22.4 C
Copenhagen
tirsdag 9. september 2025

Udsolgt til afgørende FHK-brag

0

Fredericia Håndboldklub spiller søndag på hjemmebane mod GOG. Nu melder klubben udsolgt.

Kampen er den altafgørende for de to hold om at komme i DM-semifinalen. FHK skal, hvis de selv skal afgøre deres skæbne, vinde kampen, mens GOG kan nøjes med uafgjort. Vinder FHK ikke, så er de afhængige af at TMS Ringsted som minimum spiller uafgjort mod Skjern.

Vinder Skjern til gengæld mod TMS Ringsted, og vinder FHK samtidig, så vil GOG ryge ud i mørket. Derfor er der meget på spil, og det kan mærkes hos den fredericianske håndboldklub, der til kampen har sat en maks kapacitet på 2.350 tilskuere, da TV2 kommer med deres helt store setup.

– Vi har ikke prøvet at kunne melde udsolgt flere dage i forvejen. Når det har sket, så har det typisk været en dag før eller på selve dagen. Det vidner noget om, hvad der er på spil, og hvad det er for et produkt vi har med at gøre, siger adm. direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.

FHK har som følge af, at der er udsolgt nu oprettet en venteliste, der vil blive taget i brug i så fald, at der bliver frigivet pladser op til kampen. Om det sker er uvist, men hvad sikkert er, at der bliver tryk på kedlerne.

– Det er en af de kampe, som man virkelig glæder sig til. Tiden kan ikke gå hurtigt nok før det bliver søndag. Det er en sæsonafgørende kamp for både os og GOG, og den situation havde man nok ikke forudset vi begge ville stå i nu i den afgørende slutspilskamp, forklarer Thomas Renneberg-Larsen.

Til opgøret vil FHK formentlig uden problemer kunne have solgt på den anden side 3.000 billetter. Især hvis der er tale om siddepladser, der især for den ældre generation er noget mere attraktiv end en ståplads. Det er dog ikke noget, som Thomas Renneberg-Larsen tænker på.

– Jeg synes, at vores arena har en fin størrelse. Størrelsen gør, at der ikke ser tomt ud, selvom der “kun” er 1.800-1.900 tilskuere, som er det vi rammer gennemsnitligt over en hel sæson. Vil man være sikker på en plads til alle kampe, så kan man også købe et sæsonkort, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Hvem der er favoritter til opgøret er svært at sige på forhånd. Der er spillet fire indbyrdes opgør mellem de to hold i denne sæson, og det er endt med to sejre til begge hold. Seneste møde i slutspillet endte med en FHK-sejr i Gudme, ligesom det var tilfældet i grundspillets kamp på Sydfyn mellem de to hold.

– Det vil være en større skuffelse for GOG, end for os, hvis de ikke kommer i semifinalen som dobbelt forsvarnede Danmarksmesterhold. Derfor er det største pres objektivt set på dem, selvom vi vil gøre alt for at komme i semifinalen. Vi tror helt klart på vores chance – på hjemmebane ved vi, at vi kan slå alle hold, slutter Thomas Renneberg-Larsen.

Der er kampstart mellem FHK og GOG søndag klokken 18:00.

Læs også

Ny kurs for handicapområdet

0
Pernille Rosenkrantz-Theil Foto: AVISEN

Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en rammeaftale, der sætter retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Det er første gang nogensinde, der bliver lavet en samlet aftale på handicapområdet.

Alt for mange mennesker med handicap oplever at få en hjælp, der er for dårlig eller kommer for sent. Samtidigt er udgifterne til området steget voldsomt. Der bruges med andre ord flere penge – uden borgerne oplever bedre kvalitet. Det skaber et pres på de kommunale budgetter. Og det presser tilliden til velfærdssamfundet.

Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en rammeaftale, der sætter retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Aftalen skal danne rammen om store gennemgribende forandringer på det samlede handicapområde og består af 25 elementer. På en og samme tid skal rammeaftalen understøtte forudsigelighed, den rette hjælp i tide, tryghed for mennesker med handicap og en bæredygtig og forudsigelig økonomi for kommunerne. Initiativerne er blevet til efter dialog med parterne i arbejdsforummet Sammen om Handicap.

– I dag skriver vi et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik. Tak til aftalepartierne og parterne i Sammen om Handicap for at indgå i respektfulde og konstruktive drøftelser på trods af nogle meget modsatrettede holdninger. Det brede samarbejde munder nu ud i den første store aftale på handicapområdet nogensinde. Det er på høje tid at sætte en retning, så vi på det her område nu og i fremtiden går mod forudsigelighed, mindre meningsløs visitation og større tryghed for mennesker med handicap og deres familier, siger Social – og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Trapholt halvvejs igennem succesfuldt projekt for unge

0
Arkivfoto, Karen Grøn. Foto: AVISEN

Trapholt har med projektet Trapholt ArtMates skabt et fællesskab for unge fra Kolding og omegn, med kunst og kultur som omdrejningspunkt. De unge planlægger selv alt fra kreative workshops og oplæg med kunstnere til fællesspisninger og udflugter. Det er en unik mulighed, siger en af de unge – og vigtigt for mental sundhed og trivsel, siger Trapholts direktør.

Kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding er nu halvvejs i projektet Trapholt ArtMates, der blev opstartet i 2022. Projektet løber til og med 2025.

Trapholt ArtMates er et fællesskab bestående af 15 frivillige ambassadører, der planlægger og udvikler events og aktiviteter for unge i og omkring Kolding – med fokus på kunst, design og kunsthåndværk.

Et fællesskab på tværs af uddannelsessteder
Trapholt ArtMates er skabt for at åbne flere unges øjne for kunstoplevelser og for at skabe et fællesskab for unge i Kolding og omegn, i dette tilfælde på Trapholt.

– Tidligere har der ikke været et sted i Kolding, hvor unge fra forskellige uddannelser kunne mødes. Det har vi skabt med Trapholt ArtMates. Fællesskabet omfatter i dag studerende fra bl.a. Designskolen Kolding, Sonic College, SDU og IBA. Vi laver forskellige events, som fx fællesspisning, linoleumstryk og kreative aktiviteter på Trapholt samt studiebesøg hos kunstnere. Samtidig er vi tilstede i Kolding og omegn, bl.a. for at gøre nytilflyttere og studerende opmærksomme på tilbuddet, forklarer projektleder for Trapholt ArtMates, Terese Sau Hansen.

Medindflydelse højner relevans for de unge
Deltagerne i Trapholt ArtMates har selv indflydelse på hvilke arrangementer, der afvikles. ArtMates-ambassadørerne udvikler og driver også en podcast om kunst og kunstoplevelser, som Trapholt formidler.

– ArtMates giver os unge en unik mulighed for at komme tæt på kunstnere og få indblik i deres kunstneriske processer, tanker og perspektiver. Det er berigende, at vi selv får lov at tage ejerskab over processen. Vi er selv med til at planlægge og udvikle arrangementerne og dermed sikre, at de forskellige events er relevante og interessante for os som målgruppe. Mange af os frivillige er selv kreative, og Trapholt ArtMates giver os en ny forståelse af vores kreative praksisser og ikke mindst et fællesskab med ligesindede, fortæller Camilla Kirstine Vemmelund, der er en af ArtMates-ambassadørerne.

De næste events under Trapholt ArtMates forventes at blive studiebesøg hos danske kunstnere samt en fællesskabende kunstproces i samarbejde med kunstnere.

Kunstoplevelser vigtigt for unges trivsel
På Trapholt er man glad for at have fået en stærkere tilknytning til de unge i Kolding og omegn – og at give de unge positive oplevelser med kunst og kultur, siger direktør Karen Grøn:

– Unge er en underrepræsenteret gruppe på museet og i dansk kulturliv generelt. Det er en skam, især taget i betragtning hvor vigtigt kunst og kultur er for mental sundhed og trivsel. Med Trapholt ArtMates ønsker vi at skabe et socialt fællesskab, der inspirerer de unge til at bruge kunst- og kulturlivet – og selvfølgelig give dem gode oplevelser på Trapholt, understreger hun.

Projektet Trapholt ArtMates er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen. Trapholt arbejder i øjeblikket på en plan for at videreføre en unge-indsats, når dette projekt afsluttes i 2025.

Om Trapholt ArtMates
Trapholt ArtMates er et fællesskab bestående af 15 ambassadører, der frivilligt planlægger og udvikler events og aktiviteter for unge i og omkring Kolding. Formålet er at åbne flere unges øjne for kunstoplevelser og at skabe et fællesskab for unge i Kolding og omegn.

Fællesskabet drives af kunst- og designmuseet Trapholt, der ligger naturskønt ud til Kolding Fjord.

Trapholt ArtMates afvikler omkring 6events årligt, hvor alle unge er velkomne. Nogle events er gratis, mens andre koster et symbolsk beløb. Eksempelvis koster det 50-75 kr. at deltage i fællesspisning, inkl. entré til Trapholt.

Affaldsindsamlere fandt 115.000 snus- og nikotinposer

0

Op mod 240.000 danskere var for nylig på skraldejagt i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforening årlige affaldsindsamling. Samlet set blev der fjernet mere end 100 ton affald fra natur, gader og veje – heriblandt tusindvis af de små hvide snus- og nikotinposer.

Frivillige danskere landet over gav for to uger siden naturen, gader og stræder en veritabel forårsrengøring, da børn og voksne rykkede ud med affaldssække, handsker og gribetænger i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, der i løb af stablen midt-april.

I løbet af en enkelt uge blev der registreret 116 ton affald.

Blandt affaldet var enorme mængder af de såkaldte snus- og nikotinposer. De små poser er en relativt ny affaldstype, som Affaldsindsamlingen derfor i år havde valgt at sætte fokus på.

Indsamlerne blev bedt om at tælle og registrere, hvor mange de fandt. Og det endelige resultat landede altså på 115.000 stk. Det reelle tal er sandsynligvis højere, da ikke alle indsamlere tæller eller registrerer.

Udfordring i hele landet

Der er fundet flest af de små hvide poser i de større byer, men registreringen tegner samtidig et billede af, at det er et landsdækkende problem. Således svarer 76 % af alle, der har registreret affald, ja til, at de har fundet snus- og nikotinposer på deres indsamling, mens kun 19 % svarer nej. Sluttelig svarer 5 % ved ikke.

Og spørger man danskerne bredt, er de også opmærksomme på dem i gadebilledet. Over halvdelen af danskerne mener således, det flyder med snus- og nikotinposer, mens 2 ud af 3 oplever, at affaldstypen er et stigende problem. Det viser en ny undersøgelse som Epinion har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.

For Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, vidner årets resultat om, at vi stadig har et kulturproblem med affald.

– På trods af vi er i 2024, finder vi stadig enormt meget affald, som nogen har smidt i vores byer og natur. Man kan prøve at forestille sig: Når en trods alt lille procentdel af befolkningen på én uge kan samle så store mængder affald og jo i sagens natur kun kan dække en brøkdel af Danmarks areal – hvor meget affald og nikotinposer ligger der så ikke reelt derude?

– Hvis vi for alvor skal problemet til livs på den lange bane, er vi nødt til alle sammen at blive bedre til at respektere naturen og vores omgivelser. Samtidig ligger der en helt grundlæggende opgave i, at vi som samfund skal blive bedre til at producere mindre emballage, genbruge og genanvende meget mere. Det vil ikke alene skåne naturen for en masse affald, men er også afgørende i forhold til at nedbringe Danmarks enorme ressourceforbrug, siger hun.

Største opbakning til indsamlingen nogensinde

Aldrig har så mange deltaget i Affaldsindsamlingen som i år. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at op imod 240.000 børn og voksne var ude at samle skrald fra den 8. til 14. april.

– Mens vi kan ærgre os over, at vi stadig finder så meget affald, så glæder vi os virkelig over, at flere og flere danskere bakker op og generelt passer på naturen. Vi ved, at det sender et stærkt signal, når folk ser vores indsamlere – de bliver simpelthen hyldet som helte – så vi håber det påvirker en stor del af danskerne, siger Maria Reumert Gjerding.

Social- og sundhedsassistenter kan nu tage sygeplejerskeuddannelsen – og få fuld løn

0
Arkivfoto

Psykiatrien i Region Syddanmark indgår aftale med UCL (Erhvervsakademi og Professionshøjskole) for at lette vejen til sygeplejerskeuddannelsen for social- og sundhedsassistenter. Begge parter glæder sig over, at det i fremtiden bliver muligt for social- og sundhedsassistenter, der er ansat i psykiatrien, at videreuddanne sig til sygeplejerske med fuld løn.

Traditionelt set har social- og sundhedsassistenter, der ønskede at blive sygeplejersker, været nødt til at tage uddannelsen på SU. Samarbejdet mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og UCL vil derfor gøre det muligt for de social- og sundhedsassistenter som har haft lysten til at videreuddanne sig, men ikke har haft muligheden for at gå på SU. Derudover giver tilrettelæggelsen af studiet med fortsat tilknytning til arbejdspladsen en unik koblingsmulighed mellem teori og praksis.

– Vi er meget glade for dette samarbejde med UCL. Det vil ikke blot hjælpe vores dedikerede social- og sundhedsassistenter med at udvide deres kompetencer, men det vil også give dem mulighed for at avancere i deres karriere inden for psykiatrien, forklarer sygeplejefaglig direktør, Anne Mette Vind.

De kommende studerende skal igennem et undervisningsforløb, der er specielt tilrettelagt til social- og sundhedsassistenter. Det tager 4,5 år og i løbet af uddannelsen bliver det muligt for de studerende at kombinere deres praksiserfaring med teoretisk viden og klinisk praksis undervejs.

– Det er et stærkt og vigtigt initiativ, hvor psykiatrien er med til at bane vejen for at flere får muligheden for at uddanne sig til sygeplejerske. At det sker i et samarbejde, hvor vi kombinerer vores fagligheder og ekspertise gør bare tilbuddet endnu mere værdifuldt, og jeg håber, at modellen kan inspirere andre fagområder på sundhedsområdet, siger Kim Bøg-Jensen, direktør Området for Sundhed på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Psykiatrien i Region Syddanmark ser dette samarbejde som en investering i fremtiden og som en måde at imødekomme regionens behov for at rekruttere flere sygeplejersker i psykiatrien.

Optagelseskrav

  • Social- og sundhedsassistentuddannelse med Dansk og Naturfag på C-niveau samt Engelsk på D-niveau
  • Ni måneders erhvervserfaring på min. 28 timer pr. uge. som social- og sundhedsassistent

Fakta

  • 28 social- og sundhedsassistenter optages på uddannelsen. Kandidaterne kommer fra alle afdelinger, så der er læring på tværs i sygehuset, når de kommende studerende mødes i deres skoleperioder.
  • Varighed 4,5 år – kombination mellem studie og arbejde

Kesi og HUGORM fuldender årets line-up for Grøn 2024

0

Det er et stort og kraftfuldt punktum, der bliver sat på årets program, når Muskelsvindfonden og Tuborg i dag løfter sløret for årets to sidste artister. Der er lagt op til en kæmpe fejring af dansk livemusik, når Kesi og HUGORM sammen med Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 drager på turné fra den 18.-28. juli.

Billetsalget til årets grønne koncerter er kommet historisk flot fra start, og i løbet af den seneste uge har arrangørerne kunne melde udsolgt i først Valby i lørdags og senest Næstved i mandags. Det er cirka to måneder tidligere end i 2023, og dermed det tidligste tidspunkt nogensinde, at Grøn har kunnet melde nogen byer udsolgt.

Med dagens offentliggørelse af Kesi og HUGORM er alle årets otte artister til Grøn 2024 offentliggjort.

Gigantisk gadefest på Grøn

Oliver Kesi Chambuso, bedre kendt under navnet Kesi, er et af de største navne i dansk musik, og trods sin unge alder har han allerede opnået stor succes med utallige hits og udsolgte koncerter. Kesi debuterede som 18-årig i 2011 og har siden gennembrudshittet “Søvnløs” i 2014 siddet tungt på toppen af hitlisterne. Hitmageren er stadig uundgåelig på de danske radiostationer og hitlister, hvor han står bag kæmpehits som “Kom Over”, “Følelsen”, “Blå Himmel” og ikke mindst en af landets allerstørste hits “Ibiza”. Gennem de seneste 13 år har Kesi akkumuleret næsten 900 mio. streams – et tal som kun en lille håndfuld af danske artister kan komme i nærheden af.

Da rapperen fra Nørrebro for første gang stod på den grønne scene i 2019, blev publikum inviteret indenfor til en vaskeægte gadefest. I sommeren 2023 markerede Kesi for alvor sin plads som landets ukronede hitkonge, da han lagde Roskilde Festivals Orange Scene ned med Camp Kesi. Nu er han igen klar til at tage på turné med sin usammenlignelige energi på en scene- og der er lagt op til en gigantisk hitparade, når han går på scenen på Grøn til sommer:

– Grøn for mig betyder sammenhold, der betyder hygge og det betyder fællesskab. Jeg glæder mig til at komme ud og nyde en masse gode dage med en masse gode mennesker, både foran og bag ved scenen, udtaler Kesi.

HUGORM snor sig ind på den grønne scene

Med Simon Kvamm i front kom rocktrioen HUGORM overbevisende ud af deres skjul i 2020 med den anmelderroste EP: “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”. Debut-EP’en opnåede hurtigt en særlig stjerneplads blandt fans, og trioen har siden markeret sig på den danske musikscene med et utal af fantastiske live-optrædener på blandt andet Smukfest, Tinderbox og totalt udsolgte shows på adskillige af landets største spillesteder.

Sidste år høstede rockbandet prisen for Årets Danske Rockudgivelse med hjem til GAFFA-Prisen 2023 for deres anmelderroste studiealbum “TRO, HUG & KÆRLIGHED”. Rocktrioen afsluttede 2023 med en fuldkommen udsolgt turné i fællesskab med komikeren Frank Hvam. HUGORM er som en slange med vokseværk og tager til efteråret på en arena-turné, der kulminerer i et kæmpe show i Royal Arena til november. Inden da gælder det rockgruppen fra Klitmøllers debut på Grøn til sommer, hvor HUGORM vil slå det grønne publikum omkuld med deres intense liveperformance og spektakulære sceneshow.

Bandet udtaler:

– Det er kæmpestort for HUGORM at komme på Grøn. Vi har brugt et par år på at finde vores musikalske ståsted og ikke mindst få nogle koncert-kilometer i benene, og nu føler vi os klar til at komme ud til alle de mennesker, Grøn er en platform til at nå. Og vi føler os overbeviste om, at HUGORM for dem vil være et vitamin-boost, de ikke vidste, de gerne ville have!”

Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater

0

Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.

Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.

Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.

I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.

– Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes

Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.

Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.

– Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.

abel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister

Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.

UddannelseForventet livsindkomst i 1997Forventet livsindkomst i 2022
Kontor         13,1 mio. kr.         17,0 mio. kr.
Elektriker         16,5 mio. kr.         21,3 mio. kr.
Maskinmester         19,5 mio. kr.         26,7 mio. kr.
Sygeplejerske         14,1 mio. kr.         17,8 mio. kr.
Humaniora-kandidat         16,2 mio. kr.         18,3 mio. kr.
Civilingeniør         26,7 mio. kr.         29,1 mio. kr.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Bredt samarbejde i Syddanmark skal få flere til at blive sygeplejersker

0

En analyse viser, at det danske samfund kommer til at mangle 8.200 sygeplejersker i 2030, hvis ikke der bliver gjort noget. De syddanske kommuner, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, UC SYD og Region Syddanmark har derfor i fællesskab taget udfordringen op for at sikre, at der også i fremtiden er sygeplejersker nok.

Danmark kommer til at mangle sygeplejersker, hvis ikke flere vælger at tage uddannelsen. Derfor er Region Syddanmark, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UC SYD, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole og de syddanske kommuner gået sammen om en ny kampagne, der skal få flere til at vælge sygeplejefaget til.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, siger:

– Jeg er glad for, at vi er så mange aktører, som samarbejder om denne kampagne. Det vidner om, at det er en vigtig sag, og jeg håber, at vi med kampagnen kan sætte fokus på, hvor meningsfyldt sygeplejerskefaget er, og at flere dermed får lyst til at søge ind på studiet. Vi har lige nu de sygeplejersker, som vi skal bruge, men når vi ser ud i horisonten, så er vi bekymrede.

En analyse fra Danske Professionshøjskoler i 2021 viste, at Danmark vil mangle over 8.000 sygeplejersker i 2030, og de seneste år har der været et bekymrende lavt optag på sygeplejerskeuddannelserne.

Flere som dig

Biografgængere vil i hele maj måned blive mødt med videospots i alle de syddanske biografer. Filmene viser mødet mellem tidligere patienter og deres sygeplejersker, og de viser, hvor stort et aftryk sygeplejerskerne sætter hos de mennesker, som de hjælper.

Ud over videospots i biograferne vil syddanskerne også møde kampagnen i busser og tog samt på de sociale medier. Kampagnen sætter fokus på det vigtige arbejde, som sygeplejerskerne udfører, og som sætter uudslettelige spor i deres patienter, hvad enten de arbejder i kommunerne, i regionerne eller et helt tredje sted.

Formand for KKR Syddanmark og borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen (S) siger:

– Sygeplejerskernes faglighed er helt afgørende for vores velfærdssamfund, og de fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet at være i berøring med sundhedsvæsenet og føle os sårbare. I de situationer gør sygeplejerskers professionalisme og empati en verden til forskel for os, og det er den forskel, vi gerne vil belyse i kampagnen.

Under kampagnesloganet ”Flere som dig” vil samarbejdspartnerne sætte fokus på nogle af de mange tusinde sygeplejersker, der gør en forskel for andre hver eneste dag. For det er flere som Lone, Charlotte, Morten og alle de andre sygeplejersker, som hver dag tager sig af borgere og patienter, som Danmark har brug for flere af.

Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark John Christiansen forklarer:

– Der er behov for en ny fortælling om sygeplejerskefaget – både i forhold til hvad jobbet som sygeplejerske faktisk indeholder og i forhold til alle de muligheder, en uddannelse som sygeplejerske giver adgang til. Der er så mange forskellige specialer og områder, man kan arbejde inden for, og der er utallige arbejdspladser, som ansætter sygeplejersker. Derfor er vi gået med i kampagnen.

En akademisk uddannelse med mange muligheder

Der er cirka 50.000 sygeplejersker, som har beskæftigelse i Danmark, og størstedelen arbejder på sygehuse, i hjemmeplejen, i lægekonsultationer eller lignende, men der er også sygeplejersker, der arbejder i fængsler, i medicinalindustrien, i uddannelsessektoren og mange andre steder.

Direktør for Området for Sundhed ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole Kim Bøg-Jensen siger:

– Vi har allerede et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de største af sygeplejerskernes kommende arbejdspladser. Det betyder, at vi er sammen om at udvikle fagligheden blandt kommende generationer af sygeplejersker. Denne fælles kampagne er bare endnu et eksempel på, hvordan vi løfter opgaven i fællesskab.

Der er sket meget, siden de første danske sygeplejersker blev uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863. Inden da blev sygepleje udført af ufaglærte kvinder, mens både kvindelige og mandlige sygeplejerskestuderende i dag undervises på bachelorniveau i en lang række fag som eksempelvis psykologi, anatomi, farmakologi, sygdomslære, etik og jura. Sygeplejerskeuddannelsen er adgangsgivende til en række kandidatuddannelser, ligesom en del sygeplejersker vælger at gå ledelsesvejen, blive forskere eller vælger en helt anden vej i arbejdslivet efter endt uddannelse.

Direktør for samfund & sundhed ved UC SYD Anette Nicolaisen siger:

– Vi står i en alvorlig situation, hvor der er for få, der vælger at læse til sygeplejerske, og det er en potentiel trussel mod sundhedsvæsenet i hele vores landsdel. Uden dygtige sygeplejersker får vi et svækket lokalt sundhedsvæsen. Et stærkt samarbejde med aftagerfeltet skal sikre, at det bliver attraktivt at læse til sygeplejerske, og at nyuddannede sygeplejersker er rustet så godt som overhovedet muligt til det arbejdsmarked, de træder ind i. Ellers risikerer vi, at for mange forlader faget igen.

Tilskud skal give elcyklister nem adgang til opladning

0

Inden længe åbner Vejdirektoratets tilskudspulje til offentlig opladning for elcykler. Puljen skal gøre det nemmere for cyklister at få strøm til elcyklen på farten.

Elcyklen har potentialet til at erstatte flere ture i bil til gavn for folkesundheden og trængslen på vejene. Men elcyklen kan også stille nogle særlige krav til opladning og ikke mindst til parkering.

Derfor er der som en del af en politisk aftale afsat 12,2 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.

– Elcykler giver potentiale for flere cyklede kilometer i Danmark. Batterierne er tunge og uhåndterbare, og flere muligheder for eksempelvis at låse batterierne inde og samtidig lade dem op vil give elcyklerne endnu større rækkevidde og muligheder. Det vil give elcyklisterne stor tryghed at vide, at der også er en cykel med batteri, når de vender retur til cykelparkeringen, og at batteriet samtidig er ladet op, fjerner bekymringen for ikke at kunne nå helt hjem på de lange ture, siger transportminister Thomas Danielsen.

Puljen til offentlig opladning for elcykler åbner for ansøgninger tirsdag den 14. maj 2024, men Vejdirektoratet anbefaler alle potentielle ansøgere at kaste sig over ansøgningsprocessen hurtigst muligt.

I puljen kan der blandt andet søges om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af cyklens batteri.

Der kan også søges tilskud til mindre bokse, der monteres i forbindelse med offentlige cykelstativer, hvor batteriet kan opbevares aflåst, mens det oplades.

– Elcyklister lider næppe af rækkeviddeangst i samme grad som elbilister. En undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser dog, at den højere pris, som ofte følger med købet af en elcykel, øger behovet for bedre og mere sikker cykelparkering. I den forbindelse er det helt oplagt at kombinere sikker cykelparkering med muligheden for opladning, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen.

Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme har tidligere beskrevet, hvordan elcyklen kan være med til at erstatte bilture helt eller delvist.

Samme tendens ses også andre lande. Senest har en undersøgelse fra universitetet i Lausanne i Schweiz, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Applied Mobilites, vist, at over halvdelen af elcyklisterne i undersøgelsen benytter deres biler mindre efter at have fået en elcykel, og næsten en femtedel vælger helt at leve uden egen bil.

Flere kommuner investerer i opladning

Ved flere danske togstationer er der i dag eksempler på, hvordan opladning og sikker cykelparkering for elcykler kan kombineres.

På Lyngby Station er der f.eks. monteret opladningsskabe i cykelkælderen. Og på stationen i Viborg er der forskellige muligheder for at kombinere sikker cykelparkering med opladning af elcykel, f.eks. i en af de mange cykelbokse på stationen.

Førnævnte undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser også, at stigningen i brugen af elcykler forventes at fortsætte i de kommende år.

Cykelbranchen forventer, at elcyklerne på sigt vil overtage hovedparten af salget. De seneste tal fra Det Nationale Cykelregnskab viser, at mere end hver fjerde solgte cykel i Danmark er en elcykel.

Derfor ventes behovet for sikker cykelparkering for cyklister – og ikke mindst elcyklister – i kommunerne at være stigende i de kommende år.

Vejdirektoratets nye tilskudspulje kan netop søges af landets kommuner, som kan søge op til 100 procent finansiering til opstilling af ladestationer til elcykler, dog højest 120.000 kr. pr. lokation.

For at kunne komme i betragtning til puljen skal de ansøgte ladestationer opfylde følgende kriterier:

  • placeringen skal være offentlig tilgængelig på alle tider af døgnet
  • ladestationer skal tilbyde mulighed for at låse batteri eller cykel inde under opladning
  • alle ladestationer skal være færdiginstalleret inden udgangen af 2024
  • ansøger forpligter sig til drift og vedligehold af ladestation

En ladestation skal som minimum indeholde et strømstik og en boks, som batteriet kan placeres i under opladning.

Bredt flertal bag fremrykning af investeringer i Forsvaret

0

Regeringen har sammen med et bredt politisk flertal indgået aftale om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kroner i 2024-2028. Det markante løft muliggør bl.a. fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, en styrkelse af værnepligten og yderligere HR-initiativer. Derudover er indgået en særskilt aftale om fuld ligestilling i værnepligten i en ny forligskreds som derfor først kan træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaseret luftforsvar, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt hurtigere anskaffelse af maritime nærluftforsvarsmissiler. Det er blandt de centrale elementer i den aftale, som regeringen har indgået med et bredt politisk flertal.

– Den sikkerhedspolitiske situation er markant forværret, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod NATO-lande. Derfor har vi valgt at fremrykke investeringerne i en række slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter, så vi hurtigst muligt kan bidrage med vores del af NATO’s samlede forsvar, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget er enige om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kr. i 2024-2028. Desuden er det med aftalen besluttet at gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets koncern, der skal frigøre 14,3 mia. kr. i 2026-2033 til andre investeringer på forsvarsområdet. Omprioriteringer og effektiviseringer skal ske på et solidt analytisk grundlag i regi af ekspertudvalget.

Regeringen og partierne bag delaftalen vil fremrykke investeringer inden for en række områder, der skal sikre opbygningen af Forsvarets operative evne, en styrket værnepligt samt yderligere HR-initiativer for samlet ca. 95 mia. kr. over forligsperioden.

Militære kapaciteter

Hærens 1. Brigade

Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.

Hærens lette infanteribataljon

Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.

Jordbaseret luftforsvar

Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Anti-ubådskapacitet

Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.

Nærluftsforsvarsmissiler

Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Yderligere HR-initiativer

Fastholdelse og rekruttering er en afgørende forudsætning for, at Forsvaret kan bemande operative enheder hurtigt, særligt ved en fremrykning af større militære kapaciteter som især den tunge brigade. Derfor er partierne også blevet enige om en styrket værnepligt og en række yderligere HR-initiativer.

Værnepligt

Med den nye delaftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Værnepligtsperioden udvides til 11 måneder, og de værnepligtige vil bl.a. kunne bemande operative enheder i Forsvaret. Derudover er et flertal af partierne i en særskilt forligsaftale enige om at indføre fuld ligestilling mellem køn i værnepligten. Fuld ligestilling træder i kraft efter det næste folketingsvalg.

Ny ansættelsesform

Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.

Ny officersuddannelse som professionsbachelor

Der indføres i tillæg til den eksisterende officersuddannelse en ny officersuddannelse som professionsbachelor. Professionsbacheloruddannelsen muliggør rekruttering til officersuddannelse direkte fra ungdomsuddannelserne og gør det desuden mere attraktivt at påbegynde en officersuddannelse for allerede ansat stampersonel og mellemledere i Forsvaret.

Faglærte konstabler

Som led i fastholdelsen af konstabler i Hæren udbredes en erhvervsrettet uddannelse for konstabler i hele Hæren. Uddannelsen skal give incitament til fastholdelse og samtidig bane vejen for den enkelte konstabels videre karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.

– Det har været helt naturligt at tage fat på, hvordan vi bedre kan rekruttere, fastholde og uddanne Forsvarets medarbejdere. Uden dem er det slet ikke muligt at nå i mål med den historiske opbygning af Forsvaret, og manglen på kollegaer trækker allerede nu store veksler på de ansatte. Derfor er det afgørende med gode rammer for vores medarbejdere, så vi er i stand til at håndtere de vigtige opgaver, der ligger forude for Forsvaret, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Der investeres både kampafgørende militære kapaciteter og i forudsætningen for hele vores opgaveløsning, som er vores personel. Det styrker vores kampkraft og vores evne til at forsvare Kongeriget Danmark, siger fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.