Erhvervsuddannelserne skal rustes til at møde fremtidens behov for grønne kompetencer. Det er målet med en ny aftale mellem regeringen og Folketingets partier, der sikrer investeringer i både udstyr og efteruddannelse af lærere.
Investering i Grønt Udstyr og Lærerkompetencer
Aftalen afsætter 210 millioner kroner over fire år til erhvervsskoler, så de kan investere i moderne, grønt udstyr inden for områder som fødevarer, jordbrug, teknologi, byggeri og transport. Derudover er der afsat 90 millioner kroner til efteruddannelse af lærere, hvilket skal sikre, at eleverne modtager undervisning med opdateret viden om bæredygtighed.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtaler: – Den grønne omstilling er et kæmpe projekt, og vi har brug for elektrikere, mekanikere og landmænd med de rette kompetencer for at nå vores klimamål.
Flere studieture og udlandsophold
For at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive afsættes der også 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture og udvekslingsmuligheder i andre europæiske lande. Regeringen arbejder desuden på at øge budgettet til Erasmus+-programmet og har indgået en aftale med Tyskland for at lette udvekslingen.
Rollemodeller og grønne svendeprøver
Indsatsen “Vejen til en erhvervsuddannelse”, hvor unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne besøger grundskoler og FGU-elever, gøres permanent. Desuden vil regeringen samarbejde med erhvervsskolerne om at udvikle grønne svendeprøver.
– Vi har brug for faglærte til at nå vores klimamål, siger Mattias Tesfaye. – Denne aftale sikrer, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse med de rette kompetencer, tilføjer han.
En halv milliard til grøn omstilling Med aftalen tilføres erhvervsuddannelserne samlet set en halv milliard kroner, herunder midler fra Grøn skattereform til efteruddannelse og opkvalificering. Aftalens mål er at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og relevante for den grønne omstilling.
Denne aftale markerer et vigtigt skridt for at sikre, at Danmark kan opretholde sin position som en global leder inden for bæredygtighed og grøn teknologi.
Der er godt nyt til elcyklister, som nu får flere lademuligheder at vælge imellem, når de skal lade cyklen op på farten. 24 kommuner får tilskud til offentlige ladestationer fra ny pulje. Særligt Middelfart og Vejle er store vindere. Her kommer der massevis af lademuligheder for el-cyklisterne, imens fredericianere og koldingensere må håbe, at de krydser grænserne til Middelfart eller Vejle.
Elcyklister kan godt begynde at glæde sig. I en lang række kommuner bliver det snart nemmere at finde en stikkontakt, når cyklisterne har brug for strøm på farten.
Som en del af en politisk aftale er der afsat 12,2 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.
Midlerne fra puljen, der åbnede for ansøgninger tirsdag den 14. maj, er nu fordelt, og 24 kommuner kan se frem til at modtage støtte fra puljen til at etablere knap 120 ladestationer. Vejdirektoratet har fordelt puljemidlerne efter først-til-mølle-princippet.
Landets kommuner kunne blandt andet søge om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af cyklens batteri. Der kunne også søges tilskud til mindre bokse, der monteres i forbindelse med offentlige cykelstativer, hvor batteriet kan opbevares aflåst, mens det oplades.
Thomas Danielsen. Foto: AVISEN
– Elcykler er en god transportform både i byerne, og hvor der er langt mellem husene. Det giver længere rækkevidde, og derfor er det positivt, at så mange kommuner over hele landet nu får tilskud til mere effektive og sikre lademuligheder, siger transportminister Thomas Danielsen.
Hos Vejdirektoratet hæfter afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen sig ved, at interessen for at søge tilskud til ladestationer især har været stor uden for de større byer, hvor elcykler har et stort potentiale.
– Hundredvis af nye lademuligheder er nu på vej, og det er en rigtig god nyhed for cyklismen i Danmark. Elcykler kan være en god mulighed for dem, der ellers ikke ville cykle så langt på en almindelig cykel. Med investeringer i opladning og sikker cykelparkering gør vi det mere attraktivt at vælge elcyklen, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Middelfart Kommune og Vejle Kommune er store vindere
Vejlenserne og middelfarterne kan se frem til mange ladestandere til elcyklerne. Her er oversigten over de to byer:
Solbriller uden UV-filter giver falsk tryghed, påpeger chefoptiker hos Louis Nielsen i Fredericia Michael Biegala. Et CE- eller UV400-mærke er producentens garanti for, at solbrillen beskytter mod solens UV-stråler. Men 84 procent kender ikke mærkerne eller deres betydning, og kun 17 procent kigger efter mærkerne ved solbrille-køb, viser ny undersøgelse.
Det kan være fristende at lægge moderigtige solbriller til få kroner i kurven, når du shopper online eller på det lokale marked på ferien.
Men blot fordi glassene er farvede, beskytter solbrillerne ikke nødvendigvis mod solens UV-stråler. Det afsløres ved et CE- eller UV400-mærke på brillen.
Kender ikke mærkerne
En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i juni 2024, viser, at 84 procent af danskerne ikke kender CE- eller UV-400-mærkerne eller ved, hvad de står for. Omkring halvdelen er ifølge undersøgelsen ikke klar over, om deres senest indkøbte solbriller bærer mærket – heller ikke, når det gælder solbrillen til børnene.
Det vækker bekymring hos den lokale Louis Nielsen i Fredericia, som ejes af chefoptiker Michael Biegala. UV-beskyttelse er nemlig afgørende for solbrillens funktion med at beskytte øjnene.
Ikke nok med mørke glas
Uden den rigtige beskyttelse kan solens UV-stråler trænge ind i øjet. UV-beskyttelsen ligger som et filter på solbrilleglasset, men kan ikke ses med det blotte øje. Hverken, når du kigger på en solbrille på en hjemmeside, eller når du står med solbrillen i hånden.
Det forklarer optisk fagekspert hos Louis Nielsen Pernille Lindhardt Steiness:
– Det er ikke nok, at glassene er mørke i farven. Mærkerne er producenternes måde at vise, at solbrillerne er sikre på. Så de har interesse i at sætte dem på, hvis de lever op til EU-kravene for UV-beskyttelse i solbriller, siger hun og påpeger, at solbriller uden uv-filter svarer lidt til at bruge solcreme uden solfaktor – og giver falsk tryghed:
– Det mørke glas uden UV-filter får pupillerne til at udvide sig, og dermed får solens stråler faktisk mere adgang til nethinden, end hvis vi ikke bruger solbriller. Det kan give skader på lang sigt som for eksempel grå stær, der opstår tidligere, end den ellers ville have gjort, forklarer hun.
Pas på børnenes øjne
På ferien i sydens sol og særligt ved vandet, hvor solens stråler reflekteres, er det vigtigt at beskytte sine egne og børnenes øjne med en CE- eller UV-400-mærket solbrille, siger Pernille Lindhardt Steiness:
Børn tilbringer mere tid udendørs og har større pupiller end voksne. Derfor får de mere sollys ind i øjnene, og det gør det ekstra vigtigt at beskytte øjnene med solbriller med UV-beskyttelse, siger hun.
På med solbrillen, men er den sikker?
59,2 procent af voksne danskere bruger solbriller dagligt eller flere gange om ugen i sommermånederne.
39,5 procent af børn på 0-18 år bruger solbriller dagligt eller flere gange om ugen i sommermånederne.
17,4 procent går bevidst efter solbriller med CE- eller UV400-mærket, når de køber solbriller.
84 procent kender ikke CE- eller UV400-mærket på solbriller eller ved ikke, hvad det står for.
På trods af tegn på modstandsdygtighed og opsving i økonomien og på arbejdsmarkederne siden pandemien står de nordiske lande over for udfordringer som følge af et demografisk skift og vedvarende regionale forskelle, ifølge rapporten State of the Nordic Region 2024, som blev offentliggjort den 19. juni. I Danmark blev den naturlige befolkningsændring negativ i 2022 for første gang i årtier.
En ny rapport, State of the Nordic Region 2024, analyserer den seneste statistik fra de nordiske lande og sammenligner fremskridt og status quo på tværs af grænser og regioner med indsigt i de tendenser, der former Nordens fremtid. Forskningsrapporten, som udgives af Nordregio, gør hvert andet år status over økonomien, arbejdsmarkedet og befolkningsudviklingen i alle de nordiske regioner, kommuner og byer. De seneste data viser, at den nordiske model har vist sig at være modstandsdygtig over for kriser, men der er også skygger i horisonten for fremtiden.
– Rapporten samler en lang række data i et konsolideret overblik, som illustreres med skræddersyede kort. “State of the Nordic Region” er en unik oversigt over kort og analyser af de seneste udviklingstendenser på tværs af de nordiske regioner, som giver indsigt i, hvordan man navigerer i de nordiske samfunds udfordrende farvande, siger Rolf Elmér, direktør for Nordregio.
Norden gennemgår demografiske forandringer, som omformer den socioøkonomiske virkelighed på tværs af og inden for regionerne. Langsigtede udfordringer stammer fra rekordlave fødselstal og en aldrende befolkning. Fertilitetsraterne i Norden er faldet til under erstatningsniveauet. I 2022 oversteg antallet af dødsfald for første gang antallet af fødsler. Som følge heraf står de nordiske lande over for en befolkningsnedgang, som især mærkes i landdistrikterne.
I Danmark blev den naturlige befolkningsudvikling negativ i 2022 for første gang i de seneste årtier. Det seneste fald i fertiliteten er drevet af en øget tilbøjelighed til barnløshed, som har været stigende i Danmark siden 2010. På trods af den generelle negative tendens oplever byområder som København og Aarhus fortsat en positiv naturlig befolkningstilvækst.
På nordisk plan opvejes den nedadgående tendens af en positiv nettomigration, som nu er den vigtigste kilde til befolkningstilvækst. I 2022 oplevede Norden en kraftig stigning i den internationale nettomigration med 212.400 nye indbyggere, hvilket næsten er en tredobling i forhold til 2020. Tendensen er blevet opbygget gennem årene. I 1990 udgjorde de udenlandsk fødte indbyggere i Danmark 5 %. Det er siden steget til 14 % i Danmark. Den stigende indgående migration gør Norden mere mangfoldig end nogensinde før.
Modstandsdygtigt arbejdsmarked presset til det yderste med begrænset udbud af arbejdskraft og kompetencer
De nordiske arbejdsmarkeder har vist en bemærkelsesværdig modstandskraft og er kommet hurtigt tilbage efter det første chok fra pandemien. Beskæftigelsesgraden er steget til niveauet før pandemien i mange sektorer. Mangel på arbejdskraft inden for nøgleområder som sundhedspleje, teknologi og grønne industrier udgør dog fortsat en udfordring. State of the Nordic Region 2024 kaster lys over potentialet i målrettede uddannelses- og integrationspolitikker til at afhjælpe kompetencemangler og opbygge kapacitet til fremtiden.
Grøn omstilling og ujævne vækstforløb på tværs af regioner
De økonomiske indikatorer er forblevet stærke på trods af den udfordrende globale økonomi, der er præget af flere kriser i træk. Norden kan prale af et gennemsnitligt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på 80.408 USD, hvilket er langt over EU-gennemsnittet på 57.098 USD. Mellem 2021 og 2022 voksede de nordiske økonomier dobbelt så hurtigt som EU’s, hvilket viser modstandsdygtighed og tilpasningsevne.
I Danmark har især byregionerne vist højere vækst i BNP pr. indbygger, i modsætning til andre nordiske lande, hvor væksten varierer på tværs af regionerne. Med hensyn til den procentvise vækst i det regionale BNP (bruttoregionalprodukt, BRP) havde Region Hovedstaden (inklusive København) den højeste vækst. Region Midtjylland (inkl. Aarhus) var den næsthurtigst voksende. To regioner, Nordjylland og Sønderjylland, havde begge faldende BRP. Med hensyn til købekraft ligger Norge stadig i spidsen i hele Norden, men Danmark har også vist en stabil stigning i husstandsindkomsten siden 2015.
Samtidig er indkomstforskellene inden for og mellem regionerne stigende, hvilket truer den sociale sammenhængskraft både lokalt og i hele Norden. De største kommunale indkomstforskelle blev observeret i hovedstadsregionerne i Danmark, Finland og Sverige, som hver især havde Gini-koefficienter på omkring 0,6. Disse kommuner har også nogle af de højeste indkomstniveauer i deres respektive lande.
Grøn omstilling kan være en potentiel kilde til vækst og sætte gang i nye initiativer på tværs af kløften mellem by og land. Den grønne økonomi forventes at skabe en betydelig stigning i beskæftigelsen, især i ressourcerige landområder. Allerede i 2021 var 25,2 % af den samlede beskæftigelse i Norden klassificeret som grøn, hvilket er langt over OECD-gennemsnittet på 17,6 %. Den højeste andel af grønne job fandtes i Sverige (26,6 %), tæt fulgt af Norge (26,3 %), Finland og Danmark (begge 23,6 %) og Island (23 %).
De nordiske lande er godt på vej til at føre an i afkoblingen mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning, men en yderligere acceleration af den grønne omstilling kræver en jævn og stabil forsyning af fossilfri energi samt adgang til de nødvendige færdigheder og arbejdskraft for at holde trit med udviklingen. De nordiske lande har overgået EU’s overordnede klimamål og er på vej til at opnå CO2-neutralitet mellem 2035 og 2045. I Danmark, Finland og Sverige er udledningen af drivhusgasser (GHG) blevet reduceret konsekvent siden 2010. I Danmark har især tætbefolkede områder taget skridt til at udvide fjernvarmen og reducere kulstofintensiteten.
– Grøn omstilling er en af de megatrends, der påvirker arbejdsmarkedet. Vi ser allerede ændringerne i jobskabelse, kompetencebehov og mangel på arbejdskraft. Men vi bør også tage højde for det geografiske perspektiv og de regionale konsekvenser af omstillingen, slutter Gustaf Norlén, senioranalytiker og kartograf hos Nordregio og redaktør af rapporten.
Med ekstra 4.000 kvadratmeter bliver Nordens største kreative messe endnu større – samtidig er der premiere på nye målrettede områder
Med næsten 23.000 besøgende, cirka 270 udstillere og flere end 100 indslag på fem scener var seneste Kreative Dage-messe i 2023 en kæmpe fest for kreafolket. Men når det går løs igen i efteråret, bliver den populære messe i Fredericia endnu større – i al fald på udstillingsarealet:
– Vi inddrager endnu en messehal, på 4.000 kvadratmeter, så messeområdet går fra 24.000 til 28.000 kvadratmeter. Det svarer til fire fodboldbaner med internationale mål, og det siger lidt om, hvor enormt et udbud indenfor håndarbejde, hobby og kunsthåndværk, som de besøgende kan se frem til, påpeger Charlotte Buus, projektleder i MESSE C Fredericia.
Hun tilføjer, at den ekstra plads blandt andet skal anvendes til at imødekomme ønsker om at skabe ekstra luft omkring standene og i spiseområderne. Samtidig er udvidelsen med til at bane vejen for tre nye “Kvarterer” på Kreative Dage:
– JUNIOR kvarteret – dedikeret til de yngste besøgende og dem, der henvender sig til denne målgruppe. Fyldt med spændende udstillinger, sceneoplæg og workshops, som underholder og inspirerer børnene
– HISTORIE kvarteret – en hyldest til det gode danske håndværk, hvor man blandt andet kan opleve det bedste inden for pileflet, vævning, trædrejning etc.
– UNIQA kvarteret – her kan nye og mindre kunsthåndværkere præsentere deres unikke, håndlavede produkter på hyggelige, arbejdende stande
Løvens Hule-deltager viser flaget En af de udstillere, der viser flaget – også bogstaveligt talt – i UNIQA kvarteret er TheClayPlay ApS fra Sønderborg. Sidste år var de i “Løvens Hule” på DR, hvor investor Anne Stampe faldt for alsingernes keramikflag og øvrige lidt skæve og uhøjtidelige keramik.
– De første måneder efter Løvens Hule blev vi nærmest lagt ned af ordrer, og samarbejdet med Anne Stampe har været helt fantastisk. Vi debuterer på Kreative Dage som et led i vores fortsatte, positive udvikling, siger direktør og stifter Annemette Klit-Nygaard, som glæder sig til at møde nogle af virksomhedens 20.000 Instagram-følgere samt nye og eksisterende kunder i Fredericia. Annemette Klit-Nygaard regner med at lave en limited edition messeudgave af et flag, lige som hun påtænker at introducere selfmade flag, man selv kan bemale/glasere.
Ifølge Charlotte Buus er den nye UNIQA sektion udsolgt (der er oprettet venteliste til en mindre udvidelse af området), og i alt har flere end 210 udstillere allerede meldt deres deltagelse på Nordens største kreative messe den 25.-27. oktober 2024.
Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion.
Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion. Ulrik er 54 år og kommer fra en stilling som direktør for Finans Danmark.
“Nationalbankens repræsentantskab er glade for at kunne meddele, at vi har ansat Ulrik Nødgaard som ny nationalbankdirektør. Ulrik er en stor kapacitet, som kommer med et solidt makroøkonomisk fundament. Han har en dyb indsigt fra den finansielle sektor, i reguleringen af sektoren samt udviklingen af betalingsinfrastrukturen. Derudover har Ulrik en betydelig erfaring med større it-projekter og drift af bankernes clearingsystemer. Ulrik er samtidig en erfaren leder med stærke strategiske og kommunikative kompetencer,” udtaler formanden for Nationalbankens repræsentantskab og bestyrelse, Christian Schultz.
Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har en master fra University of Warwick. Han kommer med mangeårig erfaring fra den finansielle sektor og har tidligere været direktør for Finanstilsynet og direktør i Erhvervsministeriet. Ulrik Nødgaard har herudover haft forskellige lederroller i centraladministrationen inden for både finansiel regulering og makroøkonomi.
“Nationalbanken har en utrolig vigtig opgave, nemlig at sikre den økonomiske og finansielle stabilitet i Danmark. Det er en samfundsbærende institution med høj troværdighed og stor faglighed, som jeg i flere årtier har samarbejdet tæt med i forskellige roller. Jeg er derfor glad for og stolt over, at Nationalbankens repræsentantskab har valgt mig som nyt medlem af Nationalbankens direktion. Der ligger mange spændende opgaver forude, bl.a. omkring udviklingen af den centrale betalingsinfrastruktur og fastholdelsen af den finansielle stabilitet. Jeg ser frem til samarbejdet med de mange dygtige lederkolleger og medarbejdere i Nationalbanken,” siger Ulrik Nødgaard.
Ulrik Nødgaard tiltræder den 15. august 2024. Han efterfølger Per Callesen, som 1. september 2024 tiltræder en projektstilling på Københavns Universitet som led i et forskningssamarbejde med Nationalbanken.
Ulrik Nødgaard indtræder i bankens direktion sammen med kgl. udnævnt nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og nationalbankdirektør Signe Krogstrup. Han vil i den forbindelse bl.a. få ressortdirektøransvaret for afdelingerne Finansiel Stabilitet, Virksomhedsservice samt It og Digitalisering.
Museum Fredericias direktør, Karsten Merrald Sørensen, elsker Fredericia. Som historiker mærker han vingesuset fra århundreders fortællinger ved en tur på voldanlægget i Fredericia. Byens historie kan opleves, røres og ses lige foran én i levende live.
Udsigten fra Det Hvide Vandtårn. Foto: AVISEN
Vi står foran Det Hvide Vandtårn i Fredericia. Solen skinner, og det er en af de helt gode dage at opleve byen på. Royal Run er lige blevet afviklet i Fredericia, og derfor står alt snorlige. Karsten Merrald Sørensen arbejder lige nu målrettet sammen med sin bestyrelse for at udvikle og bygge et fæstningscenter i Fredericia, der kan tiltrække hundredtusindvis af gæster til byen, hvor historien lever og fortælles hver dag. Vi skal op i vandtårnet. Vi skal se Fredericia i et 360 graders perspektiv. På vejen derop slår Karsten over i tysk. En turist spørger, om han må komme op, og det tyske kommer helt naturligt til museumsdirektøren, der under arbejdet med sin ph.d.-afhandling bosatte sig med familien i Flensborg. Men den historie må I vente med til senere. I denne udgave af Fredericias historie genfortalt i AVISEN sætter museumsdirektøren ord på, hvorfor Fredericia er helt speciel, og hvorfor byen adskiller sig fra andre byer i den danske historiefortælling.
Karsten Merrald Sørensen er fascineret af de mange facetter af den fredericianske historie og kulturarv. Her står vi Slesviggade ved mosaisk begravelsesplads.
På voldens indvendige side ses en af de ældste bevarede jødiske begravelsespladser i Danmark. Den første jøde kom til byen i 1675 med kongelig opholdstilladelse og syv år senere fik Fredericias jøder og andre trosretninger bevilget asyl og trosfrihed – som det første sted i Danmark. I 1814 fik jøderne almindelig borgerret i Danmark, og de spredtes herefter ud over landet, men især til København. Jøderne havde synagoge i Fredericia indtil 1914. Kilde: Museum Fredericia
– Byens historie er så tydelig, håndgribelig og til stede, uanset hvor man er. I modsætning til andre byer er nationalhistorien forankret i det lokale. Vi står ovenpå et menneskeskabt fæstningsanlæg og en kæmpe kolossal bedrift, som er bevaret i næsten fuld udstrækning. Det er unikt, fortæller Karsten Merrald Sørensen, imens vi ser ud over Fredericias lige gader og helt ud over Lillebælt.
I dag er besøgstallet med start fra det gamle bymuseum i Jernbanegade også for lavt, hvis man spørger Karsten Merrald Sørensen; fordi byens historie opleves jo af tusindevis af turister år efter år, og ikke alle starter på bymuseet, hvor man registrer folk, men dem der starter der, de kommer også udenfor.
– Vi prøver at lokke folk ud. De starter på museet og fortsætter derefter, men vi sørger også for, at uanset hvor du går, f.eks. ved bastionerne, er der korte fortællinger på skiltene. Vi har også en podcast, massevis af digital kommunikation og derudover det allerbedste: den guidede tur med et levende menneske foran en. Man forstår historien bedst, når man går på den, mærker den, rører ved den og lytter til de ildsjæle, der kan fortælle historien, fortæller Merrald Sørensen.
Her en udstilling i vandtårnet, men flere steder i Fredericia er historien fortalt på flere sprog. Foto: AVISEN
Historien er en essentiel del af vores identitet, og ingen steder er dette mere tydeligt end i Fredericia. Byens historie er ikke blot en række begivenheder fra fortiden, men en levende del af byens sjæl, der former dens indbyggere og deres fælles identitet. Som Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, udtrykker det:
– Historie er også identitet. For de lokale er historie, hvor man er kommet fra, hvem man er, og hvad man er. Det er også en identitet, der går på tværs af flere hundrede år. Det betyder ikke, at vi skal bevare alt, men vi skal naturligvis supplere det med nye ting med respekt for den oprindelige historie. Fredericia har de lige gader, voldene og stort set et fæstningsanlæg, der kombineret med byudviklingen rummer en helt speciel og fantastisk historie med flere forskellige spor. Vi har fæstningshistorien med byen i centrum, vi har religionshistorien med fristaden, vi har krigshistorien og de sidste 150 års industrihistorie. De historiske spor er med til at definere, hvem borgerne er, men de sætter også Fredericia i en national og international kontekst, der rent faktisk er interessant for gæster og turister udefra. De kan se både Danmarks- og Europahistorie. Det synes jeg er mega spændende, og her er det tydeligt, fordi det er forankret i bybilledet. Særligt her fra vandtårnet, hvor vi kan overskue det hele. Det er historie. Det er menneskeskabt.
I 1657 udbrød der krig mellem Danmark og Sverige. De svenske tropper besatte hurtigt det meste af Jylland og belejrede Fredericia, som de senere stormede. Krigen gik hårdt ud over landet: Gårdene på landet blev plyndret for værdier og mad eller brændt af. Mange bønder flygtede ud i skovene, hvor de gemte sig i huler eller primitive hytter. Mængden af mad var begrænset og blev ofte gravet ned sammen med andre værdier for at gemme det for svenskerne. Landet over er der dog også beretninger om, at bønderne tog kampen op mod de fjendtlige tropper. Kirker blev ligeledes plyndret, ødelagt eller brugt som magasiner for svenskernes tyvekoster. Mange steder nåede man dog at redde sølvtøjet – igen ved at grave det ned. Kilde: Museum Fredericia
Fredericia spiller en central rolle i historien
Fredericia spiller en central rolle i mange af Danmarks nationale fortællinger. Byens betydning i historien strækker sig over flere dramatiske perioder og begivenheder, som har formet nationens identitet og forhold til omverdenen.
– Fredericia er arnestedet i mange nationale fortællinger. Tag f.eks. svenskekrigene, som egentlig er en spændende fortælling, hvor Danmark og Sverige er i krig gennem flere hundrede år. Nationerne er dødsfjender – ja, arvefjender. De går efter at udslette hinanden. De sidste 200 år er fortællingen blevet forsødet. Svenskerne er gået fra at være hovedfjenden til at være hovedvennen. Det er interessant, fordi svenskekrigene er voldsomt dramatiske – meget mere end f.eks. Slaget ved Fredericia i 1849. Stormen på Frederiksodde i 1657 er første gang, byen kommer i krig. Der bliver slagtet mellem 4-5.000 danske soldater inde i byen, da svenskerne erobrer den i et voldsomt slag, der finder sted foran voldene med en topprofessionel svensk krigshær, der angriber en helt ny fæstning efter at have belejret den i to måneder og udset sig de svage punkter. Der er for få danskere til at bevogte voldene, og efter nogle få timer falder fæstningen. Alle danskere bliver fuldstændig slagtet, og byen bliver lagt øde. Det er en voldsom fortælling, der har fundet sted lige her, hvor vi står nu. Det kunne vi godt ønske os at dykke endnu mere ned i. Det er i dag fysisk til stede ved Trinitatis Kirke ved Dragongraven for de 500 danske dragoner, der blev nedkæmpet der, fortæller museumdirektøren og fortsætter:
– Fredericia er også arnestedet under de slesvigske krige. Den 6. juli 1849 bliver Fredericia det nationale fokus. En national begivenhed uden sammenligning. En sejr til Danmark, der skaber en sejrsstemning i hele landet, men også en overdrevet tro på egne evner, der både får folk til at lave landsindsamling til den senere Landsoldat og gør, at danskerne fortsætter aggressivt, inden nederlaget i 1864. Slaget ved Fredericia er også en del af den danske demokrati-opståen. Borgerkrigen mellem Danmark og Slesvig-Holsten udsprang af demokratiske ideer og tanker, men måske ikke på den måde, man tænker demokrati i dag. De danske politikere ville gerne have Kongeriget Danmark og en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten – nemlig Slesvig, så de ville adskille hertugdømmerne, og det ville man ikke dernede. Så ideen omkring demokrati ledte til en voldsom borgerkrig, der var virkelig slem. Man oplevede den i Fredericia, fordi fra foråret 1849 blev Fredericia belejret og bombarderet. Grundlovsdag den 5. juni 1849 blev der sendt 220 granater fra slesvig-holstenerne ind over Fredericias volde i et kæmpe bombardement. Det sætter nogle nuancer på. De historiske begivenheder, vi ser i Fredericia, er dybe nationalhistorier.
Industrialiseringsperioden markerede en betydelig transformation i samfundet
Fra midten af 1800-tallet og frem oplevede disse regioner en kraftig vækst i industriel produktion, der ændrede landbrugsdominerede økonomier til industrisamfund. Nye teknologier, jernbaner, og forbedrede transportmidler muliggjorde en hurtigere og mere effektiv udveksling af varer og ideer. Byer voksede hurtigt, og befolkningen flyttede fra landdistrikterne til urbane områder i jagten på arbejde og bedre levevilkår. Denne periode var også præget af store sociale forandringer, hvor arbejderklassen fik en stigende betydning og begyndte at organisere sig for bedre arbejdsvilkår.
Snart kan læse mere om Karsten Merrald Sørensen og eventyret i Flensborg, når han er i stolen som “Ugens Kurt”. Foto: AVISEN
Fredericia er et strålende eksempel på, hvordan industrialiseringen formede byer i Danmark. Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, beskriver byens unikke udvikling:
– Industrihistorien er overordnet set også speciel for Fredericia. Alle danske byer oplever under industrialiseringen en eller anden form for industriudvikling i midten af 1800-tallet og frem, men ikke på den måde, som Fredericia gør. Fredericia er grundlagt i 1650. Fredericia har ikke et stort opland. Det har alle andre byer. Da industrien går i gang i andre byer, sælger man til sit opland. Men i Fredericia udnytter man, at man kan udgrave Gl. Havn endnu mere i 1870, og i 1866 får man jernbanen til byen. Industrien, der opstår i Fredericia, har centralt fokus på at sælge nationalt. Det er de store industrier, der kommer til byen fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Det er Superfos, der bliver stiftet i Fredericia i 1910. De tænker ikke lokalt, men nationalt og globalt, når de skal sælge deres produkter. Det er Voss-fabrikkerne, der ender med at være storleverandører i Danmark, Europa og verden. Generelt er det de store fabrikker, der kommer til at præge Fredericia gennem hele 1900-tallet. De danske byer vokser kolossalt. Det ser man også i Fredericia, hvor industrien retter sig ud mod havn og jernbane for at ramme hele verden. Det er stadig byens DNA.
Det er en erfaren chef og leder, der 1. august tiltræder stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune. Valget er faldet på 46-årige Michael Metzsch, der kommer fra en chefstilling i Aabenraa Kommune – med lang erfaring fra sundheds- og psykiatriområdet.
Michael Metzsch ser frem til – sammen med ledere og medarbejdere – at tage hul på opgaven.
– Jeg glæder mig til at træde ind i en ny, dygtig organisation – hvor jeg på den ene side kommer med noget viden og erfaring, og på den anden side skal lære nyt, fortæller Michael Metzsch, som i den første tid kommer til at køre en del kilometer på landevejene for at komme rundt til social- og psykiatriområdets forskellige tilbud, siger han.
Fælles for tilbuddene er, at de er målrettet borgere, der har behov for støtte i hele eller dele af livet. Her er en hovedopgave for den nye social- og psykiatrichef – sammen med ledergruppen – at sætte den faglige retning og sikre høj kvalitet i tilbuddene.
– Social- og psykiatriområdet er et utroligt spændende område at arbejde med, og hvor man er med til at gøre en positiv forskel i folks hverdag. Det er for mig enormt motiverende at arbejde med den borgernære velfærd, siger Michael Metzsch og fortsætter:
– For at komme tæt på opgaverne og borgere, medarbejdere og lederes hverdag, prioriterer jeg derfor også at have arbejdsdage på vores forskellige tilbud. Det styrker de beslutninger, som jeg skal være med til at træffe, fordi jeg får bedre indblik i medarbejdernes daglige arbejde og ikke mindst borgernes behov og virkelighed.
Middelfart Kommunes nye social- og psykiatrichef har arbejdet som afdelingschef med blandt andet sundhed, psykiatri og forebyggelse i Aabenraa Kommune siden 2012. Før det var han i Hillerød Kommune som sektionsleder på sundheds- og ældreområdet.
Stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune blev vakant først på året, da den tidligere chef, Henrik Mott Frandsen, fik nyt job som vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
Social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik ser frem til, at Michal Metzsch tiltræder.
– Vi har haft en grundig ansættelsesproces, hvor vi har givet os god tid for at sikre det bedst mulige ansøgerfelt til stillingen. Vi har haft nogle rigtig gode kandidater til samtale, og jeg er både glad og stolt over, at vi i Middelfart Kommune er lykkes med at rekruttere en så kompetent og erfaren chef som Michael Metzsch. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan være med til at sikre den høje, faglige kvalitet og udviklingen af området – i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere og ledere samt vores borgere og deres pårørende, siger direktøren.
Social- og psykiatriområdet i Middelfart Kommune rummer Myndighedsområdet, Rusmiddelcenteret, 4Kløveren, Multihuset og Banelunden, Teglgårdshuset og Guldregnen, Bostøtten, halvvejshusene og Søndergade 51, bostederne Fælleshåb og Skovbakken, dagbeskæftigelsen og Perronen samt STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). I alt arbejder der cirka 335 medarbejdere på området, og det samlede budget er på 432,5 millioner kroner.
PreMed driver hjælpemiddeldepotet for Kolding Kommune, og her er Annette netop blevet mentor for de unge praktikanter. Et tre dages mentorkursus har klædt hende på til opgaven. Hun nyder især at se, hvordan praktikanterne udvikler sig og kommer videre i job eller uddannelse.
Annette er lager- og driftsassistent på det hjælpemiddeldepot i Kolding, som PreMed driver for kommunen. Ud over at planlægge den daglige drift, bestille varer hjem og holde styr på teamet og de enkeltes kompetencer er Annette også blevet mentor for depotets praktikanter.
Hjælpemiddeldepotets team består af 12 medarbejdere, hvoraf to er praktikanter – fortrinsvis unge, som ikke rigtig er kommet i gang med en uddannelse eller et job, før de kommer til PreMed.
– I de tre og et halvt år, jeg har arbejdet her på depotet, har vi haft syv-otte praktikanter igennem et 13 ugers praktikforløb. Jeg er rigtig glad for at have fået mentoropgaven. Jeg nyder at tale med de unge og se, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem nogle rammer og den støtte, de behøver, siger Annette.
Mentoruddannelsen har givet nye indsigter
Annette er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent og har nu deltaget i det tre dage lange kursus for mentorer, som Kolding Kommune udbyder i samarbejde med psykoterapeut og udviklingskonsulent William Husted. Uddannelsen har klædt Annette bedre på til opgaven som mentor.
– Jeg har opdaget overraskende ting om mig selv, og hvordan jeg virker på andre mennesker. Og så har jeg fået nogle nye redskaber til mentorarbejdet, som betyder, at jeg er blevet meget bedre til at tale med vores praktikanter, siger Annette.
Mentoruddannelsen har bl.a. givet Annette indsigt i, hvordan hun opbygger gode relationer til praktikanterne, håndterer vanskelige samtaler, fokuserer på praktikanternes ressourcer og tager imod nye praktikanter hos PreMed på en god måde.
Fra lediggang til uddannelse eller job
De unge, som kommer i praktik hos PreMed, står uden job og er typisk heller ikke kommet i gang med en uddannelse. De har generelt brug for ekstra støtte og vejledning for at blive klar til arbejde eller uddannelse.
Praktikanterne bliver henvist fra Jobcenter Koldings Virksomhedsservice og er i praktik i mindst 13 uger. De arbejder i et antal timer, som de kan klare, og løser mindre og forefaldende opgaver på hjælpemiddeldepotet.
– De praktikanter, vi har, er unge, som har brug for en hjælpende hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Det er fantastiske unge mennesker. Jeg bliver glad, når jeg ser, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem en chance for det, siger Annette.
– Hos os lærer de at møde om morgenen, passe deres arbejdstid og i det hele taget indgå på en arbejdsplads – både ved at løse opgaver og være sammen socialt. Det er dejligt at vide, vi gør en forskel for de unge, tilføjer hun.
Praktikanterne bidrager med nye tanker
Lige nu har PreMed en ung mand og en ung kvinde i praktik. Den ene arbejder på lageret med at tage imod varer og rydde op, mens den anden arbejder med modtagelse og vask af hjælpemidler, som kommer retur fra borgerne.
Ifølge Annette er det ikke kun praktikanterne, der får noget ud af samarbejdet. Nye friske øjne og undrende spørgsmål rusker op i Annette og hendes kolleger og giver nye tanker og gode grin.
– De unge får os til at tænke nye tanker. De er gode til at stille spørgsmål til vores rutiner og rusker lidt op i os. Hen ad vejen er de også med på at lave en masse fis!, siger Annette.
Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.
Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.
– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.
– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.
Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.
– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.
Hurtig behandling kan give beslag
Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.
– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.
Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.
– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.
Kommisionens tre anbefalinger
Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.
Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar
Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
Politisk ansvar forankret decentralt.
Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.
Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar
Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.
Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar
Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
Ændringer i regionernes politiske styreform.
Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.
