hele Danmark

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med en bevilling på fire mio. kr. sætter regionsrådet i Region Syddanmark turbo på arbejdet med mere bæredygtig medicin. Pengene skal bruges til at udvikle tiltag, der reducerer klima- og miljøbelastningen fra lægemidler og mindsker medicinspild. Stærke partnerskaber med private, kommunale, regionale og nationale aktører skal sørge for, at det kommer sundhedsvæsenet i hele Danmark til gavn.

Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som national lead-region på lægemiddelområdet. Det betyder, at Region Syddanmark skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område. Det syddanske udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation bliver motoren i initiativet Bæredygtig Medicin, som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet.

Medicin udleder CO2, når det produceres, transporteres, forbruges og bortskaffes. Det er en national udfordring, der kan måles i hele sundhedsvæsenet i regionerne, i kommunerne og hos de praktiserende læger. Alene i Region Syddanmark kommer en fjerdedel af sygehusenes klimaaftryk fra den medicin, der bliver brugt til behandling af patienter.

Det skal det syddanske initiativ ”Bæredygtige lægemidler” gøre noget ved. Region Syddanmarks regionsråd har på deres møde 27. maj 2024 afsat fire mio. kr. til initiativet, der skal bidrage til en målbar reduktion i klima- og miljøbelastningen forbundet med produktion, forbrug og bortskaffelse af lægemidler – ikke blot på de syddanske sygehuse, men i hele det danske sundhedsvæsen.

Stærke partnerskaber er løftestang
Initiativet hviler på et tæt samarbejde med de øvrige regioner, Amgros – som er den nationale organisation til sikring af lægemidler på de offentlige danske hospitaler – og en række øvrige interessenter og samarbejdspartnere. Det store fokus på samarbejde på tværs er en fordel, mener Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark:

– Stærke partnerskaber med fokus på nytænkning, innovation og vidensdeling er helt afgørende for, at det kan lykkes os at mindske medicinspild og reducere klimabelastningen fra lægemidler i det danske sundhedsvæsen. Vi har et stærkt syddansk udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation, der bliver motoren i projektet, og som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet, siger Michael Nielsen.

OUH bliver et nationalt flagskib for bæredygtige lægemidler
Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital er udpeget til at stå i spidsen for det nye initiativ, og det glæder Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:

– Det er et initiativ med stor betydning både regionalt og nationalt, og jeg er på Syddanmarks vegne stolt over, at OUH skal stå i spidsen for en landsdækkende indsats rettet mod en af de største klimasyndere i sundhedsvæsenet, nemlig lægemidler. OUH har stor erfaring på området, og med dette initiativ sætter vi endnu mere turbo på arbejdet og dedikerer bl.a. ressourcer til at udvikle et nationalt forum for bæredygtige lægemidler, så viden og løsninger kan blive bredt ud til alle regioner, siger Karsten Uno Petersen.

Bidrager til regionens mål om at mindske CO2-udledning
Opgaven med at mindske miljø- og klimabelastningen fra lægemidler er et vigtigt indsatsområde for Region Syddanmark og skal bidrage til, at regionen når sit ambitiøse klimamål om at mindske sin CO2-udledning med mindst 35 pct. inden 2030 sammenlignet med 2020.

Region Syddanmark har derfor allerede igangsat flere klimaindsatser på lægemiddelområdet, fx en kortlæggelse af medicinspildet på Svendborg Sygehus og på hospice samt et projekt, hvor klimaskadelige sprayinhalatorer erstattes med mindre klimabelastende pulverinhalatorer. Projekterne har været forankret i Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital, som nu altså også får ansvaret for initiativet Bæredygtige Lægemidler.

Region Syddanmark udpeget som national spydspids på lægemiddelområdet
Initiativet Bæredygtige Lægemidler er en direkte udløber af, at Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som lead-region på lægemiddelområdet.

Det betyder, at Region Syddanmark på nationalt niveau skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område og bliver ansvarlig for at teste løsninger, skabe resultater og formidle viden, der skal skabe mindre spild af lægemidler, mindre klimabelastende produkter og stille krav til produktion, forbrug og bortskaffelse. Dette vil ske i et formaliseret samarbejde med Amgros, som har nationalt lead på ’Medicin – grønne kriterier’.

Fakta om initiativet Bæredygtige Lægemidler
Regionsrådet har bevilliget i alt fire mio. kr. til initiativet ”Bæredygtige Lægemidler”. Til finansieringen tages en mio. kr. i 2024 fra regionens strategipulje og tre mio. kr. fra den regionale udviklingsramme.

Pengene skal bl.a. bruges til at afdække og udvikle konkrete regionale klimatiltag, der skal reducere lægemidlers samlede klima- og miljøbelastning. Hvis klimaeffekten er positiv, skal tiltagene udbredes til resten af Danmark. Der skal også etableres og udvikles et nationalt forum for bæredygtige lægemidler under det tværregionale forum for koordination af medicin

Spillerne har valgt Elias Sørensen som Årets Profil i 2. Division 2023/2024

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Han havde tre mål: Oprykning, at blive topscorer og at blive Årets Profil i 2. Division. Nu har Elias Sørensen indfriet to af dem, mens han med tre runder tilbage topper topscorerlisten.

Elias Sørensen har været brandvarm denne sæson. Den 24-årige kantspiller har været stærkt medvirkende til, at Esbjerg fB i sidste uge sikrede sig oprykning til NordicBet Ligaen.

Esbjerg fB-profilens præstationer er ikke gået kollegaerne næse forbi. Noget, der måske kan tilskrives det faktum, at han – med undtagelse af Skive IK og Fremad Amager – har scoret imod samtlige hold i rækken.

Derfor kunne Thomas Lindrup, chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen, onsdag overraske en stolt Elias Sørensen i omklædningsrummet med prisen som Årets Profil i 2. Division.

– Det er en stor ære. Det er en personlig målsætning, man sætter sig før sæsonen. Ligesom jeg gerne vil være topscorer, så vil jeg også gerne være Årets Profil. Det er noget, jeg satte snuden op efter før sæsonen, siger Elias Sørensen.

– Selvfølgelig var oprykningen det største mål. Nu er oprykningen sikret, og så kan jeg sikre mig de andre efterfølgende, siger EfB’s #9, der med tre runder tilbage topper topscorerlisten med to mål flere end Aarhus Fremads Frederik Høgh Jensen.

Ny liga, samme mål

Sammen med holdkammeraterne kunne Elias Sørensen fredag den 24. maj fejre oprykningen til NordicBet Liga efter en 2-0-sejren ude mod Middelfart. Dermed bevæger den traditionsrige klub sig tilbage op i rækkerne.

Elias Sørensen »føler, han kan score mod alle«. Også holdene i NordicBet Liga. Derfor er det også hans personlige mål, at han efter næste sæson kan blive topscorer og kalde sig Årets Profil.

– Selvfølgelig, kommer det prompte.

– Det kommer indefra og hjemmefra. Jeg har altid haft meget selvtillid og altid troet på mig selv. Og så er det lige meget, om det hedder 1. division, 2. division eller Superliga. Selv dengang, jeg spillede i England, skulle jeg være topscorer derovre. Det er bare sådan det er.

Elias Sørensen fik 30 procent af stemmerne. Han vinder prisen foran holdkammeraten Emil Holten, der vandt prisen sidste år, men som i år måtte nøjes med syv procent af stemmerne.

EfB-topscoreren får officielt overrakt prisen som Årets Profil i 2. Division i aften, når EfB hjemme tager imod AB i sæsonens tredjesidste kamp.
Prisen uddeles af Spillerforeningen. Det er spillerne i 2. Division, der stemmer om Årets Profil.

Igen større merforbrug på børne- og skoleområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Børne- og Skoleudvalget, ledet af formand Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet og næstformand Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, meddeler her til aften, at budgettet ikke holder. De ser ind i et merforbrug på hele 36,5 millioner kroner, hvilket er en forværring på 13,5 millioner kroner siden første økonomiopfølgning.

Den anden budgetopfølgning i Fredericia Kommune viser et samlet merforbrug på hele 36,5 millioner kroner på Børne- og Skoleudvalgets serviceudgifter i forhold til det korrigerede budget efter eventuelle godkendte budgetændringer for 2024. Der er tale om en forværring på 13,5 millioner kroner i de forventede merudgifter siden 1. budgetopfølgning.

Ole Steen Hansen (A). Foto: AVISEN

– Det var kendt, at vi ville komme ud med et underskud i år, men nu ser det ud til, at det underskud bliver større end forventet. Vi ser ind i et merforbrug på skole- og familie- og børneområdet. Merforbruget skal ses i lyset af stigende priser på tilbud for børn inden for det specialiserede område, og samtidigt ser vi en voldsom vækst i antallet af børn og unge i Fredericia, som har det så svært at de anbringes udenfor hjemmet. Når vi får gennemgået de sager, der er kommet ekstra ind, så er det klart, at det er familier, der skal have hjælp. Og sammenligner vi os med lignende kommuner, er vores familieområde stadig lavere finansieret til trods for de ekstra midler, der er tilført, siger Ole Steen Hansen (A) formand for Børne- og Skoleområdet.

På skoleområdet forventes der et merforbrug på i alt 8,0 mio. kr. hvilket er en forværring i forhold til 1. budgetopfølgning, hvor forventningen var et samlet merforbrug på 3,5 mio.kr.

Der forventes også et merforbrug på op mod 29,0 mio. kr. på Familieafdelingens budgetområde, hvilket er en forværring på 9 mio. kr. i forhold til 1. budgetopfølgning.

Desuden ser genberegning af dagtilbudstakster for de forgangne år ud til at give merudgifter i år på ca. 1 mio. kr. i forhold til, hvad der er budgetteret med.

Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten Fredericia. Foto: AVISEN

– Det er ikke kun en Fredericia-udfordring, men en stigning i sager og udgifter, som vi ser i hele landet i disse år. Vi har mange flere børn og familier, der har brug for hjælp. Selvfølgelig skal de have den hjælp, de har brug for. Det er ikke et område, hvor vi bare kan stoppe med at bruge penge. Det bliver meget svært at dække merforbruget på børneområdet med den økonomi, der er uden, at det går ud over andre områder som folkeskole og daginstitutioner. Og det, tror jeg, at vi alle meget gerne undgå. Så jeg er meget bekymret, siger Cecilie Roed Schultz næstformand i Børne- og Skoleudvalget.

På det kommende udvalgsmøde vil udvalget arbejde på at finde kompenserende tiltag for at imødegå de budgetmæssige udfordringer på området.

1...119120121...157Side 120 af 157
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER