17.9 C
Copenhagen
torsdag 11. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Nybolig er nu landets største ejendomsmægler

Af
Andreas Andreassen
-
0

Nybolig indtager nu rollen, som landets førende mæglerkæde. Det er første gang, at Nybolig troner øverst som den mest dominerende spiller i ejendomsbranchen. Men konkurrencen i toppen er tæt.

Ifølge Boligas Carsten Rysgaard er det en målrettede jagt, der har ført til deres nye placering.

– Vi har fulgt udviklingen tæt, og tendensen er klar – Nybolig har indtaget førerpositionen som Danmarks største mæglerkæde målt på udbud. Dette er et bemærkelsesværdigt skifte i landskabet af ejendomsmæglerkæder, og er resultatet af Nyboligs målrettede jagt på at blive nummer et i markedet, udtaler Carsten Rysgaard, CEO hos Boliga.

En ny æra for Nybolig

Med månedlige fremskridt har Nybolig overtaget stafetten fra EDC, hvilket bekræftes via salgstal, hvor Nybolig har rapporteret om det højeste antal boligsalg i Danmark over de seneste tolv måneder.

EDC, der tidligere indtog pladsen som Danmarks største mæglerkæde, anerkender Nyboligs fremrykning, men det skyldes først og fremmest købet af syv danbolig-butikker.

– Vi er naturligvis helt opmærksomme på Nyboligs ambition om at overtage EDC’s mangeårige position som største mæglerkæde. Det er dog vigtigt at nævne, at det seneste ryk i markedsandel er lidt en teknikalitet, idet baggrunden er købet af syv Danbolig-butikker, hvor alle sager fra disse butikker så med 12 måneders tilbagevirkende effekt overføres fra Danboligs til Nyboligs salgs- og udbudstal, fortæller Jan Nordmann, kommunikationschef hos EDC til Boliga.

Nybolig er Danmarks største mæglerkæde

Tallene er en sum af alle udbudte boliger igennem EDC og Nybolig

EDCNybolig
UdbudstalMarkedsandelUdbudstalMarkedsandelSamlet udbud
Januar10.44718.40%10.52218.50%56.745
Februar10.73718.90%10.75718.90%56.922
Marts11.43519.00%11.55119.20%60.206

Periode: 01.01.2024 – 03.31.2024

Table: Christian Yttergren Source: BOLIGACreated with Datawrapper

Menneskers syn på verden

Af
Erik Schwensen
-
0

Dette er 3. artikel i serien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Artiklen handler om menneskers grundlæggende syn på verden. Menneskers opfattelser af verden, altså hvordan vi ser verden, lytter til verden og mærker den, præger i høj grad vores måde at tænke, skrive og virkeliggøre vores vision. I denne artikel går jeg derfor tæt på fem mulige opfattelser af verden, der er med til at forme og give mere eller mindre brændstof til de visioner, som vi sætter os for at nå. Det gælder både som individer, som virksomheder, organisationer, som foreninger og som samfund.

Formuleringen af vores opfattelser af verden, hjælper os til at begribe og forstå den forunderligere verden, som vi lever i og er en del af. De fem opfattelser af verden er ikke altid sande, men giver en god forklaringskraft. De giver retning og mening for det liv, som vi tilstræber og ønsker os. De er derfor en vigtig del af visionsarbejdet. De er med til at forme den måde, som vi opfatter verden på, og de er med til at skabe den måde, som vi ønsker at lede os selv og andre på. De fem opfattelser af verden, som jeg skriver om, er hver for sig og i sammenhæng helt centrale, både i forhold til vore daglige tanker, overvejelser og beslutninger i hverdagslivet. Det er de også i forhold til vores adfærd og kommunikation og ikke mindst rækkevidden af vores vision.

”Vi oplever ikke verden, som den er – Vi oplever en model af verden”

Vi oplever verden gennem vores sanseapparater. Vi ser gennem øjnene, vi hører gennem ørerne, vi føler, vi lugter og smager. Vi bearbejder og filtrerer sanseindtrykkene gennem vores hjerne, som er påvirket af arv, miljø, erfaring og meget mere. Alt dette betyder, at hvert enkelt menneske får en unik og subjektiv oplevelse og opfattelse af hvordan verden er – én unik model af verden. Derfor ser og oplever vi de mange kulturelle forskelligheder, forskelle mellem nationer, organisationer og sammenslutninger overalt. Forskelligheder, som er naturlige, fordi vi er mennesker på godt og ondt. Hvordan verden virkelig er, ved vi kun selv et stykke hen ad vejen, og derfor må vi også tage næste opfattelse af verden i brug.

”Vi skal have respekt for andre menneskers opfattelse af verden”

Ønsker vi en fælles vision for en virksomhed, en nation, et fællesskab, for NATO, for FN eller lignende sammenslutninger, bliver vi nødt til at respektere andre menneskers, nationers og sammenslutningers opfattelser af verden. Deres modeller af verden. Hvis vi for eksempel ønsker at trække USA, Rusland og Kina med i retning af vores klimadagsorden, bliver vi nødt til i udgangspunktet at forstå og respektere deres opfattelse af verden. Det betyder dog ikke, at vi nødvendigvis skal acceptere deres model, men i udgangspunktet bør vi respektere den, ligesom de bør respektere vores opfattelser. En ægte følelse af gensidig respekt og ligeværdighed er forudsætningen for gensidig tillid og forudsætning for en forenet udvikling.

”Det er mig, der styrer mit sind og dermed mine resultater”

Hver især har vi ansvaret for vores egen personlige adfærd og kommunikation, som også udtrykker vores sindstilstand. Andre mennesker kan påvirke vores sind, men de har grundlæggende intet ansvar for styringen heraf. Det har vi kun selv. Så ved bevidst at styre vores sind, kan vi gennem vores adfærd og kommunikation skabe de resultater, som vi ønsker at skabe ud fra den vision, som vi har besluttet os for. Eksterne og interne provokationer og forstyrrelser får ikke magten over dig, når du er i stand til at styre, og styrer dit sind.

Som leder bliver denne overbevisning og opfattelse af verden særlig vigtig. For evnen til at styre vores sind er adgangsnøglen til vores ubevidste og allerbedste ressourcer. Ressourcer som vi har brug for, for at skabe ekstraordinære resultater, og for at nå vores vision. Ikke mindst vores politiske ledere har derfor en særlig pligt til at besidde denne evne, både overfor sig selv og overfor de mennesker, som de er politiske ledere for.

Er vore politiske ledere ikke i stand til at træde ind i denne helt særlige rolle og sindstilstand med disse tre ovennævnte opfattelser af verden in mente, er vi som befolkning ilde stedt.

Mange konflikter, kriser og krige kunne være undgået eller minimeret, hvis vore politiske ledere havde evnet/evner at sætte disse tre ovennævnte opfattelser af verden i spil overfor hinanden og overfor alle os andre. Den nuværende krisen om Ukraine er desværre endnu et eksempel på, at verdens politiske ledere stadig har brug for et par træningstimer i de tre første verdensopfattelser.

”Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons du får”

Resultatet og betydningen af vores kommunikation ligger ikke i, hvad vi ønsker og tror, vi selv kommunikerer. Vi mennesker reagerer på det, vi oplever sker. Ikke på det, der rent faktisk sker. Resultatet og betydningen af vores kommunikation ligger derfor i de svar (sprogligt og kropssprogligt), som vi får tilbage. Vores evne til at sanse den feedback, og vores evne til at bearbejde disse sanseindtryk og forstå dem er afgørende for vores kommunikationsevner og ikke mindst vores evne til at få vores budskaber igennem på den måde, som vi ønsker det.

”Enhver situation indeholder flere valgmuligheder – Så hvis noget ikke virker, så gør noget andet”

Denne opfattelse af verden er måske den sværeste opfattelse at forstå og blive overbevist om. Men benytter vi den, så vil der altid være en eller flere alternative løsningsmuligheder til rådighed for os. Mange opfindere og forskere er mestrer i anvendelsen af denne opfattelse af verden. En bevidst eller ubevidst form for vedholdenhed og stædighed kan vi godt kalde det. Det er måske også en bevidst handling ud fra en idé om, at vores valg og beslutninger blot er midlertidige fastlåsninger af vores forventninger til udviklingen af en given fremtidig situation. Ethvert valg åbner derfor altid op for nye valg og muligheder. Det gælder også, hvis vi vælger ikke at træffe et valg, eller vi træffer valget for sent. Så forekommer et valg umuligt, så træf et nyt, og gør noget andet. Og husk, både som menneske og som leder, at kommunikere dine trufne beslutninger og valg ud til de mennesker, som berøres af dine valg – TALK THE WALK.

Afrunding

Vores opfattelser af verden er ligesom vores identitet rammesættende for vores visions succes. Men der er flere afgørende faktorer herfor, som jeg vil sætte fokus på i de kommende artikler. Næste artikel i serien ”Derfor er visioner stadig vigtige” handler om ”Vores værdier, etik og adfærd”.

Fortsat god visionsdag.

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

1. artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

Derfor er visioner stadig vigtige

2. artikel om ”Vores Identitet – Hvem er vi?” udkom den 08. april 2024 her i avisen.nu.

Vores identitet – Hvem er vi?

Fredericiansk virksomhed med stort overskud

Af
Andreas Andreassen
-
0

I et år præget af udsving på tværs af de globale shippingmarkeder, fortsatte Monjasa Holding med at opleve en stigning i det samlede volumen og realiserede sit næstbedste finansielle resultat nogensinde. Dette førte til en rekordhøj konsolideret egenkapital på 2,79 milliarder danske kroner og et overskud på hele 741 millioner kroner i overskud i 2023.

Inden for industrien for marint brændstof og på tværs af nogle af Monjasas kerneområder, blev udsvinget mærket gennem de ændrende maritime handelsstrømme og operationer. Dette var tilfældet i Amerika, hvor Monjasa med succes navigerede igennem udfordringerne med tørke i Panamakanalen ved at tilbyde nye tankningsløsninger til kunder berørt af det begrænsede antal skibe, der kunne passere.

Ligeledes, mod slutningen af 2023, tilpassede Monjasa sig hurtigt og lykkedes med at afstemme udbud og efterspørgsel i Vestafrika, hvor sikkerhedskrisen i Det Røde Hav medførte en pludselig stigning i efterspørgslen, da containerlinjer begyndte at omdirigere millioner af tons last syd for Afrika via Kap Det Gode Håb.

Monjasa afsluttede 2023 med en stigning på 2 procent i det samlede volumen, som nåede et rekordniveau på 6,5 millioner metriske tons marint brændstof leveret til skibsejere og operatører over hele verden. Med et nettoresultat på 741 millioner danske kroner (2022: 1,16 milliarder danske kroner) sluttede året over forventningerne, hvilket førte til en betydeligt forbedret konsolideret gruppeegenkapital på 2,79 milliarder danske kroner (2022: 2,2 milliarder danske kroner).

Anders Østergaard, CEO, Monjasa Group.

Det samlede volumen på 6,5 millioner tons placerer Monjasa som verdens 7. største globale leverandør af marint brændstof.

– Vi er meget tilfredse med dette stærke resultat og ved at mere end fordoble den samlede egenkapital i løbet af de sidste to år, står fremtiden åben for Monjasa Gruppen, siger Monjasa Gruppens CEO, Anders Østergaard.

– Vi har en ekstraordinær organisation, som trives ved at navigere i nye farvande og finde uventede løsninger. I kombination med at styrke vores flåde af tankere med fire opkøb bidrog dette betydeligt til vores finansielle præstation. I et historisk stærkt marked opnåede vi fordel af at kontrollere en større del af vores logistik og have dette fuldt integreret i de marine brændstofaktiviteter, tilføjer Østergaard.

I dag består Monjasa Gruppen af over 600 kollegaer placeret i 14 internationale kontorer og til søs. Ved fortsat at tiltrække og fastholde de rette kollegaer og yderligere udvikle sin flåde og blanding af lavkulstofbrændstof, forventer Monjasa, at 2024 bliver endnu et positivt finansielt år med et nettoresultat i området 272-544 millioner danske kroner.

Årsregnskab

  • Total volumen: 6,5m mts (2022: 6,4m mts)
  • Total indtægt: 29,92 milliarder danske kroner (2022: 37,4 milliarder danske kroner)
  • Nettoresultat: 741 millioner danske kroner (2022: 1,16 milliarder danske kroner)
  • Konsolideret egenkapital: 2,79 milliarder danske kroner (2022: 2,2 milliarder danske kroner)
  • Egenkapitalforhold: 52% (2022: 46%)
  • Flåde: 30 skibe (2022: 30)
  • Totalt antal forsyningsoperationer: 13.962 (2022: 13.425)
  • Totalt antal betjente havne: 806 (2022: 817)

Ny brintaftale baner vej for lokal vækst

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med rammerne for finansiering af et jysk brintbackbone på plads gør staten klar til at stille statslig finansiering til rådighed, hvis markedet lever op til fem betingelser. Aftalen er et vigtigt skridt for at høste værdien af den danske havvindsressource og fremme dansk produktion af brint og grønne brændstoffer, som gavner lokal vækst og europæisk forsyningssikkerhed.

Med Nordsøen i ryggen har Danmark et unikt potentiale for at producere nok strøm til 30 mio. husstande, som også kan bruges til at producere grøn brint, der både kan hjælpe den tunge industris grønne omstilling og blive til grønne brændstoffer til bl.a. luft- og skibsfarten.

Det hjælper til afgørende CO2-reduktioner i Danmark og resten af Europa. Dansk brintproduktion kan dermed blive et nyt grønt eksporteventyr, som både bidrager til dansk vækst, grønne arbejdspladser og europæisk forsyningssikkerhed.

Nu skriver regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet det næste kapitel i fortællingen med en ny aftale, der skaber rammerne for finansiering og regulering af et evt. jysk brintbackbone, som kan bruges til at eksportere den grønne brint til Tyskland.

Staten er klar til at påtage sig en del af risikoen og åbne statskassen, men danskernes penge skal bruges ansvarligt. Derfor er det et krav fra staten, at markedsaktørerne læner sig ind i projektet og opfylder fem betingelser. Det betyder blandt andet, at markedsaktørerne skal forpligte sig til at købe 1,4 GW, hvilket svarer til ca. 44 procent af rørets kapacitet, så staten kun investerer i at bygge et rør, som bliver brugt og bringer penge retur til statskassen.  

– Grøn brint er en nøgle, der kan låse op til enorme klimagevinster, grønne danske arbejdspladser og nye eksportmuligheder – og med denne aftale tager vi endnu et vigtigt skridt for at vi kan realisere det fulde potentiale. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke gambler med danskernes penge. Vi skal gøre det ansvarligt. Vi er derfor klar til at lade staten påtage sig en del af risikoen såfremt branchen også læner sig ind i projektet. Vi skal jo kun bygge røret, hvis branchen vil bruge det, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. 

Muligheden for at producere og sælge brint er desuden centralt for de danske ambitioner for udbygning af havvind, særligt i forbindelse med det kommende havvindsudbud, som giver mulighed for såkaldt overplanting. Her svarer bookingkravet på 1,4 GW f.eks. til, at der i alt etableres ca. 2 GW overplantning til brintproduktion i Nordsøen.

Fakta

  • Brinten i det danske brintrør skal være grønt. Det betyder, at strømmen til brintproduktion skal komme fra vedvarende energikilder som f.eks. havvindmølleparkerne i Nordsøen, energiparker på land eller andre VE-anlæg.
  • Danske PtX-udviklere har allerede annonceret kommende projekter som tilsammen løber op i 9 GW, hvoraf 7 GW jf. Energinets modningsprojekt ligger tæt på et jysk brintbackbone.

5 kriterier for statslig finansiering

Principperne i aftalen sætter rammerne for en eventuel investeringsbeslutning, som iht. til Lov om Energinet vil skulle foretages af Energinet, der skal lave en § 4-ansøgning, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle tage stilling til. Partierne er enige om at fastsætte fem overordnede betingelser for Energinets adgang til statslig finansiering:

  • Bookingkravet på 1,4 GW kræver, at brugerne køber ind på 44 pct. af rørets kapaciteten. Til sammenligning var der ifm. Baltic Pipe krav om 80 procent forhåndsbooket kapacitet. Brugerne skal desuden forpligte sig i minimum 10-15 år.
  • Energinet skal forud for en evt. investeringsbeslutning indgå en kontrakt med tyske Gasunie om et brintrør til Tyskland, der gensidigt forpligter begge parter ift. etableringen.
  • Energinet skal oprette et nyt datterselskab til udbygning og drift af brintinfrastruktur, så det sikres, at el- og gaskunder ikke betaler for brintinfrastrukturen gennem deres el- og varmeregninger.
  • Et statsligt finansieringsbidrag skal vurderes at være økonomisk ansvarligt og ikke medføre udgifter på statsbudgettet.
  • For at sikre fair fordeling af udgifter mellem de første og senere brugere af brintrøret kan Energinet, betinget af Forsyningstilsynets godkendelse, i opstartsperioden opkræve lavere tariffer, hvilket betyder, at infrastrukturen drives med underskud, som indhentes, når flere bruger kobles på brintsystemet.

Mobilhouse køber op

Af
Andreas Andreassen
-
0
Benny Møller, Adm. Direktør Mobilhouse. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mobilhouse, den førende udlejer af bæredygtige modulløsninger til markedet, har netop opkøbt Dalsgaard Byg og Dalsgaard Pavilloner. De samles nu i én ny stærk koncern med to anerkendte brands, der fremover vil være den førende på markedet, hvor der er fokus på bæredygtige og certificerede løsninger. Den samlede omsætning vil forventet i 2023 blive på over 300 mio. kr.

Den førende udlejer på markedet for bæredygtige modulløsninger til markedet, Mobilhouse, udvider nu forretningen med opkøb af Dalsgaard.

– Mobilhouse har allerede vist sig at være en solid og skalerbar virksomhed, der drives af et yderst kompetent ledelsesteam. En investering i Dalsgaard, der deler den samme forretningsetik og passion for modulære bygninger, var derfor et strategisk valg for at fortsætte den spændende vækstrejse, som vi er i gang med. Sammen styrker de positionen som den foretrukne partner på markedet for midlertidige modulløsninger, hvor kunderne vil opleve koncernen som en økonomisk stærk, erfaren og dynamisk partner, siger Steffen Thomsen, bestyrelsesformand for Mobilhouse.

Han tilføjer desuden, at opkøbet vil skabe en økonomisk stærk og unik udbyder af modulære bygninger i et voksende marked med stigende efterspørgsel på både midlertidige og permanente fleksible modulløsninger.

Den førende på markedet

Mobilhouse er i dag førende på markedet for bæredygtige modulløsninger , og den position styrkes ny yderligere med opkøbet, fortæller Benny Møller, CEO for Mobilhouse. Han glæder sig over samarbejdet, som han mener vil positionere koncernen til yderligere vækst i de kommende år inden for både udlejning og salg.

– Mobilhouse har i mange år været imponeret over, hvordan Klaus Trend Poulsen og Charlotte Poulsen [ejere af Dalsgaard, red.] har udviklet Dalsgaard. De har opbygget en stor udlejningsflåde af moderne og fleksible moduler, siger Benny Møller og tilføjer:

– Derudover er Dalsgaard en dygtig og respekteret udbyder blandt de førende leverandører af permanent modulbyggeri. I dag er vi stolte over at kunne kalde os partnere med Dalsgaard, og vi glæder os til at gå sammen om at fortsætte med at forsyne det hurtigt voksende marked med fleksible og bæredygtige modulløsninger.

Mobilhouse og Dalsgaard samles i én ny stærk koncern, som bliver en økonomisk stærk leverandør af komplette løsninger med fokus på fleksibelt og bæredygtigt byggeri af høj kvalitet.

Fremover vil koncernen gå efter vækst inden for midlertidige fleksible modulløsninger med fokus på bæredygtige og certificerede løsninger. Koncernen vil være den førende på markedet med hensyn til dansk produktionskapacitet, hvilket muliggør effektive og hurtige leverancer.

Fortsat godt samarbejde

Dalsgaard A/S består i dag af Dalsgaard Byg A/S og Dalsgaard Pavilloner A/S og er en Vejle-baseret virksomhed etableret i 1952. Virksomheden fokuserer på at producere, sælge og udleje avancerede midlertidige og permanente modulbygninger til en række forskellige formål og ejes og ledes i dag af Klaus Trend Poulsen og Charlotte Poulsen. De fortsætter begge som ledere og aktionærer i Mobilhouse og glæder sig til fortsat at være en del af koncernen.

– Aktiviteten i Dalsgaard er på sit højeste. Vi servicerer offentlige kunder, større og mellemstore virksomheder samt blue-chip kunder med forskellige behov, hvor ’time-to-market’ og kapacitet er vigtige kriterier. Derfor glæder vi os over partnerskabet med Mobilhouse, som vil gøre det muligt for os at imødekomme den øgede efterspørgsel på modulløsninger. Sammen vil vi udbygge positionen som den foretrukne leverandør af avancerede bæredygtige modulløsninger, siger Klaus Trend Poulsen, CEO for Dalsgaard.

Handlen er underskrevet d. 5. juli 2023 og er betinget af konkurrencemæssig godkendelse.

Om Mobilhouse
Med mere end 60 års erfaring er Mobilhouse blandt landets førende selskaber inden for produktion og opførelse af midlertidige modulbygninger. Mobilhouse fokuserer på at tilbyde bæredygtige modulløsninger til sine kunder, herunder svanemærkede modulbygninger. Mobilhouse producerer modulerne i Fredericia og har en afdeling på Sjælland. Modulkonstruktionerne er træbaserede og har et CO2-aftryk, der er cirka 50 pct. lavere end det gennemsnitlige nybyggeri. Mobilhouse er ejet af en gruppe aktionærer bestående af hovedaktionær Kirk Kapital samt Steffen Thomsen, Martin Mikkelsen og ledelsen. Størstedelen af selskabets portefølje af udlejningsmoduler er bygget i overensstemmelse med bygningsreglementet for permanente konstruktioner. Modulerne overholder de samme standarder som alle andre nye bygninger i Danmark herunder krav til isolering, ventilation og naturligt lys osv.

Om Dalsgaard
Dalsgaard blev grundlagt i 1952 og er baseret på at levere det bedste håndværk i branchen og konstant at udvikle og forbedre sig med tiden. I dag er Dalsgaard en af de førende producenter af både individuelt designede og standardiserede modulbygninger på markedet. Med mere end 70 års erfaring er Dalsgaard A/S en af landets mest erfarne producenter af midlertidige og permanente modulbygninger. Dalsgaard ligger i Vejle og har mere end 50 medarbejdere, der altid stræber efter at
levere det bedste resultat med kundernes behov i fokus.

Vores identitet – Hvem er vi?

Af
Erik Schwensen
-
0

Dette er 2. artikel i miniserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Den handler om det første af fire grundelementer vi bør have styr på forud for formulering af selve visionen. Den handler om vores identitet som mennesker, hvor vi kommer fra, hvordan vi tænker og motiveres, og hvem vi egentligt er og opfatter os som. Er vi ikke bevidste om vores identitet, og hvem vi er, så vil vi få meget svært ved at finde og formulere en tiltrækkende vision. En vision som indfanger og griber os, og som vi dernæst – næsten uanset hvad – forfølger. Og vi forfølger den, så længe den giver mening for os. I denne artikel går jeg derfor tæt på, hvem vi egentligt er, og hvordan den viden kan styrke vores visionsarbejde.

Arv og miljø – Hvor kommer vi fra?

Vores genetiske arvemasse, vores kulturarv og historie, samt det miljø vi er opvokset i og de mennesker vi omgås er stærke faktorer, som præger vores egen personlige opfattelse af, hvem vi er, som menneske, og hvem vi er, som en del af fællesskabet. Og det præger også vores personlige opfattelse af andre mennesker, og deres opfattelse af os.

Vores arv og miljø kommer derfor i høj grad til at sætte rammerne for den vision, vi forestiller os for fremtiden. Hvis vi bliver eller er bevidste om, hvor vi kommer fra, og hvis vi kigger tilbage på de mange succesfulde visioner, som er realiseret i gennem historien, og hvis vi lærer af dem, så vil vi ikke gentage mange af de fejlslagne visioner, som vi hidtil har været vidne til. Flere forskere taler om, at ca. 75 % af alle hidtidige formulerede visioner ikke er blevet til noget. Derfor er denne del af visionsarbejdet – at tage ved lære af fortidens succeser, og vide hvem vi egentlig er – vigtig.

Vigtigt er også at være bevidst om den historiske og kulturelle sammenhæng og omstændigheder, i hvilke de succesfulde visioner er blevet skabt og realiseret. Fællestræk og forskelligheder i forhold til nutidens omstændigheder skal frem i lyset, for at finde guldkornene fra fortiden frem.  Den kulturelle mangfoldighed spiller naturligvis også en stor rolle her.

Måden vi tænker på og motiveres

Visionen skal kunne favne og formidles til alle involverede og alle berørte mennesker i samfundet. Det gælder både under udviklingen og i realiseringen af visionen, så den bliver en af de succesfulde visioner. Derfor bliver det afgørende, at forstå og indtænke den måde vi tænker på og motiveres af selve visionen og arbejdsprocessen med den. Alle involverede skal kunne se sig selv i visionen, fra start til slut. Det vil også sige, at visionen skal være så rummelig, at alle berørte føler sig ramt og motiveret af visionen, så vi ikke kan lade være med af forfølge den. Men samtidig skal visionen være så præcis og konkret, at den giver mening for det enkelte menneske.

Det kræver, at vi tidligt i visionsarbejdet afsætter tid og ressourcer til at skabe os viden, om de måder vi tænker på, og det vi motiveres af. Det gælder uanset om det er et menneske, en kommune, en forening eller en virksomhed, vi taler om. Omstændighederne er selvfølgelig forskellige, og viden om de måder vi tænker forskelligt på, og det vi motiveres af er helt afgørende for visionens succes uanset branche.

Visionen skal derfor ofte favne meget forskellige mennesker. Mennesker der motiveres af ønsker om fremtiden eller ønsker om at komme væk fra fortiden. Mennesker der ser muligheder eller mennesker der elsker faste procedurer. Mennesker der er meget specifikke i deres kommunikation eller meget generelle Mennesker der lever i nuet eller foretrækker planlægning. Mennesker der ønsker at arbejde selvstændigt, hvor andre foretrækker samarbejde. Mennesker der gør, hvad de selv synes er rigtigt eller mennesker, der gør, hvad andre synes er rigtigt. Og mennesker der fra begyndelsen er med på nye idéer, hvor andre mennesker har deres egne idéer.

Flere karakteristika kunne nævnes, og betydningen af de enkelte måder at tænke på og blive motiveret af varierer i tid og rum, stærkt præget af de omstændigheder, som visionsarbejdet foregår i. Der er nok at tage fat på, men det er her fundamentet for den succesfulde vision dannes.

Et liv der giver mening

Vores identitet, og svaret på, hvem vi egentlig er som menneske, indeholder også svaret på, hvad den dybere meningen er med vore liv her på planeten, Jorden? Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi til? Hvad er din mission her på Jorden? – Det er store spørgsmål, og for mange måske helt ude i hampen at stille og bruge tid på. Vi tænker forskelligt og motiveres af mange forskellige ting. Men meningsskabelsen med vores liv sætter, ligesom vores vision, retning for vores livsbane. Meningsskabelsen sætter pejlemærker og vejskilte for vores færd henimod det sted, hvor vi ønsker at være engang i fremtiden. Hvis der ikke er sammenhæng mellem det, der giver mening i den enkeltes liv og den fælles vision, mister visionen den drivkraft, robusthed og energi, som er afgørende for visionens succes.

Identitet og vision

På en måde kan vi sige, at identitet og vision er sider af samme sag. Når vi ved, hvem vi er (vores identitet), og når vi ved, hvor vi vil hen (vores vision), så er vi godt på vej til at have styr på meningen med vores liv.

Den meningsløshed vi i dag ser rundt om i verden, både lokalt og globalt, er et sørgeligt tegn på, at vi er ved at miste vores identitet som mennesker. Vi har glemt hvem vi er, og hvor vi kommer fra, og vi har glemt vores fundamentale vision, som er vigtige dele af hverdagslivet.

Det gode er, at bevidstheden om vores identitet kan genskabes og opdateres, og en glemt eller udbrændt vision kan erstattes af en ny. En vision der, blandt meget andet, tager højde for vores aktuelle identitet, måden vi tænker på, og det vi motiveres af i skabelsen af det meningsfulde liv for alle.

Rigtig god visionsdag

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give konkrete bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia. Første artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

Togtrafikken lammet af væltet træ

Af
Redaktionen
-
0

DSB kan ikke køre med tog mellem Vejle og Hedensted, derfor har selskabet indsat togbusser. 

Mellem Aarhus og Hedensted kører der kun Lyntog. De kører en gang i timen i minuttal 15 fra Aarhus.
Fra Fredericia kører Lyn- og InterCity til Vejle.

Regionaltogene er helt aflyst mellem Aarhus og Fredericia.  De kører mellem Esbjerg og Fredericia.
Lyn+togene er aflyst mellem Aarhus og København .

Det skyldes, at et træ er væltet og har revet en køreledning ned.

Dette varer minimum frem til kl. 10 – DSB afventer klarere prognose.

Her holder Togbusserne

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal   
  • Hedensted Vestlige plads foran stationen  

Derfor er visioner stadig vigtige

Af
Erik Schwensen
-
0

Mange taler om visioner, alt for få får omsat deres visioner til virkelighed. Behovet for personlige, forenings- og forretningsmæssige, og ikke mindst samfundsmæssige visioner dukker ofte op for sent, når de mangler, eller når vi oplever dybe kriser omkring os. Men hvorfor er visioner og visionært arbejde stadigt vigtigt? Jeg har skrevet om det før, og vi er stadig ikke gode nok til at indfri dem.

01. marts 2024 tiltrådte jeg som Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S blandt andet med henblik på at være med til, som del af teamet omkring Danske Digitale Medier A/S og sammen med vores samarbejdspartnere, at videreudvikle os til Fremtidens Danske Digitale Medier. En transformationstanke og –idé, som har udfoldet sig mere og mere hen over de senest års mange snakke om hvordan vi ser Fremtidens Danske Digitale Medier, som en Multimedieplatform i et demokratisk samfund, som det danske, baseret på et grundlæggende værdisæt og en etisk tilgang, som vi kan stå inde for. Det vender vi stærkt tilbage til senere.

I denne og kommende artikler giver jeg mit bud på, hvorfor jeg mener, at en kontinuerlig visionær tilgang er altafgørende for en gunstig udvikling, både for det enkelte menneske og for en hvilken som helst organisation, virksomhed, system og fællesskab.

Jeg vil i den relativt korte artikelserie på 8 artikler søge at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen om ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

Visioners formål og indhold

Visioner er som vejskilte. De skal vise os i den retning, som vi har besluttet os for at drage ud på, i håbet om at finde det sted, som vi eftertragter og leder efter, fx Det Ønskede Samfund og Fremtidens Danske Digitale Medier A/S. Visioner er forestillinger om en ny og bedre verden omkring os, tæt på vores drømme og fantasier om svaret på spørgsmålet: ”Hvis nu alt er muligt for os, hvor ønsker vi at stå, og hvad ønsker vi at se tilbage på om et vist antal år ude i fremtiden? ” Men visioner skal være mere præcise og realistiske end slørede og fragmenterede drømme.

Visioner skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med eller modstå at tage de første skridt og de næste skridt mod det fælles mål, som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab og allerhelst begge dele. Visionen skal være i stand til at være den ledestjerne, som også viser vej i mørke stunder, i usigtbart terræn, når vores forudindtagede landkort (vores model af og perspektiv på verden) og GPSen ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os på vores vej mod visionen.

Visionen er langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring og raser inden i os.

Samtidig skal vi om nødvendigt være i stand til justere visionen og kursen, når radikale sceneskift sker. For de sceneskift sker. Corona-krisen, Ukraine-krisen, Klimakrisen og mange personligt relaterede kriser er desværre alt for gode eksempler herpå.

En uendelig proces

Tidligere oplevede vi mennesker verden mere statisk og lineær end i dag. Mange er dog stadig præget af industrisamfundets mekanisk prægede model af verden, hvor alt kunne beregnes og forudses. Hvis blot vi lagde alle kræfter i, kunne vi regne hvad som helst ud. Et hvert problem kunne analyseres præcist ned i mindste detalje, troede vi. Og det er der stadig nogen der er overbevist om.

Men vores modeller af verden er under fundamental forandring. De tre ovenfor nævnte kriser og de stadig flere personligt relaterede kriser har accelereret denne forandringsproces. I dag oplever vi at leve i en meget dynamisk, kaotisk og ikke-lineær verden, hvor Newtons love oftere kommer til kort, og hvor den umiddelbare sammenhæng mellem årsag og virkning synes afløst af meget komplicerede refleksive og dynamiske processer.

Derfor er det i dag vigtigt, at se vores visioner ud fra et helhedsperspektiv. Et holistisk tankesæt, hvor vores visioner indgår som et af elementerne blandt flere i en kompleks responsiv proces, der aldrig ophører. Dette har kolossal betydning for den måde vi vælger at arbejde med visioner på. Tidligere satte vi os ned og formulerede vores vision for de næste 5-10-20-30 år, og lod dem stå uberørt, måske endda ud over udløbsdatoen, og levede fint med det. Det går ikke i dag.

I dag bør visionsudviklingen indgå som en helt naturlig del af ledelsesprocessen og det kontinuerlige udviklingsarbejde. Brugen af visionen bør indgå i det daglige ledelsesarbejde, både hvad angår den personlige ledelse og i ledelsen af andre. Som nævnt indgår flere elementer i denne komplekse responsive proces.

Nedenfor vil jeg pege på syv grundelementer, som jeg finder, vi skal have med, når vi taler om den daglige ledelsesproces. Jeg vil i efterfølgende artikler uddybe, begrunde og give konkrete eksempler på de enkelte delelementer ud fra egne og andres ledelseserfaringer. De syv grundelementer behandles indledningsvis – og her – i et lineært forløb, men de skal ses som et netværk af processer og relationer, som smelter sammen til et samlet holistisk perspektiv, hvor helheden beskrives ud fra delene, og delene beskrives ud fra helheden, og hvor interaktionen mellem dele aldrig ophører.

Syv grundelementer

Forud for formuleringen af selve visionen skal vi have styr på fire af grundelementerne:

  • Hvem er vi /jeg, og hvorfor er vi her – Vores identitet?
  • Vores syn på Verden – Hvilke overbevisninger om verden omkring os, ønsker vi at leve efter?
  • Hvilke værdier, hvilken etik og adfærd skal præge vores liv?
  • Hvilke ledelsesprincipper skal gennemstrømme hverdagslivet?

Dernæst kommer udformningen af selve visionen, som jeg indledningsvis berørte og vil behandle særskilt i en senere artikel.

Når visionen er på plads (naturligvis kun i en første udgave) følger de næste to grundelementer:

  • De underliggende strategierne på udvalgte områder og
  • Selve omsætning af strategier til konkrete handlinger

Undervejs bliver vi klogere på de enkelte elementer. Tidligere elementer må genbesøges og justeres. Disse justeringer påvirker igen de øvrige elementer og iterative og stadig mere og mere komplekse processer fortsætter uophørligt i en stadig søgning efter en fælles klangbund og resonans, der gør visionen og dens virkeliggørelse langt større end dens enkelte dele.

Samspillet omkring visionen

Det er min erfaring, at styringen af visionsprocessen og samspillet mellem aktørerne i visionsarbejdet skal foregå mellem alle involverede aktører. Både de der vil være med til at udleve vision og de der skal leve med den valgte vision. Kommer alle ikke med fra begyndelsen, så får visionen meget svære livsbetingelser. Den fælles vision bør også skabe grobund for udvikling af lokale selvstændige visioner, der kan give langt mere mening for og drivkraft til den lokale borger eller medarbejder henimod den overordnede fælles vision. Den frihed under ansvar er betydningsfuld.

Næste artikel i denne miniserie handler om ”Vores identitet – hvem er vi og hvorfor er vi her?

Rigtig god Weekend

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

Tredje generation overtager ledelsen i Fredericia Furniture A/S

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Furniture A/S, en af Danmarks førende møbeldesignvirksomheder med en historie, der går tilbage til 1911, indleder et nyt kapitel i sin udvikling med udnævnelsen af Rasmus Graversen som ny administrerende direktør, CEO per 1. maj 2024. Graversen er tredje generation i ejerfamilien bag selskabet, der producerer og markedsfører møbler designet af navne som Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Cecilie Manz, Space Copenhagen og Barber Osgerby med flere. 

Ledelsesskiftet har været forberedt igennem flere år. Bestyrelsesformand Niels Hermansen udtaler: 

– Det har været afgørende for familien Graversen og bestyrelsen, at Rasmus som kommende CEO skulle være et indlysende valg for virksomheden. Derfor har Rasmus haft forskellige roller i virksomheden og senest fungeret som CCO og i den forbindelse arbejdet i tæt parløb med CEO Kaja Møller. Med Rasmus som kommende CEO sikrer vi kontinuiteten i virksomheden og fastholdelse af vores ønske om fortsat fokus på robusthed og lønsom drift. 

Rasmus Graversen, 35 år, bringer mere end otte års erfaring i virksomheden med til sin nye rolle, senest som kommerciel direktør, CCO og designchef med ansvar for produkt og marketing. Med en baggrund som Cand.merc fra CBS og kontinuerlig udvidelse af sin faglige ballast gennem uddannelse i ledelse hos DI og Business Leadership fra IMD i Schweiz, fremhæver Rasmus sin tid i virksomheden som den vigtigste læreplads: 

– Fredericia Furniture har de seneste år gennemgået store forandringer på grund af omskiftelige markedsforhold og store strategiske tiltag, såsom vores opkøb og integration af Erik Jørgensen Møbelfabrik i 2020 og vores omstilling til B Corp-virksomhed i 2023. Det har været meget lærerigt både forretningsmæssigt og organisatorisk. Jeg overtager en platform, jeg selv har været med til at bygge, og jeg tror virkelig på vores virksomheds potentiale, udtaler Rasmus Graversen. 

Rasmus Graversen. Foto: PR

Graversen-familien har været knyttet til Fredericia Furniture siden 1955, da Andreas Graversen indledte et samarbejde med designeren Børge Mogensen. Anden generation, Thomas Graversen, overtog i 1995 og var administrerende direktør indtil 2015, hvor han ansatte Kaja Møller som CEO og selv fortsatte som kreativ direktør. Med Rasmus Graversen som ny CEO vender ejerfamilien derfor tilbage som administrerende direktør efter 10 års samarbejde med Kaja Møller: 

– Jeg har haft 10 fantastiske år hos Fredericia Furniture. Det har været en stor fornøjelse at kunne udvikle på det flotte fundament, som virksomheden repræsenterer. Mit tætte samarbejde først med Thomas Graversen og i de seneste år med Rasmus Graversen betyder, at den linje der er lagt, nu naturligt kan videreudvikles med Rasmus som ny CEO, udtaler Kaja Møller. 

Samtidig med annonceringen af ledelsesskiftet på CEO-posten offentliggør Fredericia Furniture A/S også udnævnelsen af engelske Nathan Beckwith som ny kommerciel direktør, CCO. Beckwith kommer fra en stilling som direktør (President & Representative Director) for møbelvirksomheden Carl Hansen & Søns selskab i Asien. 

Graversen, Beckwith og CFO, Birthe Slot, vil fremover tegne den øverste ledelse i den danske designvirksomhed, der har hovedsæde i Fredericia by, produktionsfaciliteter i Svendborg og showrooms i London, Oslo og København. Nuværende CEO, Kaja Møller, vil samtidig med ledelsesskiftet indtræde i bestyrelsen for Fredericia Furniture A/S som næstformand. 

Ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Region Syddanmark ansætter Charlotte Birkmose Rotbøl, der kommer fra en stilling som lægelig direktør på Regionshospital Nordjylland, som ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.

Region Syddanmark ansætter pr. 1. maj Charlotte Birkmose Rotbøl som ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt, der omfatter sygehusene i Vejle, Kolding og Middelfart. Charlotte Birkmose Rotbøl er 50 år og kommer fra en stilling som lægelig direktør på Regionshospital Nordjylland.

I sit nye job får Charlotte Birkmose Rotbøl sammen med to øvrige direktører i direktionen det overordnede ansvar for ledelsen af Sygehus Lillebælt. Sygehusenheden er én af Region Syddanmarks fem sygehusenheder og har et samlet budget på cirka 3,8 mia. kr. Sygehus Lillebælt beskæftiger cirka 5500 medarbejdere.

Regionsdirektør Jane Kraglund siger:

– Jeg er rigtigt glad for, at vi kan ansætte Charlotte Birkmose Rotbøl som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt. Med Charlotte får vi en leder, der har stort fokus på især innovation, patientinddragelse og det tværsektorielle samarbejde, og som har erfaring som både kliniker, cheflæge og lægelig direktør. Jeg ser frem til, at hun sammen med den øvrige direktion kan udvikle Sygehus Lillebælt i en positiv retning.

Afløser Thomas Larsen

Charlotte Birkmose Rotbøl afløser Thomas Larsen, som efter godt tre år som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt valgte at blive lægelig koncerndirektør i Region Midtjylland 1. januar 2024. Charlotte Birkmose Rotbøl kommer sammen med administrerende sygehusdirektør Christian Sauvr og sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen til at udgøre direktionen på Sygehus Lillebælt.

Charlotte Birkmose Rotbøl begynder i sit nye job 1. maj 2024 og siger:

– Jeg glæder mig rigtig meget til at tiltræde min stilling på Sygehus Lillebælt. Sygehus Lillebælt har en rigtig spændende profil, og sygehusets og hele regionens fokus på “patienten først” tiltaler mig meget.

Fakta om Sygehus Lillebælt

De tre direktører i direktionen på Sygehus Lillebælt refererer alle direkte til regionsdirektør Jane Kraglund.

Sygehus Lillebælt har et samlet årligt budget på cirka 3,8 mia. kr., cirka 44.770 indlagte patienter årligt og omkring 553.900 ambulante besøg. Sygehuset beskæftiger cirka 5500 medarbejdere.

Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Vejle, Kolding og Middelfart.

Fakta om Charlotte Birkmose Rotbøl i uddrag:

Erhverv

  • 2023-nu: Lægefaglig direktør, Regionshospital Nordjylland
  • 2018-2023: Cheflæge, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
  • 2016-2018: Speciallæge, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
  • 2006-2016: H-læge i onkologi, Aarhus Universitetshospital
  • 2006-2008: I-læge i onkologi, Aarhus Universitetshospital
  • 2002-2006: Turnus-læge, Grindsted Sygehus

Uddannelse

  • 2024: Master i offentlig ledelse (MPG), Aarhus Universitet/SDU
  • 2021: Alkymisten (kursus for kommende topledere i Region Nordjylland og Region Midtjylland)
  • 2009-2013: Ph.d., Aarhus Universitet
  • 2002: Cand.med., Aarhus Universitet
  • 1992: Student, Varde Gymnasium
1...150151152...163Side 151 af 163
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER