Fredericia, historisk kendt som Danmarks jernbaneknudepunkt, har i mange år haft et ry som byen, hvor tog skifter retning. Men fra begyndelsen af 1980’erne begyndte denne dynamiske by at redefinere sig selv. Et tæt samarbejde mellem virksomheder, borgere, foreninger og byrådet førte til en opblomstring af Fredericia, som kulminerede med byens anerkendelse som Årets By i 1988. Dette var et symbol på byens fremskridt og potentiale og førte senere til stiftelsen af Frederik den III’s Laug.

Inspireret af denne nationale anerkendelse blev Frederik den III’s Laug stiftet den 11. juni 1989. En af de centrale stiftere, Torben Møller, mindes begyndelsen på et laugseventyr, mens han drikker sin kaffe og finder avisudklip frem.

– Vi prøvede at få noget op at stå. Vi fandt på Frederik den III’s Laug med respekt for byens udvikling og historie. Anledningen var også titlen som Årets By i Danmark, som Fredericia vandt i 1988. Den stiftende generalforsamling markerede en betydningsfuld milepæl, hvor vi i øvrigt samme dag valgte Vagn Hansen, daværende formand for Erhvervsrådet, og J.B. Nielsen som de første modtagere af prisen; Årets Frederik.

Traditionen med laugtanken blev genoplivet i en tid, hvor de fleste af de gamle laugshandlinger var samlet i udvalg, der tog udgangspunkt i de enkelte faggruppers problemer. Derfor var der behov for noget andet, noget der samlede på tværs af faggrupper, hvorfor Frederik den III’s Laug så dagens lys søndag den 11. juni 1989.

Laugets formål blev nøje defineret i dets vedtægter. Formålet var ikke kun at hædre dem, der havde gjort en særlig indsats for Fredericia, men også at støtte dem, der havde potentialet til at gøre en forskel, men manglede de økonomiske midler.

– I paragrafferne har vi også et formål om at støtte dem, der gør noget godt for Fredericia, forklarer Torben Møller. Et tidligt eksempel på denne filosofi var en ung svømmer, Linette, som ikke kunne blive i Fredericia på grund af manglende økonomisk støtte.

– Vi havde paragraffen med, fordi vi i 1988 havde en ung svømmer ved navn Linette. Hun var meget dygtig, men hun kunne ikke blive i Fredericia, fordi der ikke var økonomi til det i svømmeklubben. Hun endte med at flytte til Holstebro, hvor hun fortsatte sin svømmekarriere. Det talte vi meget om i stiftergruppen; vi ville støtte der, hvor vi kunne se, at der var behov for støtte til fredericianere, der ikke kunne komme videre, selvom de var dygtige. Det kunne være sportsudøvere, kulturens folk og foreninger. Derfor har vi også gennem årene givet støtte til flere.

Der var en god vilje til at løfte Fredericia, et ønske om fremgang for byen, hvor det vigtigste i opskriften var den positive ånd, man mødte i byen og det unikke samarbejde mellem erhvervsliv, politikere og borgere. Det bar den første kåring også præg af.

– Den 11. juni 1989 holdt vi stiftende generalforsamling for Frederik den III’s Laug. En stor dag. Til den første stiftende generalforsamling udnævnte vi, som jeg fortalte, Vagn Hansen og J.B. Nielsen som de første Årets Frederik. De havde gjort en forskel på hver sin vis. J.B. Nielsen som borgmester, der ville samarbejdet, og Vagn ved at bidrage med sin indsats på erhvervsområdet. Kåringen fandt sted på Landsoldatpladsen, husker jeg. Det var stort og vigtigt,” siger Torben Møller.

En laugsstyrelse uden suppleanter

I.C. Søndergaard blev laugets første formand, assisteret af stifterne Klaus Berg, daværende erhvervschef i Fredericia Kommune, Jens Lautrup og Jens Kurt Sørensen.

– Vi var fem i den første styrelse. Vi valgte ingen suppleanter, vi supplerede hinanden,” husker og siger Hr. Møller med et stort grin.

Et voldcenter kunne have været realiseret

Frederik den III’s Laug har gennem årene støttet projekter og personer, der har bidraget til byens udvikling. I nutiden tales om et Fæstningscenter til fæstningsbyen. Den idé er ikke ny. Frederik den III’s Laug har altid haft en stærk forbindelse til Fredericias rige historie, og laugets initiativer har ofte reflekteret byens kulturelle og historiske arv. En af de mest mindeværdige historier fra laugets mangeårige virke involverer en betydelig donation til bevarelsen af Fredericia Vold, et ikonisk symbol på byens fortid. Torben Møller deler en anekdote, der vidner om laugets kreative tilgang og dybe engagement i byens historie, men også flere af laugbrødrenes ønske om at bruge historien i Fredericia som løftestang for byen var central. Alt andet ville være tåbeligt, slår Hr. Møller fast:

– Jeg husker også, at vi gav 10.000 kroner til formanden for Landsforeningen til bevarelsen af Fredericia Vold, Fru Riis Hansen. Hun var en skæg dame. Vi valgte at give dem 10.000 kroner i 5-kroner i en pose. Så hun fik en tung pose med. Det var stort. Vi gav dem, fordi vi ville have et voldcenter op at stå. Det er måske på vej, men vi havde leveret et prospekt allerede dengang. Det er sindssygt med den historie, vi har i Fredericia, at vi ikke har gjort det før. Hvis en lille by kan finde ud af at rejse et hus, som folk valfarter til, så kan vi også her, sagde vi, og det mener jeg stadig, siger han og fortsætter:

– Det var et godt projekt. Vi fik faktisk startet et udvalg med politikere, historikere og militærfolk, og Realdania ville støtte det. De sagde, det var en fremragende idé. Men det blev ikke til noget, pengene var brugt på granit i gågaderne. Det ville dengang koste 240 millioner kroner. Vi gik til Realdania, de gav os tommel op, kommunen skulle stå for drift og finde minimum 20 millioner kroner, men kommunen kunne ikke på daværende tidspunkt, for der var lige lagt fliser i gågaden. Så stoppede den idé. Det blev for langhåret, men jeg håber, at et voldcenter snart ser dagens lys, for det fortjener byen.

Lauget var ved at lukke

Selvom lauget har haft mange succeser, har der også været udfordringer, især med at tiltrække nye medlemmer. Der var positive interne kampe for at holde liv i traditionen og tiltrække nye medlemmer, især unge, som skulle videreføre de stolte traditioner. Torben beskriver en særlig turbulent tid, hvor laugets eksistens var truet:

– Det var en rejse, der var i gang, og kortvarigt var lauget også ved at gå i sig selv. Flere flyttede, og til sidst var jeg tilbage som stifter. I.C. Søndergaard holdt meget længe som formand. Benny Thomhav overtog ledelsen, og vi gav gas, men i det sidste af Bennys tid manglede vi nye medlemmer. Vi forsøgte at få flere unge med for at løfte opgaven. Det var ikke fordi, de var dårlige, men vi var dårlige. Vi kunne ikke give det videre på en god nok måde. De unge skulle selv tage ejerskab, og det skete ikke i starten. Men det endte efter lange protester med, at Michael Kristensen overtog ledelsen. Han ville ikke have, at lauget lukkede. Det måtte ikke ske, og jeg har stor respekt for, at lauget fortsatte.

Til sidst tog Michael Kristensen ledelsen med en fast beslutsomhed om, at lauget ikke måtte lukke, fortæller Møller.

– Jeg har stor respekt for, at lauget lever endnu, og det arbejde, som Michael og nye kræfter igangsatte, tilføjer han.

Kongelig buste blev flyttet

Frederik den III grundlagde Fredericia. Historien betyder noget, derfor ønskede Frederik den III’s Laug også, at busten af byens grundlægger, Kong Frederik den III, skulle flyttes til pladsen, der bærer kongens navn. Den blev flyttet.

– Vi lavede generelt mange ting undervejs. Vi prøvede altid at lave en masse sjove og nye ting, fordi det skulle være sjovt. Busten af Frederik den III hang på væggen på rådhuset. Vi gik til kommunen og fik den flyttet. Det kom der også meget sjov ud af, og det endte faktisk med, at den blev flyttet. Der stod Mads Ged før i tiden, men Frederik den III fik sin plads. Det var vigtigt. Ville den ikke blive flyttet, havde vi overvejet selvtægt, siger Møller og griner og tilføjer:

– Flytningen af Frederik den III’s buste fra rådhuset til en mere prominent plads i byen er et eksempel på vores aktiviteter og indsatser. Frederik den III’s Laug har gennem 35 år været en central del af Fredericias kulturelle og sociale liv. Fra at hædre byens fremtrædende borgere til at støtte dem, der har brug for det, har lauget spillet en uvurderlig rolle. Med stærke rødder i byens historie og et øje mod fremtiden, fortsætter lauget sin mission med engagement og stolthed.

– Vi har gennem årene altid haft byens dna i vores sind, når vi har lavet noget. I dag holder vi fast i traditionerne, og jeg er stolt af, hvor lauget er i dag, og de begivenheder, vi har stået bag, slutter Torben Møller.

Læs også