Anders Kragh Martinusen er stolt over DM-sølvet til Fredericia Håndboldklub.
Selvom FHK’s højre back i øjeblikket efter kampen mod Aalborg, der vandt 27-26 i den afgørende DM-finale, var skuffet, var der også stolthed at spore. FHK’erne stod og udviste sportsmanship inde på halgulvet, hvor de så Aalborg få overrakt guld, inden turen derefter gik ud i omklædningsrummet.
Stemningen var ikke så nedtrykt, som den kunne have været efter en tabt finale. Det kunne også afspejles på fansenes reaktion både efter kampen, men også de scener, der ventede FHK’erne, da de kom retur til Fredericia, som var klar til at feste med spillerne.
– Man kan godt sige tillykke, siger Martinusen.
Samtidig understreger Anders Kragh Martinusen, at han er skuffet over, at guldet ikke kom med hjem til Fredericia.
– Følelsen skal være tung, og det er den, men vi skal også have lov til at tage en tår af øllen og tænke over præstationen over hele sæsonen og specielt i den her serie. Hvor er det flot at stå og have muligheden for at presse Aalborg og næsten smage guldet, derfor er det også lidt en skuffelse, men jeg er stolt over, hvad vi har præsteret som hold, forklarer Martinusen.
Til sidst var kampen på vippen. FHK havde muligheden for at komme foran 27-26, og bolden kom også i mål, men der blev dømt angrebsfejl på Reinier Taboada i stedet for mål.
– Jeg ved ikke, om det er marginaler. Taboada har været vanvittig god på ydersiden, så det er 50/50 og nogle gange træffer man den rigtige beslutning og andre gange ikke. Folk havde dømt os ude i pausen, men alligevel blev det tæt, og det skal vi være stolte af, siger Anders Martinusen.
Det, at FHK gik hen og fik sølv, havde ikke mange set komme, og at det så blev til en meget tæt finaleserie på tre kampe, hvor Aalborg med næb og klør fik guld, giver genlyd.
– Jeg tror, både Aalborg og hele håndbold-Danmark tænker, at Fredericia har DNA og noget at komme med. Mange havde gjort Aalborg til kæmpe favoritter, men vi viser, at vi havde fortjent at være her og kan spille med. Vi kunne godt have taget guldet, og vi har altid troet på det, siger Martinusen.
I sidste sæson fik FHK bronze og i denne blev det til sølv. Spørgsmålet er så, om der er guld i vente til næste sæson.
– Kurven er gået op, men vi skal være realistiske med, at vi skal spille i Europa til næste sæson. Det er noget, vi ikke har prøvet før, så det er en ny fase. Lad os se på det, når vi er der, siger Anders Martinusen.
I sidste uge faldt den endelige dom i den opsigtsvækkende “Mia-sag”. Vestre Landsret idømte den 38-årige Thomas Thomsen forvaring for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Thomas Thomsen blev kendt skyldig i drab, voldtægtsforsøg og usømmelig omgang med lig, hvilket betød, at landsretten stadfæstede byrettens dom fra sidste år. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig, fortæller Mette Grith Stage.
Sagen har vakt stor opmærksomhed på grund af sin grusomhed. Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade den 6. februar 2022 og blev sidst set i live tidligt om morgenen på Vesterbro i Aalborg, hvor hun satte sig ind i en mørk bil. Efter flere dages eftersøgning blev hendes lig fundet i Dronninglund Storskov, parteret og forsøgt opløst.
Forsvarer Mette Grith Stage har på sin LinkedIn-profil delt sine tanker om sagen og den nyligt afsagte dom:
– I sidste uge idømte Vestre Landsret min klient forvaring i den såkaldte ‘Mia-sag’. En sag som er så grusom og tragisk, at den nærmest overgår fantasien. Min klient har gennem hele forløbet erkendt usømmelig omgang med lig, men nægtet voldtægt og drab. Som forsvarer er det derfor – qua min klients holdning til skyldsspørgsmålet – ubetinget min opgave at argumentere for frifindelse med udgangspunkt i min klients forklaring om hændelsesforløbet. Det handler ikke om, at jeg som forsvarer forsøger at manipulere med nævningetinget, men jeg søger at påvise de svage punkter i anklagemyndighedens sag, og derved skabe en rimelig tvivl, som skal komme den tiltalte til gode. Det er min opgave og pligt som forsvarer, skriver Mette Grith Stage og fortsætter:
– I denne sag fandt Vestre Landsret, at der var rimelig tvivl om, at en fuldbyrdet voldtægt havde fundet sted, hvorfor min klient alene blev dømt for forsøg på voldtægt. Derimod var der ingen rimelig tvivl om, at min klient havde dræbt afdøde. Næste step som forsvarer er at argumentere for den mildest mulige straf, hvilket jo altid er det, som klienten ønsker. Anklagemyndigheden mente, at min klient skulle idømmes fængsel på livstid, mens jeg argumenterede for 16 års fængsel.
Mette Grith Stage forstår også godt, at det kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at livstid er for meget.
– I en sag så frygtelig som denne, kan jeg godt forstå, at det for nogen kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at ‘livstid er for meget – 16 år er det rigtige strafniveau’. Og for de efterladte er der selvfølgelig ikke nogen straf, som er hård nok – og da slet ikke 16 år. Men når jeg som forsvarer påstår 16 års fængsel, er det jo ikke fordi, at jeg mener, at afdødes liv ikke er ‘mere værd’; det er fordi jeg tager udgangspunkt i gældende retspraksis fra tidligere sager om lignende forbrydelser, skriver hun og uddyber:
– Udgangspunktet i dansk retspraksis er, at forsøg på overfaldsvoldtægt takseres til ca. 2 ½ år, drab takseres til 12 år og usømmelig omgang med lig til 6 måneder. I denne sag har der så været nogle skærpende omstændigheder, hvorfor jeg har anerkendt, at straffen skal være mere end 15 år og således påstået 16. Vestre Landsret fulgte hverken anklagemyndighedens påstand om livstid eller min påstand om 16 år, men lagde sig midt i mellem og idømte forvaring. Efter at jeg har været på sagen i over 2 år, er der ved landsrettens dom sat et punktum, og det passer mig fint. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig.
Mia Skadhauge Stevn kom aldrig hjem fra sin bytur i Aalborg den februaraften i 2022. Retten lagde vægt på, at Thomas Thomsen udviste en ganske særlig hensynsløshed, og at han havde udnyttet Mias værgeløse tilstand. Landsretten fandt det bevist, at Thomas Thomsen havde dræbt Mia Skadhauge Stevn i Hammer Bakker og udsat hendes lig for en grusom behandling. Retslægerådets vurdering pegede på, at Thomsen var farlig og kunne risikere at begå ny personfarlig kriminalitet, hvilket førte til forvaringsdommen.
Thomas Thomsen skal desuden betale sagens omkostninger og erstatning til de efterladte. Forvaring er en foranstaltning uden tidsbegrænsning, som gives, når den dømte anses for at være særligt farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed. Pr. 1. maj 2024 afsoner 106 personer en forvaringsdom.
Intelligente hjælpemidler og nye sundhedsteknologiske løsninger skal prioriteres højt i fremtidens sundhedsvæsen, viser ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.
Med udsigt til flere ældre borgere, flere kronisk syge og stigende omkostninger til avancerede behandlingsmetoder ser Danmark ind i, at der skal afsættes flere midler til sundhed og omsorg. Og står det til danskerne, er der ingen tvivl om, at ny teknologi skal prioriteres højst, når det handler om at skaffe flere ressourcer til sundhedsvæsnet.
Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 1.000 danskere foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. Hele 64 procent af de adspurgte peger på øget brug af teknologi som en del af løsningen, hvilket gør det til den absolutte højdespringer i undersøgelsen. I bunden ligger øget brugerbetaling på praktisk hjælp og personlig pleje.
IDAs formand Laura Klitgaard opfordrer derfor politikerne til at sikre en teknologisk opgradering af den hjemlige sundheds- og plejesektor.
– Der er ingen tvivl om, at det vil kræve et helt andet og meget skarpere fokus på sundsteknologiske løsninger, hvis vi skal sikre fremtidens sundhedsvæsen. Allerede i dag er presset enormt, og der er mangel på hænder. Sundhedssektoren braser sammen uden mere sundhedsteknologi, siger hun.
I følge Laura Klitgaard kan SVM-regeringen i første omgang droppe alle planer om at etablere nye nærhospitaler for knapt fire milliarder kroner, og i stedet prioritere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.
– Der er ikke brug for flere mursten. Der bør i stedet gøres op med de snærende budgetlofter i regioner og kommuner, når det gælder investering i teknologi. Det kan man blandt andet gøre ved at indføre et nyt flerårigt teknologibudget ved siden af de traditionelle etårige anlægs- og driftsbudgetter, siger IDAs formand.
I undersøgelsen svarer næsten 3 ud af 4 (72 procent), at it og moderne teknologi er nemt for dem at bruge, og at de er trygge ved videomøder med læge eller sygehus. 80 procent af de borgere, der selv har prøvet at have en videokonsultation med sundhedsvæsenet, er positive.
På den baggrund ønsker IDA at gøre det til en ny rettighed for borgerne at vælge digitale sundhedstilbud i form af for eksempel virtuelle møder, sygdomsovervågning i eget hjem og skærmmøder med hjemmeplejen.
– Det handler om at finde løsninger, der kan afhjælpe ressourcemanglen i et trængt sundhedsvæsen, så de sundhedsprofessionelle får mere tid til kerneopgaven. Digitale sundhedstilbud frigiver tid og sparer både patienter og pårørende for rejser til og fra sygehuset i en travl hverdag, siger Laura Klitgaard.
Det er en gave til unge mennesker, at regeringen nu gør det nemmere og mere attraktivt at tage fritidsjob, siger Dansk Industris adm. direktør
– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Regeringen har netop præsenteret sit udspil til fritidsjob for unge under 18 år. Det indeholder en lang række lettelser af reglerne for unge mennesker og deres arbejdsgivere, når de unge skal ud at søge fritidsjob. Det vækker glæde i Dansk Industri (DI), hvor man netop har efterspurgt dette.
– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Han peger bl.a. på, at regeringen vil gøre det mere attraktivt for unge at tage et fritidsjob ved at fritage unge under 18 år fra at betale arbejdsmarkedsbidrag.
– Det er sundt at tjene sine egne penge. Ikke fordi penge gør unge mennesker lykkelige. Men fordi et fritidsjob fører så meget andet godt med sig. Fritidsjob giver f.eks. bedre trivsel, større selvindsigt, bedre karakterer og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så udvider det ens horisont, siger Lars Sandahl Sørensen.
En ny DI-analyse viser, at antallet af unge mellem 13 og 17 år i job i industrien er halveret i løbet af 15 år. Det håber, DI-direktøren vil ændre sig, når det fx bliver tilladt for unge mennesker at arbejde med ufarlige maskiner.
– Det er godt, at unge får lov til at få en skruemaskine mellem hænderne. Det bliver altså lidt mere interessant at være på et værksted eller en produktionsvirksomhed, hvis du får lov at opleve, hvad det rent faktisk vil sige at arbejde der, siger Lars Sandahl Sørensen og peger på, at det har en værdifuld sidegevinst.
– Fritidsjob er en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse, og vi mangler faglærte medarbejdere i Danmark. Det vil gøre en forskel, at flere unge får det ind under huden tidligere.
Regeringen vil også åbne for et nyt partnerskab om fritidsjob
– I DI er vi klar til sammen med vores samarbejdspartnere i fagbevægelsen at hjælpe virksomhederne med de nye regler og lave nye vejledninger, men vi vil også påvirke reglerne yderligere, når noget står i vejen for, at unge kan søge et fritidsjob, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Unge mennesker har også godt af at være en del af et fællesskab, føle et ansvar og ikke mindst opleve at være værdsat. Jeg tror ikke, man kan overvurdere værdien af at have et arbejde.
I rækken af EU-valginterviews er vi kommet til Dansk Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Sune Nørgaard Jakobsen, der er kandidat for Dansk Folkeparti til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.
Sune Nørgaard Jakobsen bor i Fredericia med sin kone, Sara, og deres fem sammenbragte børn. Til daglig arbejder Sune på misbrugsområdet og har en stor interesse for samfundsforhold og politik. Han er medlem af Dansk Folkeparti og blev for et års tid siden spurgt, om han ville stille op til EU-valget. Efter en kort betænkningstid sagde han ja tak.
Sune understreger, hvor vigtigt EU-valget er, fordi, som han siger, står vi over for et forandret Europa med mange ting i spil. Disse ting kan have vidtrækkende konsekvenser for danskernes hverdag, og derfor er det vigtigt at få så mange unge mennesker til stemmeurnerne for at øge stemmeprocenten.
Sune og hans parti, Dansk Folkeparti, anerkender klimaudfordringerne og peger på atomkraft som en mulighed for at opnå de klimamæssige mål og samtidig reducere afhængigheden af gas m.m. Dette vil styrke Europas uafhængighed.
Sune Nørgaard Jakobsen afslutter samtalen med en opfordring til alle danskere om at gå til stemmeurnerne den 9. juni, læse lidt om, hvad EU-valget handler om, og tage en kandidattest. Han gør dette, fordi det for ham og Dansk Folkeparti er vigtigt, at danskerne sætter deres kryds, da det er vores alle sammens fremtid, det handler om.
Se og lyt til samtalen med Sune Nørgaard Jakobsen, hvor han også taler om EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, NATOs hovedrolle og danske forpligtelser over for NATO, Dansk Folkepartis ønske om at udtræde af EU set i lyset af det engelske BREXIT, migrationsspørgsmålet og løsninger herpå, der kræver udvikling og vilje, ytringsfriheden og censur i relation til kontrollen med den digitale udvikling samt andre aktuelle EU-valgtemaer.
Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.
Nina Fonnesbech Targalski er ekspert i konserveringsteknikker hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her måler hun grundlovens kemiske sammensætning elektronisk uden at berøre siderne. Undersøgelsen viser blandt andet, om grundloven af 1849 indeholder giftige elementer.
Rigsarkivet
I Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling har man i samarbejde med Rigsarkivet nøje undersøgt siderne i grundloven med de sirlige bogstaver, der udgør danskernes første demokratiske rettigheder. Det har blandt andet afsløret usædvanlige teknikker, pergament lavet af ganske bestemte dyr og et vigtigt svar om dokumentets giftighed. Og så har grundloven fået en specialdesignet fødselsdagsgave, der skal beskytte det kostbare dokument endnu bedre.
Konservator Jiří Vnouček er en af verdens førende eksperter inden for fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter. Han har nænsomt undersøgt Grundloven af 1849 hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Hans undersøgelse har vist, at de første demokratiske rettigheder i Danmark blev skrevet på pergament lavet af huden fra et sort får og en kalverumpe. Derudover kunne Jiří Vnouček og andre eksperter konstatere, at den 175 år gamle grundlov ser ud til at være i fin stand.
Grundloven og det sorte får Man skulle tro, at det var en smal sag at finde ud af, hvad Danmarks første grundlov var skrevet på, når man har en af verdens førende eksperter på området til at undersøge den. Men den særlige og meget tykke overfladebehandling af siderne har ikke gjort det helt nemt for konservator Jiří Vnouček, der er specialist i fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter:
– Ved første øjekast blev jeg i tvivl om, om der reelt var tale om et dokument skrevet på papir eller pergament, altså dyrehud. Det skyldes, at siderne er meget flade og tykke, og der plejer at være mere struktur på pergamenter” forklarer Jiří Vnouček.
En lille sprække i overfladen kom konservatoren til undsætning. Den afslørede, at der under den tykke, hvide overfladebehandling var tale om pergament. Ved at gennemlyse siderne med kraftigt lys blev fortidens proces tilmed tydelig for Jiří Vnouček. Udover mærker fra slagterens kniv, trådte vener og hårhuller fra dyr frem, og pergamentspecialisten kunne konkludere, at Danmarks første grundlov blev skrevet på et sort får og fire forskellige kalve. For sin tid er dette dog ikke usædvanligt. Det er til gengæld overfladebehandlingen.
Grundloven af 1849 er kommet hjem til Rigsarkivet efter et års ophold hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her er den blevet grundigt undersøgt af eksperter, der kan konstatere at det vigtige dokument ser ud til at være i en fin stand. Ved samme lejlighed blev der lavet en ny æske, der bedre beskytter Grundloven med dens røde fløjl og segldåse i sølv. Alle grundlove bærer et kongeligt segl, der er fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.
– Det er overfladebehandlingsteknikken, der nok har været anset som ganske fancy for sin tid. Det har nok været et bevidst valg at lave siderne så tykke, fordi det skulle understrege tyngden i dokumentets indhold. Det er jo trods alt grundloven, vi har med at gøre, så den skal ikke skrives på tyndt silkepapir. Men de har taget en risiko ved at benytte denne teknik, der ikke var standard, og som man ikke har vidst ret meget om, hvordan ville holde på sigt, siger Jiří Vnouček.
Er grundloven giftig? Det var dog ikke ualmindeligt, at man brugte blandinger på pergament på den tid for at få siderne til at se mere hvide ud. Nogle gange indeholdt de blyhvidt, som man ikke betragtede som farligt. Om grundloven indeholder blyhvidt er væsentligt at vide for Rigsarkivet, da det er sundhedsskadeligt for dem, der skal håndtere den. Eksperter fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling undersøgte derfor den kemiske fremstilling i materialerne med et XRF-apparat. Det sender røntgen fluorescens ned i materialet og måler grundloven af 1849’s kemiske sammensætning. Målingen er en ikke-destruktiv analysemetode.
Resultatet fra undersøgelserne viste heldigvis, at grundloven ikke er giftig, da det blyhvide pigment ikke er inkluderet i belægningsblandingen. Specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen, er godt tilfreds med resultaterne af undersøgelserne: ”Grundloven har det godt og den ikke er giftig!”
Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.
Som en sidste opgave blev eksperterne hos Det Kgl. Bibliotek bedt af Rigsarkivet om at lave en ny specialdesignet æske, hvor Grundloven af 1849 kan ligge godt og sikkert – en slags fødselsdagsgave til den særlige fødselar, der bliver 175 år. Den nye æskes materialer og større størrelse, medvirker til at der slides mindre på Grundlovens røde fløjl. Æsken er også mindre tæt, så luften indeni fornys og så har segldåsen fået sin egen holder i æsken.
Det er med stor glæde, at Danmarks Idrætsforbund har fået beskeden om, at H.M. Kongen overtager protektionen efter sin mor, H.M. Dronning Margrethe.
H.M. Kongen bliver protektor for Danmarks Idrætsforbund, efter at H.M. Dronning Margrethe abdicerede den 14. januar i år.
Dronning Margrethe blev protektor for Danmarks Idrætsforbund (DIF) den 1. oktober 1973 og holdt fast i sin støtte og sit arbejde med at fremme idrætten i Danmark helt frem til sin abdikation.
Nu ser DIF frem til at få en ny protektor i Hans Majestæt Kongen, der længe har spillet en stor rolle i at fremme både bredde- og eliteidræt i Danmark, men også internationalt:
– Det er en stor ære, at Hans Majestæt har valgt Danmarks Idrætsforbund som en af kongens protektioner. Vi ved, at sport og idræt ligger kongens hjerte nær, og vi ser frem til Hans Majestæts fortsatte støtte og engagement, siger Hans Natorp, der er formand for DIF.
H.M. Kongen har længe støttet den olympiske bevægelse og også siddet i DIF’s bestyrelse i en årrække.
Kongen har ved mange lejligheder vist sin støtte og opbakning til de danske atleter blandt andet ved at være til stede ved en lang række OL gennem tiden, ved at cykle med DIF Soldaterprojekts cykeltilbud til fysisk og psykisk skadede veteraner, Ride4Rehab, ved at deltage i DIF Skole OL sammen med tusindvis af børn og ved at tage initiativ til skabelsen af Royal Run:
– Kongen har jo gennem tiden vist en kæmpe støtte til idrætten generelt. Vi har uden tvivl fået flere til at bevæge sig takket være kongens initiativ til Royal Run, og jeg ved fra atleterne, der blandt andet kæmper til OL, at de kan mærke kongens opbakning helt ind på banen, på vandet, eller hvor konkurrencerne foregår. Det er en støtte, vi værdsætter, og vi er helt utroligt glade og stolte over, at samarbejdet kan fortsætte, siger Hans Natorp.
DIF sender slutteligt en dybfølt tak til H.M. Dronning Margrethe for opbakningen til sporten gennem årene, der har haft stor betydning for de danske atleter og dansk idræt i almindelighed.
H.M. Kongens protektion træder i kraft fra dags dato.
Den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen vil vedligeholde velfærden. ”Det er en god aftale,” siger FOAs formand Mona Striib.
Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret en økonomiaftale for kommunerne for 2025. Pengene til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager godt imod aftalen.
– Det ser ud til, at KL og regeringen har landet en god aftale, der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det er vi glade for. Guderne skal vide, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder har svært ved at få enderne til at mødes, siger FOAs formand Mona Striib.
De 3,4 milliarder i aftalen inkluderer også penge fra en række tidligere aftaler, blandt andet 650 millioner kr. i ældreaftalen for 2025.
Med økonomiaftalen lever regeringen op til sit løfte om, at økonomien i velfærden skal følge med både befolkningsudviklingen og vores generelle velstandsniveau.
– Det er et løfte, vi tidligere har hørt, uden at det nødvendigvis er blevet ført ud i livet. Det bliver det med denne aftale. Det vil vi gerne rose regeringen for. Lad os håbe, at det kommer til at danne præcedens.
Dagens aftale skal også ses i lyset af, at velfærden, bare siden 2015, er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner, i forhold til hvis det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk inklusive velstandsregulering. Det er penge, der mangler. Uanset, at pengene i økonomiaftalen følger med udviklingen.
– Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven, siger Mona Striib.
Ny analyse viser, at ældre strømmer ud af arbejdsmarkedet, og Dansk Industri kritiserer i skarpe vendinger politikerne for ikke at reformere de i alt fire tilbagetrækningsordninger
– Grøn omstilling og bedre velfærd kræver arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri.
Da daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i december 2020 fik Folketingets ja til loven om seniorpension, forventede man, at ordningen ville trække 800 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet, når ordningen var fuldt indfaset i 2025. Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), at seniorpensionsordningen trækker 6.700 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet i 2025, hvilket altså er mere end otte gange flere end skønnet fra lovforslaget. Det skyldes primært, at de personer, som går på seniorpension i stadigt højere grad er i beskæftigelse forud for tilbagetrækning.
– Det er en ret vild udvikling, og det sætter både det private og offentlige arbejdsmarked under pres, for vi mangler i forvejen hænder, og den voldsomme tilgang til seniorpension gør det endnu værre. Forventningen var, at dem, der ville gå på seniorpension ville arbejde meget få timer, men flere af dem har faktisk et noget højere timetal, og dermed koster ordningen langt flere medarbejdere, end det var meningen, siger Morten Høyer, der er politisk direktør i DI.
I lovforslaget var det forventet, at i 2025 ville otte ud af ti komme på seniorpension fra en anden ydelse, men nu nærmer det tal sig i stedet kun halvdelen, og den anden halvdel arbejder flere timer end ventet.
– Det kunne man måske acceptere, hvis der var politisk vilje til at tage livtag med de tidlige tilbagetrækningsordninger, men der er stadig fire forskellige ordninger. Regeringen lovede ved sin tiltrædelse at gøre noget ved ordningerne, men selvom de overlapper hinanden, har regeringen nu fredet alle ordningerne og droppet det nødvendige livtag, siger Morten Høyer.
Regeringen skrev ved sin tiltrædelse i regeringsgrundlaget, at ”der er fortsat brug for at gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet for de seniorer, der kan”. Men ved præsentationen af regeringens 2030-plan i november fredede regeringen pludselig alle fire ordninger, som udover seniorpension tæller efterløn, førtidspension og tidlig pension (Arne-pension).
Inden da fandt der et uskønt forløb sted, hvor KLAR-partierne (K, LA og RV), der alle var gået til valg på at hæve arbejdsudbuddet markant, pludselig ikke ville forhandle om seniorpensionen, og til sammen fører det ifølge Morten Høyer til en alt for fastlåst situation, hvor partierne ikke får gjort noget for at får flere til at arbejde længere.
– Grøn omstilling og bedre velfærd kræver alt sammen arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke i stedet sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Danmark har brug for arbejdskraft, og virksomhederne har brug for dygtige og erfarne medarbejdere, som stadig kan bidrage, siger Morten Høyer.
– Når man freder disse ordninger skylder alle ansvarlige partier at finde nye metoder til at få flere hænder. Det kan være, vi kan gøre det endnu mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, men mindst lige så vigtigt er det at gøre det lettere at få internationale medarbejdere til både den private og offentlige sektor. Udviklingen i antallet på seniorpension kalder på akut handling.
I Fredericia er samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet blevet en hjørnesten i byens udvikling. Niels Martin Vind (V), byrådsmedlem og medlem af Bosætnings- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, ser Business Fredericia som en afgørende spiller i byens fremgang. Med deres strategiske indsats og tætte samarbejde med både politikere og forvaltning, er de allerede med til at løfte mange opgaver. Nu ønsker Vind at styrke deres rolle yderligere ved at tilføre flere midler, så de kan fokusere endnu mere på at tiltrække nye borgere til byen.
I et interview med Niels Martin Vind understreger han vigtigheden af samarbejdet med erhvervslivet i forhold til byens udvikling. Vind er begejstret for de nye byggegrunde ved Fjordalléen i Trelde og ser det som et resultat af en succesfuld offentlig-privat partnerskab.
Niels Martin Vind (V), Fjordallén i Fredericia.
– Fjordallé skal nu sælges af lokale ejendomsmæglere, og det er godt. Hovedpointen i casen er, at Fredericia Kommune får hjælp af erhvervslivet. Vi løftede ideen ind i budget 2024, og jeg er glad for, at det er lykkes nu med et enigt Bosætnings- og Turismeudvalg og nu et enigt byråd. Der er opbakning til at bruge erhvervslivet her, fortæller Niels Martin Vind.
Vind fremhæver også det daglige arbejde, som Business Fredericia udfører, og hvordan det gavner byen.
– Generelt er det samarbejdet vigtigt, hvorfor vi skal fortsætte med at bruge Business Fredericia, for det virker jo det samarbejde. Når man ser på Business Fredericia, så løser de mange opgaver på daglig basis, hvor de som talerør, mægler, sælger og som diplomater løser opgaver, der i sidste ende er til gavn for Fredericia. Jeg synes, at Kristian (Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia, red.) gør et kæmpe stykke arbejde for Fredericia, som man måske ikke altid ser så direkte, men det virker, og styrker byen, tilføjer Vind.
Han påpeger, at Fredericia Kommune har dygtige medarbejdere, men at der er behov for samarbejde med erhvervslivet for at opnå de bedste resultater.
– Vi har rigtig dygtige medarbejdere i Fredericia Kommune, men de har ofte specialer og interesser for andre områder. Det er en anden type medarbejdere, der ligger i Business Fredericia og i Experience Fredericia. Samarbejdet mellem alle parter, altså erhvervsliv, politikere og forvaltning giver resultater, hvilket kommer borgerne til gavn. Det håber jeg naturligvis også, at arbejdet med Fjord Allé vil give nu. Udvalget med Susanne Eilersen (O) i spidsen har været med hele vejen, og det er godt, at vi arbejder sammen om at få flere til at flytte til Fredericia, siger Niels Martin Vind.
God energi og branding
Samarbejdet med ejendomsmæglere har været særligt frugtbart og fyldt med god energi og nye ideer til salg og branding af byen.
– Vi har afholdt møder med ejendomsmæglerne, og det gav bare en god energi, ideer til salg og branding af byen. Vi kan hjælpe den anden vej med tal, skitser og mange andre ting. De kan noget den anden vej med markedsføring og salg, så det er et godt match. I sidste ende vil det give flere borgere og dermed flere skatteydere. Det kan sådan et samarbejde, og jeg er ikke i tvivl om, at de vil levere. De havde også mange gode ideer til mersalg og meget andet, og så kan ejendomsmæglere jo fortælle den helt rigtige historie om, hvor fantastisk Fredericia er, og hvor skøn Fjord Allé i Fredericia er, siger han.
Samarbejdet med erhvervslivet betyder meget
Niels Martin Vind understreger betydningen af erhvervslivets bidrag til Fredericia.
– Først og fremmest så er det virkelig fest, at det private erhvervsliv altid står klar til at hjælpe og arbejde med i Fredericia. Derfor vil jeg og Venstre også gerne mere end det. Business Fredericia og Kristian løfter allerede mange opgaver, de har virkelig travlt, men jeg tror på, at vi i Fredericia kan opnå gode resultater med deres mindset, siger han og uddyber:
– Det er en anden type medarbejdere, der arbejder i en erhvervsorganisation, og derfor tror jeg også på, at de skal stå for en større del af vores bosætningsindsats. Det vil Venstre løfte ind i budgetforhandlingerne i år. Vi kan også se, når vi ser på Chris Hermansen fra Experience Fredericia, at det virker med en strategisk indsats, når man skal tiltrække virksomheder og kunder til Fredericia, siger han og slutter:
– Både Experience og Business Fredericia rykker for hårdt og leverer. Det må de også gerne gøre for vores bosætning nu, hvor vi også har en god strategi i Fredericia Kommune. Til at starte med ser Venstre gerne, at der tilføres midler, så Business Fredericia kan arbejde med bosætning. Vi kan ikke give Business Fredericia flere opgaver uden at flytte penge derned, men det er en god investering, vi får allerede meget for pengene i forvejen, og jeg er sikker på, at de kan hjælpe os på vej med at få flere til at flytte til vores skønne by.
Samarbejdet mellem Fredericia Kommune og erhvervslivet viser sig at være en stærk drivkraft for byens udvikling, og med de nye initiativer forventes det, at endnu flere vil få øjnene op for de fantastiske muligheder i Fredericia.
