Fra 1. januar 2025 vil cirka 295.000 folkepensionister opleve en betydelig stigning i deres årlige ældrecheck, som forhøjes med op til 5.000 kroner. Denne forhøjelse er den største i mere end 10 år og kommer som en del af et lovforslag, der i dag førstebehandles i Folketinget og allerede har sikret flertal blandt regeringen, SF og Enhedslisten.
Målet med denne forhøjelse er at give en økonomisk håndsrækning til de pensionister, som har de laveste indkomster og dermed har størst behov. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler i den forbindelse:
– Vi giver nu de folkepensionister, der er dårligst stillede økonomisk, et løft i deres supplerende ydelse til folkepensionen, der i den grad kan mærkes. Omkring hver fjerde folkepensionist har en beskeden indkomst og formue ved siden af folkepensionen, derfor er det rimeligt, at de nu får en ekstra håndsrækning.
Forhøjelsen sker som led i regeringens fokus på at forbedre vilkårene for de pensionister, der har mindst, og følger også tidligere beslutninger om at afskaffe modregning af ægtefællers arbejdsindkomst i pensionerne samt modregning i pensionstillæg for pensionisternes egen arbejdsindkomst.
Forhøjelsen af ældrechecken er skattepligtig og udbetales én gang årligt. Med den nye stigning vil modtagere af ældrechecken, som har en lav indkomst og en formue på under 99.200 kroner (2024), kunne modtage op til 24.900 kroner i 2025. Denne forhøjelse er finansieret via en passagerafgift på flyrejser, som blev indført med aftalen om “Grøn luftfart i Danmark.”
71.000 modtager check i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding
I Region Syddanmark, hvor Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding kommuner er beliggende, vil 71.000 folkepensionister modtage den forhøjede ældrecheck.
I Fredericia modtager omkring 3.000 folkepensionister allerede ældrechecken, svarende til 31 procent af kommunens pensionister. I Middelfart og Kolding modtager henholdsvis 2.000 og 5.000 pensionister ældrechecken, svarende til 27 procent og 29 procent af pensionisterne i disse kommuner. I Vejle vil 5.000 modtagere, svarende til 25 procent af kommunens pensionister, få glæde af den forhøjede ældrecheck.
Forhøjelsen vil derfor have en mærkbar effekt for mange ældre i disse kommuner, hvor en betydelig del af pensionisterne har en lav indkomst og dermed er berettiget til ældrechecken.
Udsigterne for en brintrørsforbindelse mellem Esbjerg og Fredericia ser lovende ud, efter at regeringen og klimaminister Lars Aagaard i dag har givet grønt lys for, at Energinet kan fortsætte arbejdet mod en endelig investeringsbeslutning om fremtidens brintinfrastruktur. Dermed bliver den såkaldte rørføringsmodel “Det nedre T” også fastholdt. Modellen har fået sit navn, fordi rørføringen, der strækker sig fra Tyskland til Vejen og videre til Esbjerg og Fredericia, danner et T, når man ser på et kort over det sydjyske område.
– Det nedre T er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan skabe en grøn løsning, styrke forsyningssikkerheden, skabe nye arbejdspladser og udvikle grønne løsninger, ikke kun for Trekantområdet, men for hele Danmark, siger Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand i Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle Kommune.
For kommunerne i Trekantområdet Danmark er det af stor betydning, at brintforbindelsen fortsat planlægges til at gå gennem Fredericia. Området har den nødvendige teknologi og er Danmarks produktionscentrum med en høj koncentration af industri- og transportarbejdspladser. Jens Ejner Christensen understreger vigtigheden af at få brinten til Fredericia, hvor raffinaderiet kan udskifte eksisterende brint med grøn brint, hvilket vil kunne reducere Danmarks CO2-udledning med 350 tons om dagen.
– Det bliver en stor klimamæssig gevinst for Danmark, når der etableres en brintrørføring fra Tyskland op gennem Danmark. Men for at opnå de fulde grønne gevinster er det afgørende, at rørføringen går igennem de områder, hvor potentialet er størst, og hvor teknologierne er klar til at udnytte det. Det er derfor positivt, at muligheden for at brintrøret kommer til Fredericia stadig lever, forklarer Jens Ejner Christensen.
Brintinfrastrukturen er en nøglefaktor i Danmarks Power-to-X (PtX) strategi, som Folketinget vedtog i 2022. Denne strategi fremmer udviklingen af grønne brændstoffer og brint, og en brintrørføring fra Tyskland til Danmark er en politisk beslutning, som skal medfinansieres og drives af markedet. PtX-strategien sigter mod at placere infrastrukturen i områder, hvor der allerede findes forudsætningerne for vækst, som Trekantområdet Danmark med sin eksisterende industri og partnerskaber som Triangle Energy Alliance.
– En brintrørføring gennem Trekantområdet, og videre til Fredericia, vil ikke alene fremme den grønne omstilling, men også skabe over 19.000 nye arbejdspladser i PtX-værdikæden. Hvis vi skal have mest muligt ud af investeringerne, skal rørføringen placeres der, hvor infrastruktur og partnerskaber allerede er etableret, siger Jens Ejner Christensen.
Den oprindelige plan var, at brintinfrastrukturen skulle være klar i 2028, men flere udfordringer har skubbet tidsplanen. Nu forventes forbindelsen mellem Esbjerg, Vejen og Fredericia at være færdig i 2031-32, hvor Danmark vil kunne drage fuld fordel af sin placering som en af de førende nationer inden for grøn omstilling og produktion af grønne brændstoffer.
Om Trekantområdet Danmark
Trekantområdet Danmark er Danmarks ældste business-region og en politisk ledet samarbejdsorganisation, der omfatter syv kommuner: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Regionen spiller en central rolle i Danmarks industrielle og grønne udvikling.
Tirsdag blev der sat fokus på fremtidens SOSU-rollemodeller, da 132 elever fra SOSU-skoler over hele landet deltog i en særlig bootcamp i Fredericia.
Bootcampen var en del af projektet ‘UNG I VELFÆRD’, der har til formål at skabe større kendskab til social- og sundhedsuddannelserne blandt unge. Direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Jacob Bro, understreger vigtigheden af elevernes rolle:
– De skal ud og fortælle historien om, hvad det indebærer at uddanne sig inden for SOSU-faget.
Under bootcampen blev deltagerne trænet i at formidle deres uddannelse og forklare, hvorfor SOSU-faget er en vigtig karrierevej. En central del af arbejdet som rollemodel er at bekæmpe de mange fordomme, der ofte knytter sig til SOSU-uddannelsen, fortæller eleverne.
– Vi skal ud og forklare, hvorfor det er en god idé at tage en SOSU-uddannelse, og hvad der er fedt ved det, siger Andreas Hedegaard Jensen, der er elev på EUX-linjen.
– Vi vil også gerne aflive nogle af de fordomme, hvor faget bliver set ned på. For eksempel er der mange, der siger, at SOSU-arbejde kun handler om at tørre gamle mennesker. Det er meget mere end det.
Mange unge ved måske stadig ikke endnu, hvilke muligheder en SOSU-uddannelse kan give dem. I gårsdagens workshop arbejdede eleverne derfor blandt andet med at bryde disse fordomme og blev opfordret til at bruge deres egne oplevelser og erfaringer til at fortælle om, hvordan faget åbner døre til en bred vifte af muligheder. De skulle på bootcampen lære, hvordan man kan være med til at vise, at SOSU-uddannelsen også kan være et springbræt til andre karrieremuligheder.
For elever som Morten Warnece og Andreas Hedegaard Jensen, der begge er i gang med EUX-forløbet, er der ikke kun fokus på SOSU-faget, men også på de ekstra muligheder, EUX åbner.
– Jo, det er det med at kombinere to ting. Du får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse samtidig, forklarer Morten Warnece. Og det er netop denne kombination, der giver de to drenge en følelse af at have flere fremtidsmuligheder.
– Hvis du nu skulle blive træt af erhvervsområdet, så har du altid mulighed for at få et job inden for det gymnasiale område. Det giver flere valgmuligheder, uddyber Andreas.
Andreas og Morten drømmer begge to om at blive ambulancebehandler, og ser EUX som en oplagt mulighed for at opbygge erfaring inden for omsorg og sundhed.
– Jeg vil gerne være ambulancebehandler, og måske senere arbejde med farmaci, fortæller Morten.
Workshops med fokus på kommunikation
Gårsdagens bootcamp bød på flere workshops, der klædte eleverne på til deres nye rolle. Et af de vigtigste elementer var at lære, hvordan de kan bruge sociale medier som en platform til at nå ud til de unge.
– Det handler om at nå ud til de helt unge. Du får ikke unge mennesker til at læse en avis, men de er på sociale medier. Når de scroller gennem TikTok eller Instagram, kan der pludselig dukke noget op om SOSU-uddannelsen, og så tænker de måske, at det faktisk er ret spændende, siger Morten Warnece.
Eleverne blev derfor også trænet i at lave opslag til sociale medier og udarbejde præsentationer, som de kan bruge, når de skal ud og tale til publikum.
– Vi skal også lave enten et opslag til sociale medier eller en planche, og vi skal tale fra en ølkasse foran publikum om, hvad det er, vi laver, forklarer Morten.
En dag med indtryk og læring
Dagen i Fredericia var fuld af indtryk, og både Morten og Andreas glæder sig til at komme i gang med at formidle deres nye rolle som SOSU-ambassadører.
– Det har været meget spændende, og vi glæder os til at se, hvordan plancherne kommer til at se ud, og hvordan vi kan vise de unge, hvad SOSU-uddannelsen handler om, afslutter Morten Warnece.
Med initiativer som disse håber SOSU-skolerne at inspirere flere unge til at vælge en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på arbejdskraft.
Regeringens nye udspil om den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, har potentiale til at ændre uddannelseslandskabet for unge, der vil kombinere teori og praksis. EPX er tænkt som en ny vej for dem, der ønsker flere muligheder efter grundskolen – en uddannelse, der skal ruste dem til både erhvervsuddannelser og professionsbachelorer. Men hvad betyder denne nye uddannelse for eksisterende tilbud som EUX Velfærd, der i dag er en vigtig indgang til social- og sundhedssektoren?
Jacob Bro, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, ser muligheder i den nye uddannelse, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde det praksisnære fokus, som EUX Velfærd bygger på.
Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN
“Det bliver svært for EUX Velfærd, hvis EPX kommer. Men spørgsmålet er, om det er så problematisk. Det hele afhænger af, hvad EPX’en kommer til at indeholde,” siger han og tilføjer:
“Noget af det vigtigste er, at hvis vi vil gøre uddannelsen erhvervsrettet, som vi gør på SOSU FVH, så handler det om at lære i praksis. Det er ikke nok kun at læse tykke bøger. Det afgørende er, hvordan vi omsætter viden til noget erhvervsrelevant. Hvis vi kan lykkes med det, kan EPX blive en god mulighed.”
Den nye reform har som mål at etablere EPX som en erhvervsrettet gymnasieuddannelse i hele landet. Med fokus på praktisk erfaring skal de unge kunne vælge mellem retninger som ‘velfærd og sikkerhed’ eller ‘håndværk og teknik’. EPX skal give adgang til videregående uddannelser som bioanalytiker, socialrådgiver og sygeplejerske. Jacob Bro anerkender potentialet, men fastholder, at den praksisnære undervisning er nøglen til succes.
“Jeg håber, vi kan tilbyde EPX. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne, især når vi mangler velfærdsmedarbejdere. Vi kan tilbyde den praksisnære undervisning, vi allerede har på SOSU FVH, fra dag ét. Eleverne kan læse hjemme, men det er i praksis, de lærer at omsætte viden. Vi skal bare i gang og lave en god uddannelse,” forklarer Jacob Bro.
På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har kombinationen af teori og praksis vist sig effektiv. EUX Velfærd giver eleverne en studentereksamen og uddannelse som social- og sundhedsassistent – en vej mange unge vælger for at sikre sig både jobmuligheder og videreuddannelse.
“Det ville være naturligt at tilbyde EPX i de fleste af de kommuner, vi dækker. Men det kræver et godt elevgrundlag. Hvis kommunal 10. klasse nedlægges, kunne det skabe en mulighed for at tiltrække flere elever, som ønsker at arbejde inden for velfærdsfagene,” uddyber Jacob Bro.
Han ser reformen som en mulighed for at udvide uddannelsestilbuddet i områderne, hvor skolen allerede er til stede – Fredericia, Vejle, Kolding og Horsens.
“Vi har cirka 100 elever på grundforløb 1, og vi håber, de vil vælge EPX med en velfærdsretning. Det kan også blive en vej for dem, der ønsker at blive folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker og få en praksisrettet tilgang til deres fag,” siger han.
Regeringens forslag om at afskaffe 10. klasse og erstatte EUX med EPX åbner for en ny debat om, hvordan de unge bedst rustes til fremtiden. Jacob Bro er åben for de nye muligheder, men fastholder, at det praksisnære element skal være centralt for at sikre kvaliteten.
“Det hele afhænger af indholdet. EPX skal være erhvervs- og professionsrettet, ikke blot mere af det samme. Det er det, vi skal arbejde med de kommende år,” slutter Jacob Bro.
Energinets markedsdialog om brintinfrastrukturen, der blev afsluttet tidligere i år, har bekræftet det store potentiale for brinttransport i Danmark. På baggrund af dialogen, som omfattede 30 besvarelser fra 15 aktører, herunder projekter i brintklynger omkring Fredericia, Esbjerg og Holstebro, står det klart, at der er et betydeligt behov for brinttransport, især mod eksportmarkederne i Tyskland. Med denne udvikling har Energinet genberegnet bookingkravene for brintinfrastrukturen, og tidsplanen for projektet er blevet opdateret.
Brintprojekterne, der primært omhandler produktion til eksport, er tæt knyttet til områder som Fredericia. Energinets analyser viser et brinttransportbehov på op til 6,9 GW i 2050, mens behovet i 2031 forventes at ligge omkring 4,2 GW, dog afhængig af projekternes modenhed. I denne sammenhæng er Fredericia et centralt punkt på brintbackbone*, som er planlagt til at blive en hovedforbindelse for brinttransport.
Fredericia spiller en væsentlig rolle i vores infrastrukturplaner. Det er her, mange af de danske og internationale projekter samles, da byen ligger strategisk godt placeret i forhold til eksportkorridoren mod Tyskland.
Modenhedsbedømmelse og geografisk inddeling
På baggrund af markedsdialogen har Energinet udarbejdet en modenhedsvurdering, der inddeler projekterne i fire kategorier: arealrettigheder, forsyning, teknik og økonomi. Projekterne har varierende grader af modenhed, men for de mest fremskredne er der allerede nu identificeret transportbehov på 0,8 GW langs den sydlige strækning mod Esbjerg og Tyskland. Hertil kommer 1,3 GW tilknyttet havvindprojekter i Nordsøen, som dog først kan modnes, når havvindudbuddene er afgjort.
Opdaterede bookingkrav og Fredericias rolle
Energinet har nu genberegnet bookingkravene for de enkelte geografiske områder. For strækningen, der inkluderer Fredericia, skal der bookes yderligere 0,1 GW for at udløse denne del af infrastrukturen. Det betyder, at Fredericia er en vigtig brik i det samlede brintbackbone, hvor transportkapaciteten afhænger af markedets efterspørgsel og booking af kapacitet.
Dengeografiske placering og de store industrielle aktører, der allerede har meldt sig på banen i Fredericia, ser vi et stærkt potentiale for, at byen bliver en afgørende hub for brinttransport og -eksport.
Udfordringer og opdateret tidsplan
Selvom markedsdialogen viser en stor interesse for brinttransport, er der udfordringer, der skal løses. Energinet har justeret tidsplanen for projektet, da flere aktiviteter har vist sig at være mere komplekse og tidskrævende end forventet. Planen er nu, at den sydlige strækning til Esbjerg og Tyskland (Nedre T) kan være i drift i 2031, mens forbindelsen til Fredericia og Holstebro først forventes idriftsat i 2032 og 2033.
Tæt samarbejde med Tyskland
Energinet arbejder tæt sammen med den tyske partner Gasunie Deutschland for at sikre, at brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland kan idriftsættes samtidig på begge sider af grænsen. Denne forbindelse er afgørende for det fremtidige brintmarked, og Fredericia vil spille en central rolle i denne udvikling.
Fredericias strategiske betydning
Fredericia er ikke kun en geografisk vigtig placering i Danmarks brintinfrastruktur, men byen har også historisk set været et industriknudepunkt. Med den kommende brintinfrastruktur cementerer byen sin position som et centrum for grøn energi og eksport. Energinet understreger, at rettidig adgang til infrastrukturen er afgørende for, at danske brintprojekter kan blive konkurrencedygtige på det europæiske marked.
Med et klart fokus på fremtidens energiløsninger står Fredericia som en af de centrale byer i Danmarks brintinfrastruktur. Tiden vil vise, hvordan de næste skridt i projektet vil folde sig ud, men potentialet er stort for både byen og de involverede aktører.
*En brintbackbone er et planlagt netværk af rørledninger designet til at transportere brint over store afstande på tværs af lande eller regioner. Dette infrastruktursystem er afgørende for at understøtte den voksende produktion og anvendelse af brint som en grøn energikilde. Formålet med en brintbackbone er at forbinde producenter af brint (fx fra elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende energi som vind eller sol) med forbrugere som industrivirksomheder, transportsektoren og energiforsyningsnettet.
Brintbackbone-netværket er opbygget som et nationalt eller internationalt system, hvor rørledningerne sikrer effektiv og sikker transport af brint fra produktionssteder til brintforbrugende sektorer, ofte på tværs af grænser. Dette netværk er kritisk for at opnå skala og stabilitet i brugen af brint som energibærer, da det kan håndtere store mængder brint, der kan distribueres til de områder, hvor der er størst behov.
I konteksten af Danmark, og særligt Fredericia, spiller brintbackbone-systemet en vigtig rolle, da det forbinder danske produktionssteder med eksportmarkederne i Tyskland og andre dele af Europa. Det er en del af overgangen til mere klimavenlige energikilder og et skridt mod at gøre brint til en integreret del af energiforsyningen, især i industri og tung transport.
Efter 25 år hos Orkla, heraf de sidste seks som CEO for Orkla Danmark, har Carsten Hänel valgt at træde tilbage fra sin stilling for at bruge mere tid med sin familie og forfølge andre interesser. Hänel vil fortsætte i sin rolle frem til slutningen af foråret 2025, mens virksomheden begynder rekrutteringsprocessen efter en ny direktør.
Carsten Hänel har haft en imponerende karriere i Orkla over to perioder. Han startede sin rejse i 1998 som salgsdirektør for KiMs, forgængeren til Orkla Confectionery & Snacks Danmark, og blev senere CEO for virksomheden. Efter en tid som CEO hos Carlsberg Danmark vendte han tilbage til Orkla i 2018 som CEO for Orkla Foods Danmark og blev i 2021 udnævnt til CEO for Orkla Danmark, hvor han har ledet integrationen af Orkla Confectionery & Snacks Danmark og Orkla Foods Danmark.
“Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for Carsten for hans bemærkelsesværdige ledelse og dedikation gennem årene. Hans evne til at levere stærke resultater har ikke blot styrket virksomhedens vækst, men også skabt en stærk og positiv kultur, der mærkes i hele organisationen. Derudover strækker Carstens indflydelse sig langt ud over Orkla Danmark, hvor hans engagement har haft en betydelig indvirkning på både den danske fødevaresektor og Orkla Foods Europe,” udtaler Atle Vidar Nagel Johansen, CEO for Orkla Foods Europe og formand for bestyrelsen i Orkla Danmark.
Under Carsten Hänels ledelse har Orkla Danmark oplevet betydelig vækst og en konsolidering af forretningerne, der har gjort virksomheden til en stærk enhed på det danske marked. Hänel har ligeledes været en vigtig del af ledelsesteamet i både Orkla Foods Europe og Orkla Confectionery & Snacks, hvor han har bidraget med sin store erfaring og strategiske indsigt.
“Vi har været utrolig heldige at have haft Carsten som leder i Danmark, hvor han har ledet vores forretninger igennem mange år. Hans arbejde med integrationen og opbygningen af Orkla Danmark til en stærk enhed, der konsekvent leverer på vores forventninger, er særligt bemærkelsesværdigt. Med sin omfattende erfaring og strategiske indsigt har han været et uvurderligt medlem af vores ledelsesteam, og han vil blive savnet af mig og mange kolleger,” siger Ingvill T. Berg, CEO for Orkla Confectionery & Snacks.
Selv udtrykker Carsten Hänel stor taknemmelighed for sin tid hos Orkla og de muligheder, han har haft for at udvikle forretningen.
“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med nogle af de største FMCG-mærker i Danmark gennem min karriere – de sidste 20 år som CEO. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg har også lovet min familie, at jeg ville trække mig tilbage i god tid for at tilbringe mere tid med dem og for at udforske andre interesser. Med en milepælsfødselsdag for døren, føles det som det rette tidspunkt at træffe denne beslutning. Det bliver dog svært at sige farvel til de mange fantastiske kolleger, jeg har arbejdet sammen med i så mange år,” siger Carsten Hänel.
Selvom Hänel træder tilbage som CEO, vil han fortsat være aktiv i sine bestyrelsesroller, herunder som næstformand i DLG-koncernen, hvor hans erfaring og indsigt vil fortsætte med at gøre en forskel.
Orkla Danmark har allerede indledt processen med at finde hans efterfølger, der skal videreføre den stærke udvikling og sikre fremtidige resultater.
Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.
I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.
“Skal være åbenhed”
Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:
– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.
Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.
Manglende dokumentation skabte kritik
Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.
– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.
Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.
Torsdag blev Autismecenter Syddanmark officielt indviet i Fredericia. Det nyopførte center, der består af 21 specialdesignede boliger, skal huse voksne med autisme og er skabt med fokus på at skabe ro og trivsel i dagligdagen.
Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Regionsrådet, var blandt de fremmødte ved indvielsen. Hun glæder sig over, at projektet nu står færdigt og fremhæver betydningen af de nye faciliteter, både for Fredericia og for regionens indsats på autismeområdet.
– Jeg er glad for, at det endelig er færdigt og ser flot ud, og så er jeg glad for, at det er placeret i Fredericia. Der kommer flere og flere af denne type botilbud, og behovet på autismeområdet stiger, udtaler Pernelle Jensen.
Skræddersyede rammer Centeret er bygget med særligt fokus på de behov, som mange med autisme har i deres dagligdag. Det indebærer alt fra lyd- og lugtdæmpende materialer til store vinduer, der giver et naturligt lysindfald.
– De nye boliger og rum er designet til mennesker med autisme, og de ligger i rolige omgivelser med udsigt til skoven, hvilket skaber en fredfyldt atmosfære. Det naturprægede miljø bidrager til den rolige stemning, forklarer hun videre.
Allerede inden indvielsen har der været stor efterspørgsel på de nye boliger. Centeret er næsten fuldt booket, og de opslåede stillinger har tiltrukket over 400 ansøgere til 50 pladser.
– Det er imponerende at se, hvor stor interessen har været – både for boligerne og for at blive en del af personalet. Det viser virkelig, hvor relevant og nødvendigt det her tilbud er, siger Pernelle.
Trods bump på vejen Byggeriet har ikke været uden udfordringer. En konkurs undervejs skabte usikkerhed omkring tidsplanen, men centeret er alligevel blevet færdiggjort til tiden.
– Selv med en konkurs undervejs har de formået at overholde tidsplanen for byggeriet, og det er virkelig imponerende, konstaterer Pernelle Jensen afsluttende.
Nu, hvor de nye boliger står klar til at tage imod de første beboere, kan Autismecenter Syddanmark se frem til at skabe en tryg og mere stabil hverdag for mennesker med autisme i de nye rammer.
Middelfart Kommune har i samarbejde med Nordfyns og Assens kommuner besluttet at etablere en fælles borgerrådgiverfunktion, som både skal styrke borgernes adgang til rådgivning samt sikre en mere robust funktion på tværs af kommunerne.
Beslutningen blev tilkendegivet på Økonomiudvalgets møde den 27. august, hvor det blev besluttet at indgå i samarbejdsaftalen.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen udtaler om initiativet:
– Altså, det er jo en nyskabelse her hos os, i hvert fald, at vi vil gå sammen med Nordfyns og Assens kommuner. Vi vil simpelthen pulje ressourcerne, og det gør, at det bliver mindre sårbart. For eksempel, når en medarbejder holder ferie eller er syg, kan man i højere grad dække af for hinanden. Desuden får man et fagligt miljø og nogen at sparre med, så man ikke sidder helt alene. Jeg tror, det er rigtig attraktivt for borger- og rådgiverne.
Ifølge aftalen vil hver kommune bevare sin egen borgerrådgiverfunktion, men med mulighed for at trække på ressourcer fra de andre kommuner ved behov. Initiativet skal især være en fordel ved ferie, sygdom og større sagskomplekser, hvor funktionerne kan bruge deres samlede ekspertise på tværs af kommunerne.
Økonomiudvalget har foreslået, at Middelfart Kommunes andel af udgifterne på 0,6 mio. kr. årligt finansieres gennem budgetlægningen for 2025-2028. Samarbejdsaftalen indebærer, at der skal ansættes to fuldtidsansatte borgerrådgivere, som skal varetage opgaven i de tre kommuner. Assens Kommune vil fungere som driftskommune, men der vil være krav om fysisk tilstedeværelse af borgerrådgiverne i alle tre kommuner.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025 og er uopsigelig i to år. Efterfølgende kan den opsiges med ni måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
Fredag gik forhandlingerne om etableringen af Danmarks første marine naturnationalparker officielt i gang. Et af de to områder, der skal beskyttes, er Lillebælt, og for mange kommuner omkring Lillebælt er dette et længe ventet skridt, også i Middelfart Kommune, hvor borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, er en af de mange stemmer, der aktivt deltager i debatten om bæltets fremtid.
I et åbent brev til miljøministeren og miljøordførerne, som Johannes Lundsfryd Jensen har underskrevet sammen med 11 andre borgmestre omkring Lillebælt, bliver der lagt vægt på nødvendigheden af en omfattende indsats for at beskytte bæltet. “Gør hele Lillebælt til marin naturnationalpark og stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i hele området,” står der i brevet, hvor det også understreges, at etableringen af en marin naturnationalpark i Lillebælt kun er et af flere tiltag, der skal hjælpe havmiljøet i Danmark. Brevet fremhæver, at naturnationalparker på havet bør fokusere på marine naturforbedringer og biodiversitet, samtidig med at presfaktorer som næringsstofudledning, iltsvind, bundtrawl og miljøfremmede stoffer skal adresseres. Der bliver også foreslået et forbud mod bundtrawl i hele Lillebælt, hvilket borgmestrene ser som en nødvendighed for at friholde området fra destruktive fiskerimetoder.
Og borgmesteren er da også klar i sin egen udmelding: Lillebælt står over for alvorlige udfordringer.
– Det, jeg synes er rigtig vigtigt, er, at vi har et Lillebælt, der ikke er i balance. Livet i vandsøjlen er okay. Vi har marsvin, havørred, hornfisk, makrel og de fiskearter, der lever i vandsøjlen, men bunden af Lillebælt har det meget svært. De store torsk og fladfisk er væk. Tangarterne og ålegræs forsvinder hurtigt, når man bevæger sig lidt ud i Lillebælt. Vi kan se begyndende iltsvind. Generelt har Lillebælt det ikke særlig godt, og tilbagegangen er sket ret hurtigt, udtaler borgmesteren.
Forringelsen af Lillebælts tilstand har ikke kun betydning for naturen, men også for de mennesker, der bor og lever omkring bæltet. Johannes Lundsfryd understreger, at Lillebælt i generationer har været en kilde til stor glæde og oplevelser for mange middelfartere, og det er en arv, han frygter kan gå tabt.
– Mange af vores borgere har gennem generationer haft masser af oplevelser og glæde ved at bruge bæltet – enten ved at fange fisk, gå ture, bade, svømme, ro kajak eller hvad man nu gør. Der er masser af menneskelig aktivitet på og i vandet, som foregår i pagt med naturen, men det kan ødelægges, hvis Lillebælt har det skidt, forklarer han.
Fokus på viden og genopretning
I forbindelse med etableringen af den nye marine naturnationalpark er der mange forventninger til, hvad indsatsen kan komme til at betyde for Lillebælt. For Johannes Lundsfryd er det afgørende, at parken ikke blot bliver et symbolsk projekt, men at den reelt bidrager til at forbedre havmiljøet gennem både vidensopbygning og konkrete naturgenopretningstiltag.
– Vi håber, at den nye marine-naturenationalpark kommer til at fokusere på at samle viden om Lillebælt og samtidig lave konkrete forbedringer af naturen omkring Lillebælt, som udlægning af stenrev og ålegræs. Vi ønsker en øget indsats og fokus på at skabe en sundere natur i Lillebælt, forklarer han og peger på de specifikke initiativer, som han håber vil blive en del af parken.
En udfordring, som Middelfarts borgmester ser som central, er den manglende viden om havmiljøet i Lillebælt sammenlignet med naturen på land. Og det har konsekvenser, når der skal søges midler til naturprojekter, da marine projekter ofte står dårligere i konkurrencen om økonomisk støtte.
– Viden er også vigtigt, fordi når vi søger midler til konkrete projekter, f.eks. i Naturpark Lillebælt, som er vores eksisterende samarbejde med Fredericia og Kolding, konkurrerer vi med landbaserede projekter. Naturen på land er bare bedre beskrevet end naturen til havs, og den ulighed gør, at landbaserede projekter har en fordel, når det handler om økonomisk støtte. Vi vil sikre, at vi også kan få penge til naturprojekter i Lillebælt, men det kræver, at vi har bedre viden om og beskrivelse af Lillebælt. Det vil være en stor hjælp, hvis den nye natur-nationalpark forbedrer vores vidensgrundlag, siger Lundsfryd.
Handling på flere fronter
Johannes Lundsfryd Jensen er dog klar over, at vidensindsamling alene ikke er nok til at vende udviklingen i Lillebælt. Han ser behovet for en flerstrenget indsats, hvor både naturgenopretning og regulering af de menneskelige aktiviteter, der har skadet miljøet, går hånd i hånd.
– Jeg vil sige, at der er flere indsatser, der skal ske samtidig. Den ene er den marine natur-nationalpark, som handler om genopretning af naturen, men vi bliver også nødt til at tage fat om nældens rod og ændre det, der har skabt ødelæggelserne. Det er primært kvælstof fra landbruget, og derfor har vi brug for, at den trepartsaftale, der blev lavet lige før sommeren, også kommer til at fungere i praksis. Vi skal mindske udledningen af kvælstof inden for meget få år, understreger han til slut.
