Ny aftale ruster erhvervsuddannelserne til den grønne omstilling

0

Erhvervsuddannelserne skal styrkes til at uddanne faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling. Det mener regeringen og Folketingets partier, der har indgået en aftale, der blandt andet afsætter midler til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne.

Hvis vi skal i mål med et grønnere Danmark, kræver det dygtige faglærte med de kompetencer og færdigheder, som efterspørges på arbejdspladserne. Men antallet af faglærte har været faldende over en årrække. Finansministeriets fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil være cirka 70.000 færre faglærte end i 2022.

Derfor vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Folketingets partier (Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkepart, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) med en ny aftale sikre, at der er faglærte med de rette kompetencer til den grønne omstilling – både ved at styrke den grønne omstilling af uddannelserne og ved at gøre uddannelserne mere attraktive for de unge.

Behov for nyt udstyr til den grønne omstilling

Med aftalen afsættes der cirka 210 millioner kroner over en 4-årig periode til erhvervsskolerne, så de kan investere i tidssvarende og grønt udstyr. Midlerne afsættes til investering i udstyr på erhvervsskoler, som udbyder uddannelser inden for hovedområderne ”fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”teknologi, byggeri og transport”, som er kendetegnet ved at være udstyrstunge, og som i høj grad leverer arbejdskraft til den grønne omstilling.

Der afsættes samtidig cirka 90 millioner kroner over en 4-årig periode til efteruddannelse af lærere på alle erhvervsuddannelser. Det skal sikre, at eleverne i højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden inden for den grønne omstilling på erhvervsskolerne.

Herudover er der fra udmøntning af Grøn skattereform 100 mio. kr. i 2025 og 2026 til efteruddannelse og opkvalificering på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, hvorfor der med aftalen afsættes samlet en halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr.

Flere elever skal på studieture og udveksling

Aftalepartierne ønsker, at flere elever kommer afsted på studieture, ligesom man kender det fra gymnasiet, samt at styrke elevernes mulighed for at komme på udveksling i andre europæiske lande under deres erhvervsuddannelse.

Der afsættes derfor med aftalen 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 og frem, der skal understøtte erhvervsskolernes muligheder for at gennemføre studieture. Derudover noterer aftalepartierne sig, at regeringen arbejder på at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034, så flere elever får mulighed for at komme på udlandsophold. Regeringen har netop indgået en samarbejdsaftale, som skal gøre det lettere for elever på erhvervsuddannelser at komme på udveksling i Tyskland. Regeringen vil løbende undersøge muligheden for lignende samarbejde med andre lande.

Aftalepartierne bakker derudover op om, at Børne- og Undervisningsministeriet i sin løbende dialog med erhvervsskolerne understøtter skolernes indsats i forhold til elevernes mulighed for at komme afsted på udlandsophold.

Indsatsen ”vejen til en erhvervsuddannelse” giver de ældste elever i grundskolen mulighed for at møde unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag, via besøg på landets skoler. Denne ordning gøres med aftalen permanent og tilføres yderligere midler, så rollemodellerne fremover også vil besøge FGU-elever.

– Jeg er utroligt glad for den her aftale. Den grønne omstilling er et kæmpestort byggeprojekt og en omvæltning for vores landbrug. Hvis vi skal nå i mål med vores ambitiøse klimamål, har vi brug for elektrikere, der kan sætte strøm til vores elbiler, mekanikere, der kan reparere dem, kontor- og handelsuddannede til at håndtere CO2- regnskaber, landmænd, der kan producere grønne og bæredygtige fødevarer og smede og VVS’ere til fjernvarmeudrulning. I dag har vi sikret, at vi tager et skridt mod at sikre faglærte til den grønne omstilling, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

– Manglen på faglærte er en flaskehals i den grønne omstilling. Vi tager med denne aftale vigtige skridt imod, at flere i fremtiden vil starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er vi stolte af i Socialdemokratiet, siger Thomas Skriver, Socialdemokratiet.

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt mod at sikre flere faglærte til den grønne omstilling og gør det mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse helt generelt. Venstre har for eksempel tidligere kæmpet for et løft af udstyret ude på erhvervsskolerne. Det sikrer vi nu, og det er tiltrængt, da det er forældet alt for mange steder. Jeg ser desuden frem til, at det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug kommer i gang, så det kan bidrage til den grønne omstilling af landbruget, siger Anni Matthiesen, Venstre.

– Danmark er en grøn ledestjerne for resten af verden, når det kommer til den grønne omstilling. Men denne position kommer man ikke sovende til. Det kræver høje ambitioner, initiativ, handling og ikke mindst flere hænder. Derfor glæder det mig, at vi nu har indgået en aftale om erhvervsuddannelserne, som vil gøre dem mere fremtidssikrede og dermed sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Vi sikrer, at vores dygtige faglærte får de nødvendige kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Desuden giver vi et tiltrængt løft ved at investere mere i tidssvarende grønt udstyr og undervisningsforløb samt opkvalificering af lærerne. Det skal ikke være manglende ambitioner inden for erhvervsuddannelserne, der spænder ben for vores position som grøn frontløber, og derfor er Moderaterne virkelig glade for aftalen, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

– Danmarksdemokraterne ønsker, at landets erhvervsskoler har et stærkt studiemiljø og tidssvarende undervisning af høj kvalitet. Derfor er Danmarksdemokraterne glade for, at aftalen øremærker midler til materialer, udstyr og undervisning på landets erhvervsskoler, som klæder eleverne på med evner til at tackle den grønne omstilling og sikre et stærkt og sundt Produktionsdanmark. Med aftalen vil flere elever opleve, at de med deres flid og faglighed kan løfte opgaverne, fordi virkeligheden på skolerne stemmer overens med den, de møder i virksomhederne, siger Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

– Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi har nok dygtige faglærte i fremtiden. Det kræver tidssvarende uddannelser med fokus på den grønne omstilling og attraktive studieforløb, som de unge har lyst til at være en del af. Med denne aftale tage vi et skridt i den rigtige retning på begge de områder, siger Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

– Liberal Alliance er stolte af at være med i den nye aftale om flere faglærte til den grønne omstilling. Flere faglærte er afgørende for at kunne realisere den grønne omstilling og sikre en bæredygtig fremtid. Særligt er vi glade for, at der kommer flere midler til nyt grønt udstyr, flere midler til efteruddannelse af lærere, at midlerne til rollemodeller i udskolingen permanentgøres, og at brugen af gæstelærere fra for eksempel virksomheder afdækkes, siger Helena Artmann, Liberal Alliance.

– I Det Konservative Folkeparti er vi glade for denne mindre aftale, som skal sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Aftalen er et vigtigt skridt mod en bæredygtig fremtid. Den grønne omstilling sætter nye præmisser for, hvad faglærte skal kunne for at bidrage effektivt til en bæredygtig verden. Med denne aftale styrker vi vores uddannelsessystem og forbereder det til fremtidens krav. Det er et vigtigt skridt i vores arbejde for et grønnere Danmark, hvor vi sammen tager ansvar for både nutidens og fremtidens udfordringer. Vi ser frem til at forhandle yderligere om styrkelsen af erhvervsuddannelserne, da dette kun er en del af de midler, der er afsat i forbindelse med diverse aftaler. Der er nemlig ingen tvivl om, at vi skal gøre endnu mere for erhvervsuddannelserne, end hvad vi gør med denne aftale, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

– Det er rigtig godt, at erhvervsuddannelserne nu får et grønt løft. Det er der hårdt brug for. Alle erhvervsskoler i hele landet skal nemlig være gode og grønne – og der skal turbo på den grønne omstilling! Det er et fint første skridt, at der kommer penge til grønt udstyr og efteruddannelse til lærerne, rollemodeller på FGU og forsøg med grønne svendeprøver. Men der er stadig lang vej i mål. Vi vil sende flere penge og give erhvervsskolerne og de faglige udvalg mere frihed til at trykke på den grønne speeder, siger Anne Hegelund, Enhedslisten.

– I Radikale Venstre brænder vi for at lave gode erhvervsuddannelser, som unge og ældre har lyst til at vælge, og som klæder dem på til den grønne omstilling. Jeg er glad for at være med til at gøre uddannelserne mere bæredygtige med nyt udstyr og efteruddannelse til lærerne. Og så har jeg kæmpet for at få endnu flere unge ambassadører, som kan inspirere andre unge, siger Lotte Rod, Radikale Venstre.

– Dansk Folkeparti er glade for aftalen. Erhvervsskolerne svømmer jo ikke rundt i penge som universiteterne, men vi er immervæk stadig glade for, at man endelig finder nogle penge til at løfte erhvervsskolerne. Med aftalen får vi nogle lidt bedre vilkår for lærere og elever, og det er derfor, vi er med, siger Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

– Verdens klima- og biodiversitetskrise skyldes, at vores uddannelser ikke ruster os til at passe på vores jordklode. Det gælder også erhvervsskolerne, hvor vi skal gøre meget mere for, at faglærte klædes på med bæredygtige kompetencer. Derfor er Alternativet særligt glade for, at vi med aftalen investerer i bæredygtig efteruddannelse og grønne udstyrsinvesteringer på erhvervsskolerne. Specielt efteruddannelse af undervisere er vigtigt. Derfor er det centralt for Alternativet, at efteruddannelsen af undervisere udbredes til alle erhvervsskoler, så vi sikrer, at alle lærlinge møder en grøn undervisning. Samtidig er det godt, at vi fra centralt hold nu tager første skridt mod at støtte op om udviklingen af grønne eksamensformer såsom grønne svendeprøver. Uddannelse skal tænkes helt ind i maskinrummet af den bæredygtige omstilling, og vi har i dag taget et vigtigt skridt i den retning. Kampen fortsætter, siger Christina Olumeko, Alternativet.

Ud over aftalen arbejder regeringen på at udpege tre klimaerhvervsskoler. De skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser ved at bidrage til udvikling, afprøvning og opdatering af relevante uddannelser i forhold til ny teknologi, undervisningsforløb og lærerkompetencer.

Hver skole udpeges med baggrund i en konkret udfordring som for eksempel omlægning af energisektoren, bæredygtigt byggeri, klimavenligt landbrug eller grøn transport. Midlerne til klimaerhvervsskolerne er afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2023-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Midlerne i 2023 er udmøntet som et særtilskud til de tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelsen, mens midlerne fra 2024 og frem udmøntes til etablering af tre klimaerhvervsskoler.

”Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling” er regeringens anden aftale om erhvervsuddannelserne. Det første skridt mod stærkere erhvervsuddannelser tog regeringen medAftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje.

Regeringen vil præsentere yderligere udspil om erhvervsuddannelserne, der vil have fokus på de to helt grundlæggende udfordringer i forhold til at uddanne flere faglærte: Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, så flere søger dem, og det skal understøttes, at færre elever falder fra.

Alle udspil om erhvervsuddannelserne skal ses i sammenhæng med øvrige initiativer, som regeringen har præsenteret og vil præsentere på resten af undervisnings- og uddannelsesområdet.

Initiativer i aftalen

– Grønt udstyrsløft på erhvervsskolerne. Aftalen afsætter cirka 210 mio. kr. over en 4-årig periode til et grønt udstyrsløft på erhvervsuddannelserne for at styrke erhvervsskolernes mulighed for at investere i nyt tidssvarende udstyr. Derudover er det som led i udmøntning af aftale om Grøn skattereform for industri mv. besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering, der skal gå til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
– Grøn efteruddannelse af erhvervsskolelærerne. Der afsættes cirka 90 millioner kroner over en 4-årig periode til efteruddannelse af lærere på alle erhvervsuddannelser. Midlerne skal understøtte, at eleverne i endnu højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden om fx de nyeste bæredygtige materialer, klimaafrapportering eller udstyr.
– Videnscentrene på erhvervsuddannelserne permanentgøres. Videnscentrene for erhvervsuddannelserne har til formål at understøtte både erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne i blandt andet den grønne omstilling. Med aftalen gøres centrene permanente fra 2025, hvor bevillingen ellers ville bortfalde. Centrenes bevilling videreføres med 27 millioner kroner årligt fra 2025. For at styrke videnscentrenes faglige fokus og skabe mindre overlap mellem centrene vil udvalgte centre blive sammenlagt, så der videreføres i alt syv videnscentre fra 2025 og frem, herunder det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug
– Forsøg med afsluttende prøver – herunder grønne svendeprøver. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i 2024 vil række ud til erhvervsskolerne og de faglige udvalg med opfordring om, at der afvikles yderligere forsøg med udvikling og afprøvning af tidssvarende afsluttende prøver, herunder grønne svendeprøver.
– Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer. Med aftalen afsættes der 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture, der skal være med til at gøre de sociale miljøer på erhvervsskolerne endnu mere attraktive.
– Attraktive muligheder for udlandsophold. Aftalepartierne ønsker at styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen arbejder på at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028-2034, samt at regeringen har indgået en samarbejdsaftale med Tyskland, som blandt andet. skal gøre det lettere for elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne at komme på udveksling i Tyskland.
– Erhvervsuddannelsernes år. I forlængelse af afholdelsen af Euroskills 2025 i Danmark udnævnes 2025 som ”Erhvervsuddannelsernes år”. Der afsætte 2,5 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til at etablere et landsdækkende formidlingsarbejde rettet mod den brede gruppe af elever og deres lærere i grundskolen. Formålet er at styrke børn og unges interesse og motivation i forhold til det erhvervsfaglige område. Der afsættes endvidere 0,3 mio. kr. årligt i 2024 og 2025 til Special Skills. Midlerne kan blandt andet gå til, at Special Skills udvikler nye undervisningsforløb knyttet til Euroskills 2025 og til besøg på Euroskills 2025. Special Skills er udviklet specifikt til elever i udskolingen, der modtager specialundervisning.
– Rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse. For at give elever i 7.-10. klasse mulighed for at møde unge fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag permanentgøres indsatsen ”Vejen til en erhvervsuddannelse”. Aftalepartierne ønsker desuden, at elever på FGU får mulighed for at få besøg af rollemodellerne. Derfor øges den nuværende bevilling på 5,2 mio. kr. med 1,5 mio. kr. i årene 2025, 2026 og 2027 og varigt med 0,5 mio. kr. fra 2028 og frem. Indsatsen består af et landsdækkende korps af unge rollemodeller, der er i gang med en erhvervsuddannelse og som kan hjælpe eleverne i fx grundskolen med at blive mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse.

Rock under broen i gang

0
Foto: AVISEN

På trods af vejret havde mange valgt at trodse hagl, regn og kølig vind. Vejret var fredag ustabilt, da pladsen blev fyldt med festivalgæster til fredagens program.

Klokken 16 lagde Infernal ud med en hård introduktion, og så var Rock under broen 2024 ellers skudt i gang. Også i år er konceptet bygget op omkring to scener, så publikum flytter sig fra den ene siden til den anden undervejs. Det giver arrangørerne mulighed for at bygge scenerne op til hver kunstner, hvilket giver en bedre underholdningsværdi med sceneeffekter og lyd.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Regnen havde gjort jorden pløret og våd, så det handlede om at få ordentlig fodtøj på. Det afholdte dog ikke publikum fra at skabe en god stemning, selvom man i år godt kan mærke, at den store sommerfest er skiftet til regntøjet. Shorts og t-shirts er udskiftet med regnslag og varme trøjer. I de perioder hvor himlen åbnede sig var der kamp om de få overdækkede arealer. Men i stort og småt var publikum klar på at få en god fredag med et spækket program.

Infernal, Tina Dickow, Magtens Korridorer, Rasmus Seebach og Suspekt havde tiltrukket mange og de leverede alle i løbet af fredagen koncerter, der rev publikum med. Heldigvis var der også periodevis tøjvejr og solskin, hvilket hjalp på humøret. Da publikum var nået til Rasmus Seebach ud på aftenen, var stemningen helt i top. Godt varmet op af Magtens Korridorer. Skal man afsted til lørdagens program kan det klart anbefales at tage godt fodtøj på, da DMI lover regn indtil eftermiddagen, og pladsen bliver pløret.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN

Støt Landsindsamlingen til General de Meza busten

0

Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold og 6. Juli Komiteen opfordrer alle borgere, virksomheder, fonde, foreninger og forsamlinger til økonomisk at støtte udførsel og opsætning af busten af General Christian Julius de Meza i anledningen af 175-året for udfaldet fra Fredericia den 06. juli 1849.

Støtten og donationerne kan overføres til Bankkonto i Danske Bank med Reg. nr. 9570, kontonummer 13731055 eller på MobilePay 228989. Alle indsamlede midler går ubeskåret til udførsel og opsætning af Busten af General de Meza.

Afsløringen af General de Meza busten, som i lighed med busterne af General Bülow og Rye udføres i bronze på en søjle af granit, foregår lørdag den 06. juli 2024, kl. 1330 ved Kongens Portvagt, Øster Voldgade 1, DK-7000 Fredericia umiddelbart efter 6. juli-processionen.

Samme dag d. 06. juli 2024, kl. 1400 umiddelbart efter afsløringen af General de Meza busten udgiver Forlaget Skribenten v. Rosa og Anders Engelbrecht bogen: ” General de Meza – Hyllet * Hånet * Hædret ”. Forlaget vil sælge bogen fra Kongens Portvagt d. 6. juli 2024, kl. 14 – 16. Bogen vil efterfølgende være til salg ved Forlaget Skribenten og byens boghandlere.

Fredericia er god til at hædre og huske på de begivenheder, som byen har været udsat for. Som fæstningsby har den været lige i orkanens øje ved flere lejligheder, og særligt den 6. juli 1849 under Treårskrigen. Flere af de toneangivende danskere bliver allerede mindet med særlige monumenter, men der har manglet en af de danske helte.

General Christian Julius de Meza var en de fem danske generaler, der ledte det succesfulde udfald fra Fredericia. Han stod i spidsen for Avantgardens (den forreste brigades) angreb mod nord ud gennem Kongens Port den 6. juli 1849 mod Treldeskansen samtidigt med General Ryes brigades angreb langs strandkanten mod Trelde.

General de Meza busten i italiensk ler, mens den danske kunstner, Thor Larsen laver de sidste korrektioner.

General de Meza´s betydning for Danmarkshistorien manifesterede sig under treårskrigen både ved udfaldet fra Fredericia 1849 og slaget ved Isted i 1850. Senere som overgeneral for Hæren i 1864-krigen, da han reddede den danske hær fra tilintetgørelse ved Dannevirke ved rettidigt at trække den tilbage. En beslutning som dengang blev stærkt kritiseret, men som, i bagklogskabens klare lys, var den eneste rigtige beslutning, da der var ingen andre reserver.

General de Meza blev af mange af sine samtidige kollegaer betragtet som ”den grimme ælling” i H. C. Andersens eventyr og blev kanøflet. Han var stærkt begavet på mange områder, bogligt, musikalsk, sprogligt, matematisk og kunstnerisk og frem for alt viste han sig som en fremragende leder og hærfører i krig. Han forblev dog i mange år den glemte hædersmand og helt. Der findes således i dag ingen lignende mindesmærker af General de Meza, men det mener vi er på tide at råde bod på nu.

General de Meza var vellidt blandt sine soldater og underofficerer trods sit aparte renommé. Særligt efter sin indsats under udfaldet fra Fredericia og slaget ved Isted gjorde det sig gældende. Soldaterne elskede deres general ”han var sær, men han var vores”.

Med Landsindsamlingen følger Landskomiteen og 6. Juli Komiteen en historisk tradition i forbindelse med opsætning af mindesmærker i Fredericia.

Se endvidere billedgalleriet fra bustens tilblivelse:

Vi mødes gerne med jer, hvis du/I har behov for flere oplysninger og informationer om projektet.

Christian Herskind
Formand for Landskomiteen
til Renovering af Fredericia Vold
Erik Schwensen
Formand for
6. Juli Komiteen

Mette Frederiksen slået på åben gade

0

Statsminister Mette Frederiksen er blevet slået på Kultorvet i København. En mand er anholdt.

Statsministeriet bekræfter hændelsen ifølge DR og oplyser, at Mette Frederiksen er chokeret over episoden, men at hun ikke har nogen kommentar til sagen for nuværende.

Kommunalt svineri på første klasse

0
Foto: AVISEN

37.340.722,65 DKK for 38 ledere i Fredericia Kommune. Det er prisen, som skatteborgerne i Fredericia betaler om året.

Forleden kunne byrådsmedlem Karsten Byrgesen i et læserbrev fortælle, hvordan han fandt det grænseoverskridende, at kommunens medarbejdere insisterer på at udpensle borgernes liv i fuld offentlighed, når de møder frem til skranken i borgerservice. Kunne man mon ikke finde en anden måde, mener han, eksempelvis et privat rum, hvor borgerne ikke bedes om at få udråbt alverdens detaljer for et publikum? I stærk kontrast til denne metodiske detalje står hensynet til kommunens ledere, der konstant skal have tillæg, hjælp, kurser og forståelse for deres indsats.

Som vi i en serie af artikler under temaet “Hvad koster det?” viser, er det kommunale frås stort og gyldent for de involverede. Hvis Byrgesen havde tænkt på det, kunne han have foreslået, at man gav borgerne mulighed for at tale i den nybyggede kantine, der ligger klods op ad bossernes kontorer, hvorfra de med millioner af kroner i løn forvalter fredericianerne, ofte kommende udefra som pendlere til Fredericia. For den menige borger med sygdom, arbejdsløshed, alderdom eller andre situationer er det ganske anderledes. En almindelig ydelse vil her være på minimum af, hvad man skal bruge for at betale for livet. Læg dertil, at Folketinget pure har afvist at regulere ydelserne efter de voldsomme prisstigninger, vi har set de sidste år. Hånen mod borgerne er til at føle på:

Vi forgylder administrationen og ledelsen, mens vi skaber mere og mere ulighed for den almene arbejder eller borger med behov. Vi skærer ned på ældreplejen, mens vi hæver lønnen. En stor fuckfinger i ansigtet på den fredericianer, der burde kunne stille krav til de lokale politikere. Men de er helt fraværende. Da man for 8 år siden forsøgte at slanke administrationen, blev der skaffet besparelser på 8 millioner om året. Efter regimeskiftet med Steen Wrist har forvaltningen taget revanche, så de nu sidder med kontrollen over kommunekassen. Til forrige budgetforhandlinger kunne Dansk Folkeparti berette, at de ikke bare sad overfor Steen Wrist og Søren Larsen, men også topledelsen af kommunen – der ikke er politikere og derfor intet har at gøre under politiske forhandlinger – sad med armene over kors side om side med politikerne.

Undskyld, hvor er armslængden, Søren Larsen? Hvornår er det forvaltning, og hvornår er det politik? Hvem skal bestemme i kommunen? Ja, det skal borgerne, og dermed de repræsentanter, de har valgt. At lade en forvaltning gå så meget amok i lønstigninger og bonus til sig selv er dårlig politisk lederskab. Hvor er de voksne henne?

At man samtidig kan stå med sager som Kobbelgaard, fejlsalget af Gothersgade 20b, besparelserne på ældreplejen og de kroniske forkerte budgetter vidner om et system, hvor ingen har overblikket, mens der konstant kommer nye folk til udefra, der er totalt uinteresserede i Fredericias ve og vel. De kører bare derudad med DJØF i ryggen, mens politikerne passivt lader det ske. Undskyldningen om at “det er jo overenskomsten” holder ikke en meter: Der er ikke noget krav om, at man skal have SÅ mange ledere i en relativt beskeden provinskommune med knap 50.000 indbyggere. Man kunne med fordel nøjes med at have fire administrative søjler, en dygtig kommunaldirektør og en vice-kommunaldirektør. Resten kunne med fordel blive fritstillet, således at folk med almindelige lønbehov (der samtidig bor i Fredericia) kunne komme til at stå for arbejdet. Nogle af afdelingerne, de “leder”, er små, og nogle leder knap nok medarbejdere.

Det er helt galt.

Der er mere end 4.000 solide medarbejdere i Fredericia Kommune, der hver dag går på arbejde og knokler for velfærd og sammenhæng. De må sidde med en dårlig smag i munden, når de kan se, at chefen over dem skal have det dobbelte, det tredobbelte eller det tidobbelte af, hvad de selv får for indsatsen. Hvad er det for et samfund, vi har skabt? Det er på tide at få kontrollen over samfundsstrukturen væk fra DJØF. Der skal lægges låg på lønnen. Undskyldningen med at “man halter bagud i forhold til det private” er det rene vås. For man lægger nogle enkelte direktørers (ofte med ejerskab m.v.) løn sammen i en pærevælling. Få af de chefer i det offentlige, der får 800.000-1.000.000 kroner i løn, vil kunne få det samme i det private med deres CV. Det er kort sagt røveri ved højlys dag.

I Fredericia er det nødvendigt at se på opbygningen af kommunen. Politikerne elsker at sige, at vi jo “skal have” dit og dat. For eksempel to spillesteder. Men skal det nødvendigvis være i offentlig regi? Hvis det koster et millionbeløb at lede det? Det er jo tåbeligt. Vi skal fokusere på kernevelfærd. Sikre de ældre, skoleeleverne og de handicappede. Det er der, kommunen kan gøre en forskel.

Lige nu griner kommunecheferne hele vejen ned i banken, specielt dem der har hævet deres løn med 400.000 kroner for at sidde 20 centimeter tættere på kommunaldirektøren. Eller sekretæren, der får mere end en million om året. For et sekretærjob på rådhusgangen!

Ak og ve. Er der håb? Næppe. Men heldigvis kan vi få oplyst tallene, og dermed formidle dem videre til læserne. Så kan offentligheden tage stilling til, om vi har brug for næsten 50 toplønnede chefer i en kommune med knap 50.000 indbyggere.

Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen

0

I 2018 fik 1.180 nyuddannede lærere job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 lærere fortsat i folkeskolen. Desuden forlader knap hver fjerde lærer folkeskolen inden for fem år. Dette er en stigning i forhold til tidligere årgange.

Det svarer til, at næsten hver femte (19,3 procent) af de nyuddannede lærere havde forladt folkeskolen igen inden for tre år. Næsten hver fjerde (23,7 procent) havde forladt folkeskolen inden for fem år, hvilket er en stigning i forhold tidligere.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

– Vi har som samfund et problem, når nyuddannede lærere forlader folkeskolen relativt hurtigt efter de har fået deres første job i folkeskolen. Skolebørn har brug høj lærerfaglighed og trygge rammer, men det er svært at opbygge i fremtiden, hvis vi ikke bliver bedre til at holde fast i de unge lærere, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En anden analyse fra AE viste for nylig, at knap 12 procent af afgangseleverne forlod folkeskolen i sommeren 2023 uden at have fået mindst 02 i både dansk og matematik. Andelen er cirka en halv gang højere end før coronaårene.

– Kommunerne har fokus på problemet med at fastholde lærere, men det er der også brug for. Lige nu har vi en kæmpemæssig opgave med ikke at efterlade tusindvis af børn og unge på perronen. Alt for mange børn forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau. Hvis vi skal løse det, begynder det hele med en stærk folkeskole og en stærk stand af lærere, siger Emilie Damm Klarskov.

Flere nyuddannede lærere end tidligere forlader folkeskolen inden for fem år

Andelen af nye folkeskolelærere, der forlader folkeskolen igen, er steget i forhold til tidligere årgange af nyuddannede lærere.

Fra 2018-årgangen af nyuddannede lærere, der fik job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, havde 23,7 procent af dem forladt folkeskolen i fem år efter (i 2023). Det er knap 5 procentpoint mere end for 2013-årgangen.

Fra 2020-afgangsårgangen havde 16,7 procent forladt folkeskolen efter tre år. Det er en smule højere end 2013-årgangen, men lavere end 2018-2019-årgangene. Fra 2022-årgangen havde 10,2 procent for forladt folkeskolen inden for det første år. Det er nogenlunde den samme andel på tværs af ti afgangsårgange.

– Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år. Med andre ord forlader flere nyuddannede lærere folkeskolen efter kort tid, siger Emilie Damm Klarskov.

Analysens hovedkonklusioner

  • Ud af cirka 2.000 nyuddannede lærere fra 2018, arbejdede 1.200 i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 fortsat i folkeskolen. Tallet var 900 efter fem år.
  • Det svarer til, at hver femte nye folkeskolelærer har forladt folkeskolen inden for tre år. Efter fem år har hver fjerde forladt folkeskolen.
  • Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år.
  • Kun knap halvdelen af dem, der forlader folkeskolen igen, arbejder fortsat med undervisning, hvoraf størstedelen arbejder i en privat grundskole.

Tabel: Knap én ud af fem nye folkeskolelærere har forladt folkeskolen efter tre år efter

Tabellen viser, andelen af nyuddannede folkeskolelærere fra skoleåret 2017/18, som arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, der ikke er i folkeskolen ét-fem år efter.

Antal år efter endt uddannelseAndel nyuddannede lærere, der har forladt folkeskolen
Ét år efter10,3 pct.
To år efter15,3 pct.
Tre år efter19,3 pct.
Fire år efter21,0 pct.
Fem år efter23,7 pct.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Danmark tiltræder ILO-konvention mod vold og chikane i arbejdslivet

0
Foto: AVISEN

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen deltager på ILO’s arbejdskonference i Genève, og Danmark ratificerer en vigtig ILO-konvention.

Torsdag har Danmark formelt tiltrådt ILO-konvention nr. 190 mod vold og chikane i arbejdslivet. Det skete på et møde mellem beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og ILO’s generaldirektør Gilbert Houngbo.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Selvfølgelig skal Danmark tilslutte sig en konvention mod vold og chikane i arbejdslivet. Vi har et godt udgangspunkt med vores danske model, og de fleste af os nyder godt af ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø på vores arbejdsplads. Men det er fortsat vigtigt at have fokus på området, for ingen skal udsættes for vold eller chikane, når de er på arbejde.

– I det hele taget arbejder vi fra dansk side på at bekæmpe enhver form for diskrimination, forskelsbehandling og urimelige vilkår på arbejdspladsen. Det får vi endnu bedre mulighed for at bidrage til i de næste tre år, hvor Danmark er en del af ILO’s styrelsesråd.

Konventionen kræver blandt andet, at medlemslandene definerer og forbyder vold og chikane i arbejdslivet. Både landene og arbejdsgiverne skal tage skridt til at forebygge vold og chikane, herunder kønsbaseret vold og chikane.

Ratificeringen bygger på en anbefaling fra arbejdsmarkedets parter. Ratifikationen indebærer ikke lovændringer, da Danmark allerede lever op til konventionen.

Danmark træder ind i ILO’s styrelsesråd den 7. juni for en treårig periode. Ministeren benyttede derfor også mødet med ILO’s generaldirektør til at orientere om prioriteterne for dansk medlemskab af ILO’s bestyrelse. Danmark vil bl.a. arbejde for et bedre arbejdsmiljø, for antidiskrimination og ligestilling på arbejdspladsen og ordentlige arbejdsforhold for platformsarbejdere.

Endelig var beskæftigelsesministerens møde i ILO under arbejdskonferencen en anledning til at tilslutte sig ILO’s partnerskab om en global koalition for social retfærdighed, som har til formål at styrke det globale samarbejde på tværs af lande og internationale organisationer om at fremme social retfærdighed på alle niveauer i verden.

Støjberg akut opereret

0
Foto: AVISEN

For præcis to år siden fik Inger Støjberg fjernet sin fodlænke, og nu er det desværre galt igen. Den tidligere minister og nuværende folketingsmedlem vågnede i går nat med stærke mavesmerter.

– Jeg kunne godt mærke, at det var lidt værre end bare en dårlig skaldyrsbuffet, skriver Støjberg.

Efter en tur på sygehuset viste det sig, at det var blindtarmen, den var gal med. I stedet for at dele pjecer ud i Randers, Silkeborg og Skive som planlagt, tilbragte Støjberg dagen på hospitalet i Aalborg, hvor hun blev opereret akut for blindtarmsbetændelse. -Operationen er gået rigtig godt, og jeg forventer at blive udskrevet senere i dag, oplyser hun.

Støjberg understreger, at hun absolut ikke har tid til at ligge på sygehuset så tæt på valget. Hun håber derfor at være tilbage på gader og stræder allerede i morgen, lørdag, sammen med partiets spidskandidat, Kristoffer Storm.

Vore største udfordringer løses bedst i EU-fællesskabet

I rækken af TV-interviews om EU-valget er vi kommet til partiet Venstre. På AVISEN har vi dagen før Grundlovsdag haft besøg af Asger Christensen, der er kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Asger Christensen er landmand og driver sammen med sin søn Peter gården Nørupgaard i Jordrup ved Kolding, hvor de har 650 malkekøer. Asger blev valgt første gang til EU-parlamentet i 2019 og genopstiller for Venstre ved EU-valget på søndag den 9. juni. Asger kæmper for at sætte et dansk aftryk på den europæiske landbrugs- og miljøpolitik. Hans mission er at bringe EU i øjenhøjde. Med fødderne plantet solidt i den jyske muld arbejder han hver dag for at sikre mere fornuft og færre regler, som han skriver på sin hjemmeside.

Det blev et spændende interview, hvor vi kom ind på Asger Christensens og Venstres holdninger og synspunkter på de EU-valgtemaer, som netop nu er mest aktuelle.

Asger Christensen talte om klimaudfordringerne, coronakrisen og Ukraine-krigen, som stadig præger dagsordenen i EU, og hvordan vi bevarer vores frihed, sikkerhed og demokrati. Forsvars- og sikkerhedspolitikken er kommet øverst på dagsordenen, og Asger Christensen peger blandt andet på, at vi bliver nødt til at analysere årsagen til den politiske højreradikalisering, der i øjeblikket finder sted rundt om i verden. Klimaudfordringer og den grønne omstilling fylder også meget, og de opgaver skal løses, mener Asger Christensen, herunder ikke mindst energipolitikken og spørgsmålet om biodiversitet. Dette gælder ikke kun for landbruget, men også for hele industriområdet. Brug af færre ressourcer, de økonomiske aspekter og EUs fremtid, migration, Afrikas udvikling og kvindernes betydning for udviklingen er andre temaer, som Asger Christensen tager stilling til.

Vores største udfordringer løses bedst i EU-fællesskabet gennem frihandel, samhandel og integration mellem de europæiske lande, mener Asger Christensen. Han understreger, at vi sammen i det europæiske fællesskab er stærkere end hver for sig.

Se og lyt med på samtalen med Asger Christensen nedenfor:

Sag om Temu oversendes til Europa-Kommissionen

0

Det danske DSA-tilsyn har efter indledende undersøgelser besluttet at oversende en sag om den kinesiske onlineplatform Temu til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Sagen drejer sig om potentielle overtrædelser af EU’s Digital Services Act (DSA) og er initieret på baggrund af en klage fra Forbrugerrådet Tænk samt flere andre europæiske forbrugerorganisationer.

– De nye regler fra EU kræver, at digitale platforme som Temu overholder en række bestemmelser. Vores indledende undersøgelser tyder på, at Temu muligvis ikke lever op til disse krav. Reglerne skal blandt andet sikre, at kun lovlige og sikre produkter sælges til forbrugerne i EU, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.

Europa-Kommissionen har for nyligt kategoriseret Temu som en “meget stor onlineplatform” (VLOP), hvilket pålægger platformen særlige forpligtelser under DSA. Med over 45 millioner månedlige brugere i EU, er Temu nu underlagt de strengeste regler i DSA, som inkluderer at minimere systemiske risici som eksempelvis spredning af ulovligt indhold.

Oversendelse til Europa-Kommissionen og Irland

Det danske DSA-tilsyn har, baseret på deres indledende undersøgelser, vurderet at Temu muligvis overtræder DSA. Derfor er sagen nu oversendt til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn, da Temu opererer på tværs af flere europæiske lande. Denne handling er også en følge af en fælles klage fra Forbrugerrådet Tænk og flere europæiske forbrugerorganisationer.

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Nicoline Zederkof Jensen, understreger vigtigheden af forbrugernes egen opmærksomhed ved køb uden for EU:

– Du skal altid sikre dig, at produktet lever op til sikkerhedskravene. Vi undersøger flere produkter fra online markedspladser, men udbuddet er enormt. Det er derfor afgørende, at du som forbruger følger vores råd om kritisk at undersøge dine køb. Hvis du finder farlige produkter, modtager vi gerne en anmeldelse på vores side produkter.dk.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens DSA-tilsyn har til opgave at sikre, at digitale formidlingstjenester i Danmark overholder deres forpligtelser under DSA. Styrelsen kan videresende klager til relevante DSA-tilsyn i andre medlemslande og assistere i sagsbehandlingen. Desuden kan de tage sager op om både danske og udenlandske platforme af egen drift.