11.8 C
Copenhagen
tirsdag 10. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Smadrer konkurrenterne

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Krig i Europa, høj inflation og en ustabil situation i verden påvirkede dagligvarehandlen i 2023. Kunderne reagerede ved at søge værdi for pengene i form af tilbud, private label og discount, og som en direkte håndsrækning til de danske kunder, investerede Salling Group massivt i lavere priser. Med initiativet ’Priskrig’ garanterede Bilka, føtex og Netto laveste pris på flere end 100 populære dagligvarer, og på blot 15 uger faldt priserne med 17% svarende til næsten to års inflation.

På trods af de svære omstændigheder navigerede Salling Group sikkert igennem 2023 og forbedrede både top- og bundlinje, hvor omsætningen voksede med 5,7% til 70,3 mia. kr. Det er første gang, at virksomheden runder 70 mia. kr. i omsætning. EBIT nåede 2,4 mia. kr. (1,9 mia. kr. i 2022) svarende til en EBIT% på 3,4%, hvilket anses som værende tilfredsstillende i det nuværende marked. Cash flow fra driften blev +3,2 mia. kr. (-0,6 mia. kr. i 2022), hvoraf over 2 mia. kr. blev geninvesteret i virksomheden i form af nye butikker, renoveringer, energiforbedringer og digitale løsninger. Årets resultat blev 1,6 mia. kr. (972 mio. kr. i 2022).

I 2023 formåede Salling Group også at reducere udledningen af CO2 med 1,3%, og indenfor scope 1 og 2 (egen drift) blev reduktionen på 2,1%. Resultatet er en direkte konsekvens af virksomhedens store fokus på den grønne omstilling, som understøttes af en samlet investering på 2,4 mia. kr. over fem år i at reducere udledningen fra egen drift. Salling Group sænkede også sin madspildsprocent i 2023 til 1,7% (1,8% i 2022).

– Efter 2023 står Salling Group med et historisk stærkt momentum, der giver os unikke muligheder for at accelerere udviklingen af vores forretning. Jeg er stolt over, at vi med Priskrig igen gjorde en aktiv forskel for vores kunder, for hvem høje priser er en reel bekymring i en presset hverdag. Trods usikre tider gik vi forrest og gav kunderne lavere priser, selvom leverandørerne ikke bakkede op. Den slags initiativer kan vi kun gennemføre, fordi vi driver en sund forretning takket være mine fantastiske kollegaer, som igen har leveret en stor indsats i det forgangne år, siger administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh.

En stor del af Salling Groups overskud bliver investeret tilbage i forretningen, og i 2023 satte man turbo på Netto-konverteringerne med en investering på 1 mia. kr., så alle danske Netto-butikker snart har det nyeste 3.0 koncept. Det øvrige butiksnetværk i Danmark, Tyskland og Polen blev udvidet med nye butikker, ligesom en række eksisterende butikker blev ombygget. Investeringer i energioptimeringer og grønne løsninger blev fortsat eksekveret med sigte på at indfri Salling Groups klimaambition.

– Vi har klare prioriteter for, hvordan vi fremadrettet skal udbygge vores markedslederposition og gøre os endnu mere relevante for flest mulige kunder. Det skal understøttes af en ny, ambitiøs strategisk femårsplan, som tager afsæt i vores fem kerneprioriteter: Kunder, kollegaer, kønsdiversitet, kultur og klima. Jeg ser frem til at dele vores nye strategi senere på året, siger Anders Hagh.

Salling Groups overskud investeres hvert år tilbage i forretningen eller uddeles via virksomhedens ejere, Salling Fondene, til gavn for både kunder, kollegaer og samfundet. I 2023 donerede Salling Fondene i alt 244 mio. kr. til kultur, sport, uddannelse og andre velgørende eller almennyttige formål.

Antal butikker i Salling Group pr. 31. december 2023

– Netto Danmark: 531
– Netto Tyskland: 342
– Netto Polen: 663
– Bilka: 19
– føtex og føtex food: 108
– Salling Stormagasiner: 2
– BR: 29
– Starbucks: 16
– Carl’s Jr.: 16

I alt:  1.726

Salling Group beskæftigede per 31/12-2023 58.903 medarbejdere på tværs af Tyskland, Polen og Danmark

40 danskere smittet med samme type salmonella

Af
Andreas Andreassen
-
0

På mindre end en måned er mindst 40 danskere blevet smittet med samme type salmonella. DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut efterforsker i øjeblikket udbruddet, og der registreres fortsat nye patienter. Myndighederne mistænker hakket kød for at være smittekilden.

Siden midten af marts har 40 patienter været registreret syge med den samme type salmonella. Det drejer sig om 24 mænd og 16 kvinder i alderen 0-83 år. De første undersøgelser viser, at patienterne ikke har været ude at rejse, ikke har spist på de samme restauranter og ikke har deltaget i nogle fælles arrangementer. Da patienterne bor i hele landet, tyder det derfor på, at det er en fødevare, der har været solgt i supermarkeder landet over.

– Vi arbejder på at finde ud af, hvad der er skyld i udbruddet. Foreløbige undersøgelser peger på, at smittekilden kunne være hakket kød solgt i supermarkeder, udtaler epidemiolog Luise Müller, Statens Serum Institut.

Annette Perge fra Fødevarestyrelsen uddyber:

– Selvom vi endnu ikke ved med sikkerhed, hvad der har gjort folk syge med salmonella, vil vi gerne have at forbrugerne er ekstra opmærksomme på den gode køkkenhygiejne. Det er vigtigt, at man gennemsteger hakket kød, holder det spiseklare adskilt fra det rå kød og lader være med at smage på det rå kød, siger hun.

Sådan kan du undgå at blive smittet med salmonella

  • Vask hænder, inden du går i gang med at lave mad og efter at have rørt ved råt kød
  • Undlad at smage på råt kød fx frikadellefarsen
  • Hold det rå kød adskilt fra den spiseklare mad fx salat
  • Gennemsteg/gennemkog hakket kød

Antallet af seniorboliger er tredoblet på under ti år

Af
Andreas Andreassen
-
0

På under 10 år er antallet af seniorbofællesskaber i Danmark næsten fordoblet, mens antallet af boliger er tredoblet fra 4.200 til omkring 12.000 i samme periode. Det viser en ny kortlægning fra den filantropiske forening Realdania.

Flere ældre har fået mulighed for at få opfyldt drømmen om en bolig, hvor antallet af egne kvadratmeter er mindre, men hvor fællesskabet og samværet med andre seniorer til gengæld er langt større. Antallet af boliger i seniorbofællesskaber er steget fra 4.200 til 12.000 boliger på under ti år. I 2016 var der 219 forskellige fællesskaber at flytte ind i. Det tal er nu steget til 405 seniorbofællesskaber spredt ud over landet. Også 2024 tegner til at blive et år, hvor flere og flere ældre får mulighed for at flytte ind i et fællesskab, da 31 nye seniorbofællesskaber med 1.400 nye boliger er forventes at åbne. Det viser en ny kortlægning, som Realdania har fået foretaget af analysevirksomheden Methods.

Realdania har siden 2016 bidraget til at understøtte udviklingen af en række moderne bofællesskaber for seniorer, efter at byggeriet af denne type boliger i en årrække næsten var gået i stå. Målet har været at inspirere andre bygherrer til at opføre flere bofællesskaber for seniorer med det formål at forebygge ældres ensomhed og fremme livskvaliteten i alderdommen ved at udvikle og udbrede den fællesskabsorienterede boform. Den filantropiske forening har i samarbejde med pensionsselskaber og almene boligorganisationer bidraget til udviklingen af værdiprogrammer for 11 nye bofællesskabsprojekter rundt om i landet.

– Det er en utrolig udvikling, at der på så kort tid er kommet så mange flere boligtilbud til de ældre, der ønsker mere fællesskab, naboskab og tryghed i hverdagen. Det var det, vi håbede på, da vi iværksatte indsatsen ’Rum og fællesskaber for ældre’ i 2016. Vores ambition var at kickstarte byggeriet – og få nogle af dem, der alligevel skulle bygge, til også at bygge seniorbofællesskaber, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.

Flere ældre, flere ensomme

Vi bliver flere og flere ældre, og i 2040 vil hver 4. dansker være over 65 år. Det er en udvikling, som sætter de offentlige udgifter under pres og udfordrer boligmarkedet, fordi udbuddet ikke modsvarer fremtidens krav. Og det kan betyde, at vi bliver flere ensomme. Over 100.000 ældre er i dag påvirket af ensomhed.

– Et seniorbofællesskab kan give mennesker en mulighed for at være en del af et aktivt hverdagsfællesskab. Der kan selvfølgelig opstå konflikter, når man skal bo tæt sammen med andre, men det er også en boform, der kan være med til at bekæmpe følelsen af ensomhed og isolation, som desværre er et vilkår for rigtig mange danskere, siger Stig Hessellund og tilføjer, at det ikke er uforpligtende at bo tæt sammen med andre mennesker:

– Seniorbofællesskaber kan være en velegnet boligform for nogle, men ikke for alle. Det afgørende er, at vi har et bredt udvalg af boligmuligheder i Danmark, der kan tilgodese forskellige menneskers individuelle behov og ønsker.

Nye evalueringer af en række eksisterende seniorbofællesskaber viser, at størstedelen af beboerne oplever bedre sociale relationer, som giver en betydelig positiv effekt på den samlede opfattelse af personlig livskvalitet hos mennesker uanset alder, helbred og socioøkonomiske forhold. At beboerne kan hilse på hinanden dagligt og følge med i hinandens liv, bidrager for mange beboere til et trygt miljø, hvor de føler sig støttet og forbundet med hinanden. Og at netop dét er en væsentlig grund til, at beboere har valgt at bosætte sig i et bofællesskab.

Pigerne strømmer til idræt i udsatte boligområder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Siden 2021 er der kommet næsten 30 procent flere piger i DIF’s get2sport-foreninger i udsatte boligområder. Et opsøgende arbejde i lokalsamfundene og stærke unge trænere er en del af forklaringen.

Historisk har der været færre aktive i idrætsforeningerne i de udsatte boligområder. Og særligt blandt pigerne har der været en mindre del, der har stiftet bekendtskab med fællesskaberne.

Der er dog en stor positiv bevægelse i gang. De netop offentliggjorte 2023-medlemstal fra idrætsforeningerne viser nemlig en markant fremgang i de 75 DIF get2sport foreninger i udsatte boligområder. Her er der på to år sket en fremgang på næsten 30 procent blandt piger under 18 år fra 3649 i 2021 til 4714 i 2023.

– Vores oplevelse er, at når pigerne er glade og griner både i og efter træning, så får de lyst til at komme igen. Og vi kan også se, at de trækker deres venner og veninder med ned i klubben. Derfor bruger vi meget tid på at skabe et miljø, hvor alle føler sig godt tilpas både før, under og efter træning, siger Jeppe Ottow fra BK Union i København, der har oplevet en fordobling af pigemedlemmer de seneste fem år.

Med til de stærke miljøer hører også en god skare af unge hjælpetrænere, der selv har været aktive i foreningen:

– Det er enormt stærkt at have unge rollemodeller, som pigerne kan spejle sig i på trænersiden. Det er også medvirkende til, at vi får lettere ved at rekruttere nye frivillige til både at løse træneropgaver og skabe sociale aktiviteter i klubben, siger Jeppe Ottow.

Stærke lokale kræfter

Get2sport-foreningerne får hjælp til at aflaste de frivillige kræfter i et samarbejde mellem DIF og den lokale kommune med støtte fra Nordea-fonden. Det har blandt andet ført til, at der er blevet rekrutteret masser af gode frivillige kræfter.

– Det er afgørende for succesen, at de unge får nogle ældre forbilleder, som de kan spejle sig i. Det giver ikke blot lyst til at blive ved med at komme i foreningerne, men i mange tilfælde inspirerer det også endnu flere til at tage en frivillig tørn som træner eller på anden vis, siger Kristina Lind Thrane, der er projektleder i DIF get2sport.

I alt er DIF get2sport til stede i 53 boligområder på tværs af 25 kommuner rundt i Danmark.

DGI Sydøstjylland har valgt Henrik Louring som formand

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På DGI Sydøstjyllands årsmøde d. 25. april blev Henrik Louring valgt til ny formand for landsdelsbestyrelsen. Bettina Toft Møller Mikkelsen og Claus Maack Andersen modtog genvalg og Line Læsøe vendte tilbage til bestyrelsen.

Henrik Louring er valgt som ny formand for DGI Sydøstjylland. Det er resultatet af valget på landsdelsforeningens årsmøde den 25. april 2024. Gennem de seneste 17 år har han beskæftiget sig professionelt med idræt, foreningsliv, frivillighed og civilsamfund i Danmark. Blandt andet har han tidligere været direktør i DGI Vestjylland.

– Jeg er stolt og beæret over at være valgt til formand for DGI Sydøstjylland, og jeg ser frem til at gøre en forskel for idrætsforeningerne og de mange frivillige. Mit udgangspunkt er, at vi som en samlet bestyrelse skal arbejde for, at DGI Sydøstjylland skal opleves som en stærk strategisk og relevant samarbejdspartner, som man ikke kan komme udenom, når man vil noget med idrætten i vores landsdel. Både privat og i mit professionelle liv har jeg altid beskæftiget mig med foreningsliv, og jeg mener, at et levende foreningsliv med stærke fællesskaber kan gøre noget positivt for alle mennesker. DGI skal derfor arbejde endnu tættere sammen med kommunerne og præge de store samfundsmæssige dagsordner om fx unge, trivsel og sundhed for alle hele livet. Jeg glæder mig til at gå foran og træde ind i formandsrollen, og jeg er klar til at varetage opgaverne både ind i organisationen og udadtil hos vores samarbejdspartnere, siger Henrik Louring.

Henrik Louring bor i Grejs med sin familie. Til daglig arbejder han som leder i Middelfart Kommune og har siddet i DGI Sydøstjyllands bestyrelse siden 2023. Han afløser Jonas Kallan Langvad som formand for DGI Sydøstjylland.

Line Læsøe er tilbage i bestyrelsen

Line Læsøe sad i DGI Sydøstjyllands bestyrelse til november 2022 og blev genvalgt på gårsdagens årsmøde for et år. Hun har altid været idrætsudøver og været engageret som frivillig både i rollen som gymnastikinstruktør og formand for Hatting IF Gymnastik. I denne valgperiode ønsker Line Læsøe at prioritere arbejdet for at skabe gode rammer for foreningerne.

– Jeg er glad for at være tilbage i bestyrelsen. Jeg har været involveret i idræt så længe jeg kan huske, og jeg har et godt kendskab til flere idrætter og foreninger. Det vil jeg bruge til at arbejde for at skabe så gode rammer for foreningerne som muligt. Det er en afgørende forudsætning for, at foreningerne skal lykkes, siger Line Læsøe om valget.

Line Læsøe bor i Horsens med sin datter og arbejder hos AC Horsens.

Genvalg til Bettina Toft Møller Mikkelsen og Claus Maack Andersen

Bestyrelsesmedlem Bettina Toft Møller Mikkelsen blev genvalgt til bestyrelsen for endnu en toårig periode. I sin dagligdag er hun partner og afgiftsspecialist hos Hulgaard Advokater og bruger en stor del af sin fritid i den lokale orienteringsklub og som håndboldtræner i Torsted HK.

– Jeg er glad for at få to år mere i bestyrelsen. Det har været en stejl læringskurve for mig at komme ind i bestyrelsen for to år siden, og jeg synes kun lige, jeg er begyndt. Jeg har en lyst til at gøre en forskel, ikke bare for mig selv, men også i et større perspektiv. Jeg brænder for, at så mange som muligt – uanset baggrund, alder og etnicitet – får muligheden for at dyrke idræt og opleve glæden ved de fællesskaber, som findes i vores foreninger. For mig at se, spiller DGI en vigtig rolle i den sammenhæng, og jeg ser frem til fortsat at kunne bringe mine kompetencer i spil, siger Bettina Toft Møller Mikkelsen.

Claus Maack Andersen blev valgt til DGI Sydøstjylland på det seneste årsmøde og er glad for at være genvalgt til bestyrelsen for de kommende to år.

– Jeg er stolt over at kunne fortsætte i DGI Sydøstjyllands bestyrelse. Jeg vil fortsat arbejde for at sætte foreningerne i centrum og at vi er transparente i de beslutninger, vi træffer. Jeg har en meget bred viden om idræt og idrætsforeninger, og det er den viden, jeg ser frem til at bruge i bestyrelsen, siger Claus Maack Andersen om valget.

Claus Maack Andersen arbejder som kørende sælger i sin hverdag og har et indgående kendskab til DGI Sydøstjylland som formand for idrætsledelsen i gymnastik og til foreningslivet generelt som formand for Dagnæs Idrætsforening gennem 12 år.

Som suppleanter til bestyrelsen genvalgte årsmødet Mathias Aricó og Marianne Aas Thorsen.

DGI Sydøstjylland afholder årsmøde en gang årligt og derfor næste gang i april 2025.

Hejre-feltet klar til udbygning efter godkendelse fra Energistyrelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Energistyrelsen har i dag godkendt den reviderede plan for udbygning og indvinding af Hejre-feltet i Nordsøen.

Energistyrelsen har den 26. april 2024 godkendt en revideret plan for udbygning og indvinding af kulbrinter fra Hejre-feltet i Nordsøen i henhold til undergrundslovens § 10, stk. 2 og 3. Samtidig har ansøger fået meddelt dispensation fra tilslutningspligten til det danske olierør i henhold til rørledningslovens § 2, stk. 3.

Ansøgning om udbygning og drift af Hejre-feltet, inklusiv miljøkonsekvensvurdering, er indsendt af INEOS E&P A/S på vegne af rettighedshaveren til den eksisterende eneretstilladelse, 5/98, til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Der er forud for godkendelse af udbygnings- og indvindingsplanen gennemført en miljøvurderingsproces for projektet efter miljøvurderingsreglerne. Der er i den forbindelse foretaget en høring i henhold til Espoo-konventionen af de berørte nabolande i forhold til grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med projektet.

Anlægsaktiviteterne i forbindelse med den reviderede udbygningsplan planlægges påbegyndt i 2025 med forventet produktionsstart ved udgangen af 2027. Feltets forventede produktion af olie og gas frem til 2045 vil udgøre godt 7 % af den samlede, forventede produktion fra de danske Nordsø-felter i samme periode.

Udbygning omfatter ubemandet platformsmodul
Godkendelsen omfatter bl.a. tilladelse til at installere et ubemandet platformsmodul på den eksisterende Hejre-jacket (stålbensstruktur), en ny ca. 30 km lang multifaserørledning og en forsyningsledning til Syd Arne-platformen. Hertil kommer et nyt inlet-modul på Syd Arnes østlige brøndhovedplatform samt efterfølgende indvinding. Hejre-feltet planlægges produceret med tre produktionsbrønde, som er boret og afventer endelig klargøring til produktion.

Produktionen fra Hejre-feltet planlægges behandlet ved at anvende de eksisterende faciliteter på Syd Arne-anlægget sammen med produktionen fra Solsort- og Syd Arne-felterne. Olien føres til Syd Arnes lagertank på havbunden og eksporteres derfra videre ved hjælp af Syd Arnes eksisterende bøjelastsystem til tankskibe. Gassen føres gennem Syd Arne-Nybro-gasrørledningen til landanlægget i Nybro, hvorfra den sendes videre i Energinets transmissionsrørledningsnet.

Udbygning af Hejre-feltet ramt af forsinkelser
Energistyrelsen godkendte i 2011 en plan for udbygning og drift af Hejre-feltet. Indvindingen af Hejre-feltet har været påvirket af en række forsinkelser af udbygningen, herunder tekniske og kvalitetsmæssige udfordringer i forbindelse med konstruktionen af Hejre-platformen, som førte til, at arbejdet blev afbrudt i 2016. Hejre-feltet er derfor kun delvist udbygget og er ikke sat i produktion.

Siden 2016 har rettighedshaverne revurderet de forventede reserver og udarbejdet en alternativ teknisk og kommerciel løsning til færdigudbygning af Hejre-feltet, der er tilpasset en reduktion af reserverne og kortere produktionsperiode i forhold til de oprindelige estimater fra 2011.

FAKTA
Hejre-feltet

  • Hejre-feltet ligger i eneretstilladelse 5/98, som oprindeligt blev meddelt i 1998. Eneretstilladelsen løber frem til 2047. Eneretstilladelsen giver rettighedshaveren ret til at udvikle og udbygge de kulbrinteforekomster, der er omfattet af tilladelsen, så længe aktiviteterne udføres i overensstemmelse med tilladelsens bestemmelser og lovgivningens krav hertil.
  • Energistyrelsen sagsbehandler ansøgninger om udbygning og produktion på baggrund af den eksisterende eneretstilladelse. Opgaven er at vurdere, om undergrundslovens krav og miljøreglerne er overholdt. Energistyrelsens faglige vurdering af ansøgningen sker på grundlag af de saglige hensyn, der findes i lovgivningen.
  • Hejre-feltet er beliggende ca. 300 km fra den danske vestkyst. Hejre-feltet er primært et oliefelt. Olien befinder sig mere end 5000 meter under havbunden, og Hejre-feltet er således det dybeste oliefelt i Danmark. Hejre-feltets reservoir er under højt tryk og høj temperatur, et såkaldt HPHT-felt (High Pressure High Temperature).
  • INEOS E&P A/S er operatør for Hejre-tilladelsen, og rettighedshaveren til tilladelse 5/98 udgøres 100 pct. af INEOS-selskaber.

Afgørelsen inklusiv bilag kan findes på følgende link:

Offentliggørelser om olie og gas | Energistyrelsen (ens.dk)

Link til Miljøkonsekvensrapport m.v. kan ses her:

Offentlig høring af miljøkonsekvensrapport mv. (tidl. VVM) for udbygning og drift af Hejre-feltet i Nordsøen | Energistyrelsen

Akutpakke for vandmiljøet

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Nu åbner en pulje på 32,8 millioner kroner, som skal hjælpe til, at lavbundsjorde hurtigere går fra landbrug til natur. Midlerne kan søges af kommunerne og er med til at fjerne forhindringer og forsinkelser i udtagning af lavbundsjorde.

Mange danske fjorde og indre farvande er plaget af iltsvind. Sidste sommer og efterår så vi alarmerende billeder af døde fisk og fjordbunde dækket af alger, der kvæler alt liv. Kun fem ud af 109 danske kystvande er i god økologisk tilstand, og sidste år blev der målt et rekordhøjt iltsvind i de danske fjorde.

Derfor skal der sættes mere fart på udtagning af lavbundsjorde, hvor store områder skal gå fra landbrug til natur for at mindske udledningen af næringsstoffer og CO2. Med akutpakken for vandmiljøet vil regeringen og aftalepartierne fjerne de flaskehalse og stopklodser, der forhindrer eller forsinker udtagning af lavbundsjord.

– Det vigtigste middel til at forhindre udledning af næringsstoffer til havmiljøet er at tage landbrugsjord ud af produktion. Men det går ikke hurtigt nok. Vores ekspertgruppe peger blandt andet på sagsbehandlingstiden, som en af forhindringerne. Derfor har vi netop åbnet en pulje på 32,8 mio. kr., der skal løfte kommunernes indsats for at hjælpe de landmænd, der er klar til at give noget af deres landbrugsjord tilbage til naturen. Vi skal gøre det lettere at gennemføre lavbundsprojekter, og her spiller kommunerne en central rolle, siger miljøminister Magnus Heunicke.

32,8 millioner kroner skal støtte kommunernes lavbundsindsats i 2024

Den første pulje i tilskudsordningen for ”Faciliterende lavbundsindsats” er på 32,8 mio. kr. og er åben frem til 24. maj 2024. Tilsagn forventes givet inden sommerferien.

Puljen skal understøtte kommunernes koordinerende og opsøgende indsats, og den er målrettet områder med store andele af kulstofrige lavbundsarealer og stort kvælstofindsatsbehov, for at opnå størst mulig reduktion af udledning af CO2 og kvælstof.

Den seneste status fra november 2023 viser, at 38.628 ha lavbundsjorde enten er under forundersøgelse, realisering eller færdigetableret. Hertil er der yderligere 7.300 hektar under ekstensivering. Målet er at udtage 100.000 ha lavbundsjorde fra landbrugsproduktion.

Fakta

  • Tilskudspuljen for 2024 til kommunernes faciliterende indsats består af midler fra to aftaler: Aftale om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug (2021) og Akutpakke for Vandmiljøet. Tilskudspuljen for 2024 er på 32,8 mio. kr.
  • Der er samlet afsat 60 mio. kr. til kommunernes faciliterende lavbundsindsats. Heraf kommer 40 mio. kr. fra Akutpakken for vandmiljøet og 20 mio. kr. kommer fra Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021.
  • De 40 mio. kr. fra Akutpakken for vandmiljøet, der er øremærket til kommunernes faciliterende indsats for udtagning af lavbundsjorde er fordelt over tre år. 15 mio. kr. i 2024, 15 mio. kr. i 2025 og 10 mio. kr. i 2026.
  • Regeringen og aftalepartierne bag finanslov 2024 (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) har afsat 405 mio. kr. til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark. 80 mio. kr. blev med aftalen øremærket til at understøtte indsatsen med udtagning af lavbundsjorde. Pengene skal bruges til kommunernes faciliterende rolle (40 mio. kr.) og til lavbundskonsulenter, der skal sikre fremdrift i projekterne (40 mio. kr.). De resterende 325 mio. kr. i Akutpakken for vandmiljøet forhandles lige nu med partierne. Akutpakken skal bidrage til at opnå målene i vandrammedirektivet.

Officielt gallaportræt af D.M. Kongen og Dronningen

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

I forlængelse af tronskiftet den 14. januar 2024 offentliggøres nu det første officielle gallaportræt af Deres Majestæter Kongen og Dronningen. Portrættet viser Majestæterne i galla med Elefantordenen i kæde, og fremover vil portrættet kunne ses ophængt i blandt andet statslige institutioner, herunder på danske ambassader og konsulater i hele verden samt på danske fartøjer.

Gallaportrættet er taget af fotograf Steen Evald i Grønne Sal i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Kongen og Dronningen er således portrætteret på det historiske slot i København, hvor skiftende konger og dronninger har holdt til.

Kongen

Den til enhver tid regerende monark i Danmark er Ordensherre for de to kongelige danske ridderordener Elefantordenen og Dannebrogordenen. Kongen bærer derfor på portrættet for første gang en række historiske genstande, som konger – og senest Hendes Majestæt Dronning Margrethe – har båret i deres regeringsperioder.

Det gælder først og fremmest den særlige elefant, som Hans Majestæt bærer i kæde. Elefanten er formentlig skabt i 1671 til Christian 5.s salving i Frederiksborg Slotskirke, mens ordenskæden først er udført 1693 i forbindelse med, at der blev givet statutter (vedtægter) for Elefantordenen. Elefantens kendetegn er fem store taffelsten formet som et kors, og i daglig tale omtales elefanten som ”Moderelefanten”, idet genstanden er den grundlæggende elefant for hele Elefantordenen. Der er tradition for, at denne elefant bæres af monarken ved særlige lejligheder. Således havde Frederik 9. og Margrethe 2. hvert år tradition for at bære elefanten den 1. januar ved det årlige nytårstaffel. Ved andre begivenheder, hvor der bæres Elefantorden, bruger regenten sin personlige elefant.

Kongen bærer på portrættet også Elefantordenens bryststjerne fra omkring 1770. Bryststjernen blev udført til den senere Frederik 6. I 1947 begyndte Kongens morfar, Frederik 9., igen at bære denne bryststjerne ved særlige lejligheder. Nederst på uniformen bærer Kongen Dannebrogordenens bryststjerne, der er udført til Frederik 6 efter ændringen af ordensstatutterne i 1808.

Både elefanten, kæden samt de to bryststjerner, som Kongen bærer på gallaportrættet, er til daglig udstillet sammen med kronregalierne – det vil sige de genstande, som udgør Kongens værdighedstegn som krone, scepter, rigsæble, kroningssværd og salvebuddike – i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

Kongen bærer på gallaportrættet Søværnets gallauniform. I forbindelse med tronskiftet blev Hans Majestæt udnævnt til graden admiral, og gallauniformen er derfor udstyret med fire stjerner på skulderdistinktionerne. Om halsen bærer Kongen Storkommandørkorset af Dannebrog, som er Dannebrogordenens højeste grad.

Søofficerssablen, som Kongen bærer med uniformen, har tilhørt Frederik 9. og blev tildelt Hans Majestæt af Dronning Ingrid i forbindelse med, at Kongen i 1997 blev udnævnt til graden kaptajnløjtnant af reserven i Søværnet.

Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Dronningen

Dronningen bærer på portrættet for første gang kronjuveler. Det er smaragdsættet med diadem, halskæde, ørenringe og en stor broche, der kan deles i tre. Smaragdsættet er ét af de fire smykkesæt, eller garniturer, der stilles til rådighed for Danmarks dronning og til daglig udstilles i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

Sættet blev designet af juvéleren C.M. Weisshaupt, og var en gave fra Christian 8. til Dronning Caroline Amalie, formentlig ved deres sølvbryllup 22. maj 1840. Sættets smaragder og diamanter er dels genbrug fra Christian 6.s Dronning Sophie Magdalenes smykkesamling, dels genbrug fra ældre armbånd, kombineret med nyindkøbte sten. Stilen er nyklassicismens former – blomsterranker, sløjfer og krøllede rammer eller kartoucher, inspireret af datidens franske kronjuveler

Når kronjuvelerne ikke er i brug, udstilles de i skatkammeret i den sikrede kælder under Rosenborg Slot. Det er kutyme, at kronjuvelerne forbliver i Danmark, hvilket betyder, at de ikke medbringes ved besøg i udlandet. De danske kronjuveler er de eneste i verden, som både udstilles som museumsgenstande og samtidig bæres af landets dronning.

På brystet bærer Hendes Majestæt et brillanteret miniatureordensportræt af Kongen i en sløjfe af Dannebrogordensbånd. Gennem generationer har det været en tradition, at kvindelige medlemmer af den kongelige familie bærer regentens miniatureportræt. Således bar Dronningen i sin tid som kronprinsesse et portræt af Dronning Margrethe.

I forbindelse med tronskiftet har Dronningen fået et miniatureportræt af Kongen. Portrættet er udført af den britiske kunstner Tom Mulliner og indsat i en ramme af guld med brillanter. Rammen blev i sin tid udført til Kejserinde Amelie af Brasilien. Da Kejserinden var barnløs, gik rammen videre til Kejserindens søster, Dronning Josefina af Sverige. Senere gik rammen videre til Dronning Josefinas barnebarn, den senere Dronning Lovisa af Danmark, og hun var således den første danske dronning til at bære et portræt af den danske regent i denne særlige ramme. Senere bar Dronning Alexandrine og Dronning Ingrid rammen i deres mænds regeringsperioder, og fra 1972 og frem til tronskiftet i januar 2024 bar Dronning Margrethe rammen med et portræt af sin far, Frederik 9.

KL: Miljøskadeloven bør laves om

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Det nytter ikke, at vi har en miljøskadelov, som efterlader risikoen hos kommunerne og borgerne. Det kan i sidste ende betyde, at ingen kommuner vil have den type virksomheder liggende inden for kommunegrænsen, lyder det fra KL.

Miljøskadeloven regulerer, hvem der har myndighedsansvaret og det økonomiske ansvar i de tilfælde, hvor der er overhængende fare for en miljøskade. Loven er imidlertid paradoksal. For når en virksomhed går konkurs og ikke kan stille sikkerhed for udgifterne, ophører miljøministeren med at have myndighedsansvaret, som i stedet lander hos kommunen. Og dermed ender kommunen med hele regningen for at afhjælpe skaden og genoprette miljøet.

At én virksomhed kan efterlade store udgifter, som bebyrder den enkelte kommunes økonomi og ressourcer, er helt urimeligt, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.

– Der har åbenbaret sig et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på. Det hul gør, at kommunerne risikerer at komme til at stå med hele den økonomiske risiko. Det vil unægtelig få den konsekvens, at man som kommune tænker sig om to gange, før man siger ja til at placere sådan en virksomhed inden for kommunegrænsen, siger Birgit S. Hansen og fortsætter: 

– Vi taler jo om regninger på trecifrede millionbeløb. Det vil påvirke den enkelte kommunens økonomi enormt hårdt og betyde, at der er velfærd, man ikke vil kunne levere til borgerne. Den risiko vil man nok nødigt løbe.

Derfor bør man få lukket dét hul i miljøskadeloven, mener KL.

– Vi skal tage ved lære af forløbet omkring Nordic Waste. For hvis vi ikke får tætnet hullet i miljøskadeloven, kommer vi til at stå med et nyt kæmpe erhvervsproblem – nemlig at fx miljøbehandlingsvirksomheder og større depoter af fx olie, kemikalier og affald får svært ved at finde en kommune at slå sig ned i, siger Birgit S. Hansen. 

Regeringen vil indføre dansk forbud mod PFAS i tøj og sko

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Som en del af en ny PFAS-handlingsplan foreslår regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler. – Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud vil gavne vores sundhed og miljøet i Danmark, siger miljøminister Magnus Heunicke.

PFAS tilhører de såkaldte ”evighedskemikalier”, fordi de er svære at nedbryde og derfor spreder sig overalt i miljøet. Når PFAS udledes til vores miljø optages stofferne i planter og dyr, der bliver til fødevarer og spises af mennesker. PFAS kan på lang sigt svække immunforsvaret, forårsage hormonforstyrrelser og mistænkes for at øge risikoen for kræft. En af de største kilder til PFAS i det danske miljø er tøj, sko og imprægneringsmidler. Derfor ønsker regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i netop disse forbrugsvarer.

– Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud mod import og salg af tøj, sko og imprægneringsmidler med PFAS er et vigtigt skridt på vejen mod at begrænse udledningen og vil have en reel miljøeffekt i Danmark. Desuden sender vi et stærkt signal til resten af verden om, at vi skal udfase disse stoffer, hvor det er muligt, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Hvad angår tøj, sko og imprægneringsmidler, vurderes der at være PFAS-frie alternativer tilgængelige på markedet. Det modsatte er dog tilfældet, når det gælder professionel beklædning og sikkerhedstøj, hvor der stilles særlige krav til sikkerhed og funktionalitet. Danmark står sammen med fire lande bag et forslag om et forbud mod PFAS i EU.

Det nationale forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler vil gælde, indtil det forventede EU-forbud træder i kraft. Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Regeringen foreslår at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1. juli 2026.


Fakta om forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler
– Med det nationale forbud forbydes indhold af PFAS i tøj, sko og
imprægneringsmidler til forbrugere.
– PFAS i professionel beklædning og sikkerhedstøj bliver ikke en del af forbuddet.
– Forbuddet retter sig mod salg og import af tøj, sko og imprægneringsmidler til
forbrugere.
– Forbuddet vil i praksis gennemføres ved, at der fastsættes grænseværdier, der sikrer,
at PFAS ikke bevidst kan bruges i beklædning, sko og imprægnering.
– Det vil fortsat være muligt at bruge tøj, sko og imprægneringsspray, man har købt før
forbuddet træder i kraft. Forslaget vil ikke omfatte genbrug og genanvendelse.
– Forslaget til forbud vil komme i høring. Her vil det være muligt for virksomheder at
melde ind, hvis der er særlige udfordringer, der skal tages højde for.
– Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Regeringen
foreslår at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1.
juli 2026.

1...127128129...147Side 128 af 147
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER