15.8 C
Copenhagen
fredag 6. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regions- og byrådsmedlem forlader Nye Borgerlige

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd og regionsrådet i Region Syddanmark,  har pr. 23. januar 2024 meldt sig ud af Nye Borgerlig. Det meddeler han i en pressemeddelelse.

Byrgesen forklarer, at hans beslutning er påvirket af den seneste tids uro i partiet, herunder formandens afgang og varslingen om partiets ophør, hvilket har fjernet fokus fra politik.

Byrgesen understreger, at hans udmeldelse ikke vil påvirke hans politiske arbejde. Han fortsætter med at være drevet af borgerlige holdninger og fokuserer på kampen for grundlæggende samfundsværdier og mod den voksende ulighed i samfundet. Han fremhæver behovet for at forbedre ældreområdet, herunder hjemmeplejen, plejehjem og geriatrisk pleje på klinikker og sygehuse. Byrgesen taler også for oprettelse af alderdomshjem til at bekæmpe ensomhed blandt ældre.

Desuden påpeger Byrgesen problemerne i sundhedsvæsenet, herunder voksende ventelister og manglende lydhørhed over for sundhedspersonalet. Han kritiserer regeringen for at have skabt en kløft til sundhedsmedarbejderne og for ikke at håndtere psykiatriens problemer effektivt.

Byrgesen taler for at prioritere samfundets svageste borgere og understreger behovet for en mere menneskelig tilgang frem for strikte regler. Han nævner flere udfordringer, som landet står overfor, herunder problemer i liberale erhverv, skoler og kaserner med skimmelsvamp, snobberi i forhold til uddannelse, og udfordringerne vedrørende landbrug og klimapolitik.

Afslutningsvis bekræfter Byrgesen sit engagement i at føre en borgerlig politik og fortsætte sin politiske karriere i en ny ramme med uformindsket energi.

Her rykkede dyreredderne oftest ud i 2023

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Dåhjorte filtret ind i hegn. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses beredskab rykkede ud i flere end 34.000 sager i 2023. Der var travlest i og omkring de største byer, mens hjorte og katte havde mest brug for hjælp. Beredskabet knoklede samtidig hårdt, mens resten af danskerne holdt sommerferie

Fugle fylder godt i beredskabets sager. Men det er stadig hjorte, der har mest brug for hjælp. Dyrenes Beskyttelse Fri redaktionel benyttelse
Beredskabet hos Dyrenes Beskyttelse rykkede ud til nødlidende eller potentielt forsømte dyr 34.586 gange i 2023. Dette sker på baggrund af flere end 144.000 opkald til Dyrenes Vagtcentral 1812. Beredskabet består af frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere – suppleret af Falck, når der ikke er nok hænder.

– Det har været et travlt år for vores beredskab – særligt for de frivillige. Derfor er vi også stolte af den indsats, der er blevet gjort for dyr i hele landet, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Beredskabet har haft mest travlt i de folkerigeste kommuner. København, Aarhus og Aalborg har flest udrykninger. Til gengæld er der længst mellem udrykningerne på Læsø, Ærø og Samsø. Det viser den samlede opgørelse over beredskabets arbejde i kommunerne.

– Der kommer naturligvis flere henvendelser til Vagtcentralen 1812 i folkerige kommuner. Samtidig er det også lettere at finde frivillige til at påtage sig opgaven med at rykke ud til dyr i nød i fritiden. Vi arbejder dog på højtryk for at sikre en konstant og landsdækkende dyreredning, siger Yvonne Johansen.

Beredskabet rykker ud til alle dyr i nød, men to dyrearter udløste halvdelen af beredskabets udrykninger i 2023. Katte og hjorte har haft brug for hjælp i 52 procent af sagerne. Det drejer sig om påkørsler af hjorte i tre ud af fire tilfælde. Kattene var i de fleste tilfælde enten syge eller skadede voksne eller efterladte killinger. Mange af dem fik hjælp på et af Dyrenes Beskyttelses ni dyreinternater. I alt 6.603 katte fandt således nye hjem via internaterne i 2023.

– Katte og hjorte fylder meget, men beredskabet har virkelig en enorm bredde. Det strækker sig fra vores kredsformænd, der også hjælper dyr og mennesker i sociale sager, til vildtplejeren, der plejer og genudsætter skadede musvåger. Alt sammen muliggjort af primært private donationer suppleret med en mindre og varierende støtte på finansloven, siger Yvonne Johansen.

Trækket på beredskabet varierer voldsomt i løbet af året, viser tallene fra vagtcentralen. Der blev rykket ud til 4.663 sager i juni mod 1.985 sager i februar. Og ugerne i industriferien, hvor hovedparten af danskerne slapper af, er blandt de travleste for beredskabet.

Dyrenes Beskyttelse har de seneste år styrket beredskabet og skaffet flere dyrevenner til at rykke ud og hjælpe nødlidende dyr. I 2020 oprettede organisationen et skyttekorps, der i dag består af 120 skytter på landsplan. De rykker ud til aflivning af nødlidende påkørte dyr, der ikke kan reddes. Det har øget responstiden betydeligt og sikrer dermed dyrene en hurtig afslutning på deres smerte og lidelser. Frem til december måned havde skytterne håndteret over 2.651 sager med påkørte dyr. Tre ud af fire af skytternes sager drejede sig om påkørte hjortevildt, men de blev også kaldt ud til påkørte ræve, grævlinger og harer.

Efter skandalesag: Nina Østergaard forlader bestyrelsespost

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Nina Østergaard Borris

Nina Østergaard Borris, der er datter af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, som er i vælten pga. Nordic Waste-sagen, har forladt bestyrelsen i Entreprenør Marius Pedersen Fond som følge af den verserende sag.

Siden december har Randers Kommune, i samarbejde med entreprenører og Beredskab og Sikkerhed, arbejdet for at forhindre en miljøskade. Miljøstyrelsen vurderede, at der var en overhængende fare for skade, og Nordic Waste modtog påbud om at træffe foranstaltninger for at forhindre yderligere skader. Siden er virksomheden blevet erklæret konkurs, men får stadig stor negativ omtale.

Som konsekvens af det har Nina Østergaard Borris udtrådt af bestyrelsen.

– Jeg er selvfølgelig ked af at forlade bestyrelsen og arbejdet i Entreprenør Marius Pedersens Fond. Jeg ser beslutningen som en nødvendig konsekvens af den uro, der er opstået i kølvandet på de seneste ugers medieomtale vedrørende USTC. Jeg vil gerne takke bestyrelsen i Entreprenør Marius Pedersens Fond for den tillid, den har vist mig under min tid som bestyrelsesmedlem, siger hun i en pressemeddelelse.

Nina Østergaard Borris’ udtræden fra bestyrelsen for Entreprenør Marius Pedersens Fond, en førende virksomhed inden for renovationsbranchen i Fyn, markerer et signifikant øjeblik i denne sag. Hendes afgang er set som en direkte konsekvens af den negative presseomtale og den offentlige uro relateret til Nordic Wastes handlinger.

1 mio. kr. til udsatte i Region Syddanmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

LB Foreningen i Region Syddanmark har valgt at uddele 1 mio. kr. til lokale indsatser for udsatte i regionen. ”Vores region har også sine problemer at slås med når det gælder udsathed, og vi ved, at mange frivillige foreninger gør et kæmpe stykke arbejde. Det vil vi gerne støtte,” lyder det fra de regionale repræsentanter for LB Foreningen.

or første gang uddeler LB Foreningen midler målrettet lokale og regionale indsatser i Region Syddanmark. Konkret er der afsat 1 million kr., der skal gå til indsatser for mennesker i udsatte positioner i regionen. I LB Foreningen ser man også gerne, at både store og mindre organisationer byder ind med projekter i alle størrelser.

– Vi ved, at der er udfordringer med bl.a. hjemløshed, mistrivsel blandt børn og unge samt voksne med psykiske problemer. Der er heldigvis mange lokale frivillige organisationer, der med hjerte, engagement og ordentlighed, gør en stor indsats for, at disse mennesker får en mere tålelig tilværelse. Det vil vi gerne støtte i LB, forklarer Inge Gillesberg fra Gråsten, der er en af 15 delegerede for LB Foreningen i Region Syddanmark.

Ifølge statistikker fra Social- og Boligstyrelsen er der således i Region Syddanmark over 7000 unge, der er diagnosticeret med psykisk lidelse, mere end 1000 voksne, der bor på herberger og over 2500 børn og unge er anbragte udenfor hjemmet. Dertil kommer udfordringer med ensomhed blandt ældre, stofmisbrug og psykiske problemer blandt voksne.

– Vi har et ønske om at støtte organisationer, der hjælper mennesker i udsatte positioner ind i samfundets fællesskaber. Vi har et særligt blik på indsatser, som hjælper børn og unge. Det er vi sikker på, at mange organisationer vil kunne hjælpe med og se denne million kroner som en mulighed for at gøre en ekstra indsats for nogle af de mest sårbare mennesker i vores region, siger Torben Mørup, en anden af LB Foreningens delegerede fra Esbjerg.

Man kan søge om op til 200.000 kr., og man kan søge helt frem til 31. marts 2024. Pengene uddeles i maj 2024, når alle ansøgninger er blevet gennemgået. Interesserede kan læse mere og indsende en ansøgning på www.lbforeningen.dk/syddanmark.

Brug for flere investeringer i turismen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

De seneste år har dansk turisme leveret rekord efter rekord. Men det er vigtigt, at der fortsat investeres i erhvervet, så det gode udgangspunkt udnyttes.

Dansk turisme står på et solidt fundament, hvor de seneste år har budt på rekordhøje overnatningstal og stigning i udenlandske turister, der vælger Danmark som feriedestination. Turismeerhvervet i Danmark er i fremgang, f.eks. når det kommer til tyske og nederlandske gæster samt overnatninger på de danske hoteller. Derudover melder feriehusbureauerne om rekordmange bookede feriehuse i 2024.

Hvis erhvervet fortsat skal vokse og bidrage med lokale arbejdspladser og være en dansk styrkeposition skal der investeres i turismen i Danmark. Særligt uden for de store byer, hvor investeringerne i bl.a. ny overnatningskapacitet ifølge data fra VisitDenmark ikke er fulgt med den stigende efterspørgsel de seneste år.

– Vi har taget temperaturen på dansk turisme, og her er det tydeligt, at Danmark allerede er et attraktivt rejsemål med en åben og imødekommende befolkning og spændende fritidsaktiviteter. Grundlaget er i hus – nu skal vi bygge ovenpå og investere målrettet. For endnu flere skal vælge Danmark til uden for højsæsonen, de nordiske gæster og erhvervsturisterne skal tilbage, og så skal vi helt generelt sikre kvalitetsstærke og tidssvarende oplevelser til vores mange gæster. Vi må ikke sove i timen, når det kommer til at udnytte det potentiale og momentum, der er for dansk turisme, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Regeringen har bl.a. derfor afsat 100 mio. kr. i alt over fire år til en styrket turismeindsats på finansloven for 2024, der skal styrke den bæredygtige turisme i hele landet. Yderligere har regeringen lige inden årsskiftet afsat ca. 40 millioner til bl.a. at udnytte potentialet i hele kalenderåret.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har derudover i november 2023 udmøntet 110 mio. kr. til fire store turismeinfrastrukturprojekter på tværs af landet, der skal bidrage til at sikre flere private investeringer i turismen uden for de store byer. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer, at åbne for ansøgninger til næste runde i løbet af foråret.

Politiet har fokus på bløde trafikanter i næste uge

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Detail Of Electric Bike On The Grass

Fodgængere, cyklister og knallertførere er bløde trafikanter, der er udsatte i trafikken. Risikoen for tilskadekomst for denne gruppe stiger, når færdselsloven ikke overholdes. 23 cyklister og 9 knallertførere omkom i trafikken i 2022.

Størstedelen af landets politikredse gennemfører i perioden 22. januar til 28. januar 2024 en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2022 blev 23 cyklister og 9 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 810 cyklister og 221 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.

– Med vores kontroller højner vi trafiksikkerheden. Bløde trafikanter er mindre beskyttede, mindre synlige og nogle har en risikobetonet adfærd i trafikken. Vores mål er at skabe tryghed på vejene, og med disse indsatser er vi med til at forebygge ulykkerne, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Hvis en knallert kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende.

Hvorfor indsats mod cyklister og knallerter?
– Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker.
– Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter.
– Ulovlige knallerter udgør en væsentlig risiko for føreren selv og andre.
– Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.

Flere børn starter tidligere i institution efter lov om øremærket barsel

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det stiller større krav til pædagogerne, når der er mange helt små børn i vuggestuen, påpeger BUPL.

Over halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at børnene er yngre, når de starter i institution.

Det svarer de i BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse, som er besvaret af 1.560 ledere i daginstitutioner landet over.

Den nye barselslov, som øremærker 11 af barselsugerne til faren, trådte i kraft i sommeren 2022, og foreløbigt viser tal fra udbetaling at fædrene tager mere barsel, men også at den samlede barselsperiode er blevet en anelse kortere. Debatten er imidlertid gået på, om børn som følge af loven kommer tidligere i institution.

Og det er der noget, der tyder på. 57 procent af daginstitutionslederne svarer i den omfattende medlemsundersøgelse, at hvis de tænker tilbage på det seneste år, er børnene blevet yngre, når de starter i daginstitution.

– Pædagoger er uddannet til at drage omsorg for helt små børn og sikre deres udvikling og trivsel. Men det er klart, at hvis flere børn kommer markant tidligere i institution, kræver det en bedre normering, fordi de allermindste har mere brug for mere én til én kontakt, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Hver tredje daginstitutionsleder oplever, at der er kommet flere børn i aldersgruppen 6-8 måneder i deres institution. Og knapt halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at der er kommet flere børn i alderen 9-11 måneder.

– Hvis loven har den utilsigtede konsekvens, at børn kommer tidligere i daginstitution og vi ser flere små børn under 10 måneder i vuggestuerne, skal kommunerne sikre ressourcer nok til at kunne varetage de behov, som helt små børn har, Især set i lyset af den nationale kvalitetsundersøgelse, der viser at kvaliteten i vuggestuerne er utilstrækkelig, siger Elisa Rimpler.

Selvom daginstitutionsledernes observationer indikerer, at flere børn er kommet tidligere i institution i den første periode efter lovens ikrafttrædelse, bakker BUPL op om loven.

”Den nye barselslovgivning er et vigtigt skridt for ligestillingen på flere planer – både i familien og på arbejdsmarkedet. Vi ser jo netop, at loven rent faktisk har flyttet ved, hvordan forældrene deler barslen imellem sig. Det er rigtig godt for barnet og samtidig bidrager det til mere ligestilling både på arbejdsmarkedet og i hjemmet,” siger Elisa Rimpler og fortsætter:

”Vi følger udviklingen og er selvfølgelig optaget af, at den nye barselslov ikke får negative konsekvenser for børnenes normering i vuggestuerne. Samtidig vil vi forhåbentlig på sigt se, at arbejdsmarkedet tilpasser sig, og fædrene tager tilsvarende mere barsel.”

Nik & Jay er tilbage i Trekantområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0
NIk & Jay fredag. Foto: Jacob Worre

Den kommende sommer lover at blive en musikalsk fest i Kolding med lanceringen af MARINAEN LIVE, et nyt initiativ der tiltrækker nogle af landets største musiknavne. Lørdag d. 31. august 2024 forvandles marinaen til en vibrerende scene med et stjernebesat lineup, anført af det berømte danske duo Nik & Jay.

Blandt arrangørerne er EventC, der oprindeligt havde hovedscene i Fredericia, men nu er det marinaen i Kolding, der byder på en større koncertoplevelse.

Nik & Jay, kendt for deres energiske og medrivende optrædener, har allerede skabt en bølge af forventning blandt deres fans. “Lad os ride på en bølge af den bedste energi, musik & bevægelse, under åben himmel, du & jeg, Nik & Jay Sommer 2024,” siger bandet, og lover en dag fyldt med lys, kærlighed og uovertruffen musik.

Men det er ikke kun Nik & Jay, der vil stå på scenen. En række andre talentfulde kunstnere, herunder Mumle, Svea S, Karl William, Hjalmer og Alex Vargas, vil også optræde, hvilket sikrer en hel dag med non-stop musik fra kl. 12.00.

MARINAEN LIVE er dog mere end blot en musikfestival. Arrangørerne har også lagt vægt på at skabe en fuldendt oplevelse med et udvalg af streetfood og barmiljøer. Disse vil blive etableret i området omkring marinaens nye bådopbevaringsplads, inspireret af Streetfood Kolding, og tilbyder en unik kombination af kulinariske oplevelser og afslappet atmosfære.

For dem, der søger en mere eksklusiv oplevelse, er der mulighed for at købe VIP-billetter. Disse tilbyder fordele som fri bar hele dagen og et specielt tidsrum for måltider fra kl. 17 til 20.

MARINAEN LIVE er resultatet af et samarbejde mellem BrandM Live og EventC, sammen med Rock Under Broen. De har samlet et stærkt team af lokale aktører, herunder Kolding Venue, Godset og Restaurant Marinaen, hvilket ifølge Ulrich Nicolaisen, direktør i EventC, er et vidnesbyrd om deres engagement i det lokale musikmiljø.

– Først og fremmest vil dette arrangement være en enestående oplevelse for de 8.000 gæster. Det repræsenterer også kulminationen på et fokuseret og frugtbart partnerskab mellem erhvervslivet, spillestedet, diverse musikarrangører og vores team. Det, der venter, vil uden tvivl være unikt. Vi ser med stor begejstring frem til at åbne dørene for et musikalsk fyrverkeri, med stjerneduoen Nik & Jay som kronen på værket,” udtaler Ulrich Nicolaisen.

Billetsalget er startet og kan findes her

Ny forskning peger på fremtidens pleje

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Systematisk gennemgang af klager åbner døren til forbedret kommunikation, bedre pleje og et mere patientcentreret sundhedsvæsen i Danmark.

Forskere fra OPEN, Syddansk Universitet har anvendt en ny tilgang til systematisering af patientklager, som kan være med til at forbedre patientsikkerhed og kvalitet på hospitaler over hele landet.

Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus (OUH) er efter en prøveperiode nu klar til at implementere metoden for at lære mere af patientklager.

Fra enkeltsager til helhedsperspektiv

Indtil nu er patientklager i Danmark blevet behandlet enkeltvis, men en ny undersøgelse fra forskningsenheden OPEN viser, at en systematisk tilgang til klager kan ændre, hvordan hospitaler inddrager patientinformation til at udvikle patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet.

– At bruge denne form for patientfeedback systematisk er helt nytænkende og noget som ellers ikke bliver gjort. Aktuelt drager vi læring på enkeltsagsniveau, men det sker sjældent hverken systematisk eller på tværs af klager, fortæller Søren Bie Bogh, lektor i OPEN.

– Normalt bruger hospitaler personalets observationer til at forbedre kvaliteten, men patientklager giver os vigtige detaljer, som vi ellers måske ville overse. Disse detaljer kan hjælpe os med at se, hvor sundhedsvæsenet har brug for forbedringer.

Hvordan fungerer det?

I stedet for at se på klager som isolerede hændelser, har forskerne fundet frem til en standardiseret metode til at analysere og identificere mønstre og gentagne udfordringer baseret på patientoplevelser. Denne metode åbner op for en patientbaseret forståelse af, hvor forbedringer er nødvendige, og giver mulighed for at diskutere, hvordan de kan implementeres.

– I vores projekt har vi analyseret og kategoriseret flere tusinde patientbeskrivelser. Det har givet os et klart billede af de problemområder, patienterne oplever i sygehusvæsenet, siger Lars Morsø, lektor i OPEN.

– Vores analyse inkluderer ikke kun de officielle klager sendt til Styrelsen for Patientklager, men også e-mails fra patienter eller pårørende til hospitalerne. Ved at bruge denne brede og systematiske tilgang har vi været i stand til at identificere mønstre og tendenser inden for forskellige problemområder, både på tværs af hele hospitalet og i de enkelte afdelinger.

Konkrete resultater

Odense Universitetshospital har som det eneste danske hospital anvendt metoden og systematisk kategoriseret samtlige patientklager og erstatningsansøgninger siden 2017, i samarbejde med forskerne i OPEN.

Forskernes arbejde har ført til, at flere afdelinger nu er interesseret i løbende at følge op på klagesager. De har anmodet om yderligere rapporter og mere detaljerede analyser specifikt for deres afdelinger. Det betyder, at perspektiverne fra patienterne, som vi har udledt af klagerne, allerede bliver anvendt og taget i betragtning flere steder.

Læring for fremtiden

Samarbejdet om kodning af patientklager forsætter i 2024 på OUH.

-Det arbejde der de seneste år er udført af OPEN, med systematisk tilgang til klager og erstatningssager, er meget værdifuldt for OUH. Afrapporteringerne giver klinikerne et godt overblik over fordelingen af sager og kritikpunkter og derved får de mulighed for at agere hurtigere, udtaler lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen.

-Der bliver således lettere at anvende viden fra klagesager til læring, hvilket er værdifuldt for fremtidens patienter og ligeledes værdifuldt for personalet, der ønsker at udføre deres arbejde så godt og sikkert som muligt.

Mere om forskningen

Tidligere forskning har vist, at det er muligt både at identificere områder med ophobning af klager og områder, hvor mindre alvorlige overses.

Senest har forskergruppen vist, at deres metode kan bruges til at finde ”signaler” i patientklagerne, som kan bruges på tværs af afdelinger og specialer.

Et signal peger på et bestemt område, hvor der er en højere forekomst af klager, end man ville forvente under normale omstændigheder. Det kan bruges som en indikation af, hvor der kan være problemer eller udfordringer, og det kan guide fremtidige interventions- og forbedringsprojekter.

Eksempelvis finder studiet et signal som peger på en overrepræsentation af sikkerhedsproblemer (fejl, hændelser og personalemæssige kompetencer) under undersøgelses- og diagnosefasen. Dette signal var til stede på forskellige typer af afdelinger og også fremtrædende gennem længere tid.

Det taler for at man kan bruge de systematiserede patientbeskrivelser til mere end læring på enkeltsagsniveau og i stedet fokusere på de mønstre og tendenser, der kan uddeles af systematikken.

Indbrud i villa i Bramdrupdam

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I løbet af weekenden mellem fredag den 20. januar kl. 08:00 og søndag den 22. januar kl. 17:00, blev der begået et indbrud i en villa beliggende på Majvænget i Bramdrupdam.

Gerningsmanden eller gerningsmændene brød ind i huset ved at knuse en rude i et vindue, hvorefter de foretog indstigning i ejendommen. Det oplyser Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

Detaljerne om hændelsen er stadig uklare, og der er på nuværende tidspunkt ikke et fuldstændigt overblik over, hvad der er blevet stjålet fra villaen. Politiet undersøger sagen og søger vidner, der måske har observeret mistænkelige aktiviteter i området i den angivne periode.

1...141142143...147Side 142 af 147
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER