FORBRUGER. Kærlighedens søde sommer ruller hen over landet, og mens de nygifte glæder sig til at danse brudevals og smage på bryllupskagen, er gæsterne i fuld panik over, hvad der skal pakkes ind og stilles på gavebordet. Men fortvivl ej – Ønskeskyen har igen taget temperaturen på gaveønskerne, så du slipper for både dobbeltindkøb og lange køer ved byttediskene.
Med en gennemgang af præcis 25.110 bryllupsønsker fra 1.263 danske par kan Ønskeskyens Chief Growth Officer, Casper Ravn-Sørensen, roligt fastslå, at der findes tre sikre veje til at gøre brudeparret lykkelige uden at ende som “den med den mærkelige gave.”
»Nu er både sommeren og dermed bryllups-sæsonen i fuld gang, og det betyder, at mange er blevet inviteret til kærlighedsfest. Derfor er de på udkig efter den helt rigtige gave til det lykkelige par. Vi oplever, at det ofte kan være stressende at skulle finde den rigtige gave ved siden af det rigtige bryllupsoutfit, og derfor kommer Ønskeskyen nu danskerne til undsætning med 3 konkrete bud på gaver til brudeparret, som man kan være sikker på ikke at gå helt galt i byen med,« lyder det fra Casper Ravn-Sørensen.
Så hvis du troede, at kongeligt porcelæn og Georg Jensen var forbeholdt Dronningens middagsbord, må du tro om igen. De to klassiske brands dominerer nemlig stadig de danske bryllupsønsker i 2025, og især Royal Copenhagen med sine “Hvid Riflet” og “Blå Mega Riflet” serier er lige så populære som et køligt glas hvidvin på en varm sommerdag.
På andenpladsen finder man Georg Jensen, hvor især Bernadotte-seriens glas og bestiksæt sammen med den evigt populære termokande trækker lange spor i gaveønskerne. Eva Trio har også sneget sig ind på listen, hvor deres hvide serveringsfade og ovnfaste porcelæn fra Legio Nova-serien ligger stabilt i toppen af ønskesedlerne.
Men hvis du nu forestiller dig, at brudeparrenes køkken allerede bugner med fade, tallerkner og porcelæn, må du tænke om igen. Spiegelau-rødvinsglas og luksusmaskiner fra KitchenAid er også store hits blandt de danske brudepar anno 2025. Og hvis du ikke tror på gammel overtro om knive, kan du trygt tage turen forbi isenkræmmeren – japanske knive er nemlig blevet særligt eftertragtede.
»Når vi analyserer bryllupsønskerne, ser vi et klart mønster. Det handler ikke bare om gaver, men om at bygge et hjem sammen. Ønskerne taler deres tydelige sprog: Danske brudepar vil gerne opgradere hjemmets vigtigste rum. Så derfor er budskabet simpelt: Er du i tvivl, så gå i køkkenbutikken,« siger Casper Ravn-Sørensen.
Men er du stadig helt blank, så er der en nem løsning. Pengegaver. Kolde kontanter. Noget så uromantisk som en MobilePay-overførsel eller “tilskud til bryllupsrejsen” hitter nemlig stort. Hele 391 gange nævnes pengegaver på de danske ønskelister, og selvom det lyder knap så poetisk som kongeligt porcelæn, kan parret selv shoppe det, de ønsker sig allermest.
»Penge giver jo parret mulighed for at vælge præcis dét, de mangler – og måske muligheden for at købe noget lidt større, end man ellers ville kunne give som enkeltperson. Derfor giver det også god mening, at pengegaver vinder mere og mere frem – og her er det interessant at se, at det i Norge faktisk er det mest ønskede,« siger Casper Ravn-Sørensen.
Så frygt ej, hvis du skal til kærlighedsfest denne sommer. Tag en tur i køkkenbutikken eller find betalingskortet frem. Du kan ikke gå galt i byen – det siger Ønskeskyens krystalkugle.
ENERGI. Husholdningernes energiforbrug til elbiler steg markant fra 2023 til 2024. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal steg elforbruget til elbiler med 1,0 petajoule (PJ), svarende til en stigning på 76,7 procent. Trods den store stigning udgør elbilernes energiforbrug stadig kun en mindre andel (3,2 procent) af det samlede energiforbrug til vejtransport i husholdningerne.
I samme periode faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ, hvilket svarer til et fald på 4,3 procent. Nedgangen skyldes især, at elbiler er mere energieffektive end benzin- og dieseldrevne biler.
Større elforbrug, men samlet energiforbrug faldt
Selvom husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ (8,1 procent), faldt det totale energiforbrug med 5,3 PJ (2,1 procent). Faldet skyldes især mindre forbrug af fjernvarme (3,8 PJ), naturgas (3,3 PJ), motorbenzin (2,2 PJ) og diesel (1,8 PJ).
Vedvarende energi satte ny rekord
2024 blev et rekordår for vedvarende energi, som dækkede 48,4 procent af Danmarks samlede energiforbrug (ekskl. international transport). Andelen af vedvarende energi er næsten fordoblet siden 2012. Især fast biomasse (træpiller og skovflis) steg med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse udgjorde 24,5 procent, mens vindkraft stod for 11,4 procent af energiforbruget.
Økonomiens bruttoenergiforbrug steg grundet international transport
Det samlede bruttoenergiforbrug i Danmark steg med 79,3 PJ (6,7 procent) i 2024. Stigningen skyldtes primært international transport (brændstof til danske skibe, fly og køretøjer i udlandet), som steg med 82,7 PJ (15,7 procent). Fuelolie til skibe udgjorde størstedelen med 587 PJ ud af 611 PJ. Ekskl. international transport faldt det samlede energiforbrug i økonomien med 0,5 procent, mens husholdningernes forbrug faldt 1,5 procent.
SOCIALT. I 2024 modtog kommunerne i Danmark i alt 182.600 underretninger om bekymring for børn og unges trivsel og udvikling. Det svarer til en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2023, hvor antallet var 170.500. De modtagne underretninger i 2024 omhandlede i alt 98.300 forskellige børn og unge, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med året før, hvor tallet var 92.500.
Antallet af underretninger har været stigende, siden COVID-19-pandemien sluttede.
Hvert tredje barn underrettes flere gange
Ud af de børn og unge, der blev underrettet om i 2024, modtog ca. to ud af tre (63 pct.) kun én underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. I antal steg gruppen af børn og unge, der modtog flere end én underretning, fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 7 pct.
Flere underretninger om unge piger end drenge
I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var 46 pct. (21.000 piger) i alderen 13-18 år, mens resten var 0-12 år. Hos drengene var andelen af 13-18-årige lidt mindre, nemlig 38 pct. (18.900 drenge), mens 30.800 var i alderen 0-12 år.
Skoler og sundhedsvæsenet underretter oftest
Hovedparten af underretningerne kom fra skoler, uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Disse to sektorer stod tilsammen for 43 pct. af alle underretninger i 2024. Specifikt steg antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner med 10 pct., fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024, og antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet steg med 13 pct., fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024.
SUNDHED. Salget af cigaretter i Danmark faldt med 9 procent i 2024 sammenlignet med året før. I alt blev der solgt 3.506 mio. cigaretter, svarende til 726 cigaretter pr. indbygger over 18 år. Året før var tallet 804 cigaretter pr. voksen.
Det er en fortsættelse af en klar tendens: siden 2019 er cigaretsalget faldet med hele 37 procent.
Også salget af røgtobak, som bruges til piber og rul-selv-cigaretter, faldt betydeligt i 2024 med ca. 22 procent, fra 320 tons i 2023 til 250 tons i 2024. Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, fra 22 mio. styk til 20 mio. styk.
Salget af vin og spiritus falder – ølsalget stiger en smule
Salget af spiritus faldt med 4,4 procent, mens vinsalget faldt med 3,2 procent. Øl gik en smule imod strømmen med en stigning i salget på 1,6 procent.
Samlet blev der solgt 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger i 2024, hvilket svarer til, at hver voksen dansker købte 9,1 liter ren alkohol årligt eller 11,7 genstande om ugen.
NAVNENYT. I dag, lørdag den 21. juni, fylder Bente Ankersen 80 år. Ankersen er en af Fredericias mest markante personligheder, kendt for sit store engagement inden for politik, idræt og frivilligt arbejde. AVISEN inviterede torsdag Bente Ankersen i cafeen på STATIONEN til en snak om et langt og begivenhedsrigt liv.
Bente Ankersen er født og opvokset inden for Fredericias volde i et beskedent arbejderhjem i Kongensgade 5. Hendes far arbejde hos virksomheden Voss, hvor han med stor dygtighed fremstillede prototyper i fint sand til gryder og lamper efter designernes tegninger. Det var et krævende arbejde, der desværre kostede ham helbredet; som 45-årig måtte han stoppe med at arbejde på grund af sygdommen silikose, også kendt som stenlunger.
Hendes mor var oprindeligt fra landet og flyttede til Fredericia, hvor hun fandt arbejde i byens mejeri i Gothersgade og hjalp til i butikken. Derudover tog moderen ekstra arbejde med at stryge hos familien Holst for at supplere indkomsten i hjemmet.
»Jeg kommer fra et almindeligt arbejderhjem, hvor fællesskab, ærlighed og respekt for andre mennesker altid har været grundlæggende værdier. Mine forældre lærte mig at hjælpe, hvor der var behov. Dengang var det almindeligt, at man altid havde en madpakke klar til de vandrende håndværkere, som eksempelvis skærsliberen, når han kom forbi,« fortæller Bente Ankersen.
Hun havde to ældre brødre, begge ti år ældre, og som den yngste og eneste pige blev hun ekstra forkælet. Ikke mindst af en faster uden egne børn, som øste omsorg over hende.
Trods efterkrigstidens knaphed beskriver Bente Ankersen sin barndom som særdeles lykkelig og tryg:
»Jeg synes aldrig, jeg har manglet noget. Vi havde måske ikke det store materielle overskud, men der var rigeligt med kærlighed og nærvær. Volden blev vores naturlige legeplads, og vi kunne trygt lege på gaderne, for trafikken var minimal dengang. Det var en helt anden tid, præget af tryghed, frihed og masser af udeliv,« husker hun.
Hun fortæller også med varme om, hvordan hendes familie prioriterede samvær og naturoplevelser højt. Strandture var altid en begivenhed, som krævede ledsagelse af enten moderen eller bedsteforældrene, da forældrene havde oplevet, at hendes brødre gik ud på den frosne fjord under isvintrene i 1940’erne.
»Der var et stærkt fællesskab i familien, og vi var glade for naturen. Mine forældre var havefolk og lærte os at sætte pris på det nære, enkle liv med plads til nærvær og samvær,« siger Bente Ankersen.
Politik og gymnastik som livets røde tråde
Bente Ankersen er bredt anerkendt og respekteret for sin mangeårige indsats i lokalpolitik, hvor hun har siddet i Fredericia Byråd i mere end 25 år. Gennem årene har hun sat et markant præg på udviklingen af Fredericia, især inden for områder som skole, børn og unge. Blandt andet har hun i en lang årrække været formand for det centrale Børn- og Ungeudvalg og har ligeledes bidraget med sin viden og erfaring i Ankestyrelsen.
Interessen for politik blev vakt tidligt i barndomshjemmet, hvor diskussioner om politik og samfundsforhold var en naturlig del af hverdagen.
»Min far var fagforeningsformand og kasserer, og min mor var radikal, selvom hun ofte stemte med resten af familien. Politik fyldte derfor meget i vores hjem, og vi lærte tidligt at diskutere og lytte til forskellige holdninger,« fortæller hun.
Når Bente Ankersen ser tilbage på sin tid som politiker, er hun især stolt af projekter, der har haft en afgørende betydning for byens udvikling og fællesskab.
»Jeg er stolt over at have været med til at forme Fredericia gennem arbejdet med ‘Fremtidens Skole’, hvor vi gik fra traditionel klasseundervisning til en mere moderne team-undervisning. Det var ikke nemt at gennemføre, men det rykkede virkelig ved byens skolevæsen. Også ombygningen og revitaliseringen af midtbyen står for mig som en vigtig politisk sejr, selvom vi i dag må erkende, at handelslivet står over for nye udfordringer med tomme butikslokaler. Men visionen var god, og jeg synes stadig, vi har en smuk by, vi kan være stolte af,« siger Bente Ankersen.
Ved siden af politikken har gymnastikken altid haft en særlig plads i hendes hjerte. Siden barndommen har gymnastik og akrobatik fyldt meget, både som aktiv udøver og senere som frivillig leder i den lokale gymnastikforening. Hendes engagement i gymnastikken har ikke blot været en personlig passion, men også en måde at skabe stærke sociale fællesskaber og livskvalitet for mange mennesker i Fredericia.
»Gymnastikken har givet mig glæde hele livet. Jeg oplevede tidligt fællesskabets styrke og værdien af frivilligt arbejde, og det har været et vigtigt element i mit liv og min tilgang til politik. At kunne bidrage til, at andre mennesker får en bedre hverdag gennem idrætten, har altid motiveret mig,« forklarer Bente Ankersen.
Hun mener dog også, at politikken har ændret sig væsentligt gennem årene – og ikke nødvendigvis til det bedre.
»Jeg synes, tonen i politik er blevet hårdere, mere egoistisk og mindre samarbejdsvillig. Tidligere havde vi et mere samarbejdende byråd, hvor man kunne være uenige, men stadig arbejde sammen om fælles mål for Fredericia. Den tilgang savner jeg virkelig,« siger hun og opfordrer samtidig de nuværende politikere til at værne om respektfuld dialog og et stærkt samarbejde til gavn for hele byen.
Frivillighed og gymnastik tæt på hjertet
Hvis der er én ting, der har fulgt Bente Ankersen trofast gennem hele livet, så er det gymnastikken. Allerede som barn var hun aktiv gymnast og gik samtidig til akrobatik hos Ruth Kejser, der havde en populær danseskole i Fredericia dengang. Gymnastikken blev hurtigt langt mere end blot en fritidsaktivitet – den blev en del af hendes identitet og hjertesag.
»Gymnastikken har altid været utrolig vigtig for mig. Allerede som barn fyldte det meget af mit liv. Jeg gik både til gymnastik og akrobatik, og det gav mig utrolig meget glæde og energi. Senere blev jeg selv frivillig leder i gymnastikforeningen, og den glæde, jeg fik gennem min egen træning, ønskede jeg at give videre til andre,« fortæller Bente Ankersen.
Gennem årtier har hun stået for utallige træningstimer, opvisninger og arrangementer, og i dag leder hun stadigvæk et gymnastikhold, hvor gennemsnitsalderen ligger på hele 84 år. Her oplever hun tydeligt, hvad gymnastikken kan give, både fysisk og mentalt.
»Jeg ser, hvordan gymnastikken gør en kæmpe forskel for mine gymnaster. Selvom alderen trykker, og mobiliteten ikke er, som den har været, giver det stadig en utrolig livsglæde og sammenhold at bevæge sig sammen med andre,« siger hun.
For Bente Ankersen handler gymnastikken nemlig også om fællesskab, frivillighed og socialt engagement:
»Jeg er stolt af mit frivillige arbejde. Foreningslivet skaber et fællesskab, som man ikke finder andre steder. Her mødes mennesker på tværs af alder og baggrund, og man kan virkelig mærke, hvordan bevægelse og fællesskab giver mening og sammenhold. Det er simpelthen livsbekræftende,« forklarer hun varmt.
Et liv med kultur og litteratur
Bente Ankersen fremhæver også kulturen og litteraturen som noget helt essentielt i hendes liv. Hun beskriver sig selv som storforbruger af biblioteket – et sted, der for hende ikke kun er en bygning med bøger, men et rum fyldt med muligheder for fordybelse, viden og inspiration.
»Biblioteket er et af mine yndlingssteder. Det har været mit åndehul gennem hele livet. Jeg har altid læst meget, og det er noget, jeg fik med hjemmefra. Mine forældre var arbejdere, men de læste utroligt meget og lærte os, at litteraturen åbner verden. Bøger giver viden, perspektiv og forståelse for andre mennesker,« siger hun eftertænksomt.
Kulturlivet i Fredericia betyder ligeledes meget for hende. Hun elsker teater, musical, musik og billedkunst. Hun har selv sunget i kor som barn, dyrket ballet og akrobatik, og hun har gennem sit liv taget flere kreative kurser.
»Jeg holder meget af teateret – især musicals. Musik og sang har altid givet mig en stor glæde. Det kreative og kunstneriske giver livet farve og fylde, og jeg synes faktisk, at Fredericia byder på utrolig mange gode kulturoplevelser,« fortæller hun med begejstring i stemmen.
Ridderkorset og drømme for Fredericias fremtid
I 2020 blev Bente Ankersen tildelt Ridderkorset. En hæder, som hun modtog med lige dele stolthed og humoristisk distance. Faktisk beskriver hun det med et smil og lidt selvironi, fordi det traditionelt ikke er en hæder, Socialdemokrater har modtaget.
»Det var faktisk lidt sjovt, for normalt fik Socialdemokrater ikke Ridderkorset. Men så opdagede jeg, at Bente Gertz havde fået det, og så tænkte jeg: ’Hvorfor egentlig ikke også mig?’ Jeg blev rigtig glad, da det skete, men det er selvfølgelig ikke noget, man sådan går rundt og viser frem til daglig. Det er æren, der tæller mest,« siger hun med et smil.
Når Bente Ankersen ser fremad, gør hun det med optimisme. Hun drømmer om en by, hvor kulturen blomstrer, og hvor mennesker mødes på tværs af generationer og baggrund.
»Jeg håber, Fredericia fortsat vil udvikle sig som en levende kulturby. Jeg drømmer især om, at vi får skabt en flot havnefront med liv, aktivitet og kultur. Tænk, hvis vi fik et Guggenheim-museum til byen – det kunne virkelig sætte Fredericia på verdenskortet og give os store kulturelle oplevelser,« siger hun entusiastisk.
Hun ønsker frem for alt, at Fredericia også om 10 år vil være en by, hvor man kan lide hinanden, og hvor samarbejdet om byens udvikling står stærkt.
»Det handler om fællesskabet. Vi skal passe på vores by og passe på hinanden,« slutter hun varmt.
Fødselsdagen fejres med familie og gode venner
Når Bente Ankersen lørdag fejrer sin 80-års fødselsdag, bliver det med en fest helt i hendes ånd: Nede på jorden, hyggelig og præget af fællesskab og glæde. I stedet for en stor og pompøs begivenhed har hun valgt at samle de nærmeste omkring sig – familie og gode venner, cirka 45 personer i alt. Festen skal holdes i gymnastikforeningens klublokale, et sted, som betyder meget for hende, og hvor hun gennem mange år har lagt utallige timer og kræfter.
»Egentlig skulle det bare have været en havefest, men man kan jo ikke regne med det danske sommervejr. Så derfor blev klublokalet det perfekte alternativ. Det føles helt rigtigt, at det er dér, jeg skal fejre dagen, for det lokale har været en stor del af mit liv gennem mange år,« fortæller Bente Ankersen.
Hun glæder sig til en fest, hvor der bliver tid til at hygge sig med de mennesker, der har haft betydning gennem et langt liv. Snakken kommer med garanti til at flyde let, og minderne fra et rigt liv vil helt sikkert blive genopfrisket.
»Det bliver ikke en fin fest med store taler og formaliteter, men en dejlig og hyggelig dag, hvor jeg får mulighed for at være sammen med mine børn, børnebørn, familie og nære venner. Det er dét, jeg glæder mig allermest til,« siger hun med et smil i stemmen, der afslører, hvor meget dagen betyder for hende.
Fra AVISEN ønsker vi Bente Ankersen hjerteligt tillykke med de 80 år.
SPORT. En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
En stadig større del af unges hverdag foregår i dag på sociale medier. For mange bliver det en selvfølge at gribe ud efter telefonen i alle døgnets timer – fra de tidlige morgentimer til sen aften. Fastholdelsen på Facebook, Snapchat, Instagram, YouTube eller TikTok risikerer at gå ud over både trivsel og søvn, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere påvist.
Men en ny analyse fra styrelsen, som offentliggøres i dag, peger på, at enkle designændringer på sociale medier kan hjælpe unge til et mere balanceret forbrug. Det drejer sig for eksempel om korte venteperioder eller planlagt tidsforbrug, der kan reducere unges daglige forbrug markant.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
»Vi ser igen og igen, hvordan tech-giganterne bevidst fastholder især børn og unge foran skærmen. Det er ikke godt nok. De skal passe bedre på vores børn og unge på deres platforme. Nu kan vi se, at simple tiltag kan hjælpe unge med at styre deres afhængighed – tiltag som tech-giganterne selv bør gå forrest med. Vi skal derfor være langt mere konsekvente over for dem. Det handler ikke om at forbyde sociale medier, men om at sikre, at de ikke manipulerer unge til at scrolle og klikke mod deres vilje. Regeringen vil fortsætte sit arbejde med at tæmme tech-giganterne og sikre, at deres platforme ikke udgør en sundheds- og trivselsrisiko for vores børn og unge.«
Digitaliseringsminister Caroline Stage siger:
»Vi står i en situation, hvor alt for mange børn og unge bruger flere timer foran skærmen, end de selv ønsker. De fastholdes på sociale medier, der er designet til at holde dem fanget – ikke til at sætte dem fri. Det er dybt bekymrende. Undersøgelsen bekræfter ikke bare, at der er et problem – den viser også, at vi med få greb kan begrænse skærmtid og doom-scrolling på sociale medier markant. Det styrker kun behovet for handling. Vi har i mange år været for naive omkring konsekvenserne af sociale medier. Nu er det tid til at tage det lige så alvorligt som andre former for afhængighed. Det kræver benhård regulering af tech-giganterne – herunder aldersverifikation – så vi beskytter børn og unge mod indhold og platforme, de slet ikke er gamle nok til.«
Analysen er gennemført som et seks ugers feltforsøg med 269 unge. Den bekræfter, at de unges forbrug ofte er højt både før og efter skoletid, mens det om natten er lavere.
Dog bruger mange unge i gymnasiet op mod en femtedel af deres skoletid på sociale medier, og fire ud af ti unge tjekker sociale medier mindst én gang i timen i skoletiden.
MILJØ. Det danske havmiljø har det værre end frygtet. En ny analyse fra Tænketanken Hav afslører alarmerende høje niveauer af kemisk forurening i en lang række vandområder, heriblandt Lillebælt.
Analysen dokumenterer, at miljøfarlige stoffer som tungmetaller og industrikemikalier findes i koncentrationer, som langt overstiger myndighedernes grænseværdier i næsten samtlige danske vandområder. Hele 98 procent af vandområderne vurderes at være i en såkaldt ”ikke-god kemisk tilstand”, hvilket betyder, at mindst ét miljøfarligt stof overskrider de fastsatte grænser.
Særligt bekymrende er situationen lokalt i Lillebælt Syd. Her er der konstateret overskridelser af hele 13 miljøfarlige stoffer. Værst står det til med stoffet vanadium, der er målt i koncentrationer op til 253 gange over grænseværdien. Vanadium påvirker især stofskiftet hos fisk, alger og krebsdyr, hvilket kan føre til nedsat vækst og reproduktion.
Seniorkonsulent Henriette Selck fra Tænketanken Hav betegner situationen som dybt bekymrende.
»Den her analyse understreger, at kemisk forurening er en af de største og mest oversete trusler mod det danske havmiljø. Det er rød alarm og dybt bekymrende, at der udledes så store mængder af miljøfarlige stoffer over grænseværdierne. Grænseværdier er sat for at beskytte miljøet, og jo mere og jo længere, man overskrider grænseværdierne, jo større er risikoen for skadelige effekter på livet i havet,« fortæller hun.
Problemet med de miljøfarlige stoffer er, at de ofte nedbrydes ekstremt langsomt – eller slet ikke – og derfor ophobes i havets dyr. På den måde bevæger giften sig op gennem fødekæden og kan i sidste ende havne på middagsbordet hos os mennesker.
Danmarks havmiljø er alvorligt kemisk forurenet, viser en ny analyse fra Tænketanken Hav. Illustration: Tænketanken Hav.
I den forbindelse nævner Henriette Selck også, at det, vi ser, muligvis kun er toppen af isbjerget. Der findes globalt hundredetusindvis af kemikalier, hvoraf kun 31 regelmæssigt måles i Danmark. Derfor frygter forskere, at den virkelige tilstand er langt værre.
»God tilstand i vores havmiljø kan ikke opnås uden et målrettet fokus på kemisk forurening. Vi er som samfund nødt til at træde i karakter og målrettet reducere udledning og tilstedeværelse af miljøfarlige kemikalier i havmiljøet, hvis vi skal leve op til vores egne og EU’s målsætninger,« understreger Henriette Selck.
Danmark er ifølge EU’s vandrammedirektiv forpligtet til at sikre god kemisk og økologisk tilstand i alle vandområder inden udgangen af 2027.
Analysen fra Tænketanken Hav bygger på officielle data fra miljømyndighederne, indsamlet i perioden 2013 til 2022 som del af vandområdeplanerne frem til 2027.
UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.
Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:
»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«
Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.
POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.
Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.
Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.
Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.
Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.
SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.
Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.
REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.
Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.
Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.
Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.
