6.9 C
Copenhagen
søndag 30. november 2025

Distriktskolemodellen blev født af sparekniven – nu skal den til debat i Fredericia

0

POLITIK. Distriktskolemodellen har i årevis været et centralt omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia. Den blev oprindeligt indført som en besparelsesmodel i perioden 2010 til 2013, hvor blandt andet Købmagergade Skole blev nedlagt. I dag er modellen igen til debat, og borgmester Christian Bro erkender, at den rejser svære spørgsmål, som ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej.

»Det er indført som en besparelsesmodel tilbage i perioden fra 2010 til 2013, da Købmagergade Skole blev nedlagt.« Sådan siger borgmester i Fredericia, Christian Bro, når han skal beskrive baggrunden for distriktskolemodellen, der igen er til debat.

I dag er modellen fortsat omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia, og borgmesteren erkender, at den rejser svære spørgsmål.

»Det er virkelig et komplekst spørgsmål, fordi der er lokal ledelse på alle skoler. Men det er jo rigtigt, at der er nogle udfordringer ved modellen. Og jeg tænker, at under alle omstændigheder, så kommer vi til at kigge på modellen. Det gør vi,« siger han.

Ifølge borgmesteren er det dog ikke sikkert, at modellen i sig selv er problemet. »Distriktskolemodellen er måske ikke i sig selv et problem. Jeg tror måske lige så meget, at det er noget, vi organiserer skolen på. Altså det her med at have en indskoling og en udskoling,« siger han.

Spørgsmålet er så, om man skal fortsætte med distriktskolemodellen eller vende tilbage til den tidligere struktur. Her lægger Christian Bro vægt på, at svaret ikke er så enkelt. »Jeg er ikke sikker på, at man skal tilbage til den helt gamle model, men jeg tror, at den lokale ledelse skal være tydeligere med, hvad den kan,« siger han.

Han peger på, at diskussionen om unge menneskers udvikling i de ældste klasser ofte blandes sammen med selve distriktskolemodellen. »Omkring syvende klasse sker der jo meget i et ungt menneske, både i forhold til mentalt og fysisk. Det er jo ikke distriktskolemodellen, der er skyld i de udfordringer, som jeg ser det. Det er jo der, hvor vi har én leder og så tre ledere eller et par skoler med en lokal leder med mindre ansvar. Det handler modellen om. Altså det, du snakker om, det er jo, om vi skal have indskoling og udskoling. Det kunne man sagtens have uden at have distriktskolemodellen. Så det er ikke det, der egentlig er distriktsskolemodel for mig. Det er mere, hvordan vi organiserer vores skole,« siger borgmesteren som svar på spørgsmålet om de unge elever, der finder det svært med 7. klasse under helt nye rammer.

Han tilføjer, at man i Fredericia aldrig har haft en struktur, hvor alle skoler har haft klasser fra 0. til 9. årgang. »For god ordens skyld har vi jo aldrig haft 0. til 9. klasse på alle skoler i Fredericia. Skærbæk, Bøgeskov og Skolesvinget, Lyng Skole har altid været indskolingsskoler, altså skoler med klasser fra 0. til 6. årgang. Og det er måske i virkeligheden den største udfordring her, fordi skulle vi lave 0. til 9. på alle skoler, så er det en ganske stor udskrivning, vi skal ud i for eksempelvis at skabe naturfagsklasser. Altså de fag, vi særligt har for 7. til 9. klasse på alle matrikler. Det er dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men det skal i hvert fald diskuteres grundigt,« siger han.

For borgmesteren handler diskussionen i sidste ende om elevernes resultater. »Jeg er meget åben for at tage snakken om det, fordi vi er nødt til at gøre et eller andet, for at vores børn består Folkeskolens afgangsprøve. Det er jo der, diskussionen udspringer, fordi vi har så mange, der ikke består. Om det er et organiseringsproblem alene, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er da i hvert fald et sted at starte,« siger Christian Bro.

Med ordene markerer borgmesteren, at distriktskolemodellen ikke kun er et spørgsmål om struktur eller økonomi, men i sidste ende om at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i Fredericia. Diskussionen er langt fra slut, og den vil uden tvivl præge den kommende skolepolitiske dagsorden i kommunen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Drama i regnen: Fredericia og Vejle delte i historisk Superligaopgør

0

SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC Fredericia og Vejle Boldklub overfor hinanden i 3F Superligaen. Kampen endte 1-1 efter 90 minutter, hvor både regn, blæst og til tider kaotiske forhold satte rammen om en uforglemmelig aften for de 4.749 tilskuere, der havde trodset vejret.

Det var tydeligt fra første øjeblik, at det ikke bare var endnu en kamp. Udebaneafsnittet var fyldt med 1.000 Vejle-fans, der med højt lydniveau og bannere gjorde deres til, at gæsterne følte sig bakket op. Hjemmeholdets fans kvitterede ved at skråle den velkendte sang om hadet til Vejle – en sang, der ofte synges uanset modstander, men som denne aften for alvor gav mening.

Vejlenserne fik også serveret en velkendt jysk humoristisk stikpille, da de valgte at synge “Vi vil have tag over hovedet” midt i et af de mange regnskyl, der ramte stadion. Samtidig måtte mange tilskuere parkere langt væk for at nå frem – Monjasa Park var udsolgt, og byen summede af forventning. Hjemmeholdet fans fik også sunget sangen om overdækning, men det koster mange ekstra millioner, som først skal findes.

Første halvleg: Vejle tæt på, men Lamhauge stod i vejen

Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen satte kampen i gang, og hurtigt viste det sig, at vejret ville spille en hovedrolle. Regnen silede ned, vinden tog til, og banen blev tung.

Vejle startede klart bedst. Amin Chiakha fik allerede efter syv minutter en stor mulighed, da han stod helt fri i feltet, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet leverede en klasseredning og holdt hjemmeholdet inde i kampen. Kort efter fulgte flere Vejle-chancer, blandt andet et hovedstød fra et hjørnespark, hvor Lamhauge igen strakte sig og reddede.

Fredericia var i perioder presset helt tilbage i eget felt, men langsomt arbejdede de sig ind i kampen. Agon Mucolli viste initiativ med afslutninger fra distancen, og Gustav Marcussen driblede sig igennem med farlige aktioner i venstresiden. Frederik Rieper var tæt på med et hovedstød, der fik hele stadion til at rejse sig, men bolden gik snert forbi stolpen.

Efter 19 minutter modtog Felix Winther kampens første gule kort for et dumt frispark, mens Mikkel Duelund også blev noteret i dommerbogen kort før pausen for brok.

Tilskuerne fik dog også smagt på de små dramaer: Mucolli bad om handsker inden kampstart, fordi han syntes, det var for koldt, og i første halvleg blev der kastet en øl mod Lamhauge fra udebaneafsnittet. Første halvleg sluttede uden scoringer, men med Vejle som det mest chanceskabende hold, og Lamhauge som klart bedste mand for Fredericia, dog så de lokale tilskuere flere flotte aktioner fra hjemmeholdet, der i perioder også styrede spillede. Netop Agon Mucolli var konstant en trussel, når han fik bolden med sit angribende spil.

Anden halvleg: Mål, drama og et stadion i kog

Efter pausen var billedet det samme: regn, blæst og intensitet. Vejle satte sig hurtigt på bolden igen og testede Fredericia med et skud fra Andrew Hjulsager, der strøg lige forbi.

Det var dog Vejle, der brød dødvandet. Efter 63 minutter modtog Amin Chiakha bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge til 1-0. Gæsterne jublede, og udebaneafsnittet eksploderede i glæde.

Fredericia virkede rystet i minutterne efter. Vejle var tæt på at øge til 2-0, men endnu engang stod Lamhauge i vejen med en klasseredning, da en VB-angriber kom helt fri. Det var kampens afgørende redning – og skulle vise sig at give hjemmeholdet chancen for et comeback.

Drama for fuld udblæsning

Michael Hansen forsøgte at ændre billedet med udskiftninger, og efter 58 minutter kom både Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen ind. Det skulle vise sig at være en klog beslutning.

I det 73. minut gik det løs: Patrick Egelund fik fat i bolden i feltet og sendte den videre ind foran mål, hvor Oscar Buch stod klar og fik sidste fod på. Bolden gik i nettet til 1-1, og Monjasa Park eksploderede i jubel. Regnen silede ned, men hjemmeholdets fans bemærkede det knap – målet var et øjeblik, der skrev sig ind i klubbens historie.

Kampen gik ind i en hektisk afslutning. Vejle lavede flere udskiftninger og sendte blandt andre Wahid Faghir og Abdoulaye Camara på banen, mens Fredericia satte Sofus Johannesen, Martin Huldahl og Adam Nygaard ind.

Banen blev tungere og tungere, og trætheden meldte sig hos spillerne. Men dramatikken udeblev ikke. Først ofrede Anders Dahl og Jeppe Kudsk sig i en heroisk aktion, hvor de begge kastede sig ned og blokerede Camara tæt under mål. Derefter fik Vejle en stor chance, som igen blev reddet af Lamhauge.

Tilskuerne fik også en sidste omgang underholdning fra udebaneafsnittet, da tilskuertallet på 4.749 blev annonceret. Vejle-fansene kvitterede med sangen “lorte, lorte stadion”, hvilket blot skruede yderligere op for rivaliseringen på en i forvejen elektrisk aften.

I overtiden eksploderede dramaet. Vejle appellerede kraftigt for straffe to gange, men dommeren vinkede afværgende. På den anden side af banen var Fredericia tæt på at stikke afsted i en kontra, men Lasse Nielsen trak nødbremsen og slap med gult, til stor utilfredshed fra hjemmeholdets fans. Jeppe Kudsk fik kort efter også gult for brok.

Selv Vejles træner måtte se gult i de kaotiske minutter. Og da Fredericia i allersidste sekund fik et frispark lige uden for feltet, stod både Jakob Vestergaard Jessen og Sofus Johannesen klar. Fem mand i muren afværgede dog, og bolden ramte en Vejle-spiller i hovedet. Kort efter fløjtede dommeren kampen af.

Tallene viste en tæt kamp. Vejle havde 18 afslutninger mod Fredericias 14, og boldbesiddelsen var næsten lige fordelt – 53% til Fredericia og 47% til Vejle. Hjørnesparkene gik 9-4 til Fredericia, hvilket afspejlede hjemmeholdets store pres i perioder.

Mattias Lamhauge noterede sig for fem redninger, mens Igor Vekić tog fire i den anden ende. Begge målmænd havde store aktioner, men Lamhauges præstation stod som den mest afgørende.

Et point hver – og en aften, der vil blive husket

Kampen endte 1-1, men resultatet var kun en del af historien. Kulissen, vejret og dramatikken gjorde det til en uforglemmelig oplevelse for alle på stadion.

FC Fredericia kan være tilfredse med at rejse sig efter Vejles føringsmål og tage endnu et point i jagten på top seks. Oscar Buchs udligning blev et symbol på holdets vilje og evne til at kæmpe sig tilbage.

Vejle må ærgre sig over ikke at lukke kampen, da de havde mulighederne til at afgøre det hele. Men med en trup fyldt af nye profiler som Duelund, Hjulsager og Chiakha viste de, at kvaliteten er til stede, selvom resultaterne endnu halter.

For de 4.749 tilskuere på Monjasa Park blev det en aften, der havde alt: regn, blæst, rivalisering, dramatik og scoringer. Et ægte lokalbrag i Superligaen – og et opgør, der vil blive talt om længe i både Fredericia og Vejle.

Kampfakta
3F Superliga, runde 8
FC Fredericia – Vejle Boldklub 1-1 (0-0)
Mål: 0-1 Amin Chiakha (63.), 1-1 Oscar Buch (73.)
Tilskuertal: 4.749
Advarsler: Felix Winther (FCF), Mikkel Duelund (VB), Jeppe Kudsk (FCF), Lasse Nielsen (VB)
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen

Lokalbrag på Monjasa Park: FC Fredericia jagter tre point mod Vejle

0

LIVESPORT. Velkommen til vores livedækning af mandagens store lokalopgør i 3F Superligaen, hvor FC Fredericia for første gang i historien tager imod naboerne fra Vejle Boldklub i landets bedste række.

Monjasa Park meldes udsolgt, og kulissen er sat til et brag af en kamp mellem to klubber, der kender hinanden ud og ind fra mange års rivalisering i 1. division. Fredericia ligger i top seks og vil cementere sin stærke start på sæsonen, mens Vejle jagter vigtige point i bunden. Vi følger kampen minut for minut – følg med her!

Keramik med blik for både skønhed og bæredygtighed

0

KUNST. På Gl. Havn i Middelfart summede der i weekenden af liv, da Lillebæltværftet dannede ramme om årets keramikmarked. Solen skinnede, pølsevognen trak duften af ristede pølser ud over havneområdet, og mellem de mange boder kunne besøgende gå på opdagelse i alt fra unikke skulpturer til brugsting til hverdagens små rum.

Blandt udstillerne stod Lotte Kohl fra Vejle med sine smykker og små hverdagsobjekter, hvor porcelænet er omdrejningspunktet. »Jeg producerer det hele selv. Jeg bruger en støbeleer, en porcelænstøbeleer, og indfarver noget af det. Når det stadigvæk er fugtigt, kan jeg tegne i det, og det er derfor, jeg kan lave de her marmoreringer,« fortalte hun, mens hun viste eksempler frem på bordet.

Hun havde blandt andet porcelænssmykker, urtepotter, skåle og sæbeskåle med, og hun lagde ikke skjul på, at der også er en tanke bag det æstetiske. »Jeg vil jo gerne lave nogle smukke ting til verden, men også ting, der giver mening. Med sæbeskålene kan man slå et slag for at bruge mindre plastik, ved at bruge fast sæbe i stedet for at slæbe store plastikdunke hjem,« sagde hun.

Naturens former spiller en væsentlig rolle i hendes arbejde. »Jeg kigger meget tit på ting ude i naturen. Det kan man se her i de blomsteragtige situationer. Her har jeg været ude og låne fra naturen et blad, som jeg har trykt ned i. Så er idéen at finde den rigtige glasur, der kan fremhæve bladet,« forklarede hun.

For Lotte Kohl handler det også om mødet med publikum. »Det betyder, at man kommer ud og møder kunderne og får lidt respons på de ting, man laver. Det er rigtig fint,« sagde hun.

Det blev tydeligt, at hendes arbejde både begejstrede og vakte genkendelse hos de besøgende. Flere stoppede op for at spørge, hvordan teknikkerne fungerer, eller om de havde set hendes værker før. »Der er mange, der siger, at det er flot, og spørger, hvordan jeg har lavet det. Nogle siger også, at de kan huske mine ting fra tidligere. Og jeg får da også solgt, så det er dejligt,« sagde hun med et smil.

Keramikmarkedet på Gl. Havn, arrangeret i samarbejde med Dansk Pottemagerforening af 1894 og CLAY Venner, blev en weekend, hvor både keramikere og publikum fik mulighed for at mødes omkring håndværket. For Lotte Kohl var det en chance for at vise, hvordan skønhed, funktionalitet og bæredygtighed kan forenes i noget så simpelt og alligevel så komplekst som keramik.

Læs også

Millionløft til turismen i Kolding

0

POLITIK. Kolding er blandt de kommuner, der kan se frem til nye midler til at udvikle turismen. Regeringen har afsat 43 millioner kroner til turismeudvikling gennem tværkommunale udviklingsplaner, og Østkyst-samarbejdet, som Kolding er en del af, modtager syv millioner kroner.

Midlerne skal blandt andet bruges til at styrke den rekreative infrastruktur og skabe nye rammer for oplevelser i naturen, så turismen kan trække gæster til Kolding året rundt og ikke kun i højsæsonen.

Christian Rabjerg Madsen (S), folketingsmedlem valgt i Kolding, glæder sig over nyheden. »Kolding har masser at byde på – fra fjorden og slotssøen til Trapholt og Koldinghus. Derfor er jeg glad for, at vi nu får nye midler, som kan være med til at styrke de rammer, vi tilbyder turisterne. Det gavner både vores erhvervsliv, vores arbejdspladser og vores by som helhed,« siger han.

Han understreger, at turismen rækker langt ud over hoteller og museer. »Når vi investerer i turisme, investerer vi samtidig i en stærkere lokaløkonomi. For turisterne lægger penge i caféerne, butikkerne og oplevelsestilbuddene. Det betyder mere aktivitet og flere job i Kolding,« siger han.

Selvom dansk turisme allerede slår rekorder, ser han et stort potentiale i at udvide sæsonen. »Det handler ikke kun om flere gæster i sommerferien. Vi skal skabe oplevelser, der trækker folk til Kolding hele året – til natur, kultur og byliv. Det er netop dét, vi nu får mulighed for at styrke med de nye midler,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Ifølge By-, Land- og Kirkeministeriet udgjorde turismeforbruget i Danmark næsten 170 milliarder kroner i 2024. Fokus med de nye midler er at skabe flere oplevelser uden for højsæsonen, blandt andet naturnære overnatningssteder og bedre rekreativ infrastruktur.

»Det er vigtigt for mig, at vi får flere gæster til Kolding. Det betyder, at caféen på hjørnet, den lokale butik eller kulturlivet i midtbyen også har kunder på andre tidspunkter end de travleste måneder. Det giver en mere stabil indtjening og skaber arbejdspladser, som holder hele året.« siger Rabjerg Madsen og uddyber:

»Her kommer de syv millioner kroner, der er blevet sat af, direkte til gode. Når folk besøger os, oplever de både vores natur, vores historie og vores byliv – og mange vender tilbage. Selvfølgelig skal vi værne om koldingensernes trivsel og hverdag, også når vi inviterer flere hertil. Den her investering handler i bund og grund om at skabe rammer, hvor både koldingensere og gæster udefra kan få gode oplevelser sammen. Det er den slags, der er med til at gøre en kommune endnu mere attraktiv at bo og arbejde i.«

Politibetjent ramt af knivstik

0

POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende indlagt på sygehuset, men han er ikke alvorligt tilskadekommen.

Sydøstjyllands Politi modtog søndag aften kl. 21.02 en anmeldelse om optræk til ballade ved Burger King på Lærkevej i Kolding. Der blev med det samme sendt en patrulje til stedet for at skabe ro og sikkerhed på stedet.

Ved patruljens ankomst befandt der sig en gruppe personer ved indkørslen til Burger King. Da patruljen tog kontakt til gruppen, forsøgte en 22-årig mand at gå væk fra gruppen. Den 22-årige blev anråbt, og da han blev forsøgt stoppet, blev en betjent stukket i maveregionen med en isoleringskniv.

Den 22-årige blev anholdt af patruljen, og betjenten blev efterfølgende kørt på sygehuset, hvor han blev indlagt og behandlet for knivstik i maveregionen. Betjenten er ikke alvorligt tilskadekommen, og betjentens pårørende er underrettet.

Den 22-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 13.00.

Keramikken trak folk til Gl. Havn – marked med både brugskunst og unika

0

KULTUR. Solen stod højt over Lillebæltværftet i Middelfart, da keramikmarkedet i weekenden foldede sig ud på Gl. Havn. De gamle træbygninger og den rå havnekant dannede en stemningsfuld ramme om de mange boder, der var sat op, og hvor man i løbet af to dage kunne gå på opdagelse i et væld af keramiske udtryk. Der var både små, farverige kopper og skåle, der straks kunne finde plads på morgenbordet, og der var skulpturelle værker, som indbød til eftertanke og kunne få en central plads i stuen. Det hele tilsammen skabte en atmosfære af både håndværksstolthed og hyggelig søndagsudflugt, hvor alle generationer var repræsenteret.

Markedet blev arrangeret i samarbejde med Dansk Pottemagerforening af 1894 og CLAY Venner, og det var tydeligt, at interessen var stor. Der var en jævn strøm af besøgende, som lod sig rive med af de mange indtryk. Folk gik langsomt rundt mellem boderne med kaffe i hånden, som om de ville trække oplevelsen i langdrag, og flere stoppede ved pølsevognen for at få en bid brød, før de fortsatte videre gennem markedet. Andre stod længe foran de enkelte kunstnere, betragtede glasurerne, de drejede former og de finurlige mønstre, mens de stillede nysgerrige spørgsmål om teknikker og materialer.

Ved en af boderne stod Jenny Byskov Kristensen med sine stentøjsværker, og hun tog sig tid til at fortælle med varme om både processerne og glæden ved at møde folk på markedet. »Jeg arbejder med forskellige teknikker. Jeg dækker med ler, laver striber og tern, jeg skærer mønstre ud eller graverer i leret, mens det stadig er læderhårdt. Det giver mulighed for mange forskellige udtryk,« forklarede hun med hænderne hvilende på en af sine krukker.

Hun trak en vase frem, hvor det hvide ler lå under en rød overflade, og hvor hun havde graveret mønsteret, så det hvide trådte frem som kontrast. »Det er nok det, jeg er mest glad for, det med at gravere. Det kan noget, især hvis man kombinerer to forskellige typer ler. Så får man virkelig kontrasterne frem,« sagde hun og viste, hvordan lyset fangede de udskårne linjer.

Inspiration og udvikling

For Jenny kommer inspirationen ikke nødvendigvis udefra, men af arbejdet selv, og det er i gentagelsen og eksperimentet, at nye ideer opstår. »Inspirationen kommer tit fra de ting, jeg allerede har lavet. Jeg prøver hele tiden at udvikle det, se om jeg kan finde på noget nyt. Det er den udvikling, der driver mig,« sagde hun og fortalte, hvordan små detaljer i en skål eller et mønster kan åbne for en helt ny serie. Netop det vedholdende fokus på processen giver hendes værker et personligt præg, som hun oplever, at de besøgende lægger mærke til.

Markedet på Gl. Havn er et sted, hun vender tilbage til, netop fordi atmosfæren giver plads til at vise den rejse frem. »Det er et hyggeligt sted, og det plejer at være godt besøgt. Man kan se, at folk hygger sig. De giver også feedback, og jeg får altid en god fornemmelse af, at de er tilfredse med at være her,« sagde hun med et smil, mens hun indimellem rakte en kop frem til en nysgerrig gæst, der ville mærke tyngden i hænderne.

Håndværket og det unikke

Når samtalen falder på keramikken, er det tydeligt, at Jenny vægter det, man ikke kan kopiere. »Keramik er unikt. Hver ting har sin charme. Det er håndværk, hvor man sætter sit eget præg. Det kan man ikke sammenligne med masseproducerede ting,« sagde hun. For hende er det afgørende, at hver enkelt genstand bærer spor af det menneske, der har formet det.

Derfor insisterer hun på den direkte kontakt mellem værk og køber. »Jeg kan bedst lide, at folk holder det i hånden. Tingene er unikke, de har hver deres formsprog. Derfor vil jeg helst ikke bare lave bestillinger, men sælge direkte, hvor folk kan mærke, at det er det rigtige for dem,« sagde hun.

En levende tradition

I mødet mellem kunstner og publikum blev keramikmarkedet i Middelfart mere end et sted at handle. Det blev et bevis på, at tradition og fornyelse kan leve side om side. Overalt på havneområdet var stemningen præget af nysgerrighed og nærvær, hvor både de erfarne samlere og de tilfældige forbipasserende fik mulighed for at dele glæden ved håndværket.

Jenny Byskov Kristensen håber da også at vende tilbage, og hun lagde ikke skjul på, at det er et højdepunkt på året at være med. »Jeg håber, der bliver marked igen næste år. Det er et rigtig godt sted at møde folk, og det giver meget at være med,« sagde hun.

Markedet trak mange mennesker til Gl. Havn, og for dem, der gik rundt i solen med en pølse i hånden eller en ny kop i tasken, blev weekenden et møde med både tradition og fornyelse, hvor keramikken stod som et modstykke til det masseproducerede og samtidig som et vidnesbyrd om en levende, lokal kulturarv.

Farlig indfletning på motorvejen sendte kvinde i autoværnet

0

KRIMI. Søndag klokken 12.50 blev trafikanter på Østjyske Motorvej nordgående vidne til et dramatisk uheld ved sammenfletningen fra Kolding og Fredericia mod Vejle.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kom en kvinde, født i 1988, i problemer, da en mørk bil pludselig trak ind foran hende med meget kort afstand. »En kvinde, født i 1988, kører i nordlig retning. Ind foran hende kører en mørk bil meget tæt, og kvinden er nødt til at foretage en nødopbremsning,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer.

I forsøget på at undgå kollisionen skred kvindens bil rundt og ramte blandt andet autoværnet. Hun blev kørt på sygehuset med ikke-livstruende skader.

»Idet hun bremser op, skrider hendes bil rundt og rammer blandt andet autoværnet,« siger Kramer.

Uheldet skabte store forsinkelser i eftermiddagstrafikken, hvor redning og politi arbejdede på stedet. Kvindens bil og autoværnet fik skader, mens den mørke bil, der forårsagede situationen, endnu ikke er identificeret.

»Den fart, man er kørt ind foran hende med, har vi ikke kendskab til, og vi ved på nuværende tidspunkt ikke mere om den pågældende bil,« oplyser vagtchefen.

Agnete Brinch: Kvindernes stemmer på lærredet

0

Fredericia Kunstforening udstiller i disse dage “Kvinder der forandrer verden 2015-2025” af kunstneren Agnete Brinch. Når man træder ind i et rum med Agnete Brinchs kunst, er det som at blive mødt af blikke, historier og stemmer, der ellers ofte er blevet overset i historien. Den danske billedkunstner har gjort det til sin mission at give plads til kvinder – både nutidens og fortidens – gennem malerier, portrætter og installationsværker, der sætter fokus på identitet, ligestilling og kulturarv.

Kunstner med internationalt udsyn

Agnete Brinch er født i 1970 og er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Hun har gennem årene markeret sig som en billedkunstner, der arbejder på tværs af medier, men særligt portrættet har en central plads i hendes oeuvre. Hendes værker er udstillet både i Danmark og internationalt – blandt andet i USA, Italien og Tyskland – hvor hendes kunst har været med til at skabe debat om køn, magt og de skjulte historier i vores kultur.

Foto: AVISEN

Projektet The Female Gaze

Et af Brinchs mest markante projekter er The Female Gaze, hvor hun portrætterer markante kvinder, der har haft betydning inden for kunst, videnskab, politik og kultur, men som ofte har stået i skyggen af deres mandlige samtidige. Med pensel og lærred insisterer hun på, at kvinderne skal huskes og anerkendes.

»Jeg ser mine malerier som en platform, hvor kvinders historier kan komme til orde. Det handler ikke kun om at male ansigter, men om at formidle erfaringer, styrke og liv,« har Brinch tidligere udtalt i et interview.

Et blik ind i historien

Brinchs portrætter er kendetegnet ved intense øjne og stærke udtryk. Hun maler ikke polerede idealer, men mennesker, der bærer både sårbarhed og styrke. Det gælder alt fra portrætter af kvindelige pionerer til malerier af nutidige stemmer i ligestillingsdebatten.

For Brinch handler kunst ikke kun om æstetik, men om at skabe forandring:
»Kunsten kan noget, som politik og debat ikke altid kan – den kan ramme os følelsesmæssigt og åbne for refleksion. Jeg vil gerne skabe et rum, hvor vi ser hinanden og især ser de kvinder, vi alt for ofte overser,« fortæller hun.

Foto: AVISEN

Aktuelle projekter

I de seneste år har Agnete Brinch også arbejdet med udsmykninger i det offentlige rum og har deltaget i samarbejder, hvor hendes kunst er blevet sat i dialog med historiske bygninger og byrum. Hun er samtidig aktiv i debatten om kunstens rolle i samfundet og om behovet for at give kvinder og minoriteter større plads i kulturhistorien.

Kunst med samfundsansvar

Agnete Brinch repræsenterer en generation af kunstnere, der ikke er bange for at blande sig i de store spørgsmål: Hvem skriver historien? Hvem har taletid? Og hvordan kan kunsten bidrage til at skabe mere lighed?

Hendes værker er derfor ikke blot portrætter, men også samtalestartere, der udfordrer vores blik på fortiden og nutiden.

Sommerfugle i maven og fuld knald på – nu brager 90’ernes musicalfest løs i Fredericia

0

KULTUR. På Fredericia Musicalteater er der travlhed. Der er kun en uge til premieren på What Is Love, og teaterdirektør Thomas Bay lægger ikke skjul på, at intensiteten er på sit højeste.

»Vi er jo i den mest travle periode, man kan være i. Her lige en uge før premieren knokler vi det ud af med fuld fart og højt humør, og vi glæder os til at vise den her fede forestilling,« siger han.

Hektisk og spændende

Ifølge Thomas Bay er holdet præcis der, hvor de skal være. »Vi er dér, hvor man begynder at tage programfotos, lave trailer og lave de sidste tilpasninger. Det er altid hektisk, fordi alle arbejder det bedste, vi kan. Vi laver det yderste for at få den fedeste forestilling,« siger han.

Stemningen beskriver han som en blanding af travlhed og forventning. »Det er sådan lidt hektisk, men det er spændende også. Vi går med sommerfugle i maven og glæder os til, at publikum snart kommer. Man tænker, hvor bliver det spændende at se, hvordan folk tager imod det, vi har arbejdet på så længe.«

Scenografien rykker tæt på publikum

Det særlige ved What Is Love er ifølge Thomas Bay den måde, scenen er bygget op på. »Det er helt klart den scenografiske oplevelse. Man går ind og bliver som publikum nærmest en del af fortællingen, fordi scenen er bygget ud i salen. Lige meget hvor man sidder, får man en unik oplevelse. Der er også koncertsekvenser, hvor man nærmest er koncertpublikum, selvom man sidder i et teater,« forklarer han.

Han sammenligner med det klassiske proscenium-teater, hvor publikum kigger på scenen fra afstand. »Her rykker scenen tættere ud, og skuespillerne kommer tættere på publikum. Men samtidig har forestillingen alt det, en god musical skal have. Der er pissefed musik og sangere i verdensklasse. Man skal virkelig glæde sig til det her cast.«

Et blik tilbage på 90’erne

Thomas Bay håber, publikum går hjem med både smil og refleksion. »Jeg tror, de får et blik tilbage på en tid, som nogen måske husker, hvis de levede dengang. Der er en stor kærlighed til 90’erne, hvor musikken forandrede hele verden. Når vi ser det med moderne øjne, bliver det både et kærligt tilbageblik og en påmindelse om, at vi også er blevet klogere siden. Fortid og fremtid mødes på scenen.«

Spænding før premieren

For ham personligt er det en tid med både glæde og nervøsitet. »Det er altid spændende. Man ved aldrig, hvordan folk tager imod det. Vi ved, vi kan vores kram, og vi gør altid vores bedste. Men man står der og tænker, uh, jeg håber, det lykkes. Og samtidig er man glad og spændt på det hele.«