REGIONS

-

08:19 - 3. maj

Aftalepartierne bag Grøn Fond afsætter 150 millioner kroner til en kystpulje for at sætte tempo på klimatilpasningen og understøtte kommunernes kystbeskyttelsesindsatser. Puljen er målrettet de steder, hvor risikoen er størst og åbner inden sommerferien.

For at dæmme op for oversvømmelser og erosion, hvor havet gnaver af kysten, vil alle landets kommuner senere på året kunne søge om støtte til kystbeskyttelsesprojekter så som diger, sandfodring og højvandsmure.

Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre) har besluttet at afsætte 150 mio. kroner til en kystpulje i 2024.

Det sker som led i udmøntning af Klimatilpasningsplan 1 og Grøn Fond.

– Jeg er glad for den brede opbakning til at forlænge kystpuljen med 150 millioner kr. i 2024. De stormfloder, som vi har set i efteråret og vinteren, viser desværre tydeligt, hvor vigtig klimatilpasning i kystområderne er, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Puljen er en forlængelse af kystpuljen, der er uddelt siden 2020, og aftaleparterne er enige om, at midlerne skal målrettes de steder, hvor risikoen er størst, og der kan opnås mest mulig beskyttelse for pengene.

Samtidig sættes der fokus på tempo, så projekter langt fremme i planlægningen, kan realiseres hurtigt.

Fokus på naturbaserede løsninger

I år vil projekter med kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger så som eksempelvis kunstige klitlandskaber og kystfodring blive prioriteret højere end tidligere.

– Naturen er under pres i vores kystområder. Derfor lægger vi i denne pulje særlig vægt på, at projekter skal fremme kystnaturen og de store værdier, som den rummer, siger ministeren.

Endelig indebærer den politiske aftale, at 1.095 mio. kr. i 2025-2029 skal afsættes til kystbeskyttelse på Vestkysten i fællesaftaler med kommunerne, der er særligt udsat for oversvømmelse og erosion.

Udsolgt til afgørende FHK-brag

Af

-

06:33 - 3. maj

Fredericia Håndboldklub spiller søndag på hjemmebane mod GOG. Nu melder klubben udsolgt.

Kampen er den altafgørende for de to hold om at komme i DM-semifinalen. FHK skal, hvis de selv skal afgøre deres skæbne, vinde kampen, mens GOG kan nøjes med uafgjort. Vinder FHK ikke, så er de afhængige af at TMS Ringsted som minimum spiller uafgjort mod Skjern.

Vinder Skjern til gengæld mod TMS Ringsted, og vinder FHK samtidig, så vil GOG ryge ud i mørket. Derfor er der meget på spil, og det kan mærkes hos den fredericianske håndboldklub, der til kampen har sat en maks kapacitet på 2.350 tilskuere, da TV2 kommer med deres helt store setup.

– Vi har ikke prøvet at kunne melde udsolgt flere dage i forvejen. Når det har sket, så har det typisk været en dag før eller på selve dagen. Det vidner noget om, hvad der er på spil, og hvad det er for et produkt vi har med at gøre, siger adm. direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.

FHK har som følge af, at der er udsolgt nu oprettet en venteliste, der vil blive taget i brug i så fald, at der bliver frigivet pladser op til kampen. Om det sker er uvist, men hvad sikkert er, at der bliver tryk på kedlerne.

– Det er en af de kampe, som man virkelig glæder sig til. Tiden kan ikke gå hurtigt nok før det bliver søndag. Det er en sæsonafgørende kamp for både os og GOG, og den situation havde man nok ikke forudset vi begge ville stå i nu i den afgørende slutspilskamp, forklarer Thomas Renneberg-Larsen.

Til opgøret vil FHK formentlig uden problemer kunne have solgt på den anden side 3.000 billetter. Især hvis der er tale om siddepladser, der især for den ældre generation er noget mere attraktiv end en ståplads. Det er dog ikke noget, som Thomas Renneberg-Larsen tænker på.

– Jeg synes, at vores arena har en fin størrelse. Størrelsen gør, at der ikke ser tomt ud, selvom der “kun” er 1.800-1.900 tilskuere, som er det vi rammer gennemsnitligt over en hel sæson. Vil man være sikker på en plads til alle kampe, så kan man også købe et sæsonkort, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Hvem der er favoritter til opgøret er svært at sige på forhånd. Der er spillet fire indbyrdes opgør mellem de to hold i denne sæson, og det er endt med to sejre til begge hold. Seneste møde i slutspillet endte med en FHK-sejr i Gudme, ligesom det var tilfældet i grundspillets kamp på Sydfyn mellem de to hold.

– Det vil være en større skuffelse for GOG, end for os, hvis de ikke kommer i semifinalen som dobbelt forsvarnede Danmarksmesterhold. Derfor er det største pres objektivt set på dem, selvom vi vil gøre alt for at komme i semifinalen. Vi tror helt klart på vores chance – på hjemmebane ved vi, at vi kan slå alle hold, slutter Thomas Renneberg-Larsen.

Der er kampstart mellem FHK og GOG søndag klokken 18:00.

Læs også

Bent Jensen: Sport og penge kan ikke skilles ad

Ny kurs for handicapområdet

Af

-

22:54 - 2. maj

Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en rammeaftale, der sætter retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Det er første gang nogensinde, der bliver lavet en samlet aftale på handicapområdet.

Alt for mange mennesker med handicap oplever at få en hjælp, der er for dårlig eller kommer for sent. Samtidigt er udgifterne til området steget voldsomt. Der bruges med andre ord flere penge – uden borgerne oplever bedre kvalitet. Det skaber et pres på de kommunale budgetter. Og det presser tilliden til velfærdssamfundet.

Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en rammeaftale, der sætter retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Aftalen skal danne rammen om store gennemgribende forandringer på det samlede handicapområde og består af 25 elementer. På en og samme tid skal rammeaftalen understøtte forudsigelighed, den rette hjælp i tide, tryghed for mennesker med handicap og en bæredygtig og forudsigelig økonomi for kommunerne. Initiativerne er blevet til efter dialog med parterne i arbejdsforummet Sammen om Handicap.

– I dag skriver vi et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik. Tak til aftalepartierne og parterne i Sammen om Handicap for at indgå i respektfulde og konstruktive drøftelser på trods af nogle meget modsatrettede holdninger. Det brede samarbejde munder nu ud i den første store aftale på handicapområdet nogensinde. Det er på høje tid at sætte en retning, så vi på det her område nu og i fremtiden går mod forudsigelighed, mindre meningsløs visitation og større tryghed for mennesker med handicap og deres familier, siger Social – og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Trapholt halvvejs igennem succesfuldt projekt for unge

Af

-

22:42 - 2. maj

Trapholt har med projektet Trapholt ArtMates skabt et fællesskab for unge fra Kolding og omegn, med kunst og kultur som omdrejningspunkt. De unge planlægger selv alt fra kreative workshops og oplæg med kunstnere til fællesspisninger og udflugter. Det er en unik mulighed, siger en af de unge – og vigtigt for mental sundhed og trivsel, siger Trapholts direktør.

Kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding er nu halvvejs i projektet Trapholt ArtMates, der blev opstartet i 2022. Projektet løber til og med 2025.

Trapholt ArtMates er et fællesskab bestående af 15 frivillige ambassadører, der planlægger og udvikler events og aktiviteter for unge i og omkring Kolding – med fokus på kunst, design og kunsthåndværk.

Et fællesskab på tværs af uddannelsessteder
Trapholt ArtMates er skabt for at åbne flere unges øjne for kunstoplevelser og for at skabe et fællesskab for unge i Kolding og omegn, i dette tilfælde på Trapholt.

– Tidligere har der ikke været et sted i Kolding, hvor unge fra forskellige uddannelser kunne mødes. Det har vi skabt med Trapholt ArtMates. Fællesskabet omfatter i dag studerende fra bl.a. Designskolen Kolding, Sonic College, SDU og IBA. Vi laver forskellige events, som fx fællesspisning, linoleumstryk og kreative aktiviteter på Trapholt samt studiebesøg hos kunstnere. Samtidig er vi tilstede i Kolding og omegn, bl.a. for at gøre nytilflyttere og studerende opmærksomme på tilbuddet, forklarer projektleder for Trapholt ArtMates, Terese Sau Hansen.

Medindflydelse højner relevans for de unge
Deltagerne i Trapholt ArtMates har selv indflydelse på hvilke arrangementer, der afvikles. ArtMates-ambassadørerne udvikler og driver også en podcast om kunst og kunstoplevelser, som Trapholt formidler.

– ArtMates giver os unge en unik mulighed for at komme tæt på kunstnere og få indblik i deres kunstneriske processer, tanker og perspektiver. Det er berigende, at vi selv får lov at tage ejerskab over processen. Vi er selv med til at planlægge og udvikle arrangementerne og dermed sikre, at de forskellige events er relevante og interessante for os som målgruppe. Mange af os frivillige er selv kreative, og Trapholt ArtMates giver os en ny forståelse af vores kreative praksisser og ikke mindst et fællesskab med ligesindede, fortæller Camilla Kirstine Vemmelund, der er en af ArtMates-ambassadørerne.

De næste events under Trapholt ArtMates forventes at blive studiebesøg hos danske kunstnere samt en fællesskabende kunstproces i samarbejde med kunstnere.

Kunstoplevelser vigtigt for unges trivsel
På Trapholt er man glad for at have fået en stærkere tilknytning til de unge i Kolding og omegn – og at give de unge positive oplevelser med kunst og kultur, siger direktør Karen Grøn:

– Unge er en underrepræsenteret gruppe på museet og i dansk kulturliv generelt. Det er en skam, især taget i betragtning hvor vigtigt kunst og kultur er for mental sundhed og trivsel. Med Trapholt ArtMates ønsker vi at skabe et socialt fællesskab, der inspirerer de unge til at bruge kunst- og kulturlivet – og selvfølgelig give dem gode oplevelser på Trapholt, understreger hun.

Projektet Trapholt ArtMates er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen. Trapholt arbejder i øjeblikket på en plan for at videreføre en unge-indsats, når dette projekt afsluttes i 2025.

Om Trapholt ArtMates
Trapholt ArtMates er et fællesskab bestående af 15 ambassadører, der frivilligt planlægger og udvikler events og aktiviteter for unge i og omkring Kolding. Formålet er at åbne flere unges øjne for kunstoplevelser og at skabe et fællesskab for unge i Kolding og omegn.

Fællesskabet drives af kunst- og designmuseet Trapholt, der ligger naturskønt ud til Kolding Fjord.

Trapholt ArtMates afvikler omkring 6events årligt, hvor alle unge er velkomne. Nogle events er gratis, mens andre koster et symbolsk beløb. Eksempelvis koster det 50-75 kr. at deltage i fællesspisning, inkl. entré til Trapholt.

Trapholt ArtMates

Affaldsindsamlere fandt 115.000 snus- og nikotinposer

Af

-

14:23 - 2. maj

Op mod 240.000 danskere var for nylig på skraldejagt i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforening årlige affaldsindsamling. Samlet set blev der fjernet mere end 100 ton affald fra natur, gader og veje – heriblandt tusindvis af de små hvide snus- og nikotinposer.

Frivillige danskere landet over gav for to uger siden naturen, gader og stræder en veritabel forårsrengøring, da børn og voksne rykkede ud med affaldssække, handsker og gribetænger i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, der i løb af stablen midt-april.

I løbet af en enkelt uge blev der registreret 116 ton affald.

Blandt affaldet var enorme mængder af de såkaldte snus- og nikotinposer. De små poser er en relativt ny affaldstype, som Affaldsindsamlingen derfor i år havde valgt at sætte fokus på.

Indsamlerne blev bedt om at tælle og registrere, hvor mange de fandt. Og det endelige resultat landede altså på 115.000 stk. Det reelle tal er sandsynligvis højere, da ikke alle indsamlere tæller eller registrerer.

Udfordring i hele landet

Der er fundet flest af de små hvide poser i de større byer, men registreringen tegner samtidig et billede af, at det er et landsdækkende problem. Således svarer 76 % af alle, der har registreret affald, ja til, at de har fundet snus- og nikotinposer på deres indsamling, mens kun 19 % svarer nej. Sluttelig svarer 5 % ved ikke.

Og spørger man danskerne bredt, er de også opmærksomme på dem i gadebilledet. Over halvdelen af danskerne mener således, det flyder med snus- og nikotinposer, mens 2 ud af 3 oplever, at affaldstypen er et stigende problem. Det viser en ny undersøgelse som Epinion har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.

For Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, vidner årets resultat om, at vi stadig har et kulturproblem med affald.

– På trods af vi er i 2024, finder vi stadig enormt meget affald, som nogen har smidt i vores byer og natur. Man kan prøve at forestille sig: Når en trods alt lille procentdel af befolkningen på én uge kan samle så store mængder affald og jo i sagens natur kun kan dække en brøkdel af Danmarks areal – hvor meget affald og nikotinposer ligger der så ikke reelt derude?

– Hvis vi for alvor skal problemet til livs på den lange bane, er vi nødt til alle sammen at blive bedre til at respektere naturen og vores omgivelser. Samtidig ligger der en helt grundlæggende opgave i, at vi som samfund skal blive bedre til at producere mindre emballage, genbruge og genanvende meget mere. Det vil ikke alene skåne naturen for en masse affald, men er også afgørende i forhold til at nedbringe Danmarks enorme ressourceforbrug, siger hun.

Største opbakning til indsamlingen nogensinde

Aldrig har så mange deltaget i Affaldsindsamlingen som i år. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at op imod 240.000 børn og voksne var ude at samle skrald fra den 8. til 14. april.

– Mens vi kan ærgre os over, at vi stadig finder så meget affald, så glæder vi os virkelig over, at flere og flere danskere bakker op og generelt passer på naturen. Vi ved, at det sender et stærkt signal, når folk ser vores indsamlere – de bliver simpelthen hyldet som helte – så vi håber det påvirker en stor del af danskerne, siger Maria Reumert Gjerding.

Social- og sundhedsassistenter kan nu tage sygeplejerskeuddannelsen – og få fuld løn

Af

-

12:37 - 2. maj

Psykiatrien i Region Syddanmark indgår aftale med UCL (Erhvervsakademi og Professionshøjskole) for at lette vejen til sygeplejerskeuddannelsen for social- og sundhedsassistenter. Begge parter glæder sig over, at det i fremtiden bliver muligt for social- og sundhedsassistenter, der er ansat i psykiatrien, at videreuddanne sig til sygeplejerske med fuld løn.

Traditionelt set har social- og sundhedsassistenter, der ønskede at blive sygeplejersker, været nødt til at tage uddannelsen på SU. Samarbejdet mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og UCL vil derfor gøre det muligt for de social- og sundhedsassistenter som har haft lysten til at videreuddanne sig, men ikke har haft muligheden for at gå på SU. Derudover giver tilrettelæggelsen af studiet med fortsat tilknytning til arbejdspladsen en unik koblingsmulighed mellem teori og praksis.

– Vi er meget glade for dette samarbejde med UCL. Det vil ikke blot hjælpe vores dedikerede social- og sundhedsassistenter med at udvide deres kompetencer, men det vil også give dem mulighed for at avancere i deres karriere inden for psykiatrien, forklarer sygeplejefaglig direktør, Anne Mette Vind.

De kommende studerende skal igennem et undervisningsforløb, der er specielt tilrettelagt til social- og sundhedsassistenter. Det tager 4,5 år og i løbet af uddannelsen bliver det muligt for de studerende at kombinere deres praksiserfaring med teoretisk viden og klinisk praksis undervejs.

– Det er et stærkt og vigtigt initiativ, hvor psykiatrien er med til at bane vejen for at flere får muligheden for at uddanne sig til sygeplejerske. At det sker i et samarbejde, hvor vi kombinerer vores fagligheder og ekspertise gør bare tilbuddet endnu mere værdifuldt, og jeg håber, at modellen kan inspirere andre fagområder på sundhedsområdet, siger Kim Bøg-Jensen, direktør Området for Sundhed på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Psykiatrien i Region Syddanmark ser dette samarbejde som en investering i fremtiden og som en måde at imødekomme regionens behov for at rekruttere flere sygeplejersker i psykiatrien.

Optagelseskrav

Social- og sundhedsassistentuddannelse med Dansk og Naturfag på C-niveau samt Engelsk på D-niveau
Ni måneders erhvervserfaring på min. 28 timer pr. uge. som social- og sundhedsassistent

Fakta

28 social- og sundhedsassistenter optages på uddannelsen. Kandidaterne kommer fra alle afdelinger, så der er læring på tværs i sygehuset, når de kommende studerende mødes i deres skoleperioder.
Varighed 4,5 år – kombination mellem studie og arbejde

Kesi og HUGORM fuldender årets line-up for Grøn 2024

Af

-

08:14 - 2. maj

Det er et stort og kraftfuldt punktum, der bliver sat på årets program, når Muskelsvindfonden og Tuborg i dag løfter sløret for årets to sidste artister. Der er lagt op til en kæmpe fejring af dansk livemusik, når Kesi og HUGORM sammen med Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 drager på turné fra den 18.-28. juli.

Billetsalget til årets grønne koncerter er kommet historisk flot fra start, og i løbet af den seneste uge har arrangørerne kunne melde udsolgt i først Valby i lørdags og senest Næstved i mandags. Det er cirka to måneder tidligere end i 2023, og dermed det tidligste tidspunkt nogensinde, at Grøn har kunnet melde nogen byer udsolgt.

Med dagens offentliggørelse af Kesi og HUGORM er alle årets otte artister til Grøn 2024 offentliggjort.

Gigantisk gadefest på Grøn

Oliver Kesi Chambuso, bedre kendt under navnet Kesi, er et af de største navne i dansk musik, og trods sin unge alder har han allerede opnået stor succes med utallige hits og udsolgte koncerter. Kesi debuterede som 18-årig i 2011 og har siden gennembrudshittet “Søvnløs” i 2014 siddet tungt på toppen af hitlisterne. Hitmageren er stadig uundgåelig på de danske radiostationer og hitlister, hvor han står bag kæmpehits som “Kom Over”, “Følelsen”, “Blå Himmel” og ikke mindst en af landets allerstørste hits “Ibiza”. Gennem de seneste 13 år har Kesi akkumuleret næsten 900 mio. streams – et tal som kun en lille håndfuld af danske artister kan komme i nærheden af.

Da rapperen fra Nørrebro for første gang stod på den grønne scene i 2019, blev publikum inviteret indenfor til en vaskeægte gadefest. I sommeren 2023 markerede Kesi for alvor sin plads som landets ukronede hitkonge, da han lagde Roskilde Festivals Orange Scene ned med Camp Kesi. Nu er han igen klar til at tage på turné med sin usammenlignelige energi på en scene- og der er lagt op til en gigantisk hitparade, når han går på scenen på Grøn til sommer:

– Grøn for mig betyder sammenhold, der betyder hygge og det betyder fællesskab. Jeg glæder mig til at komme ud og nyde en masse gode dage med en masse gode mennesker, både foran og bag ved scenen, udtaler Kesi.

HUGORM snor sig ind på den grønne scene

Med Simon Kvamm i front kom rocktrioen HUGORM overbevisende ud af deres skjul i 2020 med den anmelderroste EP: “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”. Debut-EP’en opnåede hurtigt en særlig stjerneplads blandt fans, og trioen har siden markeret sig på den danske musikscene med et utal af fantastiske live-optrædener på blandt andet Smukfest, Tinderbox og totalt udsolgte shows på adskillige af landets største spillesteder.

Sidste år høstede rockbandet prisen for Årets Danske Rockudgivelse med hjem til GAFFA-Prisen 2023 for deres anmelderroste studiealbum “TRO, HUG & KÆRLIGHED”. Rocktrioen afsluttede 2023 med en fuldkommen udsolgt turné i fællesskab med komikeren Frank Hvam. HUGORM er som en slange med vokseværk og tager til efteråret på en arena-turné, der kulminerer i et kæmpe show i Royal Arena til november. Inden da gælder det rockgruppen fra Klitmøllers debut på Grøn til sommer, hvor HUGORM vil slå det grønne publikum omkuld med deres intense liveperformance og spektakulære sceneshow.

Bandet udtaler:

– Det er kæmpestort for HUGORM at komme på Grøn. Vi har brugt et par år på at finde vores musikalske ståsted og ikke mindst få nogle koncert-kilometer i benene, og nu føler vi os klar til at komme ud til alle de mennesker, Grøn er en platform til at nå. Og vi føler os overbeviste om, at HUGORM for dem vil være et vitamin-boost, de ikke vidste, de gerne ville have!”

Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater

Af

Matthias Runge Madsen

-

08:00 - 2. maj

Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.

Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.

Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.

I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.

– Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes

Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.

Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.

– Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.

abel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister

Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.

Uddannelse	Forventet livsindkomst i 1997	Forventet livsindkomst i 2022
Kontor	13,1 mio. kr.	17,0 mio. kr.
Elektriker	16,5 mio. kr.	21,3 mio. kr.
Maskinmester	19,5 mio. kr.	26,7 mio. kr.
Sygeplejerske	14,1 mio. kr.	17,8 mio. kr.
Humaniora-kandidat	16,2 mio. kr.	18,3 mio. kr.
Civilingeniør	26,7 mio. kr.	29,1 mio. kr.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Bredt samarbejde i Syddanmark skal få flere til at blive sygeplejersker

Af

-

06:00 - 2. maj