19.5 C
Copenhagen
torsdag 28. august 2025

En samtale om systemstress

0

Karin B. Nissen er privat socialrådgiver med speciale inden for handicap og psykiatri. Hun er forfatter til bogen “Systemstress.” Bogen handler om den stress, som det offentlige og private behandlersystems sagsbehandling i stadig stigende grad udsætter patienter og pårørende for. AVISEN.NU har derfor taget kontakt til Karin for et interview. Det blev til en længere samtale om hendes tanker og idéer om systemstress, når systemerne stresser dig, både som patient og pårørende. Karin gør status på området i dag og kommer ind på, hvilke løsninger hun ser på området.

I interviewet kommer Karin B. Nissen blandt andet ind på den dobbeltsidige stress med systemstressen, som opstår på den ene side af skrivebordet hos patienten og de pårørende, og moralsk stress, som opstår på den anden side af skrivebordet hos de ansatte sagsbehandlere i deres dilemmafyldte sagsbehandling. Moralsk stress, som både opstår i social- og sundhedssystemerne i velfærdsstaten, og som Karin uddyber og begrunder i interviewet, en moralsk stress, som kan ende i en form for forråelse hos den enkelte medarbejder.

Karin B. Nissen fortæller endvidere om, hvorfor hun har skrevet bogen, og hvordan hun har skrevet og struktureret bogen. I tredje del af bogen kommer Karin ind på nogle konkrete redskaber til, hvordan man kan arbejde med systemstressen, hvor to af de mest virksomme er, dels hvordan man kan få sagen afgrænset og ikke fylde 24 timer i døgnet og dels anbefalingen om at tage en kompetent bisidder med i mødet med systemets sagsbehandlere, samt flere andre konkrete redskaber, som du kan høre mere om i interviewet.

I interviewet kommer vi også ind på det, Karin B. Nissen kalder “et trygt samtalerum”, og som Karin arbejder ud fra som privat socialrådgiver, uddyber betydningen heraf og giver gode eksempler på, herunder reprogrammering af tidligere oplevelser, forskellige modeller af verden og udvikling af personlige mestringsstrategier. Begribelighed og identificering af meningsfulde mål var også interessante emner fra bogen, som vi kommer ind på i interviewet.

Interviewet afslutter vi med at tale lidt om de fem råd, som bogen afsluttes med, og Karins vision og håb for håndteringen af systemstress, blandt andet i form af en handicappolitik, som i højere grad følger FN’s forskellige konventioner, som vi i Danmark har underskrevet, og som gældende lov i virkeligheden lægger op til. Det er praksis, det er galt med, de mange sagsbehandlingsfejl, der foregår i praksis, og oplevelsen af, at den hjælp der faktisk er at få, den har man af en eller anden grund ikke adgang til, og det er en kamp at få den hjælp, der er brug for. Det er Karins håb, at vi kommer over i et system, som faktisk er hjælpsomt, mere end bare på papiret.

Vi runder interviewet af med at tale om de potentialer, der ligger i kompetenceudviklingen, ikke bare af de enkelte sagsbehandlere i systemerne, men også af alle os andre som almindelige samfundsborgere uanset alder, tid og sted vi befinder os i.

Fremtidens Syddanmark har fokus på klima og trivsel

0

16. maj var ca. 100 deltagere samlet på Rosborg Gymnasium for at sparke gang i den nye regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark”. Det medførte gode drøftelser om bl.a. klima og trivsel.

Region Syddanmark var 16. maj vært for en kickoff-konference for den nye regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark”. Konferencen foregik på Rosborg Gymnasium, og her var omkring 100 studerende og repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, kommuner, erhvervslivet og interesseorganisationer samlet for at give input til, hvordan strategien kan omsættes til handling.

Konferencens hovedfokus var på to temaer, som der under udarbejdelsen af strategien var stor interesse for; klima og trivsel. Alle de fremmødte deltog i en workshop om et af de to fokusområder.

Workshops om klima og mental trivsel

Workshoppen om klima blev skudt i gang med et oplæg af forperson for Ungeklimarådet Nadia Gullestrup Christensen. Under workshoppen blev der bl.a. diskuteret, hvad der skal til for at skabe en grøn og klimavenlig fremtid. Workshoppen havde også deltagelse af repræsentanter fra Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, og pointerne fra workshoppen vil indgå i den forventede kommende handlingsplan for klima.

Workshoppen om trivsel begyndte med et oplæg af medlem af Trivselskommissionen Maria Holt Hermansen. Her kredsede drøftelserne om, hvordan vi skaber en fremtid, hvor alle unge trives. Også her deltog repræsentanter fra Udvalget for Regional Udvikling, som tager pointerne med videre i arbejdet med den forventede kommende handlingsplan for trivsel.

Paneldebat med store spørgsmål

Efter de to workshops var der paneldebat med deltagelse af regionsrådsformand Bo Libergren (V), borgmester i Vejle Jens Ejner Christensen (V), prorektor på Syddansk Universitet Helle Waagepetersen og de to oplægsholdere fra workshoppen. Her blev der – med input fra både moderator og salen – vendt store spørgsmål som: Hvordan løser vi sammen de store samfundsudfordringer? Hvordan skaber vi mere sammenhæng på tværs af Syddanmark? Hvordan får vi sammen sendt udviklingen i den rigtige retning?

Stor tilfredshed med dagen

Formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark Michael Nielsen (K) deltog i konferencen, og han var meget tilfreds med dagen:

– Jeg er rigtig glad for det store engagement, som deltagerne udviste. Når vores strategi skal ud at leve, er det afgørende, at vi arbejder sammen på tværs af aktører, for det er ikke noget, vi som region kan gøre alene. Derfor er jeg også rigtig tilfreds med, at så mange valgte at deltage i dag.

Også borgmester i Vejle Jens Ejner Christensen (V), som også er medlem af Kommunekontaktrådet Syddanmark, tager gode ting med sig fra konferencen:

– Vi oplever et rigtig godt samarbejde mellem kommuner og Region Syddanmark – og det er en dag som i dag med til at styrke. Det er dejligt med alle de gode bud på konkrete handlinger – både med klimaudfordringerne og fokus på trivsel. Der er brug for både lokale og brede handlinger og for at styrke sammenhænge bygget på de gode erfaringer vi har og får på tværs af kommunegrænserne.

Den nye regionale udviklingsstrategi ”Sammen om fremtidens Syddanmark” skal sætte retningen for udviklingen i Region Syddanmark frem mod 2027. Du kan finde strategien her: Sammen om fremtidens Syddanmark.

Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne

0

Lige fordeling af intensiv undervisning rammer skævt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Folkeskoleaftalen tager nemlig ikke højde for store geografiske forskelle, hvilket betyder at en skole i Gentofte får lige så meget hjælp som en skole på Lolland.

Politikerne rammer skævt ved at fordele midler målrettet de mest udfordrede elever lige ud over landets skoler.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistisk registre.

Et bredt flertal i Folketinget indgik i marts en folkeskoleaftale, der afsætter 500 millioner kroner til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. Målgruppen er de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almenklasser.

Men på cirka halvdelen af alle folkeskoler er der færre end 10 procent af 9.-klasses-afgangseleverne, der ikke bestod dansk eller matematik i 2023.

Omvendt er der på cirka halvdelen af folkeskolerne flere end 10 procent af afgangseleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023.

– Det er meget positivt, at politikerne styrker indsatsen over for udfordrede elever, men pengene bør målrettes de mest udfordrede elever i dansk og matematik på landsplan. Ikke de mest udfordrede elever på hver skole. Der er rigtig mange skoler, hvor mange i forvejen består dansk og matematik, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

På 5 procent af folkeskolerne bestod alle elever dansk og matematik i 2023, mens der på 15 procent af folkeskolerne var mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik.

– Fordelingen af den styrkede indsats rammer helt skævt. En skole, hvor alle eleverne i forvejen består dansk og matematik, vil få lige så stor del i pengene som en skole, hvor 20, 30 eller 40 procent af eleverne er udfordrede, siger Emilie Damm Klarskov.

– Folkeskoleaftalen misser en tredjedel af de elever med størst behov, når støtten målrettes hver enkelt folkeskole i stedet for de svageste elever på landsplan, siger Emilie Damm Klarskov.

I 2023 bestod 11,5 pct. af eleverne i folkeskolernes 9. klasser ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik på landsplan.

I Gentofte Kommune var der kun 2,5 procent af eleverne, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke både dansk og matematik.

Analysens hovedkonklusioner

  • Folkeskoleaftalen afsætter 500 millioner kroner til intensiv undervisning målrettet de cirka 10 procent af eleverne med de svageste faglige forudsætninger på hver folkeskole. Men det betyder, at pengene ikke bliver brugt dér, hvor de gør størst gavn. Udmøntningen bliver mindre effektiv, når alle skoler får det samme, og der samtidig er nogle skoler, der har mange udfordrede elever, og andre, der har meget få.
  • På 5 procent af folkeskolerne bestod alle elever dansk og matematik i 2023, mens der på 15 procent af folkeskolerne var mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik. Med folkeskoleaftalen tilføres der lige mange penge til begge typer skoler.
  • På halvdelen af folkeskolerne må der forventes fortsat at være et uopfyldt støttebehov, når den intensive undervisning er udmøntet til cirka 10 procent af eleverne. Omvendt må der alt andet lige på halvdelen af folkeskolerne forventes at være elever, der kan få intensiv undervisning, som i forvejen ville kunne bestå dansk og matematik.
  • I 2023 bestod cirka 5.100 elever ikke både dansk og matematik ved 9.-klasses-afgangsprøverne. Var folkeskoleaftalen allerede implementeret ville cirka 3.400 af disse elever kunne have fået intensiv undervisning. Det betyder, at aftalen ville have misset cirka 1.700 elever, der ikke bestod dansk og matematik, svarende til en tredjedel af ikke-beståede elever.

Læs analysen her

Ekstra millioner til museer

0
Fredericia Museum. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Fredericia Museum. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Med aftalen får de i alt 95 statsanerkendte museer fra 2025 et permanent løft på 75 millioner kroner årligt. Det betyder, at staten fra 2025 giver cirka 565,7 millioner kroner i driftstilskud til de statsanerkendte museer. Dog taber Fredericia Museum 300.000 kroner med den nye aftale.

Tilskudssystemet i dag er en uigennemskuelig kludetæppeløsning fra amternes tid, hvor museernes tilskud er bestemt af historiske og politiske årsager.

Aftalepartierne er enige om et nyt system, som er lettere for museerne at styre efter samt mere gennemskueligt og retfærdigt. Der bliver med aftalen også ryddet op i kravene og opgaverne til museerne.

Museerne får i det nye system tilskud på tre forskellige måder. For det første bliver museerne inddelt i fem kategorier, som afgør, hvor stort et grundtilskud, museet får. Grundtilskuddet udgør den største del af museernes tilskud. Museerne kan for det andet opnå et højere tilskud via et variabelt incitamentsbaseret tilskud. Det kan for eksempel være ved at få flere besøgende. Den tredje og mindste del af tilskuddet er et politisk prioriteret tilskud, som fordeles på enkelte museer.

Kun ét museum er de eneste 20 år kommet på listen af statsanerkendte museer. Med aftalen bliver det muligt for flere museer at blive statsanerkendt, ligesom det også er muligt at fratage museer deres statsanerkendelse.

Trapholt. Foto: AVISEN

– Jeg er meget stolt og glad for, at det efter mange år med forliste museumsreformforsøg endelig er lykkedes at nå i mål med en bred aftale. Aftalen er en fremtidssikring af museerne, som vil bidrage til en endnu højere kvalitet af viden, troværdighed og indsigt. Med et nyt tilskudssystem og en større pose penge løfter vi museer i hele landet, samtidig med vi fastholder de fyrtårne, der kan konkurrere med berømte museer i London og Paris, siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og slutter:

Vi har mere end nogensinde før brug for viden og information, vi kan stole på, i en tid med fake news og filtre. Med et massivt løft af museerne laver vi en generationsinvestering i vores fælles fortælling. Museer er videns- og dannelsesinstitutioner, de er aktive samfundsaktører, og de giver os oplevelser, som vi husker og tager med os. De fælles referencer er med til at binde os sammen og danne en fælles fortælling om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

Museumsreform indeholder mest godt og lidt skidt nyt for Kolding

Trapholt og Koldinghus får flere penge, men museum Kolding, der rummer museet på Skamlingsbanken og UNESCO-byen Christiansfeld taber lidt på den nye museumsreform, som skal bidrage med større gennemsigtighed omkring de offentlige midler, der understøtter museumsverdenen.

Karina Lorentzen Dehnhardt. Foto: AVISEN

– Vi har i SF kæmpet for at der sker en mere retfærdig fordeling af midlerne, så vi også understøtter nogle af de gode ting, der løfter provinsen. På den led, er vi tilfredse med, at Trapholts og Koldinghus position styrkes, men vi er kede af, at Kolding Museum mister. Her har vi dog arbejdet for at minimere tabet, forklarer landdistriktsordfører Karina Lorentzen, SF.

SF har i forbindelse med reformen især haft fokus på, at der også udenfor de allerstørste byer, også er flagskibe i provinsen, så beløbene hertil øges. Samtidig har partiet ønsket, at der skal sættes mere fokus på børn i kulturen, fordi det er morgendagens brugere af kultur. Det tæller derfor mere i tilskuddene, hvis man er god til at tiltrække børn og unge.

– En stor del af midlerne går også til at skabe kultur for børn. Det betyder, at de museer, der vil noget med børn, har en mulighed for at blive understøttet i det. Det har vi kæmpet for i SF, fordi det jo også er dem, som skal være fremtidens museumsgængere, forklarer Karina Lorentzen.

Kunstmuseet Trapholt vil fremover få 3,7 millioner kroner i stedet for 2,3. Koldinghus får en merbevilling sammen med kongernes samling, mens Museum Kolding mister 0,4 mio. kroner ud af et tilskud på 2,4 millioner kroner.

De her får mere i Syd- og Sønderjylland:

Billund kommunes museer 1,2 til 1,5 mio (+ 0,3)
Esbjerg kunstmuseum fra 1,3 til 1,7 mio (+ 0,4)
Kunstmuseet Trapholt fra 2,3 til 3,7 mio (+ 1,4)
Museum Give fra 1,1 til 1,5 mio (+ 0,4)
Museum Vest fra 8,4 til 9,9 mio (+ 1,5)
Ribe Kunstmuseum fra 1,3 til 2,5 mio (+ 1,2)
Vardemuseerne fra 3,4 til 8,2 mio (+ 4,8)
Vejen kunstmuseum fra 1,2 til 1,5 mio (+ 0,3)

De her taber:

Vejle Museerne fra 9,0 mio. kr. til 8,7 mio. kr. (- 0,3 mio. kr.)

Kolding Museerne fra 2,4 mio. kr. til 2,0 mio. kr. ( – 0,4 mio. kr.)

Fredericia Museum fra 1,8 mio. kr. til 1,5 mio. kr. (- 0,3 mio. kr)
Museum Sønderskov fra 1,9 mio. kr. til 1,6 mio. kr. (0,3 mio. kr)
Museum Sønderjylland fra 34,8 mio. kr. til 33,5 mio. kr. (0,7 mio. kr.)

21-årig mand efterlyses i alvorlig voldssag

0

Sydøstjyllands Politi efterlyser 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Det sker, fordi politiet mistænker ham for at have begået kvalificeret vold i Horsens den 22. april 2024.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til 21-årige Ali Ismail Abdul Saheb. Han er mistænkt for at have begået kvalificeret vold i forening med flere personer i Horsens den 22. april 2024.

To andre mænd blev den 24. april varetægtsfængslet i samme sag. De er begge sigtet for at have udøvet kvalificeret vold ved at have stukket en 23-årig mand med en kniv i Samsøgade i Horsens.

Ali Ismail Abdul Saheb er cirka 165 centimeter høj og har langt, mørkt hår.

Hvis man ser Ali Ismail Abdul Saheb, skal man ikke kontakte ham. Man bør i stedet ringe til politiet hurtigst muligt på telefon 1-1-4.

Hoteller søger investorer

0

Danske Hoteller, som blandt andet ejer Hotel Kryb i Ly og Hotel Postgaarden i Fredericia, har igangsat en kapitaludvidelse med det formål at klargøre hotelkoncernen til opkøb, der rækker ud over de nuværende 26 hoteller.

Ejerskab af 26 danske hoteller og en forventet årlig omsætning på 400 millioner kroner. Danske Hoteller har de seneste år vokset sig stor og stærk og hører i dag til blandt Danmarks største hotelkoncerner.

Vokseværket har længe været karakteriseret ved opkøb af en efterhånden lang række hoteller samt løbende kapitaludvidelser for at muliggøre investeringerne. Den nuværende kapitaludvidelse sker ved salg af i alt 100.000 B-aktier, som kan erhverves frem til den 21. maj.

– Vi er karakteriseret ved en stærk lokal forankring og en organisk vækst, hvor vi hvert år typisk tilføjer ét nyt hotel til koncernen. Hver gang det sker, bliver vi stærkere i den forstand, at vi spreder risikoen ud på flere enheder og hver gang får flere ben at stå på. Strategien har skabt en meget solid økonomi, hvor vi i år forventer at runde 400 millioner kroner i omsætning, fortæller bestyrelsesformand Erik Sophus Falck.

Han peger blandt andet på, at prisen per aktie ved den aktuelle kapitaludvidelse ligger på 60 kroner, mens aktierne ved en tilsvarende kapitaludvidelse i 2018 blev udbudt til 42 kroner. En værdistigning på 43 procent der ifølge Erik Sophus Falck udgør et retvisende billede på Danske Hotellers vækst igennem de senere år.

– Nye aktionærer får både en ret velafprøvet investeringsmulighed og en række aktionærfordele – blandt andet i form af et antal stærkt nedsatte hotelovernatninger. Det er der mange af vores aktionærer, der er rigtig glade for. Ikke mindst fordi det samtidig er en måde at bidrage til lokalområdets hotelliv, tilføjer Erik Sophus Falck.

Aktionærerne i Danske Hoteller er i vidt omfang lig med hotellernes egne kunder, som altså erhverver sig en række fordele ved at købe sig ind i foretagendet. Den gennemsnitlige aktionær ejer aktier for cirka 6.000 kroner, hvilket giver ret til to årlige overnatninger i dobbeltværelse til 300 kroner stykket. Køb af aktier foregår på Danske Hotellers hjemmeside indtil 21. maj.

I 2023 foretog Danske Hoteller to kapitaludvidelser, der i alt bidrog med cirka 600 nye aktionærer og knap 11 millioner kroner. Der er i skrivende stund cirka 2.400 aktionærer i Danske Hoteller.

700 frivillige gør sig klar til royal fest i Fredericia

0
Foto: Lars Møller

Når 13.500 deltagere, tusindvis af tilskuere og Hans Majestæt Kongen kommer til Royal Run ’24 i Fredericia den 20. maj, så er der meget at glæde sig til. 700 frivillige fra Fredericias kultur- og idrætsliv har nemlig meldt sig til både at hjælpe med løbsafviklingen og til at sørge for kongelig underholdning langs de tre Royal Run-ruter.

Med mindre end en uge til Royal Run er de sidste forberedelser for alvor gået i gang. Byen bliver gjort klar og i weekenden begynder arbejdet med at gøre de tre Royal Run-ruter, der alle snor sig igennem den historiske fæstningsby, klar til løbet.

I de lokale kultur- og idrætsforeninger har opbakningen til Royal Run været imponerende stor. 700 frivillige er med til at sikre, at Royal Run bliver en uforglemmelig og helt unik oplevelse – både for deltagerne, tilskuere og Kongen.

Peder Tind (V). Foto: AVISEN

– Jeg er simpelthen så stolt over, at vi her i Fredericia kan samle så mange engagerede frivillige, der i fællesskab er med til at skabe et helt unikt Royal Run. Det er fantastisk at opleve, hvordan vi sammen kan skabe en så stor begivenhed her i fæstningsbyen Fredericia. En kæmpe stor og dybtfølt tak skal lyde til alle 700 frivillige. Jeres indsats er uvurderlig, og I er med til at gøre Royal Run i Fredericia til noget helt særligt, siger formanden for Fredericia Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg Peder Tind.

I år er der også rekord mange frivillige, der hjælper til med Royal Run på tværs af alle de 5 værtsbyer – knap 3000 frivillige hjælper på til på tværs af landet.

30 hotspots langs ruterne underholder

Opgaverne, som de frivillige hjælper med at løse, er mange. Der er dem, som sørger for, at ruterne er klar, så Kongen kan skyde Royal Run ’24 i gang klokken 10.45. Der er de frivillige langs ruterne, og dem der sørger for at guide trafik og parkering.

Når alle 13.500 deltagere bevæger sig ud på ruterne, så skal de glæde sig til en masse fest og farver. Langs de tre ruter er der nemlig planlagt mere end 30 forskellig slags underholdning. Her er det også frivillige fra kommunens kultur- og idrætsliv, der står klar til at underholde både deltagere og publikum, så alle kan tage hjem med oplevelsen at have været del af en stor festdag.

Deltagerne på de tre Royal Run-ruter kan blandt andet glæde sig til:

Padlock Chain spiller livemusik på toppen af bakken op til Lillebælts Allé. Midt på bakken møder løberne nogle djævle, som skal hjælpe løberne op af bakken, der stiger med 10-14 procent. På bakken er der også placeret en skulptur “Løberen”, som er lavet af Depotgården i Fredericia.

Spillere fra FC Fredericias 1. divisionshold og ungdomshold står klar til at klappe løberne op af Volden og hvis nogen løbere får brug for en hjælpende hånd til at klare bakken op til Volden, er spillerne også klar til at hjælpe med det.

Løb igennem håndboldespalieren på 6. Julivej hvor Fredericias ligaherrer og EGIF/TSIFs ungdomsafdelinger står klar.

Oplev trommehvirvler og stomp i Nørre Port, når 6. Juligarden og Den kreative Skole underholder.

Se kampsportsshow med AK Heros og Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub på badebroen ved Hyby Strand.

Gymnaster fra Kvindelig Idrætsforening i Fredericia danser og laver gymnastik på altanerne ud mod 6. Julivej.

Oplev Naturpark Lillebælt ved Naturcenter Lundingsvej. Prøv waders, find rejer og andet liv i Lillebælt. Prøv den maritime legeplads, hvor du kan møde marsvin og klatre i ruser.

Det er ikke kun ude på ruterne, at deltagere og publikum bliver mødt af den royale fest. Allerede ved ankomsten til Fredericia kan de mange deltagere og tilskuere begynder festen. Frivillige står klar ved Fredericia Banegård og ved de forskellige Royal Run-parkeringsområder, hvor de guider folk mod startområdet.

Det kan du opleve til Royal Run i Fredericia

Se hele underholdningsprogrammet for Royal Run ’24 i Fredericia her!

Se hvor der er placeret underholdnings-hotspots på de tre Royal Run-ruter:

One milen

5 km

10 km

Medicinalindustrien sørger for beskæftigelse til 80.000 personer

0
(Foto: Avisen)

I 2023 skabte medicinalindustrien en omsætning i den øvrige økonomi på knap 76 milliarder kroner, og det krævede 80.000 personer at holde medicinalindustrien kørende, når man medregner deres underleverandører. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen indeholder oversigter, der viser medicinalindustriens bidrag til enkelte branchers omsætning og beskæftigelse.

Det går rigtig godt for den danske medicinalindustri for tiden, og det har positive effekter i resten af økonomien.

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på medicinalindustriens bidrag til den danske økonomi, når man også medregner underleverandører og følgeerhverv.

I 2023 øgede medicinalindustrien omsætningen i resten af økonomien med knap 76 milliarder kroner.

– Medicinalindustrien er vigtig for dansk økonomi, ikke mindst fordi den skaber vækst i den resterende del af økonomien. Det gælder den normale drift, og vi vil også se det fremover i forhold til investeringerne i nye fabrikker, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

36.300 personer var i beskæftigelse direkte i medicinalindustrien, mens 44.100 personer var i beskæftigelse som følge af medicinalindustrien. I alt lidt mere end 80.000 personer.

– Man snakker ofte om, at medicinalindustrien ikke er så beskæftigelsestung. Men for hver beskæftiget i selve medicinalindustrien skal der så også regnes med én beskæftiget uden for medicinalindustrien som følge af medicinalindustrien produktion. Det er større end i mange andre brancher, siger Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusioner

  • Medicinalindustrien øgede omsætningen i resten af økonomien med knap 76 milliarder kroner i 2023. Samtidig var 36.300 personer i beskæftigelse direkte i medicinalindustrien, mens 44.100 personer var i beskæftigelse som følge af medicinalindustrien.
  • Erhvervsservice-branchen og den øvrige industri havde den største omsætning som følge af medicinalindustrien.
  • Erhvervsservice var samtidig den branche, der havde flest beskæftigede som følge af medicinalindustrien.

Læs analysen her

En fejring af heltemod og tradition

0

Hvert år siden 1850 har Fredericia været centrum for en særlig markering, der ærer mindet om det historiske udfald den 6. juli 1849. Denne tradition, kendt som 6. Juli-Dagene, har gennem generationer samlet folk til at mindes og fejre den sejr, der blev opnået under Treårskrigen. I år fortsætter denne traditionsrige fejring, og byen byder både på kendte ritualer og nye, spændende aktiviteter. Se hele programmet her for den historiske fejring og dagene op til.

Slaget ved Fredericia: Heltemod og sejr

Den nat mellem den 5. og 6. juli 1849 udspillede der sig en dramatisk begivenhed i Fredericia. Under Treårskrigen mod de slesvig-holstenske oprørere, lancerede de danske styrker et modigt og velkoordineret udfald, der resulterede i en afgørende sejr. Dette slag cementerede Fredericias plads i historiebøgerne og blev et symbol på dansk modstandskraft og strategi. General Bülow, General de Meza, og andre fremtrædende militærledere stod i spidsen for det dristige natteangreb, som formåede at overraske og besejre fjenden. Den efterfølgende morgen var sejrens sødme til at tage og føle på, og Danmark kunne fejre en vigtig sejr i kampen for nationens selvstændighed og frihed. Nu markeres 175 års jubilæet i Fredericia.

Traditioner lever videre

Markeringen af 6. Juli-Dagene er rig på traditioner, der gennem årene er blevet en fast del af festlighederne. Hvert år kan man opleve fakkeltoget den 5. juli om aftenen, hvor hundredvis af fakler lyser op og symboliserer lyset, der brød frem efter nattens slag. Næste morgen vækkes byen af kanonsalutter fra Prins Georgs Bastion, og en procession bevæger sig gennem byens gader, hvor folk i historiske uniformer og med flag hylder fortidens helte.

En vigtig del af ceremonierne er også kranselægningen ved monumenterne for de faldne, hvor både lokale og besøgende samles for at mindes de, der ofrede deres liv for fædrelandet. Flaghejsningen og de højtidelige taler er med til at skabe en stemning af respekt og eftertanke.

Nye tiltag for familier og børn

I år har arrangørerne lagt ekstra vægt på at inddrage børn og unge i festlighederne. Der er planlagt en række aktiviteter, der skal gøre historien levende og engagerende for de yngre generationer. Børn og deres familier kan blandt andet overnatte i telte på Fredericia Vold, deltage i børnejazz-koncerter, og opleve slagets historie genfortalt i børnehøjde.

Der er også mulighed for at fortolke Slaget ved Fredericia med moderne midler såsom graffiti ved Ungdommens Hus, og nattevægtere vil tage børnene med på rundvisninger gennem byen, hvor de deler spændende anekdoter fra 1849. Dette nye fokus på børn og familier sikrer, at traditionen fortsætter med at leve og udvikle sig.

Fæstningsdagene: En hel uge med festligheder

Udover selve 6. juli strækker festlighederne sig over en hel uge, kendt som Fæstningsdagene, fra den 30. juni til den 7. juli. Programmet er spækket med begivenheder, der hylder byens historie, kunst og kultur. Der er noget for enhver smag, fra historiske udstillinger og guidede ture til koncerter og workshops.

Den 30. juni åbner udstillingen om Slaget ved Fredericia på bymuseet, hvor besøgende kan få en dybere forståelse af slagets betydning. Der er også guidede ture på volden, koncerter i Trinitatis Kirke, og forskellige kreative workshops på biblioteket for de mindste.

En uforglemmelig oplevelse

Juli-Dagene i Fredericia er en unik og uforglemmelig oplevelse, der kombinerer historisk ære med nutidens festligheder. Det er en tid, hvor byens borgere og besøgende kan samles for at fejre fortiden, værdsætte nutiden og sikre, at traditionerne lever videre i fremtiden.
Tag del i festlighederne og oplev den særlige atmosfære, der gør 6. Juli-Dagene til noget helt særligt. Besøg Fredericia og bliv en del af denne storslåede tradition, der fejrer heltemodet og sejren, der formede en nation.

Program

30. juni

  • 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (For børn)
  • 14.00: Guidet tur: Kanonerne på Prinsessens Bastion
  • 20.00: Koncert i Trinitatis Kirke med Henrik Rungs symfoniske koncertdrama “Slaget ved Fredericia”

1. juli

  • 10.30-11.30: Workshop på Fredericia Bibliotek: Mal din egen børnemedalje (For børn)
  • 10.00-17.00: Hvalsafari ture på Lillebælt med MS Marianne
  • 18.00-20.00: Hvalsafari på Lillebælt inkl. smørrebrød

2. juli

  • 11.00-15.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen (For børn)
  • 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (For børn)
  • 14.00: Guidet tur: Byens Porte
  • 16.30-17.30: Foredrag med Kasper Green Munk på Fredericia Bibliotek
  • 16.00: Koncert på Rådhuspladsen med SMUK og Fredericia Musicalteater

3. juli

  • 11.00-15.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen (For børn)
  • 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (For børn)
  • 14.00: Workshop på Fredericia Bibliotek: Mal din egen børnemedalje (For børn)
  • 16.00: Orgelpræsentationskoncert i Trinitatis Kirke

4. juli

  • 11.00-15.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen (For børn)
  • 10.30-11.15: Morgensang 6. Juli special på Fredericia Bibliotek
  • 11.00-13.00: Hvalsafari med M/S Sabine (For børn)
  • 12.00-16.00: Udstilling af Forsvarets køretøjer på J.B. Nielsens Plads (For børn)
  • 14.00: Guidet tur: Byens Porte
  • 16.00: Koncert på Rådhuspladsen med Den Danske Scenekunstskole
  • 16.30-17.30: Foredrag på Fredericia Bibliotek: Danmarks Riges Grundlov af 1849

5. juli

  • 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters teltlejr på Prinsessens Bastion (For børn)
  • 10.00-22.00: Open By Night i byens butikker
  • 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer på Landsoldatpladsen (For børn)
  • 14.00: Jazzkoncert ved Tøjhuset: Boysen/Andersen Band

6. juli

  • 06.25: Gammel Vagt stiller op ved Landsoldaten (For børn)
  • 06.30: 27 kanonsalutter på Prins Georgs Bastion (For børn)
  • 07.00-07.55: Reveillestyrken og SMUK marcherer gennem byen
  • 07.00: Gratis morgenmad i Tøjhusets baggård
  • 08.00: Flaghejsning over Prinsens Port
  • 08.00: Børnejazz ved Tøjhuset: Flensborg/Venndt DUO (For børn)
  • 09.30: Morgensang i Trinitatis Kirke
  • 10.00-10.30: Mindegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke
  • 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde på Fredericia Biblioteket (For børn)
  • 11.00-13.00: Procession med flag og orkestre
  • 12.00: Jazzkoncert ved Tøjhuset: Blå Mandag Jazzband
  • 13.30: Gadeteater med Teater Figuletta på J. B. Nielsens Plads (For børn)

7. juli

  • 09.00: 175 års jubilæumsmarch fra Landsoldatpladsen med Militærhistorisk Forening Fredericia
  • 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia på Fredericia Bymuseum (For børn)

Se hele hele programmet her

SOSU-offer fra Kolding skal ikke vente årevis på erstatning efter overgreb

0

FOA har 130 medlemmer, der venter i årevis på erstatning efter vold på jobbet. En af dem er Line Andersen, som er 30 år og social- og sundhedsassistentelev i Kolding Kommune, som kan se frem til 31 måneders ventetid på afgørelsen i sin erstatningssag, efter at hun i december 2022 blev overfaldet på jobbet.

Og et nyt svar til retsordfører for SF, Karina Lorentzen bekræfter, at sagsbehandlingstiderne hos Erstatningsnævnet er steget voldsomt. Hun vil derfor have justitsministeren på banen og sikre ressourcer og mere i lønposen til dem, der behandler sagerne.

– Det er jo uanstændigt at mennesker, som vi beder om at arbejde i erhverv med en risiko for vold, skal lide yderligere, fordi de ikke kan få afgjort deres erstatningssager. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, siger hun.

– Vi kan se, at sagsbehandlingstiderne går i vejret igen, da man ikke fornyer ekstra midler til området efter 2020. Og det er en smule mærkeligt, at medarbejderne som sidder med erstatningssagerne til minkerhvervene lige er blevet tilbudt 5000 kroner mere i lønposen om måneden for at fremme sagsbehandlingen, mens dem som sidder med mennesker udsat for vold på deres arbejde, ikke får en rød reje ekstra, fortsætter Karina Lorentzen.

FOA fortæller, at en ældre mand med Alzheimers i Lines pressede fire fingre mod hendes hals og efterlod hende med blå mærker, psykiske traumer og en langvarig og dyr sygemelding. Siden har Erstatningsnævnet udsat hendes sag to gange, og beskeden sidst var, at der nu går yderligere 16-17 måneder inden hun kan få en afgørelse.

Ifølge et svaret til Karina Lorentzen ventede ofre for vold i 2019 ventede 34 dage på en afgørelse om erstatning, mens ofre i nye sager i 2023 se frem til en afgørelsestid på 260 dage. For gamle sager er der i 2023 næsten to års ventetid, nemlig 622 dage.